Indledning. Udenrigsministeriet Att. Menneskerettighedsenheden Asiatisk Plads København K AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Udenrigsministeriet Att. Menneskerettighedsenheden Asiatisk Plads 2 1448 København K AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING"

Transkript

1 Udenrigsministeriet Att. Menneskerettighedsenheden Asiatisk Plads København K AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: F: København, den Amnesty Internationals kommentarer til: National Rapport indsendt i overensstemmelse med paragraf 15 (A) i annekset til menneskerettighedsrådsresolution 5/1- Danmark Indledning Amnesty International har modtaget den danske nationale rapport forud for Danmarks eksamination ved FN s Menneskerettighedsråds UPR mekanisme. Som det fremgår, er Danmark på nogle områder et foregangsland på menneskerettighedsområdet. Det er tilmed et land, der ofte har spillet en vigtig rolle for menneskerettighederne på den internationale scene. Af denne grund mener vi, at det er af stor vigtighed, at kritik fra civilsamfundet reflekteres fyldestgørende i rapporten både fordi det højner rapportens troværdighed, og fordi det internationalt set kan tjene til eksempel på respekt for ytringsfrihed og plads til seriøse og kritiske meningsudvekslinger. Det er positivt, at Udenrigsministeriet har ønsket at indhente kommentarer fra civilsamfundet til UPR rapporten. Amnesty International har haft en konstruktiv dialog med Udenrigsministeriet, herunder afholdelsen af et bilateralt møde, hvor vi afgav vores skriftlige anbefalinger, og den offentlige høring i København, hvor Amnesty International var repræsenteret. Derudover har Amnesty International skrevet sin egen rapport med fokus på mangelfuld retssikkerhed for terrormistænkte, flygtninges rettigheder og rettigheder for kvinder, som blev afleveret til FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder, den 8. november. Ved den offentlige høring i København var Amnesty International vidne til, at både privatpersoner og NGO er udtrykte bekymringer over en række områder, herunder især stramninger på retssikkerheds- og udlændingeområdet, samt forholdene for psykisk syge. Vi

2 er også bekendt med en række rapporter indgivet til FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder. Vi kan konstatere, at civilsamfundets kritikpunkter på en række områder ikke synes at være inkorporeret i den danske rapport. I de følgende afsnit vil vi fremsætte vores konkrete bemærkninger til rapporten i forhåbning om, at de vil blive indskrevet i den endelige danske rapport. Derudover vil vi særligt pointere, at kritik fra civilsamfundet vedrørende forholdene på Færøerne og Grønland ikke pt. er nævnt i rapporten, hvilket vi kraftigt vil opfordre til at revidere for ikke at underminere høringernes positive effekt. Kapitlet: II Retlig og Institutionel ramme for Beskyttelse af Menneskerettighederne C. Danmarks internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet I paragraf 7 redegøres der for de internationale konventioner og protokoller, som Danmark har tiltrådt. Som det fremgår, har den danske regering ikke tiltrådt protokollen til konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Amnesty International har løbende opfordret den danske regering til at undertegne denne vigtige tillægsprotokol, der giver individer og grupper mulighed for at klage til et uafhængigt, internationalt ekspertpanel, såfremt de mener, at regeringen krænker deres økonomiske, sociale eller kulturelle rettigheder, herunder retten til en passende bolig, mad, vand, sundhed, social sikkerhed og uddannelse. En ratificering af tillægsprotokollen vil også sende et kraftigt signal om, at den danske regering anser menneskerettighederne for universelle og ligeværdige. Den danske regering fremhæver selv i sin rapport på side 18, at alle stater er forpligtet til at beskytte og fremme alle menneskerettigheder og at stater ikke kan udvælge nogen rettigheder som mere beskyttelsesværdige eller respektable end andre. Vi kunne ikke være mere enige, og håber på, at denne udmelding fører til konkret handling fra dansk side. Som det også fremgår af rapporten, har Danmark ikke undertegnet protokollen til konventionen om rettigheder for personer med handicap. Amnesty International savner en tilkendegivelse af, at man ønsker at underskrive tillægsprotokollen til konventionen, der vil betyde, at Danmark tillader at FN s komité vil kunne overvåge den danske implementering samt behandle individuelle klagesager. Som situationen er i dag, har personer med handicap en ringere adgang til individuelle klagemekanismer ved en international instans (FN) end eksempelvis personer, der mener sig udsat for diskrimination på baggrund af køn eller etnicitet. En ratificering af tillægsprotokollen vil også stemme fint overens med de mange danske initiativer, der er iværksat fra regeringens side, jf. kapitel 3. Af rapporten fremgår, at Danmark forbereder ratifikation af FN s konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger. Amnesty International har løbende opfordret til både Side 2

3 underskrivelse og ratifikation af traktaten, der indfører et absolut forbud mod tvangsforsvindinger og forbyder hemmelige frihedsberøvelser. Konventionen blev underskrevet af Danmark i 2007 og vi håber derfor på en snarlig ratifikation og nærmere angivelse af, hvornår man forventer, at det vil ske. Derudover anbefaler Amnesty International, at den danske regering underskriver og ratificerer den internationale konvention om beskyttelse af rettigheder af alle vandrende arbejdstagere og medlemmer af deres familie. Samt at Danmark underskriver og ratificerer protokol 12 under den europæiske menneskerettighedskonvention, der sikrer et generelt forbud mod diskrimination. Det nævnes i paragraf 9, at Danmark tager FN komitéernes udtalelser i klagesager mod Danmark alvorligt og foretager en grundig opfølgning på hver enkelt sag. Amnesty International finder dog, at den danske regering ikke altid ændrer sin lovgivning og praksis i forhold til de kritikpunkter, som FN komiteer frembringer. Eksempelvis kritiserede FNs kvindekomité, CEDAW, i august 2009 den såkaldte 24- årsregel for at kunne være i strid med retten til familieliv og anbefalede den danske regering at finde alternative veje for at bekæmpe tvangsægteskaber. I lighed med komiteen udtrykte FNs torturrapportør bekymring over, at den danske stat fokuserer på repatriering af ofre for menneskehandel, i stedet for at give dem en højere grad af beskyttelse i Danmark. Derudover har både FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR og Europarådets menneskerettighedskommissær kritiseret de danske udvisninger til Irak og Dublin-overførsler til Grækenland, men den danske stat har ikke har taget kritikken til efterretning. E. Civilsamfundets rolle Ifølge rapporten er det den danske regerings ambition, at styrke civilsamfundet, jf. paragraf 19. Dette forekommer imidlertid i modstrid med gentagne meget korte høringsfrister på vigtige områder, eksempelvis ved kommenteringen af lovforslag på udlændingeområdet. Det fremgår bl.a. af Folketingets hjemmeside, at En del af lovgivningsprocessen går ud på, at organisationer og myndigheder m.fl. får mulighed for at kommentere nye lovforslag og sende deres bemærkninger til ministeren. Men i praksis eksisterer denne mulighed ikke i dag i en lang række tilfælde. Eksempelvis blev lovforslag L66 om ændring af gebyrer i udlændingeloven sendt i høring torsdag den 11. november med høringsfrist til mandag den 15. november. Side 3

4 III. Implementering af Menneskerettighederne i Danmark: B. Ligebehandling og ikke - diskrimination 4. Ældre Den 17. december 2010 vedtog Folketinget en ændring af lov om social pension, som betyder, at flygtninge fremover skal have boet i Danmark i 40 år for at have ret til fuld folkepension. 1 Det betyder, at dansk ret ikke længere tager hensyn til den helt særlige situation, som mennesker, der i en moden alder tvinges til at forlade deres fødeland, befinder sig i. I praksis vil den nye ordning betyde, at mange flygtninge vil få nedsat folkepension og lovændringen er i strid med hensigterne i Flygtningekonventionens artikel 23, som siger, at staterne skal indrømme flygtninge samme ret til sociale ydelser, som landets egne borgere. Formelt betyder ændringen, at danskere og flygtninge ligestilles ift. pension men reelt betyder kravet om 40 års ophold her i landet, at flygtninge forskelsbehandles, idet flygtninge typisk kommer til landet som voksne og derfor ofte vil have svært ved at optjene retten til fuld folkepension. Har man som flygtning boet i landet i mindre end 40 år, når man når pensionsalderen, får man udbetalt en såkaldt brøkdelpension, der svarer til det antal år, personen har haft bopæl her i landet. Den foreslåede lovændring vil betyde, at en flygtning, der eksempelvis har boet i Danmark i 10 år og går på pension, vil få 25 procent af den almindelige folkepension udbetalt. Amnesty International ser med bekymring på aftalen, idet flygtninge som udgangspunkt ikke har mulighed for at vende tilbage til deres oprindelsesland, og derfor kan komme til at leve i fattigdom som ældre. På denne baggrund opfordrer vi til, at der er mulighed for undtagelser for flygtninge. 5. Racisme og etnisk diskrimination Af rapportens paragraf 35 fremgår, at diskrimination på grund af etnisk oprindelse er en krænkelse af den enkelte persons værdighed. Amnesty International anbefaler, at det også nævnes, at diskrimination også er en menneskerettighedskrænkelse, som er indeholdt i en række internationale menneskerettighedskonventioner. Som det fremgår af paragraf 38, har Danmark en lovgivning, som gør det strafbart at nægte personer adgang til offentligt tilgængelige etablissementer, når det sker på grund af den afvistes race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse etc. Men i praksis viser undersøgelser, at problemet med afvisning af unge mennesker ved diskoteker og lignende 1 Jf. Bekendtgørelse af lov om social pension, par. 5. Tidligere talte flygtningenes ophold i oprindelseslandet også med.. Side 4

5 ikke er reduceret væsentligt, ligesom gentagne undersøgelser har vist, at det fortsat er vanskeligt at få politiet til at prioritere dette arbejde. Amnesty International savner, at UPR-rapporten forholder sig til kritikken af den lave sociale ydelse starthjælp, der af såvel FN s racismekomité og Europarådets ECRI-komité, samt Amnesty International og andre NGO er er blevet kritiseret for at udgøre indirekte diskrimination af personer med anden baggrund end dansk. Det fremgår af Amnestys beregninger, at over 90 % af alle dem der modtager starthjælpen (som introduktionsydelse under integrationsloven og som starthjælpssats under serviceloven) har en anden etnisk baggrund end dansk. Selvom loven er udformet som et neutralt krav om ophold i Danmark i mindst 7 ud af de sidste 8 år og 2½ års beskæftigelse, så er resultatet af loven, at den disproportionalt rammer personer med anden baggrund end dansk, herunder mange flygtninge. Det fremgår desuden af folketingets forhandlinger samt lovens bemærkninger, at starthjælpen er blevet indført og opretholdt med det udtrykkelige ønske, at ydelsen skal ramme udlændinge. C. Flygtninge og asylansøgere Den danske regering har i en lang årrække modtaget kritik af en række FN komiteer, Europarådets Menneskerettighedskommissær, UNHCR og NGO er for sine stramninger på udlændingeområdet. Imidlertid afspejler afsnittet slet ikke denne kritik, hvilket ydermere underminerer troværdigheden af de offentlige høringer i forbindelse med UPR processen, hvor kritikken også blev rejst. Afsnittet indeholder ikke bemærkninger omkring de seneste stramninger om humanitær opholdstilladelse og permanent opholdstilladelse, samt andre områder såsom fængsling af irregulære migranter og asylansøgere og udvisning af kriminelle udlændinge. I forhold til disse punkter, vil vi gerne henvise til det særskilte dokument, som hermed vedhæftes med vores overordnede bekymringer på flygtningeområdet. (se bilag) Allerede i 2002, kritiserede FN s Flygtningehøjkommissariat, VK-regeringens nye udlændingelovgivning som uforenelig med international ret. I 2006 var udmeldingen fra Europarådets racismekomité, at de danske politikere konsekvent tegner et negativt billede af flygtninge og indvandrere. En afgørelse fra FN s Menneskerettighedskomité fra juli 2010 tilkendegiver, at Danmark krænkede konventionen om civile og politiske rettigheder og retten til familieliv i en sag om en marokkaner, der ønskede at blive familiesammenført med sin far i Danmark, men fik afslag. 2 I forbindelse med afgørelsen udtalte formanden for de danske udlændingeadvokater, 2 CCPR/C//99/D/1554/2007, Communication No. 1554/2007 i sagen om Mohamed El-Hichou. Side 5

6 advokat Jytte Lindgård, at afgørelsen fra FN's menneskerettighedskomité viser, at de danske udlændingemyndigheder og domstole fortolker reglerne for familiesammenføring alt for restriktivt. I forbindelse med tilkendegivelsen fra den danske regering om at ville indføre et nyt pointsystem for at blive familiesammenført, har Europarådets Menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg udtykt, at dette vil være i strid med artikel 16 af den universelle menneskerettighedserklæring og den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for familieliv. I de senere par år har der også været en del kritik af, at Danmark udviser afviste asylansøgere til lande, hvor de er i risiko for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Amnesty International har længe opfordret til, at der ikke sker tvangsmæssige udsendelser af afviste asylansøgere til Irak, og at den danske regering bør følge UNHCR s retningslinier og ikke udvise afviste irakere til Bagdad, Diyala, Kirkuk, Ninewa og Salah Aldin. Alligevel er mindst 41 irakere udvist af Danmark til alle områder i Irak i Derudover har vi anbefalet, at den danske regering ikke indstiller personer til overførsel via Dublin-forordningen til Grækenland, men i stedet behandler asylsagerne i Danmark. På trods af anbefalinger fra UNHCR og en række internationale og nationale NGO er, om ikke at overføre asylansøgere til Grækenland, da de risikerer at blive udsat for en række menneskerettighedskrænkelser, har den danske regering overført mindst 20 asylansøgere til Grækenland i 2010, inklusiv en familie med to mindreårige børn. Den europæiske menneskerettighedsdomstol har stoppet over 300 sager, men den danske regering melder fortsat, at asylansøgere, hvis første stop i EU er Grækenland, vil blive forsøgt overført. I paragraf 45 nævnes, at: alle asylansøgere gennemgår ved ankomst i et modtagecenter en medicinsk modtagelse, hvor fysiske og psykiske lidelser kortlægges. Men faktum er, at der ikke foretages en reel screening, hvor torturoverlevere identificeres. Amnesty International anbefaler derfor, at alle nyankomne asylansøgere i Danmark, der angiver at have været udsat for tortur eller andre belastninger, der kan medføre svære fysiske og psykiske skader, tilbydes en lægelig torturundersøgelse. Torturoverlevere tilhører en yderst sårbar gruppe, og både de fysiske og psykiske torturfølger påvirker i høj grad torturoverlevernes hverdag og præger deres sociale relationer, både indadtil i familien og udadtil i forhold til det omgivende samfund. Derfor er det så vigtigt at de identificeres og får tilbudt den rette behandling for at forhindre yderligere marginalisering samt forværring af helbredstilstanden. Side 6

7 I paragraf 46 nævnes, at voksne asylansøgere har adgang til undervisning og aktivering. Som det er nu, har voksne en meget begrænset adgang til aktivering mv. og Amnesty International anbefaler, at afviste asylansøgere, der pt. ikke kan tvangsudsendes fordi deres sikkerhed ikke kan garanteres, får adgang til arbejdsmarkedet og mulighed for at studere i Danmark. Det fremgår af samme afsnit, at asylansøgerbørn modtager undervisning, der svarer til den undervisning som herboende børn modtager i det danske skolesystem. I maj 2009 udkom den supplerende NGO-rapport til den danske regerings fjerde periodiske rapport til FN s komité, som Amnesty International var medforfatter til. Heri nævnes, at undervisningen i modtagelsesklasser er rettet mod børn med mange forskellige sproglige og skolemæssige baggrunde, og at eleverne har færre fag og timer end i danske folkeskoler. Dermed står undervisningen i modtageklasserne på flere områder ikke mål med kravene til den danske folkeskole, og børn i modtagerklasser kan ikke tage afsluttende eksamener og hermed få et adgangsgivende afgangsbevis. Det er dokumenteret, at tvangshjemsendte kosovoalbanske børn, der ikke har haft en officiel attest på, hvad de har lært, har haft mange problemer ved en tilbagevenden. 3 På denne baggrund anbefales, at regeringen sikrer, at børn af asylsøgende forældre bliver tilbudt undervisning, som lever op til kravene i dansk lovgivning, så børn i asylcentre ikke diskrimineres. I december 2010 vedtog Folketinget en række stramninger i forhold til uledsagede mindreårige, som kommer til Danmark for at søge om asyl, jf. paragraf 48. Blandt de mest kritiserede ændringer er, at regeringen og Dansk Folkeparti, som stod bag lovforslaget, fremover vil arbejde på at etablere modtage- og omsorgsfaciliteter i lande som Afghanistan og sende uledsagede mindreårige dertil. Efter forslaget skal der herefter gives afslag på opholdstilladelse til mindreårige, hvis der søges opholdstilladelse med henvisning til, at den mindreårige er uden familie eller andet netværk i hjemlandet og vil komme i en reel nødsituation ved en tilbagesendelse til hjemlandet. Kritikerne har påpeget, at forholdene i Afghanistan ikke er sådan, at man kan anse det for tilstrækkeligt sikket at sende uledsagede mindreårige til børnehjem i Afghanistan. For det første er der udbredt korruption og mangel på beskyttelse af sårbare grupper i landet, for det andet er der ingen erfaringer, endsige dokumentation, som viser, at sådanne institutioner kan etableres og drives og respekteres i Afghanistan. Der er efter kritikernes opfattelse ikke tilstrækkelig sikkerhed for (eller retssikkerhed til), at sådanne institutioner overhovedet kan 3 Se den føromtalte NGO-rapport og Recommendation for the Return and Reintegration of Rejected Asylum Seekers, Danish Refugee Council and Bayerischer Flüchtingsrat, May Side 7

8 etableres eller drives af afghanske eller internationale NGO er og Amnesty International er enig i dette synspunkt. D. Integration Jvf. kritikken af starthjælp under punkt B, 5 finder Amnesty International det bekymrende, at starthjælpen resulterer i indirekte diskrimination samt fattigdom og marginalisering af modtagerne. Det er Amnestys overbevisning, at dette ikke fremmer integration af udlændinge i det danske samfund. F. Menneskehandel Under paragraf 60 fremhæves, at udlændingeloven blev ændret, således at refleksionsperioden blev forlænget fra 30 op til 100 dage for ofre for menneskehandel. Ifølge par 33, stk. 14 i udlændingeloven fremgår det dog, at udrejsefristen normalt er 30 dage, men at denne kan forlænges til 100 dage, hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen samarbejder om forberedt hjemrejse. Amnesty International anbefaler, at handlede kvinder og børn tilbydes egentlig beskyttelse i Danmark, hvis det kan frygtes, at de ved udsendelse til oprindelseslandet udsættes for overgreb. Også FN s kvindekomité og FN s Specialrapportør på tortur fremhævede i august 2009, at den danske regering ikke kun bør fokusere på repatrieringen til ofrenes oprindelsesland, men i højere grad give ofrene beskyttelse i Danmark. G. Vold i nære relationer I forbindelse med regeringens indsats overfor vold i nære relationer savner Amnesty International et mere specifikt fokus på seksuel vold. Den nyligt færdiggjorte strategi indeholder ingen initiativer til at forebygge eller bekæmpe seksuel vold og voldtægt i nære relationer på trods af, at forskning viser at langt de fleste voldtægter bliver begået af en person kvinden kender, men at disse voldtægter samtidig er de mest underrapporterede til politiet. Se i øvrigt uddybningen af vores kritik af den danske indsats overfor voldtægtsofre i såvel lovgivning som praksis under punkt L Retsstatsprincipper. Familiesammenførte kvinder er en særligt sårbar gruppe i forhold til partnervold, idet deres opholdstilladelse i Danmark er afhængig af, at ægteskabet bevares, med mindre de kan leve op til de omfattende krav til dokumentation, tilknytning til det danske samfund etc. som følger af udlændingelovens 19, stk. 8. Både FN samt Amnesty International og en række andre nationale NGO er har udtrykt bekymring over, at familiesammenførte kvinder risikerer at blive tvunget til at forblive i et voldeligt ægteskab af angst for at blive udvist. De nyligt indførte strengere krav for at få permanent opholdstilladelse kan yderligere forværre disse kvinders sårbare situation, idet de som følge af vold i parforholdet isoleres og således Side 8

9 frarøves deres mulighed for at opnå danskkundskaber, arbejdsmarkedstilknytning etc. som giver adgang til permanent opholdstilladelse. L Retsstatsprincipper 1. Retssikkerhed: Manglende retsbeskyttelse for voldtægtsofre Lige så centralt som princippet om retssikkerhed, står individets ret til lige adgang til retsbeskyttelse under loven og i retssystemet. Disse principper efterlever Danmark på langt de fleste punkter, men Amnesty International ønsker her at fremhæve et særligt punkt, hvor adgangen til lige retsbeskyttelse i såvel lovgivning som praksis ikke er fyldestgørende i Danmark nemlig overfor ofre for voldtægt og anden seksuel vold og tvang. Den danske straffelovs bestemmelser vedrørende voldtægt og seksuelle overgreb lever ikke op til internationale standarder på området. Loven sikrer ikke alle ofre lige beskyttelse, idet ofre i en forsvarsløs tilstand samt ofre, der er gift med deres gerningsmand, er ringere beskyttet (jf. straffeloven 218, 220, 227). Retssystemet svigter ligeledes at sikre retsbeskyttelse for ofrene. Kun én ud af fem anmeldte voldtægter ender med, at en gerningsmand bliver dømt. Langt de fleste voldtægtssager bliver henlagt og kommer aldrig for en dommer, dette på trods af at de fleste ofre har fysiske skader efter overgrebet. I Amnesty Internationals rapport: Case Closed - Rape and Human Rights in the Nordic Countries (2008,2010) fremhæver vi vores anbefalinger, herunder at der bør ske en ændring af straffeloven. I øjeblikket er Straffelovrådet i færd med at undersøge området og afveje, om rådet mener, at der bør ske ændringer af den danske straffelovs bestemmelser. Vi foreslår således, at der indføres et punkt i UPR-rapporten, hvor man gengiver kritikken samt justitsministerens beslutning om at lade Straffelovrådet undersøge området nærmere med henblik på en forbedring. 2. Varetægts- og isolationsfængsling I forbindelse med den danske anti-terrorlovgivning blev det bl.a. vedtaget, at der ikke er nogen øvre grænser for isolationsfængsling og almindelig varetægtsfængsling heller ikke af mindreårige i sager omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13. Ved terror-relaterede sager er der med andre ord ikke nogen længste tid for varetægtsfængsling og isolationsanbringelse af mindreårige. Dette forhold bør anføres i gennemgangen af området, jf. paragraf Samtidig er det i praksis sådan, at der hver dag er mindreårige, der varetægtsfængsles i almindelige arresthuse, fordi der ikke er tilstrækkelige faciliteter til at anbringe mindreårige i særlige institutioner indrettet til formålet. Heller ikke dette forhold fremgår af gennemgangen. Side 9

10 3. Politiets magtanvendelse Efter Amnesty Internationals opfattelse bør det fremgå af gennemgangen af paragraf 86, at Københavns Byret ved sin dom af 16. december 2010 kendte 250 anholdelser ulovlige, og videre, at de forhold, som politiet bød 905 anholdte den 12. december 2009, hvor de blev anbragt i futtog på gaden, i hård frost, uden adgang til vand eller toiletter i timevis, udgjorde nedværdigende behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel Menneskerettigheder og terrorbekæmpelse Efter Amnesty Internationals opfattelse afspejler gennemgangen af paragrafferne ikke de faktiske forhold jf. domstolskontrollen med PET s beføjelser. Særligt vedrørende paragraf 89 og 90 anføres det, at politiets adgang til konkrete oplysninger fortsat kræver rettens godkendelse. Det er ikke korrekt. For det første kan PET indhente personlige og rent private oplysninger om borgerne fra andre myndigheder ved en summarisk henvisning til, at oplysningerne kan have betydning for PET s arbejde i forhold til straffelovens kapitel 12 og 13. For det andet giver retsplejeloven mulighed for at aflytte et ubestemt antal ikke- mistænkte personer i op til fire uger efter retsplejelovens 783, stk. 2, med en enkelt dommerkendelse på én person, det vil sige på den mistænkte. Den eneste betingelse er, at det skal kunne anses som muligt, at den mistænkte har adgang til de pågældendes telefoner og internetforbindelser. Denne lette adgang til at aflytte et ubestemt antal personer, som er bekendte, venner, slægtninge, kolleger til den mistænkte, er siden udvidet til udover forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 at omfatte i alt 13 andre straffelovsovertrædelser. Endelig savner Amnesty International udtrykkelig omtale af det forhold, at regeringen i flere sammenhænge (herunder i bemærkningerne til L 209 af april 2009, hvorved der indførtes domstolskontrol med administrative udvisninger af udlændinge, som anses for at være til fare for statens sikkerhed) har erklæret, at den fortsat vil arbejde for at udvise udlændinge, som er til fare for statens sikkerhed ved hjælp af diplomatiske forsikringer, hvor dette er nødvendigt og muligt. M. Bekæmpelse af fattigdom En række undersøgelser, herunder Amnesty Internationals rapport om starthjælp har dokumenteret, at modtagere af starthjælp, og deres børn, hensættes i fattigdom og marginalisering. Fattigdommen er både relativ, idet modtagerne lever under EU s fattigdomsgrænse og absolut, idet modtagerne ikke har råd til en række basale goder. Langt Side 10

11 størstedelen forbliver på starthjælp i en lang årrække. 4 Amnesty International anbefaler derfor, at starthjælpen afskaffes. N. Sundhed I juni 2011 vil en ændring i sundhedsloven betyde, at der opkræves et gebyr for personer, der har været i Danmark i over 7 år, såfremt de behandles på sygehus eller hos læge, hvor der benyttes tolk. 5 Amnesty International er bekymret over, at dette vil foranledige en sproglig adgangsbarriere, der især vil have betydning for de mest sårbare patientgrupper, herunder torturoverlevere, og således kan bidrage til en yderligere marginalisering. Patientsikkerheden er i fare, når læge og patient ikke forstår hinanden ordentligt og man risikerer flere fejl i både behandling og kommunikation, dårligere sygdomsbeskrivelse og opfølgning på behandling, og langt flere børn og familiemedlemmer, der skal tolke for en mor eller bror. P. Uddannelse I folkeskolens obligatoriske historiekanon, er FN's Verdenserklæring nævnt som ét ud af de i alt 29 punkter, jf. paragraf 115, men Amnesty International mener ikke, at eleverne får en tilstrækkelig forståelse for emnet. En undersøgelse, som Public Opinion gennemførte for Amnesty i januar til marts 2009 blandt klasser landet over viste, at de danske folkeskoleelever mangler basal viden om menneskerettigheder. 51 procent vidste ikke, hvad FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne er og hvilke rettigheder den indeholder og undersøgelsen viste også, at eleverne bliver undervist meget lidt i menneskerettigheder. Derfor er det vigtigt, at undervisning i menneskerettigheder bliver inkorporeret i langt højere grad. På denne baggrund anbefaler Amnesty International, at undervisningen i menneskerettigheder bliver inkorporeret i lovgivningen og folkeskolens formålsparagraf (og slut - og trinmål) samt i seminariernes undervisning af kommende lærere. Der bør være et større fokus på menneskerettigheder i undervisningen på de danske folkeskoler såvel som i skolelivet som helhed. IV. Prioriteter på menneskerettighedsområdet Som nævnt i paragraf 121, er alle menneskerettigheder universelle og ligeværdige, hvilket også blev stadfæstet i 1993 i FN s Wien deklaration og Aktionsprogram. Som nævnt i vores kommentarer til kapitel II, bør den danske regering derfor sætte handling bag ordene om, at alle rettigheder er lige beskyttelsesværdige ved eksempelvis at tilslutte sig den frivillige protokol til konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. 4 Se Amnesty Internationals rapport: Starthjælp Når staten diskriminerer fra november Jf. Bekendtgørelse af sundhedsloven, 50. Side 11

12 A. Internationale prioriteter Virksomhedsområdet I paragraf 124 nævnes, at Corporate Social Responsibility er et arbejde, som regeringen vil arbejde aktivt på. I den forbindelse anbefaler Amnesty International, at det bør være et lovkrav, at virksomheder skal gøre en ordentlig indsats for at efterleve internationale menneskerettighedsstandarder, herunder udøve nødvendig omhu (due diligence) på menneskerettighedsområdet. Det bør ligeledes være et lovkrav, at virksomheder skal rapportere om deres indsats, herunder om eventuelle. problemer med at overholde internationale menneskerettighedsstandarder og hvad de vil gøre for at rette op på problemerne fremadrettet. Amnesty International anbefaler endvidere, at der sikres adgang til klageadgang ved de danske domstole for dem, der måtte blive udsat for menneskerettighedskrænkelser begået af danske virksomheder udenfor Danmarks grænser. Danmarks udviklingspolitik Som det fremgår af Amnesty Internationals høringssvar dateret den 14. april til den danske strategi for udviklingspolitik, anbefaler vi, at strategien styrkes på menneskerettighedsområdet ved at have en klarere forankring i de internationale konventioner, at der bruges en menneskeretlig tilgang i indsatsen og at der er en eksplicit og prioriteret indsats for de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Side 12

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Beskæftigelsesministeriet Skatteministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Beskæftigelsesudvalget Skatteudvalget W I L D E R S P L A D S 8 K

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

DEN UNIVERSELLE PERIODISKE BEDØMMELSE AF DANMARK 2011

DEN UNIVERSELLE PERIODISKE BEDØMMELSE AF DANMARK 2011 DEN UNIVERSELLE PERIODISKE BEDØMMELSE AF DANMARK 2011 SAMMENSKREVNE ANBEFALINGER FRA FN s MENNESKERETTIGHEDSRÅD INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDDER Den Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark 2011 Sammenskrevne

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. marts 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ASYL STATUS 2014-15 ASYL STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ASYL STATUS 2013 ASYL STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Uledsagede mindreårige asylansøgere

Uledsagede mindreårige asylansøgere Uledsagede mindreårige asylansøgere Opdateret: marts 2005 Udarbejdet af Eva Green Meinel, Asyl og Repatriering 1. Baggrund Definition på en uledsaget mindreårig asylansøger En uledsaget mindreårig asylansøger

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet.

Læs mere

Valget mellem vold og udvisning

Valget mellem vold og udvisning Valget mellem vold og udvisning Når en familiesammenført kvinde bliver udsat for vold af sin ægtefælle sætter det hende i et meget vanskeligt dilemma. Hvis hun forlader sin voldelige mand, mister hun sin

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

NOTAT. 1.2. Sammenfatning af notatets væsentligste konklusioner

NOTAT. 1.2. Sammenfatning af notatets væsentligste konklusioner MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Dato: 22. september 2004 NOTAT om Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles rapport af 8.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Dato: 22. december 2005 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2005/4000-65 Sagsbeh.: SWE/LEJ Fil-navn: Lovforslag jan II 2006 Udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning,

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

NOTAT. Indledning. Udlændingeretlige perspektiver

NOTAT. Indledning. Udlændingeretlige perspektiver NOTAT Dato: 22. juni 2011 Kontor: Familiesammenføringskontoret J.nr.: 10/01954 Sagsbeh.: RIN Fil-navn: Familiesammenføring og anbragte børn Notat om samspillet mellem udlændingelovens regler, de familieretlige

Læs mere

Danmark. 1. Generelle oplysninger

Danmark. 1. Generelle oplysninger Danmark 1. Generelle oplysninger Danmarks politik til bekæmpelse af menneskehandel har traditionelt set været fokuseret på seksuel udnyttelse af kvinder, som det fremgår af handlingsplanen til bekæmpelse

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven UDKAST Dato: 2. marts 2012 Kontor: Sagsnr.: Udlændingelovkontoret 2012-960-0003 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark.

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark. Ansøgningsskema SG3_da_141014 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af tidligere dansk statsborgerskab, dansk afstamning eller tilhørsforhold til det danske mindretal i Sydslesvig Hvad kan

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler)

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler) Integrationsministeriet lovkontoret@inm.dk awh@inm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 13. juni

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012 Sag 159/2009 (2. afdeling) A (advokat Steen Petersen, beskikket) mod Egedal Kommune og Beskæftigelsesministeriet (tidligere Ministeriet for Indvandrere,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005.

Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005. Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005. DRFs udtalelse til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, j.nr. 2005/4000-69. D A N S K R E T S P

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation Beslutningsforslag nr. B 93 Folketinget 2009-10 Fremsat den 17. december 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Husk på dine rettigheder:

Husk på dine rettigheder: Følgende rettigheder og berettigelser bliver dig garanteret under loven i England og Wales og efterkommer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Husk på dine rettigheder: 1. Oplys politiet, hvis

Læs mere

FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966)

FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966) FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) Artikel 1 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950)

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) (Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol) Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,

Læs mere

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, som ændret ved [ ], foretages følgende ændringer:

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, som ændret ved [ ], foretages følgende ændringer: Udlændingeafdelingen Dato: 13. december 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Mette Kjølby Miller- Harris Sagsnr.: 2012-960-0007 Dok.: 592367 Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Bedre beskyttelse

Læs mere