Skal råvaren i land?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skal råvaren i land?"

Transkript

1

2 Skal råvaren i land? af ar und* Abtract: Proceing ahore of raw material from the fiherie tend intuitively to recommend itelf becaue more creation of value added in thi manner hould take place in Greenland. However, we oberve the oppoite tendency: production i hifted aboard on factory trawler and catche are hipped directly to export market or may be o after tranhipping in e.g. Nuuk. It i hown that thi actual development indeed i the prediction of location economic. In the cae of unemployment it may be optimal to ecure raw material for proceing on plant ahore, an aim that may be achieved via ubidie. he optimality of uch policy i dicued uing concept from cot benefit analyi, and it i demontrated how the hadow price of labor ha a crucial role. Shifting to the macro level capacity retriction on plant and on the labor market are pointed out. he effect of taking raw material ahore i illutrated with a macro production function, which i aumed to have a poitive marginal product until the capacity limit i hit. hi, however, may take place after the noninflationary augmenting level of employment ha been reached. Finally the poibility of alternative and better policie than the one relying on ubidie i touched upon. *Jeg takker for kommentarer fra Ragnar Arnaon og Han Aage. Fejl og mangler er naturligvi mit anvar.

3 Påbegyndt ar und* (*Jeg takker for kommentarer fra Ragnar Arnaon og Han Aage. Fejl og mangler er naturligvi mit anvar) Skal råvaren i land? Afnit 1 Indledning Grønland økonomi beror i dominerende grad på de levende reourcer i havet. En hovedregel om at råvarerne fra fikeriet kal i land med henblik på forarbejdning og forædling, kan yne naturlig idet der dog altid må tage henyn til eventuelle rent teknike kapacitetgræner. Imidlertid vier udviklingen at tendenen går i den anden retning. Der bliver færre landanlæg, en tigende del af fangterne ker på fabrikkibe og varerne ejle direkte til ekportmarkederne, eventuelt efter en omladning på havnen. andanlæggene fortatte ekiten yne udelukkende eller i hvert fald i udtrakt grad at bero på regler om landingpligt og tilkud. Denne artikel dikuterer betingeler for at det offentlige gennem tilkud kal ikre at der ker behandling af råvarer fra fikeriet på landanlæg i Grønland. Der optille rammen for dele af en cot benefit analye idet dog inveteringbetragtninger og dikontering kun lige berøre, ligeom eventuelle prier for herlighedværdier blot nævne om åbne politike pørgmål. Poitivt udtrykt kommer betragtningerne til iær at vedrøre arbejdmarkedet. Afnit to behandler pørgmålet om lokalieringen af den fabrik der leverer den færdige vare til forbrugere eller de handelled der er før forbrugeren. Grønland ligger langt fra de tore markeder, og generelt peger litteraturen på en lokaliering af fabrikken relativt tæt på det endelige marked. Da arbejdkraften er i land, og da den ikke altid og på kortere igt har alternative bekæftigelemuligheder, kan der være baggrund for gennem tilkud at ikre at råvarerne behandle i land før der ker en ekport. ed vurderingen af denne mulighed er kyggeprier på kapital og iær på arbejdkraft af tor betydning, da die kan være lavere end dem der faktik må betale i markedet for produktionfaktorerne. Betingelen for at den amlede værditilvækt, ekkluive eventuelle herlighedværdier, kan øge behandle i afnit tre hvorefter der i afnit fire e på hvad der vil være den met henigtmæige udformning af ubidiepolitikken. Som nævnt er landingpligt et af de intrumenter der bruge i fikeripolitikken, men der vil altid være en anvendele af ubidier om er ækvivalent hermed, og i fremtillingen begræner ig til at e på dette idte intrument. I afnit fem kifte der til det makroøkonomike niveau. anding med henblik på forarbejdning e om en invetering, og forøge inveteringomfanget vil der efterhånden gøre ig kapacitetgræner gældende. Die kan vedrøre åvel realkapitalen om arbejdmarkedet. På længere igt er iær ituationen på arbejdmarkedet af interee, og pree dette for hårdt gennem ubidier kan det forringe den omtilling af økonomien der på længere igt kan være fordelagtig. Det afluttende afnit er ganke kort på muligheden for at et mere flekibelt arbejdmarked kombineret med en direkte arbejdmarkedpolitik kan være et alternativ til anvendele af ubidier. De idte afnit, fem og ek, indeholder konkluionerne på artiklen pørgmål vedrørende den økonomike vurdering af en politik om ikrer levering til landanlæg. Artiklen bringer ikke noget empirik materiale hvilket klart er et avn. Der er brug for at øge tal der i førte omgang kan belye de betingeler for en forøgele af værditilvækten der optille i 1

4 afnit tre. Få der ådanne reultater, bør det være muligt både at ige noget om udformningen af den førte politik, ligeom reultaterne kan være et nødvendigt kridt på vejen til at bekrive de makroøkonomike problemtillinger vedrørende ledighed og eventuelle kapacitetgræner. Afnit 2 okaliering og tranport Råvarerne fra fikeriet kal tranportere og forarbejde hvorefter den færdige vare kal ditribuere, og det rejer nogle klaike lokalieringpørgmål. Figur 1 vier et marked M der foryne fra en fabrik F eller fra en trawler. Med de punkterede cirkler er det det antydet at trawleren flytter ig, og ved elve fikeriet er den naturligvi på fikebanken. Figur 1 okaliering i forbindele med fikeri F Fikebanke M Ført antage det at produktionen af færdigvarer og dermed foryningen af markedet kræver at råvarerne paerer en fabrik. Problemtillingen der kal drøfte med baggrund i figur 1, er: hvor kal fabrikken ligge? Skal den ligge tæt på fikebanken hvilket i vore problemtilling vil ige i Grønland eller kal den ligge tæt på markedet? Det idte kan indebære en placering i Europa, i Nordamerika (fra St awrence floden og ydpå) eller i Japan. Sådanne lokalieringproblemer er komplicerede og kun under tilierede forudætninger kan der ige noget om den tenden der vil karakteriere en optimal løning. Der antage almindeligt privatkapitalitik virke, idet dette dog ikke indebærer at der kal være fri adgang til elve fikereourcen. Denne adgang må antage at være politik reguleret, og det er almindeligt kendt at regulering ved hjælp af kvoter og afgifter i en eller anden kombination er nødvendig for at komme i nærheden af en amfundmæigt optimal udnyttele af de levende reourcer. eorien iger at jo tørre del af den endelige vare værditilvækt der ker på fabrikken, jo tættere kal fabrikken, alt andet lige, ligge på markedet, (McCann 1993, 1997). ærditilvækt er lønninger plu profit eller overkud; anderlede udtrykt er den provenu fra alg minu udgifter til råvarer og lid på realkapitalen, dv. fikefartøjer, anlæg, makiner m.v. En del af forklaringen på 2

5 værditilvæktandelen betydning kylde lageromkotninger. Die voker med lageret tørrele i mængde, med prien på de enheder om ligger på lager og med oplagringtiden. Efterhånden om råvarerne forarbejde og tilføre værditilvækt, øge den værdi der er bundet i produktionen. Beparelen ved at reducere lagerføringperioden er derfor tørre for færdigvaren end for råvaren, og dette forhold favorierer en placering af fabrikken tæt på markedet. En lang tranportperiode for færdigvaren indebærer amtidig at varen holde på lager og dermed en tor renteomkotning. igger omvendt fabrikken tæt på markedet kan en del af lageret holde om de billigere råvarer, og amtidig kan færdigvarelageret generelt reducere da der gennem variation i produktionen hurtigere kan reagere på fluktuationer i efterpørgelen efter færdigvaren. Det vigtige reultat om ammenhæng mellem den relative værditilvækt på fabrikken og denne placering kan udtrykke på en anden måde. ønniveauet i regionen med markedet kan tage om udgangpunkt. Skal det kunne betale ig at placere fabrikken 100 km fra markedet må den lokale løn f. ek. være 10 pct. lavere. ænke fabrikken fjernet yderligere 100 km kal lønnen måke være 16 pct. lavere end i markedregionen. Man kan tale om en løngradient, (Weber (1909) og (McCann 2001a). En mere tejl løngradient udtrykke ved at ekemplet tal på 10 og 16 ertattede med 11 og 18. Den anden måde at udtrykke reultatet på er å at jo tørre andel af værditilvækten der kabe på fabrikken jo tejlere vil løngradienten være. 1 ed den konkrete anvendele udtrykker løngradienten ekempelvi hvor meget lavere lønnen kal være i Nuuk end i Ålborg for at det kan betale ig at behandle varen i Nuuk. ad o e lidt nærmere på elve tranportomkotningerne. Generelt gælder det at ved minimering af tranportomkotningerne er der et ampil mellem tranportaftand og tørrele eller værdi af den enkelte tranport, (McCann 2001a, 2001b). En lang tranportaftand trækker i retning af at den enkelte tranport, det være ig af en råvare eller en færdigvare kal være tørre, og tor tranportomkotning hvilket typik tage om enbetydende med tor vægt 2 trækker i amme retning. Det er tordriftfordele ved produktion af tranport om giver die reultater. Man kan foretille ig at der fra fabrikken er et tort antal tranportveje ud til kunderne, detailhandlere og groiter. Det behøver naturligvi ikke at være fabrikken der tager ig af denne ditribution, men elve pørgmålet om graden af vertikal integration er dog uden betydning i ammenhængen. Koncentrerer vi intereen om varerne bevægeler, er der uanet algorganiationen et tort antal tranportveje fra fabrikken når der er tale om reje- og fikeprodukter, altå typike forbrugvarer hvoraf en meget tor del i idte ende kal ud til enkelthuholdninger. Heroverfor tår et betydeligt mindre antal tranportveje mellem fikefartøjer og fabrik. Er der tale om tore aftande og ligger fabrikken tæt på fikebankerne vil der enten blive tale om mange må tranporter over tore aftande eller i hvert fald om indkydning af en ektra tranport af færdigvaren hvor denne med en tor tranport ende fra fabrik til marked. ænker man ig yderligere at fabrikken tæt ved fikerne i virkeligheden dele op på et antal mindre fabrikker fortærker det indtrykket af at der kan være økonomik fordel ved den alternative placering af en tor fabrik tæt på markedet. Die tranporter er ikke nettoomkotninger da en tilvarende tranport af råvaren falder bort, men pointen er at de kan være relativt dyre i forhold til tranporten af råvaren. Naturligvi kan der være andre forhold om i ig elv trækker i den anden retning. Er råvaren tung og er det færdige produkt i ammenligning hermed let kan det, igen alt andet lige, betale ig at få vægttabet tæt på råvaren. Det er ovenfor antaget at ruten er fiker fabrik marked. På de trawlere man har i dag, kan der ke en forarbejdning af råvarerne ombord. Det gælder ikke alle varer i ortimentet af produkter, 3

6 men i et vit omfang kan arbejdet fra fabrikken flytte ombord, og i figur 1 er det vit ved at der er en pil direkte fra trawleren til markedet. I det rene modeltilfælde med et færdigt produkt ombord få et pørgmål om kun handler om at minimere tranportudgiften. 3 Der kan tænke to muligheder hvor den ene er at trawleren ejler direkte til markedet og altå varetager en lang tranport, og den anden er at varen ætte i land. I det idte tilfælde er der en lang tranport tilbage og det taler for tranport i tore partier ad gangen hvilket igen taler for få teder i land med omladning fra trawler til den næte tranportør. Den met nærliggende aociation er at varen ejle til Nuuk hvor der omlade til videretranport til Ålborg med Royal Arctic ine. okalieringpørgmål er komplicerede og en vi enkelhed i det foregående kylde at flere relevante faktorer er ladt ude af betragtning. For fødevarer er holdbarhed før og efter forarbejdning af betydning for den bedte placering af fabrikken, og denne virkning kan være forkellig for forkellige produkter. Fabrikken kal have levering af andre råvarer end fik og rejer. Kan prien på ådanne typik opfatte om ab marked plu tranport trækker det fabrikken hen mod markedet. Overvejelerne vedrørende lokaliering og tranport er generelt ikke guntige for den mulighed at råvaren ejle i land i Grønland for at blive forarbejdet der. I figur 1 er det markeret med den tore pil mod højre der har fat i fabrikken. Med fabrikkibe kan man ige at begreberne i forbindele med lokaliering komplicere, men die fartøjer teknologi gør forædling på et landanlæg i Grønland overflødig; en klar konekven. Afnit 3 Samlet værditilvækt og produktion i land Med de meget generelle betragtninger i det foregående afnit kan det ikke undre at der i Grønland til tadighed er intereekonflikter mellem ejere af tore fikefartøjer og ejere af mindre fartøjer og mellem fikeriet, eller i hvert fald det tore fikeri, og de bekæftigede på landanlæggene. Konflikterne er ogå i betydeligt omfang intitutionalierede hvilket blandt andet e ved opdelingen i det kytnære og det havgående fikeri med treømilgrænen om det konkrete geografike adkillele. Konflikterne er ikke altid enkle ådan at må fikere har intereer om er ammenfaldende med intereerne ho de bekæftigede i land. De mindre fikere kan nogen gange med fordel ælge dere fangter til indhandlingkibe der ikke afleverer varen til forarbejdning på landanlæg i Grønland. Figur 2 Principkite om værditilvækten ved alternative produktionveje Rejer and Ålborg Udland 4

7 At forarbejdning i land er under pre efter almindelige privatkapitalitike pilleregler, er ikke enbetydende med at det amfundøkonomik er henigtmæigt at afvikle den landbaerede produktion, og under alle omtændigheder må der ved denne problemtilling tage henyn til tidperpektivet. Hvad er rigtigt på kortere igt, og hvad er rigtigt på længere igt? Der kan tage fat på en drøftele af die pørgmål med udgangpunkt i den meget enkle kite i figur 2. Sejle råvaren direkte til Ålborg varer det til at fabrikken i det foregående afnit placere tæt på markedet, men en tranport over land betyder forarbejdning på en fabrik i Grønland. Som før nævnt er løn plu profit lig med værditilvækt, og en amfundøkonomik analye må om udgangpunkt ammenligne denne i de to ituationer. Sejle råvaren til Ålborg opnå hvor toptegnet tår for trawler. Kommer råvaren i land ændrer det principielt ikke ved den værditilvækt der kabe ombord i trawleren. Heraf følger at betingelen for en tørre værditilvækt i amfundet let og ret er at > 0. For nærmere at drøfte denne betingele optille en model for landanlægget økonomi hvor der operere med prier om i alle tilfælde afpejler hvad der kunne opnå ved den bedte alternative anvendele af varen eller reourcen. Sådanne prier benævne ofte kyggeprier. Det met almindelige er at de prier der obervere på markederne ogå er kyggeprierne, men for produktioner eller projekter hvor ubidiering og offentlig regulering er en forudætning for de pågældende aktiviteter, bliver det relevant at bruge begrebet kyggeprier. i vil bruge fire prier: P, P, K og W. De to førte prier er del pr. enhed af råvaren fra trawleren og af færdigvaren fra fabrikken i land. Det antage at prierne er udefra givne hvilket angive med de overliggende treger. På det principielle plan er det en rimelig forudætning, med mindre Grønland har mulighed for at operere trategik og påvirke verdenmarkedprierne. I praki kan der nok være problemer med at få et retviende indtryk af P hvi den f. ek. i et konkret tilfælde er en intern afregningpri ho Royal Greenland fra egen trawler til egen fabrik. K er kyggeprien for den kapital om er bundet i fabrikken. Hvad er den alternative (ikre) forrentning der kunne opnå ved frigørele af kapitalen fra et givet landanlæg? I praki kan det dikutere om dette beløb er nul eller negativt hvi makiner og bygninger ikke har nogen alternativ anvendele, og hvor der måke er en oprydningforpligtele knyttet til at nedlægge anlægget. Men overvejelerne kan ogå knytte til en moderniering af et ekiterende anlæg eller til opførele af en ny fabrik, og i å fald er beløbet poitivt. I det følgende forudætte det at K er poitiv, og den overliggende treg kal igen fortå ådan at prien på kapital er givet udefra. Endelig er W kyggeprien på arbejdkraft, og her er der ikke at treg over. Spørgmålet er hvilken økonomik værdi arbejdkraften ville kabe hvi den ikke havde job på fabrikken, et noget åbent pørgmål om er helt klaik ved cot-benefit betragtninger. i kan nu definere værditilvækten på et landanlæg: ( 1) = P X P X K AW I (1) er X erne varemængder, og de to førte led på højre ide er omætning minu råvareforbrug opgjort på helt ædvanlig måde, elvom det elvfølgelig er en forenkling at ige at råvaren fra trawleren er den enete råvare i fabrikationen. Da produktionen ikke vil finde ted eller i hvert fald blive indkrænket hvi der ikke er offentlig tøtte, kan produktionen ikke betale for kapital og arbejde på ædvanlige vilkår, men pørgmålet er om den kan dække aflønningen efter 5

8 kyggeprierne. Hvi denne beregnede aflønning K + AW er tørre end omætning minu råvareforbrug er værditilvækten negativ. I å fald og med mindre andre værdiætninger bringe ind i billedet fra politik ide kal fabrikken lukke, eller hvi det er en nyinvetering det drejer ig om, kal der ikke invetere. For at karakteriere produktionen indføre to teknike relationer der hver har en produktivitetparameter. (2) (3) X = ax A = bx a er den mængde færdigvare der producere pr. enhed råvare, og et tørre a varer til tørre produktivitet. Ifølge (3) er den mængde arbejdkraft der kal bruge, proportional med råvaremængden, og her det et mindre b om varer til en højere produktivitet. ad o e på betingelen 0, altå en ikke negativ værdtilvækt på landanlægget, og indætte (2) og (3) i (1). ( 4) P ax P X K bx W 0 = I (4) er der kun en mængdevariabel, nemlig forbruget af råvaren, og den kan ætte i relation til en definition af kapacitetgrænen på et anlæg: hvor tor en råvaremængde der kan behandle i en betemt tidperiode. Dernæt er K en fat omkotning og endelig indgår tre prier, to vareprier og kyggelønnen på arbejdkraft. (4) kan bruge til at vie ampillet mellem den variable, og den betingele uligheden lægger på den tilladte værdi af kyggelønnen. ( 5) 0 ap P bw K X På højre ide af den idte ulighed i (5) tår kapitalomkotningen pr. enhed af råvaren. Det er det beløb der går tabt fordi den inveterede kapital ikke anvende på anden måde, et kyggebeløb og en åkaldt offeromkotning. I figur 3 er det vit om en faldende kurve om i praki når it minimum ved kapacitetgrænen Q. 4 Idet alt er målt pr. enhed af råvaren have på ventre ide ført det færdigvaren indbringer. Heri fradrage det råvaren koter amt arbejdkraften aflønning efter kyggeprien. Figuren vier begge die fradrag, og det e at der er et omlag ved råvareanvendelen B. ed en lavere kapacitetudnyttele er værditilvækten ifølge (5) negativ, men der et område mellem B og kapacitetgrænen hvor der opnå en poitiv værditilvækt. For at knytte tråden tilbage til figur 2 er der her en forøgele af den amlede værditilvækt ved en regulering om fører råvaren den indirekte vej til ekportmarkedet. 6

9 Figur 3 Omætning og omkotninger pr. enhed råvare kr. ap P K X bw B Q X Som figur 3 er opbygget er det ankueliggjort at fradraget for den beregnede udgift til arbejdkraft pr. enhed af råvaren 5 har afgørende betydning for om værditilvækten vil blive poitiv. Denne kyggeløn kan ikke obervere og det er vankeligt at afgøre hvad den kal ætte til. På arbejdmarkeder med ledighed er det altid fritende at tarte med at ige at kyggelønnen er nul, (Møller 1991) 6. Den arbejdløe producerer ikke noget om indgår i nationalproduktet å når vedkommende bekæftige er der tale om en ren nettotilvækt til produktionen. ed nærmere overvejele når de flete imidlertid til at kyggeprien på arbejdkraft aldrig må ætte til nul. Den ledige laver næten altid noget, arbejder hjemme på forkellig måde, kaffer mad ved jagt og fikeri uden at denne aktivitet regitrere og udfører måjob i den åbne eller den orte økonomi. ed at ætte kyggeprien til nul formaliere en påtand om at der fra den enkelte ide ikke er nogen tilpaningevne overhovedet til en periodevi mangel på fat arbejde, og det er givetvi forkert. Efter min vurdering må en monetær vurdering af den produktion en fanger og jæger typik har lægge til grund for betemmelen af den minimale kyggepri. Er der tvivl om hvorvidt en peron er ledig idet denne f. ek. påtænker at flytte til by og regner med at kunne få arbejde der, kal kyggelønnen hæve, måke op til markedprien. Den optillede modelramme kan på mange måder virke for enkel i forhold til virkeligheden problemtillinger og konflikter mellem, meget forenklet udtrykt, det kytnære fikeri og det havgående. Det er ikke de amme fartøjer eller fartøjer med amme lag udrutning om fiker indenfor og udenfor tremil grænen. Med henyn til tørrele, antal rejer pr. kg eller count, er det forkellige orteringer om behandle ombord og evt. ejle direkte til markedet eller om ejle i land. aren er forkellig alt efter om den er iet, altå ferk, eller froet. I figur 2 kabe en illuion om at den vandrette og den lodrette pil fra området rejer vedrører den amme vare, og måke at den af det ikke vite fartøj ejle enten til Ålborg eller ind på kyten i Grønland. Som agt er virkeligheden langt mere kompliceret. Det ændrer dog ikke ved at den optillede model kan tjene 7

10 om fortåeleramme, og man kal heller ikke være blind for at det er på grænen mellem at gå den ene vej eller den anden vej med råvaren at en ændring i vægtfordelingen mellem de to kanaler for råvaren anvendele vil finde ted. Subtitutionen af hav for kyt eller omvendt vil foregå der hvor det er met realitik at holde alternativerne op mod hinanden. Forholdene på denne margen er mere afgørende end de gennemnitlige karakteritika af det der forgår til hav og det der foregår kytnært. Som ved optilling af cot-benefit beregninger bruger modellen kyggeprier, og det gælder da ogå at værditilvækten på fabrikken i land, i figur 2 og i ligning (4), ikke er den der vil indgå i en opgørele af værditilvækten i markedprier ved en beregning af nationalproduktet eller for den ag kyld ved en opgørele i faktorprier. Fremtillingen her optiller imidlertid ikke en fuldtændig ramme for en cot-benefit beregning. F. ek. er den mulige værdi af at bevare en bekæftigele og dermed en befolkning i en betemt by på kyten ikke inddraget. Det e af (4). En udvidele af beregningen med ådanne yderligere elementer, en lag herlighedværdier, er dog ikke å ligetil da en begrundele må være noget med at fabrikken og den produktion naturligt hører hjemme i regionen. Selve den efterpørgel om følger af at fabrikken producerer eller måke udvider produktionen kunne ogå opnå gennem ubidier tildelt efter andre kriterier. i er på områder om enten kræver dybtgående og raffinerede underøgeler eller politik vægtning. Det idte kan være afgørende for de endelige belutninger. Afnit 4 Subidieringen I det foregående afnit er betingelerne for en poitiv dikuteret. Udgangpunktet i dette afnit er at det giver underkud at føre råvaren i land hvi der afregne til markedprier i alle led. For at e på det regnkab indføre markedprien på arbejdkraft ved iden af de eller brugte prier. Markedlønnen W vil vi opfatte om den løn fabrikkerne i land rent faktik kan anætte (ektra) arbejdkraft til. W er ålede ikke den løn der kunne kabe ligevægt mellem udbud og efterpørgel efter arbejdkraft, men en pri der er påvirket af organiatorike forhold, betemmeler om minimalløn og lignende. 7 Antagelen om underkud bliver: ( 6) P ax P X K bx W < 0 Den met imple og neutrale måde at give tilkud på er at give fabrikken et fat beløb om kan e om en måde til at dække en del af eller hele den fate omkotning K. Dette tilkud kan dog kun bruge, i hvert fald alene, hvi P ax P X bx W > 0, dv. at der ved markedlønnen er et poitivt dækningbidrag ved behandling af en enhed af råvaren. Ertatte i figur 3 W med W vil det ige at den nederte vandrette linje kærer ordinataken over koordinatytemet begyndelepunkt. Fordelen ved at kunne bruge denne form for tilkud er at alle de almindelige incitamenter på markedet virker. Alle informationer er å enkle om muligt da der handle til markedprier ved alle køb og alg, og med modellen (lineære) forudætninger vil fabrikken entydigt være intereeret i at K arbejde op til kapacitetgrænen Q. I figur 3 er kurven ( 1 tk ) hvor t er tilkudaten til X K kapitalomkotningen, ved Q kommet ned under dækningbidraget pr. enhed af råvaren. Men forudætningen om poitivt dækningbidrag behøver ikke at være opfyldt, og mit gæt er at i vore konkrete ammenhæng vil den om regel ikke være det. Selv om betingelen i (4) er opfyldt tror jeg at markedlønnen er å høj at der er underkud på den enkelte enhed i produktionen. Er det 8

11 ituationen, og modtager fabrikken et fat beløb i tilkud vil incitamentet være at producere å lidt om muligt, helt ingenting. Derfor må andre muligheder for at give tilkud tage i betragtning. De kan vedrøre færdigvaren, råvaren og arbejdkraften, og problemtillingen kan ammenfatte med ( 7) P (1 + t ) ax P (1 t ) X K (1 t ) W (1 t ) bx 0 F R K I (7) er der indat fire tilkudater t hvor fodtegnene refererer til henholdvi færdigvare, råvare kapitalomkotning og løn (wage). ilkud til kapitalomkotningen er netop omtalt, og dækker tilkuddet hele denne omkotning vil t K = 1; hvi f. ek. t R = 0, 1 vil det ige at ti pct. af udgiften til køb af råvaren refundere af det offentlige. Ifølge (7) kan det e ud om om der ikke er principiel forkel på de tre variable tilkud. Det amlede tilkud vil med i øvrigt fatlåte parametre variere parallelt med X. Alligevel er der nogle forkelle. Der må ondre del mellem tilvækter til profit og værditilvækt og del mellem ændringer i a og b; må ændringer om kalde da og db. Antag at anlægget udnytte op til kapacitetgrænen; altå X = Q (e figur 3). Betydningen af ændringer i produktivitetparametrene kan da underøge alene ved at e på hvad der ker pr. enhed af råvaren. ad effektiviteten af udnyttelen af råvaren tige. ærditilvækten vil øge med P da, og for å vidt tilkuddet give til anvendele af råvaren eller med andre ord ved at lade fabrikken købe råvarer til under markedprien, å er dette beløb ogå tigningen i profitten. Får anlægget derimod it tilkud via tf vil profitten tige med yderligere t F da elvom øgningen i værditilvækten8 er den amme om før. ed at give et tilkud til færdigvareprien (et ekporttilkud) få et ektra incitament for virkomheden til at udnytte eller finde muligheder for at øge a. Se dernæt på et fald i b, dv. en tigning i arbejdproduktiviteten. Profitten vil øge med db( 1 tw ) W. Her vil det være en fordel for virkomheden, hvi t = 0, og altå tilkuddet kom via enten t eller t F R. Dermed kan det generelt konkludere at tilkud til færdigvareprien er det intrument der giver virkomheden det tørte incitament til produktivitetforbedringer. Imidlertid kan der partielt et være et velfærdtab ved at reducere bekæftigelen, og det kan reducere eller eventuelt helt fjerne ulempen ved at bruge løntilkud, idet ulempe her kal fortå om den mindre tilkyndele til at øge arbejdproduktiviteten der følger af at bruge intrumentet. For at forklare det indfører vi W om den løn der reducerer værditilvækten på landanlægget til 0 i (4). W bliver ålede den tørte tilladelige kyggepri på arbejde. Er W > W mite der velfærd ved at flytte arbejde fra den alternative yel over til bekæftigele på en fabrik. Det e at andet lige er en kontant. Falder b må W tige tilvarende, dv. med amme pct. Hvad bliver tigning og fald i velfærden ved et vit fald i b? Den øge med b ganget med tilvækten dw. Den direkte gevint ved bekæftigelen på fabrikken (pr. enhed råvare) er nemlig b(w W ). Der er et direkte tab ved at arbejdmængden db ikke længere har produktiviteten W, men må gå ned på at tjene kyggelønnen, altå et tab på db( W W ). Samlet få genvinten G om W W bw t W alt 9

12 G = b dw + db W bw =kontant betyder at ( 8) G = W ( db) W ) ( dw b + W db = 0. Indætte dw herfra i udtrykket for G få Dette måke overrakende enkle reultat giver efter lidt overvejeler god mening. Hvi kyggelønnen er høj, lad o om grænetilfælde ige W, er der ikke noget tab ved at overføre arbejdet db til elvforørgele udenfor fabrikken. I det tilfælde bliver gevinten G = W ( db) hvilket, om nævnt, er det amme om dw b. Gå til den modatte yderlighed hvor W = 0 er der ingen velfærdgevint knyttet til en forøgele af arbejdproduktiviteten. De der miter dere arbejde producerer ingenting. Reultatet i (8) tøtter almindelig intuition i forhold til cot-benefit betragtninger. Er arbejdet produktivitet tæt på nul, når der ikke er tale om en formel bekæftigele i pengeøkonomien, er der ikke meget vundet ved at forøge produktiviteten på fabrikken; det gælder ført og fremmet om at få folk i bekæftigele, dv. at rykke kapacitetgrænen og dermed X. Med tigende W øge gevinten ved at forbedre produktiviteten (ænke b). På den anden ide mite der ifølge (8) aldrig noget ved at ænke b, å der nå ikke frem til nogen egentlig anbefaling af at give ubidiet om løntilkud elv om kyggelønnen antage at være meget lav. Afnit 5 Det makroøkonomike billede I de to foregående afnit er der et på nogle velfærdøkonomike betingeler for at ubidiere produktion i land og dernæt på pørgmålet om hvordan en ubidiering i givet fald bør indrette. I dette afnit e der på indgrebet i forhold til økonomien kapacitetgræner og herunder ligevægten på arbejdmarkedet. I figur 4 er værditilvækten når råvarerne ikke kommer i land, afat ud ad den vandrette ake. Abcien kal fortå om den amlede værditilvækt der kabe ad den vej. I punktet B kan man tænke ig at alle fangter uden bearbejdning i land tranportere direkte til de endelige markeder. injetykket BC er om vit tejlere end 45-grader linjen, og den lodrette aftand til denne linje vier forøgelen af værditilvækten når råvarerne forarbejde i land. injen er ålede tegnet under forudætning af at (4) er opfyldt: > 0. Under en meget impel opfattele af at der er ledig kapacitet i form af arbejdløe og ikke fuldt udnyttede makiner vil den amlede værditilvækt Y + voke indtil kapacitetgrænen nå enten vedrørende arbejdkraft eller på 9 makiniden. Y er den amlede værditilvækt af den del af fangten (af OB) der forarbejde i land. Den makimale værditilvækt bliver ålede OC +OD. OC er den del af fangten der tadig ejle direkte til markedet. C B er de råvarer der ejle i land og med definitionerne i afnit 3 giver de gennem forarbejdning en amlet værditilvækt på OD. Fortætter man med at ejle varerne til forarbejdning i land er det det amme om at mide råvaren væk. æt fra B og mod ventre er BCD en produktionfunktion hvor græneproduktet på tykket BC er tørre end Derefter er græneproduktet nul. 10

13 Figur 4 ineær produktionmodel Y D C 45 o O C B Som agt er hældningen af BC numerik tørre end 1 hvilket indebærer at en invetering fra B mod C er produktiv. Det er ikke udelukket at der kan give tilkud til en produktion i land elv om denne del af produktionfunktionen forløb under 45 o -linjen. Dette pørgmål er drøftet i lutningen af afnit 3, og vi vil ikke her omtale det yderligere. I det følgende kræve ålede økonomik rentabilitet om defineret med (4) hvor arbejde og kapital tænke aflønnet til kyggeprier. Modellen har en helt fat kapacitetgræne for produktion på landanlæggene, og om anført kan begrænningen både ligge på arbejdiden og på kapitaliden. Ingen af die græner er helt fate. Udbudet af arbejdkraft kan øge om reaktion på en højere udbetalt løn og ved tilflytning. edrørende makiner og bygninger kan der ke en udvidele gennem invetering. Dermed ligger niveauet for linjen CD ikke fat over tiden. Dog er der en forkel på die to mulige begrænninger af produktionen da makinkapaciteten kan udvide ubegrænet 11, men mængden af arbejdkraft å afgjort er begrænet eller i bedte fald meget trægt bevægelig. Jeg vil derfor forudætte at kapacitetgrænen er begrundet i mængden af arbejdkraft. 11

14 ader vi B være udgangituationen i figur 4 antage det at der er arbejdløhed. Denne fjerne gradvi ved en bevægele op ad BC, og i C er der fuld bekæftigele. I virkeligheden er der ikke denne klare definition af arbejdløhed, idet en ligevægt på arbejdmarkedet er karakterieret ved en vi ledighed kaldet den naturlige arbejdløhed. Er arbejdløheden mindre vil løntigningtakten øge, og er den tørre vil løntigningtakten aftage. En forudætning for at det fra et arbejdmarkedynpunkt er rigtigt gennem ubidier at øge efterpørglen efter arbejdkraft er at ledigheden ligger over det naturlige niveau. I Grønland er der måke på langt igt et ammenhængende arbejdmarked, men på kort igt er der en række lokale markeder med ringe indbyrde ammenhæng, og det kan nok antage at en del af de byer og bygder hvor der er landanlæg, er præget af egentlig arbejdløhed. Med denne antagele er betingelen for i figur 4 at bevæge ig væk fra B opfyldt. Men om agt er der en vi arbejdløhed når der er ligevægt og en bevægele helt op til C vil ikke være forenelig med ligevægt. I figur 5 er det øgt at ankueliggøre drøftelen del af den foregående figur mere rigide karakter med linearitet og knæk på produktionfunktionen og del af det pre der ucceivt vil blive lagt på økonomien kapacitet ved en forøgele af produktionen i land. Figur 5 Produktionmodel og arbejdmarked Y 45 o 0 -w E Produktionfunktionen vier en gradvi aftagende græneproduktivitet ved at ejle råvarerne i land. I et makroperpektiv må det formode altid at forholde ig ådan i virkeligheden. Nogle anlæg i land er mere rentable end andre på grund af beliggenhed, energiforyning, adgang til ferkvand, ituationen på det lokale arbejdmarked og å videre. De råvarer der egner ig for behandling på landanlæggene er ikke ubegrænede, og nogle råvarer fike å det er relativt billigere at tage dem til betemte landanlæg end andre. Når der ucceivt anætte flere arbejdere vil die kyggeløn gradvi øge. Give der ubidier på en henigtmæig måde, kan vi antage at de met rentable muligheder udnytte ført, altå at der billedligt talt vil forgå en bevægele fra højre mod ventre lang med produktionfunktionen. Det er vit i figuren hvor denne får en hældning på 1, og dette tangeringpunkt må realøkonomik fortolke helt om punktet C i figur 4. 12

15 I figur 5 er der tilføjet en nedre del hvor w er faldet i løninflationen. il højre for E aftager tigningtakten for lønningerne, i E er virkningen neutral og mod ventre bliver der tale om en tiltagende inflation. Idet vi tadig tænker på en bevægele fra højre mod ventre, e det at E nå før græneproduktiviteten ved at få varerne i land bliver netto negativ. E markerer arbejdmarkedet og dermed på lidt længere igt økonomien kapacitetgræne. ad o e lidt nærmere på forkellen mellem de to græner. For at få den idte produktion på landanlæg med før hældningen på produktionfunktionen bliver 1, kal ubidierne være å tore at virkomhederne netto kun betaler kyggelønnen for arbejdkraften. Hermed er det incitamentet for den enkelte ledige arbejder til at finde et arbejde med en produktivitet om overtiger kyggelønnen fjernet helt. Når der er ubidier kan arbejderen ikke vurdere in reale produktivitet, men den økonomike analye kan påvie dette forhold mellem incitamenter og ledighed. Når det er nævnt at E vier økonomien kapacitetgræne, er åragen det det ædvanlige forhold at det ikke er muligt at blive ved med at opretholde en økonomi konkurrenceevne, når inflationtakten bevæger ig op over den der er i omverdenen. Udtrykt på denne imple måde forudætte det at valutakuren er fat, og med ekportmarkeder for Grønland uden for EU er denne forudætning ikke nødvendigvi opfyldt. For at fatholde denne artikel problemtillinger er den enkle forudætning om fat valutakur imidlertid helt tiltrækkelig. I figur 5 nå kapaciteten på arbejdmarkedet før det ker i produktionfunktionen. Det behøver dog ikke at være tilfældet. I å fald er det ikke muligt på kortere igt at nedbringe ledigheden til det naturlige niveau ved at ubidiere produktion på fikeriektoren landanlæg, og der er behov for en tørre tilpaning af konkurrenceevnen gennem en nedættele af omkotningniveauet. En nærmere drøftele af denne ituation ligger uden for artiklen emne. Afnit 6 Er der alternative og bedre politikker? Hitorik har vi et at primære erhverv, landbrug, fikeri, ofte har en tærk teknologik udvikling og dette gælder ogå de førte forædlende led lige efter fremtillingen af råvarerne. Reultatet er ret entydigt at bekæftigelen relativt et falder i die erhverv. ilkud og lave lønninger kan breme den bekæftigelemæige tilbagegang, men der er næppe gode ekempler på at ådanne politikker kan tande udviklingen. Muligvi opfatte dette om negativt, men der er ogå en poitiv vinkel at ankue forholdet på, idet der er andre bekæftigeler med højere økonomik produktivitet. il at opnå de bedte muligheder for at bekæftigelen kan tige indenfor die mere produktive områder, vil det være en fordel at markedlønnen betemme af konkurrencemæige forhold å der etablere ligevægt mellem udbud og efterpørgel. I afnit fire omtale markedlønnen om den pri virkomhederne faktik kan få arbejdere til, og hvi den er betemt af aftaler om mindteløn, kan der være tale om en anden løn end den om ville blive reultatet af konkurrence. Et flekibelt arbejdmarked har i lang tid været noget om divere rådgivende organiationer og råd altid anbefaler, og på det overordnede plan er der ikke nogen grund til ikke at tillutte ig denne anbefaling. Et arbejdmarked med konkurrence er ikke uden videre en fuldtændig ertatning for ubidier. Regler om ociale tilkud kan betyde at arbejdere ikke er villige til at arbejde til kyggelønnen, når den definere om ovenfor ved den reale værdi af en ledig peron produktion, altå en værdi om, når der er tale om elvforyning og naturaløkonomi, i ig elv kal opgøre ved hjælp af kyggeprier. Dernæt må muligheden for en mere aktiv arbejdmarkedpolitik tage i betragtning, og hermed tænke der på opgradering gennem kurer, uddannele, rådgivning, hjælp til flytning 13

16 ov. Ogå et flekibelt boligmarked hvor det rent faktik er muligt at finde et ted at bo der hvor der er arbejde at få, vil være af betydning. Et andet forhold der kan komplicere valget af økonomik politik og måke tøtte at der gennem en periode ker en ubidiering af produktionen på landanlæg, er konkrete forventninger med henyn til udviklingen i den økonomike produktivitet. eknik, de natur- og politikbetemte fangtmuligheder og relative prier kunne ændre ig ådan at der kete en favoriering af produktion i land, elvom det modatte har været tilfældet gennem de enete årtier. Begrundede og uvildige forventninger i en ådan retning kan tale for gennem tilkud at bevare en kapacitet om det i det længere perpektiv kunne være rationelt at diponere over. Referencer: McCann, Philip, 1993, he ogitic-cot ocation Problem, Journal of Regional Science, 33.4, pp McCann, Philip, 1997, ogitic-cot and the ocation of the Firm: A One-dimenional Analyi, ocation Science, 4, pp McCann, Philip, 2001a, Urban and Regional Economic, Oxford Univerity Pre McCann, Philip, 2001b, A proof of the relationhip between optimal vehicle ize, haulage length and the tructure of ditance-tranport cot, ranportation Reearch Part A: Policy and Practice, pp Møller, Flemming, 1989, Samfundøkonomik projektvurdering, Finanminiteriet, Budgetdepartementet Skattedirektoratet. Rapport fra Benchmarkingudvalget, 2003, Skatter og afgifter i Grønland. Det grønlandke katte- og afgiftytem. Weber, A., 1909, Über den Standort der Indutrien 1 McCann (1997) 2 ægt er blot en bekvem betegnele for karakteritika ved varen om påvirker tranportomkotningen. olumen, krøbelighed, nødvendighed af betemt temperatur (ekempelvi nedfryning), krav til forikring er ekempler på egenkaber om har betydning. 3 Der er et bort fra den betydning elve produktiontiden om bord kan have. 4 Kurven er en ligeidet hyperbelgren. 5 Med en anden modelformulering kunne det være pr. enhed af færdigvaren. Rent indholdmæigt gør det ingen forkel. 6 (Møller 1989) pp Det forudætte ekplicit at grænenytten for den ledige ved at mite fritid er lige å tor om grænenytten ved elve det at arbejde. 7 I må teder på kyten er begrebet markedclearende løn nok et noget teoretik begreb. 8 Målt i verdenmarkedprier. 9 Rette linjer med hældning 1 er ioværditilvæktlinjer. 10 Med betegnelerne fra figur 2 er græneproduktet i land 1 + ; for ektoren under et dog kun. 14

17 11 På nogle lokaliteter kan der en fat kapacitetgræne for brug af vand. Andre tilvarende ekempler kunne tænke. 15

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse Hjemmeopgave Makroøkonomi,. årprøve, foråret 2005 Vejledende bevarele Opgave. Korrekt. Arbejdtyrken er en beholdning- (tock) variabel, idet man på et givet tidpunkt (fx. jan) kan tælle, hvor mange der

Læs mere

Vanskelige vilkår for generationsskifte med nye regler - Afskaffelse af formueskattekursen samt svækkelse af sikkerheden trods bindende svar

Vanskelige vilkår for generationsskifte med nye regler - Afskaffelse af formueskattekursen samt svækkelse af sikkerheden trods bindende svar - 1 Vankelige vilkår for generationkifte med nye regler - Afkaffele af formuekattekuren amt vækkele af ikkerheden trod bindende var Af advokat (L) Bodil Chritianen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy

Læs mere

6.7 Capital Asset Pricing Modellen

6.7 Capital Asset Pricing Modellen 0 Lineær regreion 67 Capital Aet Pricing Modellen I dette afnit vil vi gennemgå et ekempel hvor den intereante hypotee er om regreionlinien kærer y-aken i nul Ekempel 62 Capital Aet Pricing Model) I finanielle

Læs mere

Fag: Fysik - Matematik - IT Elever: Andreas Bergström, Mads Paludan, Jakob Poulsgærd & Mathias Elmhauge Petersen. Det skrå kast

Fag: Fysik - Matematik - IT Elever: Andreas Bergström, Mads Paludan, Jakob Poulsgærd & Mathias Elmhauge Petersen. Det skrå kast Det krå kat Data Forøg 1: = 38 V 0 = 4, 94 K vidde = 2, 058 H = 0, 406 t = 0, 53 Forøg 2 (60 ): = 60 V 0 = 4, 48 K vidde = 1, 724 H = 0, 788 t = 0, 77 Fyik del Udførel af forøg Kat på 38 : Forøgoptilling:

Læs mere

Faldmaskine. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 23. november 2008

Faldmaskine. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 23. november 2008 Faldmakine Eben Bork Hanen Amanda Laren Martin Sven Qvitgaard Chritenen 23. november 2008 Indhold Formål 3 2 Optilling 3 2. Materialer............................... 3 2.2 Optilling...............................

Læs mere

guide skift elselskab og spar en formue billigere Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide skift elselskab og spar en formue billigere Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Januar 2015 få billigere el kift elelkab og par en formue Se flere guider på bt.dk/plu og b.dk/plu 2 SKIFT ELSELSKAB SPAR EN FORMUE INDHOLD SIDE 4 Mange kan core hurtige og nemme penge ved at kifte

Læs mere

Termodynamik - Statistisk fysik - Termodynamiske relationer - Fri energi - Entropi

Termodynamik - Statistisk fysik - Termodynamiske relationer - Fri energi - Entropi Fag: Termodynamik - Statitik fyik - Termodynamike relationer - Fri energi - Entropi 1 Indholdfortegnele... 2 Forord... 3 Formelle definitioner... 3 Et ytem... 3 Et lukket ytem... 3 Et ioleret ytem... 3

Læs mere

Bilag 16 Licensbetingelser mv.

Bilag 16 Licensbetingelser mv. Bilag 16 Licenbetingeler mv. Vejledning: Som led i Leverancen kal Leverandøren løbende bitå Kunden med licentyring. I nærværende bilag kal Leverandøren løbende indætte licenerne til det Programmel med

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG LANGGADEHUS

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG LANGGADEHUS BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG LANGGADEHUS Sundhed- og Omorgforvaltningen Brugerunderøgele : Plejebolig 1 Brugerunderøgele Plejebolig Brugerunderøgelen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data

Læs mere

Planstrategi. s s. Hverdag og fællesskab i bevægelse

Planstrategi. s s. Hverdag og fællesskab i bevægelse Plantrategi 2015 Hverdag og fællekab i bevægele Hverdag og fællekab i bevægele Byrådet i Egedal har en viion for kommunen fremtidige udvikling. Viionen handler om, at alle kal have en god og velfungerende

Læs mere

Samtaleark. Del 1: Elevens sprog. Spørgsmål til eleven. Noter og observationer under samtalen. Angiv elevens stærkeste sprog:

Samtaleark. Del 1: Elevens sprog. Spørgsmål til eleven. Noter og observationer under samtalen. Angiv elevens stærkeste sprog: Samtaleark Del 1: Eleven prog Formål: At give kolen viden om, hvilke prog eleven har brugt og bruger med henblik på at anvende eleven prog om en reource i videre læringammenhænge. Gode råd til dig, der

Læs mere

Program. Konfidensinterval og hypotesetest en enkelt normalfordelt stikprøve. Eksempel: hjerneceller hos marsvin. Eksempel: hjerneceller hos marsvin

Program. Konfidensinterval og hypotesetest en enkelt normalfordelt stikprøve. Eksempel: hjerneceller hos marsvin. Eksempel: hjerneceller hos marsvin Program Konfideninterval og hypoteetet en enkelt normalfordelt tikprøve Helle Sørenen E-mail: helle@math.ku.dk I dag: Lidt repetition fra i mandag Konfideninterval for µ the baic Tet af nulhypotee om µ

Læs mere

Afdækning af nyankomne elevers sprog og erfaringer

Afdækning af nyankomne elevers sprog og erfaringer Hele vejen rundt om eleven prog og reourcer afdækning af nyankomne og øvrige toprogede elever kompetencer til brug i underviningen Afdækning af prog og erfaringer TRIN Afdækning af nyankomne elever prog

Læs mere

Er der tvivl, om hvorvidt den sne, der retningslinier for tiltag mod alvorlige

Er der tvivl, om hvorvidt den sne, der retningslinier for tiltag mod alvorlige Hvordan rydder jeg mit tag for ne? Forord Sne på tage Denne vejledning giver nogle generelle Baggrunden for vejledningen er, at der Større mængder af ne på tage kal tage Er der tvivl, om hvorvidt den ne,

Læs mere

Må vi lege doktor? En folder til forældre om seksuel udvikling blandt børn i alderen 0-6 år

Må vi lege doktor? En folder til forældre om seksuel udvikling blandt børn i alderen 0-6 år Må vi lege doktor? En folder til forældre om ekuel udvikling blandt børn i alderen 0-6 år t e t i l a u k e n r Små bø Som forældre kan du flere gange i løbet af barnet opvækt opleve at blive mødt med

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG Sundhed- og Omorgforvaltningen - Brugerunderøgele 2014: Plejebolig 1 Brugerunderøgele 2014 Plejebolig Brugerunderøgelen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data

Læs mere

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Brugerunderøgele 2013 Plejebolig Brugerunderøgelen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analye, Sundhed- og Omorgforvaltningen, København Kommune. Layout: KK deign Foridefoto: Henrik Friberg

Læs mere

Planstrategi. s s. Hverdag og fællesskab i bevægelse

Planstrategi. s s. Hverdag og fællesskab i bevægelse Plantrategi 2015 Hverdag og fællekab i bevægele Hverdag og fællekab i bevægele Byrådet i Egedal har en viion for kommunen fremtidige udvikling. Viionen handler om, at alle kal have en god og velfungerende

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder

Matematisk modellering og numeriske metoder Matematik modellering og numerike metoder Morten Grud Ramuen 4. oktober 26 Laplace-tranformationer. Definitionen af Laplace-tranformationen Definition. (Laplace-tranformation). Lad f være en funktion defineret

Læs mere

Kursus Introduktion til Statistik. Oversigt, Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Kursus Introduktion til Statistik. Oversigt, Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Kuru 02402 Introduktion til Statitik Forelæning 5: Kapitel 7: Inferen for gennemnit (One-ample etup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statitik og Dataanalye Bygning 324, Rum 220 Danmark Teknike Univeritet

Læs mere

Antal Antal STU- Erhverv STU Ungdom I alt

Antal Antal STU- Erhverv STU Ungdom I alt Ungdomuddannelerne (STU) årrapport 2013 STU på CSU-Slagele Unge under 25 år, der af fyike eller pykike grunde ikke, elv med pecialpædagogik tøtte, vil kunne gennemføre en ungdomuddannele på normale vilkår,

Læs mere

I dag. Binomialfordelingen Sandsynlighedsregning og statistik. Eksempel: cornflakessmagning. Binomialfordelingen

I dag. Binomialfordelingen Sandsynlighedsregning og statistik. Eksempel: cornflakessmagning. Binomialfordelingen I dag Binomialfordelingen Sandynlighedregning og tatitik Helle Sørenen Binomialfordelingen! Sandynlighedregning: definition og andynlighedfunktion Sandynlighedregning v. tatitik Statitik: tatitik model

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Style og Wellness College

Undervisningsmiljøvurdering Style og Wellness College Underviningmiljøvurdering 2014 Underøgelen er gennemført via pørgekemaunderøgele Wellne Efterår 2014 10 9 8 7 6 79,2 73,4 88,6 Overordnede reultater 73,2 73,8 74,1 67,7 64,4 57,7 85,5 80,4 96,8 5 4 3 2

Læs mere

Modellering af strømning i CFX

Modellering af strømning i CFX Modellering af trøning i I følgende afnit bekrive optillingen og forudætningerne for opætning af en CFD-odel (Coputional Fluid Dynaic) i odellen 5.6. er en fuld dynaik tredienional trøningodel, o benytter

Læs mere

SCANTRUCK A/S. SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. s. 3 Nyt samarbejde s. 4-5 Salg- og marketingafdelingen s. 6-7 Bejstrup Maskinstation

SCANTRUCK A/S. SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. s. 3 Nyt samarbejde s. 4-5 Salg- og marketingafdelingen s. 6-7 Bejstrup Maskinstation SCANTRUCK A/S SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. 3 Nyt amarbejde. 4-5 Salg- og marketingafdelingen. 6-7 Bejtrup Makintation Forhandler af CASE, MANITOU, ATLAS og McCLOSKEY SCANTRUCK A/S Peter Daugbjerg

Læs mere

Dansk Økonomi, forår 2018

Dansk Økonomi, forår 2018 Dokumentationnotat til Forventede konekvener af ændringer i uddanneletøtten Dank Økonomi, forår 2018 Formandkabet d. 24.05.2018 Brian Krogh Graveren Dokumentationnotat: Forventede konekvener af ændringer

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ORGANISATORISK LÆRING VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 MED ÆNDRING 2014, 2015, 2016, 2017 OG 2018

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ORGANISATORISK LÆRING VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 MED ÆNDRING 2014, 2015, 2016, 2017 OG 2018 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ORGANISATORISK LÆRING VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 MED ÆNDRING 2014, 2015, 2016, 2017 OG 2018 BACHELOR (BA) AALBORG Studieordning for Bacheloruddannelen

Læs mere

Referat. Sundhed- og Omsorgsudvalget. Mødedato: 25. september Mødetidspunkt: 18:15. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende:

Referat. Sundhed- og Omsorgsudvalget. Mødedato: 25. september Mødetidspunkt: 18:15. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Referat Mødetidpunkt: 18:1 Mødeted: Udvalgværele 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: Sidetal: Indholdfortegnele Sidetal: 4 94. Tilyn med madervice amt indkøb- og vakeriordningerne Åbent - 7.1.1-K9-1-17

Læs mere

En varmluftsballon. s Kurvelængden fra ballonens toppunkt til punktet P. til symmetriaksen.

En varmluftsballon. s Kurvelængden fra ballonens toppunkt til punktet P. til symmetriaksen. P og En varmluftballon Denne artikel er en lettere revideret udgave af en artikel, om Dan Frederiken og Erik Vetergaard fra Haderlev Katedralkole havde i LMFK-bladet nr. 2, februar 1997. Enhver, om er

Læs mere

KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG

KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG 1 2 KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG KILDEPARKEN 2020 EN DEL AF DET NYE AALBORG 3 Det øtlige Aalborg Et markant væktområde i landet 3. tørte kommune

Læs mere

ARBEJDSPORTFOLIO. 1. hovedforløb. mia phillippa fabricius

ARBEJDSPORTFOLIO. 1. hovedforløb. mia phillippa fabricius ARBEJDSPORTFOLIO 1. hovedforløb mia phillippa fabriciu Out of Office ikoner, november 2014 Idékiter Det færdige reultat af ikonerne Out of Office ikoner, november 2014 I mit praktikophold ho MediaXpre

Læs mere

Geometrisk nivellement. Landmålingens fejlteori - Lektion 7 - Repetition - Fejlforplantning ved geometrisk nivellement. Modellen.

Geometrisk nivellement. Landmålingens fejlteori - Lektion 7 - Repetition - Fejlforplantning ved geometrisk nivellement. Modellen. Landmålingen fejlteori Lektion 7 Repetition Fejlforplantning ved geometrik nivellement h t f t f t f t 4 f 4 t n f n - kkb@mathaaudk http://peoplemathaaudk/ kkb/undervining/lf Intitut for Matematike Fag

Læs mere

Praktikperiode på andet intensivafsnit

Praktikperiode på andet intensivafsnit Studieplan for Kuriter på ITA 0531/0633 Praktikophold på 6-12 uger Godkendt November 2003 Uddannele- & udviklinganvarlig ygeplejerke Dori Chritenen Revideret 2014 Inteniv 0531/0633 Praktikperiode på andet

Læs mere

Selkirk Rex i Danmark

Selkirk Rex i Danmark Selkirk Rex i Danmark Af Florence McLean Der er mange ider på internettet, hvor man kan finde oplyninger om Selkirk Rex, derfor er dette blevet til en mere peronlig bekrivele af egne opleveler omkring

Læs mere

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire

Læs mere

Bedre førstehjælpsberedskab gennem mere lovgivning

Bedre førstehjælpsberedskab gennem mere lovgivning N r. 1 0 5 U d g i v e a f D a n k F o l k e h j æ l p en lp g nin ehjæ v i å: t g p v lp lo ør f æ j ik teh k en y n t r e o p fø jobb ituti t en før Tema: om n teh e i ko l jælp n r ø b Bedre førtehjælpberedkab

Læs mere

Øvelse i Ziegler-Nichols med PID-regulator

Øvelse i Ziegler-Nichols med PID-regulator Øvele i Ziegler-Nichol med PID-regulator Formål Forøgoptilling 1-1. orden ytem Procerør Formålet med øvelen er at finde brugbare parametre til regulering af et 1. og 2. orden ytem ved hjælp af Ziegler-Nichol

Læs mere

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingens venner og bekendte. χ 2 -fordelingen

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingens venner og bekendte. χ 2 -fordelingen Program Statitik og Sandynlighedregning 2 Normalfordelingen venner og bekendte Helle Sørenen Uge 9, ondag Reultaterne fra denne uge kal bruge om arbejdhete i projekt 1. I formiddag: χ 2 -fordelingen, t-fordelingen,

Læs mere

Netværksalgoritmer. Netværksalgoritmer. Meddelelses-modellen. Routing

Netværksalgoritmer. Netværksalgoritmer. Meddelelses-modellen. Routing Netværkalgoritmer Netværkalgoritmer Netværkalgoritmer er algoritmer, der udføre på et netværk af computere Dere udfør er ditribueret Omfatter algoritmer for, hvorlede routere ender pakker igennem netværket

Læs mere

Rehabilitering og Palliation ved kræft

Rehabilitering og Palliation ved kræft Rehabilitering og Palliation ved kræft Implementeringplan for forløbprogram for rehabilitering og palliation i forbindele med kræft. For hopitaler, kommuner og almen praki i Region Hovedtaden Godkendt

Læs mere

6 ARMEREDE BJÆLKER 1

6 ARMEREDE BJÆLKER 1 BETONELEMENTER, SEP. 009 6 ARMEREDE BJÆLKER 6 ARMEREDE BJÆLKER 1 6.1 Brudgrænetiltande 3 6.1.1 Bøjning 3 6.1.1.1 Tværnitanalye generel metode 3 6.1.1. Kanttøjning 5 6.1.1.3 Bøjning uden trykarmering 5

Læs mere

13. SEPTEMBER 2019, KL

13. SEPTEMBER 2019, KL 13. SEPTEMBER 2019, KL. 13.0015.00 På Campudag XL møder eleverne virkomheder og uddanneler, der tilammen repræenterer mere end 100 forkellige karrieremuligheder. Eleverne møder rollemodeller, tifter bekendtkab

Læs mere

"GRØNTTORVS-OMRÅDET" Bilag 1. Startredegørelse Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan

GRØNTTORVS-OMRÅDET Bilag 1. Startredegørelse Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "GRØNTTORVS-OMRÅDET" Bilag 1 Startredegørele Indtilling om redegørele for igangætning af forlag til lokalplan URTEHAVEN KULBANEVEJ SØNDERVANGS ALLÉ URTEHAVEN NØDDEHAVEN ROSENHAVEN ÆBLEHAVEN SØNDERVANGS

Læs mere

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 7

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 7 Løning, Bygningkonuktion og rkitektur, opgave 7 Dækelementerne er 0, m tykke og pænder over m. Der anvende ølgende regningmæige materialeparamee: Beton: 8, MPa α 8 rmering: 8 MPa. E d, 0 MPa E k 0 MPa

Læs mere

Søgning i decentrale og ustrukturerede P2P netværk

Søgning i decentrale og ustrukturerede P2P netværk Speciale Mart 2003 Internetteknologilinjen IT-højkolen i København Glentevej 67 2400 København NV Søgning i decentrale og utrukturerede P2P netværk Sune Kloppenborg Jeppeen Vejleder: Kåre Jelling Kritofferen

Læs mere

Resumé Digital ledelse, Holger Mouritzen Aalborg Universitet

Resumé Digital ledelse, Holger Mouritzen Aalborg Universitet Reumé Digital ledele, Holger Mouritzen Aalborg Univeritet 08.01.2018 Opgaven Digital ledele er krevet om materopgave på uddannelen Mater i Public Governance i efteråret 2017. Arbejdet underøger igennem

Læs mere

Fødevarepolitik 2017/2018. Prioriteter og dagsordener i det nye folketingsår

Fødevarepolitik 2017/2018. Prioriteter og dagsordener i det nye folketingsår Fødevarepolitik 2017/ Prioriteter og dagordener i det nye folketingår Forord Folketinget er netop åbnet. Et nyt politik år er i gang med VLAK-regeringen i piden. På fødevareområdet fylder de kommende forhandlinger

Læs mere

Markedskortet 2.0. Carsten Stig Poulsen, Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet

Markedskortet 2.0. Carsten Stig Poulsen, Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Markedkortet 2.0 Carten Stig Poulen, Intitut for Erhvervtudier, Aalborg Univeritet Indledning Det er nu mere end 35 år iden, at Markedkortet blev introduceret af Otto Otteen 1, forhenværende profeor i

Læs mere

midt nyt Missionen lykkedes i det store og hele

midt nyt Missionen lykkedes i det store og hele midt nyt Nr. 1 17. januar 2007 Kaer kom ind, borde ud og kilte i jorden mellem jul og nytår. Der er tadig en mae praktike opgaver, der venter på at blive løt, men generelt forløb flytningen tilfredtillende..

Læs mere

ARBEJDSMILJØ. 4 infoa maj 2017 nr. 2

ARBEJDSMILJØ. 4 infoa maj 2017 nr. 2 ARBEJDSMILJØ INSPIRATION TIL ANDRE. Suan Vanglund, Suanne Ødted Hanen og Tina Baker fra botilbuddet E-huet på Nørrebro mener, at alle boteder kan få bugt med et dårligt arbejdmiljø med den rette ledele

Læs mere

1. Indledning I Visma Løn findes et standard bogføringsbilag, som indeholder følgende kolonner:

1. Indledning I Visma Løn findes et standard bogføringsbilag, som indeholder følgende kolonner: Indhold... 1 1. Indledning... 4 2. Menupunkter til bogføring... 5 2.1. Kontoplan... 5 2.2. Kontoplanfelt... 5 2.3. Sorteringkode... 5 2.4. Kontrol af bogføring... 6 2.5. Arbejdgiver tamoplyninger... 6

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG. Tillæg til Kommuneplan Ølstykke. Stationsby. Stenløse- Ølstykke. s s. Veksø. Smørumnedre. Vedtaget 30.

KOMMUNEPLANTILLÆG. Tillæg til Kommuneplan Ølstykke. Stationsby. Stenløse- Ølstykke. s s. Veksø. Smørumnedre. Vedtaget 30. KOMMUNEPLANTILLÆG 1Ganløe - Toppevad - Genbrugplad mv. Tillæg til Kommuneplan 2017 Øltykke Stationby Smørumnedre Stenløe- Øltykke Vekø Vedtaget 30. januar 2019 Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2017

Læs mere

Løsning, Beton opgave 5.1

Løsning, Beton opgave 5.1 Løning, Beton opgave 5. Dækelementerne er 0, m tykke og pænder over 5 m. Der anvende ølgende materialeparamee: Beton: 8, MPa α 8 rmering: 85 MPa. E d,5 0 5 MPa E k 0 5 MPa tanden ra armeringen tyngdepunkt

Læs mere

A. Dimensionering af fugearmering

A. Dimensionering af fugearmering Dienionering af fugearering A. Dienionering af fugearering I dette afnit dienionere fugeareringen i alingen elle dækeleenterne over den langgående bærende indervæg, jf. Figur A.. ontagebolt Arering Dækeleent

Læs mere

Semesterprojekt 2007 - Svingningssystemer mekanisk/elektrisk analogi

Semesterprojekt 2007 - Svingningssystemer mekanisk/elektrisk analogi Semeterprojekt SDU - Det Teknik Fakultet Gruppe 6 DDF1 Vejleder: Henning Bremøe Hanen Projektperiode: 10. eptember 007-14. december 007 Semeterprojekt 007 - Svingningytemer mekanik/elektrik analogi Udarbejdet

Læs mere

Bygningsfilm Isoleringsfilm s Sikringsfilm Autofilm

Bygningsfilm Isoleringsfilm s Sikringsfilm Autofilm Trit punktum for Schioldan Side 28-29 TIRSDAG 15. mart 2011 NS 245. årgang Uge 11 Nr. 72 Kr. 20,00 Sej kamp mod brand i køleolie Klichéfyldt, men flot Side 4-5 Side 24-25 Hårdt pre på læger 159 kilo lettere

Læs mere

Betonkonstruktioner Lektion 2

Betonkonstruktioner Lektion 2 Betonkontruktioner Lektion 2 Indhold: Rektangulære tværnit, med og uden trykarmering T-tværnit Tværnit med flere lag af trækarmering Bøjning af andre tværnit. Ren Bøjning - Brudtiltand Formål: At beregne

Læs mere

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Underøgele af forældre brugerhed med dagilbud i kommun Apr. 2012 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) De er valgfri for kommun, om de pørgmål, der

Læs mere

GLOBAL ØKOLOGI. Tema: Grøn økonomi. Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

GLOBAL ØKOLOGI. Tema: Grøn økonomi. Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik Tidkriftet der tager pulen på dank og international miljøpolitik GLOBAL ØKOLOGI NR. 4 10. ÅRGANG OKTOBER 2003 Tema: Grøn økonomi Læ ogå: Vandet i grunden er det rent? Sydamerika miljøbevægele på vej Dalai

Læs mere

Planstrategi 2019 s s s s s s

Planstrategi 2019 s s s s s s Plantrategi 2019 Hverdag Hvad er en Plantrategi? Plantrategi 2019 er Byrådet trategi for Egedal Kommune udvikling i de kommende år. En plantrategi er et politik dokument, hvor Byrådet fremlægger ine overordnede

Læs mere

"GRØNTTORVS- OMRÅDET"

GRØNTTORVS- OMRÅDET "GRØNTTORVS- OMRÅDET" Startredegørele Bilag 1 til indtilling om redegørele for igangætning af forlag til lokalplan Bilag 1 Vigerlev Allé Høffdingvej Retortvej Grønttorvet Luftfoto af lokalplanområdet og

Læs mere

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLÉ 3 2770 KASTRUP. Udarbejdet for:

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLÉ 3 2770 KASTRUP. Udarbejdet for: Golder Aociate Maglebjergvej 6, 1. 2800 Kg. Lyngby Tel: [45] 7027 4757 Fax: [45] 7027 4457 http://www.golder.com SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLÉ 3 2770 KASTRUP Udarbejdet

Læs mere

Forslag i høring: Støjvolde langs Tværvej Tillæg til Kommuneplan oktober oktober 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG. Ølstykke.

Forslag i høring: Støjvolde langs Tværvej Tillæg til Kommuneplan oktober oktober 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG. Ølstykke. 02 KOMMUNEPLANTILLÆG Støjvolde lang Tværvej Tillæg til Kommuneplan 2017-2029 Øltykke Stationby Smørumnedre Stenløe- Øltykke Vekø Forlag i høring: 03 oktober 2018-31 oktober 2018 Tillæg 02 til Kommuneplan

Læs mere

Stuart H. Walker EN HÅNDBOG OM SEJLTRIM. En håndbog om SEJL TRIM. En håndbog om sejltrim. Stuart H. Walker

Stuart H. Walker EN HÅNDBOG OM SEJLTRIM. En håndbog om SEJL TRIM. En håndbog om sejltrim. Stuart H. Walker 1 Stuart H. Walker EN HÅNDBOG OM SEJLTRIM En håndbog om En håndbog om ejltrim SEJL TRIM Stuart H. Walker 2 Andre bøger af Stuart H. Walker The Technique of Small Boat Racing (ed.) The Tactic of Small Boat

Læs mere

SHARKY varmeenergimålere

SHARKY varmeenergimålere SHARKY varmeenergimålere SHARKY 773 er kabt til måling af varmeenergi i tørre og mindre varmeanlæg. Den er let at intallere og er meget betjeningvenlig. Med it patenterede måleytem og indat ikre tor måletabilitet,

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Cirkelbevægelsen og klotoiden

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Cirkelbevægelsen og klotoiden Cirkelbeægelen og klotoiden ide Intitut for Matematik, DTU: Gymnaieopgae Cirkelbeægelen og klotoiden Teori: Erik Øhlenchlæger, Fyik for Diplomingeniører, Gyldendal 996, ide -4. Indledning Figur. Kørel

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmark Teknike Univeritet Side 1 af 7 Skriftlig prøve, tordag den 6 maj, 1, kl 9:-1: Kuru navn: Fyik 1 Kuru nr 1 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt "Vægtning": Bevarelen bedømme om en

Læs mere

Estimation og test i normalfordelingen

Estimation og test i normalfordelingen af Birger Stjerholm Made Samfudlitteratur 07 Etimatio og tet i ormalfordelige Dee tekt ideholder et overblik over ogle grudlæggede pricipper for etimatio og tet i ormalfordelige i hyppigt forekommede ituatioer:

Læs mere

Øvelse i Ziegler-Nichols metode med PLC

Øvelse i Ziegler-Nichols metode med PLC Øvele i Ziegler-Nichol metode med PLC Formål Formålet med øvelen er at ætte et 1. orden ytem op i FLXlab med en hjemmelavet PIDregulator i et PLC-program. Der ud over kal der efterprøve hvilken forkel

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forkning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Om prædikater berettigele i ætninganalyen Carl Bache P. Durt-Anderen og J. Nørgård-Sørenen (red.). Ny Forkning i Grammatik 2, 1995,. 7-25 http://oj.tatbiblioteket.dk/index.php/nfg/iue/archive

Læs mere

Løsning, Beton opgave 2.1

Løsning, Beton opgave 2.1 Løning, eton opgave. Løning, eton opgave. - diagrammet betemme or ølgende tværnit, hvor 8, Pa, d 38 Pa, d,4 0 Pa, 0,003 og u 0,08. Forkellige hjælpetørreler: h 0 + 40 300 mm d 300 40 60 mm d 40 mm π 6

Læs mere

GETO Gigaport Volumenbagdøre

GETO Gigaport Volumenbagdøre L Til kae- eller preenningopbygninger Certificeret i henhold til DIN EN 122 Priguntig GETO Gigaport Volumenbagdøre TITGEMEYER Tf108DK(1007)2 Let læeadgang Optimal åbning på grund af dobbeltleddede hængler.

Læs mere

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER SKELGÅRDSSKOLEN UGANDAVEJ 124 2770 KASTRUP. Udarbejdet for:

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER SKELGÅRDSSKOLEN UGANDAVEJ 124 2770 KASTRUP. Udarbejdet for: Golder Aociate Maglebjergvej 6, 1. 2800 Kg. Lyngby Tel: [45] 7027 4757 Fax: [45] 7027 4457 http://www.golder.com SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER SKELGÅRDSSKOLEN UGANDAVEJ 124 2770 KASTRUP Udarbejdet

Læs mere

Nyt fra Bredalsparken & Grenhusene Juni 2006 56. årgang nr. 2

Nyt fra Bredalsparken & Grenhusene Juni 2006 56. årgang nr. 2 Nyt fra Bredalparken & Grenhuene Juni 2006 56. årgang nr. 2 1 Udgiver: Afdelingbetyrelen Redaktionen: Børge Jenen Connie Wei Karin Degnebolig Maria M. Jenen Artikler: Redaktionen forbeholder ig ret til

Læs mere

Ny byudviklingsplan for. SKALBORG Debatoplæg Fokus på Skalborg

Ny byudviklingsplan for. SKALBORG Debatoplæg Fokus på Skalborg Ny byudviklingplan for SKALBORG Debatoplæg Foku på Skalborg 2015 Foku på Skalborg Baggrund Byudviklingplanen for Skalborg kal kabe en fælle viion og rammen for en helhedorienteret udvikling af Skalborg

Læs mere

Tennis eksempel på opgaveløsning i MatematiKan.nb

Tennis eksempel på opgaveløsning i MatematiKan.nb Opgave 1 1.1 Caroline alder, da hun blev profeionel: 2005-1990 15 18-11 7 Caroline var 15 år og 7 dage gammel. 1.2-1.6 1.5 Det er ud til, at den ekponentielle tendenlinje følger punkterne bedt. 1.6 R-kvadreret

Læs mere

PIA JENSEN, 3.X MANDAG DEN 20. NOVEMBER 2006 ØVELSERNE ER UDFØRT MANDAG DEN 23. OKTOBER 2006 I SAMARBEJDE MED JESPER OG TOVE FYSIKRAPPORT SKRÅT KAST

PIA JENSEN, 3.X MANDAG DEN 20. NOVEMBER 2006 ØVELSERNE ER UDFØRT MANDAG DEN 23. OKTOBER 2006 I SAMARBEJDE MED JESPER OG TOVE FYSIKRAPPORT SKRÅT KAST PIA JENSEN, 3.X MANDAG DEN. NOVEMBER 6 ØVELSERNE ER UDFØRT MANDAG DEN 3. OKTOBER 6 I SAMARBEJDE MED JESPER OG TOVE FYSIKRAPPORT SKRÅT KAST Side 1 af FYSIKRAPPORT SKRÅT KAST FORORD OG INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

DANSK SNAPS DESTILLERIET BRAUNSTEIN

DANSK SNAPS DESTILLERIET BRAUNSTEIN DANSK SNAPS DESTILLERIET BRAUNSTEIN STORE SMAGSOPLEVELSER FRA BRAUNSTEIN FARFARS SNAPSETRADITION Som børn brugte de to brødre hvert år en pæn del af ommerferien på at hjælpe dere farfar med at amle pore

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Sammenhængen mellem strækning og tid Farten angiver den tilbagelagte strækning i et tidsrum. Farten kan bestemmes ved brug af formlen:

Sammenhængen mellem strækning og tid Farten angiver den tilbagelagte strækning i et tidsrum. Farten kan bestemmes ved brug af formlen: Oplag 8: FORMLHÅNDTRING Sammenhængen mellem trækning og tid Farten angiver den tilbagelagte trækning i et tidrum. Farten kan betemme ved brug af formlen: fart = trækning tid Anvender vi i tedet ymboler,

Læs mere

Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse Storgruppe 9736

Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse Storgruppe 9736 Den Teknik-Naturvidenkabelige aiuddannele Storgruppe 9736 Titel: Digital ignalbehandling Synopi: Projektperiode: P //98-9/5/98 Projektgruppe: 347 Deltagere: Clau Albøge Mad Chritenen Tonny Gregeren Karten

Læs mere

Sønderborg Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende

Sønderborg Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende Sønderborg Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD Gældende fra d. Endnu ikke gældende 1 Formål 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Ordninger 6 5 Pligter og rettigheder 6 6 Tilyn 8 7 Gebyrer 8 8 Klage

Læs mere

vi.iq!suodsai 5LIIMOA6 )1ÅOM4N uaai

vi.iq!suodsai 5LIIMOA6 )1ÅOM4N uaai 4 vi.iq!uodai 5LIIMOA6 )1ÅOM4N uaai r 4. Procebekrivele 8 2. Stamolyninger 5 3.3 Strategi 7 Q 3. Præentation af virkomheden 6 3.2 Kernekometencer 7 3.1 Ledele og organiering 6 -b 1. Forord med ledelen

Læs mere

1. Lineær kinematik. 1.1 Kinematiske størrelser

1. Lineær kinematik. 1.1 Kinematiske størrelser . Lineær kinematik Kinematik anaye og dermed kinematik udgør en tor og vigtig de af biomekanikken. I en tørre biomekanik anaye vi kinematikken normat være det ted man tarter, da begrebet omhander ammenhængen

Læs mere

Hypotesetest. Hypotesetest og kritiske værdier Type 1 og Type 2 fejl Styrken af en test Sammenligning af to populationer

Hypotesetest. Hypotesetest og kritiske værdier Type 1 og Type 2 fejl Styrken af en test Sammenligning af to populationer Hypoteetet Hypoteetet og kritike værdier Type og Type fejl Styrke af e tet Sammeligig af to populatioer Kofideiterval for σ tore tikprøver. Hvi X følger e χ -fordelig med frihedgrader, dv. X~χ (), gælder

Læs mere

Øvelse i Ziegler-Nichols på drøvle processer

Øvelse i Ziegler-Nichols på drøvle processer Øvele i Ziegler-Nichol på drøvle proceer Formål: Formålet med øvelen er at finde brugbare parametre til drøvleregulering af vækehøjden i to forbundne tanke ved hjælp af Ziegler-Nichol metode. Der kal finde

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Eksamentræning i mekanik, 10020/22/24, 2011

Eksamentræning i mekanik, 10020/22/24, 2011 Eamentræning i meani, 1//4, 11 Opgave 1 En lod ende af ted fra en pændt fjeder ørt urer loden lang et vandret underlag der er glat Ved B drejer underlaget opad, og på det rå tye er der frition Kloden,

Læs mere

Sønderborg Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Sønderborg Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Sønderborg Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 20-12-2013 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Regitrering af udenlandke virkomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v. 2 7 Overtrædele

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. beregnet forbrug. Høring 24. januar 2011.

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. beregnet forbrug. Høring 24. januar 2011. HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Verion 2011 FLERFAMILIEHUSE beregnet forbrug Høring 24. januar 2011. Indhold 1 Vægge, gulve og lofter... 1 1.1 Regitrering af vægge, gulve og lofter... 1 1.2 Måltagning arealer,

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Referat. Grønt Råds møde efterår 2018

Referat. Grønt Råds møde efterår 2018 Referat Grønt Råd møde efterår 2018 Tid: Tordag, den 25. oktober 2018 kl. 17-20 Sted: Egedal Rådhu, Dronning Dagmar Vej 200, 3650 Øltykke Kontakt: Center for Teknik og Miljø, Michael Øllgaard, Tlf. 72

Læs mere

Pixiudgave af forslag til Kommuneplan 2017

Pixiudgave af forslag til Kommuneplan 2017 LANDSKAB OG FRITID BY OG LIV BOLIG OG FÆLLESSKAB ERHVERV OG VIDEN NATUR OG OPLEVELSE ENERGI, MILJØ OG MEDANSVAR RAMMER OG RUMMELIGHED VAND OG KLIMA Pixiudgave af forlag til Kommuneplan 07 I offentlighøring

Læs mere

En beslutningsstøttemodel for niveauet for en virksomheds langsigtede reklameindsats under konkurrence. Jørgen Kai Olsen

En beslutningsstøttemodel for niveauet for en virksomheds langsigtede reklameindsats under konkurrence. Jørgen Kai Olsen En belutningtøtteodel for niveauet for en virkohed langigtede reklaeindat under konkurrence Jørgen Kai Olen Intitut for Afætningøkonoi Handelhøjkolen i København 2004 Indholdfortegnele Side. Indledning

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Indholdsfortegnelse - 1 udgave

Indholdsfortegnelse - 1 udgave Indholdfortegnele - 1 udgave S. 01/1 udg. Stamdata Navn: Adree: hl-repro a/ Reprovej 2-4, 8722 Hedented, Bagværd Torv 12, 3 al, 2880 Bagværd Telefon: 7589 1911-7674 1981 e-mail: Web-ted: hl@hl-repro.dk

Læs mere

BÆKKENLØFT. Tina Alstrup Larsen Inger Brorson Mønsted Lasse Lindgren Nielsen Bjarne Vad Nilsen

BÆKKENLØFT. Tina Alstrup Larsen Inger Brorson Mønsted Lasse Lindgren Nielsen Bjarne Vad Nilsen BÆKKENLØFT Tina Altrup Laren Inger Broron Mønted Lae Lindgren Nielen Bjarne Vad Nilen Hovedopgave F98 Ergo- og fyioterapeutkolen Aalborg, Juni. Denne rapport er udarbejdet af tuderende på fyioterapeutkolen

Læs mere

Forslag i høring: 21. juni august Tillæg til Kommuneplan 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG. Ølstykke. Stationsby. Stenløse- Ølstykke. s s.

Forslag i høring: 21. juni august Tillæg til Kommuneplan 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG. Ølstykke. Stationsby. Stenløse- Ølstykke. s s. KOMMUNEPLANTILLÆG 1Ganløe - Toppevad - Genbrugplad mv. Tillæg til Kommuneplan 2017 Øltykke Stationby Smørumnedre Stenløe- Øltykke Vekø Forlag i høring: 21. juni - 02. augut 2018 Kommuneplantillæg 1 til

Læs mere