Førtidspension til patienter med syndromsygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Førtidspension til patienter med syndromsygdomme"

Transkript

1 VIDENSKAB OG PRAKSIS 469 phaly in successive generations in one family. Dev Med Child Neurol 1996; 38: Eurocat Working Group. Report years of surveillance of Congenital Anomalies in Europe Bruxelles: Scientific Institute of Public Health, aug Stoll C, Alembik Y, Dott B, Roth MP. An epidemiologic study of environmental and genetic factors in congenital hydrocephalus. Eur J Epidemiol 1992; 8: Wiswell TE, Tuttle DJ, Northam RS, Simonds GR. Major congenital neurologic malformations. Am J Dis Child 1990; 144: Glinianaia SV, Rankin J. Congenital hydrocephalus: occurrence and outcome. Eur J Pediatr Surg 1999; 9 (suppl 1): Robson S, McCormack K, Rankin J. Prenatally detected mild/moderate cerebral ventriculomegaly: associated anomalies and outcome. Eur J Pediatr Surg 1998; 8 (suppl. 1): Nyberg DA, Mack LA, Hirsch J, Pagon RO, Shepard TH. Fetal hydrocephalus: sonographic detection and clinical significance of associated anomalies. Radiology 1987; 163: Renier D, Sainte-Rose C, Pierre-Kahn A, Hirsch JF. Prenatal hydrocephalus: outcome and prognosis. Child s Nervous System 1988; 4: Casey ATH, Kimmings EJ, Kleinlugtebeld AD, Taylor WAS, Harkness WF, Hayward RD. The long-term outlook for hydrocephalus in childhood. Pediatr Neurosurg 1997; 27: Chumas P, Tyagi A, Livingston J. Hydrocephalus what s new? Arch Dis Fetal Neonal Ed 2001; 85: Schrander-Stumpel C, Fryns JP. Congenital hydrocephalus: nosology and guidelines for clinical and genetic counselling. Eur J Pediatr 1998; 157: Førtidspension til patienter med syndromsygdomme En registerundersøgelse på basis af oplysninger fra Den Sociale Ankestyrelse ORIGINAL MEDDELELSE Elsebeth N. Stenager, cand.scient.pol. Morten Aagren Svendsen & Egon Stenager bibeholdt sygedagpenge, indtil der var truffet afgørelse i pensionssagen, og flere ansøgere med syndromlidelser havde været igennem revalideringsmæssige tiltag. Resumé Introduktion: Formålet var: 1) at beregne antallet af nytilkomne førtidspensionister med hoveddiagnosen: følger efter whiplash-traume, fibromyalgi, kroniske smertetilstande, kronisk træthedssyndrom, kronisk belastningssyndrom, bækkenløsning og somatoforme tilstande, 2) at beskrive ændringer i pensionstype tilkendt personer med forskellige helbredssproblemer over tidsperioden, 3) at foretage en sammenligning af gruppen af førtidspensionerede med syndromdiagnoser med øvrige førtidspensionerede i perioden i relation til følgende data: køn, alder, samlivsforhold, indkomst på ansøgningstidspunkt, revalideringsforanstaltning og 4) hos ovennævnte gruppe at få oplysninger om komorbiditet af psykiske lidelser. Materiale og metoder: Den Sociale Ankestyrelses register over tilkendte førtidspensioner fra kommuner og amter i perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december Førtidspensionister med syndromdiagnoser er sammenlignet indbyrdes samt med øvrige pensionerede med χ 2 -test, statistiksystemet SAS er anvendt. Resultater: Personer med syndromsygdomme udgjorde i perioden 8,3% af alle pensionerede, 11% af kvinderne og 5% af mændene. Det relative antal med syndromlidelser i forhold til det samlede antal pensionerede var stigende fra 1998 til Antallet af personer, der blev tilkendt højere pensioner, typisk mellemste førtidspension, var højere for alle i 2000 end i Komorbiditeten mht. diagnosticerede psykiske lidelser var beskeden, 3% af syndrompatienterne. Flere ansøgere med syndromlidelser end øvrige ansøgere Diskussion: De mange patienter med syndromdiagnoser, som tilkendes førtidspension, kræver iværksættelse af tværfaglige forebyggelses- og behandlingsinitiativer mhp. at nedbringe antallet af patienter, som får brug for varige forsørgelsesydelser. Endvidere diskuteres undersøgelsens resultater i forhold til den nye pensionslov, som træder i kraft den 1. januar Gennem de seneste årtier har der både i sundhedssektoren og i socialsektoren været et øget antal patienter/klienter, som oplever sig syge og funktionsbegrænsede, uden at der har kunnet findes sikre organiske forklaringer på deres ofte massive funktionsbegrænsninger. Fink (1) fandt i sine undersøgelser, at patienter, der henvender sig med fysiske klager/symptomer, uden at der ved organiske undersøgelser kan påvises et adækvat grundlag, udgjorde 0,6-3,2 per i aldersintervallet årige. Fra medicinsk side er der mange opfattelser af årsagerne til disse helbredsproblermer. De spænder fra en opfattelse af, at der er tale om rent anatomiske og fysiologiske forandringer, til en opfattelse af, at tilstandene er forårsaget af en kombination af biologiske, psykologiske og sociale forhold (2-10). Siden begyndelsen af 1990 erne har det været muligt at få tilkendt førtidspension på baggrund af en syndromlidelse, f.eks. fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og kronisk belastningssyndrom (11), når en række nærmere fastlagte kriterier var opfyldt. Det er Den Sociale Ankestyrelse, som udsender vejledninger til kommuner og ankeinstanser om, hvilke kriterier, som skal være opfyldt, for at der kan tilkendes pension. I 1993, 1995 og 1998 har Den Sociale Ankesty-

2 470 VIDENSKAB OG PRAKSIS relse udsendt meddelelser om, hvilke forhold som skulle være opfyldt, for at der kunne tilkendes pension på baggrund af fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, kronisk belastningssyndrom og whiplash-læsioner (12-14). Det har generelt været svært at få tilkendt pension på baggrund af en syndromdiagnose. Generelle krav fra Den Sociale Ankestyrelse forud for pensionstilkendelse har været en diagnose stillet af en speciallæge, et langvarigt sygdomsforløb, typisk 4-5 år, og afprøvede revalideringsforanstaltninger. Før 1999 er der fortrinsvist tilkendt forhøjet almindelig førtidspension til patienter med syndromdiagnoser. De seneste år er et stigende antal retssager vedrørende førtidspension blevet afgjort i landsretterne. I december 1999 ændrede Højesteret den hidtidige praksis, således at det blev lettere at få tilkendt en højere førtidspension, typisk mellemste førtidspension på baggrund af en betydelig funktionsbegrænsning, som ikke er begrundet i veldefinerede somatiske eller psykiske sygdomme (15). Dette var i modstrid med tidligere praksis på området, hvor det har været den medicinsk begrundede erhvervsevnenedsættelse, som har været afgørende for, hvilken pension, som blev tilkendt. Syndromsygdommene udgør et betydeligt samfundsøkonomisk problem, både i form af store udgifter i sundhedsvæsenet, primært til gentagne helbredsmæssige udredninger (16) og til forsørgelsesydelser, herunder førtidspension. I alt udbetales der 25 mia. kr. om året til førtidspension. Myndighederne har via en række lovændringer og opstramninger på hidtidige love forsøgt at imødegå stigningen i antallet af personer, som modtager passive forsørgelsesydelser, herunder førtidspension (17, 18). Man har ikke hidtil haft et overblik over, hvor mange der bliver uarbejdsdygtige på baggrund af syndromsygdommene. På baggrund af tidligere undersøgelser (9, 17) må man forvente, at et ikke ubetydeligt antal personer tilkendes pension, og at denne gruppe i forhold til sociale og psykologiske karakteristika kan adskille sig fra andre pensionerede. Formål Formålene med nærværende undersøgelse har været på baggrund af retrospektivt indberettede registerdata til Den Sociale Ankestyrelse vedrørende førtidspensionsansøgere i perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 2000: 1) at beregne antallet af nytilkomne førtidspensionister og personer, som får afslag med hoveddiagnosen: følger efter whiplash-traume, fibromyalgi, kroniske smertetilstande, kronisk træthedssyndrom, kronisk belastningstilstande, kronisk belastningssyndrom, bækkenløsning og somatoforme tilstande, 2) at beskrive ændringer i pensionstype tilkendt personer med forskellige helbredsproblemer over tidsperioden, 3) at foretage en sammenligning af gruppen af førtidspensionsansøgere med syndromdiagnoser med øvrige førtidspensionerede i perioden i forhold til køn, alder, samlivsforhold, indkomst på ansøgningstidspunkt og revalideringsforanstaltning og 4) at få oplysninger om komorbiditet i forhold til psykiske lidelser herunder personlighedsforstyrrelse, depressionstilstande, angstlidelser, neurasteni og andre nervøse tilstande samt sociale forhold hos førtidspensionsansøgere med syndromdiagnoser. Materiale Nærværende undersøgelse er baseret på udtræk fra Den Sociale Ankestyrelses register over førtidspensionsansøgere fra kommuner og amter i perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 2000 med ovennævnte diagnoser. Alder, køn, erhvervstilknytning og forsørgelsesforhold, foretagne revalideringsforsøg samt tilkendt pensionsgrad er registreret. Undersøgelsen blev påbegyndt samtidig med en lovændring, som bevirkede, at der ikke længere var et retskrav på at få behandlet en sag om førtidspension, men udelukkende en mulighed for at få en kommune til at tage stilling til, om man kunne rejse en sag. Der har dog i 1998 været et efterslæb af sager, som er blevet rejst før den 1. juli 1998, men ikke afgjort inden denne skæringsdag (19). Denne lovændring vil i forhold til nærværende undersøgelse især have betydning for antallet af afklaringsmæssige tiltag gennemført forud for pensionstilkendelse samt antallet af afslag. Der må forventes et stigende antal personer, som har gennemført afklaringsmæssige tiltag, og afslagsprocenten forventes at falde over perioden. Metode I forbindelse med behandling af pensionssager i kommuner og statsamter foretages der en systematisk registrering af helbredsmæssige og sociale forhold hos ansøgerne, og disse forhold indberettes til Den Sociale Ankestyrelse. Den lægekonsulent, som udarbejder en skriftlig vurdering til brug for pensionssagens afgørelse, registrerer en hoveddiagnose og maksimalt to bidiagnoser. Indtil 1998 var den diagnosticering, der blev foretaget af lægekonsulenter i kommuner og amter forud for beslutning i en pensionssag, baseret på The International Classsification of Diseases, Injuries and Causes of Deaths, 8th Revision (ICD 8)-diagnoselisten i en meget summarisk form, og det var ikke muligt at uddrage disse syndromdiagnoser systematisk. På baggrund af nogle supplerende diagnosekoder har man dog registreret diagnoserne kronisk træthedssyndrom, kronisk belastningssyndrom og fibromyalgi siden I 1998 blev der af en nedsat arbejdsgruppe udarbejdet en ny diagnoseliste. Denne liste var baseret på udvalgte ICD 10-diagnoser, som man havde erfaring for hyppigt var relevante i pensionssammenhænge. Næsten alle patienter med syndromdiagnoser, som medfører et betydeligt forringet funktionsniveau, må forventes på et eller andet tidspunkt i deres sygdomsforløb at ville forsøge at få rejst ansøgning om tilkendelse af førtidspension. Den Sociale Ankestyrelse registrerer systematisk både sociale forhold og helbredsforhold hos ansøgere til førtidspension. Data, som indberettes til Den Sociale Ankestyrelse, behandles på følgende vis: Hver gang en kommune som første instans eller Det Sociale Nævn som anden instans træffer afgørelse i en sag vedr. tilkendelse, forhøjelse eller lignende af førtidspension, skal afgørelsesinstansen udfylde et indberetningsskema til Den Sociale Ankestyrelse. I Den Sociale Ankestyrelse registreres skemaerne, og åbenlyse fejl søges korrigeret. Skemaerne indtastes i et indtastningssystem (SAS), hvor der er indbygget yderligere datavalideringsfunktioner. I vores undersøgelse har vi sammenlignet før-

3 VIDENSKAB OG PRAKSIS 471 tidspensionsansøgere med syndromdiagnoser indbyrdes og med den øvrige gruppe pensionansøgere ved anvendelse af χ 2 -test. Statistiksystemet SAS blev anvendt. Resultater I perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 2000 rejste kommunerne sager med henblik på tilkendelse af førtidspension. Af disse blev (82%) tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse (IY). 11% af de pensionerede kvinder og 5% af de pensionerede mænd havde en syndromdiagnose, svarende til 8,3% af alle. Incidensraten for alle med syndromsygdomme var for mænd 0,22 per personår og for kvinder 0,58 per personår. Af Tabel 1 fremgår antallet af behandlede sager i tidsperioden fordelt på køn og diagnosegruppe. For næsten alle diagnosegrupper fraset kronisk belastningssyndrom var der en betydelig overrepræsentation af kvinder. Som det også fremgår af Tabel 1, var der en betydelig variation i kønsfordelingen i forhold til de enkelte sygdomsgrupper. Afslagsprocenten var forholdsvis høj, særlig for kvinder med somatoforme tilstande, fibromyalgi, bækkenløsning og alle med kroniske smerter. Fraset patienter med kronisk belastningssyndrom og følger efter whiplash-traumer var afslagsprocenten væsentlig højere end for de øvrige ansøgere til førtidspension. Flere mænd end kvinder fik tilkendt højere pensioner, χ 2 -test, p< 0,001. I 1999 ansøgte i alt om at få tilkendt førtidspension. Heraf fik (81%) tilkendt førtidspension eller IY, (svarende til 11,2% af alle ansøgere) med en syndromdiagnose ansøgte om pension, af alle, som fik tilkendt pension, fik tilkendt førtidspension eller IY, hvilket udgjorde 9,2% af alle ansøgere. 67% af ansøgerne med syndromdiagnoser fik tilkendt førtidspension eller IY. I 2000 ansøgte i alt om førtidspension, (93%) fik tilkendt pension eller IY. Heraf ansøgte (10,5% af alle ansøgere) med en syndromdiagnose, og med en syndromdiagnose fik tilkendt førtidspension, 10% af alle tilkendte. 87% af alle ansøgere med syndromsygdomme fik tilkendt førtidspension eller IY. I 1999 fik i alt personer tilkendt mellemste førtidspension, heraf udgjorde personer med syndromer de 303 (5,8%). I 2000 fik i alt personer tilkendt mellemste førtidspension, heraf udgjorde personer med en syndromdiagnose de 629 (9,7%), altså svarende til deres andel af det samlede antal pensionerede. For alle er andelen, som fik tilkendt mellemste førtidspension, steget fra 39% til 46% fra 1999 til 2000, for patienter med kronisk belastningssyndrom er stigningen fra 35% til 50%, for patienter med fibromyalgi fra 9% til 37%, for patienter med kronisk træhedssyndrom fra 8% til 51% og for patienter med følger efter whiplash-traumer fra 39% til 59%. Det har været muligt at udtrække patienter med kronisk træthedssyndrom, kronisk belastningssyndrom og fibromyalgi siden Patienter med følger efter whiplash-traumer er først registreret fra Af Tabel 2 fremgår antallet af afslag og antallet af pensionerede per år med de nævnte lidelser. Det fremgår af Tabel 2, at antallet af tilkendte pensioner er faldet betydeligt, og næsten er halveret fra 1995 til For patienter med kronisk belastningssyndrom har det absolutte antal per år været næsten konstant med et fald i Den relative del i forhold til alle øvrige pensionerede har dog været stigende fra 1,4% af alle andre i 1995 til 2,6% i For fibromyalgipatienterne er der sket et betydeligt fald i både antallet af ansøgere og i antallet af tilkendte pensioner. Den relative andel af alle øvrige har derfor været konstant på 2,4%. Meget få patienter (0,2-0,3% af alle pensionerede) med diagnosen kronisk træthedssyndrom får tilkendt pension. Et stort antal patienter med følger efter whiplash-læsioner tilkendes førtidspension. For 1998 er der kun opgjort en halvårsperiode og i 1999 og 2000 var der tale om 2,3% af alle Tabel 1. Ansøgere uden pension fordelt på diagnose, afgørelse og køn, Højeste Mellemste Forhøjet alm. I alt tilkendt Afslag pension pension pension pension Diagnose Køn n (%) n (%) n (%) n (%) n (%) Kronisk belastningssyndrom Mænd 103 (19) 17 (3) 214 (39) 225 (40) 452 (81) Kvinder 108 (18) 2 (0) 125 (21) 364 (61) 491 (82) Somatoforme tilstande Mænd 14 (16) 1 (1) 27 (32) 43 (50) 71 (84) Kvinder 87 (32) 43 (16) 141 (52) 184 (68) Kronisk træthedssyndrom Mænd 11 (25) 1 (2) 13 (30) 19 (43) 33 (75) Kvinder 37 (28) 20 (15) 73 (56) 93 (72) Fibromyalgi Mænd 10 (21) 11 (23) 27 (56) 38 (79) Kvinder 335 (26) 6 (0) 161 (12) 798 (61) 965 (74) Bækkenløsning Kvinder 21 (42) 10 (20) 19 (38) 29 (58) Følger af whiplash-traume Mænd 36 (15) 4 (2) 107 (46) 85 (37) 197 (85) Kvinder 76 (12) 4 (1) 225 (37) 306 (49) 535 (88) Kroniske smerter Mænd 229 (45) 2 (0) 89 (17) 190 (37) 282 (55) Kvinder 429 (45) 3 (0) 105 (11) 425 (44) 533 (55) Andre diagnoser Mænd (17) (14) (38) (29) (83) Kvinder (18) (10) (29) (41) (82)

4 472 VIDENSKAB OG PRAKSIS Tabel 2. Ansøgere uden pension fordelt på diagnose, afgørelse og år, Kronisk Kronisk Følger efter Andre diagnoser belastningssyndrom Fibromyalgi træthedssyndrom whiplash-traume i alt i alt i alt i alt i alt tilkendt tilkendt tilkendt tilkendt tilkendt År afslag pension afslag pension afslag pension afslag pension afslag pension øvrige pensionerede, altså en andel, der svarede til andelen af fibromyalgipatienter. I forhold til civilstatus er der en betydelig forskel på patienter med syndromdiagnoser og de øvrige, idet 71% af syndrompatienterne, som tilkendes førtidspension, mod 56% af de øvrige pensionerede, var gift, χ 2 -test, p< 0,001. Af Tabel 3 fremgår det i forhold til de enkelte diagnosegrupper, hvilken forsørgelse personen havde på ansøgningstidspunktet. Generelt var det sådan, at signifikant flere personer med syndromsygdomme modtog sygedagpenge på ansøgningstidspunktet og altså også under sagsbehandlingen end de øvrige pensionerede, χ 2 -test, p< 0,0001. Der var dog store forskelle mellem de enkelte syndromdiagnoser, idet 77% af whiplash-patienterne fik sygedagpenge på ansøgningstidspunktet mod kun 34% af patienterne med kronisk belastningssyndrom. Forud for pensionsansøgning havde 67% af ansøgerne med en syndromdiagnose mod 38% af alle øvrige deltaget i en eller flere revalideringsforanstaltninger. Forskellen mellem grupperne var statistisk signifikant, χ 2 -test, p< 0,0001. Ser man på, hvilke foranstaltninger som havde været iværksat, drejede det sig overvejende om arbejdsprøvninger: 48% hhv. 23%, eller uddannelse 6% hhv. 5%. Lige mange i de to grupper havde været i beskyttet beskæftigelse, fleksjob/ skånejob, dog kun ca. 2%. Der var 278 (3%) med en syndromdiagnose, som havde fået stillet en psykiatrisk diagnose som bidiagnose, mod (4%) af de øvrige ansøgere. Diskussion Denne undersøgelse viser, at patienter med syndromdiagnoser udgør en stor gruppe af de patienter, som tilkendes førtidspension, knap 10%. Der er således tale om en stor gruppe patienter, ikke blot i sundhedsvæsenet, men også i socialvæsenet, hvor alene udgifter til førtidspension udgør en betydelig post. Undersøgelsen bekræftede også, at langt flere kvinder end mænd tilkendes førtidspension på baggrund af en syndromdiagnose. Da undersøgelsen er baseret på de helbredsoplysninger, de sociale forvaltninger vælger at indhente til belysning af pensionssagerne, må man formode, at der er tale om minimumstal. En systematisk diagnostik med opfyldelse af definerede diagnostiske kriterier for de forskellige syndromer ville muligvis vise et endnu større antal. Der fandtes ikke tegn på væsentlig psykiatrisk komorbiditet med personlighedsforstyrrelser, angst og depression. Dette kan dog også være tegn på en underdiagnosticering. Selv om socialforvaltningerne er meget omhyggelige med at indhente psykiatriske og psykologiske vurderinger af disse patienter, er der tale om en helbredsmæssig vurdering, som anvendes med henblik på vurdering i forhold til sociale ydelser og ikke i forhold til sikker diagnostisk afklaring af psykisk lidelse med validerede diagnoseredskaber. Ligeledes kan den måde, kodningen foregår på, hvor lægekonsulenten vælger de mest relevante diagnoser, give anledning til bias. Det har ikke været muligt at få oplysning om, hvilke psykologiske/psykiatriske undersøgelser, der er foretaget forud for pensionstilkendelse. Selv om man via en række ændringer i sociallovgivningen har reduceret antallet af pensionstilkendelser til det halve, har antallet af patienter med syndromdiagnoser været konstant, og de udgjorde i år 2000 en relativt større andel af det samlede antal pensionerede end året før. Samtidig har en højesteretsafgørelse ændret praksis på en måde, så disse patienter har opnået ret til højere pensio- Tabel 3. Sammenhæng mellem indkomst på førtidspensionansøgningstidspunktet og diagnose. Indkomst sygedagpenge kontanthjælp anden indkomst Diagnose n (%) n (%) n (%) Kronisk belastningssyndrom (34) 516 (55) 109 (12) Somatoforme tilstande (52) 78 (31) 45 (18) Kronisk træthedssyndrom (52) 35 (28) 26 (21) Fibromyalgi (62) 202 (20) 178 (18) Bækkenløsning (55) 9 (31) 4 (14) Følger efter whiplash-traume (77) 62 (8) 105 (15) Kroniske smerter (58) 186 (23) 154 (19) Total syndromdiagnoser (56)* (28) 621 (16) Andre diagnoser (48)* (26) (26) *) χ 2 -test, p<0,001.

5 VIDENSKAB OG PRAKSIS 473 ner. Vurderet både på de absolutte og de relative tal, er denne ændring i væsentligt omfang slået igennem for patienter med syndromdiagnoser set fra perioden 1998 til Med hensyn til afslag på at få tilkendt pension er der ikke i 2000 nogen større forskel mellem syndrompatienter og øvrige pensionsansøgere. Den hidtidige lovgivning har lagt vægt på det medicinske invaliditetsbegreb i forbindelse med tilkendelse af førtidspension. Fra patientforeningerne har der været udtrykt utilfredshed med, at syndrompatienter i forhold til den sociale lovgivning behandles uretfærdigt i forhold til andre borgere. Denne undersøgelse tyder på, at personer med syndromlidelser behandles på lige fod med andre med behov for sociale forsørgelsesydelser, idet undersøgelsen viste, at signifikant flere med syndromlidelser modtog sygedagpenge på ansøgningstidspunktet end andre ansøgere, og mange havde været igennem en eller flere afklarende revalideringsforanstaltninger. For så vidt at man vil betragte overgang fra en forsørgelsesmåde, sygedagpenge til en anden forsørgelse, dvs. førtidspension uden ophør af forsørgelse, som udtryk for god sagsbehandling, kan denne undersøgelse for de patienter, som opnår førtidspension, ikke bekræfte en negativ særbehandling. Hvorledes patienterne var stillet forud herfor, kan denne undersøgelse ikke give oplysninger om. I 2003 træder en ny pensionslov i kraft. Heri bliver den medicinsk baserede erhvervsevnevurdering erstattet af en arbejdsevnevurdering baseret på en beskrivelse af de samlede ressourcer hos personen i relation til sociale, personlige og helbredsmæssige forhold (19). Man må forvente, at denne nye lovgivning kan lette presset på sundhedsvæsenet, idet der så ikke i så høj grad vil være krav om en sikker medicinsk diagnose for at opnå varige forsørgelsesydelser. Lægernes rolle i forbindelse med vurdering af pensionsspørgsmålet nedtones. På baggrund af nærværende undersøgelse, som viser resultatet af en mere lempelig praksis i forhold til patienter uden veldefinerede biologisk forklarlige helbredsproblemer, kan den styring, som fra politisk side har været ønsket i forhold til bevilling af førtidspensioner, blive vanskeliggjort. Det store antal patienter, som må pensioneres på baggrund af en syndromdiagnose, peger i væsentlig grad på betydningen af, at man iværksætter forebyggelses- og behandlingsmæssige initiativer med henblik på at reducere dette antal. Hidtil har der ikke i litteraturen kunnet peges på tiltag, som i væsentlig grad kan bedre disse patienters funktionsevne. Der har været peget på, at kognitiv terapi på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet og fysisk træning kan bedre tilstanden for nogle (6, 7, 20). Såfremt man vil iværksætte initiativer af forebyggelses- og behandlingsmæssig karakter, må man fra socialmedicinsk side pege på vigtigheden af, at en sådan indsats bliver tværfaglig og sker i samarbejde mellem på den ene side de ansvarlige for erhvervsrettede foranstaltninger: a-kasser, socialforvaltninger og revalideringsinstitutioner, og på den anden side alment praktiserende læger, speciallæger/afdelinger, fysioterapeuter og psykologer med særlig indsigt i smertebehandling og kognitiv terapi. Kan blot et beskedent antal personer bringes fra passiv forsørgelse til en vis grad af egen forsørgelse, må man forvente en økonomisk rentabilitet. En hurtig diagnostisk afklaring af den biologiske, psykologiske og sociale baggrund for helbredsklagerne og den deraf følgende funktionsforringelse, som er forståelig for den enkelte person, er vigtig. Dette må følges op med et passende tilbud om midlertidig aflastning og fysisk og psykisk smertehåndtering. Der er behov for iværksættelse af sådanne tværfagligt baserede projekter. Summary Elsebeth Stenager, Morten Aagren Svendsen & Egon Stenager: Disability retirement pension for patients with syndrome diagnoses. A register study on the basis of data from The Social Appeal Board. Ugeskr Læger 2003;165: Introduction: Since the early 1990es, disability retirement pension may be granted on the basis of a syndrom diagnosis. Before the pension can be granted, local public authorities collect information on health and social matters and report to The Social Appeal Board. In 1998, a new diagnostic tool was introduced based on the International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-10) diagnoses. The information available in The Social Appeal Board has made it possible to study the social consequences of a syndrom diagnosis. The purpose of the study was: 1) To estimate the incidence of patients granted disability retirement pension with the diagnoses whiplash, fibromyalgia, chronic pain disorder, chronic fatigue syndrome, chronic strain syndrome, and pelvic syndrome. 2) To estimate changes in the level of pension granted to patients with syndrome diagnosis. 3) To compare differences between patients with syndrome diagnosis granted disability retirement pension to patients with other diagnoses on the following parameters: sex, civil status, income when applying for pension, and attempts of rehabilitation. 4) To estimate comorbidity of psychiatric diagnosis in patients with syndrome diagnosis. Material and methods: A register study of data on pension reported to The National Social Appeal Board in the period July 1st 1998 to December 31 st, Results: Of all patients granted pension in the period 8.3 per cent had a syndrome diagnosis, 11 per cent of the women and 5 per cent of the men. Both the relative and the absolute number of patients with syndrome diagnosis granted a pension were increasing. Comorbidity of psychiatric disorders was 3 per cent in the group with syndrome diagnosis. More patients with syndrome diagnosis than with other diagnoses had received sickness benefits and rehabilitation when pension was granted. Discussion: The large number of patients with syndrome diagnosis granted pension calls for multidisciplinary prophylactic and treatment initiatives in order to reduce the number of patients in need of public support. The results are discussed in view of the new Pension s Act which will become effective as from January 1 st, Reprints: Elsebeth Nylev Stenager, Socialmedicinsk afsnit, Odense Kommune, Tolderlundsvej 3, 3. DK-5000 Odense C.

6 474 VIDENSKAB OG PRAKSIS Antaget den 10. september Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Den Sociale Ankestyrelse, København, Multipel Sklerose klinik, Vejle Amt, og Multipel Sklerose klinik, Ribe Amt. Litteratur 1. Fink P. Kronisk somatisering [disp]. Århus: Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Andersen JH, Elverdam B, Hilden J, Vinther Nielsen C, eds. De nye sygdomme. København: Lægeforeningens forlag, Birket-Smith M. Somatoforme tilstande. Ugeskr Læger 1999; 161: Birket-Smith M. Somatoforme tilstande. En deskriptiv sammenlignende undersøgelse af patienter med somatiske symptomer uden organisk grundlag. FADL s forlag, Jacobsen S. Kroniske muskelsmertesyndromer. Ugeskr Læger 2000; 162: Rossy LA, Buckelew, Door N, Haglund KJ, Thayer JF, Mcintosh MJ et al. A meta-analysis of fibromyalgi treatment interventions. Ann Behav Med 1999; 21: Wessely S, Nimnuan C, Sharpe M. Functional somatic syndromes: one or many. Lancet 1999; 354: Hilden J. Fibromyalgi, belastningssyndrom og kronisk træthedssyndrom sundhedsvæsenets stempel på eksistentielle problemer snarere end sygdom. Månedsskr Prakt Lægegern 1993; 71: Lønnberg F. Piskesmæld. Epidemiologi, diagnostik og behandling. Ugeskr Læger, 2001; 163: Ferrari R, Schrader H. The late whiplash syndrome: a biopsychosocial approach. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2001; 70: Lærum H. Afgrænsning af belastningssyndromet. Månedsskr Prakt Lægegern 1992; 70: Sociale meddelelser SM P 4-93,12-93, Den Sociale Ankestyrelse, Sociale meddelelser SM P 33-95, Den Sociale Ankestyrelse, Sociale meddelelser SM P Den Sociale Ankestyrelse, Sociale meddelselse SM P Den Sociale Ankestyrelse, Højsted J, Alban A, Hagild K, Eriksen J. Forbrug af sundhedssystemet hos kroniske smertepatienter der søger førtidspension. Ugeskr Læger 2001; 163: Stenager EN, Jørgensen BT, Kvolsgård S, Jensen BT. Førtidspensionsansøgere nu og i fremtiden II. Månedsskr Prakt Lægegern 1999; 77: Vejledning, lov om social pension. Socialministeriet, Arbejdsevnemetode, metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Socialministeriet, Goldenberg DL. Fibromyalgia, chronic fatigue syndrome, and myofascial pain syndrom. Curr Opin Rheumatol 1997; 9: Allergisk kontakteksem udløst af arbejde med methakrylatbaseret, anaerob metallim KASUISTIK Civilingeniør Anders Bjerre Mikkelsen, Peter Bro Bystrup & Inger Schaumburg Vi beskriver her et udbrud af allergisk kontakteksem blandt ansatte på to køleskabsfabrikker. Kontakteksemet blev udløst af arbejde med methakrylatbaseret, anaerob metallim. Sygehistorie En 27-årig mand blev i 1996 henvist til arbejds- og miljømedicinsk afdeling (AMA) med håndeksem, der var debuteret efter fire ugers brug af metallimen Lokprep 61. Flere ansatte på virksomheden og på en søstervirksomhed havde fået hudproblemer ved brug af Lokprep 61 og det næsten identiske Lokprep 65. En havde været hos en dermatolog allerede i 1989, uden at det havde fået konsekvens for arbejdsmiljøet eller var blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Der blev udleveret spørgeskemaer til 48 ansatte, nuværende og tidligere eksponerede. Hudproblemer anførtes af 17, som i blev undersøgt af en arbejdsmedicinsk speciallæge. Hos 12 fandtes der arbejdsrelateret håndeksem, der var debuteret 1-8 uger efter, at de var startet på at arbejde med limene. Ingen havde haft forudgående hudgener. Otte accepterede undersøgelse hos en dermatolog, som foretog epikutantest med Europæisk Standardserie samt med følgende præparater fra Allergenbanken, Odense Universitetshospital: 2-hydroxypropyl-methakrylat (2-HPMA) og triethylenglykol-dimethakrylat (TREGDMA), 2% i petrolatum. De to stoffers tilstedeværelse i produkterne oplystes af producenten. Hos seks fandtes der positiv og hos én tvivlsom reaktion over for 2-HPMA. Én viste positiv reaktion over for perubalsam i Europæisk Standardserie. Forebyggelsesmæssigt gennemførtes ændrede arbejdsprocedurer samt en delvis erstatning af limning med lodning eller svejsning. Bedriftssundhedstjenesten instruerede de ansatte i håndhygiejne. Siden har der efter vores viden ikke været nogen ansatte, som har haft debut af arbejdsrelateret eksem. Diskussion Methakrylatmonomerene 2-HPMA og TREGDMA anvendes i lim-, lak- og dentalprodukter, hvis hærdning igangsættes af lys eller af kemiske faktorer, herunder fravær af ilt. Allergi over for akrylater og methakrylater, betegnet (meth)akrylater, er velkendt. På formodning herom blev 275 hudpatienter epikutantestet i med op til 30 (meth)akrylater. Samlet havde 18% mindst én positiv reaktion; 12% en positiv reaktion for 2-HPMA og 8% for TREG- DMA. Multiple reaktioner var hyppige (1). Udbrud af kontaktallergi ved brug af anaerob lim er beskrevet på automobilfabrikker i England (1967), Sverige (1972), Tyskland (1975) (2) og Spanien (1988) (3), men os bekendt ikke tidligere i Danmark. Limene blev på arbejdspladsen anset for ufarlige, og hudkontakt blev ikke forebygget. Ifølge det tyske sikkerhedsdatablad var Lokprep 61:»I det væsentlige ugiftig«, skønt produktet skulle klassificeres»lokalirriterende«. Med revi-

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Førtidspension til personer med en psykisk lidelse

Førtidspension til personer med en psykisk lidelse Ankestyrelsens praksisundersøgelser Førtidspension til personer med en psykisk lidelse December 2007 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Førtidspension til personer med en psykisk lidelse December 2007

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Førtidspension til personer med en psykisk lidelse

Førtidspension til personer med en psykisk lidelse Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Førtidspension til personer med en psykisk lidelse November 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Resumé og anbefalinger 1 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 1 2 Materiel

Læs mere

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. Side 1/8 Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 15. januar 2007 i sag nr. BS 6A 446/2006: Winnie Laybom Mølleengen 118 4040 Jyllinge vi advokat Thomas Ghiladi mod Den Sociale Sikringsstyrelse/

Læs mere

Funktionsattest ASK 210 Psykiske følger

Funktionsattest ASK 210 Psykiske følger Funktionsattest ASK 210 Psykiske følger afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Kommunerne skal indberette alle afgørelser, som træffes efter bilbekendtgørelsen.

Kommunerne skal indberette alle afgørelser, som træffes efter bilbekendtgørelsen. VEJLEDNING Indberetning af kommunale afgørelser i sager om støtte til køb af bil mv. efter servicelovens 114, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 15. juni 2006 Denne vejledning vedrører Ankestyrelsens

Læs mere

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: Cpr.nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns cpr.nr.: Egen læges adresse: 1 Hvad er årsagen til din

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Førtidspension til personer med en psykisk lidelse

Førtidspension til personer med en psykisk lidelse Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU alm. del Bilag 39 Offentligt Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Førtidspension til personer med en psykisk lidelse November 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Resumé

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Navn _Spare og Låneforeningen for Lærere og Lærerinder i Odense Helbredserklæring L Adresse Policenr. 646 972 516 0 Helbredsoplysninger for: Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Adresse Postnr. og by Ved besvarelse

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Det Social-lægelige samarbejde. Janne Sørensen 1.Reservelæge På vej til at blive speciallæge i samfundsmedicin

Det Social-lægelige samarbejde. Janne Sørensen 1.Reservelæge På vej til at blive speciallæge i samfundsmedicin Det Social-lægelige samarbejde Janne Sørensen 1.Reservelæge På vej til at blive speciallæge i samfundsmedicin Hvad er Socialmedicin?? Klinisk Socialmedicin er den lægelige praksis, som har til formål at

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse 1. Policenummer Skadenummer (udfyldes af If) For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf. arbejde Mobil 2. Skadelidte For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf.

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Praksisundersøgelse. Førtidspension. Tilkendelse arbejdsevnemetode BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET

Praksisundersøgelse. Førtidspension. Tilkendelse arbejdsevnemetode BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET Praksisundersøgelse Førtidspension Tilkendelse arbejdsevnemetode BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET December 2010 Indhold Undersøgelsens rammer...3 1 Resumé og anbefalinger...4 1.1 Afgørelsernes korrekthed...4 1.2

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Funktionsattest ASK 290 Hørelse

Funktionsattest ASK 290 Hørelse Funktionsattest ASK 290 Hørelse afgivet i henhold til lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr-nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:..

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Nævnsafgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING

Nævnsafgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING he SAS Survey Solution of 8 08-01-2013 08:53 Nævnsafgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING Indberetning af afgørelser truffet i 2013 Benyttes til afgørelser truffet efter pensionslovens (lov

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv. UDKAST Fremsat den {FREMSAT} af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere