Førtidspension til patienter med syndromsygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Førtidspension til patienter med syndromsygdomme"

Transkript

1 VIDENSKAB OG PRAKSIS 469 phaly in successive generations in one family. Dev Med Child Neurol 1996; 38: Eurocat Working Group. Report years of surveillance of Congenital Anomalies in Europe Bruxelles: Scientific Institute of Public Health, aug Stoll C, Alembik Y, Dott B, Roth MP. An epidemiologic study of environmental and genetic factors in congenital hydrocephalus. Eur J Epidemiol 1992; 8: Wiswell TE, Tuttle DJ, Northam RS, Simonds GR. Major congenital neurologic malformations. Am J Dis Child 1990; 144: Glinianaia SV, Rankin J. Congenital hydrocephalus: occurrence and outcome. Eur J Pediatr Surg 1999; 9 (suppl 1): Robson S, McCormack K, Rankin J. Prenatally detected mild/moderate cerebral ventriculomegaly: associated anomalies and outcome. Eur J Pediatr Surg 1998; 8 (suppl. 1): Nyberg DA, Mack LA, Hirsch J, Pagon RO, Shepard TH. Fetal hydrocephalus: sonographic detection and clinical significance of associated anomalies. Radiology 1987; 163: Renier D, Sainte-Rose C, Pierre-Kahn A, Hirsch JF. Prenatal hydrocephalus: outcome and prognosis. Child s Nervous System 1988; 4: Casey ATH, Kimmings EJ, Kleinlugtebeld AD, Taylor WAS, Harkness WF, Hayward RD. The long-term outlook for hydrocephalus in childhood. Pediatr Neurosurg 1997; 27: Chumas P, Tyagi A, Livingston J. Hydrocephalus what s new? Arch Dis Fetal Neonal Ed 2001; 85: Schrander-Stumpel C, Fryns JP. Congenital hydrocephalus: nosology and guidelines for clinical and genetic counselling. Eur J Pediatr 1998; 157: Førtidspension til patienter med syndromsygdomme En registerundersøgelse på basis af oplysninger fra Den Sociale Ankestyrelse ORIGINAL MEDDELELSE Elsebeth N. Stenager, cand.scient.pol. Morten Aagren Svendsen & Egon Stenager bibeholdt sygedagpenge, indtil der var truffet afgørelse i pensionssagen, og flere ansøgere med syndromlidelser havde været igennem revalideringsmæssige tiltag. Resumé Introduktion: Formålet var: 1) at beregne antallet af nytilkomne førtidspensionister med hoveddiagnosen: følger efter whiplash-traume, fibromyalgi, kroniske smertetilstande, kronisk træthedssyndrom, kronisk belastningssyndrom, bækkenløsning og somatoforme tilstande, 2) at beskrive ændringer i pensionstype tilkendt personer med forskellige helbredssproblemer over tidsperioden, 3) at foretage en sammenligning af gruppen af førtidspensionerede med syndromdiagnoser med øvrige førtidspensionerede i perioden i relation til følgende data: køn, alder, samlivsforhold, indkomst på ansøgningstidspunkt, revalideringsforanstaltning og 4) hos ovennævnte gruppe at få oplysninger om komorbiditet af psykiske lidelser. Materiale og metoder: Den Sociale Ankestyrelses register over tilkendte førtidspensioner fra kommuner og amter i perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december Førtidspensionister med syndromdiagnoser er sammenlignet indbyrdes samt med øvrige pensionerede med χ 2 -test, statistiksystemet SAS er anvendt. Resultater: Personer med syndromsygdomme udgjorde i perioden 8,3% af alle pensionerede, 11% af kvinderne og 5% af mændene. Det relative antal med syndromlidelser i forhold til det samlede antal pensionerede var stigende fra 1998 til Antallet af personer, der blev tilkendt højere pensioner, typisk mellemste førtidspension, var højere for alle i 2000 end i Komorbiditeten mht. diagnosticerede psykiske lidelser var beskeden, 3% af syndrompatienterne. Flere ansøgere med syndromlidelser end øvrige ansøgere Diskussion: De mange patienter med syndromdiagnoser, som tilkendes førtidspension, kræver iværksættelse af tværfaglige forebyggelses- og behandlingsinitiativer mhp. at nedbringe antallet af patienter, som får brug for varige forsørgelsesydelser. Endvidere diskuteres undersøgelsens resultater i forhold til den nye pensionslov, som træder i kraft den 1. januar Gennem de seneste årtier har der både i sundhedssektoren og i socialsektoren været et øget antal patienter/klienter, som oplever sig syge og funktionsbegrænsede, uden at der har kunnet findes sikre organiske forklaringer på deres ofte massive funktionsbegrænsninger. Fink (1) fandt i sine undersøgelser, at patienter, der henvender sig med fysiske klager/symptomer, uden at der ved organiske undersøgelser kan påvises et adækvat grundlag, udgjorde 0,6-3,2 per i aldersintervallet årige. Fra medicinsk side er der mange opfattelser af årsagerne til disse helbredsproblermer. De spænder fra en opfattelse af, at der er tale om rent anatomiske og fysiologiske forandringer, til en opfattelse af, at tilstandene er forårsaget af en kombination af biologiske, psykologiske og sociale forhold (2-10). Siden begyndelsen af 1990 erne har det været muligt at få tilkendt førtidspension på baggrund af en syndromlidelse, f.eks. fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og kronisk belastningssyndrom (11), når en række nærmere fastlagte kriterier var opfyldt. Det er Den Sociale Ankestyrelse, som udsender vejledninger til kommuner og ankeinstanser om, hvilke kriterier, som skal være opfyldt, for at der kan tilkendes pension. I 1993, 1995 og 1998 har Den Sociale Ankesty-

2 470 VIDENSKAB OG PRAKSIS relse udsendt meddelelser om, hvilke forhold som skulle være opfyldt, for at der kunne tilkendes pension på baggrund af fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, kronisk belastningssyndrom og whiplash-læsioner (12-14). Det har generelt været svært at få tilkendt pension på baggrund af en syndromdiagnose. Generelle krav fra Den Sociale Ankestyrelse forud for pensionstilkendelse har været en diagnose stillet af en speciallæge, et langvarigt sygdomsforløb, typisk 4-5 år, og afprøvede revalideringsforanstaltninger. Før 1999 er der fortrinsvist tilkendt forhøjet almindelig førtidspension til patienter med syndromdiagnoser. De seneste år er et stigende antal retssager vedrørende førtidspension blevet afgjort i landsretterne. I december 1999 ændrede Højesteret den hidtidige praksis, således at det blev lettere at få tilkendt en højere førtidspension, typisk mellemste førtidspension på baggrund af en betydelig funktionsbegrænsning, som ikke er begrundet i veldefinerede somatiske eller psykiske sygdomme (15). Dette var i modstrid med tidligere praksis på området, hvor det har været den medicinsk begrundede erhvervsevnenedsættelse, som har været afgørende for, hvilken pension, som blev tilkendt. Syndromsygdommene udgør et betydeligt samfundsøkonomisk problem, både i form af store udgifter i sundhedsvæsenet, primært til gentagne helbredsmæssige udredninger (16) og til forsørgelsesydelser, herunder førtidspension. I alt udbetales der 25 mia. kr. om året til førtidspension. Myndighederne har via en række lovændringer og opstramninger på hidtidige love forsøgt at imødegå stigningen i antallet af personer, som modtager passive forsørgelsesydelser, herunder førtidspension (17, 18). Man har ikke hidtil haft et overblik over, hvor mange der bliver uarbejdsdygtige på baggrund af syndromsygdommene. På baggrund af tidligere undersøgelser (9, 17) må man forvente, at et ikke ubetydeligt antal personer tilkendes pension, og at denne gruppe i forhold til sociale og psykologiske karakteristika kan adskille sig fra andre pensionerede. Formål Formålene med nærværende undersøgelse har været på baggrund af retrospektivt indberettede registerdata til Den Sociale Ankestyrelse vedrørende førtidspensionsansøgere i perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 2000: 1) at beregne antallet af nytilkomne førtidspensionister og personer, som får afslag med hoveddiagnosen: følger efter whiplash-traume, fibromyalgi, kroniske smertetilstande, kronisk træthedssyndrom, kronisk belastningstilstande, kronisk belastningssyndrom, bækkenløsning og somatoforme tilstande, 2) at beskrive ændringer i pensionstype tilkendt personer med forskellige helbredsproblemer over tidsperioden, 3) at foretage en sammenligning af gruppen af førtidspensionsansøgere med syndromdiagnoser med øvrige førtidspensionerede i perioden i forhold til køn, alder, samlivsforhold, indkomst på ansøgningstidspunkt og revalideringsforanstaltning og 4) at få oplysninger om komorbiditet i forhold til psykiske lidelser herunder personlighedsforstyrrelse, depressionstilstande, angstlidelser, neurasteni og andre nervøse tilstande samt sociale forhold hos førtidspensionsansøgere med syndromdiagnoser. Materiale Nærværende undersøgelse er baseret på udtræk fra Den Sociale Ankestyrelses register over førtidspensionsansøgere fra kommuner og amter i perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 2000 med ovennævnte diagnoser. Alder, køn, erhvervstilknytning og forsørgelsesforhold, foretagne revalideringsforsøg samt tilkendt pensionsgrad er registreret. Undersøgelsen blev påbegyndt samtidig med en lovændring, som bevirkede, at der ikke længere var et retskrav på at få behandlet en sag om førtidspension, men udelukkende en mulighed for at få en kommune til at tage stilling til, om man kunne rejse en sag. Der har dog i 1998 været et efterslæb af sager, som er blevet rejst før den 1. juli 1998, men ikke afgjort inden denne skæringsdag (19). Denne lovændring vil i forhold til nærværende undersøgelse især have betydning for antallet af afklaringsmæssige tiltag gennemført forud for pensionstilkendelse samt antallet af afslag. Der må forventes et stigende antal personer, som har gennemført afklaringsmæssige tiltag, og afslagsprocenten forventes at falde over perioden. Metode I forbindelse med behandling af pensionssager i kommuner og statsamter foretages der en systematisk registrering af helbredsmæssige og sociale forhold hos ansøgerne, og disse forhold indberettes til Den Sociale Ankestyrelse. Den lægekonsulent, som udarbejder en skriftlig vurdering til brug for pensionssagens afgørelse, registrerer en hoveddiagnose og maksimalt to bidiagnoser. Indtil 1998 var den diagnosticering, der blev foretaget af lægekonsulenter i kommuner og amter forud for beslutning i en pensionssag, baseret på The International Classsification of Diseases, Injuries and Causes of Deaths, 8th Revision (ICD 8)-diagnoselisten i en meget summarisk form, og det var ikke muligt at uddrage disse syndromdiagnoser systematisk. På baggrund af nogle supplerende diagnosekoder har man dog registreret diagnoserne kronisk træthedssyndrom, kronisk belastningssyndrom og fibromyalgi siden I 1998 blev der af en nedsat arbejdsgruppe udarbejdet en ny diagnoseliste. Denne liste var baseret på udvalgte ICD 10-diagnoser, som man havde erfaring for hyppigt var relevante i pensionssammenhænge. Næsten alle patienter med syndromdiagnoser, som medfører et betydeligt forringet funktionsniveau, må forventes på et eller andet tidspunkt i deres sygdomsforløb at ville forsøge at få rejst ansøgning om tilkendelse af førtidspension. Den Sociale Ankestyrelse registrerer systematisk både sociale forhold og helbredsforhold hos ansøgere til førtidspension. Data, som indberettes til Den Sociale Ankestyrelse, behandles på følgende vis: Hver gang en kommune som første instans eller Det Sociale Nævn som anden instans træffer afgørelse i en sag vedr. tilkendelse, forhøjelse eller lignende af førtidspension, skal afgørelsesinstansen udfylde et indberetningsskema til Den Sociale Ankestyrelse. I Den Sociale Ankestyrelse registreres skemaerne, og åbenlyse fejl søges korrigeret. Skemaerne indtastes i et indtastningssystem (SAS), hvor der er indbygget yderligere datavalideringsfunktioner. I vores undersøgelse har vi sammenlignet før-

3 VIDENSKAB OG PRAKSIS 471 tidspensionsansøgere med syndromdiagnoser indbyrdes og med den øvrige gruppe pensionansøgere ved anvendelse af χ 2 -test. Statistiksystemet SAS blev anvendt. Resultater I perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 2000 rejste kommunerne sager med henblik på tilkendelse af førtidspension. Af disse blev (82%) tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse (IY). 11% af de pensionerede kvinder og 5% af de pensionerede mænd havde en syndromdiagnose, svarende til 8,3% af alle. Incidensraten for alle med syndromsygdomme var for mænd 0,22 per personår og for kvinder 0,58 per personår. Af Tabel 1 fremgår antallet af behandlede sager i tidsperioden fordelt på køn og diagnosegruppe. For næsten alle diagnosegrupper fraset kronisk belastningssyndrom var der en betydelig overrepræsentation af kvinder. Som det også fremgår af Tabel 1, var der en betydelig variation i kønsfordelingen i forhold til de enkelte sygdomsgrupper. Afslagsprocenten var forholdsvis høj, særlig for kvinder med somatoforme tilstande, fibromyalgi, bækkenløsning og alle med kroniske smerter. Fraset patienter med kronisk belastningssyndrom og følger efter whiplash-traumer var afslagsprocenten væsentlig højere end for de øvrige ansøgere til førtidspension. Flere mænd end kvinder fik tilkendt højere pensioner, χ 2 -test, p< 0,001. I 1999 ansøgte i alt om at få tilkendt førtidspension. Heraf fik (81%) tilkendt førtidspension eller IY, (svarende til 11,2% af alle ansøgere) med en syndromdiagnose ansøgte om pension, af alle, som fik tilkendt pension, fik tilkendt førtidspension eller IY, hvilket udgjorde 9,2% af alle ansøgere. 67% af ansøgerne med syndromdiagnoser fik tilkendt førtidspension eller IY. I 2000 ansøgte i alt om førtidspension, (93%) fik tilkendt pension eller IY. Heraf ansøgte (10,5% af alle ansøgere) med en syndromdiagnose, og med en syndromdiagnose fik tilkendt førtidspension, 10% af alle tilkendte. 87% af alle ansøgere med syndromsygdomme fik tilkendt førtidspension eller IY. I 1999 fik i alt personer tilkendt mellemste førtidspension, heraf udgjorde personer med syndromer de 303 (5,8%). I 2000 fik i alt personer tilkendt mellemste førtidspension, heraf udgjorde personer med en syndromdiagnose de 629 (9,7%), altså svarende til deres andel af det samlede antal pensionerede. For alle er andelen, som fik tilkendt mellemste førtidspension, steget fra 39% til 46% fra 1999 til 2000, for patienter med kronisk belastningssyndrom er stigningen fra 35% til 50%, for patienter med fibromyalgi fra 9% til 37%, for patienter med kronisk træhedssyndrom fra 8% til 51% og for patienter med følger efter whiplash-traumer fra 39% til 59%. Det har været muligt at udtrække patienter med kronisk træthedssyndrom, kronisk belastningssyndrom og fibromyalgi siden Patienter med følger efter whiplash-traumer er først registreret fra Af Tabel 2 fremgår antallet af afslag og antallet af pensionerede per år med de nævnte lidelser. Det fremgår af Tabel 2, at antallet af tilkendte pensioner er faldet betydeligt, og næsten er halveret fra 1995 til For patienter med kronisk belastningssyndrom har det absolutte antal per år været næsten konstant med et fald i Den relative del i forhold til alle øvrige pensionerede har dog været stigende fra 1,4% af alle andre i 1995 til 2,6% i For fibromyalgipatienterne er der sket et betydeligt fald i både antallet af ansøgere og i antallet af tilkendte pensioner. Den relative andel af alle øvrige har derfor været konstant på 2,4%. Meget få patienter (0,2-0,3% af alle pensionerede) med diagnosen kronisk træthedssyndrom får tilkendt pension. Et stort antal patienter med følger efter whiplash-læsioner tilkendes førtidspension. For 1998 er der kun opgjort en halvårsperiode og i 1999 og 2000 var der tale om 2,3% af alle Tabel 1. Ansøgere uden pension fordelt på diagnose, afgørelse og køn, Højeste Mellemste Forhøjet alm. I alt tilkendt Afslag pension pension pension pension Diagnose Køn n (%) n (%) n (%) n (%) n (%) Kronisk belastningssyndrom Mænd 103 (19) 17 (3) 214 (39) 225 (40) 452 (81) Kvinder 108 (18) 2 (0) 125 (21) 364 (61) 491 (82) Somatoforme tilstande Mænd 14 (16) 1 (1) 27 (32) 43 (50) 71 (84) Kvinder 87 (32) 43 (16) 141 (52) 184 (68) Kronisk træthedssyndrom Mænd 11 (25) 1 (2) 13 (30) 19 (43) 33 (75) Kvinder 37 (28) 20 (15) 73 (56) 93 (72) Fibromyalgi Mænd 10 (21) 11 (23) 27 (56) 38 (79) Kvinder 335 (26) 6 (0) 161 (12) 798 (61) 965 (74) Bækkenløsning Kvinder 21 (42) 10 (20) 19 (38) 29 (58) Følger af whiplash-traume Mænd 36 (15) 4 (2) 107 (46) 85 (37) 197 (85) Kvinder 76 (12) 4 (1) 225 (37) 306 (49) 535 (88) Kroniske smerter Mænd 229 (45) 2 (0) 89 (17) 190 (37) 282 (55) Kvinder 429 (45) 3 (0) 105 (11) 425 (44) 533 (55) Andre diagnoser Mænd (17) (14) (38) (29) (83) Kvinder (18) (10) (29) (41) (82)

4 472 VIDENSKAB OG PRAKSIS Tabel 2. Ansøgere uden pension fordelt på diagnose, afgørelse og år, Kronisk Kronisk Følger efter Andre diagnoser belastningssyndrom Fibromyalgi træthedssyndrom whiplash-traume i alt i alt i alt i alt i alt tilkendt tilkendt tilkendt tilkendt tilkendt År afslag pension afslag pension afslag pension afslag pension afslag pension øvrige pensionerede, altså en andel, der svarede til andelen af fibromyalgipatienter. I forhold til civilstatus er der en betydelig forskel på patienter med syndromdiagnoser og de øvrige, idet 71% af syndrompatienterne, som tilkendes førtidspension, mod 56% af de øvrige pensionerede, var gift, χ 2 -test, p< 0,001. Af Tabel 3 fremgår det i forhold til de enkelte diagnosegrupper, hvilken forsørgelse personen havde på ansøgningstidspunktet. Generelt var det sådan, at signifikant flere personer med syndromsygdomme modtog sygedagpenge på ansøgningstidspunktet og altså også under sagsbehandlingen end de øvrige pensionerede, χ 2 -test, p< 0,0001. Der var dog store forskelle mellem de enkelte syndromdiagnoser, idet 77% af whiplash-patienterne fik sygedagpenge på ansøgningstidspunktet mod kun 34% af patienterne med kronisk belastningssyndrom. Forud for pensionsansøgning havde 67% af ansøgerne med en syndromdiagnose mod 38% af alle øvrige deltaget i en eller flere revalideringsforanstaltninger. Forskellen mellem grupperne var statistisk signifikant, χ 2 -test, p< 0,0001. Ser man på, hvilke foranstaltninger som havde været iværksat, drejede det sig overvejende om arbejdsprøvninger: 48% hhv. 23%, eller uddannelse 6% hhv. 5%. Lige mange i de to grupper havde været i beskyttet beskæftigelse, fleksjob/ skånejob, dog kun ca. 2%. Der var 278 (3%) med en syndromdiagnose, som havde fået stillet en psykiatrisk diagnose som bidiagnose, mod (4%) af de øvrige ansøgere. Diskussion Denne undersøgelse viser, at patienter med syndromdiagnoser udgør en stor gruppe af de patienter, som tilkendes førtidspension, knap 10%. Der er således tale om en stor gruppe patienter, ikke blot i sundhedsvæsenet, men også i socialvæsenet, hvor alene udgifter til førtidspension udgør en betydelig post. Undersøgelsen bekræftede også, at langt flere kvinder end mænd tilkendes førtidspension på baggrund af en syndromdiagnose. Da undersøgelsen er baseret på de helbredsoplysninger, de sociale forvaltninger vælger at indhente til belysning af pensionssagerne, må man formode, at der er tale om minimumstal. En systematisk diagnostik med opfyldelse af definerede diagnostiske kriterier for de forskellige syndromer ville muligvis vise et endnu større antal. Der fandtes ikke tegn på væsentlig psykiatrisk komorbiditet med personlighedsforstyrrelser, angst og depression. Dette kan dog også være tegn på en underdiagnosticering. Selv om socialforvaltningerne er meget omhyggelige med at indhente psykiatriske og psykologiske vurderinger af disse patienter, er der tale om en helbredsmæssig vurdering, som anvendes med henblik på vurdering i forhold til sociale ydelser og ikke i forhold til sikker diagnostisk afklaring af psykisk lidelse med validerede diagnoseredskaber. Ligeledes kan den måde, kodningen foregår på, hvor lægekonsulenten vælger de mest relevante diagnoser, give anledning til bias. Det har ikke været muligt at få oplysning om, hvilke psykologiske/psykiatriske undersøgelser, der er foretaget forud for pensionstilkendelse. Selv om man via en række ændringer i sociallovgivningen har reduceret antallet af pensionstilkendelser til det halve, har antallet af patienter med syndromdiagnoser været konstant, og de udgjorde i år 2000 en relativt større andel af det samlede antal pensionerede end året før. Samtidig har en højesteretsafgørelse ændret praksis på en måde, så disse patienter har opnået ret til højere pensio- Tabel 3. Sammenhæng mellem indkomst på førtidspensionansøgningstidspunktet og diagnose. Indkomst sygedagpenge kontanthjælp anden indkomst Diagnose n (%) n (%) n (%) Kronisk belastningssyndrom (34) 516 (55) 109 (12) Somatoforme tilstande (52) 78 (31) 45 (18) Kronisk træthedssyndrom (52) 35 (28) 26 (21) Fibromyalgi (62) 202 (20) 178 (18) Bækkenløsning (55) 9 (31) 4 (14) Følger efter whiplash-traume (77) 62 (8) 105 (15) Kroniske smerter (58) 186 (23) 154 (19) Total syndromdiagnoser (56)* (28) 621 (16) Andre diagnoser (48)* (26) (26) *) χ 2 -test, p<0,001.

5 VIDENSKAB OG PRAKSIS 473 ner. Vurderet både på de absolutte og de relative tal, er denne ændring i væsentligt omfang slået igennem for patienter med syndromdiagnoser set fra perioden 1998 til Med hensyn til afslag på at få tilkendt pension er der ikke i 2000 nogen større forskel mellem syndrompatienter og øvrige pensionsansøgere. Den hidtidige lovgivning har lagt vægt på det medicinske invaliditetsbegreb i forbindelse med tilkendelse af førtidspension. Fra patientforeningerne har der været udtrykt utilfredshed med, at syndrompatienter i forhold til den sociale lovgivning behandles uretfærdigt i forhold til andre borgere. Denne undersøgelse tyder på, at personer med syndromlidelser behandles på lige fod med andre med behov for sociale forsørgelsesydelser, idet undersøgelsen viste, at signifikant flere med syndromlidelser modtog sygedagpenge på ansøgningstidspunktet end andre ansøgere, og mange havde været igennem en eller flere afklarende revalideringsforanstaltninger. For så vidt at man vil betragte overgang fra en forsørgelsesmåde, sygedagpenge til en anden forsørgelse, dvs. førtidspension uden ophør af forsørgelse, som udtryk for god sagsbehandling, kan denne undersøgelse for de patienter, som opnår førtidspension, ikke bekræfte en negativ særbehandling. Hvorledes patienterne var stillet forud herfor, kan denne undersøgelse ikke give oplysninger om. I 2003 træder en ny pensionslov i kraft. Heri bliver den medicinsk baserede erhvervsevnevurdering erstattet af en arbejdsevnevurdering baseret på en beskrivelse af de samlede ressourcer hos personen i relation til sociale, personlige og helbredsmæssige forhold (19). Man må forvente, at denne nye lovgivning kan lette presset på sundhedsvæsenet, idet der så ikke i så høj grad vil være krav om en sikker medicinsk diagnose for at opnå varige forsørgelsesydelser. Lægernes rolle i forbindelse med vurdering af pensionsspørgsmålet nedtones. På baggrund af nærværende undersøgelse, som viser resultatet af en mere lempelig praksis i forhold til patienter uden veldefinerede biologisk forklarlige helbredsproblemer, kan den styring, som fra politisk side har været ønsket i forhold til bevilling af førtidspensioner, blive vanskeliggjort. Det store antal patienter, som må pensioneres på baggrund af en syndromdiagnose, peger i væsentlig grad på betydningen af, at man iværksætter forebyggelses- og behandlingsmæssige initiativer med henblik på at reducere dette antal. Hidtil har der ikke i litteraturen kunnet peges på tiltag, som i væsentlig grad kan bedre disse patienters funktionsevne. Der har været peget på, at kognitiv terapi på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet og fysisk træning kan bedre tilstanden for nogle (6, 7, 20). Såfremt man vil iværksætte initiativer af forebyggelses- og behandlingsmæssig karakter, må man fra socialmedicinsk side pege på vigtigheden af, at en sådan indsats bliver tværfaglig og sker i samarbejde mellem på den ene side de ansvarlige for erhvervsrettede foranstaltninger: a-kasser, socialforvaltninger og revalideringsinstitutioner, og på den anden side alment praktiserende læger, speciallæger/afdelinger, fysioterapeuter og psykologer med særlig indsigt i smertebehandling og kognitiv terapi. Kan blot et beskedent antal personer bringes fra passiv forsørgelse til en vis grad af egen forsørgelse, må man forvente en økonomisk rentabilitet. En hurtig diagnostisk afklaring af den biologiske, psykologiske og sociale baggrund for helbredsklagerne og den deraf følgende funktionsforringelse, som er forståelig for den enkelte person, er vigtig. Dette må følges op med et passende tilbud om midlertidig aflastning og fysisk og psykisk smertehåndtering. Der er behov for iværksættelse af sådanne tværfagligt baserede projekter. Summary Elsebeth Stenager, Morten Aagren Svendsen & Egon Stenager: Disability retirement pension for patients with syndrome diagnoses. A register study on the basis of data from The Social Appeal Board. Ugeskr Læger 2003;165: Introduction: Since the early 1990es, disability retirement pension may be granted on the basis of a syndrom diagnosis. Before the pension can be granted, local public authorities collect information on health and social matters and report to The Social Appeal Board. In 1998, a new diagnostic tool was introduced based on the International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-10) diagnoses. The information available in The Social Appeal Board has made it possible to study the social consequences of a syndrom diagnosis. The purpose of the study was: 1) To estimate the incidence of patients granted disability retirement pension with the diagnoses whiplash, fibromyalgia, chronic pain disorder, chronic fatigue syndrome, chronic strain syndrome, and pelvic syndrome. 2) To estimate changes in the level of pension granted to patients with syndrome diagnosis. 3) To compare differences between patients with syndrome diagnosis granted disability retirement pension to patients with other diagnoses on the following parameters: sex, civil status, income when applying for pension, and attempts of rehabilitation. 4) To estimate comorbidity of psychiatric diagnosis in patients with syndrome diagnosis. Material and methods: A register study of data on pension reported to The National Social Appeal Board in the period July 1st 1998 to December 31 st, Results: Of all patients granted pension in the period 8.3 per cent had a syndrome diagnosis, 11 per cent of the women and 5 per cent of the men. Both the relative and the absolute number of patients with syndrome diagnosis granted a pension were increasing. Comorbidity of psychiatric disorders was 3 per cent in the group with syndrome diagnosis. More patients with syndrome diagnosis than with other diagnoses had received sickness benefits and rehabilitation when pension was granted. Discussion: The large number of patients with syndrome diagnosis granted pension calls for multidisciplinary prophylactic and treatment initiatives in order to reduce the number of patients in need of public support. The results are discussed in view of the new Pension s Act which will become effective as from January 1 st, Reprints: Elsebeth Nylev Stenager, Socialmedicinsk afsnit, Odense Kommune, Tolderlundsvej 3, 3. DK-5000 Odense C.

6 474 VIDENSKAB OG PRAKSIS Antaget den 10. september Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Den Sociale Ankestyrelse, København, Multipel Sklerose klinik, Vejle Amt, og Multipel Sklerose klinik, Ribe Amt. Litteratur 1. Fink P. Kronisk somatisering [disp]. Århus: Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Andersen JH, Elverdam B, Hilden J, Vinther Nielsen C, eds. De nye sygdomme. København: Lægeforeningens forlag, Birket-Smith M. Somatoforme tilstande. Ugeskr Læger 1999; 161: Birket-Smith M. Somatoforme tilstande. En deskriptiv sammenlignende undersøgelse af patienter med somatiske symptomer uden organisk grundlag. FADL s forlag, Jacobsen S. Kroniske muskelsmertesyndromer. Ugeskr Læger 2000; 162: Rossy LA, Buckelew, Door N, Haglund KJ, Thayer JF, Mcintosh MJ et al. A meta-analysis of fibromyalgi treatment interventions. Ann Behav Med 1999; 21: Wessely S, Nimnuan C, Sharpe M. Functional somatic syndromes: one or many. Lancet 1999; 354: Hilden J. Fibromyalgi, belastningssyndrom og kronisk træthedssyndrom sundhedsvæsenets stempel på eksistentielle problemer snarere end sygdom. Månedsskr Prakt Lægegern 1993; 71: Lønnberg F. Piskesmæld. Epidemiologi, diagnostik og behandling. Ugeskr Læger, 2001; 163: Ferrari R, Schrader H. The late whiplash syndrome: a biopsychosocial approach. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2001; 70: Lærum H. Afgrænsning af belastningssyndromet. Månedsskr Prakt Lægegern 1992; 70: Sociale meddelelser SM P 4-93,12-93, Den Sociale Ankestyrelse, Sociale meddelelser SM P 33-95, Den Sociale Ankestyrelse, Sociale meddelelser SM P Den Sociale Ankestyrelse, Sociale meddelselse SM P Den Sociale Ankestyrelse, Højsted J, Alban A, Hagild K, Eriksen J. Forbrug af sundhedssystemet hos kroniske smertepatienter der søger førtidspension. Ugeskr Læger 2001; 163: Stenager EN, Jørgensen BT, Kvolsgård S, Jensen BT. Førtidspensionsansøgere nu og i fremtiden II. Månedsskr Prakt Lægegern 1999; 77: Vejledning, lov om social pension. Socialministeriet, Arbejdsevnemetode, metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Socialministeriet, Goldenberg DL. Fibromyalgia, chronic fatigue syndrome, and myofascial pain syndrom. Curr Opin Rheumatol 1997; 9: Allergisk kontakteksem udløst af arbejde med methakrylatbaseret, anaerob metallim KASUISTIK Civilingeniør Anders Bjerre Mikkelsen, Peter Bro Bystrup & Inger Schaumburg Vi beskriver her et udbrud af allergisk kontakteksem blandt ansatte på to køleskabsfabrikker. Kontakteksemet blev udløst af arbejde med methakrylatbaseret, anaerob metallim. Sygehistorie En 27-årig mand blev i 1996 henvist til arbejds- og miljømedicinsk afdeling (AMA) med håndeksem, der var debuteret efter fire ugers brug af metallimen Lokprep 61. Flere ansatte på virksomheden og på en søstervirksomhed havde fået hudproblemer ved brug af Lokprep 61 og det næsten identiske Lokprep 65. En havde været hos en dermatolog allerede i 1989, uden at det havde fået konsekvens for arbejdsmiljøet eller var blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Der blev udleveret spørgeskemaer til 48 ansatte, nuværende og tidligere eksponerede. Hudproblemer anførtes af 17, som i blev undersøgt af en arbejdsmedicinsk speciallæge. Hos 12 fandtes der arbejdsrelateret håndeksem, der var debuteret 1-8 uger efter, at de var startet på at arbejde med limene. Ingen havde haft forudgående hudgener. Otte accepterede undersøgelse hos en dermatolog, som foretog epikutantest med Europæisk Standardserie samt med følgende præparater fra Allergenbanken, Odense Universitetshospital: 2-hydroxypropyl-methakrylat (2-HPMA) og triethylenglykol-dimethakrylat (TREGDMA), 2% i petrolatum. De to stoffers tilstedeværelse i produkterne oplystes af producenten. Hos seks fandtes der positiv og hos én tvivlsom reaktion over for 2-HPMA. Én viste positiv reaktion over for perubalsam i Europæisk Standardserie. Forebyggelsesmæssigt gennemførtes ændrede arbejdsprocedurer samt en delvis erstatning af limning med lodning eller svejsning. Bedriftssundhedstjenesten instruerede de ansatte i håndhygiejne. Siden har der efter vores viden ikke været nogen ansatte, som har haft debut af arbejdsrelateret eksem. Diskussion Methakrylatmonomerene 2-HPMA og TREGDMA anvendes i lim-, lak- og dentalprodukter, hvis hærdning igangsættes af lys eller af kemiske faktorer, herunder fravær af ilt. Allergi over for akrylater og methakrylater, betegnet (meth)akrylater, er velkendt. På formodning herom blev 275 hudpatienter epikutantestet i med op til 30 (meth)akrylater. Samlet havde 18% mindst én positiv reaktion; 12% en positiv reaktion for 2-HPMA og 8% for TREG- DMA. Multiple reaktioner var hyppige (1). Udbrud af kontaktallergi ved brug af anaerob lim er beskrevet på automobilfabrikker i England (1967), Sverige (1972), Tyskland (1975) (2) og Spanien (1988) (3), men os bekendt ikke tidligere i Danmark. Limene blev på arbejdspladsen anset for ufarlige, og hudkontakt blev ikke forebygget. Ifølge det tyske sikkerhedsdatablad var Lokprep 61:»I det væsentlige ugiftig«, skønt produktet skulle klassificeres»lokalirriterende«. Med revi-

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske

Læs mere

AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER

AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER 18.01.2001 Den social- juridiske konsulent Torsten Skjerne Dinesen Søgårdsvej 26 A st. th. 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 76 AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER 1. Førtidspensionsområdet 1.1. Bedømmelsesgrundlaget

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Overrepræsentation af kvinder blandt førtidspensionister. Tilkendelse af førtidspension skyldes hovedsaligt psykiske lidelser

Overrepræsentation af kvinder blandt førtidspensionister. Tilkendelse af førtidspension skyldes hovedsaligt psykiske lidelser Social og Sundhed Borger- og Socialservice Analyse af de bagvedliggende faktorer til den nuværende udvikling inden for førtidspensionsområdet. Indledning Ishøj Kommune har oplevet en kraftig stigning i

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING

Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING 1 of 15 08-01-2013 08:46 Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING Indberetning af afgørelse truffet i 2013 Benyttes til afgørelser truffet efter pensionslovens (lov om social pension)

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser.

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. N O TAT Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. Med henblik på at tydeliggøre udfordringerne for kommunerne i forhold til at løfte de

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

De Sociale Nævns afgørelser om førtidspension

De Sociale Nævns afgørelser om førtidspension VEJLEDNING Til udfyldelse af elektroniskskema om De Sociale Nævns afgørelser om førtidspension Afgørelser truffet efter pensionslovens (lov om social pension) regler gældende fra 1. januar 2003 (ny ordning).

Læs mere

Kommunale afgørelser i førtidspensionssager Afgørelser truffet efter pensionslovens regler gældende fra 1. januar 2003 (ny ordning).

Kommunale afgørelser i førtidspensionssager Afgørelser truffet efter pensionslovens regler gældende fra 1. januar 2003 (ny ordning). SKEMAVEJLEDNING Kommunale afgørelser i førtidspensionssager Afgørelser truffet efter pensionslovens regler gældende fra 1. januar 2003 (ny ordning). Hvem skal anvende det elektroniske indberetningsskema?

Læs mere

Socialmedicinsk indsats på Reumatologisk Afdeling, Holstebro Sygehus

Socialmedicinsk indsats på Reumatologisk Afdeling, Holstebro Sygehus SOCIALMEDICIN 315 Socialmedicinsk indsats på Reumatologisk Afdeling, Holstebro Sygehus Ellen Pallesen, Ulrik Steen Møller, Barbara Unger & Claus Vinther Nielsen En socialmedicinsk undersøgelse, som kombinerer

Læs mere

Førtidspension til personer med en psykisk lidelse

Førtidspension til personer med en psykisk lidelse Ankestyrelsens praksisundersøgelser Førtidspension til personer med en psykisk lidelse December 2007 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Førtidspension til personer med en psykisk lidelse December 2007

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

Førtidspensioner: Årsstatistik Ankestyrelsens statistikker

Førtidspensioner: Årsstatistik Ankestyrelsens statistikker Førtidspensioner: Årsstatistik 2009 Ankestyrelsens statistikker Titel Førtidspensioner: Årsstatistik 2009 Udgiver Ankestyrelsen, Analysekontoret, juni 2010 Emneord Førtidspension, Ankestyrelsen, årsstatistik

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

REBUS Nord. Status over året 2007

REBUS Nord. Status over året 2007 REBUS Nord Status over året 27 Dette er en statistisk oversigt i forhold til borgerne i Rebus Nord. I oversigten bruges sammenlignelige tal for opgørelsen for Rebus år 26/27. Oversigten indeholder statistik

Læs mere

job eller førtidspension?

job eller førtidspension? Psykisk sygdom og funktionsevne job eller førtidspension? V/ Overlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Projektenheden for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup Spørgsmål til debat Skal psykisk

Læs mere

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2 Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r 2 0 1 6 K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse er gennemført som et led i implementeringen af reformen og har haft fokus på at

Ankestyrelsens praksisundersøgelse er gennemført som et led i implementeringen af reformen og har haft fokus på at Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 17. juni 2015 Ankestyrelsen har undersøgt 10 kommuners praksis for at tilkende og for at give afslag på i sager, hvor

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt KEN nr 9704 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-3310-61398 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt KEN nr 9704 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-3310-61398 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Førtidspension. efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag.

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Førtidspension. efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag. Ankestyrelsens praksisundersøgelser Førtidspension efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension Udgiver

Læs mere

Pensionslovgivning. Derudover er der også krav til indfødsret, bopæl og optjening. 14-01-2015 www.toender.dk 2

Pensionslovgivning. Derudover er der også krav til indfødsret, bopæl og optjening. 14-01-2015 www.toender.dk 2 Pensionslovgivning Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen og personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Socialområdet

Sagsbehandlingstider: Socialområdet Sagsbehandlingstider: Socialområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag i denne oversigt. Du finder sagsbehandlingstiderne

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Kommunerne skal indberette alle afgørelser, som træffes efter bilbekendtgørelsen.

Kommunerne skal indberette alle afgørelser, som træffes efter bilbekendtgørelsen. VEJLEDNING Indberetning af kommunale afgørelser i sager om støtte til køb af bil mv. efter servicelovens 114, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 15. juni 2006 Denne vejledning vedrører Ankestyrelsens

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2012

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2012 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2008-2012 3 1.1 Færre tilkendelser af førtidspensioner i 2012 3 1.2 Uændret andel deltager i forudgående

Læs mere

Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014

Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014 Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014 Overordnet visitationsramme Overordnet visiteres førtidspension ud fra gældende lovgivning, retspraksis samt udmeldte

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del Bilag 346 Offentligt. Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2011

Socialudvalget SOU alm. del Bilag 346 Offentligt. Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2011 Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 346 Offentligt Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2007-2011 2 1.1 Kommunerne tilkendte færre førtidspensioner

Læs mere

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen. 8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 B 95 Bilag 1 Offentligt HK/Danmark Arbejdsliv og analyseafdelingen 9. februar 2010 Sygedagpengesager 2010 Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Sagerne illustrerer

Læs mere

1a: 1b: Helbredserklæring 2. Forsikrede

1a: 1b: Helbredserklæring 2. Forsikrede Helbredserklæring 2 Side 1 af 5 Forsikrede Dit fulde navn Cpr.nr. Postnr. og by Evt. mailadresse Stilling Telefon Når du udfylder helbredserklæringen, er det vigtigt, at du: Besvarer alle spørgsmål omhyggeligt

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Praksisundersøgelse. Førtidspension. Tilkendelse arbejdsevnemetode BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET

Praksisundersøgelse. Førtidspension. Tilkendelse arbejdsevnemetode BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET Praksisundersøgelse Førtidspension Tilkendelse arbejdsevnemetode BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET December 2010 Resumé og anbefalinger Nævnet har gennemført en undersøgelse af kommunernes praksis ved tilkendelse

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

LÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune

LÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune LÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune Jobcentrets guide i brug af lægeattester 1 KOLOFON Fotos: Colourbox Tekst: Jobcenter

Læs mere

D O M. Ankestyrelsen Aalborg (Kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud, København) mod

D O M. Ankestyrelsen Aalborg (Kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud, København) mod D O M afsagt den 13. oktober 2016 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Bjerg Hansen, Peter Buhl og John Lundum) i ankesag V.L. B 2113 15 Ankestyrelsen Aalborg (Kammeradvokaten ved advokat Kristine

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni Kontorchef Marianne Sinding

Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni Kontorchef Marianne Sinding Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni 2012 Kontorchef Marianne Sinding Disponering af oplæg Baggrund for undersøgelsen i 2012, tidligere undersøgelser om brug af lægekonsulenter,

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING

FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING Inden du søger om førtidspension Der kan tilkendes førtidspension til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen. En ansøgning om førtidspension vil blive behandlet i forhold

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

3. Beskæftigelsesankenævnet har truffet afgørelse vedrørende klage over Favrskov Kommunes afgørelse

3. Beskæftigelsesankenævnet har truffet afgørelse vedrørende klage over Favrskov Kommunes afgørelse Afgørelser fra Statsforvaltningen september mødet 2010 1. Beskæftigelsesankenævnet har truffet afgørelse vedrørende klage over Favrskov Kommunes afgørelse af 3. september 2009 om afslag på økonomisk støtte

Læs mere

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan Formål: Stk. 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption. Stk. 2. Dagpenge ydes af 1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden Punkt 7. Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden" 2015-027880 Beskæftigelsesudvalget fremsender Ankestyrelsens anbefalinger til byrådets

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer

Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik Afdelingslæge Birgitte Sommer Projekt arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Sundheds- og forebyggelsesafdelingen i Ribe Amt, Arbejdsmedicinsk Afdeling og Vejen

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingstiden løber fra det tidspunkt kommunen modtager ansøgning, og indtil afgørelsen er sendt til borgeren. Overholdelse af erne forudsætter,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 Sag 523/2007 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere

Læs mere