CCWS Working paper no

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CCWS Working paper no. 2009-65"

Transkript

1 CCWS Working paper no Giddens økonomiforståelse imellem økonomisk dogmatik og sociologisk inspireret nytænkning Poul Thøis Madsen Centre for Comparative Welfare Studies (CCWS) Department of Economics, Politics and Public Administration Aalborg University

2 Centre for Comparative Welfare Studies Working Paper Editor: Per H. Jensen and Jørgen Goul Andersen and Working papers may be ordered by: Inge Merete Ejsing-Duun Fibigerstræde Aalborg Ø Tlf: (+45) Fax: (+45) Layout: Inge Merete Ejsing-Duun Print: Uni-Print, AAU Aalborg 2009 ISBN: ISSN:

3 Giddens økonomiforståelse imellem økonomisk dogmatik og sociologisk inspireret nytænkning Poul Thøis Madsen

4

5 Abstract For at formulere et teoretisk fundament for den tredje vej har Giddens har sat sig ind i de dele af nyere økonomisk teori, der har inspireret til at revidere mange af de økonomiske forestillinger, som Labour oprindeligt byggede på. En del af revisionen er i Giddens formulering en betingelsesløs tilslutning til nyliberale mærkesager: finanspolitikkens impotens, kraftige udbudseffekter af skattelettelser og en betoning af arbejdsmarkedets ansvar for ledigheden. Det er derfor helt uklart, hvad en økonomi gør, når efterspørgslen svigter som i den nuværende krise andet end at vente og håbe på markedets selvregulerende kræfter. På centrale områder udfordrer Giddens derimod det nyliberale perspektiv hvad angår den forsimplede markedsforståelse, påpegningen af nødvendigheden af en mere dybdegående forståelse af ulighedsproblemer for at kunne løse dem, men også ved fremhævelsen af behovet for en omfattende international regulering af det globale marked. Modsætningsfuldheden rejser spørgsmålet: hvorfor skal den makroøkonomiske politik ikke også diskuteres kritisk og åbent? Og gerne ud fra et sociologisk perspektiv. "Practical men, who believe themselves to be quite exempt from any intellectual influences, are usually the slaves of some defunct economist" (Keynes, 1936, p. 383). Det er vigtigt, hvordan vi tænker økonomi, fordi det i høj grad sætter rammerne for den samfundsmæssige ageren for hvad vi kan og ikke kan politisk, kulturelt, sociologisk. Derfor er det også vigtigt, hvordan centrale ikke-økonomer tænker økonomi, fordi det i deres skriftlige arbejder bevidst såvel som ubevidst medfører nogle valg, fravalg og begrænsninger, som bør diskuteres åbent frem for at smugles ind af bagdøren. Der er således en tendens til, at eksempelvis politologer, der skriver lærebøger i politologi, delvist implicit og uafvidende jf. Keynes-citatet bliver til slaver af gængse økonomiske teorier, som bestemt ikke er hævet over diskussion (jf. Madsen, 2008). Et centralt eksempel på en indflydelsesrig ikke-økonom, som i modsætning til lærebogspolitologerne ganske eksplicit trækker på gængse økonomisk teorier, er sociologen Anthony Giddens i.f.m. med hans tre debatbøger om den tredje vej (Giddens, 1998, 2000 og 2002). 1 I disse bøger søger Giddens at udforme en samlet politik. Derfor er der ingen vej uden om tværfagligheden og dermed økonomi samfundsforandringer er jo ikke rent sociologiske, men rummer også politiske, kulturelle eller økonomiske dimensioner. I det følgende analyseres de passager i Giddens tre debatbøger, hvor han forholder sig eksplicit til den økonomiske dimension. Formålet med analysen er at identifi- 1 De sociologer, der har læst udkast til denne artikel, mener ikke, at Giddens tre debatbøger har noget at gøre med sociologi. Det er politikeren, agitator og ideologen Giddens, der taler. Jeg fortolker imidlertid Giddens tre værker som et forsøg på at etablere et teoretisk fundament for den tredje vej, og her er han bl.a. inspireret af sociologien. 1

6 cere Giddens økonomiforståelse for at diskutere, hvordan denne forholder sig det dominerende økonomiske paradigme: accepterer Giddens ukritisk accepterer gængs økonomisk teori og ud fra hvilke argumenter, eller anlægger han inspireret af sociologien netop sin egen og selvstændige fortolkning af den økonomiske dimension, eller gør han måske gør begge dele på samme tid? Tilfører det forhold, at Giddens er sociolog den tredje vej med noget nytænkning, og/eller reproducerer Giddens bare det dominerende økonomiske paradigmes forestillinger om økonomiens virkemåde som en glad amatørøkonom? Årsagen til at det er interessant, skyldes både det interessante sammenstød mellem økonomi og sociologi, men også at Giddens er en illustrativ case på, hvorfor og hvordan økonomisk teori har en indflydelse langt uden for økonomers rækker. Metode: Hvordan kortlægger man den økonomiske dimension hos Giddens? Ideen med at kortlægge den økonomiske dimension hos Giddens er umiddelbart ganske ligetil, men når ideen skal operationaliseres, og man konkret går på jagt efter den økonomiske dimension, så melder sig to simple, men vigtige spørgsmål: Hvor skal man kigge? Hvad skal man kigge efter? Hvad angår hvor, har jeg kontaktet Danmarks førende Giddens-ekspert Lars Bo Kaspersen, og på baggrund af hans råd er fokus på tre af Giddens debatbøger, da de ifølge Kaspersen rummer mest økonomi blandt Giddens omfattende produktion. Hvad angår hvad, har jeg tidligere foretaget en tilsvarende analyse af økonomiforståelsen i politologiske lærebøger (Madsen, 2008). Konklusionen på baggrund af dette arbejde er, at analytikerens forforståelse af, hvad økonomi er, spiller sammen med det økonomi, som man finder gennem analysen af teksterne. I dette tilfælde blev økonomi i udgangspunktet defineret ved økonomisk teori og økonomisk politik. Citater relateret til de to områder og svarende til ca ord blev sammenfattet i et dokument. Det blev analyseret, og resultatet blev - mod forventning - en række økonomiske teorier og en række forskellige økonomiske politikker. Det er det resultat, der præsenteres og analyseres i det følgende. Seks forskellige økonomiske teorier tre økonomiforståelser I Giddens tilfælde kan man direkte identificere seks forskellige økonomiske teorier 2 : neoliberalisme, socialisme/marxisme, old labour, Keynes oprindelige teori, nykeynesianisme (den seneste nyfortolkning af Keynes) og new labour/new left. Indirekte kan man også observere to nyere kontroversielle økonomiske teorier. For det første er der nyklassisk teo- 2 Giddens anvender eksplicit ordet teori om den ene af de seks teorier den socialistiske økonomiforståelse. Han anvender også et ord som nykeynesianisme (jf. nedenfor), som er en betegnelse for en bestemt økonomisk teori. 2

7 ri, som nobelpristageren Robert Lucas lancerede i starten af halvfjerdserne (teoriens centrale elementer er antagelsen om, at agenterne har rationelle forventninger og fuldkommen viden om fortid, nutid og fremtid). For det andet kan man spore elementer af den postkeynesianske teori, der står for en fundamentalistisk og ofte venstreorienteret fortolkning af Keynes. Det brede spektrum af teorier er i sig selv en væsentlig pointe, der viser, at Giddens økonomiforståelse er meget bredere end standardøkonomisk teori, der er domineret af én teori, som ofte kaldes for neoklassisk. Denne standardteori, som man finder repræsenteret i enhver økonomilærebog, betoner markedets selvregulerende kræfter og den økonomiske politiks begrænsede muligheder og har dermed lighedstræk og berøringspunkter med det, som Giddens i det følgende betegner som neoliberalisme. Disse seks teorier kan grupperes i tre typer af overordnede økonomiforståelser: en markeds-, en plan- og en blandingsøkonomisk. For hver af dem refererer Giddens til de dertil hørende økonomisk teorier. I det følgende gennemgås de tre forståelse én for én. Den markedsøkonomiske forståelse Giddens anvender begreberne plan- og blandingsøkonomi, men det, som vi har valgt at kalde den markedsøkonomiske forståelse, betegner Giddens som neoliberalisme. Giddens udlægger neoliberalismen gennem en selektiv udvælgelse af udvalgte dele af traditionel økonomisk teori. Hvor en økonomilærebog som nævnt lægger forholdsvis stor vægt på markedets selvregulerende kræfter, der vil den eksempelvis også lægge vægten på vigtige forbehold over for forestillingen om markedets omnipotens så som markedsfejl og eksternaliteter som forurening. De forbehold ser Giddens bort fra, når han fremstiller en neoliberal tankegang, men ikke når han kritiserer den. Han vælger således at give en meget ren fremstilling af en markedsøkonomisk tankegang formentlig for at tydeliggøre de principielle forskelle. Giddens giver følgende beskrivelse af neoliberalismens selvforståelse: Ved neoliberalisme forstår han grundlæggende forestillingen om en fri markedsøkonomi. Ved at overlade markederne til sig selv dvs. indenfor et juridisk rammeværk, men uden statsindblanding vil markederne, som de evighedsmaskiner de ifølge neoliberalismen er - kunne levere uafbrudt vækst (1998, p. 12). 3 Det antages bl.a., at arbejdsmarkedet fungerer som ethvert andet marked, hvor et for stort udbud (høj arbejdsløshed) i princippet burde føre til et lønfald, ind til det relativt store udbud af arbejdskraft er afsat. Markeder skaber i modsætning til staten orden, fordi de baserer sig på det individuelle initiativ (p. 12), der i princippet tillader frie valg for producenter og forbrugere (2002, p. 37). Hvad angår 3 Forfatteren har oversat alle Giddens citaterne til dansk. 3

8 spørgsmålet om ulighed, må man tillade, at markedskræfternes frie spil kan producere store økonomiske uligheder, hvilket ingen skadevirkning har, da mennesker, der vil og kan, opnår de positioner, der svarer til deres evner (1998, p. 13). En fri markedsøkonomi er således retfærdig. Herudover beskrives neoliberalismen som økonomisk teori og ideologi primært indirekte gennem en ganske omfattende og til dels sociologisk inspireret kritik, som i høj grad også stiller spørgsmålstegn ved den neoliberale opfattelse af markedet. En central kritik går på, at markeder ikke er frit svævende, men er afhængige af etiske og samfundsmæssige rammebetingelser, som de ikke selv er i stand til at skabe (2000, p. 33). Tværtom er neoliberalistiske politikker med til at underminere de selvsamme rammebetingelser, fordi der gennem en øget liberalisering produceres nye risici og usikkerheder, som borgerne bedes om at ignorere (1998, p. 15). Neoliberalismen tager således intet ansvar for de sociale konsekvenser af markedsbaserede beslutninger (p. 33). Det neoliberale forsvar er, at frie markeder har en såkaldt trickle-down effect (p. 33), hvorved der sker en vis spredning af velstanden, men den effekt anser Giddens, som værende for lille til at sikre en tilstrækkelig kompensation. Den minimalstat, som neoliberalismen forestiller sig, kan heller ikke i tilstrækkeligt omfang afbøde utilsigtede sociale effekter af det frie marked (2000, p. 33). Med andre ord er en rendyrket markedsøkonomi i Giddens optik ikke levedygtig både fordi den hurtigt vil miste politisk opbakning, men også fordi den vil være økonomisk selvdestruktiv og dermed vil undergrave selve det grundlag, som markedet udgør en integreret del af (som levende illustreret af finanskrisen i ). Markedet udvikler heller ikke af sig selv socialt acceptable standarder for etik og smag (p. 36). Markedet producerer også konjunkturnedgange og en teknologisk udvikling, der kan føre til sociale omkostninger i form øget ledighed, men også miljøproblemer (2000, p. 36). Markedet er dybt afhængig af den humane kapital, som omgiver det, men som det ikke bidrager til selv at skabe så som: regering, familier og samfund (2000, p. 36), men også uddannelse, velfærd, forsvar og sundhed (2002, p. 35). Derfor har det også ofte vist sig vanskeligt at etablere markeder fra bunden af, fordi det netop forudsætter eksistensen af institutioner, som markedet ikke magter at etablere på egen hånd (p. 75). Endelig er forestillingen om de selvregulerende markeder en illusion uden regulering vil markedet skabe alt for store konjunkturudsving og monopoler (2000, p. 36). Problemet med neoliberalismen er derfor grundlæggende en for stor tro på markedet som en selvstændig og uafhængig drivkraft. Giddens har derimod et meget pragmatisk forhold til markedet som et instrument til at sikre en høj produktivitet og velstandsstigning, men med det vigtige forbehold, at ved realiseringen af andre typer af samfundsmålsætninger kommer markedet ganske enkelt til kort. 4

9 Den planøkonomiske forståelse Den planøkonomiske tankegang trækker på det, som Giddens betegner som socialistisk økonomiteori (1998, p. 3). Der er i bund og grund tale om en kapitalismekritik. Når kapitalismen overlades til sig selv, er den økonomisk ineffektiv, skaber social splid og er på lang sigt ikke i stand til at reproducere sig selv. Som modstykke hertil kan socialismen både skabe mere velstand end kapitalismen og ikke mindst fordele velstanden mere ligeligt (p.4). Giddens kritiserer teorien for at undervurdere kapitalismens evne til at innovere, tilpasse sig og skabe en højere produktivitet (p. 4-5). Kapitalismens evne til at håndtere uanede mængder af information gennem markedet undervurderes også det er en evne, som er blevet stadig mere central, jo mere kompleks kapitalismen er blevet (p. 5). Kort sagt kan Giddens fortolkes på følgende vis: kapitalismen overlevede om end i stærkt modificeret form - medens socialismen som konkret fænomen og næsten også som økonomisk teori er afgået ved døden. Den gamle blandingsøkonomiske forståelse Blandingsøkonomien er et andet ord for den faktiske økonomi frem for de modeller (idealtyper) af økonomier, som de to foregående forståelser repræsenterer. Hvor de to første økonomier - plan- og markedsøkonomien - jf. også en politolog som Danziger (2007) ikke eksisterer i deres rene form, der er en blandingsøkonomi et andet ord for det faktisk konstaterbare samspil mellem stat, marked og civilsamfund i hvilken som helst reelt eksisterende kapitalistisk økonomi. Ikke overraskende er der derfor også tale om en langt mere kompleks økonomiforståelse. Old labours økonomiforståelse betegner Giddens som den gamle blandingsøkonomi (1998, p. 99), medens den tredje vej kaldes for den nye blandingsøkonomi (op.cit.). Giddens ser Keynes som fader til blandingsøkonomien: John Maynard Keynes var ikke en socialist, omend han lagde vægt på noget af det samme som Marx og socialismen. Som Marx mente Keynes, at kapitalismen havde irrationelle kvaliteter, men han troede, at de kunne kontrolleres ved at redde kapitalismen fra sig selv Keynes viste, hvordan markedskapitalismen kunne stabiliseres gennem efterspørgselsstyring ( demand management ) og skabelsen af en blandingsøkonomi (1998, p. 9) Der er her tale om en fortolkning af Keynes, som er i overensstemmelse med den økonomiske teori, som bliver kaldt post-keynesianisme (ikke at forveksle med nykeynesianisme, som i højere grad betoner de selvregulerende kræfter). Derimod bryder Giddens fortolkning af Keynes med den måde økonomer, som de er flest, opfatter Keynes es bidrag. I det 5

10 følgende præsenterer jeg først den gamle blandingsøkonomiske forståelse og siden den nye. Det gamle labour eller venstre accepterede i høj grad Marx es kapitalismekritik, men tilhængere af denne tankegang forestillede sig, at de problematiske effekter ved kapitalismen gradvist kunne overvindes ved, at staten intervenerede på markedet (p. 9). Det kunne både ske gennem en aktiv industripolitik, men også gennem klassisk keynesiansk efterspørgselsstyring (2000, p. 73). I en engelsk sammenhæng førte tankegangen til en omfattende intervention gennem udbredt offentligt ejerskab af virksomheder (1998, p. 99) - også inden for sektorer, der i Danmark var og forblev på private hænder. Endelig eksisterende der en forestilling om, at kapitalismen lidt efter lidt kunne og burde ændres, så den ville miste det meste af de karakteristika, som definerede den (p. 43). Sammenfattende kalder Giddens hele denne reelt eksisterende samfundsmodel for den gamle blandingsøkonomi (p. 99). Modellen kan beskrives ved fem pinde : - Gennemgribende statsligt engagement i det samfundsmæssige og økonomiske liv - Keynesiansk efterspørgselsstyring plus korporatisme - En afgrænset rolle for markedet: blandingsøkonomien eller socialøkonomien - Fuld beskæftigelse - Stærk lighedsorientering (p. 7) Staten skulle i høj grad rydde op efter markedet både ved at levere offentlige goder, som det private marked ikke kan levere (2002, p. 35) eller kun gør delvist. Videre var det opfattelsen, at En markant offentlig tilstedeværelse i økonomien er både normal og ønskelig og repræsenterer den offentlige vilje. Kollektiv beslutningstagning, som involverer regering, erhvervsliv og fagforeninger, erstatter delvis markedsmekanismen (1998, p. 9). Ifølge Giddens var der en række problemer forbundet med old labours økonomiske tankegang. For det første at offentlig intervention både gennem regulering og offentligt ejerskab blev set som nødvendig, hvilket gjorde det svært for old labour at forholde sig til, at den offentlige sektor gennem sin aktivitet også kunne skabe problemer ikke bare løse dem (1998, p. 16). Denne kritik, der stammer fra såvel neoliberale kredse som det nye venstre, holder Giddens på det generelle plan, men han udvikler den noget under præsentationen af den tredje vej, der netop søger at undgå denne sideeffekt. For det andet har samfundsmodellen ikke kunnet skabe en dynamisk og konkurrencedygtig økonomi (p. 23), hvilket man har kunnet iagttage ved selvsyn i England. For det tredje byggede modellen i høj grad tale på en forestilling om, at man rent nationalt kunne styre økonomien ved hjælp af penge- og finanspolitik uafhængigt af den globale økonomi (1998, p. 16). Eftersom Giddens jf. nedenfor betragter globalisering som 6

11 en reel forandring, har forestillingen om en selvstændig økonomisk politik fremtiden bag sig. Endelig førte modellen bl.a. som følge af en aktivistisk finanspolitik til et stort ufinansieret offentligt forbrug, hvorved der blev opbygget en massiv offentlig gæld (2002, p. 15). Den nye blandingsøkonomiske forståelse hvilken form for kapitalisme bør moderniserende socialdemokrater støtte? (2000, p. 151). New labour søger at give svaret på de huller, som old labour modellen efterlod. De tre debatbøger kan også fortolkes som et langt forsøg på at definere, hvad new labour er. Det sker i høj grad ved at kontrastere den bagvedliggende økonomiske filosofi i.f.t. de to konkurrerende økonomiske forståelser opridset ovenfor. Eftersom Giddens identificerer sig med New Labours forståelse af økonomien, er det også her, at kernen i the economics of sir Anthony Giddens præsenteres. Udgangspunktet for Giddens er, at kapitalismen er kommet for at blive. Spørgsmålet er derfor helt overordnet hvilken form for kapitalisme, new labour skal efterstræbe. Målsætningen er helt ukontroversiel: at forene økonomisk konkurrencedygtighed (competitiveness) med tryghed (social justice). Ved tryghed forstås et højt beskæftigelsesniveau og en god minimumsløn. Allerede her ser man konturerne af en tredje vej, idet de neoliberale ifølge Giddens har stået for konkurrencedygtighed, medens old labour har stået for tryghed (2002, p. 22). Her er det Giddens grundlæggende ide, at det må være muligt at opfylde begge målsætninger på samme tid: Social retfærdighed og økonomisk konkurrencedygtighed bør ikke behandles, som var de skarpt adskilte. En konkurrencedygtig økonomi, hvor arbejdsstyrken er i stand til at tilpasse sig den løbende teknologiske innovation, udgør en nødvendighed for at kunne skabe de nødvendige betingelser for jobskabelse og opfylde målet om fuld beskæftigelse. At opnå et højt beskæftigelsesniveau [er] vigtigt for at bekæmpe fattigdom og sikre forsyningen af offentlige goder kombineret med en god minimumsløn og andre former for arbejderbeskyttelse at garantere humankapitalen frem for passiv understøttelse (2002, p. 79). En realisering af den vision fordrer imidlertid både en forståelse af, hvordan den nuværende (blandings)økonomi rent faktisk fungerer, men det kræver ifølge Giddens også en stribe af forskellige nationale og globale politiktiltag. 7

12 Seks økonomiske politikker I det følgende gennemgås først de 6 økonomiske politik-områder (markeret med kursiv), som Giddens mener, der som led i den tredje vejs politik, er nødvendig og mulig at føre på det nationale plan. Gennemgangen starter med de mest overordnede nationale politikker, og der gives prioritet til de overordnede principielle spørgsmål. Dernæst diskuteres Giddens argument for, at der er behov for en øget international regulering af den globale økonomi. De bagvedliggende spørgsmål for såvel de 6 nationale politikker som for en global politik er: 1. Hvornår skal man overlade et problem til markedet, og hvornår skal der gribes ind? 2. Når der sker politiske indgreb, hvor markedsvenligt er indgrebet så nødt til at være for at undgå at virke kontraproduktivt (eller omvendt: i hvilken udstrækning er det nødvendigt og muligt at udfordre markedet?)? Generelt er Giddens ret interventionistisk indstillet, og han har i mindre udstrækning end økonomer berøringsangst ved at gribe ind overfor markedet. Der er dog bemærkelsesværdige undtagelser herfra. Finanspolitikken må således ikke være aktivistisk. Dvs. finanspolitikken skal undlade at skubbe gang i økonomien, når væksten er gået i stå. Resultatet heraf vil blot blive et endnu større underskud: Beskæftigelse og vækst kan imidlertid ikke længere fremmes gennem underskudsfinansiering (2000, p. 7). I stedet skal der tilstræbes et balanceret budget henover en den enkelte konjunkturcykel (den såkaldte golden rule, 2002, p. 31). Fordelene herved vil (jf. 2002, p. 31) være: Der spildes ikke penge på at betale renter Man spilder ikke penge på arbejdsløshedsunderstøttelse De finansielle markeder vil tendere til at undlade at straffe et land, der fører en sådan politik, hvis der kommer en konjunkturtilbagegang. Det nye venstre skal dog anvende finanspolitiske virkemidler ( fiscal measures, 2002, p. 22), men ikke primært ved at øge efterspørgslen, men snarere ved at føre en aktiv skattepolitik (se nedenfor). Interessant nok refererer Giddens en kritik af den tredje vejs forståelse af finanspolitikken, som han imidlertid reelt ikke forholder sig til. Den kritik fra bl.a. Alan Ryan går på, at den tredje vej ikke har: 8

13 noget principielt svar på en økonomisk nedtur. I den situation må en tredje vej regering enten gå mod højre eller venstre øge skatterne og låne eller holde sig til den finanspolitiske ansvarlige position og se ledigheden stige (2000, p. 13). Skattepolitikken kan påvirke arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsesgraden. Hvis man kan få en større andel af befolkning i beskæftigelse, så vil det kunne give øgede skatteindtægter uden at skatten sættes op (2002, p. 22). Tværtom mener Giddens, at det ofte vil kunne betale sig at sænke skatten, fordi det vil øge arbejdsudbuddet, og rigtig designet vil det også øge de private investeringer (2000, p. 97). Herved vil skattelettelser kunne føre til øgede skatteindtægter. Pointen er dog primært at undgå skatteforøgelser, som let kan føre til lavere skatteindtægter som følge af en øget skatteunddragelse. Det skal dog understreges, at han ikke er fortaler for en meget lav skat, og at han støtter en hård arveskat og en omfattende grøn beskatning (2000, p. 102, p. 100). Så der er tale om skattepolitik, som både spiller med og mod markedet. Fordelingspolitikken er central hos Giddens også langt mere central, end tilfældet er i gængs økonomisk teori, hvor der er en tendens til ganske enkelt at se bort fra fordelingsspørgsmål (fordelingen antages at være givet. Evt. ændringer af fordelingen betragtes som et politisk spørgsmål). På den ene side kan new labour ikke acceptere den indkomstfordeling, som følger af at overlade fordelingen til de fri markedskræfter. På den anden side gør Giddens meget ud af, at man skal finde nye måder at håndtere indkomstulighed på. Den traditionelle og passive socialdemokratiske metode har været indkomstoverførsler og indkomstomfordeling. Det grundlæggende udgangspunkt for Giddens er, at ulighed ikke kan og aldrig har kunnet imødegås alene gennem indkomstoverførsler (2000, p. 53). Dertil kommer, at der er en begrænset vælgermæssig støtte til det (2002, p. 17). Men der skal stadig være en ganske omfattende omfordeling gennem velfærdsstaten, men det er kun en nødvendig ikke en tilstrækkelig betingelse til at få løst ulighedsproblemer (2000, p. 89). Derfor satser Giddens i højere grad på gennem politiske indgreb at sikre, at alle får så lige muligheder som muligt i udgangspunktet (det er også rationalet bag den hårde arveskat). Han accepterer, at det kan føre til en endog meget skæv indkomstfordeling (1998, p. 13). Det er ikke nødvendigvis et problem, fordi incitamenter er nødvendige for at opmuntre de, som har talentet (2000, p. 86). Dertil kommer, at for stor lighed giver en sammenpresset lønstruktur, hvilket hæmmer incitamentet til at arbejde (p. 98). (De sidste to punkter er selvsagt omdiskuterede såvel politisk som i forskningen, men præsenteres som kendsgerninger). Ulighed er heller ikke et fænomen, der per definition skal holdes i ave, fordi det kan være et uundgåeligt produkt af den løbende strukturelle forandring (1998, p. 100), som Giddens ønsker at fremme - ikke hæmme. At økonomisk ulighed ikke i 9

14 højere grad bekymrer Giddens skyldes dels, at så mange faktisk før eller siden slipper ud af fattigdom (2000, p. 92), dels at han mere er bekymret for tabet af autonomi ved fattigdom frem for såvel den rent materielle som den relative (oplevede) fattigdom (2002, p. 39). En integreret del af fordelingspolitikken er arbejdsmarkedspolitikken. Giddens er tilhænger af en aktiv arbejdsmarkedspolitik efter skandinavisk forbillede. Formålet hermed er først og fremmest at sikre, at arbejdsstyrken som helhed er uddannet og tilpasningsdygtig (2002, p. 32). Herved slår man to fluer med et smæk økonomien får en arbejdskraft med de kvalifikationer, som en økonomi i vækst har behov for, samtidig med at man undgår den marginalisering, der følger af at være ubeskæftbar ( unemployable, p. 32). Ved at tillægge arbejdsmarkedspolitikken så stor vægt går Giddens også imod den keynesiansk inspirerede old labour opfattelse, at ledighed primært er et spørgsmål om manglende efterspørgsel. Han giver eksplicit udtryk for, at han accepterer den tankegang, der er lanceret af økonomer, at arbejdsmarkedets funktionsmåde af sig selv kan føre til en høj ledighed som følge af en høj såkaldt strukturledighed (2000, p. 20, se mere senere). Et af de områder, hvor Giddens er særligt skeptisk ift. at overlade markederne til sig selv, er et område, som også har økonomers bevågenhed: konkurrencepolitikken. Her er det et grundlæggende udgangspunkt, at virksomheder søger at skabe monopol og danne karteller for at beskytte sig mod farlige rivaler (1998, p. 47). Derfor er der behov for en aktiv konkurrencepolitik nationalt såvel som internationalt (2000, p. 143). Industripolitik er i høj grad forbundet med old labour ikke mindst i form af direkte erhvervsstøtte, der ofte bliver set som lig med industripolitik. Giddens er i modsætning til gængs økonomisk teori i en vis udstrækning tilhænger af en sådan direkte støtte, når det sker for at imødegå for omfattende sociale konsekvenser eller for at lette tilpasningen til teknologisk forandring (2002, p. 60). Men ellers forestiller han sig primært en industripolitik som den danske (der henvises direkte hertil), hvor man satser på at forbedre virksomhedernes rammebetingelser (1998, p. 81). Derudover skal der være en aktiv politik for iværksættere, men Giddens fremhæver, at det ikke kun handler om industrielle iværksættere, men også social and civic iværksættere (2000, p. 75). Det er en klar forskel ift. old labour, der tenderede til at se industrielle iværksættere som egoistiske og profitdrevne individer, der var ude på at udbytte arbejdskraften så meget som muligt (op.cit.). Det område, hvor Giddens er mest ambitiøs og visionær er på det globale område. Hvor han på det nationale område i en vis udstrækning er tilhænger af deregulering, der er problemet på det globale område grundlæggende en manglende regulering. Der mangler et modspil til de globale markedskræfter. Derfor ser han tre behov: der skal udvikles nye globale institutioner, de nuværende institutioner skal ændres, og der er behov for en række globale politikker. Den vigtigste nye institution er oprettelsen af et økonomisk sikkerhedsråd under FN (en idé han, 1998, p. 163, tilskriver Mahbub ul Haq,). Det er ikke klart, hvad det råd mere præcist skal foretage sig, men pointen er formentlig, at det i høj grad skal stå for at udvikle nye funktioner og etablere fælles politikker. Nogle af de funkti- 10

15 oner, der i dag mangler globalt, er en lender of last ressort (2000, p. 127) et sted hvor lande kan henvende sig, når de mangler udenlandsk valuta. Der mangler også en instans, der kan ordne gældsspørgsmål for lande (op.cit.) og behovet for at regulere konkurrencen globalt skal formentlig også forankres i en konkret institution. Derudover er der behov for: o At der sker en koordineret beskatning af de multinationale selskaber bl.a. gennem en koordineret regulering af transfer pricing (når der sker handel mellem forskellige afdelinger i forskellige lande inden for det samme multinationale selskab til priser, der reducerer overskuddet og dermed skatten til 0) (2000, p. 102) o en øget styring af kapitalstrømme på tværs af grænser for at undgå gentagelse af den finansielle panik fra den østasiatiske krise i 1997 (2000, p. 126). Et redskab, der i den forbindelse kan tages i anvendelse, er den såkaldte Tobin-skat på spekulative kapitalbevægelser på tværs af grænser eller den skal i det mindste diskuteres seriøst (mere seriøst end mainstreamøkonomer har gjort det - signaleres det underforstået) 4 o en øget transparens (en gængs politikanbefaling fra økonomer) (2002, p. 70) o hjælp til ulandenes udvikling (2002, p. 70) o faste valutakurser på verdensplan eksempelvis mellem dollar og euro (1998, p. 150). Kritik og vurdering af økonomiforståelsen hos Giddens Set ud fra et post-keynesiansk perspektiv men også ud fra et mere moderate nykeynesiansk perspektiv er især Giddens konventionelle opfattelse af finanspolitik slående. Blandt økonomer indenfor og udenfor mainstream er der en bred enighed om det problematiske i en for aktivistisk finanspolitik (den såkaldte stop-go politik). Men det er også en del af den nykeynesianske tankegang (se eksempelvis Lipsey og Chrystal, 2007 eller Iversen og Soskice, 2006), at det med større tidsmæssige mellemrum kan være nødvendigt at kickstarte økonomien gennem finanspolitisk aktivisme (om nødvendigt ved bevidst at øge det underskud, man allerede på forhånd har - kaldet underskudsbudgettering), selv om det på kort sigt kan føre til en øget offentlig gæld. Finanspolitiske lempelser har tilsyneladende vist sig at kunne øge væksten i en dansk sammenhæng i 1993 og 2004 formentlig bl.a. fordi det , p ; 2000, p Ud fra gængs økonomisk teori argumenteres det gerne, at en Tobin-skat vil skade mere end den gavner den vil, som det eksempelvis fremhæves af Hahnemann (2002) (medarbejder i den danske nationalbank), ramme de kapitalbevægelser, man ikke ønsker at ramme, men ikke stoppe dem, som man ønsker at stoppe (p, 59). Og han betragter det som en skat på globalisering, som især vil ramme mindre lande som Danmark. Disse bekymringer affærdiger Giddens, men uden direkte at forholde sig til dem. 11

16 lykkedes at påvirke såvel virksomhedernes som forbrugernes forventninger i en positiv retning. Omvendt kan det også vurderes at være nødvendigt at bremse økonomien op ved hjælp af finanspolitikken, hvis der er kommet for meget gang i økonomien, som man så det i en dansk sammenhæng i 1987 og i Her opererer Giddens nærmest med en karikatur på en såkaldt stabilitetsorienteret finanspolitik, som er blevet tillagt stor betydning i engelsk politik. Den opfattelse af finanspolitikken er en naturlig følge af den store vægt, han på samme vis som mainstreamøkonomer tillægger især de finansielle markeders forventninger. Reelt giver han såvel de finansielle markeder som big business en udstrakt grad af vetoret i.f.t. den førte økonomiske politik. Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt forventninger er så statiske og veldefinerede, som Giddens forestiller sig. Det er således velkendt, at de finansielle markeder ofte prioriterer vækst frem for stabilitet, hvorfor et øget offentligt underskud primært straffes af en højere lang rente, når det af markederne (i gåseøjne, da den faste vending tilslører, at det er aktører og ikke markeder, der agerer) anses for virkningsløst. Den slags nuancer er der ikke plads til hos Giddens. Han er formentlig i høj grad oppe og slås med fortidens uansvarlige økonomiske spøgelser i old labour, hvilket kan forklare, men ikke begrunde den meget snævre finanspolitiske forståelse. Et helt centralt spørgsmål for økonomisk teori er, hvorfor der er ofte er en høj ledighed. Her accepterer Giddens uden større sværdslag den mainstream opfattelse blandt økonomer så som de danske økonomiske vismænd, at en stor del af ledigheden skyldes arbejdsmarkedets funktionsmåde, og han accepterer også begrebet strukturledighed. Dvs. den forestilling, at der kan være en ganske høj ledighed, som man ikke kan sænke uden først at ændre på arbejdsmarkedets funktionsmåde (afkortning af dagpengeperiode, øget lønfleksibilitet osv.). Herved går han uden om en central diskussion: eksisterer der overhovedet en sådan strukturledighed, og hvis der gør, hvor høj er den så? Det har vist sig, at de tal, der er for denne strukturledighed, svinger ekstremt og uforklarligt, hvilket peger på, at der snarere er tale om en teoretisk konstruktion frem for en empirisk veldefineret realitet. Skatteområdet er imidlertid nok det område, hvor Giddens går længst ift. sin accept af en nyklassisk tankegang. For Giddens synes det at være reglen snarere end undtagelsen, at en højere skatteprocent mod hensigten fører til en lavere skatteindtægt p.g.a. skatteinddragelse. Vi er med andre ord i nærheden af det punkt, som anført af Laffer berømt for Laffer-kurven tegnet bag på en serviet - hvor beskatningen er for høj og dermed fører til færre og ikke flere skatteindtægter ved at fortrænge økonomisk aktivitet. Lafferkurven betragtes som højst tvivlsom blandt de fleste økonomer, fordi punktet postuleres frem for at påvises empirisk. For det andet vil mange økonomer nok mene, at skatter generelt er forvridende, men de empiriske erfaringer med skattelettelser i USA peger på, at effekten på efterspørgslen (købekraften) er større end udbudseffekten (et øget arbejdsudbud). Afslutningsvis skal det noteres, at jeg har forholdt mig til det, som Giddens rent faktisk skriver om økonomi, men det er tankevækkende, at penge- og valutapolitikken 12

17 er helt usynlig hos Giddens på trods af, at England som en relativt stor økonomi uden for ØMU en har været i stand til at føre en selvstændig rente- og valutapolitik, der har tilgodeset nationale forhold. Derimod betoner Giddens den manglende indflydelse ved at stå uden for euroen (2002, p. 27). Det indtryk, man får, er, at Giddens vurderer, at pengepolitikken primært har bestået i at holde inflationen i ave, hvilket giver den stabilitet, der ifølge Giddens og neoliberal tænkning er så vigtig for den langsigtede vækst. Konklusion: Nytænkning inden for en konventionel ramme Det er en gennemgående pointe i artiklen, at den tredje vej ifølge Giddens på den ene side har en økonomiforståelse, der svarer til den filosofi, som også ØMU en bygger på jf. følgende citat: Målet for den makroøkonomiske politik er at holde inflation lav, begrænse regeringens låntagning og anvende udbudspolitiske foranstaltninger til at skabe vækst og høje beskæftigelsesniveauer (2000, p. 73). Med andre ord så accepterer den tredje vej ifølge Giddens i vid udstrækning hele det skift i den økonomiske tænkning, der i løbet af firserne, halvfemserne og til i dag er sket fra efterspørgselssiden til udbudssiden (supply side economics): Dvs. forestillingen om at det på det lidt længere sigt er virksomhederne, der driver væksten (i udbuddet) frem, og at efterspørgslen mekanisk tilpasser sig hertil frem for den omvendte keynesianske sammenhæng. Men herved overses eller ses bevidst bort fra den kritik, der lige fra starten har været af de nye erkendelser at der i høj grad er tale om gammel vin på nye flasker, og at Keynes netop gjorde op med den gamle vin i sin tid. Den kritik betyder, at der også blandt tilhængerne af den nye vin er væsentligt større forbehold og reservationer end de, man finder refereret i Giddens bøger om den tredje vej. Efterspørgslen er i den optik stadig vigtig i det mindste på kort sigt, og det er netop ikke muligt at drive væksten frem alene gennem udbudspolitiske initiativer. Opfattelsen af at stabilitet i sig selv er fremmende for vækst deles dermed af mange økonomer, og det bygger bl.a. på den antagelse, at hvis virksomhederne præcist ved, hvor stor deres afsætning vil være, så vil det stimulere deres investeringer. Men hvad hvis de præcist ved, at deres afsætning falder? I den virkelige økonomi vil der ofte være en spænding mellem dynamik/- vækst og stabilitet, hvor for meget stabilitet i form af meget stabile priser og en meget forsigtig finanspolitik kan skade både den kortsigtede og langsigtede vækst især i en situation som den nuværende. Problemet herved er, at Giddens alene skitserer en politik for en økonomi, der allerede har en pæn vækst. Derfor mangler der en politik for, hvad man gør, når der som i øjeblikket opstår en finanskrise med deraf følgende recession. Hvordan får man skabt en vækst igen? På den måde er den tredje vejs økonomiforståelse i Giddens formulering ganske partiel. På andre områder er det sociologen Giddens, der taler, og der er han ikke bange for at udfordre konventionel økonomtankegang nok også mindre bange end den 13

18 mange af andre af den tredje vejs fortalere. Han er skeptisk over for en for stor tro på de fri markedskræfter, og han er ikke som mange økonomer bange for at udfordre markedskræfterne gennem mere statsintervention i form af Tobin-skat m.m. I det hele taget har Giddens et bredere syn på økonomi end en typisk økonom. Giddens er således ikke i samme grad som mange økonomer skolet til per definition at være skeptisk overfor andet end en ret nødtørftig statslig regulering af økonomien. Især synes Giddens sociologiske udgangspunkt at give en dybde i forståelse af markedets funktionsmåde og ulighedens natur. Netop det er helt centralt for den tredje vej, da den i høj grad handler om at både at udnytte markedets muligheder til at sikre vækst og reducere uligheden på én og samme tid. Finanskrisen udstiller imidlertid den tredje vejs svagheder fordi man økonomisk-politisk er nødt til at foretage en række tiltag, som Giddens undsiger i debatbøgerne. 5 Der sker en nationalisering af banker, og der foretages en række rentesænkninger, og der er sket markante lempelser af finanspolitikken i en række lande. Men hvorfor det når det ifølge Giddens ikke vil virke, men bare vil føre til større offentlig gæld og større rentebetalinger? Forklaringen er simpel den tredje vej handler i høj grad om politik, og en del af den politik er at være ansvarlig. Men herved bidrager Giddens til den myte, at der findes én veldefineret ansvarlig makroøkonomisk politik. Alternativet ville være at anlægge et kritisk sociologisk perspektiv også på den makroøkonomiske politik. Hvorfor ser den ud, som den gør? I hvilken udstrækning skyldes det konventioner? Er der ikke flere udgaver af en ansvarlig økonomisk politik? 5 Det skal ikke fortolkes som om, at den finansielle krise ikke passer ind i Giddens verdensbillede. Tværtom frygtede han som nævnt en gentagelse af den østasiatiske krise, og han skriver næsten profetisk, fordi det netop er en tilbagevendende erfaring: Tendensen til, at de finansielle markeder ender i krise, er strukturel og skal håndteres gennem fælles intervention (2000, p. 37). 14

19 Litteratur Danziger, J. (2007) [1991] Understanding the Political World. A Comparative Introduction to Political Science. 8. udgave, Pearson Longman. Giddens, A. (1998) [a] The Third Way, Polity Press. - (2000) [b] The Third Way and its critics, Polity Press. - (2002) [c] Where Now for New Labour? Hahnemann, N.P. (2002) Tobinskatten: arbitrær og ineffektiv, i Nationaløkonomisk Tidsskrift 140, p Iversen, T. og Soskice D.W. (2006) New Macroeconomics and Political Science, Annual Review of Political Science, vol. 9, pp Keynes, J. M. (1973) [1936] The Genereal Theory of Employment, Interest and Money, Macmillan, Cambridge University Press. Lipsey, R.G. og Chrystal, K.A. (2007) Economics, 11. udgave, Oxford University Press. Madsen, P.T. (2008) I klemme mellem den teoretiske markedsøkonomi og den virkelige blandingsøkonomi en økonoms analyse af økonomiforståelsen i fem amerikanske lærebøger i politologi, Politik, Årgang 11, nr. 4, pp

20 CCWS Working papers No Author Peter Taylor-Gooby Peter Taylor-Gooby Wim van Oorschot Jørgen Goul Andersen, Knut Halvorsen, Per H. Jensen, Asbjørn Johannessen, Olli Kangas, Gunnar Olofsson and Einar Overbye Jochen Clasen Peter Taylor-Gooby Per H. Jensen Knut Halvorsen Knut Halvorsen Pernille Drewsgård Sørensen & Jan Bendix Jensen Sanne Lund Clement Per H. Jensen Jørgen Goul Andersen Jørgen Goul Andersen Jørgen Goul Andersen Martin D. Munk Asbjørn Johannesen Per H. Jensen Olli E. Kangas Einar Overbye Jørgen Goul Andersen with Jan Bendix Jensen Jørgen Goul Andersen Title Risk and Welfare Markets and Motives: Implications for Welfare The recontruction of the Dutch Social Security System : Retrenchment and Modernization Unemployment, Early Retirement and Citizenship: Marginalisation and Integration in the Nordic Countries Unemployment Insurance and Varieties of Capitalism When is an Innovation? Recent Pension Reform in France, Germany, Italy and the UK Activation of the unemployed in Denmark since the early 1990s. Welfare of Workfare? Unemployment in disguise: The case of Norway Labour force status of married/-cohating couples in Norway: Associations and explanations of (un)employment homogamy Væsentligste ændringer i ret og pligt til aktivering i 90'erne. Ikke-forsikrede kontanthjælpsmodtagere Dansk forskning om førtidspensionister og medborgerskab Velfærdens variationer, dynamikker og effekter Velfærdens veje i komparativt perspektiv Change without Challenge? Borgerne og sygehusene Social Inequality in the Welfare State Velferd uten begrensinger? Velferdsreformer i Norge på The Danish Leave-of-absence schemes - Origins, functioning and effets from a gender perspective Why are some welfare states more robust than other? Potentiality for changes Political equilibria, near substitutes, and the provision of income security in old age Different Routes to Improved Employment in Europe Coping with Long-Term Unemployment: Economic security, labour Market Integration and Well-being. Results from a Danish Panel Study,

21 Christian Albrekt Larsen Challenging the Hegemonic Discourse of Structural Unemployment. - An Analysis of Barriers on the Labour Market based on a Danish Panel Study Jørgen Goul Andersen Christoffer Green-Pedersen Jørgen Goul Andersen & Christian Albrekt Larsen Christian Albrekt Larsen Hans Ole Stoltenborg Christian Albrekt Larsen Christoffer Green-Pedersen Knut Halvorsen Christian Albrekt Larsen Wim van Oorschot Wim van Oorschot Wim van Oorschot Trond Beldo Klausen Christian Albrekt Larsen Christian Albrekt Larsen Christian Albrekt Larsen Wim van Oorschot Trudie Knijn Trond Beldo Klausen Ambivalent values: The value foundations of the universal welfare state, citizens, and potentials for change The Dependent Variable Problem within the Study of Welfare State Retrenchment: Defining the problem and looking for solutions Pension politics and policy in Denmark and Sweden: Path Dependencies, Policy Style, and Policy Outcome Forskellige ledige og forskellige problemer: En eksplorativ korrespondanceanalyse Hjemmehjælp i Danmark. En forskningsoversigt med fokus på lovgivning, omfang, organisering og kvalitet Magt, politik og beslutning i dansk pensionspolitik Still there but for how long?: The counter-intuitiveness of the universal welfare model and the development of the universal welfare state in Denmark How to combat unemployment? Blessing or Blame? Public attitude to Nordic workfare in the 1990s Immigrants, Welfare and Deservingness Opinions in European Welfare States On the cultural analysis of social policy A European Deservingness Culture? Public deservingness perceptions in European welfare states Humankapital. Hvad betyder dimittendalder for indkomsten? Social Capital and Welfare regimes. The impact of institution dependent living conditions and perceptions of poor and unemployed How welfare regimes influence judgement of deservingness and public support for welfare policy The political logic of labour market reforms. The impor-tance of popular images of target groups The Dutch Welfare State. From collective solidarity towards individual responsibility Social policy and Social interventions: The role of professionals under new governance Højest løn til unge dimittender

22 W. van Oorschot (with W. Arts, J. Gelissen) Trudie Knijn and Wim van Oorschot Wim van Oorschot Jørgen Goul Andersen Hildegard Theobald Ditte Petersen Trond Beldo Klausen Jørgen Goul Andersen Anna Meyer Christensen Jørgen Goul Andersen Jørgen Goul Andersen & Jacob J. Pedersen Jørgen Goul Andersen Per H. Jensen and Kaspar Villadsen Sanne Lund Clement og Jan Holm Ingemann Ann Sasa List-Jensen Christian Albrekt Larsen Trond Beldo Klausen Wim van Oorschot Social capital in Euroe. Measurement,and social and regional distribution of a multi-faceted phenomenon The need for and the societal legitimacy of social investments in children and their families. Critical reflections on the Dutch case SOCIAL LEGITIMACY OF THE EUROPEAN WELFARE STATE. Sociological reflections on solidarity and redistributive justice with some empirical illustrations Ældrepolitikken og velfærdsstatens økonomiske udfordringer. Tilbagetrækning, pension og ældreservice i Danmark en kortfattet oversigt Care arrangements and social integration: The concept of social exclusion and empirical findings in five European countries Det sociale netværk. Hvad betyder det for beskæftigelsen? - En undersøgelse blandt tyrkere og iranere i Aalborg og Århus kommune Klasser, eliter og social stratifikation - En kortfattet oversigt med vægt på nyere klassemodeller Conceptualizing Welfare State Change. The "dependent variable problem" writ large 300 timers reglen hvordan virker den? Effekter af stærke økonomiske incitamenter på de ledige - og på systemet Impact of Public Policies: Economic Effects, Social Effects, and Policy Feedback. A Framework for Analysis Continuity and change in Danish active labour market policy: The battlefield between activation and workfare Affluence and Welfare State Transformations. Social Policy Change in Denmark, The Social Democratic Model: Formal and Informal Work in Denmark STATISTIK I PRAKSIS - om at anvende statistik i tilknytning til det problemorienterede projektarbejde A New Employability Paradigm Cross-cutting Measures of Retrenchment/Restructuring of European Employment Policies Networks versus Economic Incentives. An economic sociological account of the transition from unemployment to employment Læreres og vejlederes betydning for social mobilitet på universiteterne Public perceptions of the Economic, Moral and Social Consequences of the Welfare State. An empirical analysis of welfare state legitimacy

23 Birgit Pfau-Effinger Martin B. Carstensen Poul Thøis Madsen Poul Thøis Madsen Varieties of undeclared work in European societies Ideas are not as stable as political scientists want them to be - Using discourse theory in ideational research Coping with Reality - Keynes Versus Mainstream Textbooks in Economics Giddens økonomiforståelse imellem økonomisk dogmatik og sociologisk inspireret nytænkning

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning En artikel fra KRITISK DEBAT Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning Skrevet af: Poul Thøis Madsen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2011 Det burde være de

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

30 år efter Jordskredsvalget. Decembervalget 1973: 30 år efter

30 år efter Jordskredsvalget. Decembervalget 1973: 30 år efter 30 år efter Jordskredsvalget Jørgen Elklit og Mogens N. Pedersen Decembervalget 1973: 30 år efter Rune Stubager Ændrede skillelinjer siden 1960'erne? Lars Bille Tre nye partier? Elizabeth P. Klages Populisme

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herningsholm Gymnasium HHx International Økonomi

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Livslang læring Hvad handler det om?

Livslang læring Hvad handler det om? Livslang læring Hvad handler det om? NVR NATIONAL KONFERENCE APRIL 2014 Sissel Kondrup, Institut for Psykologi og uddannelsesforskning, RUC skondrup@ruc.dk Indhold Livslang læring hvad handler det om?

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Drop generel ligevægts-teori

Drop generel ligevægts-teori Debatseminar om lærebøger og pensum på økonomistudierne Netværk for politisk økonomi Drop generel ligevægts-teori Christian Gormsen Økonom, Cevea Hvad er generel ligevægtsteori? Motivation. Markeder er

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Fattigdom og velfærdssamfund. Social inklusion og eksklusion Marginaliseret 22-09-2010. Kan der være fattige i et velfærdssamfund?

Fattigdom og velfærdssamfund. Social inklusion og eksklusion Marginaliseret 22-09-2010. Kan der være fattige i et velfærdssamfund? Fattigdom vs. ulighed Fattigdom og velfærdssamfund Torben M. Andersen Aarhus Universitet Kritisk grænse/interval: markant forringede livsvilkår Marginalisering, eksklusion, irreversibilitet Socialt medborgerskab

Læs mere

Udfordringer for Danmarks økonomi nu og i fremtiden

Udfordringer for Danmarks økonomi nu og i fremtiden Udfordringer for Danmarks økonomi nu og i fremtiden Senioranalytiker Jan Størup Nielsen Køge Handelsgymnasium d. 30. januar 2013 2013 byder på højere økonomisk vækst men det er desværre langt fra Danmarks

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug. 2012 maj 2013

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Ny forskning: Business Regions i Danmark

Ny forskning: Business Regions i Danmark Ny forskning: Business Regions i Danmark Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Dansk Erhverv Konference om Greater Copenhagen, 9. november 2015 Seneste skud på stammen Et

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden

Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden JOBCAMP 11 04.11.2011 PEER HULL KRISTENSEN Bench-marking de Nordiske Velfærdsstater: Situationen i 2008 1. Højeste skatteniveauer

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere