Indhold BILBRANCHEN JUNI 2012

Transkript

1 Indhold Det hurtige brancheoverblik... 2 Udviklingen i prisindekset... 2 Omsætningen i branchen... 2 Forbrugerne afventer... 3 Bilhandlen... 3 Vurderinger og forventninger... 3 Nybilsalget... 4 Brugtvognssalget af personbiler... 6 Varebilsalget... 7 Lastbilsalget... 8 Eftermarkedet... 9 Vurderinger og forventninger... 9 Serviceaftaler... 9 Det europæiske marked Et kort kig på 2011 regnskaberne... 12

2 Det hurtige brancheoverblik Udviklingen i prisindekset Stigningen i priserne på eftermarkedet tager af i fart Prisindekset har ligget meget stabilt de seneste måneder. Det samlede prisindeks har over en meget lang periode, april 2011 til januar 2012, ligget stabilt omkring 128, men har siden februar ligget omkring de 130. Fra maj sidste år til i år er det samlede nettoprisindeks steget med 1,5 pct. Prisindekset for personbiler, derimod, er faldet med 0,6 pct. fra maj 2011 til maj I maj 2012 lå personbilsindekset således på 118,1. Siden januar 2012 er indekset dog steget med 0,7 pct. Nettoprisindeks Indeks 2000 = set at stigningsudviklingen er aftagende. Tidligere så vi stigninger på 2,5-3,5 pct. Omsætningen i branchen Fra detailhandel med biler, over autoreparationer til dækservice er omsætningen gået tilbage i 1. kvartal Indekset for omsætningen i detailhandlen med biler faldt i marts til 83,6, et fald på 5,5 pct. siden marts 2011 og et fald på 6,4 pct. siden februar måned Sidste gang indekset lå så lavt var i august 2010 med 83,1. I første kvartal af 2012 endte den samlede indenlandske omsætning for detailhandlen med biler på 8,7 mia. kr. (sæsonkorrigeret) mod 8,9 mia. kr. i 1. kvt. Af Indenlandsk omsætning Sæsonkorrigeret, indeks 2001 = Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Kilde: Danmarks Statistik Personbiler Service og reparation Indekset for reservedele og tilbehør ligger omkring de 124, med 124,6 i maj. Siden maj 2011 er indekset steget med 1,8 pct. Prisindekset på service og reparation har haft en stigende tendens over meget lang tid. I maj lå indekset på 152,8 og har siden maj sidste år haft en samlet indeksstigning på 1,4 pct. Til trods for at indekset fortsat stiger, har vi nu over en periode Detailhandel undt. med biler Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Kilde: Danmarks Statistik Som altid er det autoværkstederne, der følger den øvrige detailhandel tættest, med et indeks for marts på 111,4. Det svarer til et fald på 1,8 pct. siden marts 2011, men er fortsat et fint niveau. Den indenlandske omsætning lå for første kvartal på 3,1 mia. kr. mod 3,2 mia. kr. sidste år (sæsonkorrigeret). Indekset for karosseriværksteder og autolakerere lå på 104 i marts og holder således det genvundne niveau. Den sæsonkorrigerede indenlandske 2

3 omsætning var på 446 mio. kr. i første kvartal af 2012 mod 447 mio. kr. i første kvartal af Endelig har vi dækservice, som faldt kraftigt i indekset i slutningen af 2011 og nåede bundniveau i januar 2012 med 88,8. Det laveste siden I marts havde indekset dog genvundet en del og var steget til hele 123,1, hvilket er 3,5 pct. højere end samme måned i Indekset for dækservice har en naturlig fluktuerende tendens idet branchen har store sæsonudsving. Store indeksændringer som disse er derfor ikke usædvanlige i denne branche. Den indenlandske omsætning for dækservice blev i 1. kvt. 579 mio. kr. mod 596,7 mio. kr. i 1. kvt. sidste år. Forbrugerne afventer Det lader til at forbrugerne fortsat forholder sig afventende Den samlede forbrugertillidsindikator ligger for tredje måned i træk lige omkring nul, med -0,5 i maj. Den samlede indikator belyser forbrugernes syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Forbrugerforventninger Efter et par måneder med en positiv udvikling i forventningerne til arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag, går det i maj lidt den forkerte vej igen. Fra at have været helt oppe på 26,1 i januar faldt indikatoren til hhv. -2,7 og -2,5 i marts og april. I maj er den så igen steget lidt, dog kun til 1,9 (her betyder en positiv indikator stigende arbejdsløshed). Set i lyset af et gennemsnit på 9,9 over det seneste halve år, er det et positivt tegn. Det tyder på, at forbrugerne endnu ikke føler sig sikre nok på økonomien, hverken landets eller egen, til at anskaffe større forbrugsgoder nu (-6,4) eller inden for de næste 12 måneder (-6,4). Forbrugerne er langt fra så negative som for et halvt år siden, men det virker som om de har taget en afventende position. DI kom i slutningen af maj med en ny prognose for økonomien. Ifølge denne prognose vil den danske BNP vækst udgøre 0,8 pct. i 2012 og 1,03 pct. i Beskæftigelsen forventes at være stort set uændret i 2012 og Udbetalte efterlønsbidrag og fremrykkede offentlige investeringer taler for en positiv udvikling, men samtidig er der en del faktorer der trækker den anden vej. Det private forbrug forventes at stige med 1,2 pct. i 2012 og kun 0,5 pct. i 2013, idet effekten af de udbetalte efterlønsbidrag her vil være udtømt Bilhandlen Forbrugertillidsindikatoren Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket Kilde: Danmarks Statistik Desværre er forbrugerne ikke umiddelbart af den opfattelse at Danmarks økonomiske situation har forbedret sig siden sidste år. Dog er der en tro på, at situationen vil ændre sig til det bedre. Vurderinger og forventninger Danmarks Statistik følger i et konjunkturbarometer udviklingen i detailhandlen, herunder også i bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvordan tendensen har været de foregående tre måneder, samt hvordan deres forventninger ser ud til de kommende tre måneder. (Se lignende analyse på side 9 for eftermarkedet). 3

4 Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om den faktiske udvikling de foregående tre måneder. Spørgsmålene er besvaret på skalaen større, omtrent uændret eller mindre. Svarene afspejler således ikke omfanget af fx en stigning i omsætningen, men blot hvor mange mener, at omsætningen er blevet større. Af grafen ses det, at omsætningen er forbedret over de foregående tre måneder. I maj havde 27 pct. oplevet en større omsætning. For 34 pct. var den faldet, mens den for de resterende 39 pct. havde været uændret i månederne februar-april. Tendens Bilhandlen Vurdering af foregående 3 mdr. 100% 80% Forventning Bilhandlen Forventning til kommende 3 mdr. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Større Uændret Mindre Salgspriser Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik 60% 40% 20% 0% feb maj feb maj feb maj Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Beskæftigelsen forventes at forblive uændret i perioden maj-juli (84 pct.). Det samme gælder salgspriserne (82 pct.). Også ordrebeholdningen forventes af de fleste (65 pct.) at være uændret over de kommende måneder, 17 pct. og 18 pct. tror på hhv. stigende og faldende ordrebeholdning. Større Uændret Mindre Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigelsessituationen har stort set været uændret, både i besvarelserne fra februar (november-januar) og maj (februar-april). Lidt færre har fortsat oplevet faldende salgspriser. Ser vi fremad og i stedet kigger på hvad virksomhederne forventer de kommende tre måneder, så ses det af grafen nedenfor, at flertallet på 52 pct. forventer en uændret omsætning. Dog tror 39 pct. at omsætningen vil stige og kun 9 pct. forventer at den vil falde. Alt i alt er forhandlerne, ligesom forbrugerne, afventende i forhold til situationen i fremtiden. Nybilsalget Tallene taler et tydeligt sprog, det går atter tilbage med nybilsalget Efter et rekordår i 2011 må man sige at også 2012 tegner sig som et spændende bilår, om end for noget helt helt andet. Forvirringen er total i dansk økonomi, forbrugerne ved ikke hvad der er op og ned og det samme kan næsten siges for økonomerne. Det er en svær tid at forholde sig til, på den ene side har vi set tegn på forbedring i økonomi og forbrugertillid, på den anden side føler vi os alle meget usikre på tiden der kommer, ikke mindst pga. den europæiske økonomi. 4

5 Sidste år var der vækst hver måned sammenlignet med samme måned året før, blot med undtagelse af december hvor salget på personbiler faldt med 0,1 pct. I 2012 startede vi med en lille stigning i januar på 4 pct., så havde vi den famøse februar med L94 hvor salget steg med 22,5 pct. i forhold til februar I marts, som ellers historisk set er en god måned for bilsalget, tumlede salget ned med hele 18,5 pct. I april er salget igen faldet, denne gang med 10 pct. Samlet set har regningen dog ikke været så voldsom igen, idet salget total set for januar til april kun er faldet med 2,5 pct. i forhold til de første fire måneder af Ser vi på segmenterne, ser det ikke pænt ud. Næsten alle segmenter er gået tilbage i årets første måneder. Den lille klasse er fortsat den der bedst holder salgstallene, dette er dog næppe nogen overraskelse. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, pct. ændring for perioden jan-apr fra året før 2011 fra året før 2012 fra året før Lille klasse % % % Ml. klasse % % % Ml. klasse % % % Stor klasse % % 833-8% Luksus 34 6% 51 50% 36-29% Sport 56-15% 66 18% 71 8% MPV % % % Øvrige % % % Total % % % Bilkøb handler meget om psykologi. Det gælder for så vidt hele økonomien. Men da bilkøb tegner sig for en meget stor andel af forbrugernes økonomi, vil selv små ting skabe røre på bilmarkedet. Vi så det med hele L94 mediestormen i februar, vi så det igen måneden efter hvor alle skulle sunde sig og forsøge at forstå hvad der egentlig skete og hvad det betyder. Vi ser det nu, hvor vi er i en form for vakuum, hvor alle venter på at der sker noget, men ingen ved rigtig hvad. Stilstand holder dog kun så længe, som folk har tålmodighed med det. Før eller siden gider vi ikke tale krise, recession, afmatning osv. mere og vi begynder derpå at handle igen. I hvert fald hvis den fuldstændige krise aldrig rigtig kommer. På mange måder kunne det godt minde lidt om Peter og Ulven. Det er selvfølgelig ikke helt så simpelt, men måske dette er en del af forklaringen på, hvorfor salget slog rekord i 2011 var folk mættet af dårligt nyt med manglende afklaring og simpelthen bare trætte af at vente? Mere konkret blev markedet for personbiler i 2011 nok båret frem af følgende forhold: Behov for udskiftning (gns. alderen på biler i Danmark er stadig ganske høj og har ikke ændret sig væsentligt de senere år) Bilerne, specielt i den lille klasse, er blevet billigere og kan prismæssigt konkurrere med brugte biler og måske oven i købet med kollektiv trafik Høje brændstofpriser, som får især pendlere til at skifte til nyere og mere brændstoføkonomiske biler For hele 2012 forventer Bilbranchen et salg på ca personbiler. Men det er en prognose, som er behæftet med en vis usikkerhed. De økonomiske modeller tyder faktisk på et højere salg i omegnen af , men vores erfaring med skift i psykologien i markedet, herunder det vakuum, som L94 har skabt, får os til at være lidt pessimistiske. På nogle punkter kan den nuværende situation godt give lidt associationer til 2008, hvor salget startede flot og så faldt da krisen kom. I år lander vi nok omkring de solgte biler for januarmaj, de tal er dog ikke helt klar endnu. Til sammenligning blev der i de første 5 måneder af 2008 også solgt biler. Altså kan der nå at ske meget og hvad der sker, vil afhænge af udviklingen i økonomien de kommende måneder. 5

6 Erhvervssalg og leasing Erhvervssalget har i årets første fire måneder stået for 43,2 pct. af totalsalget på personbiler. I forhold til perioden januar-april sidste år er erhvervssalget faldet med 4,4 pct. til biler. I januar blev der registreret en lille stigning på 4,6 pct. ift. året før, i februar var stigningen på hele 57 pct. hvilket primært skyldes L94 situationen. I marts vendte kurven til et minus på 32,9 pct. og i april var der en tilbagegang ift på 23,6 pct. I hele 2011 gik erhvervssalget kun tilbage i 3 ud af 12 måneder. Personbilsalg og leasing Periode: måned Personbiler Erhverv Privat Leasingdelen af erhvervssalget Leasing ,9% ,7% ,3% Erhverv ,4% ,8% ,4% Privat ,6% ,9% ,9% Over perioden januar-april er leasing gået 4,4 pct. frem ift. sidste år, heraf er erhvervsleasing gået 3,2 pct. frem og privatleasing 10,7 pct. For både privat- og erhvervsleasingen har billedet været det samme med et mindre plus i januar, efterfulgt af stor vækst i februar på hhv. 36,3 pct. og 81,7 pct. i forhold til året før. Så kom dykket i marts for erhvervsleasingen med et minus på 31,1 pct. og igen minus 10,8 pct. i april. Reaktionen er kommet lidt senere på privatleasingen hvor også marts var i plus på 8,2 pct. og kurven først vendte i april med et minus på 22,8 pct. Leasingandelen af erhvervssalget holder sig fortsat omkring de 50 pct., hvoraf 41,4 pct. har været erhvervsleasing i årets første fire måneder. Brugtvognssalget af personbiler Efter et par sløve måneder gik brugtvognssalget frem i april Salget af brugte personbiler har samlet set været biler i årets første fire måneder, det er en stigning på 3,2 pct. i forhold til I januar blev der solgt 5,8 pct. flere brugtbiler end i 2011, mens februar og marts var sløve måneder med salg på hhv. 2 og 4,6 pct. under niveauet. Men i april er det igen gået frem, denne gang med hele 14,8 pct. i forhold til april Udvikling i personbilsalget Ny- og brugtregistreringer Nyreg. Dette billede stemmer meget godt overens med hvad vi havde forventet efter leasingindgrebet i februar. Brugtbilerne er kommet tilbage i en højere kurs. Segmentfordeling Brugtregistrerede personbiler, pct. ændring for perioden jan-apr. Brugtreg fra året før 2011 fra året før 2012 fra året før Lille klasse % % % Ml. klasse % % % Ml. klasse % % % Stor klasse % % % Luksus % 589 1% 618 5% Sport % % % MPV % % % Øvrige % % % Ikke-defineret % % % Total % % % 6

7 Over perioden er kun et segment gået tilbage ift. perioden i 2011 (ikke-defineret regner vi ikke med her) og det er den store klasse med 1 pct. Ellers er der grønne tal over hele linjen, særligt holder sportssegmentet en flot udvikling. Prisudviklingen på brugtbilerne er vendt igen. Det kom efter en hektisk aktivitet i februar grundet leasingindgrebet. Brugtvognsmarkedet reagerede prompte og priserne blev sat op. Ifølge tal fra Bilbasen vendte priskurven allerede i marts med en stigning på 4 pct. i forhold til februar. Siden er priserne steget med 2,4 pct. fra marts til april og igen med 0,8 pct. i maj. Prisindeks brugtbiler Januar 2011 = (eksempelvis Ford Mondeo) steget med næsten 10 pct. i år. Bilbasen og Bilinfo forventer, at omsætningen vil holde et højt niveau også i kommende måneder og at priserne fortsat vil stige generelt. Varebilsalget For varebilsalget er det nyvognssalget der har klaret sig bedst i starten af 2012 Salget af nye varebiler er i år steget med 3,8 pct. i forhold til perioden januar-april 2011, mens brugtvognssalget samlet er faldet med 1,5 pct. Udvikling i varebilsalget Ny- og brugtvognsregistreringer Kilde: Bilbasen varebiler, nyreg brugt Sammenholdt med samme måneder sidste år er vi fortsat under niveau, men brugtmarkedet har indhentet meget på priserne. Bilbasens tal for maj viser et indekstal på 94,1 ift. 98,2 i maj 2011, dermed ligger priserne 4,2 pct. under 2011 niveauet. Men set i forhold til at niveauet i januar 2012 var 11,9 pct. under 2011 priserne, er det uden tvivl en indhentning, der kan mærkes. Direktør for Bilbasen og Bilinfo Anders A. Andersson bemærker, at omsætningen på brugtbilmarkedet er højere i perioden januar-maj i år sammenlignet med samme periode sidste år. Han nævner, at det er interessant hvorledes det især er bilerne fra og med Polo-klassen og opefter, der stiger i pris. Specifikt er firmabilklassen Ganske vist peger kurverne oven for den forkerte vej i april, men set i forhold til april 2011 er der fremgang at spore på både nyvognssalget (2,8 pct.) og brugtvognssalget (7,9 pct.). Nyvognssalget af varebiler er faktisk steget i nu 21 måneder i streg. Vi skal tilbage til juli 2010 før vi finder en måned, hvor salget gik tilbage sammenholdt med samme måned året før. 7

8 Varebilssalg og leasing Periode: måned 2010 Leasingandelen af de nyregistrerede varebiler har de første fire måneder ligget på 67,2 pct. af erhvervssalget. Erhvervslivet ser altså fortsat store fordele ved at lease firmabilerne frem for at eje, omend udviklingen er aftagende i stigningshastighed. Lastbilsalget Salget af nye lastbiler fortsætter sin fremgang Salget af nye lastbiler, >=16 ton, vendte i juli 2010 og er siden steget hver måned, i forhold til samme måned året før. Kun i september 2011 og april i år, er salget faldet. Lastbilsalget Varebiler Privat Erhverv Leasingdelen af erhvervssalget Leasing ,6% ,8% ,2% Privat 6 0,1% 7 0,1% 10 0,2% Erhverv ,4% ,7% ,1% Ny- brugtregistreringer på lastbiler >=16 ton første fire måneder, sammenlignet med perioden januar-april I årets første fire måneder har de fleste mærker haft fremgang. Af de store mærker kom Scania og Volvo bedst fra start i 2012, mens MAN og Mercedes-Benz er gået tilbage som de eneste. Markedsudvikling pr. mærke Nyregistrerede lastbiler >=16 ton På brugtmarkedet gik det totale salg frem med 2 pct. i forhold til samme periode i Modsat nyvognssalget blev den største mærkefremgang registreret hos MAN. Markedsudvikling pr. mærke Brugtregistrerede lastbiler >=16 ton fra året før Caetano % DAF % Iveco % MAN % Mercedes-Benz % Renault % Rosenbauer Scania % Volvo % Total % fra året før DAF % Iveco % MAN % Mercedes-Benz % Renault % Scania % Volvo % Øvrige % Total % Nyregistreringer Brugtregistreringer Nyregistreringer på lastbilsalget på 16 ton eller over faldt en del i april (20,3 pct. ift. april 2011). Men samlet set er salget steget med 6,1 pct. i årets 8

9 Eftermarkedet Vurderinger og forventninger Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om den faktiske udvikling, de havde oplevet de foregående tre måneder. Besvarelserne fra maj gælder månederne februar-april og februar besvarelserne gælder perioden november-januar. På eftermarkedet har de seneste tre måneder stået forholdsvis stille udviklingsmæssigt. Flere har oplevet uændrede forhold fra omsætningen (69 pct.), over beskæftigelsen (78 pct.) til salgspriserne (78 pct.). Tendens Eftermarkedet Vurdering af foregående 3 mdr. 100% 80% 60% 40% 20% 0% feb maj feb maj feb maj Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Større Uændret Mindre Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik Når der spørges til virksomhedernes forventninger til de kommende tre måneder (maj-juli), så ligner billedet meget det vi så i sidste Blitz med november tallene. 21 pct. forventer en stigning i omsætningen, mens flertallet på 63 pct. forventer en uændret omsætning. Forventning Eftermarkedet Forventning til kommende 3 mdr. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik Forventningerne til beskæftigelsen, ordrebeholdningen og salgspriserne er, at de vil forblive stort set uændrede de kommende måneder. Af de resterende besvarelser tror flere på en negativ udvikling end en positiv. Noget tyder altså på, at den optimisme der længe har eksisteret på eftermarkedet nu er aftagende og at også servicedelen forholder sig afventende. Med økonomien som den er, kan det være svært at forudse hvilken vej det vil gå de kommende måneder. Serviceaftaler Større Uændret Mindre Er der muligheder i serviceaftaler? Salgspriser Kundeservice er alfa og omega når det kommer til bilkøb. På et marked præget af stærk konkurrence mellem mærkerne, kan den gode kundeoplevelse være afgørende for hvem der får salget. Samtidig er denne gode oplevelse for kunden springbrættet til at opnå et loyalt forhold fremadrettet. Derfor er god kundeservice så pokkers vigtig. Hvor er det så at kunderne får den største merværdi? På service. 9

10 Bilens alder BILBRANCHEN JUNI 2012 Eftermarkedet er samtidig det ben af forretningsmodellen, hvor indtjeningen i dag er størst. Det kan der næppe være mange der er uenige i. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, når det netop er garanti og service, der skaber den største merværdi. KPMG International laver årligt en analyse af det internationale bilmarked, hvor ca. 200 ledere fra den internationale bilverden besvarer en række spørgsmål om markedet i dag og i fremtiden. I år blev de blandt andet bedt om at vurdere vigtigheden af en række ydelser, som skaber merværdi for kunden. Ud over service i selve salgsfasen samt finansieringsmuligheder, så var det især garanti og servicemuligheder i bilens levetid som respondenterne vægtede som vigtige - begge med 68 pct. I Danmark tilbyder mange forhandlere serviceaftaler eller -pakker til deres kunder. Prissætning og indhold i aftalerne varierer, men er som oftest baseret på en kalkule bygget på bilens alder, vurderet servicebehov ud fra en km anskuelse og for hvor over lang en periode aftalen tegnes. CEM Institute-Voxmeter har på vegne af Bilbranchen spurgt 811 danske bilejere til deres meninger om serviceaftaler. Vi bad bilejerne svare på spørgsmål om deres interesse for serviceaftaler i forhold til de udgifter de har, eller forventer at have, til service og reparationer. Ud af de adspurgte 811 bilejere havde 4,1 pct. allerede en serviceaftale, 12,3 pct. ville overveje at tegne en serviceaftale, 77,2 pct. var ikke interesseret og 6,4 pct. svarede ved ikke til spørgsmålet om hvorvidt en serviceaftale kunne have interesse for dem. De som havde svaret, at de ville overveje at tegne en serviceaftale, altså de12,3 pct., havde følgende aldersfordeling på bilen de ejer. Overvejer serviceaftale Ift. bilens alder Ved ikke >= % 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Kilde: CEM Institute Voxmeter og Bilbranchen Interessen for serviceaftaler er stærkest op til bilens 4. år, hvorefter den aftager. Dernæst så vi på hvorledes bilens købspris har indflydelse på hvorvidt serviceaftaler er interessante. Serviceaftale ift. bilens pris De som har en aftale og som overvejer Husker ikke >1 million Overvejer aftale Har aftale < % 5% 10% 15% 20% 25% Kilde: CEM Institute Voxmeter og Bilbranchen 10

11 Kr. pr. mdr. BILBRANCHEN JUNI 2012 Den største interesse for serviceaftaler findes blandt bilejere med biler i priskategorierne mellem og kr. Det skal dog tilføjes, at disse 5 prisklasser også svarer til 70,4 pct. af alle besvarelserne. De 12,3 pct. (antal=100) som ville overveje en serviceaftale blev spurgt hvor meget de evt. ville være villige til at betale for en sådan aftale pr. måned. Resultaterne ses af grafen nedenfor. Pris på serviceaftale De som overvejer at tegne en aftale Ved ikke Vil ikke svare > mænd end kvinder der overvejer en aftale (14,7 mod 9,8 pct.). At kunne tilbyde sine kunder attraktive serviceaftaler er uden tvivl noget som ville kunne tiltrække en del kunder. Vores analyse viser, at der er et utappet potentiale i markedet. Men spørgsmålet er hvad der skal til for at få flere til at tilkøbe aftalerne? Først og fremmest skal vi naturligvis have fokus på det ude i forretningerne. At vise kunderne fordelene ved en serviceaftale skal være lige så naturligt, som at diskutere mulighederne for ekstraudstyr. I den nuværende økonomiske situation, hvor forbrugerne føler sig usikre, bør muligheden for at sælge serviceaftaler, som jo netop giver bilkøberen tryghed, være ganske stor. Så det er bare med at komme i gang! udtaler Branchedirektør René Tønder Nielsen % 10% 20% 30% 40% Kilde: Kilde: CEM Institute Voxmeter og Bilbranchen Hele 37 pct. vil enten ikke svare eller ved ikke hvor meget de ville være villige til at betale. Dette er delvist et udtryk for, at det kan være svært at forholde sig til en fiktiv serviceaftale, hvor man ikke er helt sikker på det konkrete indhold. Men er også et udtryk for en manglende viden om serviceaftaler generelt. Endvidere er det langt fra alle bilejere, der har et nøjagtigt overblik over hvad deres bil egentlig har af vedligeholdelsesomkostninger. Det bemærkes, at der ikke er den store forskel på, om bilejerne er kvinder eller mænd. Lidt flere kvinder end mænd har allerede tegnet en serviceaftale (4,5 mod 3,6 pct.). Dog er der flere Det europæiske marked Salget i Europa har haft en tung opstart i 2012 Det er ikke just jubeleufori, der har tegnet salget for de første fire måneder af For EU15-landende er personbilsalget fortsat hårdt ramt i mange lande. Dette billede er fortsat ind i 2012, hvor tallene fra de første fire måneder i al sin tydelighed illustrerer et europæisk marked, som er presset til det yderste. Samlet set er EU15 salget faldet med 8,3 pct. i perioden januar-april 2012 ift. året før. Salget af personbiler er således gået tilbage i 10 ud af de 15 lande. Ikke overraskende ser vi mest markant tilbagegang i de lande hvor økonomien er mest presset, nemlig Portugal (-47 pct.), Italien (-20 pct.) og Grækenland (-39 pct.). Dog må det anses for bemærkelsesværdigt at Spanien kun har haft en nedgang på 7 pct. 11

12 Salg af personbiler i EU fra året før 2011 fra året før 2012 Kilde: ACEA Note: De mindre afvigelser i totalsalg for DK skyldes opgørelsestidspunktet. Også lastbilsalget i Europa er hårdt ramt. Ser vi igen på EU15-landende, har der været en tilbagegang på 3,8 pct. i de første fire måneder af På 9 ud af de 15 markeder er salget faldet gennem de første fire måneder. Salg af lastbiler >=16t i EU15 Kilde: ACEA (tal fra Italien og Luxemborg er estimater) Note: De mindre afvigelser i totalsalg for DK skyldes opgørelsestidspunktet. fra året før Østrig % % % Belgien % % % Danmark % % % Finland % % % Frankrig % % % Tyskland % % % Grækenland % % % Irland % % % Italien % % % Luxembourg % % % Holland % % % Portugal % % % Spanien % % % Sverige % % % UK % % % 2010 fra året før 2011 fra året før 2012 fra året før Østrig % % % Belgien % % % Danmark % % % Finland % % % Frankrig % % % Tyskland % % % Grækenland % % 39-67% Irland % % % Italien % % % Luxembourg % % 376-9% Holland % % % Portugal % % % Spanien % % % Sverige % % % UK % % % Et kort kig på 2011 regnskaberne Udsigt til rekordår for bilbranchen. Der er chance for, at bilforhandlerne i 2011 tangerer indtjeningsrekorden fra 2005 og der er endnu større sandsynlighed for, at bilimportørerne i 2011 slår deres historiske indtjeningsrekord Det er regnskabssæson for tiden og hvert år laver Dansk Brancheanalyse Aps en omfattende analyse af regnskaberne fra den danske bilbranche (de 403 største forhandlere). De første regnskaber er landet og her kommer Ole Egholm, ejer og direktør, med nogle af de iagttagelser han indtil videre har gjort sig ud fra de første 286 forhandlerregnskaber. De 286 forhandlere havde tjent 342 mio. kr. i 2011, svarende til en vækst på 13 pct. i forhold til I 2010 tjente de 403 største forhandlere i alt 432 mio. kr., tæt på brancherekorden fra 2005, der var på 481 mio. kr. Hvis de sidste 117 regnskaber, der endnu ikke er offentliggjort, viser samme tendens, bliver rekorden lige præcis slået for 2011, men jeg tvivler stadig på, om det lykkes siger Ole Egholm og fortsætter: Erfaringen viser nemlig, at regnskaber der indleveres lidt for sent også har nogle lidt ringere resultater, så mit umiddelbare bud er, at vi lander et sted imellem sidste års resultat på 432 mio. kr. og rekorden fra 2005 på 481 mio. kr. Vi er dog ikke sikre på noget endnu. Med så små marginer kan selv et enkelt forhandlerregnskab slå os uden for dette interval. Det endelige resultat foreligger først når næste analyse af bilbranchens økonomi forventes at udkomme til oktober. Det er dog mere sikkert, at bilimportørerne slår rekorden fra 2005 på 543 mio. kr. på bundlinjen. De blot 20 største bilimportører tjente i mio. kr., tæt på rekorden, og for 2011 har vi i skrivende stund kun regnskaber for 13 af de 20 importører. Disse 13 importører alene har tjent 479 mio. kr., svarende til en fremgang på næsten 12

13 39 pct. på bundlinjen. Så selv en moderat forventning for de 7 sidste vil formentlig sikre, at importørerne kommer op over 600 mio. kr. og dermed slår alle tidligere indtjeningsrekorder. Bilforhandlere havde alvorlig krise i 2008 og 2009, hvor forhandlerne tilsammen tabte 650 mio. kr. Her faldt antallet af nye solgte biler kraftigt, og alle måtte skære ind til benet. I 2010 begyndte markedet at vende tilbage, og forhandlerne kunne høste frugterne af udførte effektiviseringer. Stik imod de flestes forventninger var der nydelige vækstrater igen i Men selv i år som 2010 og 2011 ligger overskuddet per ansat for en bilforhandler kun på omkring kr , hvilket er nævneværdigt under de fleste andre erhverv, som analyseres af Dansk Brancheanalyse. imponerende, at importører og forhandlere alligevel lykkes med at tjene penge. Mange andre erhverv i Danmark er meget bedre til at brokke sig over deres urimelige forhold. De skulle prøve at arbejde i bilbranchen! afslutter Ole Egholm. Bilimportørernes overskud per ansat lå i 2010 på næsten kr Det der er imponerende her er, at der både findes lokale bilimportører og (udenlandske) fabriksejede importører. Begge steder er indtjeningen helt i særklasse, og vi kan derfor ikke tilnærmelsesvis beskylde nogle af de multinationale bilimportører for at undlade at tjene penge i Danmark, siger Ole Egholm, der understreger, at det altid er positivt, når virksomheder tjener penge bliver ingen dans på roser for bilforhandlerne. Regeringens seneste skatteudspil, L94, vil påvirke nybilsalget negativt. Ingen ved, hvad konsekvensen bliver for bilsalget, men det bliver med allerstørste sandsynlighed med pil nedad for resten af Før lovændringerne forventede branchen allerede et fald på 8,5 pct. i 2012, så selvom januar og februar har været positive måneder, så er mit bud også, at vi lander på noget, der er en tocifret nedtur for Og dermed vil det igen blive svært at tjene penge som bilforhandler i 2012 siger Ole Egholm. Salget af nye biler i Danmark svinger utroligt meget fra år til år, og lovgivningen omkring bilbeskatning ændres sådan cirka hvert eneste år. Når vi tillægger det faktum, at bilbranchen er en af landets mest beskattede erhverv, er det faktisk 13

14 Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vore medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer 4 gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent, vil du 4 gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i september Redaktion: René Tønder Nielsen Anni G. Skov Jørgensen Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk