Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune"

Transkript

1 Skole-virksomhedssamarbejde Guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune Guide er tilpasset Ikast-Brande Kommune efter Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings guide til skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen.

2 Kære Erhvervsleder I Ikast-Brande kommune har vi siden 2006 arbejdet med entreprenørskab som kommunalt projekt, kaldet Entreprenørskabsskolen, på tværs af grundskole og Ungdomsuddannelser. Entreprenørskabsskolen er et varigt og væsentligt kommunalt element ind i vores folkeskoler og ungdomsuddannelser i et tæt samarbejde med erhvervs-, kultur- og foreningslivet i kommunen. Formålet med Entreprenørskabsskolen er at udvikle en kultur i skolen, erhvervslivet, foreningslivet og familien, der gør det muligt at opfylde visionen om, at Ikast-Brande Kommune er stedet, hvor børn og unges læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. Vi ønsker, at kommunens børn og unge udvikler entreprenante kompetencer, der giver dem mod og handlekraft til at blive fremtidens kompetente medarbejdere. Et Samarbejdsforum, bestående af politikere, erhvervsfolk, lederrepræsentanter fra grundskole og ungdomsuddannelser samt repræsentanter fra Skoleafdelingen, arbejder for at skabe mulige samarbejdsflader mellem erhvervslivet og skoler/ ungdomsuddannelser samt igangsætter entreprenante kommunale tiltag på tværs af skoler. Gode råde om kontakt med skoler Tænk over, hvad I vil opnå med samarbejdet og hav fokus på dette, når I senere sætter mål for samarbejdet med skolen. Overvej, hvad I som virksomhed kan tilbyde, og hvad I vil investere i samarbejdet. Forsøg at være så konkret som muligt med det faglige område virksomheden kan bidrage med at vise eleverne. Find ud af, om der er medarbejdere i virksomheden, som er særlig engagerede eller motiverede for at samarbejde med skoler og elever. Kontakt skoler i lokalområdet og inviter lederne til et møde. Forventningsafstem med skolens ledelse og lærere om det konkrete samarbejde. Hvilken type af samarbejde har virksomheden og skolen interesse i at indgå i? Evaluer med lærerne og evt. eleverne, om målene med samarbejdet er nået, og om der er noget, som skal gøres anderledes, hvis I vil gentage eller udvide samarbejdet. VIL DU VIDE MERE OM SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE I IKAST-BRANDE KOMMUNE? Hvis du er blevet nysgerrig på skole-virksomhedssamarbejde og Entreprenørskabsskolen og du gerne vil vide mere, kan du finde flere informationer på og Desuden findes der vejledningsmateriale for virksomheder på 2 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 23

3 KONTAKT TIL SKOLERNE En del virksomheder bliver allerede kontaktet af skoler eller kommunale konsulenter om at indgå i et skole-virksomhedssamarbejde i takt med skolernes arbejde med at inddrage det omkringliggende samfund i undervisningen. Virksomheden kan også selv kontakte skoler i nærområdet for at etablere samarbejder. Det kan for eksempel ske ved at invitere skoleledere fra lokalområdet til et møde om perspektiver og muligheder for samarbejder. Virksomheden kan også henvende sig til skoleforvaltningen, som kan formidle kontakt til skoler og sikre koordinering af samarbejdet. Hvis du vil have mere information eller vil i kontakt med Skoleafdelingen i Ikast-Brande Kommune; Pædagogisk/administrativ konsulent, Lisbeth Mouritzen Skoleafdelingen Ikast-Brande Kommune Bellisvej Nørre Snede Telefon: Mail: Speeddating Speeddating er et eksempel på tiltag under Entreprenørskabsskolen og blev afholdt første gang i marts Konceptet var, at folkeskoler, friskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser i kommunen datede erhvervslivet. Formålet var, at skabe kontakt mellem virksomheder og skoler på kortest mulig tid, hvor mulige fremadrettede samarbejdsflader kunne afsøges til gavn for alle børn og unge i kommunen. 30 virksomheder og medarbejderrepræsentanter fra alle skoler/ ungdomsuddannelser var mødt op til to timers intens dating. Arrangementet var en stor succes, med megen energi og vil gentages i marts måned hvert år. Med denne guide ønsker vi at fortælle jer om: Hvorfor det er vigtigt, at I samarbejder med vores børn og unge i kommunen. Hvordan et samarbejde kan igangsættes Hvad samarbejdet kan indeholde Rigtig god læselyst! På Samarbejdsforummets vegne Annette Mosegaard 22 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 3

4 HVORDAN KOMMER MAN I GANG MED AT SAMARBEJDE MED EN SKOLE? Skole-virksomhedssamarbejde skal give merværdi for begge parter, således at virksomheden og skolen opnår noget sammen, som de ikke kunne skabe hver for sig. Det er værd at være opmærksom på, at erhvervslivet og skoleverdenen repræsenterer to forskellige kulturer. Det kommer blandt andet til udtryk i forskelle i møde- og aftalekulturer og forskellige planlægnings- og tidsperspektiver. Der kan således være forskellige forventninger til, hvordan møder aftales og gennemføres. Samtidig planlægger skolerne ofte undervisningsforløb og aktiviteter for et skoleår af gangen og kan derfor have en lang planlægningshorisont. Hvilken værdi kan entreprenørskabsskolen give områdets erhvervsliv? Ikast-Brande Kommune har gennem mange år været kendt for stor iværksætterlyst og entreprenørskab. Mange nye virksomheder er skabt på grundlag af evnen til at turde tænke anderledes, se muligheder hvor andre ikke gør det, ved at have et drive og en vilje til at få ting til at ske, samt at være dygtige købmænd. Mange virksomheder er skabt gennem den kultur og ånd, der har været i vort område. En kultur der primært blev båret gennem generationer og via relationer. Denne kultur er nu båret ind i uddannelsessystemet, hvor der skabes gode relationer mellem skolen og det omkringliggende samfund og dets erhvervsliv. I interaktionen mellem skolen og erhvervslivet opstår der måske pludselig en ny ide eller der afdækkes et behov, som kan være grundlaget for et nyt uprøvet forretningsområde. Kontakten giver alle typer elever et kendskab til erhvervslivet, og der åbnes måske en mulighed for en elev, som ikke synes bøger og uddannelse er det mest motiverende, men som er dygtig til et håndværk, eller som har evnen til at udvikle en forretningsmulighed. Christian Flensborg, Områdedirektør Den Jyske Sparekasse om skole-virksomhedssamarbejde 4 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 21

5 HVILKEN TYPE SAMARBEJDE PASSER BEDST TIL VIRKSOMHEDEN? Samarbejde med skoler vil kræve, at de involverede medarbejder bruger tid både til forberedelse og gennemførelse af samarbejdet. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet bakkes op på ledelsesniveau i virksomheden. En virksomhed, som overvejer at indgå i et samarbejde, kan med fordel overveje følgende: Hvad ønsker I at få ud af et eventuelt samarbejde? Hvor mange ressourcer har I lyst til og mulighed for at afsætte til samarbejdet? Hvad kan I tilbyde i forbindelse med undervisningen særlige faglige produktionsmetoder, faciliteter etc.? Et kortere og afgrænset samarbejde kan være en god måde at starte et skolevirksomhedssamarbejde på. På den måde kan det afprøves, om samarbejdet tilfører merværdi for både virksomhed og skole. Korte samarbejder giver mere fleksibilitet for virksomheden, fordi man ikke er forpligtet i lang tid ad gangen, men hvis man har mange forskellige samarbejder, kan der være stor udskiftning i lærere og elever. Et længerevarende samarbejde giver mere kontinuitet og mulighed for at samarbejde med den samme skole og eventuelt de samme elever og lærere over længere tid. Uanset typen af samarbejde bør det være forankret i en aftale om mål, omfang, parternes konkrete bidrag og ansvarsfordeling samt det forventede resultat af samarbejdet, herunder hvordan det skal evalueres. Desuden bør økonomi og finansiering aftales. Aftalen kan for eksempel være i form af en skriftlig aftale på ledelsesniveau. Hvad kan virksomheden få ud af at samarbejde med en skole? En virksomhed kan få stor værdi ud af at bidrage til, at børn og unge lærer mere, så kommende generationer af medarbejdere bliver dygtigere. Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det skal blandt andet ske gennem varieret og anvendelsesorienteret undervisning, hvor teori kobles til praksis, og hvor eleverne får mulighed for at lære i nye sammenhænge. Skolerne skal have fokus på, at elever lærer forskelligt og bliver motiveret på forskellige måder. En virksomhed kan medvirke til at styrke undervisningen i folkeskolen ved at skabe mere autentiske læringsmiljøer for eleverne. Det er inspirerende og motiverende for eleverne at opleve klasselokalets teori blive brugt i virkelighedsnære problemstillinger hos virksomheden. Det kan give eleverne mod og tillid til egne evner og større lyst til at arbejde med skolens fag. Virksomheden kan også bidrage til at skabe interesse for særlige uddannelser og faglige områder, når elever ser jobfunktioner og fagområder anvendt i praksis. Det giver eleverne troværdige billeder af hverdagen og opgaverne på en arbejdsplads, og det åbner elevernes øjne for uddannelses- og karrieremuligheder efter skolen. Det har været et frisk pust, at få de unge mennesker til at komme med forskellige bud på markedsføring, produktudvikling og på hvordan vi tiltrækker medarbejder til KMC. De er kommet med gode forlslag og input, som vi ikke lige havde tænkt på. Henrik Borum, CFO KMC om skolevirksomhedssamarbejde Et samarbejde med en skole kan desuden betyde, at virksomheden bliver positivt profileret i lokalsamfundet, fordi det signalerer engagement og åbenhed at åbne dørene for lokale elever. Læs mere om skole-virksomhedssamarbejde på hvor der er en side målrettet virksomheder. EMU.dk er en åben, gratis portal til undervisningsverden, der medvirker til at fremme samarbejde og videndeling om undervisning. 20 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 5

6 RelationsNetværket og virksomheder adopterer skoleklasser RelationsNetværket er et netværk for offentlige og private virksomheder. Formålet med netværket er at skabe bedre arbejdspladser med større trivsel og social ansvarlighed igennem relationer mellem mennesker og virksomheder. Formålet med RelationsNetværket er trefoldigt; private og offentlige virksomheder deltager i netværksgrupper og deler viden, erfaring mv., netværket fungerer som en rådgivnings- og konsulentdel, hvor virksomheder kan hente råd og vejledning, og RelationsNetværket tager initiativ til projekter om social ansvarlighed, som initiativet Virksomheder adopterer skoleklasser. RelationsNetværket arbejder stærkt på, at så mange skoler som muligt skal indgå partnerskaber med virksomheder, private eller offentlige. Mod en ydelse til RelationsNetværket, kan en skoleklasse indgå et partnerskab med en virksomhed. RelationsNetværket har på nuværende tidspunkt mere end 100 virksomhedsmedlemmer, og det er dette netværk RelationsNetværket benytter sig af, når de matcher en klasse med en virksomhed. RelationsNetværkets service består i alt det praktiske med hensyn til adoptionen, med undtagen af undervisningsindholdet, som i sidste ende er skolernes ansvar, i tæt samspil med virksomhederne. For mere information om RelationsNetværket eller Virksomheder adopterer skoleklasser, kontakt leder og Relationsskaber Karsten B. Vester på telefon eller på mail: 6 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 19

7 VIRKSOMHEDER ADOPTERER SKOLEKLASSER En virksomhed kan vælge at indgå i et længerevarende samarbejde med en skole. På den måde etablerer man kontinuerlige relationer og kontakter med skolen og følger den samme klasse og lærer gennem længere tid. En adoptionsordning mellem en klasse og en virksomhed er et tæt samarbejde, hvor virksomheden adopterer en klasse, eventuelt i flere år. I den tid, hvor adoptionen gælder, foregår der både aktiviteter på virksomheden og på skolen. Klassens lærere har således mulighed for at tænke virksomheden ind i forskellige fag, emner og undervisningssammenhænge, ligesom virksomheden kan indbyde klassen og lærerne og det pædagogiske personale til særlige arrangementer og præsentation af nye produkter eller metoder. Man går i skole for at lære noget, som man så kan bruge, når man bliver voksen. Elev i Ikast-Brande Kommune om skole-virksomhedssamarbejde GODE GRUNDE TIL AT SAMARBEJDE MED SKOLER Virksomheden bidrager til gøre undervisningen endnu bedre, så eleverne bliver dygtigere og mere motiverede for læring. Samarbejdet giver eleverne indblik i virksomhedens arbejdsopgaver, metoder og produkter og kan vise eleverne muligheden for uddannelse og fremtidig job inden for virksomhedens felt. Virksomheden får værdi af samarbejdet ved at få nye og unge blikke på virksomheden og dens produkter. Udfordringer kan løses af eleverne, som vil se med helt andre øjne på problemer og løsninger, end virksomheden er vant til. Virksomheden bliver kendt i lokalområdet af lærere, elever og deres forældre både for deres produkter og services, men også som arbejdsplads og bidragyder til den lokale udvikling. Det lokale rekrutteringsgrundlag for virksomheden styrkes. Samarbejdet kan bidrage til opfyldelse af virksomhedens CSRstrategi. Virksomhedens medarbejdere bliver motiverede og oplever glæde ved arbejdspladsen ved at fortælle om deres arbejde og uddannelsesbaggrund. International forskning viser, at der er positiv sammenhæng mellem, hvor mange gange elever i udskolingen besøger eller samarbejder med virksomheder, og deres tilknytning til arbejdsmarkedet som unge årige. Dr. Anthony Mann, 2012, The Educational and Employers Taskforce 18 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 7

8 HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Et skole-virksomhedssamarbejde er et formaliseret samarbejde mellem skole og virksomhed om undervisningen. I et skole-virksomhedssamarbejde er det lærerne og det pædagogiske personale på skolen, som har ansvaret for undervisningen. Det er vigtigt for succesen af et samarbejde, at virksomheden og læreren på et meget konkret niveau har aftalt, hvad det er, der skal ske i forbindelse med samarbejdet, og hvad eleverne skal lære. Der findes forskellige typer af samarbejder, som omfatter varierede formål, faglighed og organisering. Seks forskellige typer er illustreret i figuren. Der findes naturligvis også andre typer af skole-virksomhedssamarbejde, for eksempel samarbejder, der kombinerer en eller flere af typerne i figuren. Hvilken type, der vælges, afhænger af målet med samarbejdet. Omfanget af skolevirksomhedssamarbejde kan variere fra et mindre virksomhedsbesøg af et par timers varighed til en virksomheds adoption af en klasse i et treårigt forløb, hvor virksomheden samarbejder med en klasse eller skole flere gange om året. KOMPETENCEUDVIKLING AF LÆRERNE OG DET PÆDAGOGISKE PERSONALE Virksomheden kan tilbyde faglig opdatering eller nye kompetencer til lærere, fx i forbindelse med et samarbejde om undervisningen. Kompetenceudvikling af de involverede lærere kan også være et væsentligt formål med og resultat af skole-virksomhedssamarbejde. Kompetenceudviklingen kan tilrettelægges som kursusforløb, læringsdage eller møder. Der kan være fokus på, at lærerne og det pædagogiske personale bliver ajourført på faglige områder, får ny viden og inspiration i forhold til vejledning af eleverne om job- og uddannelsesmuligheder eller får idéer til undervisningen i innovation og entreprenørskab. Eksempel: Dalgasskolen inviterede KMC og BioMar A/S til en pædagogisk dag, hvor det overordnede tema var Entreprenørskabsskolen. Inden den pædagogiske dag mødtes skolens personale med virksomhederne. Her kom de med deres bud på hvilke fremtidige faglige kompetencer der er behov for og hvilke fag i skolen som skal vægtes højt. Efterfølgende blev der talt om hvad der er brug for i en landsby for at kunne blive bæredygtig, samt hvor eventuelle spændingsfelter er, som kan danne grundlag for skole-virksomhedssamarbejde? 8 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 17

9 PRAKTIKOPHOLD De seks samarbejdstyper fra figuren beskrives i det følgende. Praktikophold for elever på en virksomhed kan være kortere eller længere ophold på virksomheden, hvor elever indgår i funktioner eller løser opgaver, som ligner en rigtig jobfunktion. Praktikken er tilpasset elevernes faglighed og alder, og der er afsat tid til, at virksomheden følger eleverne tæt under opholdet. Et praktikophold kan være særligt relevant i forbindelse med elevernes afklaring af fremtidige uddannelses- og jobønsker. Udvikling af undervisningsforløb Eleverne får en idé om, at der er andre måder at lære på end bare undervisning på klassen. Uffe Bie, Formand for Økologisektionen i Landbrug og Fødevarer om skole-virksomhedssamarbejde Kompetenceudvikling af lærere Elever løser opgaver for virksomheden Skolevirksomhedssamarbejde Erhvervspraktik i Ikast-Brande Kommune 10. klasses centret (IUC) i kommunen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og lokale firmaer er i tæt samarbejde om at skabe erhvervspraktikpladser for unge. Praktikken omhandler alle former for praktik, og kan være fra én dags varighed og opefter, og skal som udgangspunkt tage afsæt i den unges uddannelsesplan. Praktikken skal være med til, at afklare den unges uddannelsesretning. Den tidsmæssige udstrækning på dagen aftales mellem virksomheden og den unge, og det samme gælder for periodens længde. Praktik som en del af inklusionstænkningen skal være med til, at skabe en hverdag for den unge, som giver den unge energi og lyst til, at gå i skole og på sigt uddanne sig, samt være med til at afdække vilkårene på arbejdsmarkedet, så den unge senere kan være i stand til at blive selvforsørgende. Virksomhed adopterer skole/klasse Praktikophold Virksomhedsbesøg 16 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 9

10 UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB Virksomheden bidrager sammen med skolen til udvikling af et afgrænset undervisningsforløb for at gøre undervisningen i faget mere virkelighedsnær og motiverende for eleverne. Virksomhedens rolle kan variere fra at bidrage til enkelte afgrænsede elementer i undervisningsforløbet til at stå for et samlet forløb. Vi har fået ud af det, at vi havde en sjov oplevelse. Vi fik noget god feedback Plus det, at vi måske har sået et frø hos nogle unge mennesker, som kommer op til overfladen og spirer. 9. klasserne på Ikast Vestre Skole samarbejdede med den lokale virksomhed Hollensen Energy: Opgaven bestod i at præsentere Hollensen Energy for gode råd og ideer til markedsføringen af deres biomasseanlæg. Under forløbet arbejdede eleverne med innovation, fremlæggelse og samarbejde alt sammen noget, der bliver efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked. Som en del af opgaven var 9. årgang i starten af forløbet på virksomhedsbesøg på Hollensen Energy, hvor de også fik set et af deres biomasseanlæg. Jens Ole Aagaard fra Hollensen Energu tog godt imod forlagene, som blandt andet indebar reklamefilm, slogans, Facebook-fansider og reklameparaplyer. Ideerne blev taget med hjem til videreudvikling. Michael Hedelund, adm. direktør og medejer Stensbjerg Totalbyg om skole-virksomhedssamarbejde Eksempler: 2. klasse på Ikast Nordre Skole og det lokale tømrerfirma Stensbjerg Totalbyg udviklede undervisningsforløbet Det gode frikvarter for alle, efter de havde mødt hinanden til Speeddating arrangeret af Entreprenørskabsskolen. Samarbejdet startede med, at Michael Hedelund og hans medarbejdere fra Stensbjerg Totalbyg holdt et oplæg om virksomheden og deres daglige arbejde. Herefter skulle eleverne bygge modeller af skaterramper og sæbekassebiler, som de mente ville medvirke til det gode frikvarter for alle. Modellerne blev skaleret op og bygget af materialer doneret af Stensbjerg Totalbyg. Da modellerne var færdige, blev de udstillet, og Michael og Stensbjerg Totalbyg kom tilbage og så elevernes arbejde og gav feedback. Stensbjerg Totalbyg donerede skaterramper og sæbekassebiler. Hele forløbet blev dokumenteret af eleverne med videoer og billeder. 10 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 15

11 VIRKSOMHEDSBESØG Foto: Henrik Ole Jensen, Herning Folkeblad Virksomhedsbesøg er et eller flere korte afgrænsede besøg på virksomheden fx som en del af et undervisningsforløb. Indholdet kan omfatte rundvisning og oplæg om virksomheden for at give eleverne indblik i virksomhedens produktionsmetoder og produkter. Eller eleverne kan løse opgaver for virksomheden, interviewe medarbejderne eller bruge virksomhedens lokaler eller faciliteter til at løse faglige opgaver. Idéudvikling, målrettethed, samarbejde. Børnene er begyndt at spekulere over, når man har en idé, så kan det blive til noget. Lærer på Ikast Nordre Skole om skole-virksomhedssamarbejde Eksempler: Ikast Vestre Skole havde et entreprenant forløb, hvor temaet var Et renere Ikast Vestre skoledistrikt. Forskellige klassetrin på Vestre Skole samarbejdede med virksomhederne Carnét, Claire, XL-byg, Statoil, Q8, Toyota, genbrugsbutikkerne på Møllegade, Løvbjerg, Ikast genbrugsplads og Ikast-Brande Kommune. Eleverne blev fordelt og var på besøg på virksomhederne i grupper. Efterfølgende gav grupperne forslag til, hvordan virksomheden kunne bidrage til et renere distrikt. Det havde ikke været muligt at komme med konkrete og brugbare løsningsforslag, hvis ikke eleverne havde fået et indgående indblik i virksomhederne deres dagligdag og hvordan de arbejder hvilket de fik ved at komme på virksomhedsbesøg. Et samarbejde mellem 6. årgang på Ikast Vestre Skole og Rådet for Sikker Trafik: Skolen tog kontakt til Rådet for Sikker Trafik i forbindelse med den obligatoriske cykelprøve i 6. klasse. Da Rådet for Sikker Trafik skulle til at udvikle en ny version af deres digitale undervisningsmateriale, var et samarbejde født. Rådet for Sikker Trafik lavede en videopræsentation, hvor eleverne fik stillet nogle opgaver. De skulle blandt andet udforme en sikker kortrute fra skole til hjem, gøre undervisningsmaterialet mere lokalt og inddrage af forældrene. Forløbet blev afrundet med, at eleverne skulle fremlægge deres input for repræsentanter fra Rådet for Sikker Trafik, skolelederen, 9. årgangs lærere og elever. Som opfølgning fik 6. årgang mulighed for at se det endelig resultat som de første i landet. Rådet for Sikker Trafik havde taget mange af elevernes ideer til sig og realiseret dem på deres nye hjemmeside. 14 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 11

12 ELEVER LØSER OPGAVER FOR VIRKSOMHEDER Virksomheden kan få input af eleverne til at få løst konkrete udfordringer eller problemer. Eleverne bliver stillet en eller flere opgaver med udfordringer, som de skal komme med løsningsforslag til. Opgaveløsning for en virksomhed kan være en del af et fagligt under visningsforløb sammen med virksomheden, eller den kan gennemføres som et element i skolens fagundervisning, for eksempel som en del af en konkurrence, hvor flere klasser/skoler konkurrerer om det bedste løsningsforslag. Eksempler: 5. årgang på Dalgasskolens samarbejde med BioMar A/S i anledningen af virksomhedens 50 års jubilæum. Eleverne startede med at komme på virksomheds- /inspirationsbesøg på BioMar, inden den konkrete opgave kunne begynde nemlig: Markedsføringen af BioMars 50 års jubilæum. Eleverne kom med 8 forslag til, hvordan jubilæet kunne synliggøres. Forslagene blev præsenteret for BioMars ledelse og resulterede i, at virksomheden iværksatte en produktion af elevernes forslag til emballage til fodersække for, at synliggøre virksomhedens jubilæum overfor deres samarbejdspartnere. Selve arbejdsprocessen har i den grad udvidet elevernes forståelse af, hvorledes en international virksomhed opererer. Det har samtidig givet dem en god oplevelse af at netop deres kreativitet er en kapacitet, som andre kan få glæde af. Lærer på Dalgasskolen om skole-virksomhedssamarbejde En 24 timers innovationscamp på Nørre Snede Skole for 7. årgang: Eleverne havde ét døgn til, at finde gode løsninger og ideer til fire lokale virksomheder: Den Lille Avis, Pølsevognen, Danske Stenhuggerier og Keldsen Group A/S. Virksomhederne havde i samarbejde med skolen udarbejdet nogle opgaver ud fra virksomhedernes reelle udfordringer. Dagen efter, at opgaven blev stillet, præsenterede eleverne deres ideer til virksomhederne, som efterfølgende gav feedback. Ingen ideer var ens. Nogle var store og visionære og andre var mere realiserbar her og nu. Alt i alt, var døgnet en succes både for elever og virksomheder, som fik en masse gode ideer og løsningsforslag. På Ejstrupholm Skole har elever løst en opgave for HD-byg på en 24 timers innovationscamp. Opgaven bestod i at finde løsninger på, hvordan HD-byg bedre kunne markedsføre sig indenfor erhverv, stalde og parcelhuse. Der kom et væld af gode ideer og et dommerpanel, bestående bl.a. Jens og Ian fra HD-byg udpegede en vinder, som blev inviteret til at hjælpe HD-byg og et reklamebureau med at opbygge en ny hjemmeside. 12 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 13

guide til virksomheder

guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune Kære Erhvervsleder I Ikast-Brande kommune har vi siden 2006 arbejdet med entreprenørskab som kommunalt projekt, kaldet Entreprenørskabsskolen,

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte

Læs mere

Skole-virksomhedssamarbejde

Skole-virksomhedssamarbejde Skole-virksomhedssamarbejde VERSION 1.0 Hjørringmodellen FORORD DEN ÅBNE SKOLE Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan samt styrke

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte Design: Deloitte Fotografi: Colourbox, Ulrik

Læs mere

Entreprenørskabsskolen

Entreprenørskabsskolen Entreprenørskabsskolen 2012 -Elever kan mere end du tror! www.entreprenoerskabsskolen.dk www.entreprenoerskabsskolen.dk Forord Entreprenørskabsskolen - et fyrtårn i Ikast-Brande Kommune Entreprenørskab

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Stedet hvor børns læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. Projektbeskrivelse

Stedet hvor børns læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. Projektbeskrivelse Stedet hvor børns læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst Projektbeskrivelse Ikast-Brande Kommune 2012-2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.2. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?...3

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne

Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne Samspil er igangsat af HORSENS ALLIANCEN og UDDANNELSESALLIANCEN.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Tilbud. Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. fra UEA centret UU København 2013 / 2014

Tilbud. Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. fra UEA centret UU København 2013 / 2014 Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Tilbud fra UEA centret UU København 2013 / 2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Korsgade 30, 2200 København N www.uu.kk.dk Trinmål Trinmål

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Temamøde 3 Den åbne skole

Temamøde 3 Den åbne skole Temamøde 3 Den åbne skole Program Velkomst og rammesætning v./caroline Hegelund, KL Oplæg om skolevirksomheds-samarbejde v./ konsulent i Københavns Kommune Thomas Geiker og lærer Henrik Vesterløkke, Sønderbro

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

En ny udskoling. udskoling 2014/15

En ny udskoling. udskoling 2014/15 En ny udskoling TemaLINJER udskoling 2014/15 En ny udskoling Efter sommerferien skal vi, på Jyllinge Skole, i gang med en ny måde at gå i udskolingen på. I det kommende skoleår tilbyder vi fire udskolingslinjer

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

- innovativ læring og dannelse

- innovativ læring og dannelse - innovativ læring og dannelse Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?... 3 2. Projektets formål...

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Skolen på job. - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune

Skolen på job. - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune Skolen på job - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune Skolen på job Materialet er udgivet af VIBORGegnens Erhvervsråd i samarbejde med Børn & Unge i Viborg Kommune. Bag

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen. NOTAT Oplæg til videreudvikling af samarbejde mellem skoler og fritidstilbud i Sørbymagle, Slots Bjergby, Flakkebjerg og Dalmose Center for Dagtilbud Maj-Britt Thy mathy@slagelse.dk 12. april 2015 Baggrund

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

SKØN SKOLE, sammen skaber vi gode Rammer for Læring + Trivsel Side 1

SKØN SKOLE, sammen skaber vi gode Rammer for Læring + Trivsel Side 1 SKØN SKOLE, sammen skaber vi gode Rammer for Læring + Trivsel Side 1 Vær med i Danmarks første og største initiativ for at få skønnere skoler! Alle forældre vil deres børns bedste. Men hvorfor accepterer

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL DCUM anbefaler, at elever inddrages ved indretningsmæssige ændringer. Medbestemmelse kan være med til at sikre ejerskab og øge elevernes lyst til at lære. På Præstø Skole

Læs mere

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING Konference Odense den 18. november 2015 INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING 1.- 6. klasse Skoleudvikling og innovationskultur v/ Elise Cramon skoleleder på Engbjergskolen vinder af Entrepreneurial

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Samordning og rådgivning

Samordning og rådgivning Side 1 af 5 Gentofte Centralbibliotek - Handlingsplan 2015 Vision Centralbibliotekernes vision er at styrke de muligheder, folkebibliotekerne har for at fungere og udvikle sig fagligt og ressourcemæssigt

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og foreninger

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og foreninger ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og foreninger Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Hvad med faciliteter? 8 Hvad med økonomien? 8

Læs mere

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling Udkast til en strategi for en GRØN GENERATION i Fredericia Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling Fredericia kommune oktober 2016 1 Strategi for en Grøn Generation i Fredericia

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

OPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK. Vi hjælper ledere, specialister og deres virksomheder med at udvikle sig gennem et fortroligt netværk.

OPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK. Vi hjælper ledere, specialister og deres virksomheder med at udvikle sig gennem et fortroligt netværk. OPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK Vi hjælper ledere, specialister og deres virksomheder med at udvikle sig gennem et fortroligt netværk. BLIV EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK EGN er din kilde til innovation,

Læs mere