Klimainitiativer i Forsikring & Pension hvorfor og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimainitiativer i Forsikring & Pension hvorfor og hvordan?"

Transkript

1 Klimainitiativer i Forsikring & Pension hvorfor NFT og 1/2008 hvordan? Klimainitiativer i Forsikring & Pension hvorfor og hvordan? af Jan V. Hansen Jan V. Hansen Klimaforandringer, der med stor sandsynlighed er menneskeskabte, er en global problemstilling, som forsikringsselskaber i især USA og UK har forholdt sig aktivt til i flere år. De senere års storme og kraftige skybrud i Danmark har kostet over 18 mia. kr. og berørt mange hundredetusinde virksomheder og husstande. Selv ved en meget ambitiøs og international koordineret indsats for at reducere udledningen af CO2 og andre klimagasser vil der ske betydelige ændringer i vores klima. Derfor handler klimapolitik både om at reducere udledningen af klimagasser og tilpasse samfundet til uundgåelige forandringer. Forsikrings- og livselskaber kan spille en vigtig rolle i forhold til begge aspekter af klimapolitikken. Aktuelle initiativer i Forsikring & Pension præsenteres. 1. Klimaforandringer og flere ekstreme vejrsituationer Hvis de seneste rapporter fra FN s klimapanel, IPCC, lægges til grund, er der belæg for klimaforandringer, som med stor sandsynlighed er menneskeskabte, jf. boks 1. I den seneste rapport fra november 2007 fremhæves, at konsekvenserne af opvarmningen ses allerede i dag, og at de forventes at blive mere alvorlige ved omkring 2 C over det førindustrielle temperaturniveau, jf. IPCC (2007). Opvarmningen ser kun ud til at kunne begrænses til 2-2,8 C ved en ambitiøs, hurtig og global CO2-reduktion. Derfor handler klimapolitik både om at reducere udledningen af klimagasser og om at tilpasse samfundet til uundgåelige forandringer. De senere år har budt på en række vejrrekorder både globalt og nationalt. 11 ud af 12 år i perioden hører til blandt de varmeste 12 år siden målingen af globale overfladetemperaturer tog sin start i 1850, jf. IPCC (2007). I Danmark har der været 11 vejrrekorder og tangeringer siden juli 2006, herunder de seks varmeste måneder og to vådeste måneder siden 1870 erne, jf. Jan V. Hansen er cand. oecon. og underdirektør i Forsikring & Pension. Han har tidligere arbejdet med samfundsøkonomiske udredningsopgaver i Finansministeriet, Det Økonomiske Råd og Velfærdskommissionen. Dele af artiklen er inspireret af fælles arbejde med underdirektør Peter Skjødt og underdirektør Torben W. Garne, begge Forsikring & Pension. Ansvaret er dog alene forfatterens. 17

2 Boks 1. FN s klimapanel,ipcc IPCC blev oprettet i 1988 af FN s særorganisationer for meteorologi (WMO) og miljø (UNEP) som opfølgning på Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid. Panelet har til opgave med passende mellemrum at sammenstille og vurdere den videnskabelige litteratur om klimaændringer, deres virkninger, samfundsøkonomiske aspekter samt muligheder for en tilpasning til eller afdæmpning af klimaændringer. IPPC foretager ikke egen forskning, men baserer hovedsageligt sine vurderinger på publiceret og kvalitetskontrolleret videnskabelig og teknisk litteratur. Den tredje Assessment Report fra 2001 vurderede, i) at nettoeffekten af menneskets klimapåvirkning næsten sikkert er en opvarmning, ii) at den globale opvarmning foregår hurtigere nu end tidligere observeret, iii) at det er meget sandsynligt, at det meste af den globale temperaturstigning siden midt i det 20 århundrede skyldes de menneskeskabte øgninger af drivhusgaskoncentrationerne. Fjerde rapport fra 2007 bygger på nye og opdaterede forskningsresultater siden tredje rapport. Tendensen er, at resultaterne er blevet mere robuste, og stort set alle resultater viser en mere alvorlig udvikling end tidligere. Et vigtigt aspekt af den globale opvarmning er flere ekstreme vejrsituationer, eksempelvis flere kraftige storme som følge af opvarmningen af oceanerne, jf. IPCC (2007) og Swiss Re (2006a). Konsekvenserne for forsikringsbranchen af de ekstreme vejrsituationer er større usikkerhed/variabilitet og større erstatninger. Andre regioner bliver langt hårdere ramt end Skandinavien, men på udvalgte områder bliver vores del af verden også påvirket. Eksempelvis viser beregninger på regionale klimamodeller, at de årlige erstatninger som følge af storme ventes at stige med hhv. 116 og 95 pct. i Danmark og Sverige frem til 2085, jf. Swiss Re (2006b). De senere års orkaner og kraftige skybrud i Danmark viser størrelsesordenen af de fremtidige udfordringer. Orkanen i december 1999 kostede forsikringsselskaberne 13,1 mia. kr. fordelt på skader. Stormen i januar 2005 kostede 4,2 mia. kr. fordelt på skader. Kraftige skybrud kostede i 2006 og 2007 hhv. 460 og 590 mio. kr. I Danmark er der hovedsageligt fokus på skadeområdet i forbindelse med klimaforandringer, men liv-aspektet er ikke uvæsentligt i andre lande. Den varme sommer i Europa i 2003 var årsag til mindst tidlige dødsfald. 2. Forsikrings rolle og vilkår ved ekstreme vejrsituationer Omkostningerne forbundet med ekstreme vejrsituationer bliver båret af forskellige grupper afhængig af, hvordan risikodelingen er organiseret: I de situationer, hvor forsikring dækker vejrrelaterede skader, vil omkostningerne blive båret af forsikringskollektivet, dvs. husholdninger og virksomheder med størst risiko betaler mest. Det giver sunde incitamenter til risikobegrænsning. I en række situationer er det ikke teknisk muligt at etablere forsikringsordninger, eller præmierne kan blive uacceptabelt høje ud fra sociale hensyn. I disse situationer kan etableres offentlige erstatningsordninger, hvor samfundet i form af skatteyderne garanterer for erstatningerne. Det betyder, at der ikke er nogen belønning for at undgå risici og ingen straf for at acceptere dem. Denne løsning kombineres derfor ofte med regulering i form af krav til forebyggelse eller selvrisiko mv. Hvis det hverken er muligt at etablere forsikringsløsninger eller offentlige løsninger, bæres omkostningerne af de husholdninger og virksomheder, der rammes af skader. Denne løsning kan have svære økonomiske konsekvenser for de berørte. Alle tre måder at organisere risikodeling på i forbindelse med ekstreme vejrsituationer findes i Danmark, jf. tabel 1: 18

3 Tabel 1. Risikodeling ved ekstreme vejrsituationer, aktører og deres mulige adfærd Begivenhed og Aktører og adfærd ordning i dag Forsikringsbranchen Det offentlige Kunderne Storm Forsikring Udvikle og prissætte produkter for forsikringsbare begivenheder Solvenskrav til selskaber skal afspejle risici Vedligeholde eksisterende bygninger Informere om og belønne forebyggelse Krav til bygningsstandarder Overveje placeringer af nye bygninger Give information om kendte risici og fremtidsscenarioer Give information om kendte risici og fremtids-scenarioer Voldsomt skybrud Forsikring Udvikle forsikringsvejrsmodel til selskaberne og kunderne, så mere ensartet sagsbehandling kan opnås. Brug den nye teknologi til at sørge for, at der er nedsivningsområder de rigtige steder Begrænse de befæstede arealer eller forsink overfladevand ved f.eks. nedsivningsanlæg. Investere mere i kloakker Sætte grænser for maksimal befæstningsgrad eller afstrømning Lad vandledningsafgift afspejle det befæstede areal. Stormflod og -fald Offentlig ordning administreret af branchen Varetager sekretariatet for Stormrådet. Har siden 1992 haft gennemsnitligt ca. 150 skader om året. Vinteren 2006/07 gav ca skader. Har igangsat udvalgsarbejde for at modernisere lovgivningen om Stormrådet. Forebyggelse på baggrund af erfaring med tidligere oversvømmelse Oversvømmelser fra søer og åer Ingen forsikring eller offentlig ordning i dag Få og dyre skader, derfor ikke forsikringsbart I udvalgsarbejde om stormflod overvejes, om der skal etableres offentlig ordning. Dræning og anden forebyggelse Indsivende vand sfa. terræn med forkert fald o.l. Ingen forsikring eller offentlig ordning i dag Informer om forsikringsvilkår og forebyggelse Krav til bygningsstandarder Vedligehold huset og forebyg skader 19

4 Skader som følge af storm og skybrud er forsikringsbare. Skader som følge af stormflod og stormfald er dækket af en offentlig ordning, der er administreret af Stormrådet, sekretariatsbetjent af Forsikring & Pension. Oversvømmelser fra søer og åer samt indsivende vand fra terræn er ikke forsikringsbare og vil heller ikke være omfattet af en offentlig ordning. Forsikring er generelt en vigtig budbringer om prisen på risiko. Det gælder også for omkostningerne ved ekstreme vejrsituationer. Problemstillingen kan ikke anskues fra en isoleret dansk synsvinkel. Genforsikringsselskaber er de første til at prissætte risikoen ud fra globale forhold typisk med udgangspunkt i teknisk og naturvidenskabeligt funderede modeller. Det gælder især risikoen ved storm. De økonomiske konsekvenser for danske selskaber kan være højere priser på genforsikring og forringede muligheder for genforsikring. De offentlige tilsynsmyndigheder kan reagere med krav til selskaberne om øgede solvenskrav. Alt i alt betyder dette, at forsikringspræmierne vil stige, fordi omkostningerne og erstatningerne stiger. Skader som følge af voldsomt skybrud har været jævnt stigende i flere år. Forsikringsmæssigt er der tale om voldsomt skybrud, når nedbøren er så kraftig, at utilstoppede, normalt konstruerede og vel vedligeholdte afløbssystemer ikke kan klare afledningen. Udtrykt i millimeter nedbør er kravene: mm regn i løbet af 24 timer eller 1 mm regn pr. minut. For at sikre en ensartet sagsbehandling vil branchen udvikle en forsikringsvejrsmodel, så det bliver muligt på et detaljeret geografisk niveau at afgøre, om betingelserne for voldsomt skybrud er opfyldt. Både det offentlige og forsikringstagerne kan imidlertid afbøde konsekvenserne af voldsomt skybrud. Kommunerne er ansvarlige for kloakkernes vedligeholdelse. Der er dokumentation for, at kloakkerne er dårligt vedligeholdte, og at de er underdimensionerede i forhold til de voldsommere nedbørsmængder, der med større sandsynlighed kan forventes i fremtiden. Det offentlige bør også overveje at regulere afstrømningen fra private parceller, f.eks. ved krav om nedsivningsanlæg, krav til maksimal befæstning og incitamentskorrekt vandledningsafgift, der afspejler den samlede mængde vand, som udledes i kloakken. Ved en stormflod forstås oversvømmelse på grund af ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm. Stormrådet opgør skader efter stormflod og udbetaler evt. erstatning. Ordningen finansieres af en afgift på 20 kr. på alle brandforsikringer. Forsikring & Pension varetager sekretariatsfunktionen for Stormrådet. Økonomi- og Erhvervsministeren har nedsat et udvalg, der skal modernisere lovgivningen for Stormrådet. Baggrunden herfor er, at Rådet siden 1992 i gennemsnit har haft 150 sager om året, men i beretningsåret 2006/ 2007 blev det største antal skader nogensinde anmeldt til Stormrådet. Omkring skader blev anmeldt for stormfloderne i november, januar og marts. Dette gav anledning til betydelige forsinkelser i sagsbehandlingen. Udvalget skal komme med forslag til smidiggørelse af sagsgangene. Udvalget skal ligeledes overveje, om der skal etableres en stormflodslignende ordning for oversvømmelser fra søer og åer, som ikke er dækket af nogen ordning i dag. 3. Konkrete klimainitiativer i Forsikring & Pension Internationalt har en række genforsikrings- og forsikringsselskaber samt deres brancheorganisationer forholdt sig aktivt til klimaproblematikken i flere år, jf. Mills og Lecomte (2006). Eksempler herpå er fremme af viden om forebyggelse, deltagelse i handel med 20

5 CO2-udslipstilladelser samt investering i forskning i løsninger på klimaforandringer. Internationale organisationer som Climate- Wise og Carbon Disclosure Project samler en række selskaber med tilknytning til branchen med det formål at skabe viden om udledning af drivhusgasser og om muligheder for at reducere miljøbelastningen og dens miljøkonsekvenser, jf. og Generelt kan man fastslå, at forsikrings- og livbranchens rolle i klimapolitikken kan være at udvikle løsninger, der øger samfundets evne til at tilpasse sig konsekvenserne af uforudsigeligt klima og mere generelt katastrofer, udvikle løsninger, der fremmer samfundets CO2-reduktionsmål, synliggøre risici og prissætte forsikringer, så præmierne så vidt som muligt afspejler risici, tilvejebringe information om vejr-betingede tab og stille dem til rådighed for f.eks. beslutningstagere og forskere. Forsikring & Pensions klimainitiativer bidrager både til at tilpasse samfundet til mere ekstreme vejrforhold og reducere udledningen af CO 2. Regeringen præsenterede i august 2007 sit udkast til en klimatilpasningsstrategi. Strategien omfatter en informationsindsats og koordinering af bl.a. forskningsindsatsen på området, der har til formål at sikre, at klimaændringerne fremover bliver tænkt ind i planlægning og udvikling, således at myndigheder, erhvervslivet og privatpersoner på det bedst mulige grundlag overvejer om og i givet fald hvordan og hvornår der skal tages højde for klimaændringerne. Strategien indeholder en beskrivelse af sårbarheden i de sektorer, hvor de fremtidige klimaændringer forventes at ville få en betydning. Eksempler på sådanne sektorer er kystforvaltning, byggeri og anlæg, vandforsyning, land- og skovbrug samt forsikring. Forsikring & Pension har tilkendegivet, at man støtter regeringens klimatilpasningsstrategi, og at den viden, som branchen har om risici knyttet til klimaforandringer, vil man stille til rådighed. En række af de projekter, som Forsikring & Pension har iværksat, understøtter konkret tilpasningsstrategien: Udvikling af forsikringsvejrsmodel, der kan bruges bl.a. til at fastslå, om der har været tale om voldsomt skybrud i et forholdsvist afgrænset geografisk område, jf. tabel 1. Modellen skal endvidere kunne give varsler om fremtidige voldsomme skybrud på samme detaljeringsniveau. Formålene er at sikre en korrekt skadesbehandling og give forsikringstagerne mulighed for at tage deres forholdsregler i forbindelse med forestående skybrud. I samarbejde med en landsdækkende TVkanal og dennes vejrtjeneste opbygges et katastrofeberedskab, der ved optræk til voldsomme klimabegivenheder kan kombinere vejrforudsigelserne med gode råd til skadeforebyggelse og begrænsning, generelle oplysninger om forsikringsdækninger, anmeldelse af skader osv. Bidrage til modernisering af stormflodsordningen, jf. tabel 1. Den nuværende stormflodsordning er ikke egnet til at håndtere meget store og/eller hyppige stormfloder, som det har været tilfældet i vinteren 2006/7. Økonomi- og Erhvervsministeren har derfor nedsat et udvalg med deltagelse af bl.a. Forsikring & Pension, der skal komme med forslag til smidiggørelse af ordningen. Indsamling af relevant statistik fra bl.a. selskaberne, der kan belyses klimaforandringernes indflydelse på forsikringserhvervet og samfundet i bred forstand. I forhold til at reducere udledningen af CO 2 har Forsikring & Pension iværksat to initiativer. 21

6 Som led i klimaetiske udfordringer kan branchen blive mødt med et samfundsmæssigt krav om, at man påtager sig sin del af ansvaret for at opføre sig miljømæssigt forsvarligt. For skadesforsikringsselskaberne kan dette udmønte sig ved, at selskabernes eget udslip af CO2 reduceres, men også ved, at skadesudbedringer foretages på en miljømæssig forsvarlig måde. Som led i et selvstændigt projekt om især pensionsbranchens aktive investorrolle og SRI (Socially Responsible Investments) kan overvejes, om pensionsopsparingen kan investeres mere miljømæssigt forsvarligt end i dag. Projektet handler både om at fastlægge retningslinjer for, hvilke investeringer der er grønne og om at måle miljøeffekten af disse investeringer. Sammenfattende om klimainitiativerne i Forsikring & Pension kan fastslås, at de i høj grad har til formål at påvirke husholdninger og virksomheders adfærd samt udmøntning af klimapolitik ved at stille relevant viden til rådighed. Endvidere bidrager branchen aktivt til at modernisere forsikringsvilkår og smidiggøre sagsgange, så de bedre passer til en virkelighed med mere uforudsigeligt vejr. Herved adskiller branchen sig fra den teknologiorienterede del af erhvervslivet, der kan levere CO2-reducerende teknologier. Pensionsselskaberne kan spille en indirekte rolle på dette område ved øget investering af pensionsopsparingen i grønne teknologier og i udvikling af sådanne teknologier. Pensionsopsparingen kan imidlertid også investeres i kloakker, da et underdimensioneret og dårligt vedligeholdt kloaknet bidrager til, at voldsomme skybrud udløser store skader som følge af oversvømmelser og opstigende kloakvand. Pensionsbranchen forvalter store midler, som skal anbringes langsigtet, så de matcher passiverne. Infrastrukturprojekter som kloakker, broer og jernbaneskinner kan give et stabilt afkast over mange år. På de rigtige betingelser kan der således være basis for et positivt match, hvor pensionssektoren medfinansierer infrastruktur og derigennem yder et vigtigt samfundsmæssigt bidrag, samtidig med at selskaberne sikrer et fornuftigt afkast til kunderne. Litteratur IPCC (2007): Climate change 2007: Synthesis report. Summary for policymakers, cf. ar4_syr_spm.pdf Mills, E. and E. Lecomte (2006): From risk to opportunity. How insurers can proactively and profitably manage climate change, cf. eetd.lbl.gov/emills/pubs/pdf/ Ceres_Insurance_Climate_Report_ pdf Swiss Re (2006a): Influence of global warming on tropical cyclones, hurricanes and typhoons, cf. 6f40be00455c7aacb22cba80a45d76a0- Climate_Change_Facts_A60736.pdf Swiss Re (2006b): The effects of climate change: Storm damages in Europe on the rise. Focus report, cf. resources/ 0e9e8a80455c7a86b1e4bb80a45d76a0- publ06_klimaveraenderung_en.pdf. 22

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Side 1 Konsekvenser af klimaændringer De samlede udgifter til klimabetingede skader i perioden 1999-2010 er formentligt tættere på 25

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

klimatilpasningsområdet

klimatilpasningsområdet Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Sommeren 2011 i Danmark blev meget våd. De tre sommermåneder viste sig med 321 mm at blive de næstvådeste siden

Læs mere

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne 24. november 2014 Kommissorium for Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne Baggrund Store dele af Danmark blev ramt af stormen Bodil den 5.-6. december 2013, der

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012 København under vann Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension Finansnæringens dag 27. marts 2012 I can see clearly now, the rain is gone, I can see all obstacles in my way. Johnny Nash Side 2 Hvad vil

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven.

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven. Regler pr. 24. februar 2011 Stormrådet Regler om erstatning i stormflods- og oversvømmelsessager 1 Indledning Ifølge 22, stk. 1, i lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, 2 stk. 4, i lov

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Alm Brand. Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen?

Alm Brand. Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen? Alm Brand Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen? Ejendomsforeningen Danmarks konference om skybrud den 8. juni 2016 Vejr begivenheder Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen? Vi

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk. Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk. Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker 11.06.2012 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010 1 Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010 2 Danmark Klimaskader har altid været et væsentligt element i skadeforsikring, da en stor

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Hvorfor er skybrud blevet interessant?

Hvorfor er skybrud blevet interessant? Hvorfor er skybrud blevet interessant? mm Derfor! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn 2011-9 % mere regn end på et normalt år - Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) - Den næst vådeste sommer

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Alm Brand. Klimaudviklingen. hvordan påvirker det forsikringen?

Alm Brand. Klimaudviklingen. hvordan påvirker det forsikringen? Alm Brand Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen? Debatmøde i Ejerboligforum 22. oktober 2015 Hvad har vi oplevet? Kraftigste storm dec. 1999 (ca. 13 mia. kr.) 2 storme i 2013 (ca. 4,2 mia.

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og fraflytning)

Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og fraflytning) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 138 Bilag 3 Offentligt (01) Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Danskernes holdning til klimaforandringer og forsikring

Danskernes holdning til klimaforandringer og forsikring MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Danskernes holdning til klimaforandringer og Astrid K. Rasmussen Amaliegade 1 1256 København K Telefon 33 43 55 www. ogpension.dk

Læs mere

Skybruds- og stormflodsskader

Skybruds- og stormflodsskader Skybruds- og stormflodsskader Torben Weiss Garne Forsikring & Pension Torben Weiss Garne Forsikring & Pension Hvem er Forsikring & Pension? Brancheorganisation for pensionskasser og forsikringsselskaber

Læs mere

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse Klimatilpasning En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Klimatilpasning Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter

Læs mere

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Sampension har siden 1929 genforsikret kommuners tjenestemandspensioner. Dengang hed vi Kommunernes

Læs mere

Klimatilpasning i Danmark

Klimatilpasning i Danmark Klimatilpasning i Danmark Den ubehagelige usikkerhed Informationsdag Clarion Hotel Olso Airport, Gardermoen Af Michael Quist Vejdirektoratet Regeringens udspil i forhold til klimatilpasning i Danmark Katalog

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Tilstanden i landets kloaksystemer

Tilstanden i landets kloaksystemer maj 2008 Tilstanden i landets kloaksystemer - om vedligeholdelse og fornyelse af det danske kloaknet Resumé Det danske kloaknet udgør et vigtigt fundament i den infrastruktur, der sikrer, at danske familier

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte

Læs mere

Megatrends i forhold til vandsektoren

Megatrends i forhold til vandsektoren Megatrends i forhold til vandsektoren Megatrends er stærke udviklingstendenser i samfundet. Tendenser, der er så kraftige, at de højst sandsynligt kommer til at påvirke mennesker, samfund, virksomheder

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

17-09-2009. Findes klimaænderinger?

17-09-2009. Findes klimaænderinger? Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald

Forslag. Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 126 Offentligt Fremsat den [ ] 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om stormflod og

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald

Forslag. Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2013-14 Fremsat den 26. februar 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter

Læs mere