SAMARBEJDSPROJEKTER og SAMARBEJDSMODELLER mellem KOMMUNER OG REGIONER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMARBEJDSPROJEKTER og SAMARBEJDSMODELLER mellem KOMMUNER OG REGIONER"

Transkript

1 SAMARBEJDSPROJEKTER og SAMARBEJDSMODELLER mellem KOMMUNER REGIONER

2 Forord Hvis borgerne, patienterne eller politikerne nationalt, som regionalt og lokalt ikke har indtryk af, at Danmark har et samarbejdende sundhedsvæsen så tager de fejl. Der samarbejdes meget, rigtig meget, mellem aktørerne i sundhedsvæsnet hospitaler, kommunerne og praksissektoren, herunder særligt almen praksis. Og samarbejdet udfoldes til stadighed inden for nye faglige, organisatoriske og teknologiske rammer. Sundhedsaftaler, forløbsprogrammer, teknologiske satsninger og støtteordninger, samt ikke mindst lokale samarbejdsstrukturer har gennem de seneste år hjulpet denne udvikling vældig godt på vej. Ideerne og engagementet blomstrer, særligt i det nære samarbejde. Men det er ikke det samme som at Danmark har et fuldstændigt sømløst sammenhængende sundhedsvæsen, at borgeren altid føler sig i centrum af patientforløbet, at vi har elimineret ressourcespild og fejl, eller at vi har optimeret kvaliteten i behandlingen. Vi er på vej mod Det hele sundhedsvæsen, men stadig langt fra i mål. Der er barrierer på vejen i form af manglende fælles visioner for indsatsen, forskellige kulturer, viden og kompetencer, økonomisk uhensigtsmæssige incitamenter, teknologiske platforme der ikke taler sammen men mest af alt mangler vi overblik og fælles prioritering af de modeller, metoder og indsatser, der bør satses på i stor skala. Vi skal have løftet samarbejdet mellem sundhedsvæsnets aktører fra at være lokalt forankrede pilotprojekter, til at være fuldt integreret i driften i de enkelte sektorer. Som et led i dette arbejde, har regionerne udarbejdet et samlet katalog over alle samarbejdsprojekter, der i dag udfolder sig mellem hospitaler, praksis og kommuner i morgen ser det sikkert lidt anderledes ud. For som sagt er området meget dynamisk og understøttes mange steder fra. Kataloget kan findes på Danske Regioners hjemmeside på Dette notat har til formål at samle de væsentligste samarbejdsmodeller og metoder, og præsentere dem i en koncentreret og til dels generaliseret form. Derudover er det ambitionen at give et overblik over de indsatsområder i det tværsektorielle samarbejde, hvor der etableres de fleste samarbejdsprojekter og antages at være det største potentiale for at forbedre det sammenhængende patientforløb. Notatet er en del af regionernes og Danske Regioners fælles arbejde om det hele sundhedsvæsen.

3 Det nye danmarkskort Sygehus REGIONAL KLINIK Kortet giver et overblik over placeringen af sygehuse, regionale klinikker, jordemoderkonsultationer samt eksisterende og planlagte sundhedsog akuthuse. REGIONAL KLINIK Regional klinik Sundheds- og akuthus Planlagt sundheds- og akuthus Jordemoderkonsultationer REGIONAL KLINIK

4 Samarbejdsmodeller og metoder Sundhedshuse Regionerne er i samarbejde med kommuner og praksissektor i gang med at udvikle og etablere sundheds- og akuthuse - nogen steder også kaldet sundhedshuse eller sundhedscentre over hele landet. Både de eksisterende huse og dem, der vil dukke op på Danmarkskortet de næste par år (se illustration på forrige side), er forskellige og indeholder en variation af tilbud alt efter de behov og muligheder, der er i lokalområdet. Som udgangspunkt indeholder husene en eller flere regionale funktioner. Det kan være ambulatoriefunktioner, røntgen, laboratorier, lægevagt, skadeklinik, akutbil, jordemoder, psykiatri m.v.. Husene omfatter også kommunale sundhedsfunktioner som genoptræning, forebyggelses- og livsstilstilbud, kronikertilbud og sygepleje. Husenes samler også ofte en række ydere fra praksissektoren. Det gælder både almen praksis, fysioterapeuter og andre private ydere. Endelige ses der eksempler på at patientforeninger rykker ind i de nye huse. Formålet med sundhedshusene er at tilvejebringe et sundhedstilbud til borgerne i nærområdet. Det er også at sikre en bedre behandling for patienterne gennem et organisatorisk og fagligt samarbejde på tværs af sektorer, tilbud og faggrupper. Husene kan også være med til at sikre en bedre ressourceudnyttelse på tværs af sektorerne. Behandling og samarbejde i patientens eget hjem På tværs af sektorer er der udviklet en lang række modeller for behandling og samarbejde i patientens eget hjem. Behandlingen i eget hjem kan foregå som behandling via udgående teams fra hospitalet. Behandling i eget hjem kan også foregå ved, at praktiserende læge eller kommunen varetager behandling og pleje i patientens eget hjem med eksempelvis rådgivning eller back up fra hospitalet. Behandlingen finder ofte sted ved, at medarbejdere fysisk er til stede i patientens hjem, men på flere områder er der udviklet telemedicinske ordninger Forløbskoordination Forløbskoordination har det formål at sikre sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer. Det handler i høj grad om at sikre, at patienten får den rette behandling på rette sted og til den rette tid, og at patienten samtidigt er tryg og velinformeret om behandling og forløb. Forløbskoordination er typisk en særlig udfordring i forbindelse med patienter med kronisk sygdom, fordi de ofte har mange og gentagne kontakter til sundhedsvæsenet. Ligeledes er der fokus på forløbskoordination i forbindelse med særligt sårbare patienter fx sårbare ældre medicinske patienter. Der er tale om patienter med komplekse sygdomsforløb, som både kan have behov for særlig støtte til at håndtere deres sygdom og hjælp til at navigere i sundhedssystemet. Der arbejdes med forløbskoordination på en række områder, og både forløbsprogrammer og sundhedsaftalerne er generelle værktøjer, som bliver anvendt med henblik på at skabe bedre koordinering af patientforløbene. Der er eksempelvis udarbejdet forløbsprogrammer for diabetes, KOL, på hjerteområdet samt lænde-ryg området. Ud over sundhedsaftaler og forløbsprogrammer er der udviklet en række modeller for forløbskoordination, som afprøves på tværs af regionale og kommunale tilbud. Eksempelvis forløbskoordinatorer, delestillinger, kommunale udskrivningskoordinatorer, fremskudt visitation, hvor kommunen allerede på hospitalet visiterer til indsatsen efter udskrivelsen mv. 4

5 Udviklings- og forskningssamarbejde Af sundhedsloven fremgår det, at regionerne har ansvaret for, at der udføres forskningsog udviklingsarbejde i regionen, mens kommunerne skal medvirke til denne forskning. Der er en øget opmærksomhed på behovet for, at regioner og kommuner i fællesskab etablerer et mere formaliseret udviklings- og forskningssamarbejde. Dette sker eksempelvis ved, at regionen i samarbejde med kommunerne etablerer en fælles finansieret forsknings- og udviklingsfond, som bidrager til forsknings- og udviklingsarbejde i det fælles kommunale-regionale opgavefelt. Samarbejde om elektronisk kommunikation og fælles data Elektronisk kommunikation på tværs af sektorer er en væsentlig forudsætning for et sammenhængende patientforløb. Der er derfor etableret et samarbejde om Medcomstandarder, som muliggør, at forskellige systemer og sektorer kan kommunikere med hinanden elektronisk. Herudover arbejdes der i regionerne og i samarbejde med kommuner og praksissektor med forskellige modeller for adgang til fælles data, som er indsamlet af de forskellige aktører på sundhedsområdet. Der arbejdes bl.a. på, at de praktiserende læger får et bedre overblik over den enkelte patients behandling og behandlingsresultater. Til brug for den praktiske planlægning af sundhedsindsatsen i regioner og kommuner, samt til forskning, samarbejder regioner og kommuner om udviklingen af såkaldte sundhedsprofiler. Hver region indsamler regelmæssigt oplysninger om befolkningens sundhed og trivsel. Denne viden kombineres med baggrundsviden om borgernes demografiske og socioøkonomiske forhold. Fælles videndeling og kompetenceudvikling Kompetenceudvikling og videndeling ved fælles læring er blevet en vigtig og nødvendig faktor i samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Der er gode erfaringer med, på tværs af sektorer, at afholde fælles konferencer, temadage mv. Endvidere er fælles skolebænk blevet en udbredt model i samarbejdet, hvor sundhedsprofessionelle fra alle sektorer modtager fælles undervisning og kompetenceudvikling. Der er generelt gode erfaringer med fælles undervisning, som samtidigt i sig selv kan medvirke til at skabe bedre overgange og sammenhænge, fordi de forskellige sundhedsaktører opnår et større kendskab til hinanden. I forhold til videndeling har regioner og kommuner har fået øget fokus på at inddrage hinanden i udviklingen og etableringen af nye funktioner. Dette sker eksempelvis i forbindelse med udviklingen af de nye sundhedshuse, hvor de kommunale og regionale aktører sundhedshuset har fokus på, at de enkelte funktioner skal passe ind i en helhed. Kommuner og regioner har desuden flere opgaver, som løbende ændres og hvor eksempelvis en opgave skal varetages af en anden sektor, og hvor opgaven samtidigt ændrer karakter. Her er der gode erfaringer med tidligt at inddrage alle parter i opbygningen af den nye indsats og dermed initiere faglig rådgivning på tværs af sektorer. 5

6 Samarbejde på administrativtog politisk niveau På politisk niveau er der i alle regioner nedsat et Sundhedskoordinationsudvalg, som består af repræsentanter for regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren. Sundhedskoordinationsudvalget understøtter det sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorer og bidrager til en positiv dialog sektorerne imellem. På administrativt niveau er der i alle regioner overordnede samarbejdsorganer, som på tværs af region, kommuner og praksissektor arbejder med mere strategiske elementer i udviklingen af det nære sundhedsvæsen og en bedre sammenhæng på tværs af sektorer. Men også i forbindelse med mere faglige områder er der på tværs af sektorer nedsat samarbejdsorganer, som udvikler nye modeller for samarbejde, der går på tværs af sektorer. Samtidigt er der etableret lokale samarbejdsstrukturer med fx et hospital og lokale kommuner, som udmønter de overordnede initiativer og udvikler lokalt tilpassede tværsektorielle løsninger. 6

7 De væsentligste samarbejdsområder I det følgende omtales en håndfuld af de områder hvor samarbejde mellem regioner og kommuner er mest udbredt og der gives konkrete eksempler på projekter. Den ældre medicinske patient En meget stor del af projekterne samler sig naturligt om indsatsen for den ældre medicinske patient, som i forvejen er i centrum for en meget stor del af aktiviteten i både den regionale og den kommunale del af sundhedsvæsenet. Projekterne fokuserer på mange delemner, men retter sig især mod forebyggelse af indlæggelse og genindlæggelse og samarbejde om udskrivning. Forebyggelse af indlæggelse foregår på mange forskellige måder og spænder fra fokuserede projekter om faldforebyggelse og ernæringsintervention til projekter der i bredere forstand er målrettet ældre med begyndende funktionsnedsættelse eller som er ved at udvikle kronisk sygdom. Alle regioner har udgående geriatriske teams som samarbejder med hjemmepleje og egen læge og mange steder har kommunerne akutteams støttet af praktiserende læger og sygehus. Mange regioner har indgået frivillige sundhedsaftaler om udvalgte patientgrupper, hvor bl.a. demens er adresseret over det meste af landet. Endelig har alle regioner etableret diagnostiske centre, hvor sygehusene arbejder tæt sammen med praktiserende læger om udredning af alvorligt syge patienter, tilrettelagt uden indlæggelse. Eksempel: Tidlig opsporing hos demente I Region Hovedstaden er der udarbejdet lommeguide til personale der arbejder med demente, for at sikre opmærksomhed på fysiske funktionsnedsættelser og begyndende sygdom. Guiden lægges på håndholdt computer til brug for kommunale medarbejdere og videreudvikles til at kunne bruges mere generelt til tidlig opsporing af sygdom. Alle regioner har erfaring med Følge hjem og Følge op ordninger. Målgrupperne blandt de ældre kan være lidt forskellige, og indholdet i ordningerne varierer en smule, men det er ordninger som allerede benyttes eller forventes udbredt, og hvor sygehus, praktiserende læge og den kommunale plejesektor samarbejder om patienter, der er i risiko for genindlæggelser. Mest udbredt er opfølgende hjemmebesøg, som er strukturerede besøg efter sygehusindlæggelse, hvor der ses på bl.a. medicin og funktionsevne i hjemmet. Følge hjem ordningerne har samme sigte som de opfølgende hjemmebesøg, men her er det hospitalspersonale og ikke egen læge der står for interventionen, nogen steder koordineret så man møder den kommunale hjemmepleje i hjemmet. Eksempel: Opfølgende hjemmebesøg I alle regioner er aftaler med kommuner og almen praksis om opfølgende hjemmebesøg. Hospitalet vil allerede under indlæggelsen tage stilling til, om patienten har behov for et opfølgende hjemmebesøg. Herefter vil praktiserende læge og den kommunale hjemmesygeplejerske besøge patienten få dage efter udskrivelsen. Patienten vil få mellem 1-3 besøg, hvor den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken i samarbejde vil vurdere og følge op på patientens situation, og aftale hvilken støtte, der i hverdagen er behov for. 7

8 Eksempel: Følgehjemordning I Region Hovedstaden følges svækkede, typisk ældre patienter, hjem efter udskrivelsen af hospitalspersonale, eventuelt i samarbejde med personale fra kommunen. Der er fokus på forhold af betydning for behandlingen, funktionen i eget hjem og gennemgang af medicinen. Er implementeret på alle regionens hospitaler fra 2010 og der nu ca hjemfølgninger. Et af hovedområderne for sundhedsaftalerne er samarbejde om indlæggelse og udskrivning. Også her er udbredelsen af projekter så omfattende, at der kan tales om et nationalt fokus. Projekterne understøtter de fælles beskrivelser af indlæggelses- og udskrivningsproces for forskellige patienttyper og det er efterhånden udbredt, at der er udskrivningskoordinatorer på sygehusene og at kommunale visitatorer har deres daglige gang på sygehusene. Det vinder desuden frem, at udskrivningerne understøttes af videokonferencer. Eksempel: Kommunale visitatorer Næstved Sygehus har et tæt samarbejde med Næstved og Vordingborg kommuner. Fra sidstnævnte er der så godt som dagligt besøg på sygehuset af kommunens visitator, hvor plan for relevante patienter drøftes og aftaler indgås. Eksempel: Samordningskoordinatorer Samtlige hospitaler har samordningskonsulenter i Region Hovedstaden. En række kommuner har desuden udskrivningskoordinatorer, der fast kommer på hospitalet. Endvidere samarbejdes der tæt med de kommunale visitatorer om at sikre hurtig udskrivning. Der gøres forsøg med videokonferencer for at effektivisere udskrivningsdialogen. Sikker kommunikation er en af hovednøglerne til at forbedre patientforløbene på tværs af sektorerne. På grundlag af det udbyggede MedComsamarbejde, er der etableret et system med systematiske meddelelser mellem sygehus egen læge og mellem sygehus og kommune i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Eksempel: Elektronisk kommunikation Elektronisk kommunikation i form af indlæggelses- og udskrivningsadvier mellem hospital og kommuner er på plads i Region Midtjylland. Derudover er der sket en fordobling af sendte og modtagne korrespondancebreve og en firdobling af afsendte genoptræningsplaner. Der arbejdes på plejeforløbsplaner, melding om færdigbehandling og udskrivningsrapport samt elektroniske henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud. Psykiatriske patienter Både inden for børne- og ungepsykiatrien og i voksenpsykiatrien er der mange samarbejdsprojekter på tværs mellem sektorerne. Der er en meget stor brede i, hvad der arbejdes med, men tidlig opsporing af psykisk sygdom hos børn, forskellige boformer, opsøgende arbejde og håndtering af misbrug er eksempler på gennemgående emner på tværs af regionerne. Eksempel: Den trygge Vej Børne- og ungdomspsykiatrien og Kolding kommune udvikler en ny samarbejdsmodel ved mistanke om psykiatrisk problemstilling hos børn. Modellen introducerer bl.a. det tværsektorielle Barnets Team, der, i samarbejde med forældrene, står for koordineret udredning og behandling. 8

9 Overgangen mellem hospitalsbehandling og en mere normal tilværelse er målet for mange projekter landet over og har været et samarbejdsområde i mange år. Eksempel: Halfway House Der arbejdes på at etablere et Halfway House i Region Nordjylland, som er målrettet svært syge psykiatriske patienter, der er færdigbehandlede i psykiatrisk indlæggelsesregi. Det er et samarbejdsprojekt mellem behandlingspsykiatrien og samtlige kommuner og formålet er, at hjælpe borgere med helt særlige og meget svære sociale og psykiatriske problemstillinger fra en tilværelse som indlagt til borger i samfundet. Hertil kommer, at der også er fokus på somatiske lidelser, som let kan overses hos psykiatriske patienter, og der arbejdes med forskellige former for Shared Care modeller, der kan involvere kommunen, praktiserende læge og psykiatrien. Shared care er en samlebetegnelse for flere forskellige samarbejdsmodeller, som alle bygger på en tydelig og aftalt opgavefordeling/ansvar mellem de involverede parter. Behandlingen er i centrum for samarbejdet, men samarbejdet kan efter behov også involvere en bredere indsats. Samarbejdsmodellen er mest udbredt mellem psykiatrien og almen praksis fx med mobilteams, hvor psykiatriske sygeplejersker yder hurtig observation og behandling i eget hjem efter henvisning fra praktiserende læge. Eksempel: Collaborative care På det psykiatriske område arbejdes der på at igangsætte et projekt med den såkaldte Collaborativ care-model. Indsatsen omfatter bl.a. en care-manager (fx sygeplejerske) med psykiatrisk erfaring og ansættelse i psykiatrien, som skal bidrage med en aktiv og kvalificeret opfølgning af psykiatriske patienter i almen praksis. Care-manageren skal i samarbejde med praktiserende læge og pårørende udvikle optimale behandlingsforløb for den enkelte patient. Care-manageren skal følge op på behandlingen og samtidigt hjælpe patienten med at blive bedre til selv at klare hverdagen. Care-manageren skal også sørge for samarbejde og dialog med arbejdsmarkedsområdet, uddannelsesinstitutioner eller anden støtte (misbrugscenter, hjemmepleje mv.), hvis der er behov herfor. Samtidigt vil ordningen tilbyde en bedre rådgivning af de praktiserende læger. Graviditet og barsel Arbejdsdelingen mellem jordemoder, egen læge, kommune og sygehusbaserede tilbud i forbindelse med graviditet og barsel betyder også, at der pågår en del projekter, som er målrettet den sårbare gravide eller familie, rådgivning af unge familier der venter barn og f.eks. overvægtige gravide. Eksempel: Sårbare gravide I Region Syddanmark er der etableret et samarbejde mellem jordemoder og den kommunale sundhedspleje i projekt Klar til Barn hvor sundhedsplejersker deltager i fødsels- og forældreforberedelse. Der samarbejdes med alle kommuner om udvalgte sårbare gravide. 9

10 Hertil kommer de mere traditionelle samarbejdsområder som fødselsforberedelse og amning samt de regionale familieambulatorier. Eksempel: Familieambulatorierne Et samarbejde som findes i alle regioner. Ambulatorierne samarbejder med alle kommuner om specialiseret forebyggende og behandlende svangre omsorg for gravide med tidligere eller aktuelt alkohol- eller stofmisbrug. Indsatsen omfatter også den gravides partner og efter fødslen følges barnet frem til skolealderen. Forebyggelse Forebyggelse og sundhedsfremme er overvejende en kommunal opgave, men regionen har ansvar for at understøtte kommunerne med viden og metoder og har også ansvar for den patientrettede forebyggelse. Inden for dette felt foregår der en del fælles metodeudvikling forankret i projekter der ud over region og kommune også kan inddrage forskningsinstitutioner. Grundlaget er typisk de sundhedsprofiler, som alle regioner udarbejder og samarbejdet kan være forankret på en forskningsinstitution, bl.a. som Ph.d. Eksempel: Sundhedsprofil Region Nordjylland har et løbende samarbejde med kommunerne om opfølgning på sundhedsprofilen. Kommunerne kan bestille specielle analyser og regionale konsulenter kan i et vist omfang formidle oplæg i kommunalt regi. Eksempel: Folkesundheden i Midten Der er etableret en forskningsplatform i Region Midtjylland hvor universitet, region og kommuner samarbejder om forsknings- og udviklingsprojekter. Formålet er at sikre, at udviklingsarbejdet og uddannelse af personale foregår på et højt fagligt niveau. Et væsentligt samarbejdsområde, der sigter på konkret at forebygge forværring af sygdom hos især kronisk syge patienter, er patientuddannelser. Her har alle regioner initiativer i gang i samarbejde med kommunerne, typisk på de områder, hvor der i de seneste år er implementeret forløbsprogrammer: KOL, hjertesygdom, diabetes, skizofreni mv. Eksempel: Patientuddannelser Region og kommuner har en fælles vision om at styrke patientuddannelserne gennem et mere ensartet koncept i Region Sjælland. Regionen udbyder nu et pædagogisk redskabskursus til de sundhedsfaglige medarbejdere der forestår patientuddannelser og der er udarbejdet modulopbyggede patientuddannelser som er klar til udrulning og afløsning af de meget forskelligartede aktiviteter, der i dag tilbydes. Sårbehandlig, AK-behandling og behandling af infektioner Ud over de bredere grupper, der er omtalt ovenfor, som involverer mange patienter og borgere, er der også mange projekter, som er mere fokuseret. Her omtales 3 områder som går igen i alle regioner. 10

11 Alle regioner har telemedicinske projekter om behandling af forskellige typer af sår. Ved at fremsende billeddokumentation kan hjemmesygeplejen konsultere sygehusambulatorier og såreksperter direkte og på kort tid og dermed undgå at borgeren skal på sygehus. Det er også muligt at forkorte en indlæggelse og i stedet lave telemedicins kontrol i eget hjem. Telemedicinsk AK behandling har efterhånden også vundet udbredelse og muliggør at en række patienter kan undgå hyppige ambulatoriebesøg. Tilbuddet udbredes ved at samarbejde med hjemmesygeplejen, så patienter der ikke selv kan forestå måling mv. får støtte til det i hjemmet eller på plejecenter. Endelig har alle regioner en samarbejdsorganisation der involverer sygehus, almen praksis og kommuner om forebyggelse og bekæmpelse af multiresistente bakterier (MRSA). Typisk er der en regional enhed som koordinerer og forestår information og undervisning samt rådgivning af kommunalt personale, mens behandling foregår i et samarbejde mellem sygehus og egen læge. Eksempel: Hjemmemonitorering Der er igangsat en række telemedicinske projekter, hvor patienter med kronisk sygdom i eget hjem foretager en række helbredsmålinger, som sendes til sundhedsfaglige medarbejdere, der kan reagere på eventuelle udfald. Dette sker eksempelvis på KOL-området. Eksempel: Telemedicinsk sårvurdering Telemedicin mellem sundhedsfaglige medarbejdere på tværs af sektorer betyder, at patienten kan blive behandlet i eget hjem. Der er fx gode erfaringer med sårbehandling i eget hjem, hvor den kommunale hjemmesygeplejerske tager et billede af såret med sin smartphone og sender billede samt egne observationer af såret til hospitalet. Specialister på hospitalet vurderer såret og skriver tilbage til hjemmesygeplejersken om fx nye anvisninger på hvordan såret skal behandles. 11

12 Dampfærgevej 22 Postboks København Ø T F E

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober 2011 Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Krav til sundhedsaftaler Der skal som minimum indgås sundhedsaftaler vedr.: Indlæggelse og udskrivningsforløb Genoptræning Behandlingsredskaber

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Temaer for mit oplæg:

Temaer for mit oplæg: Indsatser for den ældre medicinske patient Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og regionsrådsmedlem Anders Kühnau www.regionmidtjylland.dk Temaer for mit oplæg: Hvad kendetegner sundhedsvæsenet i

Læs mere

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland 5. februar 2013 Torben Gaarskær 1 Kommunerne sætter dagsordenen 5. februar 2013 Torben Gaarskær 2 Det nære sundhedsvæsen Ambitiøst udviklingsprojekt

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015)

Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015) Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen -2018 (27. marts ) (rev. 8. juni ) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN HELSINGØR KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Helsingør Kommune

Læs mere

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: 4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012

Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Forretningsudvalgets møde den 9. oktober 2012 Bilag til meddelelser Meddelelse nr. 21.01 Meddelelse nr. 21.02 Meddelelse nr. 21.04 Meddelelse nr. 21.05 Meddelelse nr. 21.06 Meddelelse nr. 21.10 Meddelelse

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Den nære psykiatri i Midtjylland

Den nære psykiatri i Midtjylland Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger

Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger Leder af forebyggelse og visitation Anne Marie Folmann, Helsingør Kommune Vicedirektør Bente Drachmann Jørgensen, Helsingør

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Læsø Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Læsø Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Læsø Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Læsø Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Morsø Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Morsø Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Morsø Kommune og Region Nordjylland Morsø Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Morsø Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal For perioden frem til og med 2. kvartal 2018 Hvilke indsatser forventes at lande hvornår i DAS og Samordningsudvalgene - Sundhedsn 2015-2018 Opdateret 07.09.2017 Indsats 6 Nye samarbejdsformer Udvælge

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 sammen om sundhed

Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 sammen om sundhed , Sygehusudvalg D i s t r i k t 1 N o r d j y l l a n d Gitte Funch khlite8@gmail.com Ole Guldberg- guldberg@dadlnet Ann Hjarbæk ahjarbaek@gmail.com Flemming Toftedahi-Olesen Flemming@ft-o.dk Torben Pedersen

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-

Læs mere

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2 INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Ældre Sagens Sygehusudvalg

Ældre Sagens Sygehusudvalg Ældre Sagens Sygehusudvalg - INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER Indhold 3 Udfordringer for ældre patienter 3 Ældre Sagens lokale indsats på sundhedsområdet 4 Hvordan har vi organiseret indsatsen? 8

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere