Henrik. Vi har de seneste to år brugt en del tid på at redegøre for de store problemer, det giver os, at vi ikke må. Dias 3.

Transkript

1 Åbning af Plantekongres Aktuelle udfordringer på Planteavlsområdet Ved formand for Landsudvalget for Planteavl, gdr. Høegh og Direktør Pedersen DLBR, Landscentret, Planteproduktion 2 Foto: Inger Bertelsen Velkommen til Landsplanteavlsmøde og Plantekongres 2007 Plantekongressens protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim kunne desværre ikke være til stede her i år. Derfor er det mig, der har æren af at åbne Plantekongres Det er mig en overordentlig stor glæde at byde så mange mennesker velkommen til denne plantekongres, og her i første omgang til landsudvalgets årsmøde Landsplanteavlsmødet. Til dette møde er der tilmeldt mere end 1250 personer, og det samlede antal deltagere i kongressen bliver over 1800 personer. Det er mere end 225 flere end sidste år. Vi tager det som en klar tilkendegivelse af, at vi har gjort det rigtige ved at gå sammen med Danmarks JordbrugsForskning og andre fagområder om en kongres med et sandt overflødighedshorn af foredrag og diskussioner om emner relateret til markbruget. Kongressen kan også byde på Årsmødet for kartofler, og som noget nyt Frøsektionens årsmøde. Vi er sikre på, at vi alle sammen vil få et par særdeles udbytterige dage. Det er på en lidt blandet baggrund, vi holder årets møde. På grund af en langt fra optimal nedbørsfordeling har høsten i 2006 været den dårligste siden 1993, men heldigvis har vi i dag priser på vore produkter, som er 10 til 50 procent højere end sidste år. De mindste prisstigninger har vi på hvede, og de største på maltbyg. Rapsen ligger et sted derimellem.

2 3 Kl Formiddagens program Aktuelle udfordringer påp planteavlsområdet DJF i Århus Universitet Frokost i Koncertsalen og Teaterkælderen Den acceptable tærskel t for landbrugets miljøpåvirkning v. miljøminister minister Connie Hedegaard Afgang til eftermiddagens sessioner, der begynder præcis kl. 13. Om dagens program: Vi har en masse spændende ting i gang, som vi vil fortælle jer om i vores beretning, og mange af emnerne vil blive behandlet mere grundigt i løbet af de kommende 1½ dage. Efter Pedersens og mit indlæg vil prodekan Søren Mikkelsen fortælle, hvilken betydning det får for planteavlen, at Danmarks Jordbrugsforskning nu er Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet ved Århus Universitet. Den sidste indleder på dette års Landsplanteavlsmøde er Miljøminister Connie Hedegaard. På grund af ministermøde hér til morgen, kan hun først være hér lidt over 12, så vi skal spise frokost allerede kl for at vi kan være hér tilbage igen og høre Miljøministeren, når hun går på podiet kl Jeg vil opfordre til, at I tænker over eventuelle spørgsmål, hvis der skulle være et emne undervejs, hvor I vælger at holde lav profil. Skriv dem ned og stil dem til os. Enten ved at sende de nedskrevne spørgsmål herop eller ved at stille spørgsmålet til en omvandrende mikrofon. Der kommer folk rundt og samler sedlerne ind, og der kommer folk med mikrofonerne. 4 Udfordringer Vi vil de kommende tre kvarter give et rids af de muligheder og udfordringer vi ser i dansk planteavl og komme med eksempler på, hvordan forskning, forsøg og rådgivning bidrager til at udvikle dansk planteavl. Vi vil bl.a. komme ind på markkampagnen, plantebeskyttelse, næringsstoffer, produktudvikling, miljøet og bioenergien. Vores mål er at kunne give jer inspiration og viden, så I kan sætte jer nogle mål for jeres arbejde med planteproduktionen. Uden mål véd man ikke, hvor man skal hen, og hvis man ikke sørger for at få fulgt op på dem, ved man heller ikke, om man når derhen!!!!!!! vil fortælle om aktiviteter, som foregår inden for planteavlsområdet i Dansk Landbrugsrådgivning, og jeg vil tage mig af den mere politiske del. Vi har de seneste to år brugt en del tid på at redegøre for de store problemer, det giver os, at vi ikke må

3 tilføre alt det kvælstof, afgrøderne har behov for, og at pesticidhandlingsplanens målsætning er særdeles problematisk. Vi vil ikke bruge kostbar kongrestid på at gentage disse udsagn i år. Men jeg kan forsikre for, at vi fortsat arbejder energisk for ad politisk vej og med tungtvejende faglige argumenter - at få reglerne gjort mere fornuftige. Dagen i dag er en faglig dag, og dér vil vi koncentrere os om muligheder, perspektiver og udfordringer frem for problemer. Mange af os har en tendens til at se fremtiden i nutidens spejl. Dermed kommer vi nemt til at bruge for mange kræfter på at ærgre os eller skælde ud. Vi kan i stedet vælge at tro på, at det er muligt at få stor indflydelse på fremtiden. Det skal vi gøre ved at sætte os nogle mål og gå efter dem. Det gør den proaktive. 5 Den reaktive Klimaforandringerne kan f.eks. ses ud fra forskellige synsvinkler. Den reaktive siger: Når klimaet bliver varmere, får vi en masse problemer med sygdomme i vores afgrøder, tørke om sommeren og oversvømmelser om efteråret. Det bliver ikke rart. 6 Den proaktive Den proaktive siger. Det varmere klima giver mig mulighed for at ændre sædskiftet, og jeg kan tjene penge på helt andre aktiviteter end i dag. Måske jeg skulle overveje at dyrke lidt vin? Som landmænd og rådgivere har vi brug for at være proaktive - at kunne se og skabe fremtiden for bedrifterne. Vi skal sætte os nogle klare mål og sørge for, at vi når dem så kan vi få succes. Vi kommer senere ind på proaktive landmænd og rådgivere.

4 7 Når jeg tænker proaktivt, ser jeg for mig, at afgrøderne om få år ikke længere står og mangler kvælstof. Miljøministeren, Fødevareministeren og alle de andre politikere har indset, at det var helt hen i skoven at forsøge at mindske kvælstofudvaskningen ved at tvinge landmændene til at sulte afgrøderne. De har nu forstået, at det ikke kan hænge sammen med et globaliseret marked. Som landmænd ser vi frem til de muligheder, vi dermed får. Vi kan igen høste afgrøder med et højt indhold af protein og dermed konkurrere med vore udenlandske kollegaer om at sælge højværdiprodukter både til konsum og til vores husdyr. Til gengæld har vi i et tæt samarbejde med myndighederne taget de mest sårbare arealer ud af drift. Der er ingen tvivl om, at planteavlens rammevilkår er afgørende for de fremtidige perspektiver. Jeg vil dog her begrænse snakken om emnet - også fordi miljøminister Connie Hedegaard kommer ind på det senere. 8 Markkampagnen Markkampagnen er et eksempel på, at der kan ske ting og sager, hvis vi sætter os nogle mål for fremtiden og går efter dem. I kender sikkert allerede Markkampagnens slogan om at tjene 500 kr. ekstra pr. ha, og nogle af jer har måske hyret en produktionsrådgiver til at hjælpe jer med at samle plovmænd i marken. Hvad er det egentlig for noget produktionsrådgivning? Det handler om, at planteavlskonsulenten følger den enkelte landmand tæt. Konsulenten besøger landmanden flere gange i løbet af vækstperioden og sammen diskuterer de, hvad der skal ske i marken, og de evaluerer løbende resultatene af indsatsen. Produktionsrådgivning handler om at sætte nogle mål, at beslutte, hvilke tiltag der skal gøres, og ikke mindst at følge op på og lære af de opnåede resultater.

5 9 10 Stort potentiale Undersøgelse hos LandboSjælland 30 bedrifter undersøgt Resultat: Alle kan tjene 500 kr. pr. ha Hver 2. kan tjene 1000 kr. pr. ha Hver 4. kan tjene 2000 kr. pr. ha Tegning af lystfisker Vi véd, at Markbrug Mod nye mål er et tilbud, som mange landmænd vil kunne tjene rigtig mange penge ved at tage imod. Der er foretaget en nøjere vurdering af 30 ejendomme på Vestsjælland. Det skønnes, at de alle vil kunne tjene 500 kroner pr ha, hver anden kan tjene det dobbelte, og hver fjerde kan tjene det firedobbelte, altså 2000 kroner pr. ha. Den samlede fortjeneste er effekten af en række forskellige tiltag, lige fra besparelser på maskinkontoen til godt købmandskab. En væsentlig del af det er godt håndværk, f.eks. når man skal etablere sin afgrøde og rettidighed, når man skal foretage plantebeskyttelse m.v. Som vi senere vil komme ind på, har vi nu en række beslutningsstøtteværktøjer, man kan gøre brug af. F.eks. kan man få tilsendt en SMS, når der i éns geografiske område er optræk til tabvoldende angreb af visse skadegørere i den sort, man dyrker. For at kunne planlægge rigtigt både på kort og lang sigt er det nødvendigt at kende de opnåede udbytter. Mange landmænd vågner brat, hvis de får foretaget en reel opgørelse af det opnåede udbytte. Det er sjældent så stort, som man har gået og regnet med. : Hvad med dig,. Har du også tendens til at overvurdere dine udbytter? Grafik: Lone Sommer Vi leverer halvdelen af høsten direkte til grovvaren, så på de arealer har vi en god udbytteregistrering. Men udbyttet fra de øvrige arealer, som oplagres på planlager, er noget mere usikkert bestemt. Vi anvender afgasset gylle på 2/3 af vores jorde, og virkningen er helt sikkert forskellig fra mark til mark. En forskel vi bare ikke får registreret. Derfor er en brovægt på ønskelisten, også fordi den kan bruges til flere andre leverancer til og fra gården.

6 11 Næringsstofferne Næringsstofferne er et stort emne for landbruget og i rådgivningstjenesten. I tidens løb er der udviklet en række værktøjer, som kan bruges til at optimere tilførslen af gødning. Et af disse værktøjer er kvælstofprognosen. 12 Kvælstofprognosen 2006 I 2006 forudsagde kvælstofprognosen, at vi skulle tilføre væsentligt mindre kvælstof end i et normalt år. På lerjord hele 20 kg kvælstof mindre pr ha. Der var tydeligvis en vis skepsis i landmandskredse med hensyn til, om det nu kunne passe. Men: Årets mange forsøg har vist, at kvælstofprognosen var rigtig. 13 Hold på kvælstoffet! Med underoptimale kvælstofkvoter koster en negativ kvælstofprognose landmændene noget, men det tab er langt mindre end fortjenesten i år med en positiv prognose. Man kan sige, at prognosen nedsætter tabet som følge af de af politikerne reducerede normer. Uden den ville tabet have været langt større end de mere end 600 millioner på år, vi har beregnet det til. Det fremadrettede og proaktive, om man vil, består i at opnå et optimalt udbytte ved en lille kvælstofudvaskning. Derfor er det et vigtigt indsatsområde at fastholde kvælstoffet i jorden frem for at det vaskes ud af rodzonen i form af nitrat. Det er derfor interessant at fokusere på de ting, som foregår i marken om efteråret. Hér kan vi i princippet minimere udvaskningen af kvælstof på to måder. Dels kan vi sørge for, at der vokser afgrøder, som kan optage det kvælstof, som frigøres om efteråret. Dels skal vi undgå at rode for meget i jorden. Derved reducerer vi omsætningen af organisk stof i jorden og mindsker mængden af nitrat, som kan udvaskes. Men det er jo i vintersæd, vi høster de største udbytter, og i vintersæden er det vanskeligt at have efterafgrøder, som kan opsamle kvælstoffet. Hvordan tackler vi det problem,?

7 Vi arbejder på flere fronter: Det ideelle ville være at få vintersæden til at optage meget kvælstof om efteråret. Vi er i gang med at screene en række sorter for deres evne til at optage kvælstof om efteråret. Den anden mulighed er at så mellemafgrøder. Vi har været i gang med at afprøve forskellige. På billedet kan I se, hvordan det gik, da vi såede gul sennep samtidig med hvede. Hveden blev fuldstændig udkonkurreret af den aggressive sennep. Man kan sige, at operationen lykkedes, men patienten døde. En sådan ekstrem handling er den grænseoverskridende del af forsøg på at finde en mulighed for at have efterafgrøder også i sædskifter med stor andel af vintersæd. 14 Startgødning med stor virkning På mange husdyrbrug er der overskud af fosfor. Derfor arbejder vi på at udvikle nye metoder, som med en beskeden mængde fosfor kan sikre majsen den hurtige start, der under danske klimaforhold er nødvendig for at opnå et stort udbytte af god kvalitet I 2006 har vi opnået lovende resultater med tilførsel af bare 3 5 kg fosfor pr ha, men der skal flere års forsøg til, før vi kan drage en endelig konklusion. Hvis resultaterne holder, vil det gøre det lidt nemmere for kvægbrugere at udvide produktionen. Den nye godkendelsesordning for husdyrbrug stiller nemlig meget strenge krav til fosforbalancen. 15 Afbrænding af husdyrgødning Problematikken omkring næringsstoffer er i høj grad knyttet til husdyrgødning. Landscentret har opgjort, at 2 3 pct. af den samlede gyllemængde i dag separeres, så udnyttelsen og anvendelsen af husdyrgødningen har stor opmærksomhed i vores erhverv. Det er nu tilladt at afbrænde husdyrgødning dog er der stadig nogle begrænsninger omkring afgifter og krav til forbrændingstemperatur. Perspektivet er, at husdyrproducenter ved udvidelser kan slippe for at skulle købe mere jord eller at indgå flere gylleaftaler for at kunne udnytte

8 husdyrgødningen. Efter afbrændingen af den faste del af den separerede husdyrgødning, har man kun den tynde del af husdyrgødningen tilbage. Den har en næringsstofsammensætning, som passer fint til afgrødernes behov, specielt hvis jordens fosforindhold er højt i forvejen, og i årets forsøg har der været en stor kvælstofeffekt af denne gødningstype. I 2007 skal vi blandt andet have fundet ud af, hvordan vi sikrer afgrøderne svovl nok, når vi fuldgødsker med væskefraktionen. Miljømæssigt vil afbrænding af husdyrgødning være en gevinst. Under afbrændingen forsvinder ca. 25% af kvælstoffet, men det er som frit kvælstof, som ikke skader miljøet. Resten af kvælstoffet bliver tilbage i den tynde fraktion. Der dannes endvidere mere energi, end der bruges til processen. Der er store perspektiver i denne form for energileverance. Vi sparer CO 2 Vi løser fosforproblemer Vi øger N udnyttelsen og reducerer dermed nitratudvaskningen Og vi reducerer lugten. Det er disse kombinationer vi bør gå efter i fremtiden. Jeg tror, at flere muligheder er på vej. 16 Nedfældning af gylle Nedfældning af gylle til vinterhvede kunne give mange fordele, men er endnu ikke slået an. For tiden arbejdes der på at nedfælde gyllen i plantefri striber i afgrøden. Foto: Torkild Birkmose 2006 har vi haft forsøg, hvor afstanden mellem hver tredje sårække er øget til 20 cm. I disse hvedefri striber har vi nedfældet gylle med en lodretstående tand. Ideen er, at gyllen herved kan nedfældes effektivt uden at afgrøden skades. Samtidig kan den dækkes helt med jord, så ammoniakfordampning og lugt reduceres til et minimum. Vi har bare ikke fået højere udbytte end ved det traditionelle koncept for nedfældning i vinterhvede. Men proteinindholdet har været 0,5 procentenheder større ved nedfældning end ved slangeudlægning.

9 17 Vandrammedirektivet I 2007 vil vi arbejde videre med at optimere afstanden mellem sårækkerne, nedfældertandens udformning og nedfælderdybde. Vi leder således fortsat efter den bedste opskrift på, hvordan vi gør nedfældning økonomisk attraktiv også i vintersæd. Udvikling, innovation og nytænkning er forudsætningen for at nå målet, og det er vigtigt, at producenterne af udbringningsudstyr tænker på samme måde. Bl.a. skal de gøre det muligt at udnytte GPS til styring af nedfælderen mellem kornrækkerne. Når vi har fundet den optimale nedfældningsmetode, skal vi efterfølgende have løst problemet med større strukturskade ved nedfældning end ved slangeudlægning. Stor arbejdsbredde vil være en forudsætning for, at det kan lykkes. Høegh Næringsstoffer og miljøet er to sider af samme sag, så vi fortsætter med miljøet. Myndighederne skal i gang med at lave vandplaner, så Danmark kan opfylde Vandrammedirektivet. Der vil blive lagt loft over, hvor meget kvælstof og fosfor, der må komme frem til beskyttede søer og kystnære farvande. I 2006 har vi øvet os på at implementere Vandrammedirektivet i udvalgte geografiske områder. Vi tager det jo som en given ting, at danskere fortsat ønsker at Danmark generelt skal være et landbrugsland. Derfor er det nødvendigt med en konstruktiv dialog mellem landbruget og myndighederne. Det er vigtigt både ved implementeringen af Vandrammedirektivet og i relation til den netop vedtagne godkendelsesordning for husdyrbrug -, at der bliver mulighed for at vælge mellem alle de metoder, der kan bidrage til at opfylde de mål, der bliver sat. En metode, som er velegnet et sted, kan meget nemt være en forkert metode at anvende et andet sted.

10 18 Dialog er vejen frem To parter kommer tættest på optimale løsninger ved at gå i dialog og tale om tingene. Det gælder også, når de to parter er myndighederne og landbruget. Der er opnået gode erfaringer i så henseende i et projekt om Ringkøbing Fjord og i projektet: Agwaplan, som omfatter tre oplande i Østjylland. Tiden tillader ikke, at vi kommer nærmere ind på disse projekter på dette møde, men både på denne kongres og ved andre møder samt på Internettet kan man få detaljeret information om dem. Det er utrolig vigtigt, at vi engagerer os i indførelsen af Vandrammedirektivet og Natura Det er nu, vi kan få indflydelse. Fra 22. juni 2007 har vi idéfasen, og det er der, vi skal være parate til at komme frem med vores tanker, ønsker og ideer. Kommer vi først på banen i 2008 er toget kørt, og det vil være småting, vi kan ændre. Vi kan tilbyde foreningerne besøg af et rejsehold bestående af miljømedarbejdere fra Dansk Landbrug og Landscentret. De kan informere jer om mulighederne og hjælpe jer med ideer til indsatser for de oplande, som ligger i jeres område. 19 Naboen går godt nok til den! Ja, han må have råd til det! Spark til dosen Fra næringsstofferne til et andet stort emne i planteproduktionen plantebeskyttelse. Syv landmænd sagde i 2006 ja til at stille op til et forsøg i stor skala. De skulle være med til at vise, at en målrettet indsats på planteværnsområdet kan reducere forbruget af pesticider, og at nogle danske landmænd kan give dosen et spark nedad. Vi kaldte projektet Spark til dosen. Denne illustration stammer fra en pjece om projektet. Tegneren stiller spørgsmålstegn ved om det betaler sig at sprøjte så meget, som naboen her, der både har sprøjtet på kryds og tværs. De syv landmænd satte sig et mål et proaktivt mål - og handlede i forhold til målet. Flere gange i løbet af vækstsæsonen tog de en tur rundt i marken med deres planteavlskonsulent. Der blev holdt øje med ukrudtet, så de kunne bruge de rigtige midler i lav dosering. Det samme med svampe og skadedyr. Målet har været at optimere indsatsen, dvs. sprøjte så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt.

11 Effekten skulle måles på to måder: Var der styr på ukrudt, svampe og skadedyr? Faldt behandlingsindekset? 20 Behandlingsindeks Sådan gik det på de syv demobrug 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Behandlingsindeks og måltal på demonstrationslandbrug Bedrift BI i 2006 Måltal 2009 Her ser I behandlingsindeks og måltal for hver af de 7 bedrifter. Måltallet for 2009 er det tal, den enkelte bedrift i princippet vil skulle stræbe efter som gennemsnit for indsatsen over en årrække, hvis målet i pesticidplanen skal nås. De enkelte bedrifters måltal er vist som røde søjler. En blå søjler viser det behandlingsindeks, den pågældende landmand kom op på i Måltallene er bestemt af afgrødesammensætningen på de enkelte bedrifter. Tre bedrifter har ligget under deres måltal, tre har ligget over og én har ligget meget over. Husk, at alle syv har sat fokus på en målrettet indsats for at gøre det optimalt. Så hvorfor den store forskel mellem bedrifterne? Lad os kigge lidt nærmere på et par af bedrifterne. Først nummer 1, hvor det lykkedes at komme under måltallet og derefter nr. 4 hvor det ikke lykkedes. Nogle sidder nok og tænker: Hvorfor omtaler han ikke ejendom nr. 7, der på trods af intensiv konsulentrådgivning ligger meget langt over måltallet. Svaret er: Der er tale om en lidt atypisk bedrift med reduceret jordbearbejdning og alvorlige problemer med græsukrudt. Et interessant tilfælde, som bestemt ikke er enestående, men for ikke at få skyld for at male en vis mand på væggen, omtaler vi den ikke yderligere i dag. 21 Behandlingsindeks 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Under måltallet Svinebrug med hvede, vinterbyg, vinterraps, byg og havre Ukrudt Svampe Skadedyr BI 2006 Måltal 2009 Bedriften her ligger i Midt-vestjylland og har et alsidigt sædskifte med vinterhvede, vinterbyg, vinterraps, vårbygbyg og havre. På grund af noget varierende jordbundsforhold er ukrudt en udfordring. Især græsukrudt er et problem, hvilket også afspejler sig i behandlingsindekset. I Midt-vestjylland er der sjældent problemer med bladlus, så BI for skadedyr er kun belastet med en sprøjtning mod glimmerbøsser. Vækstregulering har ikke været aktuelt i mange år. Konsulenten overvejede at anbefale sprøjtning mod knoldbægersvamp, men det blev opgivet, da det regnede så meget i perioden, at der ikke kunne køres.

12 22 Behandlingsindeks 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Over måltallet Svinebrug med frøavl og sukkerroer Og nu et eksempel på en bedrift, hvor det ikke lykkedes at komme under måltallet. Landmanden her har et svinebrug, og satser meget på frøavl. Han dyrker i alt 11 forskellige afgrøder. Ukrudtsbestanden er meget forskellig fra mark til mark. Ukrudt Svampe Skadedyr Vækstregulering BI 2006 Måltal 2009 For at minimere problemerne med græsukrudt, har han et alsidigt sædskifte. Som det ses, er det lykkedes at ramme måltallet med hensyn til indsatsen mod ukrudt. Han har endda et lavt behandlingsindeks i roerne på trods af, at der er hundepersille. Det skyldes bl.a., at han har en god timing for sprøjtningerne. BI for svampemidler ligger over måltallet. Det var meget fugtigt, da rapsen stod i blomst, så den blev sprøjtet mod knoldbægersvamp. BI for skadedyrsmidler ligger også over måltallet. - Der er ikke noget med feriesprøjtninger mod bladlus! - Nej, det er især sprøjtning mod snudebiller i hvidkløver og bladrandbiller i udlægsmarken, der tæller her. Vækstregulering er ikke foretaget i korn, men i rødsvingel og strandsvingel. Det har i de seneste års forsøg givet rigtig god betaling, men det vidste man ikke, da måltallene blev fastsat for flere år siden. De syv landmænd her har modtaget meget rådgivning fra deres rådgivere. Der er virkeligt gjort noget ud af at sprøjte afgrøderne efter behov. Alligevel nåede kun de tre af dem målet og fik deres behandlingsindeks under måltallet. Måltallet på 1,7 i behandlingshyppighed er derfor med den nuværende teknologi og viden endog meget ambitiøst. Det vil jeg komme tilbage til.

13 23 Indsats mod kartoffelskimmel (Springes over i den mundtlige præsentation) I dansk planteavl er der én sygdom, som volder os ganske særlige problemer, og denne sygdom bidrager uforholdsmæssigt meget til behandlingsindekset. Det er kartoffelskimmel, som i 2006 gav alvorlige problemer. Det er normalt en god nyhed, når priserne stiger. Prisen på spisekartofler er steget ca. 100 procent siden sidste år - til ca. 170 kr./ 100 kg. Desværre skyldes det, at vi i 2006 har haft alvorlige kvalitetsproblemer i kartofler, især pga. det fugtige vejr og de høje temperaturer i august, som skabte optimale betingelser for skimmel og bakterieinfektioner. Skimmelsvampen har ændret sig og angriber nu mere aggressivt end tidligere, og det er en kendsgerning, at forbruget af svampemidler til kartofler stiger. Det er en ringe trøst, at det ikke bare er i Danmark, vi slås med kartoffelskimmel. Vores sydlige naboer har både flere midler til rådighed og sprøjter endnu mere intensivt. Der er således er stort behov for, at vi blive bedre til at bekæmpe kartoffelskimmel. Kartoffelskimmel kan kun bekæmpes forebyggende, men vi tror på, at vi kan komme længere med de beskyttelsesmidler, vi har til rådighed i Danmark. Vi skal derfor fortsætte udviklingen af et beslutningsstøttesystem, så vi bliver endnu bedre til at forudsige risikoen for skimmelangreb ud fra vejrprognoserne. Og det er vigtigt, at alle parter avlerne, rådgiverne og forskerne - er med, når vi udvikler værktøjet.

14 24 Foto: Karen Lindahl Frugt uden sprøjterester Danske forbrugere forventer, at dansk frugt og grønt er så godt som fri for sprøjterester. Vi har længe ligget lavere end udlandet, og vi skal gøre alt for at opretholde dette image. I 2005, hvor de seneste tal stammer fra, blev der imidlertid fundet pesticidrester i ca. 66 procent af den danske frugt. Kun 1 procent var dog over grænseværdien. Men lige meget, hvordan vi vender det, er mængden af frugt, som indeholder pesticidrester stigende. Vi vil arbejde på at vende denne udvikling. Vi vil nu undersøge nærmere, hvordan forskellige behandlingsstrategier påvirker indholdet af pesticidrester i frugten. Vi vil konkret bede avlerne give os fuldmagt til at hente deres analyseresultater fra Fødevarestyrelsen. Vi vil herefter kontakte avlerne for at afdække deres behandlingsstrategi. Hvilke behandlinger giver anledning til påvisning af rester, og hvilke behandlinger giver ingen rester? Især de sidste er jo interessante - det er hos dem, der først og fremmest er noget at lære. 25 Punktkildeforurening kan undgås (Springes over i den mundtlige præsentation) Vi skal omgås pesticiderne med stor omtanke. Myndighederne kunne i 1980 erne og 90 erne rapportere om en række tilfælde, hvor man fandt døde smådyr, fisk eller ørreder i ofte flere km vandløb. Årsagen var næsten altid den samme: En landmand havde gjort sprøjten ren på en vaskeplads, hvorfra sprøjtemiddelresterne kunne løbe direkte gennem afløb til et vandløb. Fra vores rådgivning om punktkilder ved vi, at det stadig kan forekomme. Det er helt unødvendigt, at det skal være sådan det er skader, vi meget nemt kan undgå. Er der en rest sprøjtemiddel tilbage i tanken, skal den fortyndes og sprøjtes ud i afgrøden. Så forurener vi ikke vandløbene. Faktisk er forurening med punktkilder et område, hvor rådgivningen har overhalet regler fra myndighederne, for vi har arbejdet seriøst med problemet gennem mange år. Det er en del af de pesticidhandlingsplaner, som vi tilbyder landmændene. De landmænd, som har modtaget rådgivningen har taget rigtig godt imod den. Jeg er fuldstændig enig. Vi har et stort ansvar her.

15 26 Foto: Finn Olsen En målrettet plantebeskyttelse kan i mange tilfælde ske uden anvendelse af højteknologi. En del landmænd valgte i 2006 at købe gule fangbakker, så de kunne følge, om rapsjordlopperne var ved at blive et problem. Et meget effektfuldt redskab, som ikke engang er elektronisk. Bakkerne kan kigges efter, når man går en aftentur. Rigtig mange har i 2006 fået et sikkert svar på, om de skulle sprøjte. I det kommende efterår vil der også være risiko for angreb af rapsjordlopper, så det vil være en god idé at forberede sig, så man hverken kommer til at udføre en overflødig sprøjtning eller kommer for sent ud. 27 Hver uge kan man både i Landbrugsavisen og på LandbrugsInfo se, om der i den enkelte sorter kan være behov for at bekæmpe skadegørere. Hvis prikkerne er røde, skal man vurdere, om man skal gøre noget. Vi undersøger nu, om vi kan give endnu mere finmaskede informationer. Visionen er, at landmanden i stedet for Danmarkskortet skal have informationer om aktuelt behandlingsbehov på hver enkelt mark. Informationer, han skal få fra Dansk Markdatabase. 28 Vinterhvede 25/ Det kan se således ud. Her ses aktuelt bekæmpelsesbehov i hvede i den af ejendommens marker, der er markeret med rødt. I de gule marker vil der være behandlingsbehov om få dage, og i de grønne marker er der ikke behandlingsbehov. Ved et klik på marken får man forslag til middel og dosering. Kortet er et eksempel på de nye muligheder vi regner med at få, når data samles centralt. Her kombinerer vi observationer i registreringsnettet, klimadata, vejrprognoser, markernes data og planteværn Online. Dermed kan landmændene få et effektivt redskab til at kunne behandle markerne efter behov ikke mindst starte behandlingerne på det rigtige tidspunkt. Systemet skal afprøves den kommende vækstsæson. På sigt er målet, at landmanden skal have informationer om bekæmpelsesbehov for alle marker, så han kun i begrænset omfang behøver at foretage registreringer i marken. Når vi bliver bedre til at sprøjte på det rigtige tidspunkt

16 og i den rigtige dosering, vil vi både kunne mindske pesticidforbruget og forbedre landmandens økonomiske resultat. For svampe og skadedyr er vi således tæt på at kunne bruge teknologien til at gøre det endnu nemmere at være landmand. Med hensyn til ukrudtet må vi vente lidt længere på de endelige løsninger. Hvor længe afhænger af den teknologiske udvikling, ikke mindst med hensyn til genkendelse af ukrudt og pletsprøjtning rettet mod de enkelte ukrudtsplanter. 29 På store landbrug kan det være vanskeligt at have overblik over ukrudtsbestanden i alle marker, og dermed at kunne sprøjte målrettet efter de aktuelle arter. Hvis man får registreret, hvilke ukrudtsarter der er i hvilke marker og får skrevet arterne ind i Dansk Markdatabase, er man imidlertid godt på vej til at kunne sprøjte differentieret mod ukrudt. På kortet her er registreret tidselkolonier, men andre ukrudtsarter kan registreres på tilsvarende vis. Teknologien til at kunne sprøjte efter et ukrudtskort er udviklet. Det kræver kun en chip i sprøjtecomputeren. Nu venter vi bare på at få udviklet effektive værktøjer til registrering, og at nogen tror på de kommercielle muligheder under praktiske forhold. Her er en stor fælles opgave for forskningen, rådgivningssektoren og ikke mindst maskinfabrikanterne. I Danmark har vi for lidt forskning i fremtidens plantebeskyttelse. Det skal vi have rettet op på vi skal udvikle redskaber, så de sprøjtninger vi laver, er dem der batter noget. Og indsatsen koncentreres om steder, hvor problemerne er. Det er fremtidsorienteret udvikling. I det før omtalte demonstrationsprojekt har det været muligt med en målrettet indsats at reducere behandlingsindekset på mange brug, men i gennemsnit er vi ikke nået ned på måltallet. Det er 7 år siden Bicheludvalget lavede sin analyse. Siden er der sket meget i planteavlen: Vi er blevet klogere, og der er kommet nye skadevoldere til. Derimod er det så som så med epokegørende forskningsresultater, der kan bidrage til endnu lavere doseringer end dem, vi bruger i dag. Hvis der kommer gennembrud med

17 hensyn til automatisk ukrudtsgenkendelse, middelvalg og dosering, og der udvikles metoder, som sikrer, at kun ukrudtsplanterne bliver ramt, når man sprøjter, er det opstillede mål måske ikke urealistisk. Men det vil desværre tage nogle år, før sådanne metoder vil være driftssikre og indenfor økonomisk rækkevidde. Som bekendt går den rigtige vej med beskyttelsen af grundvandet mod pesticider. GEUS har meldt ud, at revurderingen har fjernet de stoffer, der tidligere har udgjort en risiko for grundvandet, og imødeser en forbedring af grundvandskvaliteten de næste 20 til 30 år. Der er yderligere den sikkerhed indbygget, at de pesticider, vi bruger, bliver overvåget i det såkaldte Varslingssystem. I mellemtiden burde vi i fællesskab sætte fokus på de områder, hvor der kan være problemer med den nuværende pesticidanvendelse. Vi påtager os gerne ansvaret for, at miljøpåvirkningen af pesticidanvendelsen fortsat bliver reduceret. Da der er taget hånd om grundvandet, er det derfor primært udenfor dyrkningsjorden, plantebeskyttelsesmidlerne kan gøre skade. Nemlig i naturområder og i vandmiljøet, hvor de slet ikke hører hjemme. Det er således langt bedre at undgå, at midlerne kommer udenfor dyrkningsjorden, end det er at fokusere på, om behandlingshyppigheden er 0,3 enheder større eller mindre. Løsningen må være en målrettet indsats, der tager fat de steder, hvor der er et problem. Samtidig skal vi - som allerede har nævnt arbejde intenst på at få løst problemerne med restkoncentrationer i dansk produceret frugt. 30 Kornsorter med høj foderværdi Overskriften for de næste dias er kvalitet. Landsudvalget satte i 2006 to store fyrtårnsprojekter i gang. De skal levere ny viden til danske landmænd om dyrkning af foder til svin, fjerkræ og kvæg. Målet er at øge udbytterne i marken, forbedre foderkvaliteten og optimere erhvervets samlede økonomiske resultat. Fyrtårnsprojekterne rummer en række forsknings- og udviklingsaktiviteter, som udføres hos KVL, DJF og i Dansk Landbrugsrådgivning. Et af delprojekterne fokuserer på kornsorternes foderkvalitet. Blandt andet screener vi en lang række sorter af vinterbyg, vårbyg, vinterhvede, havre, triticale og rug. De første resultater viser betydelige

18 forskelle mellem sorterne. Så fremover vil der ikke bare stå f.eks. vårbyg i foderplanen til grisene der kan stå navnet på en vårbygsort med høj foderværdi. 31 Græs med høj foderkvalitet I det andet fyrtårnsprojekt, som sigter på produktion af grovfoder, kobles bl.a. klimaet og foderkvaliteten. Ikke bare klimaet her og nu, men vi forsøger at være på forkant med det fremtidige klima! At klimaet ændrer sig, giver også nye muligheder. Afgræsningsprognosen bruges allerede i stor stil i praksis. Nu arbejder vi på prognoser, som skal anvendes i forbindelse med slæt. I 2006 blev græsprognosen udvidet, så landmanden nu også får prognoser for græssets indhold af sukker, protein og kg tørstof pr. FE. Hermed kan man følge op med det korrekte suppleringsfoder til køerne og optimere produktionen. 32 Foto: Frederik Thalbitzer Græsmatchen Et varmere klima betyder noget for afgrødernes vækst. For den proaktive betyder det bl.a. flere slæt for at høste græsset med høj foderværdi. Græsmatchen har vist, at hvis man får stillet det rationelt an, behøver det ikke være dyrt at tage mange slæt. Der har været stor interesse for græsmatchen, hvor fire hold bestående af landmænd og konsulenter dystede om at nå deres mål for græsproduktionen. På billeder ses vinderne af årets græsmatch Lørup I/S altså dem i de gule vindertrøjer. Græsmatchen er en del af Kvægkampagnen, der ledes af Dansk Kvæg. Ikke mindst oplevede de fire hold, at det har stor effekt, når der sættes fokus på produktionen. De fik alle en mere målrettet produktion og høstede gode udbytter. Projektet viser endnu en gang, at opfølgning nytter, og at det er vejen til at forbedre sine resultater. Næste år fortsætter vi græsmatchen med fire andre hold.

19 33 Høj kvalitet i Landsforsøgene I Landsforsøgene fokuserer vi også meget på kvalitet. De senere år er det lykkedes at hæve kvaliteten og effektiviteten af Landsforsøgene betydeligt. Vi har færre forsøg end tidligere, som må kasseres, og data er generelt gode. Foto: Erik Silkjær Pedersen Det er lykkedes så godt, fordi man lokalt har vist stor velvilje. Hvor man tidligere gerne ville have forsøgene i eget sogn, har vi i dag opbygget et system med 17 landsforsøgsenheder, hvortil vi fordeler forsøgene. Dermed er forsøgsarbejdet blevet meget mere effektivt, og vi kan trække meget mere viden ud af de forsøg, der gennemføres. Lad os som landmænd holde fast i den gode tradition for at lade disse forsøg være vores grundlag for investeringer i nye metoder, teknologi og mirakelmidler. Jeg tænker ikke hér på nogen specielt, men hvis nogen føler sig ramt er bemærkningen ikke spildt. Jeg vil også understrege at eksakt viden fra forsøgene er af uvurderlig betydning for vores politiske argumentation. I øvrigt har vi nu et rigtig godt grundlag for større internationalisering af vort forsøgsarbejde. Nemlig Nordic Fiels Trial System, som i dag også bruges af vore norske kollegaer, og som formentlig næste år bliver anvendt i Sverige. Vi har også følere ude i Østeuropa og i lande syd for os. Men tiden tillader ikke, at vi kommer ind på det i dette møde. 34 Foto: Bodil Pedersen Nordic Field Trial System (Springes over i den mundtlige præsentation) Landmænd, forædlere, gødningsproducenter og andre interesserede i hele verden kan nu følge de danske forsøg gennem vækstsæsonen. Landscentret har udviklet et nyt online-system - Nordic Field Trial System - som også kan bruges til at designe og styre markforsøgne. Det unikke ved Landsforsøgene er, at de foregår ude hos landmændene, men også at forsøgene styres centralt. Det betyder, at man udfører forsøg efter de samme planer flere steder i landet og dermed får nogle mere sikre resultater, som landmænd i hele landet kan nyde gavn af. Nordic Field Trial System gør det nemt at følge forsøgene og man kan se resultaterne få timer efter, forsøgene er høstet. Samtidig kan det nye system effektivisere forsøgsarbejdet. Straks forsøgsmedarbejderen taster observationer fra

20 35 Nu ejendomme i Dansk Markdatabase et forsøg ind på sin pc, samles de i Nordic Field Trial System og ligger tilgængelige på internettet. Landsforsøgene er det eneste forsøgssystem i verden, hvor registreringerne foregår online, og systemet er nu udbygget, så forsøgsplaner og resultater præsenteres på både dansk og engelsk. Det betyder, at f.eks. forædlere og producenter af planteværnsmidler fra både Danmark og udlandet løbende kan følge, hvordan det går de sorter og produkter, som de har valgt at få afprøvet i Landsforsøgene. Systemet er også med til at sikre, at for eksempel nye sorter og planteværnsmidler på et tidligt tidspunkt bliver afprøvet i Danmark til gavn for dansk landbrug. Systemet er solgt til Norge og også svenske forsøgsfolk er meget interesserede i at bruge systemet. På lidt længere sigt er det muligt at også forsøgsfolk i bl.a. Tyskland og Østeuropa vil i gang med at bruge systemet. Når vi bruger samme system, vil vi også kunne lave fælles forsøgsplaner og dermed enten spare forsøg og dermed omkostninger eller opnå større sikkerhed på resultaterne. Kvalitet er også at have styr på tallene for sin bedrift. Nu ligger der data på bedrifter i Dansk Markdatabase. Ved udgangen af 2007 er målet at være på bedrifter. Potentialet er ca Dansk Markdatabase er stedet, hvor landmanden gemmer alle sine værdifulde markdata på en betryggende måde og dermed kan være sikker på at kunne få optimal nytte af dem. Man kan f.eks. gemme mark-, gødnings- og sprøjteplaner, udbyttekort, GPSjordprøver og andre positionsbestemte data. Visionen er, at man kun skal registrere data ét sted for at få dem til at optræde, hvor de er relevante, både for driftslederen og for myndighederne. Når landmanden oploader data, kan hans ansatte og konsulenten se de samme tal, hvis de har tilladelse til det. Hvis landmanden registrerer alle nødvendige oplysning og giver sine aftagere adgang, vil der være fuld sporbarhed, som EU kræver det. Dansk Markdatabase er samtidig samlingsstedet (banken) hvor alle data findes, og hvorfra forskellige beslutningsværktøjer kan fødes med nødvendige data. Man kan også sende tilbud til erfagrupper om at tage sammen til Plantekongres og det er jo vigtigt.

21 36 Mangel på økologiske planteavlere Den økologiske markedsandel % Kilde: Økologisk Landsforening Og så et par ord om økologi. I 2006 oplevede vi omsider, at priserne og efterspørgslen på økologiske produkter steg, fordi de danske forbrugere i stigende grad efterspørger økologiske fødevarer. I 2006 har salget af økologiske varer udgjort godt 7 procent af de fødevarer, vi køber. I 2007 regner dagligvarekæderne med en vækst på yderligere 20-25%. Hvis ikke, der er varer nok i forhold til detailhandlens ambitioner, kan væksten blive lavere. 37 Vigtigt med gunstig aftale Omregnes efterspørgslen efter økologiske varer til hektar, svarer det til, at det økologiske areal skal udvides med ha pr år frem til Det betyder, at 10 procent af det danske landbrugsareal skal dyrkes økologisk, hvis vi skal dække efterspørgslen. I øjeblikket er det 6½ procent. Den interesse, vi har kunnet spore for omlægning her i efteråret dækker kun 5000 ha, så der er plads til flere. Økonomiske beregninger viser, at det kan være en god forretning at lægge om. Resultatet første år er næsten på højde med konventionel produktion. Fra år 2 har det økonomiske resultat været 20 % bedre. Forbrugerne efterspørger ikke mindst økologisk kød. Imidlertid mangler de økologiske husdyrproducenter økologisk foder. Vi kan selvfølgelig vælge at importere økologiske varer, men det er jo oplagt, at vi selv leverer det, forbrugerne ønsker. Foto: Lone Sommer Skal det lykkes, er der ikke mindst brug for planteavlere, som vil lægge om, så de kan levere foder til de økologiske husdyrproducenter. For af skabe stabilitet i produktionen, er vores anbefaling, at økologiske foderproducenter og husdyrproducenter indgår forpligtende aftaler. Er der en høj pris på kød, skal det smitte af på afregningen over for foderproducenten. For at sikre foderleverancerne må man dele markedets sorger og glæder.

22 38 Foto: Christian Haldrup Til sidst vil vi vise nogle eksempler på produktudvikling i planteproduktionen. Danske landmænd, rådgivere, forskere og firmafolk arbejder løbende på at udvikle nye produkter til landbruget. Der sker også produktudvikling, når forbrugerne efterspørger nye varer. Raps er med de stigende priser blevet en meget interessant afgrøde. Rapsarealet stiger derfor i øjeblikket. Det er godt at få mere raps ind i sædskiftet det virker sanerende, gør det nemmere at kontrollere græsukrudtet, og når raps er forfrugt, kan vi høste højere udbytter i kornet. Men også i raps er der brug for produktudvikling. Vi har i øjeblikket 100 forskellige sorter til afprøvning, bl.a. dværghybrider, som kun er en meter høje. Fordelen er, at det er nemmere at høste en afgrøde, når der ikke skal så meget plantemasse gennem mejetærskeren. Problemet ved dværghybriderne er imidlertid, at de lave rapsplanter konkurrerer dårligt med ukrudtet. Med de ukrudtsmidler, vi har til rådighed lige nu, kan det være et problem. Det bliver spændende at se, om dværghybriderne vinder indpas. Derudover sker der en hastig udvikling i retning af nye sorter med andre oliesammensætninger, som kan opfylde en række forskellige behov. 39 Succes med off label godkendelser Frøproduktion i Danmark er en succeshistorie. Men for at fastholde succesen, må vi løbende arbejde for at sikre vores markedsandel. De senere år er vigtige planteværnsmidler til brug i mark- og havefrø taget ud. Alligevel har vi i Danmark i dag gode midler til rådighed. Det skyldes, at det er lykkedes at få en række off-label-godkendelser. Grundlaget for off-label-godkendelser er bl.a. en række forsøg, som dokumenterer midlernes virkning i mark- og havefrø. Forsøgsarbejdet medfører således, at vi på dette felt er bedre kørende end udlandet.

23 40 Planteværn med elektroner En spændende form for produktudvikling ser vi i øjeblikket inden for bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme. På Landcentret er vi involveret i et projekt om udsædsbårne sygdomme i spinatfrø. Grafik: Eventus Udsædsbårne sygdomme plejer man typisk at bejdse mod. I projektet testes en ny metode, hvor der ikke indgår kemikalier. I stedet sendes frøene ind mellem såkaldte elektrongeneratorer. Det kaldes også for Beta-stråling og er samme form for stråling, som udsendes fra elektronkanonen i et fjernsyn. Kunsten er bl.a. at indstille teknologien, så svampene dræbes, uden det går ud over spireevnen. Det er første år, vi har afprøvet systemet i spinat, og resultaterne er gode. Så vi glæder os til at se, hvilke muligheder der ligger i planteværn med elektroner. 41 Bioenergi Mens udviklingen inden for bioenergi går stærkt i andre lande, nøjes vi med at forske i Danmark. Jeg citerer fra Statsministerens nytårstale: Vi skal sætte skub i forskning og udvikling af nye energikilder i Danmark. Brint.., brændselsceller, men også biobrændstof til bilerne, vel at mærke, hvor vi ikke brænder fødevarer af for at putte det i bilerne. Statsministeren ville altså for en uge siden satse ensidigt på de såkaldte anden generations anlæg. Måske er han kommet på bedre tanker, idet der i sidste uge kom en udmelding fra regeringskredse om, at al dansk benzin skal tilsættes biobrændsel inden for få år : Derfor bliver det interessant at høre fra Miljøministeren, om der snart kommer mere visionære ideer i tanken, end vi hidtil har hørt om! Men lad os indtil videre glæde os over udenlandske politikeres beslutsomhed, som afstedkommer en stor eksport af dansk producerede biobrændsler. Mens politikerne diskuterer, har vi valgt at forberede os på udviklingen ved at samle teoretisk og praktisk viden om dyrkning af energiafgrøder og anvendelse af bioenergi. Vi planlægger forsøgs- og demonstrationsaktiviteter, som kan give danske landmænd og rådgivere et godt videngrundlag, når de skal dyrke energiafgrøder eller producere bioenergi. Samtidig samler og videregiver vi erfaringer fra Danmark og udlandet.

24 Dermed håber vi at kunne fungere som formidler og brobygger, for de danske landmænd som fremover vælger også at være energiproducenter. 42 Forbrugerne vil have baby leaf Produktudvikling handler også om at følge forbrugertrends og stå klar med de produkter, som forbrugerne efterspørger. Markedet for de såkaldte baby leaf-salater er steget betydeligt på det sidste. Både europæerne og amerikanerne vil have de små salatblade på tallerkenerne. 43 Tak for et godt samarbejde Interessen for baby leaf har været særdeles positiv for de danske producenter af havefrø. Arealet med spinat og andet havefrø er steget i Danmark. Således er der nu ca ha spinat. Halvdelen af denne stigning skyldes forbrugernes smag for babyleaf. Den anden halvdel af stigningen afsættes til især Kina, hvor man har fået smag for spinat. 75 procent af verdens spinatproduktion bygger på frø fra Danmark. Vi har den rigtige daglængde, dygtige frøavlere og frøfirmaer, som kan rense frøene og afsætte varen rundt omkring i verdenen. Men som tidligere nævnt, er det nødvendigt, at vi fortsat har de nødvendige plantebeskyttelsesmidler til rådighed, når frøene skal dyrkes. Det var de emner, vi har valgt at tage med i dette års mundtlige planteavlsberetning. Vi glæder os over den store aktivitet, der er på planteavlsområdet, og vi ser frem til i det nye år at tage fat på de mange udfordringer, der ligger foran os. Jeg vil gerne takke Danmarks JordbrugsForskning for et rigtig godt og tæt samarbejde om en række forsknings- og udviklingsaktiviteter, og ikke mindst for samarbejdet om denne kongres. Vi ønsker jer held og lykke som Fakultet for Jordbrugsvidenskab ved Århus Universitet og håber, at vi fortsat skal arbejde tæt sammen. Også tak til Landsudvalget for Driftsøkonomi og Landsudvalget for Byggeri og Teknik samt Specialudvalget for Kartofler og Frøsektionen i Dansk Landbrug for samarbejdet om kongressen. Sammen har vi formået at skabe en begivenhed med stor faglig bredde og dybde.

25 Tak til landsudvalget for et rigtig godt samarbejde. Også en stor tak til medarbejderne på Landscentret og i hele Dansk Landbrugsrådgivning for jeres store og meget engagerede indsats. 44 God vækstsæson : Det er en fornøjelse at være sammen med glade og optimistiske landmænd. Jeg er overbevist om, optimismen vil være i højsædet under denne kongres. Foto: Jørgen Ravn Vi kan se klare tegn på stigende priser på planteprodukterne, og hvis denne tendens holder, vil det medføre stigende priser på kød og mælk. Jeg siger naturligvis ikke, at alle priser vil stige 50 pct., men - efter min opfattelse - har chancerne for en positiv prisudvikling aldrig været større end nu. Hold fast i det gode humør - og rigtig god vækstsæson Kl Formiddagens program Aktuelle udfordringer påp planteavlsområdet DJF i Århus Universitet Frokost i Koncertsalen og Teaterkælderen Den acceptable tærskel t for landbrugets miljøpåvirkning v. miljøminister minister Connie Hedegaard Afgang til eftermiddagens sessioner, der begynder præcis kl. 13.