Børn og bevægelse MOTION. Bente Klarlund Pedersen

Transkript

1 MOTION 9 Børn og bevægelse Bente Klarlund Pedersen Nogle børn er aktive, andre er inaktive. Moderne børn bevæger sig mindre, end børn gjorde tidligere. I artiklen beskrives disse forhold nærmere, og forfatteren kommer med forslag til, hvad der kan gøres, så flere børn får den anbefalede en times bevægelse daglig. BIOGRAFI: Forfatter er professor, overlæge, dr.med. i intern medicin på Rigshospitalet og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM). Hun har udgivet en række publikationer omkring fysisk aktivitet og motion på recept. FORFATTERS ADRESSE: CIM, Rigshospitalet 7641, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. bkp@rh.dk Der er mere og mere, der tyder på, at lysten til spontan fysisk aktivitet er medfødt, altså at et menneskes spontane fysiske aktivitet er betinget af arvelige anlæg = gener. Mens det således er forventeligt, at nogle familier er mere aktive end andre, og at etniske grupper kan have forskelligt aktivitetsniveau, er der én ting, der ikke varierer: den tekniske udvikling har altid skråsikkert taget sigte mod, at mennesket skal bevæge sig mindre og mindre og forbruge mindre og mindre energi: Elevatorer i stedet for trapper, i stedet for fax, fax i stedet for at putte et brev i postkassen, gammeldags græsslåmaskine erstattes af elmaskine, tandbørstning ved håndkraft erstattes af eldreven tandbørste. For mange af os ser det ud til, at når vi er i vores drifters vold, vil vi være inaktive. Men denne teori om genetisk drift mod inaktivitet holder ikke, når vi ser på barnets voldsomme motoriske aktivitet. Er sandheden da, at vi er programmeret til stor aktivitet, men passiviseres af et samfund, der hylder den tekniske revolution? Så enkelt er det næppe, for også i primitive samfund uden tekniske fremskridt finder man voksne, der er fysisk inaktive i så stor udstrækning, som det er muligt. Kaster vi blikket på dyrenes verden, ser vi, at dyreungerne leger og er aktive, mens de voksne dyr ikke rører sig mere end, hvad der er nødvendigt for at overleve.

2 10 MOTION En mulig forklaring er, at barnet er aktivt, fordi et»aktivitetsgen«udtrykkes i barnet, mens dette»aktivitetsgen«i voksenalderen slukkes på samme måde som vores vækstrate stopper. Ideen må være at undgå at»slukke«for lysten til bevægelse den verden barnet er i, bør understøtte barnets naturlige drift mod at udfolde sig. Men vi har konstrueret en børneverden, der ikke understøtter det bevægende barn. Som voksne er vi nødt til at forholde os intellektuelt til det at være fysisk aktiv og sikre, at barnet kan være fysisk aktivt og tænke den fysiske aktivitet ind i dagligdagen. Mange voksne synes styret af drifter, der dirigerer i retning af at være fysisk dovne. Sådan er det, indtil vi oplever/lærer, at vi får noget ud af at være aktive: at vi oplever socialt samvær, føler os raskere, har mindre ondt, får større mobilitet, ser bedre ud, oplever mindre depression, osv. Det svære er altså at komme i gang. Har man først fået den fysiske aktivitet ind i dagligdagen, kan der til gengæld opstå en glæde ved at være aktiv og efterhånden en afhængighed af at være i gang. Det er sandsynligt, at børn, der oplever glæde ved at være fysisk aktive tidligt i livet og opnår færdigheder i form af god kondition, styrke og balance vil have større lyst til at udfolde sig i fysisk henseende gennem hele livet, uanset den genetiske komponent. Børn før og nu Generelt er børn mindre aktive i dag end for 15 år siden. I slutningen af 90 erne var børns fysiske form således ringere, end den var i 1980 erne. I en dansk undersøgelse af årige fra 1983 fandtes kun meget få helt inaktive børn. Imidlertid viser en undersøgelse fra Odense omfattende mere end børn fra begyndelsen af dette årtusinde, at den del af de 9-årige børn, der er i dårlig form i dag, er i dårligere form end de inaktive i midten af 1980 rne. Relativt flere af disse børn havde forhøjet kolesterol og overvægt, med andre ord de havde risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Målingerne peger på en større grad af polarisering, således at der i slutningen af 1990 erne var en større forskel mellem de børn og unge, som var i dårlig fysisk form, og dem, som var i god fysisk form, end der var midt i 1980 erne. Fysisk inaktivitet har social slagside En amerikansk undersøgelse har fulgt mere end hvide piger og mere end sorte piger fra de var 9 10 år, til de samme piger var år. De brugte et spørgeskema for at vurdere mængden og intensiteten af den fysiske aktivitet blandt pigerne. Forskerne fandt et gradvist og markant fald i den fysiske aktivitet med stigende alder. Dette fald var størst for de sorte piger. Den lavere fysiske aktivitet var størst for de piger, der havde forældre med lavt uddannelsesniveau. Sammenhængen mellem socialklasse og fysisk inaktivitet var særligt tydelig for de ældste piger. Overvægt og fedme var associeret med lav fysisk aktivitet. Graviditet og fysisk inaktivitet var sammenfaldende hos de sorte piger, mens der blandt de hvide piger var et sammenfald mellem cigaretrygning og lav grad af fysisk aktivitet. Det forhold, at de sorte piger med alderen blev mere fysisk inaktive end de hvide piger, forklares bedst ved, at de sorte piger generelt tilhører lavere sociale klasser end de hvide piger. Det er på den

3 MOTION 11 baggrund vigtigt at være opmærksom på, at der også i Danmark kan være særlige fysiske aktivitetsmønstre blandt indvandrerne og deres børn. De samme forhold gør sig gældende blandt danske børn. Den fysiske aktivitet blandt børn falder med stigende alder. Mens børnene er i 8 10-års-alderen, er det fysiske aktivitetsniveau ikke relateret til forældrenes økonomiske forhold, mens socialklasseforskel slår igennem blandt de lidt større børn, således at der er flere inaktive børn af forældre med lavt uddannelsesniveau. Motoriske færdigheder Der har været en del fokus på børns konditionsniveau og børns styrke. Men vi skal ikke glemme de motoriske færdigheder, herunder balance, som fastlægges tidligt og kan trænes. Disse færdigheder kan trænes gennem fysisk leg med balance. Hoppe på ét ben, gå baglæns, hoppe, sjippe, hinke, sanglege, kravle, gå på line, osv. Hvis man har færdighederne, er dygtig, er der større sandsynlighed for at man har lyst hvis man er tumlefumler, er der større sandsynlighed for, at man undgår motoriske og fysiske udfordringer. Betydningen af fjernsyn, video og computer Der er i dag et overvældende tilbud af fjernsynsprogrammer døgnet rundt på mange kanaler. I overensstemmelse hermed er tv-tiden steget markant. Ser vi på blot de sidste få år, er den gennemsnitlige tv-tid steget betydeligt hos de årige. I perioden fra 1993 til 1998 er der sket en stigning på 50 minutter per dag på at se fjernsyn eller video blandt de årige. De årige oplyste, at de i gennemsnit brugte 2 timer og 16 minutter pr. dag på at se tv i Det gennemsnitlige tidsforbrug til video var 31 minutter. Det samlede tidsforbrug på tv og video var således 2 timer og 47 minutter pr. dag i 1998, svarende til en stigning på 43% i tidsforbruget over 5 år. Mens fjernsyn tidligere i høj grad var en social oplevelse i familien, tyder udviklingen på, at børn i højere grad end tidligere ser fjernsyn alene. Flere og flere børn får tv og computer på eget værelse. I 1993 havde 12% computer eller fjernsyn på værelset, mens tallet var steget til 18% i Som sædvanligt kan vi glæde os over, Foto: Scanpix

4 12 MOTION at der er steder på kloden, hvor det står værre til. Allerede fra 1-års-alderen ser 82% af de amerikanske børn tv. Blandt børn på 2 5 år fandt man, at det gennemsnitlige forbrug af tv og video var 15 18,4 timer per uge. 50% af disse små børn så mere end 2 timers tv per dag % af børn i denne aldersgruppe havde eget tv på værelset, og denne andel er højere i de ældre aldersgrupper. De, som havde tv på værelset, så gennemsnitligt 4,8 timer mere tv pr. uge, end de, der ikke havde det. Børns forbrug af tv er påvirket af forældrenes sociale status, således at der blandt dem med lav social status er et større tv-forbrug. Der er således tegn på, at et stort forbrug af tv er associeret med fedme og anden fedmefremmende adfærd. En amerikansk undersøgelse af mere end børn i alderen 8 16 år viste, at der er en klar sammenhæng mellem fedme hos børn og antal timer, der dagligt bruges på at se fjernsyn. Blandt de børn, der så fjernsyn 3 timer dagligt, var der næsten dobbelt så mange, der var fede som blandt de børn, der kun så fjernsyn 1 time dagligt eller mindre. Sætter vi dette i forhold til danske tal fra 1998, der viste, at danske børn i gennemsnit så fjernsyn 2 timer 47 minutter dagligt, er også danske børns fjernsynsvaner bekymrende. Det er samtidigt sandsynligt, at tv-reklamer for mad spiller en rolle for børnenes kostvalg. I flere interventionsstudier har der været direkte fokus på at forsøge på at få børnene til at nedsætte tiden foran tv. En randomiseret interventionsundersøgelse viste, at reduktion i børns tvforbrug bevirkede en signifikant mindre stigning i BMI inden for en relativ kort observationsperiode på 7 måneder i forhold til en kontrolgruppe. Interventionsprogrammet omfattede både tv, videofilm og videospil. I interventionen indgik 18 timers undervisning i skolen med henblik på at gøre eleverne til såkaldte»intelligente seere«, hvor eleverne blev undervist i at være mere selektive i deres forbrug af tv, videofilm og videospil. I interventionen indgik også Television Turn Off (10 dage uden at se tv overhovedet) samt elektroniske tv-tidsmålere koblet til familiernes tv-apparater samt nyhedsbreve til forældrene. Andre undersøgelser tyder også på, at reduktion i tiden foran tvapparatet kan være af betydning for forebyggelse af vægtøgning hos både børn og voksne. En metaanalyse fastslår, at der er en signifikant association mellem stort tv-forbrug og risiko for overvægt eller fedme. De observationelle studier underbygges af de få foreliggende interventionsstudier. Alt i alt vurderes det som sandsynligt, at megen fysisk inaktivitet, herunder overdreven tv-kigning, er en medvirkende årsag til overvægt blandt børn. Forklaringen på sammenhængen mellem fedme og meget tid foran fjernsynet er dels, at det at se fjernsyn er en af de mest inaktive beskæftigelser, vi kender. Eksempelvis er man endnu mere inaktiv når man ser fjernsyn, end når man er beskæftiget ved computeren. Der foreligger objektive data vedrørende børns fysiske aktivitet. Disse viser, at jo mere fjernsyn børn ser, jo mindre bevæger de sig generelt. Derudover hersker en særlig fjernsynskultur. Mange småspiser af slik, chips og kager, mens de sidder i sofaen foran fjernsynet. Det er dokumenteret, at børn, der ser fjernsyn mere end 1 time dagligt, indtager 175 kcal mere dagligt i

5 MOTION 13 forhold til børn, der ser fjernsyn 1 time eller mindre dagligt. Inaktive og fede børn er mindre glade børn De fleste er opmærksomme på, at fede børn er udsat for mobning og isolation og lavt selvværd, hvilket i sig selv er en særdeles væsentlig grund til at forebygge fedme blandt børn. En undersøgelse viste, at fede børn havde samme livskvalitet som børn med kræft. Der er endvidere undersøgelser, der viser, at inaktive børn opfatter sig selv som mindre glade, mere hjælpeløse, mere trætte og mere ensomme end børn, der bevæger sig meget. Andre undersøgelser viser, at fysisk aktivitet gør det nemmere at håndtere psykiske stress-situationer det gælder både voksne og børn. Dyreforsøg viser, at hos fysisk aktive rotter vokser hippocampus mere end hos rotter, der bevæger sig mindre. Hippocampus er den del af hjernen, der er ansvarlig for, om man er god til at indlære og huske. De rotter, der blev trænet, blev bedre til at løse opgaver. Det er svært at lave samme type forsøg hos børn, men undersøgelser viser, at hvis børn tilbydes mere idræt i skolen, har det i hvert fald ingen negativ indflydelse på de boglige fag. Inaktive børn er ikke sunde Der er hos børn (som hos voksne) en sammenhæng mellem det at være inaktiv (også uden at være overvægtig eller fed) og det at have risikomarkører for hjertekar-sygdom. Inaktive børn har tegn på insulinresistens (forløber for type 2-diabetes) og i modsætning til tidligere, hvor type 2-diabetes var en gammelmandssygdom, ser vi i dag type 2-diabetes hos børn Foto: Scanpix og helt unge. Inaktive børn har markant øget risiko for at have forhøjede værdier af det lede LDL-kolesterol og triglycerid samt forhøjet blodtryk. Inaktive børn bliver ofte fede. Risikoen for at være fed som voksen er stor, hvis man er fed som barn. Dette gælder i mindre grad fedme i småbarnsalderen, mens fedme i skolealderen giver stor risiko for fedme i voksenalderen. Fedme hos de helt unge giver dels en meget stor risiko for fedme i voksenalderen og samtidig øget risiko for at dø af blodprop i hjertet og hjernen, samt betydeligt øget risiko for kræft i tyktarmen. Dårlig kondition i barnealderen

6 14 MOTION giver øget risiko for dårlig kondition og dårligt helbred i voksenalderen. Knogleskørhed (osteoporose) skyldes bl.a. mangel på vægtbærende motion (løb, hop) hos børn inden puberteten. Et longitudinelt studie fra Holland, hvor unge er blevet fulgt over en 15-årig periode, viste, at daglig fysisk aktivitet i barndom og ungdom er signifikant relateret til knoglemineraltætheden (= stærke knogler) i 28-års-alderen. Et nyt svensk studie har vist, at 40 minutters idræt hver dag for børn i 1. og 2. klasse er forbundet med en øget knoglemasse og øget skeletstørrelse. Betydningen af transport På landsbasis er det 47% af alle børn, der bruger cyklen, mens 21% går til og fra skole. Andelen, der bruger cyklen, stiger, jo ældre børnene bliver. Samtidigt falder den andel, der bliver kørt til og fra skole i bil. Fra 1993 til er der sket en fordobling i antallet af børn, der bliver kørt i bil til og fra skole. Andelen af børn, der cykler til og fra skole, er faldet med knap 30% i samme periode, mens benyttelse af kollektiv trafik og gang er steget. I 6 10-årige børns samlede transport er der forekommet et fald i gangture på ca. 40% og en fordobling af bilture fra 1978 til , mens årige børn i samme periode har tredoblet deres bilture. Selvom andelen af trafikdrab er faldet markant, er trafikdrab stadig den største årsag til død blandt skolebørn. Fokus på børns transportveje er derfor helt central. Børn og sport Socialforskningsinstituttet viser, at andelen af 7 15-årige skolebørn, der går fast til sport og motion hver uge, er steget fra 64% i 1993 til 71% i Foreningsidrætten indtager dermed en suveræn førsteplads på hitlisten over børns forskellige»skemalagte«fritidsaktiviteter. I alt går 83% af de 7 15-årige børn til noget fast hver uge. Mange går til flere ting og/eller til den samme ting flere gange om ugen. 71% går som sagt til en eller anden form for sport eller motion, mens 15% går til spejder og 12% går til musik. De faste aktiviteter i klubber og foreninger fortæller imidlertid ikke hele historien om børns idrætsudfoldelser uden for skoletiden. Ca. halvdelen af alle børn dyrker regelmæssigt forskellige idrætsgrene uden for den organiserede sektor. Der er som oftest tale om et supplement til faste foreningsaktiviteter, men hver sjette barn (17%) dyrker udelukkende uorganiseret idræt. Medregnes denne gruppe, deltager 89% af alle skolebørn regelmæssigt i en eller anden form for idrætsaktivitet i fritiden, mens en restgruppe på 11% kun deltager sporadisk eller er helt inaktive. Socialforskningsinstituttet har ikke tidligere målt hvor meget tid børn bruger på deres idrætsaktiviteter, så det er uvist, om det nuværende gennemsnit på 4 timer og 21 minutter om ugen er mere eller mindre end tidligere. Under alle omstændigheder er omfanget dog beskedent i forhold til tidsforbruget på elektroniske medier. Børn i års alderen bruger i gennemsnit ca. 50 min om dagen på idræt, men godt 6 timer altså 7 8 gange så meget på forskellige former for elektronik (fjernsyn, video, computer).

7 MOTION 15 Nogle anbefalinger De nuværende anbefalinger siger, at børn skal motionere med moderat intensitet mindst 60 min om dagen. Evidensen for denne anbefaling er dårligt underbygget, og det forhold at flere og flere børn bliver overvægtige og har objektive risikofaktorer for hjertesygdom, trods det forhold at de tilsyneladende lever op til anbefalingerne tyder på, at anbefalingerne bør strammes op. Der er evidens for, at børns fitnessniveau = konditionsniveau er af betydning for deres fremtidig sundhed. Derfor bør konditionsgivende aktiviteter fremmes, dvs. fysisk aktivitet med høj intensitet. Der er indirekte evidens for, at antallet af timer hvor børn er helt stillesiddende, er sundhedsskadeligt, og at mængden af stillesiddende tid, f.eks. foran fjernsynet, bør begrænses. På den baggrund kan de nugældende anbefalinger vedrørende børn og motion med fordel udvides: 1. Mindst 60 min motion daglig af moderat intensitet, f.eks. i form af frisk gang eller cykling. 2. Motion med høj intensitet, mindst 30 min daglig de fleste af ugens dage, f.eks. i form af boldspil eller sport. 3. Maksimalt 2 timers fjernsyn og computerspil om dagen. 4. Fokus på småbevægelser i dagligdagen, f.eks. ved at stå og gå i stedet for at sidde og ligge. Foto: Scanpix

8 16 MOTION Hvad skal der gøres? Generelt er jeg af den overbevisning (med eller uden videnskabeligt belæg), at det er godt for børn at have glade forældre. Det er altså ikke min hensigt med dette kapitel at indgyde travle børnefamilier mere stress og dårlig samvittighed, end de allerede har. Når dette er sagt, vil jeg trods alt komme med mine refleksioner over børn og deres fysisk aktivitet. Børn har givetvis stor fornøjelse af at se fjernsyn og kan lære af mange programmer, men der er videnskabeligt belæg for at begrænse børns fjernsynskiggeri til f.eks. maksimalt 2 timer om dagen. Forældrene må tænke det enkelte barns hverdag igennem og finde ud af, om der er rutiner, der kan ændres, således at barnet får mulighed for at være mere aktiv. Her tænkes på gang og cykel som transportmiddel og hvilke aktiviteter, familien kan lave sammen i fritiden. Når nu det er så vigtigt at være fysisk aktiv, er det et paradoks, at så meget tid i skolen går med at dysse urolige børn ned. Der er behov for at lærere, børn og forældre etablerer»bevægelses-tænketanke«. Skoledagene skal tænkes igennem, så der bliver plads til mere aktivitet ikke blot flere idrætstimer men mere bevægelse. Skal man nødvendigvis være i det samme klasseværelse hele dagen eller kan ungerne med fordel bevæge sig fra lokale til lokale? Er det formynderisk at forlange, at børnene skal ud og røre sig i frikvartererne? Kan skolegården gøres mere indbydende og i højere grad stimulere til fysisk leg? Skal man sidde stille, når man læser? Eller kan man gå på trapper og læse bøger? Mange børn tilbringer tid i fritidsordninger eller i skolepasningssystemer efter skole. Kunne man lægge én times reel idræt i denne periode? Når det gælder transport, er det vigtigt ikke blot at fokusere på ulykker og forurening, men også medtage børns risiko i relation til udvikling af hjerte-kar-sygdom og fedme. Børns fysiske aktivitet skal tænkes ind på alle planer i samfundet: I hjemmet, i vuggestuen, i børnehaven, i skolen, i fritidsordningen. Den skal tænkes ind i samfundet: Infrastrukturen skal tage hensyn til børns muligheder for motorisk udfoldelse, skattesystemet skal fremme, understøtte og belønne initiativer, der støtter småbørnsfamiliernes bevægelse i dagligdagen. Denne forfatter har ikke alle svarene, men vil gerne animere til kreativitet og udvikling på området. Interessekonflikter: ingen angivet. SUPPLERENDE LITTERATUR Pedersen BK, Saltin B. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, 2005: Del II, 145. Pedersen BK. Børn og Motion. København: Nyt Nordisk Forlag, 2005: 1143.