1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studieguide... 2 Opbygningen af denne studieguide... 2

Transkript

1 Titel Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn: B03, Udviklingspsykologi, inkl. intro til dataanalyse Redaktør Gitte Hou Feddersen/Susanne Nicolaisen Nr. 1.0 Dato 22/ Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studieguide... 2 Opbygningen af denne studieguide Om modulet... 2 Forudsætning... 2 Formål... 2 Skema... 2 Underviserne... 3 Undervisningssekretær... 3 Modulbestyrer... 3 Undervisningslokaler... 3 Modulets varighed... 3 Anbefalet Pensum: Modulets indhold (genstandsområder) Studieordningens mål for modulet... 7 Fagspecifikke målbeskrivelser:... 7 Generelle målbeskrivelser: Evaluering af modulet Ugeplaner... 8 Modul uge 1 (uge 5)... 8 Modul uge 2 (uge 6)... 9 Modul uge 3 (uge 7) Modul uge 4 (uge 8) Modul uge 5 (uge 9) Modul uge 6 (uge 10) Modul uge 7 (uge 11) Modul uge 8 (uge 12) Eksamen Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb... 18

2 1. Om studieguiden Formålet med denne studieguide Studie-guiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studie-guiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af denne studieguide Studie-guiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives 1. Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet, lokalet mm. 2. Ugens hold- og/eller gruppetimer med angivelse af om der er ekstra materiale på e-learn. 3. Litteratur til undervisning 4. Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter 2. Om modulet Forudsætning Ingen. Formål Modulet har til formål at give studerende viden om og forståelse for grundlæggende ideer, teorier og forskning inden for udviklingspsykologi, så at den studerende efter afslutning af modulet kan opnå de tilknyttede modulspecifikke og generelle målbeskrivelser. Faget handler overordnet om at introducere og vurdere de ændringer i psykologiske evner, kompetencer og egenskaber, der finder sted i personen under udvikling. Der fokuseres på individets udvikling igennem hele livsforløbet. Individuelle forskelle i udviklingen igennem den tidlige barndom, barndommen, ungdommen såvel som den voksnes udvikling og alderdom diskuteres. I dette modul skal de studerende endvidere erhverve en grundlæggende forståelse for basale dataanalytiske begreber. Skema Generelt: Du finder dit skema her i Studieguiden og på SDU s hjemmeside. Du må ikke deltage i undervisningen for andre hold eller grupper. Er undervisningslokalet overfyldt, kan underviser bede om at ikke-holdsatte, forlader lokalet. 2

3 Underviserne I dette modul vil du møde følgende undervisere: Mathias Lasgaard (ML underviser og modulbestyrer ), adjunkt, cand. psych., ph.d., Institut for Psykologi. Tonny Elmose Andersen (TEA underviser), ph.d.-studerende, cand. psych., Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi. Malcolm Bang (MB - underviser), Ekstern lektor, cand. psych., Institut for Psykologi Maj Hansen (MH underviser)), ph.d.-studerende, cand.psych., Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi. Rikke Bramsen (RHB underviser), post.doc., cand. psych, ph.d., Institut for Psykologi Sabina Palic (SP - underviser), ph.d.-studerende, cand.psych., Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi. Gæsteforelæsere: Psykolog Inger Thormann Psykolog Ida Koch Undervisningssekretær Gitte Hou Feddersen, Institut for Psykologi Campus. Telefon: ; ghfeddersen@health.sdu.dk Åbningstid: Modulbestyrer Adjunkt Mathias Lasgaard, Institut for Psykologi Campus. Telefon: ; mlasgaard@health.sdu.dk Undervisningslokaler Oversigt over lokalerne på Campus finder du Undervisningen gives som 17 forelæsninger (F) - alle studerende; og som øvelsestimer (Ø) - i alt 4 grupper (4 x 2 timer) med studerende. Modulets varighed Modul 3 begynder mandag i uge 5 og slutter i uge 12. Eksamen er i uge 13. Eksamensdatoer; Se under Eksamen. 3

4 Anbefalet Pensum: Anbefalede grundbøger: Coolican, H. (2009). Research methods and statistics in psychology. London, UK: Hodder Education. ISBN: (Kapitel 11 ( ) ( ) + 16 ( ) + 17 ( ; 155 sider) (NB: Bogen er tidligere anvendt på Modul 2.) Jackson, S., &, Goossens, L. (2006). Handbook of adolescent development. Hove, UK: Psychology Press. ISBN-13: (Kapitel 1,2,4,6,8,9,10,11,15,18; 221 sider) Pallant, J. (2010). SPSS survival manual. Maidenhead, UK: Open University Press. ISBN-13: (Kapitel ; 108 sider) Parke, R., &, Gauvain, M. (2008). Child psychology: A contemporary view point (seventh edition). Boston: McGraw Hill. ISBN-13: (Kapitel 1,2,3,4,5,6,8,9,10,13,15; 374 sider) Anbefalede artikler og bogkapitler: Arnett, J. J. (2004). Emerging adulthood: The winding road from the late teens through the twenties. Cary, NC: Oxford University Press. (Kapitel 1+2; 43 sider) NB: Adgang til elektronisk version via SDU. Baltes, P. B. (1997). On the incomplete architecture of human ontogeny. American Psychologist, 52, (15 sider) Baron-Cohen S., Leslie A. M., & Frith, U. (1985). Does the autistic child have a theory of mind? Cognition, 21, (9 sider) Champagne, F. A. (2010). Early adversity and developmental outcomes: Interaction between genetics, epigenetics, and social experiences across the life span. Perspectives on Psychological Science, 5, (10 sider) Chiechanowski, P. S., Katon, W. J., Russo, J. E., &, Walker, E. A. (2001). The patientprovider relationship: Attachment theory and adherence to treatment in diabetes. American Journal of Psychiatry, 158, (7 sider) Goosens, L., Lasgaard, M., Luyckx, K., Vanhalst, J., Mathias, S., &, Masy, E. (2009). Loneliness and solitude in adolescence: A confirmatory factor analysis of alternative models. Personality and Individual Differences, 47, doi: /j.paid

5 (5 sider) Keen, R. (2011). The development of problem solving in young children: A critical cognitive skill. Annual Review of Psychology, 62, bib.sdu.dk:2048/doi/pdf/ /annurev.psych (20 sider) Maunder, R. G., &, Hunter, J. J. (2001). Attachment and psychosomatic medicine: Developmental contributions to stress and disease. Psychosomatic Medicine, 63, &RESULTFORMAT=&author1=maunder%2C+r&titleabstract=attachment&searchid= 1&FIRSTINDEX=0&fdate=1/1/2001&tdate=12/31/2001&resourcetype=HWCIT (11 sider) Meredith, P., Ownsworth, T., &, Strong, J. (2008). A review of the evidence linking adult attachment theory and chronic pain: Presenting a conceptual model. Clinical psychology review, 28, doi: /j.cpr (23 sider) Mikulincer, M., &, Shaver, P. R. (2007). Attachment in adulthood: Structure, dynamics and change. New York; Guilford press. (Kapitel 1; 25 sider) NB: Adgang til elektronisk version via SDU. Papilia, D. E., Olds, S. W., &, Feldman, R. D. (2009). Human Development. New York, USA: McGraw-Hill. ISBN: (Kapitel 17,18; ; ) (40 sider) Phillips, D.A., Lowenstein, A.E. (2011). Early care, education, and child development. Annual Review of Psychology, 62, bib.sdu.dk:2048/doi/pdf/ /annurev.psych (17 sider) Poulsen, A. (2010). Ungdommen i udviklingspsykologien. Psyke og Logos, 31, (28 sider) Scarr, S. (1992). Developmental theories for the 1990s: Development and individual differences. Child Development, 63, (19 sider) Schneider, B. H., Atkinson, L., &, Tardif, C. (2001). Child-parent attachment and children s peer relations: A quantitative review. Developmental Psychology, 37, (15 sider) Smith, L. (2002). Tilknytning og børns udvikling. København: Akademisk Forlag. ISBN: (Kapitel 6; 30 sider) Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden (11-39; 54-76). København: Hans Reitzels Forlag. 5

6 (50 sider) Teasdale, T. W., Owen, D. (2005). A long-term rise and recent decline in intelligence test performance: The Flynn effect in reverse. Personality and Individual Differences, 39, (6 sider) Thormann, I. (2009). De voksne børn. Om omsorgssvigt og resiliens. København: Hans Reitzels Forlag. (Kapitel 1,2,3 (15-50); 36 sider) Antal sider i alt: 1452 vægtet Studie - hjælpemidler: SPSS 3. Modulets indhold (genstandsområder) Kognitiv udvikling, emotionel udvikling, social udvikling, intelligensudvikling, seksuel udvikling, biologisk udvikling, præmatur udvikling, spædbørns udvikling, børns udvikling, unges udvikling, voksnes udvikling, ældres udvikling, kønsforskelle i udvikling, begyndende voksenliv ( emerging adulthood ), tilknytning, identitet, arv-miljø, generel/domæne-specifik udvikling, statistisk dataanalyse, signifikans niveau, deskriptive analyser, t-tests, Chi-Square test, korrelationsanalyse, forskningsmetodik i relation til udviklingspsykologi. Udviklingspsykologiens historie og udvikling Grundlæggende teorier, begreber og empiri inden for udviklingspsykologien. Nutidige tilgange og problemstillinger inden for udviklingspsykologien. Læsning, forståelse og evaluering af videnskabelig litteratur inden for udviklingspsykologien. Introduktion til metoder til behandling af forskellige data inden for udviklingspsykologien. Etiske problemstillinger knyttet til udviklingspsykologien. 6

7 4. Studieordningens mål for modulet Denne studie-guide beskriver hvad vi forventer du skal kunne dine kompetencer. Ved modulets afslutning kan den studerende: Fagspecifikke målbeskrivelser: Ved modulets afslutning kan den studerende: tilegne sig og anvende viden om forskellige perspektiver på psykologiske problemstillinger inden for udviklingspsykologi og anerkende, at udviklingspsykologi indeholder en række teorier, forskningsmetoder, evidens, metoder og anvendelsesmuligheder. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet) identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til problemstillinger inden for udviklingspsykologi. (Kompetencer samarbejde og ansvar, læring) forstå og formidle ideer og undersøgelser af forskellige perspektiver inden for udviklingspsykologi og anerkende specifikke psykologiske tilgange til relevante problemstillinger. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning, formidling) forstå og vurdere mønstre i adfærd og psykologisk funktion i forhold til udvikling og evidens herom. (Færdigheder vurdering og beslutning). analysere data fra udviklingspsykologien med anvendelse af kvantitative eller kvalitative metoder. (Færdigheder typen af færdigheder; vurdering og beslutning) vurdere og formidle undersøgelsesresultater samt forholde sig reflekterende til den nye viden inden for udviklingspsykologi. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling) reflektere over teoretiske og etiske problemstillinger, der associeres med brugen af forskellige paradigmer, metoder, redskaber, eller analyse- og løsningsmodeller i udviklingspsykologi. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling) Generelle målbeskrivelser: En bachelor i psykologi er i stand til at: kommunikere hensigtsmæssigt og professionelt. Dette involverer at formidle problemstillinger og løsningsmodeller (der støttes af evidens), på en måde, der er sensitiv overfor modtagerens behov og forventninger. Dette opnås igennem opgaveskrivning, udarbejdelse af videnskabelige rapporter, oplæg og posterpræsentation til grupper. 7

8 forstå og anvende forskellige data. anvende relevante digitale værktøjer til at understøtte læringsprocessen. finde og organisere information. Dette omfatter indsamling og organisering af lagret information fra bøger, og tidsskrifter, databaser og andre elektroniske kilder. tilegne sig viden om og forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis taget fra primærkilder inden for flere fagområder. udføre bedømmelser og vurderinger. Dette involverer behovet for at anlægge forskellige perspektiver på problemstillinger (baseret på teori og praksis), og at vurdere dem for at komme frem til og formidle en konklusion. anvende videnskabsteori til at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger. kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, i studie- eller arbejdssammenhænge på en saglig, ansvarlig og etisk holdbar måde. modtage og anvende vejledning og supervision effektivt i studie- eller arbejdssammenhæng. identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til problemstillinger i forskellige læringsmiljøer. 5. Evaluering af modulet Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi beder alle studerende om at deltage i dette arbejde. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og uddannelsen vil løbende blive justeret på baggrund af evalueringer blandt andet. 6. Ugeplaner Modul uge 1 (uge 5) TIRSDAG, DEN 1. FEBRUAR 2011 KL (LOKALE U37) Udviklingspsykologi: historie, begreber og metoder (ML) Denne forelæsning giver en introduktion til Modul 3: Udviklingspsykologi, inkl. introduktion til dataanalyse. Som led heri beskrives modulets struktur og de overordnede temaer for forelæsningsrækken og øvelsesundervisningen. Endvidere introduceres og kommenteres modulets grundbøger og det øvrige anbefalede pensum. Endelig beskrives og begrundes eksamensformen. 8

9 Dernæst giver forelæsningen en introduktion til udviklingspsykologiens historie samt centrale begreber og metodiske spørgsmål. Denne introduktion trækker tråde til Modul 1 og danner samtidig baggrund for det videre undervisningsforløb. Parke & Gauvain (2008), Kap. 1. TORSDAG, DEN 3. FEBRUAR 2011 KL (LOKALE U140) Spædbarnets psykologi (ML) De seneste års udviklingspsykologiske forskning har i vid strækning ændret vores opfattelse af, hvad spædbørn kan og ikke kan. Denne udvikling afspejler bl.a. nye forskningsmetoder og udvikling af tidligere anvendte metoder. Med baggrund i disse fremskridt belyser denne forelæsning spædbarnets udvikling. Som led heri præsenteres og diskuteres Sterns indflydelsesrige psykologiske teori om spædbarnets udvikling; teorien tilstræber en integration af psykoanalytisk teori og udviklingspsykologisk empiri. Parke & Gauvain (2008), Kap Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden (11-39; 54-76). Modul uge 2 (uge 6) MANDAG, DEN 7. FEBRUAR 2011 KL (LOKALE U37) Barnets kognitive udvikling (MB) Klassiske eksperimenter og teorier om barnets kognitive udvikling diskuteres i relation til (1) tidlig udvikling af problemløsning, (2) eksperimenter, der undersøger de sociale og motivationelle forudsætninger for barnets forståelse af andre synsvinkler, (3) Theory of Mind og (4) det neurale grundlag for social kognition. Baron-Cohen S., Leslie A. M., & Frith, U. (1985). Does the autistic child have a theory of mind? Cognition, 21, Keen, R. (2011). The development of problem solving in young children: A critical cognitive skill. Ann Rev Psych,62, Parke & Gauvain (2008), Kap ONSDAG, DEN 9. FEBRUAR 2011 KL (LOKALE U140) Gæsteforelæsning: Anvendt udviklingspsykologi om omsorgssvigt (v. Inger Thormann) Inger Thormann er uddannet socialpædagog og cand.psych. Hun er ansat på Skodsborg Observations og behandlingshjem. Inger Thormann har hele sit arbejdsliv været optaget af døgninstitutionen på godt og ondt, og dens muligheder for at hjælpe omsorgssvigtede børn og deres familier. Her har hun bl.a. været med til at udvikle Skodsborgmodellen. I denne gæsteforelæsning vil Inger Thormann belyse omsorgssvigt og resiliens med fokus på bl.a. børn fra misbrugsfamilier. 9

10 Parke & Gauvain (2008), Kap Thormann, I. (2009), Kapitel 1,2,3 (15-50) TORSDAG, DEN 10. FEBRUAR 2011 KL (LOKALE U140) Tilknytningsteori (TEA) Denne forelæsning giver en introduktion til tilknytningsteori og dele af den empiriske forskning, der udspringer heraf. Desuden belyses relaterede biologiske og psykodynamiske teorier. Tilknytningsteori beskriver, hvordan barnet tidligt i livet danner en tilknytning til sine primære omsorgspersoner og udvikler en adfærd, der afspejler barnets tilbøjelighed til at søge omsorg og beskyttelse, når det er bange, ked af det, sulten eller tørstig. Teorien er underlagt en omfattende empirisk forskning, bl.a. i form at det banebrydende psykologiske eksperiment a strange situation. Mikulincer, M. & Shaver, P. R. (2007), Kap Parke & Gauvain (2008), Kap. 6. Smith, L. (2002), Kap. 6. Schneider, B. H., Atkinson, L., & Tardif, C. (2001). Child-parent attachment and children s peer relations: A quantitative review. Developmental Psychology, 37, Modul uge 3 (uge 7) MANDAG, DEN 14. FEBRUAR 2011 KL (LOKALE U37). Introduktion til kvantitativ dataanalyse: et udviklingspsykologisk perspektiv 1 (ML) Når der foreligger et datamateriale på baggrund af psykologisk dataindsamling (fx eksperiment, spørgeskemaundersøgelse eller observation) er det ofte nødvendigt at foretage en statistisk dataanalyse, der kan belyse forskningsspørgsmål eller hypoteser. Med baggrund i udviklingspsykologiske studier giver denne forelæsning en introduktion til brug af statistisk dataanalyse. Samtidig danner forelæsningen baggrund for den efterfølgende øvelsesundervisning og introduktion til dataanalyse og SPSS. Coolican (2009) Kap. 11 ( ) TIRSDAG, DEN 15. FEBRUAR 2011 KL : SP (SE HOLD-PLANEN I SKEMAET) (LOKALE: MULTIMEDIESALEN, WP19) ONSDAG, DEN 16. FEBRUAR 2011 KL : MH (SE HOLD-PLANEN I SKEMAET) (LOKALE: MULTIMEDIESALEN, WP19) Øvelsesundervisning: Introduktion til dataanalyse 1 Der gives en indføring i det datasæt, der anvendes i øvelsesundervisningen, en introduktion til programmet SPSS samt en kort gennemgang af forskellige deskriptive analyser. Dette danner baggrund for en række SPSS-baserede øvelser, der giver erfaring med brug af SPSS samt udregning, aflæsning og fortolkning af deskriptive analyser. 10

11 Coolican (2009), Kap. 13. Pallant (2010), Kap TORSDAG, DEN 17. FEBRUAR 2011 KL (LOKALE U140) Prænatal udvikling og kønsforskelle (MB) Denne forelæsning belyser den prænatale udvikling og den videre kønsudvikling. Den første miljøpåvirkning finder sted i fosterudviklingen. Det psykologiske køn bestemmes af høje koncentrationer af testosteron i drengefostres tidlige hjerneudvikling. Dyreforsøg og forskellige sjældne kliniske hormontilstande belyser hormonpåvirkningers betydning for psykologisk kønsudvikling i fosterudviklingen, kort efter fødslen og i puberteten. Der forskes på denne baggrund i kønshormoner og individuelle forskelle i adfærd, personlighed og kognition, i påvirkninger fra hormonforstyrrende stoffer og stresshormoner, og et særligt socialt hormon. Parke & Gauvain (2008), Kap Modul uge 4 (uge 8) MANDAG, DEN 21. FEBRUAR 2011 KL (LOKALE U37) Udviklingspsykologi og seksualitet (RHB) Den seksuelle udvikling hænger tæt sammen med andre udviklingspsykologiske forhold. Denne forelæsning belyser børn og unges seksuelle udvikling og modning med hovedvægt på seksuel aktivitet og intime relationer i ungdomsårene. Som led heri diskuteres centrale teorier og empiriske fund og sammenspillet mellem seksuel udvikling og forandringer af sociokulturelle normer og samværsformer. Endelig belyses forskellige typer af risikoadfærd som er associeret med børn og unges seksuelle udvikling samt mulige præventive tiltag. Jackson & Goossens (2006), Kap Parke & Gauvain (2008), Kap 5. MANDAG, DEN 21. FEBRUAR 2011 KL (LOKALE U37). Introduktion til kvantitativ dataanalyse: et udviklingspsykologisk perspektiv 2 (ML) Denne forelæsning fortsætter introduktionen til kvantitativ dataanalyse og danner baggrund for den efterfølgende øvelsesundervisning. Coolican (2009), Kap. 16 ( ) + 17 ( ). TIRSDAG, DEN 22. FEBRUAR 2011 KL : SP (SE HOLD-PLANEN I SKEMAET) (LOKALE: MULTIMEDIESALEN, WP19) ONSDAG, DEN 23. FEBRUAR 2011 KL : MH (SE HOLD-PLANEN I SKEMAET) (LOKALE: MULTIMEDIESALEN, WP19) 11

12 Øvelsesundervisning: Introduktion til dataanalyse 2 Der gives en kort indføring i korrelationsanalyse og Chi-square test. Denne indføring danner baggrund for en række SPSS-baserede øvelser, der giver erfaring med udregning, aflæsning og fortolkning af korrelationsanalyse og Chi-square test. Coolican (2009), Kap. 16 ( ) + 17 ( ). Pallant (2010), Kap TORSDAG, DEN 24. FEBRUAR 2011 KL (LOKALE U140) Intelligens (MB) Klassiske og nyere teorier og metoder til testning af intelligens vil blive diskuteret i relation til (1) årsager til individuelle forskelle, (2) etnicitet, (3) social klasse, (4) motivation, (5) kognitiv intervention, (6) høj intelligens og (7) generelle indlæringsvanskeligheder. På denne baggrund gennemgås undersøgelser af (8) børnehavepasning og intelligens, (9) intelligens, familiebaggrund, uddannelse og arbejde over et livsforløb, (10) den forskellige betydning af intelligens og miljø for højere uddannelse i Sverige og USA, (11) sekulære trends i stigning og fald i unge danske og norske mænds intelligens, (12) social og økonomisk udvikling, ernæring, skolegang og intelligens. Parke & Gauvain (2008), Kap. 10. Phillips, D.A., Lowenstein, A.E. (2011). Early care, education, and child development, Annual Review of Psychology, 62, Teasdale, T. W., Owen, D. (2005). A long-term rise and recent decline in intelligence test performance: The Flynn effect in reverse. Personality and Individual Differences, 39, Modul uge 5 (uge 9) MANDAG, DEN 28. FEBRUAR 2011 KL (LOKALE U37) Ungdom: Et udviklingspsykologisk perspektiv (ML) Ungdomsårene er omvæltningernes tid. Hormonelle og kropslige forandringer går hånd i hånd med betydelige kognitive, sociale og følelsesmæssige forandringer. Denne forelæsning giver en indføring i centrale udviklingspsykologiske teorier om ungdomsårene. I forlængelse heraf belyses faktorer, der har en central betydning for denne udviklingsperiode, bl.a. selvværd og identitet. Jackson & Goossens (2006), Kap Poulsen, A. (2010). Ungdommen i udviklingspsykologien. Psyke og Logos, 31, MANDAG, DEN 28. FEBRUAR 2011 KL (LOKALE U37) Introduktion til kvantitativ dataanalyse: et udviklingspsykologisk perspektiv 3 (ML) Denne forelæsning fortsætter introduktionen til kvantitativ dataanalyse og danner baggrund for den efterfølgende øvelsesundervisning. Coolican (2009), Kap. 15 ( ). 12

13 TIRSDAG, DEN 1. MARTS 2011 KL : SP (SE HOLD-PLANEN I SKEMAET) (LOKALE: MULTIMEDIESALEN, WP19) ONSDAG, DEN 2. MARTS 2011 KL : MH (SE HOLD-PLANEN I SKEMAET) (LOKALE: MULTIMEDIESALEN, WP19) Øvelsesundervisning: Introduktion til dataanalyse 3 Der gives en kort indføring i t-tests. Denne indføring danner baggrund for en række SPSS-baserede øvelser, der giver erfaring med udregning, aflæsning og fortolkning af t-tests. Coolican (2009), Kap. 15 ( ). Pallant (2010), Kap. 17. TORSDAG, DEN 3. MARTS 2011 KL (LOKALE U140) Tilknytningsteori og sundhedsadfærd (TEA) Siden Bowlby s teori om tilknytning vandt indpas har adskillige studier koblet en usikker tilknytning til forskellige former for fysisk og psykisk sygdom samt forskellige former for mistilpasning og sundhedsadfærd. Med udgangspunkt i nyere empiriske studier. der anvender tilknytningsteorien, giver forelæsningen et overblik over nogle af de bagvedliggende mekanismer, der kan føre til maladaptiv sundhedsadfærd og forværring af forskellige fysiske sygdomme, eksempelvis sukkersyge og smerter. Chiechanowski, P. S., Katon, W. J., Russo, J. E., & Walker, E. A. (2001). The patientprovider relationship: Attachment theory and adherence to treatment in diabetes. American Journal of Psychiatry, 158, Jackson & Goossens (2006), Kap. 15. Maunder, R. G., & Hunter, J. J. (2001). Attachment and psychosomatic medicine: Developmental contributions to stress and disease. Psychosomatic Medicine, 63, Meredith, P., Ownsworth, T., & Strong, J. (2008). A review of the evidence linking adult attachment theory and chronic pain: Presenting a conceptual model. Clinical psychology review, 28, Modul uge 6 (uge 10) TIRSDAG, DEN 8. MARTS 2011 KL : SP (SE HOLD-PLANEN I SKEMAET) (LOKALE: MULTIMEDIESALEN, WP19) ONSDAG, DEN 9. MARTS 2011 KL : MH (SE HOLD-PLANEN I SKEMAET) (LOKALE: MULTIMEDIESALEN, WP19) Øvelsesundervisning: Introduktion til dataanalyse 4 Denne undervisningsgang samler op de forrige tre undervisningsgange i introduktion til dataanalyse. Pallant (2010). 13

14 TORSDAG, DEN 10. MARTS 2011 KL (LOKALE U20) Ungdom: Kammeratskabsrelationer og familieforhold (ML) At lykkes socialt og opleve samhørighed med andre er særlig vigtigt i ungdomsårene, hvor samvær med andre unge spiller en afgørende rolle for udvikling af sociale færdigheder, løsrivelse fra forældre og den enkeltes identitetsprojekt. Denne forelæsning belyser ungdomsårene som en udviklingsperiode, hvor forholdet til både familie (især forældre) og jævnaldrende kammerater ændrer sig radikalt. Jackson & Goossens (2006), Kap Goosens, L., Lasgaard, M., Luyckx, K., Vanhalst, J., Mathias, S., & Masy, E. (2009). Loneliness and solitude in adolescence: A confirmatory factor analysis of alternative models. Personality and individual differences, 47, TORSDAG, DEN 10. MARTS 2011 KL (LOKALE U140) Gæsteforelæsning: Om arbejde med vilde og behandlingsfremmede unge (v. Ida Koch) Med den klassiske terapeutiske setting og tilgang er der risiko for at nogle unge marginaliseres og af bl.a. af psykologer benævnes som Unge uden for behandlingsmæssig rækkevidde. Denne gæsteforelæsning sætter fokus på, hvordan vi kan nå og arbejde med unge, der møder os med fjendtlighed eller usædvanlige forudsætninger. Ida Koch er cand.psych. og specialist i psykoterapi og supervision. Hun har arbejdet med unge i mere end 25 år og er ansat i skole- og behandlingstilbuddet Den gule flyver på Nørrebro. Desuden arbejder hun freelance som forfatter, underviser og foredragsholder. Jackson & Goossens (2006), Kap. 18. Modul uge 7 (uge 11) MANDAG, DEN 14. MARTS 2011 KL (LOKALE U37) Begyndende voksenliv (RHB) Fra de sene teenagesår til slutningen af tyverne gennemgår de fleste mennesker en række betydelige forandringer. Flere forskere argumenterer imidlertid for, at samfundsmæssige forhold i den vestlige kulturkreds har medført at disse forandringer er blevet mere gennemgribende end tidligere, således at denne periode nu udgør en selvstændig udviklingsperiode, som kan adskilles fra ungdomsårene og det egentlige voksenliv. Perioden er bl.a. typisk karakteriseret ved en udsættelse af både ægteskab og forældreskab. Denne forelæsning belyser denne livsperiode et udviklingspsykologisk limbo forbundet med udforskning, manglende stabilitet og mange muligheder. Arnett (2004), Kap ONSDAG, DEN 16. MARTS 2011 KL (LOKALE U140) Alderdommen (MH) 14

15 Denne forelæsning sætter fokus på slutningen af menneskets udvikling en udviklingsperiode, der er kendetegnet ved kognitive, personlighedsmæssige, sociale og fysiske tab. I forelæsningen præsenteres bl.a. Baltes model, som beskriver hvordan basale biologisk-genetiske og socio-kulturelle strukturer kan tænkes at påvirke udviklingsmæssige forhold i alderdommen. Endvidere belyser forelæsningen spørgsmålet: Er det muligt at håndtere alderdommens forfald på en vellykket måde? Et centralt spørgsmål for samfundet i dag, hvor ældre udgør en stigende procentdel af befolkningen og behovet for offentlig støtte vokser. Baltes, P. B. (1997). On the incomplete architecture of human ontogeny. American Psychologist, 52, Papilia et al. (2009), Kap ( ; ). TORSDAG, DEN 17. MARTS 2011 KL (LOKALE U140) Udviklingspsykologi et metaperspektiv (MB) Med udgangspunkt i klassiske kognitive, psykoanalytiske og tilknytningsteorier diskuteres (1) eksempler på anvendelser af teoretiske anbefalinger i psykologisk praksis på børne- og familieområdet (2) i relation til empiriske undersøgelser. På denne baggrund diskuteres (3) det historiske grundlag for udviklingspsykologiske teoridannelser, (4) aktuelle empiriske forskningsmetoder, (5) betingelser for paradigmeskift, (6) forholdet mellem teori, forskning, praksis og samfundsudvikling. Endelig diskuteres (7) fordele og begrænsninger ved forskellige biologiske og sociale forskningsdesign. Champagne, F. A. (2010). Early adversity and developmental outcomes: Interaction between genetics, epigenetics, and social experiences across the life span. Perspectives on Psychological Science, 5, Parke & Gauvain (Kap ) Scarr, S. (1992). Developmental theories for the 1990s: Development and individual differences. Child Development, 63, Modul uge 8 (uge 12) MANDAG, DEN 21. MARTS 2011 KL (LOKALE U140) Mellem normaludvikling og psykopatologi (ML) Denne forelæsning giver en introduktionen til det udviklingspsykopatologiske forskningsfelt (eng.: developmental psychopathology ). Dette relativt nye forskningsfelt beskæftiger sig med hvordan komplekse risiko- og beskyttelsesfaktorer spiller sammen i børns udviklingsforløb, særligt med henblik på at forstå udvikling af psykiske forstyrrelser. Endelig er der i forbindelse med denne sidste undervisningsgang mulighed for at stille spørgsmål vedrørende eksamen. Parke & Gauvain (2008), Kap

16 7. Eksamen - revideres På nedenstående link findes information om eksamensdatoer mm. achelor/eksamen.aspx Prøveform: Der foretages tre skriftlige eksamener skriftlig eksamen 1 (svarende til 50% af samlet karakter), skriftlig eksamen 2 (svarende til 30% af samlet karakter), og skriftlig eksamen 3 (svarende til 20% af samlet karakter), der hver for sig skal bestås med mindst karakteren 02. Karakter for eksamen beregnes som et vægtet gennemsnit af de 3 karakterer, givet i de 3 prøver. Skriftlig eksamen 1: Skriftligt essay uden hjælpemidler. Varighed 4 timer. Bedømmelse: 7-trinsskala, ekstern prøve med censur. Skriftlig eksamen 2: Skriftlig multiple-choice prøve uden hjælpemidler. Varighed 1 time. Bedømmelse: 7- trinsskala, ekstern prøve med censur. Skriftlig eksamen 3: Eksamen består af en statistisk dataanalyse-opgave med hjælpemiddel. Varighed 1 time. Bedømmelse: 7-trinsskala, intern prøve. Tilladt hjælpemiddel: Pallant, J. (2010). SPSS survival manual. Noter, overstregning og lignende i manualen, der understøtter brugen af manualen er tilladt. Da andre hjælpemidler ikke er tilladt, må der i manualen ikke indsættes eller indskrives tekst/sider fra andre tekster/hjælpemidler, øvelsesark og svarark fra holdundervisning eller lignende. Manualen må ikke medbringes som elektronisk datafil eller som kopi. Tidspunkt for eksamen: Uge 13. Der afholdes eksamen onsdag den 30. marts og torsdag den 31. marts FØR EKSAMEN Du skal medbringe studiekort til eksamen. Mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr skal afleveres inden eksamen. Du skal møde op udenfor eksamenslokalet minimum 15 min. før eksamensstart med mindre andet er angivet. 16

17 BEDØMMELSE Fra 1. september 2007 bedømmes eksamen efter 7-trinsskalaen: Uddrag af karakterbekendtgørelsen kan ses her: 1. Studerende skal ved prøver, der indgår i eksaminer, og ved prøver i enkeltfag bedømmes individuelt efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog stk. 3 og 4: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Bedømmelsen»Bestået/Ikke bestået«kan anvendes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen eller bekendtgørelsen om uddannelsen. Stk. 4. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen»bestået/ikke bestået«finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen»godkendt/ikke godkendt«. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. 17

18 Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i: Studenterboghandelen Campusvej 55 Campustorvet (ved hovedindgangen) 5230 Odense M Tlf.: Fax: studenter@boghandel.sdu.dk Hjemmeside: Åbningstider: Mandag - torsdag kl Fredag kl