MARIOLOGI - HVORDAN FÅR MAN TILGIVELSE FOR SINE SYNDER? <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARIOLOGI - HVORDAN FÅR MAN TILGIVELSE FOR SINE SYNDER? <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<-"

Transkript

1 MARIOLOGI - HVORDAN FÅR MAN TILGIVELSE FOR SINE SYNDER? <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<- Lad mig indlede med at sige, at denne artikel er skrevet for de mennesker, som erkender, at der er noget som hedder synd og at de selv er ansvarlige for handlinger af denne art. Hvis du mener, at begrebet er uden dækning i virkeligheden, at synder slet ikke eksisterer og at du derfor - som alle andre - er uden synd, så er denne artikel ikke noget for dig. Og det synes jeg egentlig er synd for dig, så lad os lige få gjort det klart, hvad synd overhovedet er for noget. Begrebet synd er måske lidt udflydende, hvilket vi bl.a. kan takke de kristne kirker for, idet de i mange tilfælde har regnet synd som værende noget, som har specifik med overholdelse af den pågældende kirkes egne normer at gøre, og det er helt forkert. Mennesker af alle religioner kan synde, og mennesker helt uden religion eller med en ateistisk overbevisning, kan også synde. Det handler ikke om at følge eller ikke-følge teologisk fastsatte normer med hensyn til ægteskab, helligdage eller madlavning, for mange af disse normer har ikke noget objektivt moralsk grundlag, men er kun begrundet i en tradition, som det pågældende kirkesamfund har taget til sig. Det er f.eks. ikke en synd at undlade at gå i kirke om søndagen, at spise svinekød eller at have erotiske tanker om en person af det modsatte køn, da man ikke ved disse handlinger automatisk gør skade på andre. Man overtræder måske forbud, som er nævnt i de kristnes og muslimernes hellige bøger, men da disse bøger kun henvender sig til tilhængerne af de nævnte religioner, er de ikke universelt gyldige som moralske vejledere. Det er til gengæld en synd at slå et menneske ihjel, at stjæle fra andre, at øve vold eller at krænke andre menneskers ære, for her er tale om at man intentionelt påfører andre tab og lidelse uanset hvilken religion eller spiritualitet de tilhører, og dermed har man ikke overholdt etikkens gyldne hovedregel, som er at man skal "være mod andre, som man ønsker at disse er mod en selv" ("Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem", Matt. 7,12). Regel nummer ét om tilgivelse er derfor den, at du ikke behøver at søge tilgivelse for det, som ikke er en synd. Hvis du har gjort noget dumt, noget som du fortryder, men hvor denne handling ikke har været et forsøg på at skade andre, så er der ikke tale om en synd. Men er du i tvivl, eller har du handlet i uagtsomhed, og føler du at du kunne og burde have tænkt dig bedre om, så er der muligvis alligevel tale om en synd. Det må afgøres i hvert enkelt tilfælde, og når man er i tvivl er det altid et godt råd at henholde sig til den værste mulighed, altså det at der var tale om en synd. Er du i tvivl er det derfor en god ide at søge tilgivelse, som om der var tale om en synd. Også selv om du selv er i tvivl. Regel nummer to om tilgivelse er at du skal søge tilgivelse hos de personer, som har lidt skade af synden. Der er tre kilder til den tilgivelse, som du har brug for. Den ene er det menneske, som har været offer for synden, den anden er dig selv og den tredje er Gud. Enhver synd imod et menneske, er også en synd imod Gud, for vi er alle Guds børn og derfor alle elskede af Gud. Hvis man ikke tror på Gud, er spørgsmålet om at synde imod

2 Gud ikke relevant. Men vælger man at tolke det livets mysterier ud fra et gudsbegreb, så må denne Gud også inddrages når tilgivelse skal opnås. Ikke fordi man kan synde direkte imod Gud, for det kan man ikke da Gud ikke har nogle behov. Men fordi at Gud elsker os alle, og dermed også vore medmennesker, som vi synder imod. Derfor er en synd mod et af disse mennesker, også en synd mod Gud, på samme måde som at den der synder mod et barn, må forvente at påkalde sig dette barns forældres vrede. Det at søge tilgivelse hos den eller dem, som man har syndet mod, er det vigtigste. Ingen anden kan give dig fuld tilgivelse end den, som du har syndet imod, og hvis denne tilgivelse ikke gives, kan det være svært at tilgive sig selv eller at modtage Guds tilgivelse. Det sidste vil mange kristne ganske måske sige er let at løse, for "Gud tilgiver alt". Men gør han nu også det? Der findes mange historier i bibelen om at Gud straffer sit folk for det ene og andet, så - i henhold til de bibelske forfattere - har disse mennesker åbenbart ikke kunnet opnå Guds tilgivelse. Og ville det ikke også være lidt uretfærdigt, hvis Gud blot tilgav mennesker for det onde de gjorde, uden at der blev stillet krav til synderen for at opnå denne tilgivelse. Kan man virkelig bare stjæle tusind kroner fra et menneske, og derefter gå i kirke og få meddelt Guds tilgivelse? Skal man ikke betale de tusind kroner tilbage? Skal man ikke øve en form for bod, som gør det onde man har ansvar for godt igen? De fleste forældre stiller sådanne krav til deres børn, så mon ikke også Gud stiller den slags krav sin sine børn? Man kan ikke bare gøre ondt mod andre og så få en gratis tilgivelse, for denne tilgivelse er - hvis man får den - ikke noget værd. Der skal ske en form for kompensation, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, og det kan det som regel. Selv hvis det menneske, som man har gjort ondt mod, ikke mere lever, kan man kompensere for sine onde handlinger, måske ikke i forhold til den afdøde, men så i forhold til hans familie eller til andre mennesker i samme situation, som den afdøde befandt sig i. Mariologisk set består både synden altid i noget, som har med Viden, Vilje, Etik eller Spiritualitet at gøre, og for at slippe ud af synden - altså den man selv er ansvarligt for - er det altid nødvendigt at udøve en form for erstatning, kompenserende handling, eller det som man i retslæren kalder for bod. Lad os se på nogle eksempler. - Peter har mobbet en af sine skolekammerater (XX), som er blevet så ked af det, at han ikke ønsker at gå i skole mere. At mobbe andre er forkert, det har noget med etik og moral at gøre, og det som gør mobningen alvorlig er især det, at den er foregået helt bevidst gennem længere tid. Peter, og de andre skoleelever som har deltaget i mobningen, har nu fået en alvorlig opsang af deres skolelærer, og de har besluttet sig for at stoppe mobningen. Men det er ikke nok. Boden mangler, og læreren giver dem derfor besked på at de også skal sige undskyld til XX, som mobningen er gået ud over. Eleverne gør som læreren har sagt, og sagen er hermed afsluttet og ude af verden. Naturligvis under forudsætning af at mobningen ikke genoptages

3 - Søren har et problem med misbrug af stoffer og for at finansiere sit forbrug har han ladet sig lokke til at deltage i et hjemmerøveri, hvor det lykkes for ham og hans medgerningsmænd at røve kr. fra en ældre mand, som de bandt og slog bevidstløs under røveriet. Manden døde en måned efter af et hjerteslag. Nu er Søren blevet fanget af politiet, og han har fået 1 års fængsel for sin handling. Men renser denne fængselsstraf Søren fra skyld for at have medvirker i røveriet? Svaret er nej, for selv om han har siddet i fængsel i et år, så har det jo ikke gjort det onde godt igen. Den ældre mand har ikke fået sine penge tilbage og nu er han død. Søren er derfor nødt til at gøre noget andet og mere, for at få endelig tilgivelse og for at kunne rense sin samvittighed. Han kan ikke sige undskyld eller give erstatning til manden, som ikke lever mere, men han kan vælge at arbejde som frivillig i en form for socialt arbejde, som gør gavn for mennesker, der kan sammenlignes med den mand, som han var med til at røve. Og når dette arbejde er afsluttet, og Søren i øvrigt har påtaget sig skylden og bedt om Guds tilgivelse, så er sagen ude af verden. Søren er stadig en røver og en synder, men hans skyld er renset bort. - Karina har en god veninde, som er kommet på hospitalet med et brækket ben. Bruddet er kompliceret og veninden skal ligge på hospitalet i flere uger. Hun har sendt mange SMS'er, hvor hun fortæller, at hun føler sig alene og gerne vil have besøg, men Karina kommer alligevel ikke. Hun mener ikke at hun har tid, for hun har lige mødt en ny kæreste, som hun er sammen med hele tiden. Kæresten opfordrer Karina til at besøgte sin veninde, men Karina mener, at "det kan vente til at jeg får bedre tid" og det sker ikke. Karina ser derefter ikke sin veninde i de kommende to år, men så går forholdet til Karinas kæreste i stykker, og hun har virkelig brug for en at snakke med. Hun ringer derfor til den gamle veninde, men mærkværdigvis har den tidligere veninde "ikke tid lige nu" og virker i det hele taget ret så afvisende. Karina får som fortjent, og hun ved det. Hun fortryder, at hun svigtede veninden da hun var syg, og spekulerer over, hvad hun kan gøre for at genoprette forholdet. Hun kan ikke umiddelbart se nogen løsning, men så beslutter hun sig for at skrive et brev og sige undskyld. En måned efter ringer hun op igen og siger undskyld endnu en gang, så det ikke kan misforstås. Karinas veninde indvilger i at de kan mødes på en cafe, og det gør de. Forholdet kan - måske - igen komme til at virke. Som det fremgår af de tre eksempler er synden forbundet med Viden, Vilje og Etik. Peter har viden om at han mobber sin skolekammerat, Søren har viden om at han røver penge fra en gammel mand og Karina er vidende om at hun ikke besøger sin veninde på hospitalet. Men de fire synder har også noget med Vilje at gøre, for ingen af de nævnte personer havde behøvet at handle som de gør. De gør det fordi de ønsker at handle sådan, også vel vidende, at de derved skader et andet menneske. Det er de bare ligeglade med og det er naturligvis en etisk holdning, for etik handler jo om at gøre mod andre, som man ønsker at disse vil gøre mod en selv, og svaret er tydeligt i hvert af de tre tilfælde, at således gjorde hverken Peter, Søren eller Karina. Om de tre syndere har samvittighedskvaler over deres handlinger, er ikke til at vide, men det at man ikke har dårlig samvittighed, er ikke i sig selv en garanti for at den - 3 -

4 pågældende handling ikke er syndig. Der kan nemlig være mange årsager til at et menneske ikke har dårlig samvittighed, også selv om at det har handlet forkert. Det kan være at man fortrænger sine handlinger, at man var tvunget til at udføre dem eller at man mener at "andre har lavet noget, som er meget værre". Men disse undskyldninger gælder ikke. En handling er syndig, når den har ført til skade på andre mennesker og når man kunne have undladt at udføre den. Og lige så vel som at begrebet synd er et udtryk for noget virkeligt eksisterende, så er begrebet tilgivelse det også. Men denne tilgivelse er naturligvis kun relevant for de syndere, som er bevidste om deres egne synder. Mennesker, som ikke har en sådan bevidsthed, har ikke brug for tilgivelse og de vil sandsynligvis heller ikke ændre deres adfærd. Derfor bliver de, med rette, regnet for at være farlige. Men heldigvis har det store flertal af mennesker det ikke sådan. De er udmærket bevidst om at de har begået en synd, og de skammer sig over det og ønsker at gøre det onde godt igen. Og det kan heldigvis lade sig gøre, for synden er ikke en uudslettelig egenskab hos mennesker, men en tilstand, som mennesker kommer i, når de ikke tænker sig ordentlig om, eller når de handler på grund af vrede, misundelse, jalousi eller andre negative følelser. Fakta er, at mennesker synder, og at vi derfor har brug for en måde til at slippe fri fra syndens byrde, for prisen for at synde, og for at vide at man har syndet, er at man har det dårligt, har dårlig samvittighed, bliver bange for kontakt med andre mennesker og forsøger at skjule sig i fysisk eller psykologisk forstand. Synden gør mennesker syge, i første omgang sjæleligt syge, men på længere sigt også fysisk syge, og lige såvel som at mennesker med fysiske sygdomme har brug for helbredelse, så har syndere også brug for helbredelse. Og den medicin, som vi har brug for, er to ting: Tilgivelse og bod. Og her taler jeg ikke om en symbolsk bod, men om en realistisk bod. Der eksisterer ikke andre midler, som virker, end netop disse. Lad mig lige gøre det klart, at det som jeg siger her absolut ikke er selvfølgeligheder. Det adskiller sig ganske afgørende fra det, som den belastede synder vil få at vide, hvis han henvender sig til en psykolog eller en præst. Gør man det, så vil resultatet - sandsynligvis - være følgende: En psykolog: En psykolog beskæftiger sig ikke med moral, men med psykologi, og der er ikke noget, som hedder godt eller ondt i psykologien. Derfor vil hans løsninger på syndens problem være den samme, som hans løsning på alle andre problemer. Han vil lytte på synderen og lade ham snakke indtil han ikke gider mere, eller har råd til mere. Så vil han opfordre ham til at "glemme fortiden" og til at "komme videre i livet", og det vil klienten så forsøge. Men realiteten er, at det ikke er nok bare at snakke, for det som synderen har brug for er en følelse af at det onde han har gjort er gjort godt igen, og at han er moralsk renset og dermed kan tillade sig at se sig selv i spejlet og andre i øjnene. Et besøg hos - 4 -

5 psykologen vil sjældent være nok, da hele det teoriapparat som psykologien bygger på har som sit udgangspunkt, at al menneskelig adfærd skyldes arv og miljø, og at individuel synd derfor ikke eksisterer andet som en subjektiv forestilling. Og subjektive forestillinger kan man jo lave om gennem samtaleterapi, vil psykologen hævde, og det har han også ret i i mange tilfælde. Bare ikke når det drejer sig om synd, for her ved enhver med sin forstand og i sin samvittighed, at der er behov for en tilgivelse og at dette forudsætter, at der erlægges en bod, før at sagen er endeligt ude af verden. Snak alene kan ikke gøre det, især ikke når denne snak er med en psykolog, som intet har med selve syndsforholdet at gøre. En præst: En protestantisk præst vil mene, at Gud tilgiver enhver synder, som tror. Hvad det er man helt præcis skal tro på, er der ikke fuld klarhed over, men det er sandsynligvis noget med Jesus som værende "Guds søn". Hvis ikke synderen tror på det, så kan præsten ikke love ham noget som helst, og den Gud han repræsenterer kan derfor heller ikke forventes at ville give tilgivelse. Omvendt - hvis synderen tror på Jesus - så er han allerede tilgivet på forhånd for sine synder, og der er ingen grund til at gøre mere for at opnå denne tilgivelse. Bod er der under ingen omstændigheder brug for og det at opnå tilgivelse fra syndens offer, indgår ikke i den protestantiske (lutherske) tilgang til problemet. Er præsten katolsk, vil han opfordre synderen til at gå til skriftemål. I dette skriftemål vil synderen skulle fortælle om sine synder, og derpå vil han blive tildelt en absolution, altså en sakramental frisættelse fra sin synd, som præsten hævder at meddele ham på Guds vegne. Og han vil også blive pålagt en bod, som desværre ofte er helt ude af proportion med den synd, som han har bekendt og fået tilgivelse for. Mord, røveri og andre alvorlige synder bliver ofte fulgt af en bod, som består af at skulle bede nogle bønner eller læse et kapitel i Bibelen. Der er altså ikke nogen sammenhæng mellem syndens størrelse og bodens omfang, og da det - ofte - end ikke indgår som forudsætning for absolutionen, at synderen skal søge at gøre det onde godt igen i forhold til syndens offer eller på anden relevant måde, vil det menneske, som søger ægte tilgivelse, have grund til at tvivle. Af de nævnte tre muligheder, psykologien, den protestantiske præst og den katolske præst, er det dog sidstnævnte, som er nærmest ved sandheden om hvad tilgivelse er, og hvad den forudsætter. Dette må dog ikke få nogen til at tro, at besøg hos en katolsk præst er en forudsætning for at kunne få tilgivelse, for det er på ingen måde tilfældet. Katolske præster er for katolikker, og da flertallet af verdens borgere og Danmarks befolkning ikke er katolikker, er besøg hos katolske præster ikke en relevant mulighed for at opnå tilgivelse. Derfor er det nødvendigt at anvende den universelt gyldige metode, som kan frisætte det angrende menneske for dets synd til enhver tid og overalt i verden, uanset hvilken religion som dette menneske måtte bekende sig til. Og denne metode - beskrevet i korthed - følger altid disse punkter: - 5 -

6 1. Først skal man gøre sig syndens art og dens konsekvenser klart. Det kræver at man tænker sig godt om og mediterer over problemet. Det handler om at forstå syndens større eller mindre alvor og dens konsekvenser for offeret. 2. Dernæst skal mulighederne for at ophæve synden undersøges. Hvis man har stjålet nogle penge, kan disse penge måske betales tilbage og hvis man har sagt noget smertende ondt om et menneske, kan dette udsagn måske korrigeres og rettes, så det efterfølgende positive udsagn ophæver det onde. I den udstrækning at der er muligheder for at gøre det onde godt igen, skal dette gøres. Men det er ikke altid muligt. Der vil være situationer, hvor det onde ikke kan genoprettes, enten fordi man ikke har tiden eller ressourcerne til at gøre det godt igen, eller fordi at syndens offer ikke lever mere, ikke er til at komme i kontakt med eller af andre årsager ikke kan gives den rette erstatning eller oprejsning. Når dette gør sig gældende, vil det være rigtigt at lave en anden kompenserende bod, som f.eks. kan handle om at man betaler penge eller udfører frivilligt arbejde for en organisation, som arbejder for et moralsk anliggende, som minder om det, som man selv har gjort sig skyldig indenfor. 3. Når spørgsmålet om bod er afsluttet handler det om tilgivelse, og her er tre parter involveret: Gud, offeret og en selv. Enhver synd mod et mennesker, er samtidig en synd mod Gud, så den første man skal bekende sin synd til er altid Gud. Dette sker gennem ens egen samvittighed, for Gud kender alt det, som sker i menneskets samvittighed, og når man angrer det man har gjort, så modtager man også samtidig Guds tilgivelse. Men ud over dette skal man altid forsøge at opnå tilgivelse fra syndens offer, og det vil i nogle tilfælde være let i andre tilfælde svært eller helt umuligt. Når et menneske mærker, at man angrer sine handlinger, og hvis man tilmed har gjort bod, så vil chancen for at få det ramte menneskes tilgivelse være god. Men man kan ikke være sikker. Nogle gange er bitterheden så stor, at tilgivelse ikke er mulig, og dette er i særdeleshed beklageligt, fordi det pågældende offer dermed belaster og straffer sig selv yderligere. Hvis dette er tilfældet må synderen opgive at få offeret tilgivelse, eller også må han forestille sig, at denne tilgivelse er opnået i en ikke-eksplicit form. Vigtigst af alt er dog altid den tilgivelse, som Gud har givet, og hvis synden er erkendt, boden er udført og man mener at have fået Guds tilgivelse, så er sagen hermed afsluttet. Vi skal afslutte med at konstatere, at forskellen mellem de almindelige psykologiske principper for behandling af synden, og de principper, som gælder i mariologien, ikke nødvendigvis er særlig stor. Det som karakteriserer den mariologiske tilgang frem for flere af de andres, er den sikre overbevisning om at synden rent faktisk eksisterer. Der er ikke tale om indbildning, og den kan derfor ikke kureres gennem psykologisk terapi. Det onde og det gode er ikke bare tomme begreber eller udtryk som henviser til følelser, som man kan have. Det onde og det gode er universelle realiteter, som er grundvilkår for det menneskelige liv. Mennesker med tro på mariologien synder lige så meget som alle andre mennesker, men forhåbentlig er deres bevidsthed om synden større. Og det er godt, for det betyder at deres muligheder for at slippe fri af syndens invaliderende virkning også er større. For mariologiens tilhængere er der faktisk en vej til helbredelse og - 6 -

7 dermed en vej ud af mørket og til det gode liv. Men forudsætningen er, at man kan forholde sig til synden, at man ikke søger at fornægte den og at man - som en selvfølge - også er villig til at tilgive andre for de synder, som de har begået. For bitterheden over at være offer, kan være lige så ødelæggende for et menneske, som synden i sig selv. Det er derfor nødvendigt for mariologiens tilhængere at sætte sig ind i syndens psykologi og at forsøge at forstå synden, som det den er. Mennesket er godt i sin natur og vi søger det gode. Men vi er ikke fejlfri, og derfor kommer vi til at synde. For at forstå synden er den mariologiske model med de fire dynamikker til stor hjælp. For al synd har at gøre med ubalancer i en eller flere af disse dynamikker, og jo mere vi formår at se synden i forskellige perspektiver, jo lettere har vi ved at bearbejde den. Både vore egne synder og dem vi er ofre for har at gøre med Viden, Vilje, Etik eller Spiritualitet og mariologien sætter os i stand til mere systematisk at afsøge disse områder. Det handler både om at forædle vores egen karakter og om at gøre det lettere for os at tilgive andre for det, som de har gjort forkert mod os. Alt sammen handler det om at gøre livet lettere og vores forhold til andre mennesker bedre. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Jakob Munck 17/2-2013/1.3K - 7 -

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.

Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Det første bud. Du må ikke have andre guder. Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det største af alt er kærlighed. Det er vigtigere end

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44 1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 747-336 - 448-292 / 69-208 - 217 3.s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl.10.00 Luk 11.14-28 Vi er nu et godt stykke inde i den del af kirkeåret,

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren.

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren. 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 14. februar 2016 kl. 16.00. Prædikenskitse, stikordsagtig. Salmer: 624/45/439/336/634 Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 1 18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er i kirke til

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

RG Grindsted Kirke 20. november 2016 kl

RG Grindsted Kirke 20. november 2016 kl 1 RG Grindsted Kirke 20. november 2016 kl. 16.00 Emne: Kærlighed Præludium: Aldrig går du fra mig Indgangsbøn - FS3 105: Jeg undres over hans kærlighed hilse på hinanden (med musik fra klaver (+ band))

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 15. januar 2017 kl Salmer: 362/gloria og 101/138/417//319/439/144/425.

2.søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 15. januar 2017 kl Salmer: 362/gloria og 101/138/417//319/439/144/425. 1 2.søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 15. januar 2017 kl. 10.00. Salmer: 362/gloria og 101/138/417//319/439/144/425 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Vi er

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere