MARIOLOGI - HVORDAN FÅR MAN TILGIVELSE FOR SINE SYNDER? <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARIOLOGI - HVORDAN FÅR MAN TILGIVELSE FOR SINE SYNDER? <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<-"

Transkript

1 MARIOLOGI - HVORDAN FÅR MAN TILGIVELSE FOR SINE SYNDER? <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<- Lad mig indlede med at sige, at denne artikel er skrevet for de mennesker, som erkender, at der er noget som hedder synd og at de selv er ansvarlige for handlinger af denne art. Hvis du mener, at begrebet er uden dækning i virkeligheden, at synder slet ikke eksisterer og at du derfor - som alle andre - er uden synd, så er denne artikel ikke noget for dig. Og det synes jeg egentlig er synd for dig, så lad os lige få gjort det klart, hvad synd overhovedet er for noget. Begrebet synd er måske lidt udflydende, hvilket vi bl.a. kan takke de kristne kirker for, idet de i mange tilfælde har regnet synd som værende noget, som har specifik med overholdelse af den pågældende kirkes egne normer at gøre, og det er helt forkert. Mennesker af alle religioner kan synde, og mennesker helt uden religion eller med en ateistisk overbevisning, kan også synde. Det handler ikke om at følge eller ikke-følge teologisk fastsatte normer med hensyn til ægteskab, helligdage eller madlavning, for mange af disse normer har ikke noget objektivt moralsk grundlag, men er kun begrundet i en tradition, som det pågældende kirkesamfund har taget til sig. Det er f.eks. ikke en synd at undlade at gå i kirke om søndagen, at spise svinekød eller at have erotiske tanker om en person af det modsatte køn, da man ikke ved disse handlinger automatisk gør skade på andre. Man overtræder måske forbud, som er nævnt i de kristnes og muslimernes hellige bøger, men da disse bøger kun henvender sig til tilhængerne af de nævnte religioner, er de ikke universelt gyldige som moralske vejledere. Det er til gengæld en synd at slå et menneske ihjel, at stjæle fra andre, at øve vold eller at krænke andre menneskers ære, for her er tale om at man intentionelt påfører andre tab og lidelse uanset hvilken religion eller spiritualitet de tilhører, og dermed har man ikke overholdt etikkens gyldne hovedregel, som er at man skal "være mod andre, som man ønsker at disse er mod en selv" ("Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem", Matt. 7,12). Regel nummer ét om tilgivelse er derfor den, at du ikke behøver at søge tilgivelse for det, som ikke er en synd. Hvis du har gjort noget dumt, noget som du fortryder, men hvor denne handling ikke har været et forsøg på at skade andre, så er der ikke tale om en synd. Men er du i tvivl, eller har du handlet i uagtsomhed, og føler du at du kunne og burde have tænkt dig bedre om, så er der muligvis alligevel tale om en synd. Det må afgøres i hvert enkelt tilfælde, og når man er i tvivl er det altid et godt råd at henholde sig til den værste mulighed, altså det at der var tale om en synd. Er du i tvivl er det derfor en god ide at søge tilgivelse, som om der var tale om en synd. Også selv om du selv er i tvivl. Regel nummer to om tilgivelse er at du skal søge tilgivelse hos de personer, som har lidt skade af synden. Der er tre kilder til den tilgivelse, som du har brug for. Den ene er det menneske, som har været offer for synden, den anden er dig selv og den tredje er Gud. Enhver synd imod et menneske, er også en synd imod Gud, for vi er alle Guds børn og derfor alle elskede af Gud. Hvis man ikke tror på Gud, er spørgsmålet om at synde imod

2 Gud ikke relevant. Men vælger man at tolke det livets mysterier ud fra et gudsbegreb, så må denne Gud også inddrages når tilgivelse skal opnås. Ikke fordi man kan synde direkte imod Gud, for det kan man ikke da Gud ikke har nogle behov. Men fordi at Gud elsker os alle, og dermed også vore medmennesker, som vi synder imod. Derfor er en synd mod et af disse mennesker, også en synd mod Gud, på samme måde som at den der synder mod et barn, må forvente at påkalde sig dette barns forældres vrede. Det at søge tilgivelse hos den eller dem, som man har syndet mod, er det vigtigste. Ingen anden kan give dig fuld tilgivelse end den, som du har syndet imod, og hvis denne tilgivelse ikke gives, kan det være svært at tilgive sig selv eller at modtage Guds tilgivelse. Det sidste vil mange kristne ganske måske sige er let at løse, for "Gud tilgiver alt". Men gør han nu også det? Der findes mange historier i bibelen om at Gud straffer sit folk for det ene og andet, så - i henhold til de bibelske forfattere - har disse mennesker åbenbart ikke kunnet opnå Guds tilgivelse. Og ville det ikke også være lidt uretfærdigt, hvis Gud blot tilgav mennesker for det onde de gjorde, uden at der blev stillet krav til synderen for at opnå denne tilgivelse. Kan man virkelig bare stjæle tusind kroner fra et menneske, og derefter gå i kirke og få meddelt Guds tilgivelse? Skal man ikke betale de tusind kroner tilbage? Skal man ikke øve en form for bod, som gør det onde man har ansvar for godt igen? De fleste forældre stiller sådanne krav til deres børn, så mon ikke også Gud stiller den slags krav sin sine børn? Man kan ikke bare gøre ondt mod andre og så få en gratis tilgivelse, for denne tilgivelse er - hvis man får den - ikke noget værd. Der skal ske en form for kompensation, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, og det kan det som regel. Selv hvis det menneske, som man har gjort ondt mod, ikke mere lever, kan man kompensere for sine onde handlinger, måske ikke i forhold til den afdøde, men så i forhold til hans familie eller til andre mennesker i samme situation, som den afdøde befandt sig i. Mariologisk set består både synden altid i noget, som har med Viden, Vilje, Etik eller Spiritualitet at gøre, og for at slippe ud af synden - altså den man selv er ansvarligt for - er det altid nødvendigt at udøve en form for erstatning, kompenserende handling, eller det som man i retslæren kalder for bod. Lad os se på nogle eksempler. - Peter har mobbet en af sine skolekammerater (XX), som er blevet så ked af det, at han ikke ønsker at gå i skole mere. At mobbe andre er forkert, det har noget med etik og moral at gøre, og det som gør mobningen alvorlig er især det, at den er foregået helt bevidst gennem længere tid. Peter, og de andre skoleelever som har deltaget i mobningen, har nu fået en alvorlig opsang af deres skolelærer, og de har besluttet sig for at stoppe mobningen. Men det er ikke nok. Boden mangler, og læreren giver dem derfor besked på at de også skal sige undskyld til XX, som mobningen er gået ud over. Eleverne gør som læreren har sagt, og sagen er hermed afsluttet og ude af verden. Naturligvis under forudsætning af at mobningen ikke genoptages

3 - Søren har et problem med misbrug af stoffer og for at finansiere sit forbrug har han ladet sig lokke til at deltage i et hjemmerøveri, hvor det lykkes for ham og hans medgerningsmænd at røve kr. fra en ældre mand, som de bandt og slog bevidstløs under røveriet. Manden døde en måned efter af et hjerteslag. Nu er Søren blevet fanget af politiet, og han har fået 1 års fængsel for sin handling. Men renser denne fængselsstraf Søren fra skyld for at have medvirker i røveriet? Svaret er nej, for selv om han har siddet i fængsel i et år, så har det jo ikke gjort det onde godt igen. Den ældre mand har ikke fået sine penge tilbage og nu er han død. Søren er derfor nødt til at gøre noget andet og mere, for at få endelig tilgivelse og for at kunne rense sin samvittighed. Han kan ikke sige undskyld eller give erstatning til manden, som ikke lever mere, men han kan vælge at arbejde som frivillig i en form for socialt arbejde, som gør gavn for mennesker, der kan sammenlignes med den mand, som han var med til at røve. Og når dette arbejde er afsluttet, og Søren i øvrigt har påtaget sig skylden og bedt om Guds tilgivelse, så er sagen ude af verden. Søren er stadig en røver og en synder, men hans skyld er renset bort. - Karina har en god veninde, som er kommet på hospitalet med et brækket ben. Bruddet er kompliceret og veninden skal ligge på hospitalet i flere uger. Hun har sendt mange SMS'er, hvor hun fortæller, at hun føler sig alene og gerne vil have besøg, men Karina kommer alligevel ikke. Hun mener ikke at hun har tid, for hun har lige mødt en ny kæreste, som hun er sammen med hele tiden. Kæresten opfordrer Karina til at besøgte sin veninde, men Karina mener, at "det kan vente til at jeg får bedre tid" og det sker ikke. Karina ser derefter ikke sin veninde i de kommende to år, men så går forholdet til Karinas kæreste i stykker, og hun har virkelig brug for en at snakke med. Hun ringer derfor til den gamle veninde, men mærkværdigvis har den tidligere veninde "ikke tid lige nu" og virker i det hele taget ret så afvisende. Karina får som fortjent, og hun ved det. Hun fortryder, at hun svigtede veninden da hun var syg, og spekulerer over, hvad hun kan gøre for at genoprette forholdet. Hun kan ikke umiddelbart se nogen løsning, men så beslutter hun sig for at skrive et brev og sige undskyld. En måned efter ringer hun op igen og siger undskyld endnu en gang, så det ikke kan misforstås. Karinas veninde indvilger i at de kan mødes på en cafe, og det gør de. Forholdet kan - måske - igen komme til at virke. Som det fremgår af de tre eksempler er synden forbundet med Viden, Vilje og Etik. Peter har viden om at han mobber sin skolekammerat, Søren har viden om at han røver penge fra en gammel mand og Karina er vidende om at hun ikke besøger sin veninde på hospitalet. Men de fire synder har også noget med Vilje at gøre, for ingen af de nævnte personer havde behøvet at handle som de gør. De gør det fordi de ønsker at handle sådan, også vel vidende, at de derved skader et andet menneske. Det er de bare ligeglade med og det er naturligvis en etisk holdning, for etik handler jo om at gøre mod andre, som man ønsker at disse vil gøre mod en selv, og svaret er tydeligt i hvert af de tre tilfælde, at således gjorde hverken Peter, Søren eller Karina. Om de tre syndere har samvittighedskvaler over deres handlinger, er ikke til at vide, men det at man ikke har dårlig samvittighed, er ikke i sig selv en garanti for at den - 3 -

4 pågældende handling ikke er syndig. Der kan nemlig være mange årsager til at et menneske ikke har dårlig samvittighed, også selv om at det har handlet forkert. Det kan være at man fortrænger sine handlinger, at man var tvunget til at udføre dem eller at man mener at "andre har lavet noget, som er meget værre". Men disse undskyldninger gælder ikke. En handling er syndig, når den har ført til skade på andre mennesker og når man kunne have undladt at udføre den. Og lige så vel som at begrebet synd er et udtryk for noget virkeligt eksisterende, så er begrebet tilgivelse det også. Men denne tilgivelse er naturligvis kun relevant for de syndere, som er bevidste om deres egne synder. Mennesker, som ikke har en sådan bevidsthed, har ikke brug for tilgivelse og de vil sandsynligvis heller ikke ændre deres adfærd. Derfor bliver de, med rette, regnet for at være farlige. Men heldigvis har det store flertal af mennesker det ikke sådan. De er udmærket bevidst om at de har begået en synd, og de skammer sig over det og ønsker at gøre det onde godt igen. Og det kan heldigvis lade sig gøre, for synden er ikke en uudslettelig egenskab hos mennesker, men en tilstand, som mennesker kommer i, når de ikke tænker sig ordentlig om, eller når de handler på grund af vrede, misundelse, jalousi eller andre negative følelser. Fakta er, at mennesker synder, og at vi derfor har brug for en måde til at slippe fri fra syndens byrde, for prisen for at synde, og for at vide at man har syndet, er at man har det dårligt, har dårlig samvittighed, bliver bange for kontakt med andre mennesker og forsøger at skjule sig i fysisk eller psykologisk forstand. Synden gør mennesker syge, i første omgang sjæleligt syge, men på længere sigt også fysisk syge, og lige såvel som at mennesker med fysiske sygdomme har brug for helbredelse, så har syndere også brug for helbredelse. Og den medicin, som vi har brug for, er to ting: Tilgivelse og bod. Og her taler jeg ikke om en symbolsk bod, men om en realistisk bod. Der eksisterer ikke andre midler, som virker, end netop disse. Lad mig lige gøre det klart, at det som jeg siger her absolut ikke er selvfølgeligheder. Det adskiller sig ganske afgørende fra det, som den belastede synder vil få at vide, hvis han henvender sig til en psykolog eller en præst. Gør man det, så vil resultatet - sandsynligvis - være følgende: En psykolog: En psykolog beskæftiger sig ikke med moral, men med psykologi, og der er ikke noget, som hedder godt eller ondt i psykologien. Derfor vil hans løsninger på syndens problem være den samme, som hans løsning på alle andre problemer. Han vil lytte på synderen og lade ham snakke indtil han ikke gider mere, eller har råd til mere. Så vil han opfordre ham til at "glemme fortiden" og til at "komme videre i livet", og det vil klienten så forsøge. Men realiteten er, at det ikke er nok bare at snakke, for det som synderen har brug for er en følelse af at det onde han har gjort er gjort godt igen, og at han er moralsk renset og dermed kan tillade sig at se sig selv i spejlet og andre i øjnene. Et besøg hos - 4 -

5 psykologen vil sjældent være nok, da hele det teoriapparat som psykologien bygger på har som sit udgangspunkt, at al menneskelig adfærd skyldes arv og miljø, og at individuel synd derfor ikke eksisterer andet som en subjektiv forestilling. Og subjektive forestillinger kan man jo lave om gennem samtaleterapi, vil psykologen hævde, og det har han også ret i i mange tilfælde. Bare ikke når det drejer sig om synd, for her ved enhver med sin forstand og i sin samvittighed, at der er behov for en tilgivelse og at dette forudsætter, at der erlægges en bod, før at sagen er endeligt ude af verden. Snak alene kan ikke gøre det, især ikke når denne snak er med en psykolog, som intet har med selve syndsforholdet at gøre. En præst: En protestantisk præst vil mene, at Gud tilgiver enhver synder, som tror. Hvad det er man helt præcis skal tro på, er der ikke fuld klarhed over, men det er sandsynligvis noget med Jesus som værende "Guds søn". Hvis ikke synderen tror på det, så kan præsten ikke love ham noget som helst, og den Gud han repræsenterer kan derfor heller ikke forventes at ville give tilgivelse. Omvendt - hvis synderen tror på Jesus - så er han allerede tilgivet på forhånd for sine synder, og der er ingen grund til at gøre mere for at opnå denne tilgivelse. Bod er der under ingen omstændigheder brug for og det at opnå tilgivelse fra syndens offer, indgår ikke i den protestantiske (lutherske) tilgang til problemet. Er præsten katolsk, vil han opfordre synderen til at gå til skriftemål. I dette skriftemål vil synderen skulle fortælle om sine synder, og derpå vil han blive tildelt en absolution, altså en sakramental frisættelse fra sin synd, som præsten hævder at meddele ham på Guds vegne. Og han vil også blive pålagt en bod, som desværre ofte er helt ude af proportion med den synd, som han har bekendt og fået tilgivelse for. Mord, røveri og andre alvorlige synder bliver ofte fulgt af en bod, som består af at skulle bede nogle bønner eller læse et kapitel i Bibelen. Der er altså ikke nogen sammenhæng mellem syndens størrelse og bodens omfang, og da det - ofte - end ikke indgår som forudsætning for absolutionen, at synderen skal søge at gøre det onde godt igen i forhold til syndens offer eller på anden relevant måde, vil det menneske, som søger ægte tilgivelse, have grund til at tvivle. Af de nævnte tre muligheder, psykologien, den protestantiske præst og den katolske præst, er det dog sidstnævnte, som er nærmest ved sandheden om hvad tilgivelse er, og hvad den forudsætter. Dette må dog ikke få nogen til at tro, at besøg hos en katolsk præst er en forudsætning for at kunne få tilgivelse, for det er på ingen måde tilfældet. Katolske præster er for katolikker, og da flertallet af verdens borgere og Danmarks befolkning ikke er katolikker, er besøg hos katolske præster ikke en relevant mulighed for at opnå tilgivelse. Derfor er det nødvendigt at anvende den universelt gyldige metode, som kan frisætte det angrende menneske for dets synd til enhver tid og overalt i verden, uanset hvilken religion som dette menneske måtte bekende sig til. Og denne metode - beskrevet i korthed - følger altid disse punkter: - 5 -

6 1. Først skal man gøre sig syndens art og dens konsekvenser klart. Det kræver at man tænker sig godt om og mediterer over problemet. Det handler om at forstå syndens større eller mindre alvor og dens konsekvenser for offeret. 2. Dernæst skal mulighederne for at ophæve synden undersøges. Hvis man har stjålet nogle penge, kan disse penge måske betales tilbage og hvis man har sagt noget smertende ondt om et menneske, kan dette udsagn måske korrigeres og rettes, så det efterfølgende positive udsagn ophæver det onde. I den udstrækning at der er muligheder for at gøre det onde godt igen, skal dette gøres. Men det er ikke altid muligt. Der vil være situationer, hvor det onde ikke kan genoprettes, enten fordi man ikke har tiden eller ressourcerne til at gøre det godt igen, eller fordi at syndens offer ikke lever mere, ikke er til at komme i kontakt med eller af andre årsager ikke kan gives den rette erstatning eller oprejsning. Når dette gør sig gældende, vil det være rigtigt at lave en anden kompenserende bod, som f.eks. kan handle om at man betaler penge eller udfører frivilligt arbejde for en organisation, som arbejder for et moralsk anliggende, som minder om det, som man selv har gjort sig skyldig indenfor. 3. Når spørgsmålet om bod er afsluttet handler det om tilgivelse, og her er tre parter involveret: Gud, offeret og en selv. Enhver synd mod et mennesker, er samtidig en synd mod Gud, så den første man skal bekende sin synd til er altid Gud. Dette sker gennem ens egen samvittighed, for Gud kender alt det, som sker i menneskets samvittighed, og når man angrer det man har gjort, så modtager man også samtidig Guds tilgivelse. Men ud over dette skal man altid forsøge at opnå tilgivelse fra syndens offer, og det vil i nogle tilfælde være let i andre tilfælde svært eller helt umuligt. Når et menneske mærker, at man angrer sine handlinger, og hvis man tilmed har gjort bod, så vil chancen for at få det ramte menneskes tilgivelse være god. Men man kan ikke være sikker. Nogle gange er bitterheden så stor, at tilgivelse ikke er mulig, og dette er i særdeleshed beklageligt, fordi det pågældende offer dermed belaster og straffer sig selv yderligere. Hvis dette er tilfældet må synderen opgive at få offeret tilgivelse, eller også må han forestille sig, at denne tilgivelse er opnået i en ikke-eksplicit form. Vigtigst af alt er dog altid den tilgivelse, som Gud har givet, og hvis synden er erkendt, boden er udført og man mener at have fået Guds tilgivelse, så er sagen hermed afsluttet. Vi skal afslutte med at konstatere, at forskellen mellem de almindelige psykologiske principper for behandling af synden, og de principper, som gælder i mariologien, ikke nødvendigvis er særlig stor. Det som karakteriserer den mariologiske tilgang frem for flere af de andres, er den sikre overbevisning om at synden rent faktisk eksisterer. Der er ikke tale om indbildning, og den kan derfor ikke kureres gennem psykologisk terapi. Det onde og det gode er ikke bare tomme begreber eller udtryk som henviser til følelser, som man kan have. Det onde og det gode er universelle realiteter, som er grundvilkår for det menneskelige liv. Mennesker med tro på mariologien synder lige så meget som alle andre mennesker, men forhåbentlig er deres bevidsthed om synden større. Og det er godt, for det betyder at deres muligheder for at slippe fri af syndens invaliderende virkning også er større. For mariologiens tilhængere er der faktisk en vej til helbredelse og - 6 -

7 dermed en vej ud af mørket og til det gode liv. Men forudsætningen er, at man kan forholde sig til synden, at man ikke søger at fornægte den og at man - som en selvfølge - også er villig til at tilgive andre for de synder, som de har begået. For bitterheden over at være offer, kan være lige så ødelæggende for et menneske, som synden i sig selv. Det er derfor nødvendigt for mariologiens tilhængere at sætte sig ind i syndens psykologi og at forsøge at forstå synden, som det den er. Mennesket er godt i sin natur og vi søger det gode. Men vi er ikke fejlfri, og derfor kommer vi til at synde. For at forstå synden er den mariologiske model med de fire dynamikker til stor hjælp. For al synd har at gøre med ubalancer i en eller flere af disse dynamikker, og jo mere vi formår at se synden i forskellige perspektiver, jo lettere har vi ved at bearbejde den. Både vore egne synder og dem vi er ofre for har at gøre med Viden, Vilje, Etik eller Spiritualitet og mariologien sætter os i stand til mere systematisk at afsøge disse områder. Det handler både om at forædle vores egen karakter og om at gøre det lettere for os at tilgive andre for det, som de har gjort forkert mod os. Alt sammen handler det om at gøre livet lettere og vores forhold til andre mennesker bedre. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Jakob Munck 17/2-2013/1.3K - 7 -

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Af Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 31. august 2014, dagen der i kirkens kalender er 11. søndag i trinitatis. Evangelieteksten,

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kom

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Artikler om mariologi

Artikler om mariologi Artikler om mariologi Jakob Munck - 2 - ARTIKLER OM MARIOLOGI *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 4 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 13 - *** MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI... - 22 - *** KATOLICISME, PROTESTANTISME

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Hvad er mariologi? Jakob Munck

Hvad er mariologi? Jakob Munck Hvad er mariologi? Jakob Munck - 2 - HVAD ER MARIOLOGI? *** INDLEDNING... - 4 - *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 6 - *** MARIA OG DE STORE RELIGIONER... - 15 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 21 - ***

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

De syv dødssynder. Hvad er en dødssynd? Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab

De syv dødssynder. Hvad er en dødssynd? Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab De syv dødssynder Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab Syndsopfattelsen stammer oldgamle religiøse miljøer og til at begynde med var der mange flere synder end

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Lektion 1 BIBELEN ER GUDS ORD

Lektion 1 BIBELEN ER GUDS ORD Lektion 1 MÅL Børnene skal lære, at Bibelen er Guds ord og indeholder Guds budskab til os. En af måderne Gud taler til os på er gennem sit ord. TIL LEDEREN I denne sæson sætter vi fokus på Bibelen og brug

Læs mere

Hvor ofte føler, tænker eller siger du nedenstående udsagn?

Hvor ofte føler, tænker eller siger du nedenstående udsagn? Mentalitetsanalyse Dette er en analyse af dit niveau af offermentalitet, passivitet og væren. Det er vigtigt for din selvindsigt at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere