Klimatilpasning i samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimatilpasning i samarbejde"

Transkript

1 Nyt om klima Klimadebatten foregår 24. november 2014 og 26. marts 2015 side 2 Finansiering et varmt emne, også i EU side 3 AquaDjurs om»havvand på land«side 4 Vandet fra landet side 5 Regionen får styr på sine bygninger side 6 Tre artikler om den nye viden side 7-11 Forvirring om anlæg af diger og kystbeskyttelse side 7 Trigger planning side 8 Samskab byudvikling og klimasikring side 10 Klimatilpasning i samarbejde At skabe fælles løsninger på fælles udfordringer er nøgleord, når Region Midtjylland tilrettelægger udviklingsprojekter. Det har været gennemgående i initiativerne omkring klimatilpasning, men gælder også på mange andre områder. Velkommen til første nyhedsbrev om klimatilpasning i Region Midtjylland. Med nyhedsbrevet ønsker vi at synliggøre arbejdet med klimatilpasning i Region Midtjylland og måske give endnu flere lyst til at indgå i samarbejdet. Næste nummer kan forventes i februar Der er skabt udviklende netværk mellem en lang række aktører på tværs af økonomiske, administrative og geografiske grænser. Og så er der skabt mindst to virksomheder, nemlig Nationalt Vandtestcenter i Aarhus og Danish Water Technology House i Singapore: Danish Water Technology House i Singapore skal hjælpe danske virksomheder med at øge eksporten til Asien. Det er skabt under projektet Challenge:Water, der drives af Ferskvandscentret i Silkeborg og finansieres af Region Midtjylland og EU. Region Midtjylland er sammen med en række aktører bag det nationale vandtestcenter. Det har hovedkontor på Teknologisk Institut i Aarhus og blev indviet af miljøminister Kirsten Brosbøl den 24. februar Nr november 2014 Nyt om klimatilpasning Projektgruppen Klimatilpasning Regional Udvikling

2 Nyhedsbrevet udgives af den tværfaglige projektgruppe vedrørende klimatilpasning med fokus på vand i Region Midtjylland. Det er et talerør for parterne i netværket, og afsenderne af de enkelte artikler står selv inde for indholdet. Redaktionen forbeholder sig ret til at tilpasse/afkorte indholdet eventuelt kan forfattere få deres materiale til godkendelse før udgivelse. Sæt Stor politisk debat 26. marts 2015 Den 24. november 2014 tages endnu et skridt i klimadebatten i Region Midtjylland. Det sker, når netværket omkring temaet»havvand på land«mødes på Hotel Randers. Bidrag sendes Rolf Johnsen eller Dorthe Selmer. Kontaktperson er projektleder Rolf Johnsen, Projektgruppen består i øvrigt af: Anne Justesen, Dorthe Selmer, Hanne Juel, Jes Pedersen, Jesper Birkhøj Jensen, PROGRAM for den 24. november Vi skal nå meget den dag Først og fremmest at få fremlagt det materiale, der er udarbejdet til netværket. Derfor har vi bedt konsulenterne i dette nyhedsbrev kort at beskrive deres arbejde. Dernæst skal netværket arbejde med deres medbragte cases og desuden planlægge, hvad der skal bringes med til et arrangement den 3. marts 2015, hvor også politikerne og andre beslutningstagere inviteres. Det er vigtigt, at det udviklede materiale bringes i anvendelse, ikke blot hos netværkets medlemmer, men også af andre. Derfor vil det blive tilgængeligt Vi arbejder med fra regionens hjemmeside, og cases, som deltagerne har med og vil i øvrigt blive bragt i anven- - delse i andre strategiske udvik- videreudvikler. - lingsaktiviteter. - Horsens Havn Randers Havn Thyborøn Thorsminde Udbyhøj Side 2

3 Finansiering Et varmt emne også i EU Hvordan finder man penge til innovative vandprojekter? Hvor finder man de gode eksempler uden for Danmarks grænser? Hvad sker der inden for fx spildevandsrensning, oversvømmelsesrisici, genanvendelse af vand? Hvordan eksporteres innovative løsninger i EU og udenfor? Ingen kan svare på alle disse spørgsmål. Men EU forsøger nu at tage et skridt i den rigtige retning med oprettelsen af Det Europæiske Innovationspartnerskab på vand. Det skal sætte skub i udviklingen af innovative løsninger, øge eksporten og dermed skabe vækst og beskæftigelse. Der er penge at hente i EU men der er også tit betingelser forbundet med at søge tilskud. Projekter skal være innovative og ofte internationale med partnere fra andre lande. Og så er der sjældent penge til anlæg. Så hvis det er det, man ønsker, kunne det være en ide at kontakte Den Europæiske Investeringsbank eller tænke i andre lånemuligheder. Som del af innovationspartnerskabet oprettede Kommissionen en markedsplads, der samler udbud, efterspørgsel, ideer, løsninger, projekter osv. inden for vandteknologi. Du kan se den her: og du kan selv lægge dine data op. Her kan du lade dig inspirere til din egen udvikling og evt. finde en partner til et samarbejdsprojekt. Her kan du se en oversigt over nogle af de programmer: andet/hvordan-far-man-penge-tilvandprojekter/ Der er i øvrigt hjælp at hente hos: Central Denmark EU Office Telephone: Et andet initiativ var dannelsen af action groups, som på hver deres måde er med til at fremme udviklingen på vandområdet. Region Midtjylland har deltaget aktivt i en gruppe om finansiering af vandprojekter. Du kan se en dansk version til højre, og hvis du har mod på at søge penge uden for Danmark, kan du finde inspiration her. Et kontor, der er skabt og drives i samarbejde mellem regionen og de 19 kommuner. Side 3

4 En deltager i»havvand på land«fortæller om sine oplevelser Af Ulrik Christensen, teknisk chef overladt til tilfældighederne. Alt er trimmet og sikret til en 1000-års hændelse.» Det eneste rigtige er, at alle relevante parter samarbejder om løsningerne. Pas på med ikke at springe på de hurtige nemme finansieringsløsninger finansieret gennem spildevandstaksten. Få i stedet tilpasset og justeret lovgivningen, så den passer til den virkelighed og nye fremtid vi står over for Første gang jeg stødte på regionen var ved et klimatilpasningsmøde i Allingåbro. Her blev vi udfordret på alternative tankegange og opfordret til at deltage i større projektarbejde med mange forskellige parter. Projektet blev præsenteret på en meget spændende måde og indeholdt som noget meget interessant en studietur til Holland. Turen til Holland Turen var planlagt i mindste detalje. Ingen tid blev spildt, da bussen var en konferencebus, hvor vi kunne arbejde under hele turen. Der blev bl.a. arbejdet med de mange forskellige udfordringer og emner vi blev præsenteret for. Hollændere er gode til at inddrage borgere, virksomheder og andre i projekterne. Der tænkes ofte på løsninger med flere funktioner når der investeres i de store projekter. En klar læring af turen var for mig, at i Holland har de levet længe med store udfordringer omkring havvand på land. Her er der en klar målsætning for beskyttelse, klare retningslinjer for betaling og en professionel organisation, der står bag. Intet er» I Danmark har vi en kystbeskyttelseslov der lader det være op til borgerne at få sikret deres by. Lovgivningen fungerer måske, hvor der er tale om markarealer eller afgrænsede sommerhusområder. Men når der er tale om større bysamfund, bliver det helt håbløst. Det står helt klart for mig nu, hvorfor vi ser flere og flere steder, at fokus bliver vendt mod kommunens vandselskab, der så skal bygge sluser med baggrund i en anden dagsorden end kystbeskyttelse. Der mangler simpelthen en professionel organisation som i Holland, hvor der er penge og de rette kompetencer. Noget andet der blev meget tydeligt for mig på turen var, at havvand på land ikke kan løses i hver enkelt kommune. Løsninger kræver en overordnet planlægning og styring, for at sikre en samlet koordineret løsning, på tværs af tilfældige kommunegrænser. Man kan vel godt sige, at Østkysten nu langsomt får forhold, som de har været på Vestkysten i mange år. Som det er nu, kommer dem med toilet tilsluttet kloak til at betale for kystsikring for dem, der bor i de lave områder. Det virker ulogisk og vil på sigt give uklare ansvarsområder og ugennemsigtige spildevandstakster. Besøget i Hamburg gav virkelig inspiration til at tænke anderledes - med naturen og ikke mod naturen. Opfølgning Det bliver meget spændende at få samlet den nye viden og se, om vi i et samskabende arbejde med Norddjurs Kommune kan nå frem til en anbefaling af de løsninger, vi kan se. Side 4

5 Vandet fra landet Af Dorthe Selmer, Region Midtjylland Ideer kan indsendes frem til 1. december 2014 på Lige nu inviteres virksomheder og vidensmiljøer til at komme med bud på, hvordan vandet fra landet kan håndteres. Vandet fra landet kan skabe store problemer i byerne, når vandløb går over deres bredder og oversvømmer byen. Der er dannet et bredt partnerskab, som arbejder med disse problemstillinger. Partnerskabet er finansieret af Naturstyrelsen som en del af regeringens innovationsstrategi og består af følgende parter: og pumper. Eller løsninger, hvor landmanden "sælger" retten til at opmagasinere vand på jorden langs åen i perioder. Gennem partnerskabet samles og systematiseres løsninger, så forsyninger og kommuner får et mere objektivt grundlag til vurdering af de forskellige muligheder. I projektet er der også mulighed for at teste nye løsninger. De kan udvikles i relevante samarbejder med virksomheder, der har interesse i at markedsføre og opskalere dem til det danske og udenlandske marked. I projektet arbejdes med åer, der skaber store oversvømmelse i byområder. Der er fokus på Storå ved Herning og Holstebro, Ege å og Aarhus Å ved Århus, Højbro Å ved Gribskov samt Grejs Å ved Vejle. Formålet med partnerskabet er at udvikle, dokumentere og præsentere klimatilpasningsteknologier, der kan håndtere vandet fra landet og dermed aflaste byområder under skybrud og ved ekstreme nedbørssituationer. Der er stort fokus på samspil mellem relevante parter. Der findes allerede mange løsninger til håndtering af vandet fra landet. Grundlæggende kan man jo styre oversvømmelser ved at sikre sig "langsommere" vandløb ved forskellige og meget anvendte metoder. Projektet arbejder med at udvikle nye metoder. For eksempel at man kan opmagasinere mere vand i jorden ved at regulere drænafstrømning. Man kan også forestille sig at bygge dæmninger eller have varsling med tilhørende beredskab med sandsække Nye løsninger er ikke nødvendigvis nye "dimser" til regulering af vandstrømme. Det kan for eksempel være varslingssystemer, beredskabsmetoder, nye arbejdsmetoder, modelberegninger, planlægningsværktøjer eller nye måder at kombinere kendte løsninger på. Det er tanken, at der vælges nogle løsninger ud, som det er muligt at markedsmodne i projektets levetid, og at metoderne så afprøves i et eller flere af de involverede å- systemer. Dermed fås både driftserfaringer og dokumentation for de nye løsninger. Et innovationsskabende netværk Endelig er det tanken, at der gennem partnerskabet kan skabes et åbent netværk, der på længere sigt kan sikre en fortsat udvikling af klimatilpasningsløsninger for vandet fra landet. Hvis dette lykkes, kan netværket udgøre en model for fremtidig offentlig-private tværsektorielle partnerskaber. Det handler om, at nye holdbare løsninger udvikles, og at kendskabet til dem udbredes, så de bliver implementeret. Side 5

6 Regionen får styr på sine bygninger Af Dorthe Selmer, Regional Udvikling, Rolf Johnsen, Miljø og Thomas Jørgensen, Koncern økonomi, Byggeri og Ejendomme, alle Region Midtjylland Regionsrådet i Region Midtjylland vil gerne være sikker på, at vi har styr på vandet omkring regionens ejendomme. Det er dels for at passe på værdierne, undgå ulykker, men også for at sætte fokus på, at man ved relativt små indgreb kan undgå at der med skybrud følger ulykker Eksempel fra Regionshospitalet i Horsens. Tv. ses strømningsveje og ophobninger. Th. ses vurderinger af risici. Rød er kritisk! Flere og større nedbørsbegivenheder, havspejlsstigninger og storme betyder nye krav til, hvordan vi håndterer vand og udviser særlig opmærksomhed ved selv små forandringer på bygningerne eller de nære omgivelser. Derfor er regionen i gang med at foretage en screening af alle regionens bygninger. Med screeningen følger en analyse af kritiske punkter på ejendommen ud fra strømningsveje og oversvømmelseskort, suppleret med dialog med de bygningsansvarlige. Analysen fremstilles på oversigtskort. Som det fremgår ovenfor til højre, har punkterne forskellig farve, alt efter hvor akut risikoen vurderes at være. En nærmere gennemgang af de faktiske forhold på stedet i samarbejde med de bygningsansvarlige, tilvejebringer et værdifuldt grundlag for prioritering af de fremtidige ved ligeholdelsesarbejder på ejendommen. Dette suppleres med et katalog af løsningsmuligheder, som kan inspirere de enkelte bygningsansvarlige. Den opnåede viden kan også være nyttig i forbindelse med ombygninger, der måske uden ekstra omkostninger giver mulighed for at fjerne en risiko. I øjeblikket er konceptet ved at blive testet, men inden for de næste to måneder forventes screening gennemført på de første 20 ejendomme. Senere kan konceptet evt. anvendes af andre kommuner eller andre større ejendomsbesiddere. Yderligere info: Rolf Johnsen Side 6

7 Forvirring om anlæg af diger og kystbeskyttelse Af Marianne Marcher Juhl, Rambøll Kun få har erfaring med området og kystbeskyttelseslovens virkemidler. Havvandet stiger, og flere stormfloder som Bodil forventes at ramme de danske kyster og byer. I projektet Forvaltning af havvand på land sættes der fokus på den nuværende danske lovgivning og praksis for kystbeskyttelse. Kommuner, borgere, digelag, kystdirektoratet m.fl. fortæller i interviews om deres oplevelse af Kystbeskyttelseslovens forvaltning. Oversvømmelse på havnen i Horsens efter Bodil, december 2013 kystbeskyttelsesprojekt. Det gør det ikke nemmere, at kravene og ønskerne til den måde, vi kystbeskytter på i Danmark, ikke er kendt lokalt. Der bliver derfor en meget lang sagsbehandlingstid, hvor projektet sendes frem og tilbage mellem Kystdirektorat, kommune og borgere flere gange. Stemningsrapport fra interviewene Det er uklart, hvordan loven skal administreres, siger kommunerne. Det er generelt de grundejere, der får gavn af kystbeskyttelsen, der skal betale, men i nogle tilfælde er der jo også kommunale eller samfundsmæssige værdier på spil, og hvordan skal udgifterne så fordeles mellem parterne? Nogle kommuner har haft en del ansøgninger om kystbeskyttelse, men mange kommuner har kun lidt erfaring på området. Der mangler viden om praksis i Danmark, faglig viden om kystprocesser, og hvordan man fastsætter det niveau, der skal beskyttes til. Det er ikke rart, når man ikke kan svare borgerne klart, siger en af de interviewede. Der er rigtig mange interessenter, der skal høres, og som har en mening om et bestemt Vi mangler en fælles strategi, en overordnet plan og nogle retningslinjer for at fordele udgifterne mellem parterne. Den enkelte lodsejer eller grupper af lodsejere kan ikke overskue problemstillingen og fx sikre, at deres projekt ikke skaber problemer for andre længere oppe eller nede ad kysten. Der bør det offentlige have en tydelig rolle og fastsætte fælles retningslinjer. Lovgivningen I Danmark er det de grundejere, der får gavn af kystbeskyttelsen, der skal anlægge og finansiere et dige eller anden kystsikring. Kystdirektoratet skal godkende projekterne, mens kommunerne står for proces, sagsformidling, høringer mv. På Jyllands vestkyst varetager staten kystbeskyttelsen. Side 7

8 TRIGGER PLANNING Af Morten Bøgebjerg, Rambøll Attractor At verdenshavene stiger er et faktum. Ligeledes er det et faktum, at Danmark som et lavtliggende område står over før stadig stigende samfundsmæssige udfordringer som følge af stigende vandstande - fra havene, fra himlen og fra grundvandet. Det er udfordringer, som vi ikke er vant til at takle i denne skala, og som vi derfor ikke har integreret som en del af vores tænkning og planlægning i samfundsudviklingsprojekter. Flere udtrykker ligeledes bekymring for de potentielt betydelige kommunale investeringer, der kan ligge i kystsikring. De udskyder derfor dagsordnen, da det opfattes som en problematik, der først for alvor bliver aktuel om år. Det skal være nu, hvis det skal være rentabelt Erfaringerne fra lande omkring os, der har arbejdet med disse udfordringer i generationer, er, at der skal tænkes i lange planlægningshorisonter, og der skal tænkes helhedsorienteret og multifunktionelt. Tilsvarende skal der tænkes i, hvordan en bred vifte af aktører er med til at løfte indsatserne og investeringerne. Fokus på multifunktionalitet sikrer både, at kystsikringen kan integreres i andre samfundsmæssige investeringer, men også at projekterne bliver interessante for andre aktørers investeringer. Dette ses eksempelvis i projektet Klimabyen i Middelfart, hvor man har sammenlignet potentialerne i en monofunktionel teknisk løsning, og i en multifunktionel samfundsmæssig løsning. Se evt: Projektet viser vejen for, hvordan en kommune ved en given investering kan skabe helt andre projekter, tiltrække anden form for finansiering og dermed realisere projekter med betydelig multifunktionalitet og øget samfundsmæssig værdi. Men det fordrer, at klimaet tænkes ind nu og ikke om 30 år! Den nye rolle som TRIGGERPLANLÆGGER Der er væsentlige potentialer i at tænke anderledes på området. Den ansvarlige myndighed eller bygherre som eksempelvis kommunen har mulighed for både at skabe mere funktionalitet i projekterne til gavn for brugere og borgere. Tilsvarende kan man skifte fokus fra at skulle forholde sig til den samlede investering og den samlede planlægning til mere at fokusere på mindre strategiske nålestiksinvesteringer, de såkaldte triggerinvesteringer, der er et element i triggerplanlægning. Historisk har tilgangen ofte været, at kommunen står for den samlede planlægning, som strækker sig over en længere periode. Triggerplanlægning er mere strategisk og taktisk. Der udarbejdes overordnede strategier og ambitioner for givne områder, eksempelvis et havneområde. Herefter identificeres mulige triggeremner i området. Et godt triggeremne er det lille strategisk velvalgte projekt, der - når det er etableret - åbner Side 8

9 op for, at selvsamme havneområde kan opdages og ses på nye måder. Det kan være noget så enkelt som at etablere en strandbar på et tomt havneområde flere år inden der bygges boliger som det er set på havnen i Aarhus. Strandbaren er triggeren Strandbaren er triggerprojektet, som trækker folk til et ellers øde område, giver borgerne oplevelsen af områdets kvaliteter og skaber positiv omtale i byen. Og hvem ved, om nogle af strandbarens besøgende ender med at købe en lejlighed på havnen? MYNDIGHEDENS ROLLE OG FOKUS FRA TIL MONOFUNKTION SAMLET INVESTERING MULTIFUNKTION TRIGGER INVESTERING HVAD ER TRIGGER PLANNING? Trigger planning er en tilgang, som medvirker til, at der arbejdes mere strategisk, målrettet og helhedsorienteret med langsigtede udviklingsopgaver, som eksempelvis kystsikring. Dette udfra en filosofi om at få andre aktører med i udviklingen af det konkrete område. Investeringerne i udviklingsprojekter bliver mere målrettede og får mere nålestikskarakter, hvorved investering og risici minimeres samtidig med, at andre investorer og aktører kommer tidligere ind med investeringer og medansvar. Vel og mærke uden at Kommunen mister grebet om den samlede strategi og udvikling. Trigger planning er en struktureret metode, hvor aktiviteter valideres og besluttes løbende blandt væsentlige aktører. Hermed styrkes prioriteringer og løsninger, samtidig med, at argumentation i sagsbehandling og beslutningsprocesser i Kommunen bliver klarere. Kommunen kan åbne udviklingsprocessen op for eksterne aktører og interessenter langt tidligere, hvilket både sikrer kortere investeringshorisont for den ansvarlige myndighed, samt mere holistiske projekter og multifunktionelle løsninger. Side 9

10 Samskab byudvikling og klimasikring Af chefkonsulent Thomas Lyhne, Pluss Leadership får man bedre løsninger og ejerskab til projektet. Ringkøbing K: Attraktivt boligområde og klimaværn udviklet af fond og kommune Den nye drejebog Havvand på Land viser gennem fem praktiske eksempler en model til at organisere og involvere borgere, brugere, eksperter og andre interessenter til at samskabe kreative, multifunktionelle løsninger til klimatilpasningsudfordringer Samskabelse kræver ressourcer og åbenhed om løsningsudfald I modsætning til en klassisk lokalplan evt. med høringer og arkitektkonkurrence efterfulgt af et anlægsudbud starter samskabelse med, at de interessenter, som har interesse og viden på området, inviteres til sammen at udvikle en løsning. Og de involveres i hele processen. Omdrejningspunktet er at etablere et fælles udviklingsrum Som projektejer er Det er centralt, at man som kommune kan etablere et lukket rum, hvor der er plads til fælles udvikling og dialog. Dialogen skal foregå imellem parterne og ikke i offentligheden, Søren Adsersen, projektdirektør for Ringkøbing K hos Realdania det helt afgørende at facilitere processerne i udviklingsrummet for at sikre fremdriften og man skal være klar til at afgive kontrol over beslutningerne. Til gengæld Ringkøbing K har skabt et attraktivt nyt byområde, hvor løsning af klimaudfordringer er gjort til en del af attraktionen for såvel byområdet som besøgende turister. Den unikke løsning er samskabt af kommunen og Realdania By og organiseret i et anpartsselskab med fælles ejerskab. I hele udviklingsprocessen er borgerne aktivt involveret, bl.a. fordi det er dem, der bruger byen, og dem, der i sidste ende skal vælge at flytte ind i Ringkøbing K. Byområdet realiseres i takt med efterspørgslen. Projektet har via samskabelsesprocessen således fået finansiering, viden og ejerskab. Lemvig højtvandssikring: Havnen er omlagt og lokal 5. klasse udsmykker muren En multifunktionel mur, der bl.a. afgrænser en række områder til aktiviteter, løser Lemvigs behov for højtvandssikring. Muren er en integreret del af hele omskabelsen af havnen fra en fiskeri- og erhvervshavn til et attraktivt byområde for borgere og turister. Borgerne var aktivt inddraget i samskabelsesprocessen med at udvikle pladserne bag muren. Bl.a. blev ønsket om en legeplads imødekommet ved, at projek-tet afsatte et legeområde, som borgerne senere har realiseret, og en lokal 5. klasse fik til opgave at udsmykke muren. Processen gav den præcise viden om behov, engagement i realiseringen og ejerskab til det endelige projekt. Side 10

11 Højtvandssikringen i Lemvig Drejebogen Dette er blot to af fem cases, der indgår i drejebogen, hvor lokale og eksterne interessenter succesfuldt har samskabt løsningen på en klimamæssig udfordring. Centrale aktører i de fem cases er blevet interviewet, og deres erfaringer fremhæves i drejebogen. Denne systematiske videnindsamling løfter den erfaringsbaserede knowhow hos enkeltpersoner til en samlet viden, som andre kan bruge, siger chefkonsulent Thomas Lyhne, Pluss Leadership, projektleder for udarbejdelsen af drejebogen. Det er netop anvendeligheden, der er i fokus: Vi håber, at erfaringer og de trin for trinanbefalinger, vi har i denne drejebog, både giver inspiration og en praktisk hjælp til samskabelsen af mange innovative og nyttige klimaprojekter fremover, siger chefkonsulent Rolf Johnsen, Region Midtjylland, der er ansvarlig for projektet på vegne af regionen. Side 11

12 Bagsiden Ekskursionen til Holland og Tyskland for deltagerne i»havvand på land«blev gennemført i samarbejde med partnerne i WaterCAP Taskforce. Et netværk, som Region Midtjylland deltager i sammen med Videncenter for Landbrug, samt forskellige engelske, hollandske og tyske aktører. Læs mere: Satte du X i kalenderen den 3. marts 2015? Den dag sættes klimadebatten på dagsordenen for politikerne i region og kommuner i Region Midtjylland. Følg med på Eller spørg hos redaktionen af dette skrift. En artikel om»havvand på land«da projektgruppen var på ekskursion havde vi Anne Sofie Osmundsen med. Hun var på det tidspunkt studentermedhjælper hos Cowi. Anne Sofie har begået en spændende artikel om processen. Den er optaget i Dansk Byplanlaboratoriums tidsskrift Byplan. Endnu er tidsskriftet ikke offentliggjort digitalt. Men artiklen kan hentes på Vækst- og udviklingsstrategi Regionsrådet og Vækstforum arbejder på at få vedtaget en fælles strategi for vækst og udvikling i det geografiske område Region Midtjylland. Det er en fælles strategi for de, der ønsker at være med til at påvirke udviklingen. Der arbejdes med fire hovedudfordringer. Klima og ressourcer er en af dem. Under de mange arrangementer, som løber af stablen for tiden indsamles inspiration til strategien. Deltag, hvis du vil påvirke, hvad regionen skal fokusere på i de kommende år. Følg med på Nyhedsbrevet udgives af Den tværfaglige projektgruppe vedrørende klimatilpasning i Region Midtjylland. Kontakt Rolf Johnsen, hvis du har spørgsmål, eller ønsker at bringe en artikel i det kommende blad, som må forventes i februar Region Midtjylland Side 12 Regional Udvikling

Problemer er til for at løses og udfordringer giver også muligheder. Det gælder om at få øje på dem og udnytte mulighederne.

Problemer er til for at løses og udfordringer giver også muligheder. Det gælder om at få øje på dem og udnytte mulighederne. Nyt om klima Le Mur i Lemvig vinder priser side 3 3 workshops ved debatmøde side 4 Vand i byer - et innovationsnetværk side 6-7 ENCORE Internationalt samarbejde, med unge side 7 Partnerskabet Vandet fra

Læs mere

C2C. Klimatilpasning i Region Midtjylland. 14. september 2016 Dorthe Selmer, Regional Udvikling. Coast to Coast Climate Challenge

C2C. Klimatilpasning i Region Midtjylland. 14. september 2016 Dorthe Selmer, Regional Udvikling. Coast to Coast Climate Challenge C2C Coast to Coast Climate Challenge Klimatilpasning i Region Midtjylland 14. september 2016 Dorthe Selmer, Regional Udvikling Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk Lidt om mig Midtjyske erfaringer

Læs mere

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

KLIMAmidt. 13. august 2015 - revideret 17. august 2015. Projektgruppen Klimatilpasning Regional Udvikling Region Midtjylland www.klimatilpasning.rm.

KLIMAmidt. 13. august 2015 - revideret 17. august 2015. Projektgruppen Klimatilpasning Regional Udvikling Region Midtjylland www.klimatilpasning.rm. KLIMAmidt 13. august 2015 - revideret 17. august 2015 Projektgruppen Klimatilpasning Regional Udvikling Region Midtjylland www.klimatilpasning.rm.dk KLIMAmidt Inspirerer og koordinerer I Region Midtjylland

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Vandet fra landet Indlæg på møde den 3. februar 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Indlæg på møde den 3. februar 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Indlæg på møde den 3. februar 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Program 14.00 14.15 Velkomst og kort om Vandet fra landet v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut,

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Velkomst og kort om partnerskabet 19. november 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Velkomst og kort om partnerskabet 19. november 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Velkomst og kort om partnerskabet 19. november 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 2 Program 09.30 10.00 Morgenmad 10.00 10.15 Velkomst og kort om Vandet fra landet v/ Ulrik Hindsberger,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Vandet fra landet Kåring af vinderforslag i idekonkurrencen. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Kåring af vinderforslag i idekonkurrencen. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Kåring af vinderforslag i idekonkurrencen v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Kåring af vinderforslag i idekonkurrencen Jurymedlemmer Christian Lundberg, Gribskov Kommune

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Metode og drejebog. Havvand på Land Rambøll

Metode og drejebog. Havvand på Land Rambøll Trigger Planning Metode og drejebog Havvand på Land Rambøll TRIGGER PLANNING 2 INDHOLD Baggrund 4 Trigger Planning 6 Fra monokultur til multikultur 8 Trigger Investering 10 Case: Klimabyen Middelfart

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Innovationsnetværket Vand i Byer 20. april 2016 Nyt i Vand i Byer

Innovationsnetværket Vand i Byer 20. april 2016 Nyt i Vand i Byer Innovationsnetværket Vand i Byer 20. april 2016 Nyt i Vand i Byer Ved Charlotte Corfitzen, DTU og Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut Vand i Byer aktiviteter i 2016 Ekskursion til Singapore fra den

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kystbeskyttelse udfordringer i praksis

Kystbeskyttelse udfordringer i praksis Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Kystbeskyttelse udfordringer i praksis Regionale løsninger Lokal løsning Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Tangbjerg Kim Dahlstrøm, afdelingschef

Læs mere

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016 Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder Kommunemøde november 2016 Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme;

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Virksomheden Realdania

Virksomheden Realdania Virksomheden Realdania Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der driver en filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Diger er vigtige for at beskytte landet. Grundejeren har ansvar for beskyttelse. Forandringer i vejret giver bekymringer

Diger er vigtige for at beskytte landet. Grundejeren har ansvar for beskyttelse. Forandringer i vejret giver bekymringer Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 333 Offentligt Anledning Samråd om danske diger den 6. maj 2014 Titel Tale til samråd om danske diger Deltagere - Tale Praktik: Debat/sp.mål Kontaktperson Kontaktperson

Læs mere

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet Udvikling af Kulturtorvet - Aktionsproces Kommissorium og procesbeskrivelse, 03.03.16 1 Baggrund Allerød Byråd har besluttet at prioritere udvikling af et Kulturtorv på området omkring Byens Plads. Det

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi KLIKOVANDs kommunikationsstrategi for en klimaberedt region Foto af Carsten Ingemann Januar 2016 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på? 3 - Målsætninger for kommunikationen 3 - Sammenhæng mellem de tre mål

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

HAVVAND PÅ LAND. Drejebog for samskabelsesproces

HAVVAND PÅ LAND. Drejebog for samskabelsesproces HAVVAND PÅ LAND Drejebog for samskabelsesproces November 2014 HAVVAND PÅ LAND 2 INDHOLD Forord 3 1 Indledning 5 2 Projektets faser 6 2.1 Fase 1: Vision og projekttilblivelse 7 2.2 Fase 2: Projektering

Læs mere

INTERNATIONALE KOMMUNER

INTERNATIONALE KOMMUNER INTERNATIONALE KOMMUNER 2017 DIN INDGANG TIL EU ALLE SYDDANSKE KOMMUNER HAR MULIGHED FOR AT ARBEJDE MED EU OGSÅ DEN, DU BOR ELLER ARBEJDER I. Hvad end det gælder projekter eller partnerskaber om energi,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationschef. Juni 2016 - uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationsilkeborg Indledning og baggrund Initiativet med at etablere innovationsilkeborg udspringer både af den velfærdsudfordring

Læs mere

Vækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger. Nationalt Vandtestcenter

Vækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger. Nationalt Vandtestcenter Vækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger Nationalt Vandtestcenter Jan Holmegaard Hansen, Chief Project Manager, COWI Projektleder for Nationalt Vandtestcenter 1 18. marts 2015 Nationalt

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn

Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden Kommunikation Og information V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden 2 Energi Horsens Fonden Hvem vi er Vi investerer i innovative projekter, virksomheder, iværksættere inden for: Energi

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

2 s 0 t 1 r 1 a - t 1 e 4 gi 1

2 s 0 t 1 r 1 a - t 1 e 4 gi 1 strategi 2011-14 1 1 baggrund og opbygning Foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office (CDEU) blev etableret den 24. november 2006. Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen står

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb

Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb Kontorchef Steen Vestergaard-Madsen, Region Midtjylland 14. Januar 2011 Hotel Nyborg Strand www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation

Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation Jakob Larsen og Lars Hviid, Aarhus Brandvæsen Mogens Bjørn Nielsen og Lone Mossin, Kontekst: Byens vand er en

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

KITA Kikkertsigtet 2014. Temadag 7. marts 2014

KITA Kikkertsigtet 2014. Temadag 7. marts 2014 KITA Kikkertsigtet 2014 Temadag 7. marts 2014 Lidt historie 7-kommunesamarbejde på erhvervsområdet i Østjylland Erhvervscheferne etablerede et projekt med støtte fra EU og Region Midtjylland Tiltrækning

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

VELKOMMEN. Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk

VELKOMMEN. Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk VELKOMMEN Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk Fokus på mødet mellem virksomhed og kommune PROGRAM 10.00-10.10 Velkommen v/ chefkonsulent Anni Kær Pedersen, KL 10.10-10.30

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere