Klimatilpasning i samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimatilpasning i samarbejde"

Transkript

1 Nyt om klima Klimadebatten foregår 24. november 2014 og 26. marts 2015 side 2 Finansiering et varmt emne, også i EU side 3 AquaDjurs om»havvand på land«side 4 Vandet fra landet side 5 Regionen får styr på sine bygninger side 6 Tre artikler om den nye viden side 7-11 Forvirring om anlæg af diger og kystbeskyttelse side 7 Trigger planning side 8 Samskab byudvikling og klimasikring side 10 Klimatilpasning i samarbejde At skabe fælles løsninger på fælles udfordringer er nøgleord, når Region Midtjylland tilrettelægger udviklingsprojekter. Det har været gennemgående i initiativerne omkring klimatilpasning, men gælder også på mange andre områder. Velkommen til første nyhedsbrev om klimatilpasning i Region Midtjylland. Med nyhedsbrevet ønsker vi at synliggøre arbejdet med klimatilpasning i Region Midtjylland og måske give endnu flere lyst til at indgå i samarbejdet. Næste nummer kan forventes i februar Der er skabt udviklende netværk mellem en lang række aktører på tværs af økonomiske, administrative og geografiske grænser. Og så er der skabt mindst to virksomheder, nemlig Nationalt Vandtestcenter i Aarhus og Danish Water Technology House i Singapore: Danish Water Technology House i Singapore skal hjælpe danske virksomheder med at øge eksporten til Asien. Det er skabt under projektet Challenge:Water, der drives af Ferskvandscentret i Silkeborg og finansieres af Region Midtjylland og EU. Region Midtjylland er sammen med en række aktører bag det nationale vandtestcenter. Det har hovedkontor på Teknologisk Institut i Aarhus og blev indviet af miljøminister Kirsten Brosbøl den 24. februar Nr november 2014 Nyt om klimatilpasning Projektgruppen Klimatilpasning Regional Udvikling

2 Nyhedsbrevet udgives af den tværfaglige projektgruppe vedrørende klimatilpasning med fokus på vand i Region Midtjylland. Det er et talerør for parterne i netværket, og afsenderne af de enkelte artikler står selv inde for indholdet. Redaktionen forbeholder sig ret til at tilpasse/afkorte indholdet eventuelt kan forfattere få deres materiale til godkendelse før udgivelse. Sæt Stor politisk debat 26. marts 2015 Den 24. november 2014 tages endnu et skridt i klimadebatten i Region Midtjylland. Det sker, når netværket omkring temaet»havvand på land«mødes på Hotel Randers. Bidrag sendes Rolf Johnsen eller Dorthe Selmer. Kontaktperson er projektleder Rolf Johnsen, Projektgruppen består i øvrigt af: Anne Justesen, Dorthe Selmer, Hanne Juel, Jes Pedersen, Jesper Birkhøj Jensen, PROGRAM for den 24. november Vi skal nå meget den dag Først og fremmest at få fremlagt det materiale, der er udarbejdet til netværket. Derfor har vi bedt konsulenterne i dette nyhedsbrev kort at beskrive deres arbejde. Dernæst skal netværket arbejde med deres medbragte cases og desuden planlægge, hvad der skal bringes med til et arrangement den 3. marts 2015, hvor også politikerne og andre beslutningstagere inviteres. Det er vigtigt, at det udviklede materiale bringes i anvendelse, ikke blot hos netværkets medlemmer, men også af andre. Derfor vil det blive tilgængeligt Vi arbejder med fra regionens hjemmeside, og cases, som deltagerne har med og vil i øvrigt blive bragt i anven- - delse i andre strategiske udvik- videreudvikler. - lingsaktiviteter. - Horsens Havn Randers Havn Thyborøn Thorsminde Udbyhøj Side 2

3 Finansiering Et varmt emne også i EU Hvordan finder man penge til innovative vandprojekter? Hvor finder man de gode eksempler uden for Danmarks grænser? Hvad sker der inden for fx spildevandsrensning, oversvømmelsesrisici, genanvendelse af vand? Hvordan eksporteres innovative løsninger i EU og udenfor? Ingen kan svare på alle disse spørgsmål. Men EU forsøger nu at tage et skridt i den rigtige retning med oprettelsen af Det Europæiske Innovationspartnerskab på vand. Det skal sætte skub i udviklingen af innovative løsninger, øge eksporten og dermed skabe vækst og beskæftigelse. Der er penge at hente i EU men der er også tit betingelser forbundet med at søge tilskud. Projekter skal være innovative og ofte internationale med partnere fra andre lande. Og så er der sjældent penge til anlæg. Så hvis det er det, man ønsker, kunne det være en ide at kontakte Den Europæiske Investeringsbank eller tænke i andre lånemuligheder. Som del af innovationspartnerskabet oprettede Kommissionen en markedsplads, der samler udbud, efterspørgsel, ideer, løsninger, projekter osv. inden for vandteknologi. Du kan se den her: og du kan selv lægge dine data op. Her kan du lade dig inspirere til din egen udvikling og evt. finde en partner til et samarbejdsprojekt. Her kan du se en oversigt over nogle af de programmer: andet/hvordan-far-man-penge-tilvandprojekter/ Der er i øvrigt hjælp at hente hos: Central Denmark EU Office Telephone: Et andet initiativ var dannelsen af action groups, som på hver deres måde er med til at fremme udviklingen på vandområdet. Region Midtjylland har deltaget aktivt i en gruppe om finansiering af vandprojekter. Du kan se en dansk version til højre, og hvis du har mod på at søge penge uden for Danmark, kan du finde inspiration her. Et kontor, der er skabt og drives i samarbejde mellem regionen og de 19 kommuner. Side 3

4 En deltager i»havvand på land«fortæller om sine oplevelser Af Ulrik Christensen, teknisk chef overladt til tilfældighederne. Alt er trimmet og sikret til en 1000-års hændelse.» Det eneste rigtige er, at alle relevante parter samarbejder om løsningerne. Pas på med ikke at springe på de hurtige nemme finansieringsløsninger finansieret gennem spildevandstaksten. Få i stedet tilpasset og justeret lovgivningen, så den passer til den virkelighed og nye fremtid vi står over for Første gang jeg stødte på regionen var ved et klimatilpasningsmøde i Allingåbro. Her blev vi udfordret på alternative tankegange og opfordret til at deltage i større projektarbejde med mange forskellige parter. Projektet blev præsenteret på en meget spændende måde og indeholdt som noget meget interessant en studietur til Holland. Turen til Holland Turen var planlagt i mindste detalje. Ingen tid blev spildt, da bussen var en konferencebus, hvor vi kunne arbejde under hele turen. Der blev bl.a. arbejdet med de mange forskellige udfordringer og emner vi blev præsenteret for. Hollændere er gode til at inddrage borgere, virksomheder og andre i projekterne. Der tænkes ofte på løsninger med flere funktioner når der investeres i de store projekter. En klar læring af turen var for mig, at i Holland har de levet længe med store udfordringer omkring havvand på land. Her er der en klar målsætning for beskyttelse, klare retningslinjer for betaling og en professionel organisation, der står bag. Intet er» I Danmark har vi en kystbeskyttelseslov der lader det være op til borgerne at få sikret deres by. Lovgivningen fungerer måske, hvor der er tale om markarealer eller afgrænsede sommerhusområder. Men når der er tale om større bysamfund, bliver det helt håbløst. Det står helt klart for mig nu, hvorfor vi ser flere og flere steder, at fokus bliver vendt mod kommunens vandselskab, der så skal bygge sluser med baggrund i en anden dagsorden end kystbeskyttelse. Der mangler simpelthen en professionel organisation som i Holland, hvor der er penge og de rette kompetencer. Noget andet der blev meget tydeligt for mig på turen var, at havvand på land ikke kan løses i hver enkelt kommune. Løsninger kræver en overordnet planlægning og styring, for at sikre en samlet koordineret løsning, på tværs af tilfældige kommunegrænser. Man kan vel godt sige, at Østkysten nu langsomt får forhold, som de har været på Vestkysten i mange år. Som det er nu, kommer dem med toilet tilsluttet kloak til at betale for kystsikring for dem, der bor i de lave områder. Det virker ulogisk og vil på sigt give uklare ansvarsområder og ugennemsigtige spildevandstakster. Besøget i Hamburg gav virkelig inspiration til at tænke anderledes - med naturen og ikke mod naturen. Opfølgning Det bliver meget spændende at få samlet den nye viden og se, om vi i et samskabende arbejde med Norddjurs Kommune kan nå frem til en anbefaling af de løsninger, vi kan se. Side 4

5 Vandet fra landet Af Dorthe Selmer, Region Midtjylland Ideer kan indsendes frem til 1. december 2014 på Lige nu inviteres virksomheder og vidensmiljøer til at komme med bud på, hvordan vandet fra landet kan håndteres. Vandet fra landet kan skabe store problemer i byerne, når vandløb går over deres bredder og oversvømmer byen. Der er dannet et bredt partnerskab, som arbejder med disse problemstillinger. Partnerskabet er finansieret af Naturstyrelsen som en del af regeringens innovationsstrategi og består af følgende parter: og pumper. Eller løsninger, hvor landmanden "sælger" retten til at opmagasinere vand på jorden langs åen i perioder. Gennem partnerskabet samles og systematiseres løsninger, så forsyninger og kommuner får et mere objektivt grundlag til vurdering af de forskellige muligheder. I projektet er der også mulighed for at teste nye løsninger. De kan udvikles i relevante samarbejder med virksomheder, der har interesse i at markedsføre og opskalere dem til det danske og udenlandske marked. I projektet arbejdes med åer, der skaber store oversvømmelse i byområder. Der er fokus på Storå ved Herning og Holstebro, Ege å og Aarhus Å ved Århus, Højbro Å ved Gribskov samt Grejs Å ved Vejle. Formålet med partnerskabet er at udvikle, dokumentere og præsentere klimatilpasningsteknologier, der kan håndtere vandet fra landet og dermed aflaste byområder under skybrud og ved ekstreme nedbørssituationer. Der er stort fokus på samspil mellem relevante parter. Der findes allerede mange løsninger til håndtering af vandet fra landet. Grundlæggende kan man jo styre oversvømmelser ved at sikre sig "langsommere" vandløb ved forskellige og meget anvendte metoder. Projektet arbejder med at udvikle nye metoder. For eksempel at man kan opmagasinere mere vand i jorden ved at regulere drænafstrømning. Man kan også forestille sig at bygge dæmninger eller have varsling med tilhørende beredskab med sandsække Nye løsninger er ikke nødvendigvis nye "dimser" til regulering af vandstrømme. Det kan for eksempel være varslingssystemer, beredskabsmetoder, nye arbejdsmetoder, modelberegninger, planlægningsværktøjer eller nye måder at kombinere kendte løsninger på. Det er tanken, at der vælges nogle løsninger ud, som det er muligt at markedsmodne i projektets levetid, og at metoderne så afprøves i et eller flere af de involverede å- systemer. Dermed fås både driftserfaringer og dokumentation for de nye løsninger. Et innovationsskabende netværk Endelig er det tanken, at der gennem partnerskabet kan skabes et åbent netværk, der på længere sigt kan sikre en fortsat udvikling af klimatilpasningsløsninger for vandet fra landet. Hvis dette lykkes, kan netværket udgøre en model for fremtidig offentlig-private tværsektorielle partnerskaber. Det handler om, at nye holdbare løsninger udvikles, og at kendskabet til dem udbredes, så de bliver implementeret. Side 5

6 Regionen får styr på sine bygninger Af Dorthe Selmer, Regional Udvikling, Rolf Johnsen, Miljø og Thomas Jørgensen, Koncern økonomi, Byggeri og Ejendomme, alle Region Midtjylland Regionsrådet i Region Midtjylland vil gerne være sikker på, at vi har styr på vandet omkring regionens ejendomme. Det er dels for at passe på værdierne, undgå ulykker, men også for at sætte fokus på, at man ved relativt små indgreb kan undgå at der med skybrud følger ulykker Eksempel fra Regionshospitalet i Horsens. Tv. ses strømningsveje og ophobninger. Th. ses vurderinger af risici. Rød er kritisk! Flere og større nedbørsbegivenheder, havspejlsstigninger og storme betyder nye krav til, hvordan vi håndterer vand og udviser særlig opmærksomhed ved selv små forandringer på bygningerne eller de nære omgivelser. Derfor er regionen i gang med at foretage en screening af alle regionens bygninger. Med screeningen følger en analyse af kritiske punkter på ejendommen ud fra strømningsveje og oversvømmelseskort, suppleret med dialog med de bygningsansvarlige. Analysen fremstilles på oversigtskort. Som det fremgår ovenfor til højre, har punkterne forskellig farve, alt efter hvor akut risikoen vurderes at være. En nærmere gennemgang af de faktiske forhold på stedet i samarbejde med de bygningsansvarlige, tilvejebringer et værdifuldt grundlag for prioritering af de fremtidige ved ligeholdelsesarbejder på ejendommen. Dette suppleres med et katalog af løsningsmuligheder, som kan inspirere de enkelte bygningsansvarlige. Den opnåede viden kan også være nyttig i forbindelse med ombygninger, der måske uden ekstra omkostninger giver mulighed for at fjerne en risiko. I øjeblikket er konceptet ved at blive testet, men inden for de næste to måneder forventes screening gennemført på de første 20 ejendomme. Senere kan konceptet evt. anvendes af andre kommuner eller andre større ejendomsbesiddere. Yderligere info: Rolf Johnsen Side 6

7 Forvirring om anlæg af diger og kystbeskyttelse Af Marianne Marcher Juhl, Rambøll Kun få har erfaring med området og kystbeskyttelseslovens virkemidler. Havvandet stiger, og flere stormfloder som Bodil forventes at ramme de danske kyster og byer. I projektet Forvaltning af havvand på land sættes der fokus på den nuværende danske lovgivning og praksis for kystbeskyttelse. Kommuner, borgere, digelag, kystdirektoratet m.fl. fortæller i interviews om deres oplevelse af Kystbeskyttelseslovens forvaltning. Oversvømmelse på havnen i Horsens efter Bodil, december 2013 kystbeskyttelsesprojekt. Det gør det ikke nemmere, at kravene og ønskerne til den måde, vi kystbeskytter på i Danmark, ikke er kendt lokalt. Der bliver derfor en meget lang sagsbehandlingstid, hvor projektet sendes frem og tilbage mellem Kystdirektorat, kommune og borgere flere gange. Stemningsrapport fra interviewene Det er uklart, hvordan loven skal administreres, siger kommunerne. Det er generelt de grundejere, der får gavn af kystbeskyttelsen, der skal betale, men i nogle tilfælde er der jo også kommunale eller samfundsmæssige værdier på spil, og hvordan skal udgifterne så fordeles mellem parterne? Nogle kommuner har haft en del ansøgninger om kystbeskyttelse, men mange kommuner har kun lidt erfaring på området. Der mangler viden om praksis i Danmark, faglig viden om kystprocesser, og hvordan man fastsætter det niveau, der skal beskyttes til. Det er ikke rart, når man ikke kan svare borgerne klart, siger en af de interviewede. Der er rigtig mange interessenter, der skal høres, og som har en mening om et bestemt Vi mangler en fælles strategi, en overordnet plan og nogle retningslinjer for at fordele udgifterne mellem parterne. Den enkelte lodsejer eller grupper af lodsejere kan ikke overskue problemstillingen og fx sikre, at deres projekt ikke skaber problemer for andre længere oppe eller nede ad kysten. Der bør det offentlige have en tydelig rolle og fastsætte fælles retningslinjer. Lovgivningen I Danmark er det de grundejere, der får gavn af kystbeskyttelsen, der skal anlægge og finansiere et dige eller anden kystsikring. Kystdirektoratet skal godkende projekterne, mens kommunerne står for proces, sagsformidling, høringer mv. På Jyllands vestkyst varetager staten kystbeskyttelsen. Side 7

8 TRIGGER PLANNING Af Morten Bøgebjerg, Rambøll Attractor At verdenshavene stiger er et faktum. Ligeledes er det et faktum, at Danmark som et lavtliggende område står over før stadig stigende samfundsmæssige udfordringer som følge af stigende vandstande - fra havene, fra himlen og fra grundvandet. Det er udfordringer, som vi ikke er vant til at takle i denne skala, og som vi derfor ikke har integreret som en del af vores tænkning og planlægning i samfundsudviklingsprojekter. Flere udtrykker ligeledes bekymring for de potentielt betydelige kommunale investeringer, der kan ligge i kystsikring. De udskyder derfor dagsordnen, da det opfattes som en problematik, der først for alvor bliver aktuel om år. Det skal være nu, hvis det skal være rentabelt Erfaringerne fra lande omkring os, der har arbejdet med disse udfordringer i generationer, er, at der skal tænkes i lange planlægningshorisonter, og der skal tænkes helhedsorienteret og multifunktionelt. Tilsvarende skal der tænkes i, hvordan en bred vifte af aktører er med til at løfte indsatserne og investeringerne. Fokus på multifunktionalitet sikrer både, at kystsikringen kan integreres i andre samfundsmæssige investeringer, men også at projekterne bliver interessante for andre aktørers investeringer. Dette ses eksempelvis i projektet Klimabyen i Middelfart, hvor man har sammenlignet potentialerne i en monofunktionel teknisk løsning, og i en multifunktionel samfundsmæssig løsning. Se evt: Projektet viser vejen for, hvordan en kommune ved en given investering kan skabe helt andre projekter, tiltrække anden form for finansiering og dermed realisere projekter med betydelig multifunktionalitet og øget samfundsmæssig værdi. Men det fordrer, at klimaet tænkes ind nu og ikke om 30 år! Den nye rolle som TRIGGERPLANLÆGGER Der er væsentlige potentialer i at tænke anderledes på området. Den ansvarlige myndighed eller bygherre som eksempelvis kommunen har mulighed for både at skabe mere funktionalitet i projekterne til gavn for brugere og borgere. Tilsvarende kan man skifte fokus fra at skulle forholde sig til den samlede investering og den samlede planlægning til mere at fokusere på mindre strategiske nålestiksinvesteringer, de såkaldte triggerinvesteringer, der er et element i triggerplanlægning. Historisk har tilgangen ofte været, at kommunen står for den samlede planlægning, som strækker sig over en længere periode. Triggerplanlægning er mere strategisk og taktisk. Der udarbejdes overordnede strategier og ambitioner for givne områder, eksempelvis et havneområde. Herefter identificeres mulige triggeremner i området. Et godt triggeremne er det lille strategisk velvalgte projekt, der - når det er etableret - åbner Side 8

9 op for, at selvsamme havneområde kan opdages og ses på nye måder. Det kan være noget så enkelt som at etablere en strandbar på et tomt havneområde flere år inden der bygges boliger som det er set på havnen i Aarhus. Strandbaren er triggeren Strandbaren er triggerprojektet, som trækker folk til et ellers øde område, giver borgerne oplevelsen af områdets kvaliteter og skaber positiv omtale i byen. Og hvem ved, om nogle af strandbarens besøgende ender med at købe en lejlighed på havnen? MYNDIGHEDENS ROLLE OG FOKUS FRA TIL MONOFUNKTION SAMLET INVESTERING MULTIFUNKTION TRIGGER INVESTERING HVAD ER TRIGGER PLANNING? Trigger planning er en tilgang, som medvirker til, at der arbejdes mere strategisk, målrettet og helhedsorienteret med langsigtede udviklingsopgaver, som eksempelvis kystsikring. Dette udfra en filosofi om at få andre aktører med i udviklingen af det konkrete område. Investeringerne i udviklingsprojekter bliver mere målrettede og får mere nålestikskarakter, hvorved investering og risici minimeres samtidig med, at andre investorer og aktører kommer tidligere ind med investeringer og medansvar. Vel og mærke uden at Kommunen mister grebet om den samlede strategi og udvikling. Trigger planning er en struktureret metode, hvor aktiviteter valideres og besluttes løbende blandt væsentlige aktører. Hermed styrkes prioriteringer og løsninger, samtidig med, at argumentation i sagsbehandling og beslutningsprocesser i Kommunen bliver klarere. Kommunen kan åbne udviklingsprocessen op for eksterne aktører og interessenter langt tidligere, hvilket både sikrer kortere investeringshorisont for den ansvarlige myndighed, samt mere holistiske projekter og multifunktionelle løsninger. Side 9

10 Samskab byudvikling og klimasikring Af chefkonsulent Thomas Lyhne, Pluss Leadership får man bedre løsninger og ejerskab til projektet. Ringkøbing K: Attraktivt boligområde og klimaværn udviklet af fond og kommune Den nye drejebog Havvand på Land viser gennem fem praktiske eksempler en model til at organisere og involvere borgere, brugere, eksperter og andre interessenter til at samskabe kreative, multifunktionelle løsninger til klimatilpasningsudfordringer Samskabelse kræver ressourcer og åbenhed om løsningsudfald I modsætning til en klassisk lokalplan evt. med høringer og arkitektkonkurrence efterfulgt af et anlægsudbud starter samskabelse med, at de interessenter, som har interesse og viden på området, inviteres til sammen at udvikle en løsning. Og de involveres i hele processen. Omdrejningspunktet er at etablere et fælles udviklingsrum Som projektejer er Det er centralt, at man som kommune kan etablere et lukket rum, hvor der er plads til fælles udvikling og dialog. Dialogen skal foregå imellem parterne og ikke i offentligheden, Søren Adsersen, projektdirektør for Ringkøbing K hos Realdania det helt afgørende at facilitere processerne i udviklingsrummet for at sikre fremdriften og man skal være klar til at afgive kontrol over beslutningerne. Til gengæld Ringkøbing K har skabt et attraktivt nyt byområde, hvor løsning af klimaudfordringer er gjort til en del af attraktionen for såvel byområdet som besøgende turister. Den unikke løsning er samskabt af kommunen og Realdania By og organiseret i et anpartsselskab med fælles ejerskab. I hele udviklingsprocessen er borgerne aktivt involveret, bl.a. fordi det er dem, der bruger byen, og dem, der i sidste ende skal vælge at flytte ind i Ringkøbing K. Byområdet realiseres i takt med efterspørgslen. Projektet har via samskabelsesprocessen således fået finansiering, viden og ejerskab. Lemvig højtvandssikring: Havnen er omlagt og lokal 5. klasse udsmykker muren En multifunktionel mur, der bl.a. afgrænser en række områder til aktiviteter, løser Lemvigs behov for højtvandssikring. Muren er en integreret del af hele omskabelsen af havnen fra en fiskeri- og erhvervshavn til et attraktivt byområde for borgere og turister. Borgerne var aktivt inddraget i samskabelsesprocessen med at udvikle pladserne bag muren. Bl.a. blev ønsket om en legeplads imødekommet ved, at projek-tet afsatte et legeområde, som borgerne senere har realiseret, og en lokal 5. klasse fik til opgave at udsmykke muren. Processen gav den præcise viden om behov, engagement i realiseringen og ejerskab til det endelige projekt. Side 10

11 Højtvandssikringen i Lemvig Drejebogen Dette er blot to af fem cases, der indgår i drejebogen, hvor lokale og eksterne interessenter succesfuldt har samskabt løsningen på en klimamæssig udfordring. Centrale aktører i de fem cases er blevet interviewet, og deres erfaringer fremhæves i drejebogen. Denne systematiske videnindsamling løfter den erfaringsbaserede knowhow hos enkeltpersoner til en samlet viden, som andre kan bruge, siger chefkonsulent Thomas Lyhne, Pluss Leadership, projektleder for udarbejdelsen af drejebogen. Det er netop anvendeligheden, der er i fokus: Vi håber, at erfaringer og de trin for trinanbefalinger, vi har i denne drejebog, både giver inspiration og en praktisk hjælp til samskabelsen af mange innovative og nyttige klimaprojekter fremover, siger chefkonsulent Rolf Johnsen, Region Midtjylland, der er ansvarlig for projektet på vegne af regionen. Side 11

12 Bagsiden Ekskursionen til Holland og Tyskland for deltagerne i»havvand på land«blev gennemført i samarbejde med partnerne i WaterCAP Taskforce. Et netværk, som Region Midtjylland deltager i sammen med Videncenter for Landbrug, samt forskellige engelske, hollandske og tyske aktører. Læs mere: Satte du X i kalenderen den 3. marts 2015? Den dag sættes klimadebatten på dagsordenen for politikerne i region og kommuner i Region Midtjylland. Følg med på Eller spørg hos redaktionen af dette skrift. En artikel om»havvand på land«da projektgruppen var på ekskursion havde vi Anne Sofie Osmundsen med. Hun var på det tidspunkt studentermedhjælper hos Cowi. Anne Sofie har begået en spændende artikel om processen. Den er optaget i Dansk Byplanlaboratoriums tidsskrift Byplan. Endnu er tidsskriftet ikke offentliggjort digitalt. Men artiklen kan hentes på Vækst- og udviklingsstrategi Regionsrådet og Vækstforum arbejder på at få vedtaget en fælles strategi for vækst og udvikling i det geografiske område Region Midtjylland. Det er en fælles strategi for de, der ønsker at være med til at påvirke udviklingen. Der arbejdes med fire hovedudfordringer. Klima og ressourcer er en af dem. Under de mange arrangementer, som løber af stablen for tiden indsamles inspiration til strategien. Deltag, hvis du vil påvirke, hvad regionen skal fokusere på i de kommende år. Følg med på Nyhedsbrevet udgives af Den tværfaglige projektgruppe vedrørende klimatilpasning i Region Midtjylland. Kontakt Rolf Johnsen, hvis du har spørgsmål, eller ønsker at bringe en artikel i det kommende blad, som må forventes i februar Region Midtjylland Side 12 Regional Udvikling

Metode og drejebog. Havvand på Land Rambøll

Metode og drejebog. Havvand på Land Rambøll Trigger Planning Metode og drejebog Havvand på Land Rambøll TRIGGER PLANNING 2 INDHOLD Baggrund 4 Trigger Planning 6 Fra monokultur til multikultur 8 Trigger Investering 10 Case: Klimabyen Middelfart

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Vækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger. Nationalt Vandtestcenter

Vækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger. Nationalt Vandtestcenter Vækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger Nationalt Vandtestcenter Jan Holmegaard Hansen, Chief Project Manager, COWI Projektleder for Nationalt Vandtestcenter 1 18. marts 2015 Nationalt

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Vækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger. Nationalt Vandtestcenter

Vækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger. Nationalt Vandtestcenter Vækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger Nationalt Vandtestcenter Jan Holmegaard Hansen, Chief Project Manager, COWI Projektleder for Nationalt Vandtestcenter 1 25. februar 2015 Nationalt

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT Borgmester Joy Mogensen indledte mødet: Mødet i dag er en opfølgning på det første møde efter Bodil i januar. Bodil har givet os fire store kampe at

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

KITA Kikkertsigtet 2014. Temadag 7. marts 2014

KITA Kikkertsigtet 2014. Temadag 7. marts 2014 KITA Kikkertsigtet 2014 Temadag 7. marts 2014 Lidt historie 7-kommunesamarbejde på erhvervsområdet i Østjylland Erhvervscheferne etablerede et projekt med støtte fra EU og Region Midtjylland Tiltrækning

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Det gode liv på kanten om at sætte havnen i bevægelse

Det gode liv på kanten om at sætte havnen i bevægelse Vand I Byer Konferencen Teknologisk Institut 3. september 2015 Mariane Vistisen Lindskov, Arkitekt og projektleder Klimatilpasning i det store perspektiv Lemvig for enden af tunneldalen Lemvig for enden

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation

Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation Jakob Larsen og Lars Hviid, Aarhus Brandvæsen Mogens Bjørn Nielsen og Lone Mossin, Kontekst: Byens vand er en

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning Job- og personprofil Administrerende direktør KLAR Forsyning munikationen med forbrugerne, f.eks. ved at have velfungerende hjemmesider og tage nye medier i brug. Klimaændringerne udfordrer byerne, infrastrukturen

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Workshop - Mindset, vilje og holdning

Workshop - Mindset, vilje og holdning Workshop Mindset, vilje og holdning Mindset? Hvad sælger I ud over jeres produkter? Hvad er jeres overordnet fokus? Hvad er det egentlig for et problem i løser Kommunikation: Adfærd og Mindset Service:

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Kultursamarbejdet har fået 2 nye medlemmer i 2012: Orkester Midtvest og Struer Musikskole.

Kultursamarbejdet har fået 2 nye medlemmer i 2012: Orkester Midtvest og Struer Musikskole. Årsberetning 2012 Årsberetning for 2012 1 Kultursamarbejdets medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og 59 kulturinstitutioner,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK INDEX I. Regional Partnerships Official Partners of the OPEN DAYS 2015 Aalborg Kommune 3 Region Midtjylland 4 Nordjylland 5 Syddanmark 6 Region Sjælland

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere