Fælles læring sammen med naturen

Transkript

1 Fælles læring sammen med naturen Peter Berliner. University of Aarhus; Denmark Silence and knowledge : Research on silence as marginalisation or connectness. Heidi Jeremiassen, Soeren Lyberth & Peter Berliner * 19 Skovskolen Red Barnet

2 Globale udfordringer Mangel på trivsel blandt børn og unge (15-20 % globalt) Unge dropper ud af uddannelsessystemet Unge især mænd med sociale problemer Vold Vold mod kvinder Manglende livsglæde Arbejdsløshed Koncentration af befolkningen i storbyer Klimaforandringer Seksuelle overgreb 2

3 3

4 Paamiut Asasara:: Forskning.. Peter Berliner & Soren Lyberth Åh, I fremmede ser os kun glade og sorgløse! Men kendte du de rædsler, vi ofte. må opleve, vilde du også forstå, hvorfor vi holder så meget af at le, hvorfor vi elsker mad og sang og dans. Der er ingen iblandt os, som ikke har oplevet en vinter med misfangst, hvor mange mennesker sultede ihjel rundt omkring os, og hvor vi selv kun ved et tilfælde reddede livet. 4

5 At bruge naturen som læremester Ex. 1: At lære at følelser er fælles Ex. 2: At lære at samarbejde er godt Nogle gange i hvert fald 5

6 Naturen som frirum som der hvor man henter styrke 6

7 I stilheden om aftenen tænker jeg på bøn. Der er energi i en bøn. Når jeg er ude på havet, ude i naturen, så synger jeg nogen gange hymner til stilheden. Stilhed bringer ofte gode tanker. Peter, storfanger og fisker, 79 år 7

8 Stilhed er når jeg er alene med mig selv. Jeg er ofte alene og jeg værdsætter stilheden om morgnen. Min dag starter i stilhed. Det er stille og roligt. Stilheden er der også, når du er ude på fjorden eller i fjeldet. I stilheden der kan du få klarhed i dine tanker. Sådan har det været for mig siden jeg blev født. Mi far var fisker og vi tog med på fisketure inde i fjorden og ude på havet for at fange ammassetter som en del af vores kost. Vi skulle skaffe forråd til den lange vinter. Vi tog med efter skoletid eller i ferierne. Vores land, omgivelserne, er en vital del af mit liv. Nicoline, 67 år 8

9 Monolog 8 Fælles læring sammen med naturen. Peter Berliner 8, Sidste år var jeg i en anden by, pludselig kommer der et par imod mig. Afdankede og fordrukne. Jeg genkender dem ret hurtigt. Og jeg bliver helt kold indeni. De vakler hen til mig og omfavner mig og græder. Lugten af alkohol... Jeg bliver helt stiv. Vil bare væk. Hvor er det længe siden. Hvorfor hører vi aldrig fra dig? Kommer du ikke snart og besøger os? Åh hvor er du blevet smuk. Vi elsker dig. Vi savner dig. Du er vores eneste barn. Du er lyset i vores liv! Det eneste der betyder noget. Yeahh right! Det eneste der betyder noget! De er fuldstændig fremmede for mig. Jeg føler ingenting. Jo pinlighed. Jeg har lyst til at gemme mig. Jeg har lyst til at løbe op i fjeldet og finde en hule og vente der til det er overstået. Da jeg var 3 år gammel, reddede nogen mit liv. Jeg lå bare på gulvet i en stinkende lejlighed, udsultet, beskidt, ulykkelig... glemt. Jeg blev sendt over til en plejefamilie i Paamiut. De blev mine forældre og jeg skylder dem alt. De havde fem børn i forvejen. Men der var masser af plads til mig i deres liv. Jeg fik kærlighed, mad og varme. Jeg fik en lykkelig barndom her i Paamiut. Paamiut Asasara. 9

10 jeg har halet indenbords. De 4 gange, jeg nær mistede livet i storme og ulykker. Jeg var heldig hver gang. Min livslinje endte ikke brat på havet, som for så mange andre. Tænker på den gang, jeg boede hos mine bedsteforældre. De var fangere. Lærte mig alt om hvordan man klarer sig i naturen. Jeg kan overleve i fjeldet med en pakke tændstikker og et gevær. Jeg klarer mig. Jeg er lige på vej. Fælles læring sammen med naturen. Peter Berliner 8,

11 Ved ørnens kraft. eg spiller for ørnen. Vores fodboldklub hedder Nagtoralik, det betyder ørnen. Med dine kræfter tordner jeg gennem forsvaret. agtoralik, du breder dine store vinger ud over os. Giver os styrke. 11

12 At lære sammen med naturen Social og økologisk bæredygtighed Social økologi 12

13 13

14 Vi fandt ud af, at der var en masse, der ikke vidste så meget omkring fangst, men de begyndte snart at klare sig nogenlunde. Det tog flere dage at røge ørreder. Derefter saltede de fisk. Det er godt, især for børn der vokser op, fordi de får lært, hvad de skal gøre med fangsten og fiskene. Og hvis man gør det ordentligt og hvis de vejledes ordentligt, så kan både de voksne og de unge lære, hvordan man laver vinterforråd. Og de spørger om, hvordan man kan lave det og hvis man så fortæller dem det grundigt, så lærer de det.. 14

15 eg har meget respekt for naturen og den skal holdes ren. Jeg kan ikke lide, at man smider tingene ud i naturen. Det har jeg arvet fra de ældre, som har fortalt mig alt det, de ved om naturen og respekten for den. Jeg har jo lige siden, jeg var barn været udenfor byen, været i naturen og det kan jeg godt lide. Mine første erindringer er om, hvordan de ældre forklarede os, at man skal respektere fangstdyrene og ikke lade dem gå til spilde og det er vigtigt at videregive den viden. Vores børnebørn har lært en masse om det og kan nu både fange og fiske og tilberede maden. Vores børnebørn vil så gerne være med, for de vil jo gerne være sammen med bedstemor og bedstefar. 15

16 Når vi har sommerhøjskole, så evaluerer vi om aftenen, for eksempel klokken 8, så kommer alle og vi taler sammen om: Hvad synes I om dagen der gik? Er der noget der skal ændres? Hvad skal ændres til i morgen? Så kommer alle og sidder ned og alle er med og vi er fælles om det. Det er godt, fordi man kommer meget tættere på hinanden på den måde. I hverdagen møder vi hinanden, men vi smiler kun eller siger hej, men hvis vi forlader Paamiut, så viser vi vores identitet og vores varme og man kan sidde ved siden af hinanden og snakke om forskellige ting. Det er godt for børnene, det er en form for opdragelse til at kunne klare sig med ting, de ikke kan lære inde i byen. Det er noget de skal bruge, når de bliver voksne. Også de ældre er der brug for til at fortælle. For det er sikkert, at de ved noget, som vi ikke ved. Der er brug for alle. 16

17 Når jeg tænker tilbage på min barndom, ungdom og nu mit nuværende otium, kan jeg ikke undlade mig at fortælle om de personer, der havde betydning for min udvikling og for mine omgivelser. De gamle fangere der lærte mig hvorledes jeg skal opføre mig i fangstøjeblikket. Hvorledes jeg skal forstå skyformationer på himlen i tilfælde af dårligt vejr eller smukt vejr. Mit første rensdyr, min første sæl, der gjorde mig helt ustyrlig glad for at gå på jagt og fiskeri. Én, der hedder Ezkias havde stor betydning i mit liv. Han var gammel hvalfanger, sælfanger, rensdyrjæger og fisker. Han havde kun en hånd, den højre, den venstre hånd mistede han ved et vådeskud. Han var alle tiders jagtfælle. Han vidste alt om navne på øer og på områder på fastlandet. Jeg følte mig altid sikker, når jeg var sammen med ham på jagt. Jeg vidste, at han passede godt på mig i ødemarken. Han blev ved indtil han blev 74 år og døde. Da alle de dejlige oplevelser, han tildelte mig, er så uforglemmelige, så forpligtede jeg mig til at hjælpe ham og hans kone i deres alderdom. 17

18 Beskrivelser af sommerhøjskolen Instruktører Naturen Praktisk kunnen Godt fællesskab (alle kan deltage) At spise grønlandsk proviant (kost) Fælles refleksion (over læringsprocessen) Praktisk opdragelse af børn Respekt for naturen Værdsættelse af de ældres viden Selvtillid gennem kunnen Glæde (at have det sjovt sammen) Deltagere Naturen Praktisk kunnen Godt fællesskab At spise grønlandsk proviant (kost) 18

19 Oversættelse/udlægning af vidensforståelse i Nunavut At bidrage til det almene gode At finde løsninger i gensidig respekt At opbygge kvalifikationer og kompetencer og bruge disse med respekt for alle At kunne løse problemer gennem en produktiv problemløsning Samarbejde gennem konsensus for at kunne nå fælles mål Sommerhøjskolen deltagere og instruktører At kunne støtte hinanden på tværs af familier At have det sjovt sammen Fælles refleksion over læringsprocessen Praktisk kunnen Praktisk opdragelse af børnene At få selvtillid gennem kunnen At kunne tale åbent med hinanden Fællesskab Fælles refleksion over læringsprocessen Vidensformidling fra den ældre generation Sommerhøjskolen og Paamiut Asasara policy principper At der er brug for alle At kunne have det sjovt sammen på gode og konstruktive måder for alle At inddrage så mange som muligt i beslutninger og deltagelse Åbenhed, gensidig støtte og respekt samt kærlighed Aktiv handling i form af udvikling i stedet for tilpasning Basisdemokrati At bruge den viden, der er i samfundet sammen og i fællesskab At styrke kontakten i og mellem familier og dermed mellem børn, unge, voksne og ældre 19

20 Uddannelse for bæredygtighed Omfatter at fremme respekt for: 1) Grundlæggende menneskerettigheder og vores medmennesker 2) De kommende generationers frihed 3) Vors fælles planet og økosystem 4) Kulturel mangfoldighed 5) Fred 20

21 FN UNESCO: Uddannelse for fred Fredkultur omfatter: Uddannelse i fredelig konfliktløsning At fremme bæredygtig økonomisk og social bæredygtighed Respekt for menneskerettigheder Lige muligheder for mænd og kvinder Mulighed for demokratisk deltagelse Tolerance Fri information Nedrustning 21

22 Globale udfordringer Mangel på trivsel blandt børn og unge (15-20 % globalt) Unge dropper ud af uddannelsessystemet Unge især mænd med sociale problemer Vold Vold mod kvinder Manglende livsglæde Arbejdsløshed Koncentration af befolkningen i storbyer Klimaforandringer Seksuelle overgreb 22

23 Paamiut Asasara:: Forskning.. Peter Berliner & Soren Lyberth Omsorg og støtte Tiltro til deltagerne Håb for fremtiden Prosociale værdier Meningsfuldhed Aktiv deltagelse Interesse for hinandens meninger Resiliente miljøer 23

24 Paamiut Asasara:: Forskning.. Peter Berliner & Soren Lyberth Konklusion Social resiliens er resultatet af en kollektiv læringsproces Resiliens kan læres Social bæredygtighed kan læres gennem pædagogisk indsats Social bæredygtighed er resultatet af fredspædagogik (education for peace) Social bæredygtighed er resultatet af bæredygtig pædagogik (education for sustainability) Social bæredygtighed er en global proces, hvor Danmark har en mulighed for og muligvis en forpligtelse til at vise vej og gå forrest da det handler om tillid, respekt for hinanden og (her må vi lære lidt af de andre) gode, socialt produktive fællesskaber. 24

25 Bæredygtighed Paamiut Asasara:: Forskning.. Peter Berliner & Soren Lyberth giver frihed for kommende generationer 25

26 Qujanaq og hej Paamiut Asasara:: Forskning.. Peter Berliner & Soren Lyberth

27 Henvisninger Watter, L., Fanous, S. & Berliner, P. (2012). Challenges of youth participation in participatory action research. - Methodological considerations of the Paamiut Youth Voice Research Project. International Journal of Action Research.8 (2), Kan downloades fra nettet. Berliner, P., Larsen, L. N. & de Casas Soberón, E. (2012). Case Study: Promoting community resilience with local values Greenland's Paamiut Asasara. In Ungar, M. (Ed.): The Social Ecology of Resilience. P New York: Springer. Berliner, P., Larsen, L.N. & de Casas Soberón (2011). A social action learning approach to community resilience: Our sharing of thoughts and feelings, our respect and trust should be passed on to the next generation. In Hansen, T. & Jensen de Lopez, K. (Eds.). Development of Self in Culture in Mind. Aalborg: Aalborg University Press. Berliner, P. (2013). Det er en livgivende oplevelse at være i naturen om Fisker- og Fangerhøjskolens sociale læring. Psyke & Logos, 34(1). 27

28 Berliner, P. (2012b). Så rejser jeg mig op og vandrer tilbage til Paamiut. Om monologer i unges teater i Paamiut Asasara. Psyke & Logos, 33(2), DA-Forskningsserien 2012:01 Berliner, P. (2012). Nogle vælger døden. Jeg vælger livet, drømmene og troen på fremtiden. Om kunst, billæeder og unge i Paamiut. Psyke & logos, 33 (2), Berliner, P. (2012). Bæredygtig pædagogik og fælles læring som community resiliens. Kognition & Paedagogik, 22 (86), Berliner, P. (2011). Lokale værdier og social styrke. Rapport om Paamiut Asasara København: Aarhus Universitet. Kan findes på nettet. Berliner, P. & de Casas Soberón, E. (2011). Inklusion i foranderlige fællesskaber et community psykologisk perspektiv. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift. 48 (3),

29 Berliner, P. (2010). Rapport om projekt Paamiut Asasara København : Institut for Læring, DPU, Aarhus Universitet. Kan findes på nettet. Glendøs, M. & Berliner, P. (2010). Som at noget lettede: strukturel vold og unge I Paamiut i Kalallit Nunaat. Psyke & Logos, Vol. 31( 1), Watter, L., Fanous, S. & Berliner, P. (2010). Unges liv og muligheder: deltagende aktionsforskning i Paamiut. Psyke & Logos, Vol. 31 (1), Berliner, P. & Larsen, L.N. (2010). Man er mere fri Community psykologiske programmer for psykosocial trivsel. Udenfor Nummer11(20), Berliner, P., Lyberth, S., Markussen, M., Henderson,S., Larsen, L. N., Mikkelsen, S. V. (2009). Paamiut Asasara community-mobilisering, livsglæde og deltagelse.. Psyke & Logos. 30 (1),