Sammendrag af høringen "Hvordan får Danmark kvalificerede tolke?" afholdt på Rigshospitalet den 15. marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammendrag af høringen "Hvordan får Danmark kvalificerede tolke?" afholdt på Rigshospitalet den 15. marts 2012"

Transkript

1 Sammendrag af høringen "Hvordan får Danmark kvalificerede tolke?" afholdt på Rigshospitalet den 15. marts 2012 Velkomst v/carina Graversen, Translatørforeningen, og Thomas Harder, Ja til Sprog Carina Graversen bød velkommen til Danmarks første offentlige høring om tolkning i et samfund, hvor der er krav til certificering for at kunne bestride alle andre jobs end tolk. Thomas Harder præsenterede derefter Ja til Sprog, som er et netværk af virksomheder og enkeltpersoner, der er bekymrede for sprogudviklingen i Danmark, og som ønsker at bidrage til at genoprette respekten for sprog som hård kompetence. Han præsenterede paneldeltagerne, der alle udtalte sig som enkeltpersoner og ikke som repræsentanter for deres respektive institutioner. Indlæg v/karen Vitting Andersen, klinikchef, BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet Rigshospitalet giver alle patienter ret til tolkebistand, hvis det skønnes, at patienten har behov herfor. Region Hovedstaden har indgået kontrakt med 4 bureauer, der skal anvendes. På børneafdelingen kan man i enkelte tilfælde, hvis der er samtykke fra forældrene, anvende et familiemedlem som tolk, hvis der ikke er mulighed for at anvende en rigtig tolk. Rigshospitalet er også hospital for Færøerne og Grønland. Derfor er der et særligt grønlandsk tolkekontor, og de grønlandske tolke bærer kitler. For færøske patienter kan den færøske patientvejleder også tolke, hvis der er behov for det. BørneUngeKlinikken behandler mange typer sygdomme, og børnene er meget alvorligt syge. Har spurgt sine kolleger og fået følgende svar: - Tolke er ikke altid gode til dansk og kender ofte ikke de medicinske udtryk. - Tolke går tit i dialog med familien, hvorved lægen bliver sat udenfor. - Tolke bruger tit 3. person og ikke 1. person som en uddannet tolk ville have gjort. - Hvis tolken er god, skriver man tolkenummeret ned og beder om samme person næste gang. - Tolke er ikke altid forberedt på, hvad opgaven går ud på, og de kan derfor blive påvirket følelsesmæssigt. Derfor er der brug for tolke med psykologisk professionalisme. Det nytter ikke, at sundhedspersonalet skal afbryde samtalen for at behandle en tolk, der er psykisk påvirket af den alvorlige sygdom. - I ambulante forløb bestiller man tolken fra gang til gang, så alle parter er trygge ved tolkesituationen. - Tolkning er ikke kun termer, men også at kunne håndtere diskretion. 1

2 - Certificering kunne måske berolige patienter, så de kan være sikre på, at tolkene er uddannede og har tavshedspligt. De skal have kendskab til medicinske fagudtryk, de skal kunne håndtere det følelsesmæssige ved at være tolke, de skal respektere tavshedspligt, de skal have en professionel tilgang til tolkeopgaverne. De må ikke fortolke og småsnakke med forældrene undervejs. Klinikchefen er varm tilhænger af certificerede tolke. Det er ikke altid muligt at forberede tolken på opgaven, hvorfor der er behov for professionelle tolke. Rigshospitalet har nogle rigtig dygtige grønlandske tolke. Den færøske patientvejleder oplyser og vejleder om patientrettigheder og hjælper med at fjerne sprogbarrierer. Indlæg v/ulla Ingerslev, dommer ved Retten i Helsingør Der er meget stor forskel på tolke i Helsingør og f.eks. på Vestegnen, fordi der er stor forskel i omfanget af sager, hvor der er brug for tolkning. På Vestegnen er der mange flere tolkninger, og mange flere ikke-uddannende tolke. Alle, der kommer i retten, er påvirket af situationen, og mange er i retten for første gang. Det er en udfordring for retssagens aktører at få budskabet igennem. Ex. Dommer: "Hvor var De på vej hen?". Tiltalte: "Jamen jeg var jo helt alene". Retsplejeloven siger, at retssproget er dansk, og at man primært skal bruge translatører ved afhøring af personer, som ikke behersker dansk. Ved retterne må man også spørge sig selv, om man gør det godt nok. Der findes en intern vejledning om tolkning i retten, men ca. halvdelen af juristerne kender den ikke. De har derfor heller ikke kendskab til muligheden for at træffe særlig aftale med tolken. I straffesager benyttes næsten altid Rigspolitiets tolkeliste, som ikke er nogen særlig god oversigt. Det er et excel-regneark, som man hverken kan søge i eller sortere i for at kigge efter sprog eller uddannelse. Langt de fleste tolke på Rigspolitiets tolkeliste er ikke-uddannede tolke. Der er i alt tolke på listen, hvoraf er optaget som øvrige tolke. Det vides ikke, hvordan de er kommet på listen. I civile sager er det oftest advokaten, der indkalder en tolk. Domstolene ved ikke, hvor tolkene kommer fra, da advokater ikke har adgang til Rigspolitiets tolkeliste. På grund af habilitetsproblemer kan familiemedlemmer ikke virke som tolke ved retssager. Tiltalte mener ikke altid selv, at de har brug for en tolk, men dommeren kan være nødt til at udskyde retsmødet, hvis hun ikke kan forstå tiltalte, selv om han f.eks. har boet i Danmark i 25 år og ikke mener at have behov for tolkning. Der har også været sager, hvor tolken taler dårligere dansk end tiltalte. En advokat har i et retsmøde i en sag sagt, at han havde haft flere møder med sin klient undervejs og måtte erkende, at der ikke fandtes bedre tolke på markedet. En situation, hvor tolken taler dårligere dansk end tiltalte, skaber utryghed hos dommeren, når der skal idømmes en frihedsstraf. 2

3 Der kan under en retssag både opstår sproglige og kulturelle problemer. Ex. det danske ord "sparke" oversættes til nogle sprog med "slå med benene", og det kan derfor give forvirring, hvis ikke man ved det. Der findes heller ikke altid blot én måde at sige tingene på. Der er tolke, som stopper og gør dommeren opmærksom på, at der er problemer med at fortolke, hvilket er i orden, fordi man ved fra de sprog, man selv har kendskab til, at der kan være flere fortolkninger. Somme tider beder tolken om lov til at tilføje en kulturel oplysning til retten. Tolken skal dog ikke fortolke, kun oversætte. Man kan spørge hvorfor ikke dommeren selv stiller de spørgsmål, der skal til for at få tingene afklaret, men dommeren må ikke stille spørgsmål, der gør, at en tiltalt bliver kendt skyldig. Domstolsstyrelsen har ikke nogen særlig holdning til tolkning. Styrelsen henviser til sin rapport fra Personlig mener dommeren, at en eller anden form for certificering er nødvendig. Indlæg v/ben Belkhaoui, direktør og ejer af tolkebureauet Tolkegruppen Takkede for invitationen til at være med. Tolkeformidlingsbureauer deltager i udbud fra regioner og kommuner, og der indgås rammeaftaler. Tolkene shopper rundt mellem tolkebureauerne og er mest loyale over for dem, der har de fleste rammeaftaler og de bedste forhold, herunder især pris. En tolks levetid i et tolkebureau er 2-5 år. Tolke kan ikke klare at arbejde som tolk mere end 2-5 år, fordi det er så hårdt. Det materiale, som kommunerne udsender ved udbud afspejler i høj grad kommunernes og regionernes manglende viden om faget tolkning. Nogle tolkebureauer er i de sidste par år gået ned på kr. 250 pr. time. Dette beløb dækker også transport, feriepenge og den tunge administration (callcenter, software, økonomimedarbejder). Det er % under det, der må betragtes som en ordentlig pris. Tolkebureauernes udgifter lægger pres på priserne, hvilket skaber problemer med tolkningens kvalitet. Derfor er det nødvendigt med certificering. Beder om at få oprettet en uddannelse, der tager udgangspunkt i de krav, udbyderne stiller. Der skal uddannes voksne og modne mennesker, som har kendskab til det danske samfund, samtidig med at de har et godt kendskab til deres modersmål. Mange af dagens tolke er andengenerationsindvandrere og har langt fra samme indgående kendskab til deres oprindelsesland som deres forældre. Hvad angår adgangskrav til en tolkeuddannelse: realkompetencer bør også kunne give adgang til uddannelsen - ikke kun dagens stive krav om studentereksamen. Tolkning er en mundtlig disciplin, der kræver helt andre kvalifikationer end skriftlig oversættelse. Certificering er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at vi har de bedste tolke. Der findes så mange sprog Tolkegruppen klarer 138 sprog. Det kan måske være svært for en person med swahili at komme igennem uddannelsen, men vi må finde en måde at løse det på. 3

4 Indlæg v/bente Jacobsen, ph.d., lektor på Institut for Erhvervskommunikation, Aarhus Universitet Har undervist og forsket i tolkning i mange år og tolker selv. Responderer på lægens kommentarer om tolkenes professionalisme. Hvis tolkene havde haft en uddannelse, havde hospitalerne ikke haft de problemer, de har i dag. Hvad kan man gøre? Man kan starte med at kigge på udlandet. I Australien, der er en nation af immigranter, blev der for ca. 35 år siden etableret en offentlig virksomhed ved navn NAATI, som tester tolke og oversættere og tilrettelægger kurser for dem, der ikke kan få uddannelsen på universitetet. NAATI er delvist brugerbetalt og delvist offentligt finansieret. Der er 3 typer tests: - paraprofessionel - professionel - avanceret (opnås som regel kun af dem, der har en kandidatuddannelse bag sig). En prøve koster kr., alt efter hvad der testes i, f.eks. kun i tolkning, kun i oversættelse eller i både tolkning og oversættelse. Den afholdes i NAATIs lokaler og, hvis det er tolkning, optages tolkningen. Optagelsen sendes derefter ud til bedømmelsespanelet, hvis medlemmer kan sidde i hele Australien eller i udlandet og er eksperter i tolkning og/eller oversættelse eller i det pågældende sprog. NAATI har en hjemmeside, hvor man kan søge efter tolke og oversættere på forskellige niveauer. Sverige og Norge har også gjort noget for at løse problemet for mange år siden i modsætning til skiftende danske regeringer, som ikke har været interesseret i at beskæftige sig med det. I Sverige og Norge har man anerkendt behovet for at sikre, at samfundet til enhver tid skal have de tolke, der er behov for. I Sverige har man givet penge til Kammerkollegiet (det autoriserende organ) og Stockholms Universitet, som samarbejder. Det samme har man gjort i Norge, hvor der er to universiteter, der uddanner tolke, og en offentlig myndighed, som hedder Integrerings- og Mangfoldighedsdirektoratet, der autoriserer tolke. I Sverige udbydes der 2 gange om året tolketest i 10 sprog. Hvilke sprog, afhænger af samfundets behov for tolke. Der kan tilbydes test og certificering i 40 sprog, som er de sprog, man har sprogeksperter til at eksaminere i. Autorisationen skal fornys hvert 5. år. Det koster ca. SEK at tage en test og få fornyet sin autorisation. Tolke certificeres på 2 niveauer: det almene niveau og det specialiserede niveau, hvor der specialiseres i medicinsk tolkning og/eller retstolkning. Det specialiserede niveaus test er på højde med universitetsuddannelsernes eksaminer. De autoriserede tolke får et autorisationskort, som de kan bære, hvis de har lyst. I Sverige findes der en offentligt tilgængelig tolkeliste. På Kammerkollegiets hjemmeside kan man søge efter en tolk efter geografisk område og fagområde. Ved Stockholms universitet kan man tage en BA i tolkning og oversættelse (vist nok kun i russisk og spansk). Uddannelsen er ikke meget efterspurgt. Til gengæld har man på 4

5 folkehøjskolerne en 1-2 årig uddannelse i tolkning. Uddannelsen er under tilsyn fra Stockholms Universitet, der således står som garant for kvaliteten. I Norge autoriseres tolke af Integrerings- og Mangfoldighedsdirektoratet, der har et offentligt tilgængeligt register med ca tolke i 66 sprog. Der er 5 niveauer. Niveau 5 er tolke, der har taget et grundkursus og bestået en test i norsk og fremmedsproget. Niveau 1 er det højeste og dér optages statsautoriserede translatører, som har tolkeuddannelsen (i Norge får man autorisationen i oversættelse alene). Man har en 1-årig internetbaseret tolkeuddannelse. Der er stor interesse for og stor efterspørgsel efter denne uddannelse. Man er i gang med at udvikle år 2, og på sigt skal den udbygges til en BA. Fælles for de 3 lande Australien, Sverige og Norge er certificeringsordningen og et offentligt tilgængeligt register. Dette er også muligt i Danmark, hvor vi kunne oprette en certificeringsordning med 4 niveauer og et offentlig tolkeregister måske hos den myndighed, der autoriserer. Desuden kunne vi også i første omgang oprette en internetbaseret tolkeuddannelse. Mellem Århus Universitet og de norske og svenske universiteter er der allerede et eksisterende samarbejde. De norske og svenske erfaringer kan let implementeres i Danmark. Indlæg v/özlem Sara Cekic, formand for Folketingets socialudvalg (SF) Tak for invitationen. Skønt at tage så meget viden med. Opgaven er delt mellem mange ministerier, der kan kaste bolden mellem hinanden. Har selv tolket siden hun var 10 har været med mor til læge og med far til fagforeningen. Og har som barn været bitter på de fagpersoner, der ikke spurgte, hvorfor hun tolkede for sine forældre i stedet for at være i skole. Har selv arbejdet som tolk i en årrække, er rejst rundt i landet og har løst svære opgaver. Desuden har hun som sygeplejerske i psykiatrien samarbejdet med tolke. Hvordan kan vi løfte denne opgave i fællesskab? Ansvaret er nemlig fordelt. Der er nogle ting, som kommuner og regioner kan gøre. Andre ting kan vi som enkeltpersoner (både tolke og tolkebrugere) gøre. Det er nødvendigt at undervise brugerne om brugen af tolk, bl.a. for at definere, hvis mand tolken er. Mange sundhedspersoner spørger, om tolken er sundhedspersonalets eller patientens mand. Flere spørgsmål dukker op i den forbindelse: - Hvorfor skal tolken sidde og vente med patienten i venteværelset og ikke i personalestuen? - Hvordan placerer man en tolk i lokalet? - Hvad er retten til at få en tolk? Det er et spørgsmål om holdningsændring. Ofte dukker spørgsmålet op: Hvorfor skal man bruge en tolk? Svaret er: Hvis der ikke bruges tolk, kan det få fatale konsekvenser. Har i mangfoldighedsnetværket mødt holdningen om, det ikke snart var på tide, at udlændingen får lært dansk. 5

6 Eksempel fra tiden på Rigshospitalet, hvor tolken sagde til patientens mand, at patienten var på vej til en gynækologisk undersøgelse, mens hun i virkeligheden skulle steriliseres. Vigtige beskeder til patienten skal formidles ordentligt og via gode tolke. Men det er svært at finde gode tolke til alle sprog. Desuden er holdningen den, at det er besværligt at bestille tolk, og mange tror, at det går fra sygehuspersonalet kursusbudget, hvis man gør det. For få år siden var hver 6. patient af anden etnisk baggrund, først og fremmest: tyrkisk, pakistansk, arabisk, farsi. Når man på Rigshospitalet har ansat grønlandske tolke, hvorfor ansætter man f.eks. ikke en tyrkisk tolk? Der er også muligheder for teletolkning. Hvad kan man gøre? Hver gang det har været diskuteret politisk, har indstillingen været, at folk kan lære dansk. Derfor indførtes tolkegebyret (tolkeloven), som heldigvis er afskaffet igen. Det er en god idé at oprette en certificeringsordning, men der skal også oprettes en uddannelse. Men vi kan også forpligte kommuner og regioner til at lave en tolkevejledning. F.eks. bør der ikke anvendes børn til tolkning. Vi mangler et overblik over behovet for tolkning i Danmark hos politi, domstole og sundhedsvæsenet. Det er nødvendigt at skaffe os overblik over dette behov. Vil kontakte Sundheds-, Social- og Justitsministeriet for at undersøge mulighederne for at skabe et tværministerielt overblik. Det bør forbydes at lade børn tolke. Børn har et loyalitetsproblem over for deres forældre, de kan ikke tolke, og de bliver selv meget påvirket følelsesmæssigt. Man har som barn svært ved at sige nej til at gå med sin mor til lægen, fordi hun ellers ikke får gjort noget ved sine smerter - selvom det lige var den dag, man skulle spille basket i skolen. Har tidligere foreslået forbud mod børnetolkning, men ingen andre partier støttede det. Især i akutte situationer er det en katastrofe at bruge børn som tolke. Det har store psykiske negative konsekvenser at skulle formidle oplysninger, som man ikke ved, hvad indebærer. I må gerne bruge mig til at få gjort noget ved problemet. Men der skal også ske en holdningsændring derude, hvor tingene sker. Tolken skal behandles som en kollega. Dvs. at man har brug for at vide bagefter, hvad var godt og hvad var skidt, og man har brug for at vide, hvad man skal ind til, på forhånd. Der er generelt et behov for en holdningsændring. Thomas Harder nævnte, at vi i Danmark bruger et stort beløb på tolkning, uden at nogen ved, hvor mange penge, der er tale om, og uden tjek af kvalitet. 6

7 Spørgsmål og kommentarer fra salen Johanne Smidt-Nielsen, MF, Enhedslisten, spurgte til regeringens holdning til spørgsmålet. Özlem Sara Cekic svarede, at hun ikke er minister, men har talt med Anne Baastrup om at få løst problemet. Hanne Meier, koordinator for de grønlandske tolke, gjorde opmærksom på, at de grønlandske tolke ikke længere er ansat af Rigshospitalet, men af Grønlands Selvstyre. Euro Olsen, den færøske patientvejleder, korrigerede også, at hun ikke er ansat af Rigshospitalet, men af det færøske sundhedsvæsen. Özlem Sara Cekic beklagede, at hun ikke var opdateret med disse oplysninger. Else Danielsen, grønlandsk tolk, nævnte, at de grønlandske tolke overgik fra ansættelse på Rigshospitalet til ansættelse af det Grønlandske Selvstyre i Bodil Martinsen, forsker på Århus Universitet, nævnte, at den nye forskningsrapport er sendt til Justitsministeriet. Der er ikke kommet nogen reaktion på rapporten. Statsadvokaturen har meldt tilbage, at der dem bekendt ikke er problemer. Dommeren har sagt, at der er problemer. Der er ikke begået justitsmord, men der er så alvorlige problemer, at det påvirker retssikkerheden. Der er et stigende behov for retstolkning. I 2010 var der sager med tolkning, hvilket er en stigning på 38 % i forhold til Özlem Sara Cekic rettede en misforståelse: Der er ikke stor interesse for dette område i Folketinget. Hun og hendes parti interesserer sig imidlertid for det. Alle rapporter (Domstolsstyrelsen, Kommunernes Landsforening) siger, at der er et stigende behov, men vi har ikke noget overordnet overblik over, hvor stort behovet er, og heller ikke over de faktiske udgifter. (Özlem Sara Cekic meddelte her, at hun var nødt til at gå til et andet møde.) Per Lindegaard Hjorth, formand for Kommunikation & Sprog: Det er katastrofalt at anvende børnetolke. Danmark indfører forbud mod at lade børn sortere flasker i supermarkeder, men ikke mod at lade dem tolke. EU har et direktiv om ret til retstolkning, men direktivet finder ikke anvendelse på Danmark på grund af Danmarks retsforbehold, som bør droppes. Özlem Sara Cekic opfordrede Per Lindegaard Hjorth til at sende noget på skrift til hende og lovede at arbejde videre med det. Bente Jacobsen: Der dukker en række spørgsmål op: Skal en tolkeuddannelse koste penge? Det skal være en offentlig finansieret uddannelse, men certificering får man ikke uden at betale i dag. Hvad med jobmuligheder? Det kræver en holdningsændring, at alle vælger at bruge en uddannet tolk. Thomas Harder spurgte Karen Vitting Andersen og Ulla Ingerslev, om de er trygge ved den tolkning, de får. Karen Vitting Andersen svarede, at ligesom sygeplejersker og læger skal certificeres, bør tolke også certificeres. 7

8 Ulla Ingerslev svarede: Der sker ikke justitsmord, men der er sager, hvor tolkningen giver problemer, og hver sag med problemer er en for mange. Der er behov for bedre uddannede tolke og en større sikkerhed for korrekthed for kommunikationen i retslokalerne. Hun kommenterede prisen: domstolen har ikke indgået rammeaftaler, men betaler de takster, som Justitsministeriet har fastlagt i et cirkulære. Men domstolen ser ikke på priser, når man skal bestille en tolk, dvs. at cirkulæret ikke nødvendigvis gælder for alle situationer. Hvis man ikke kan finde en tolk på Rigspolitiets liste, og den tolk, man finder, kræver et andet beløb, betaler domstolen det. Johanne Smidt Nielsen: I asylsystemet finder den første asylsamtale sted uden en uddannet tolk. Hvis den blev optaget på bånd, kunne vi undgå, at folk blev afvist, fordi der er begået tolkefejl. Hun ønskede flere oplysninger om teletolkning. Ben Belkhaoui: Ved teletolkning anvendes et nyt system, kvaliteten er supergod, det er ligesom en videokonference meget bedre end Skype. Der er intet, der går tabt. Karen Vitting Andersen: Jeg er ikke helt enig. Den nærkontakt, man har med tolk og familie, når man sidder ved siden hinanden, kan man ikke få med, hvis tolken sidder ved et skrivebord og langdistancetolker. Det bedste er absolut, at man er i samme rum, da der kan gå ting tabt ved teletolkning, som dog kan anvendes i nødstilfælde, ligesom telefontolkning. Bente Jacobsen: Teletolkning kan være nødvendigt, hvis man ikke kan få en tolk på anden vis. Nævnte ph.d.-undersøgelse, der er i gang i UK, der viser, at der gå ting tabt ved videotolkning. Man bruger risikoen for fangeflugt som argument for videotolkning, hvilket er et dårligt argument. Der kan være nogle logistiske forhold, som kan gøre det nødvendigt at bruge teletolkning fx på Grønland. Ulla Ingerslev: I retsvæsenet bruges der videotolkning for at undgå at skulle køre varetægtsarrestanter til fristforlængelser. Retsplejeloven accepterer videotolkning. Der er ikke udstyr i Helsingør, og hun ved ikke, om andre domstole har udstyr. Hvis valget stod mellem en uddannet tolk på videokonferencen og en ikke-uddannet tolk fysisk i retten, ville domstolen vælge den uddannede videotolk. Anni Kjær-Andersen, Region Sjælland, der køber tolkeydelser: Virkeligheden er, at det er en stor logistisk øvelse at få den rigtige tolk med det rigtige sprog på det rigtige sted. Regionerne udbyder opgaven. I min region har vi 5 bureaurer. I kontrakten lover bureauet at sende en kvalificeret tolk. Mit indtryk er, at bureauerne har deres egen uddannelse. Men det kan være svært at få den perfekte tolk. Det er også svært at få en albansk tolk torsdag kl. 11 på Lolland. Claus Bentsen, formand for Translatørforeningen: Vi har ikke nogen certificeringsordning ud over translatøruddannelsen. Men en certificeringsordning kunne tage udgangspunkt i translatøruddannelsen. Peter Vingerhoets, næstformand for Translatørforeningen: Det nytter ikke at have kvalificerede tolke, hvis man ikke bruger dem. Vi har mange translatører og tolke og i mange sprog, men på grund af udlicitering vælges mange translatører og tolke fra, fordi de betragtes som for dyre. Man må konkludere, at kommunerne og sundhedsvæsenet ikke ønsker den kvalitet, som translatører og tolke har at byde på. Visse domstole i Jylland udliciterer tolkeopgaver til tolkebureauer uden offentlig licitation. Det kan dokumenteres, at en tysk, en svensk og en hollandsk translatør er blevet vraget at et sådant tolkebureau til fordel for ikke-uddannede tolke på grund af prisen. Vi translatører og tolke har kvalifikationerne, brug os. Vivian Bondy, translatør og tolk i engelsk: Jeg blev uddannet i 1970erne. Vi havde stor succes på arbejdsmarkedet i starten, efter en 6-årig akademisk uddannelse med 22 eksaminer. Har også halv medicinsk embedseksamen og 8 års undervisningserfaring fra Handelshøjskolen i 8

9 København. Det harmer mig, at vi bliver puttet på en liste, som ingen ved eksisterer. Vi er mange veluddannede og velkvalificerede translatører og tolke, men der findes i dag ingen liste med os. Ben Belkhaoui: Stor respekt for translatører og tolke, men i 90 % af de sprog, vi bruger, findes der ingen translatører. Translatører får Justitsministeriets takster i mit bureau. Bente Jacobsen: Certificeringsordningen skulle gerne løse mange af de nævnte problemer. Det er nødvendigt at have et offentligt tilgængeligt register, hvor man kan se tolkenes kvalifikationer. Vi mangler translatører i mange sprog. Ben Belkhaoui: I arabisk er der kun én translatør, og han sørger for, at der ikke bliver uddannet flere. Flemming Koue, translatør og tolk i tysk, ekstern lektor på CBS, koordinator for translatøreksamen: Det er nødvendigt at præcisere her, at det, der lige er blevet sagt om arabisk, ikke passer. Line Steffensen, anklager ved Københavns Politi: Politiets erfaring er, at det er meget problematisk at finde tolke i de små sprog. Vi må bruge de tolke vi har, og hvis de ikke kan opfylde certificeringskravene, hvad er så alternativet? Julien Murhula, tolk: Har boet i Danmark i 9 år og tolket 6 år. Er fra Congo. Der findes ingen autoriseret swahilitolk i Danmark. Vi har brug for uddannelse, og det haster. Tolker for 6 tolkebureauer, Udlændingerservice, politi. Jeg er ikke jurist, men har brug for en ordliste over politiudtryk og asyludtryk. Jeg har ansøgt jobcentret om en tolkeuddannelse, men har fået afslag og har fået tilbudt en IT-uddannelse i stedet. Tatiana Jessen, psykolog: Pioner i efteruddannelse af tolke i 1970'erne. Dengang var tolkning meget improviseret. Vi vidste ikke, hvilke tolke, vi kunne bruge på behandlingscentrene. Men behandlingscentrene har efteruddannet tolke, som gennem 30 år er blevet fremragende tolke, selv om de ikke har en universitetsuddannelse. Vi skal også være opmærksomme på, hvordan vi bruger tolke i tolkesituationen. Samarbejdet mellem bruger og tolk er meget vigtigt. Psykiatrien har brug for en opgradering af samarbejdet med tolke. Der findes kun en dårlig vejledning om brug af tolke i psykiatrien, men den er overfladisk og giver kun retningslinjer for, hvordan man forhindrer tolken i at overskride grænser. Det er forfærdeligt, at udgangspunktet er, at den nødvendige faglighed mistænkeliggøres. Bente Jacobsen: Vejledning af brugerne i brug af tolke er også vigtig i hele denne proces. Uddannelse af tolke er vigtig, for uddannelse skaber respekt, og manglende uddannelse betyder manglende respekt for arbejdet og dårlig betaling. Får man uddannelse, får man en profession. Ben Belkhaoui: Ved tolkning for psykologer og psykiatere er det nødvendigt at tale med tolken efter endt opgave, for tolkene er også mennesker. Om Julien Murhula: Han er en meget dygtig tolk, som har været ansat ved domstolen i Haag, men desværre kan han ikke få den uddannelse, han ønsker. (Der var støj i rummet, så navnet blev desværre ikke opfattet), MedCom, projektleder for videotolkning i det danske sundhedsvæsen: Tilhænger af bibeholdelse af videotolkning på grund af de store afstande. Der er mulighed for specialisering inden for medicinsk tolkning. Ved videotolkning imødekommes behovet for små sprog ude i de små samfund. Vi kan få de dygtige tolke til ikke at vælge sundhedstolkning fra. De dygtige tolke kan samles i centre. Tolkene kan 9

10 debriefes. Lægerne er glade for videotolkning, fordi de slipper for tredje person i rummet, så der kun er lægen og patienten til stede. Mandana Zarrehparvar: Institut for Menneskerettigheder: Vi har ret til information, og det skal i henhold til Menneskerettighedskonventionen være professionel tolkning, for at sikre lige adgang for alle. Hvad angår børnetolkning: Børnekonventionen siger, at børn ikke må bruges og misbruges i sådanne situationer. Her lever Danmark ikke op til konventionsforpligtelserne. Har selv arbejdet som tolk. Er uddannet som social og medicinsk tolk på Handelshøjskolen i København. Der er ikke respekt om os, brugere kender ikke til vores arbejde. Nogle af os gider ikke tolkebureauerne, hvor vi føler os udnyttet. Der er generelt dårlige vilkår for os, det er ikke stimulerende, fordi der ingen respekt er for professionen. Bitten Christiansen, Forvaltningshøjskolen: Der udbydes en tolkeuddannelse på videregående voksenuddanelsesniveau på Forvaltningshøjskolen. Problemet er, at det er svært at rekruttere, fordi uddannelsen er dyr. Uddannelsen er tilrettelagt, så man kan arbejde med flere sprog samtidig. Der er ikke krav om en akademisk uddannelse, men man skal kunne sit sprog. Der er undervisning i etik, sundhed, jura, der er mange forespørgsler, men ingen elever. Der er høj brugerbetaling, men mange opgiver, fordi det er for dyrt (ca kr. om året) med de lønninger, som tolke får. Thomas Harder: Brugerbetaling afskrækker. Nina Hamerik, translatør og tolk i fransk: Har i 30 år beskæftiget sig med tolkning og har i mange år lavet uddannelser. Der har også eksisteret en statsprøvet tolkeuddannelse, som slet ikke er blevet nævnt. Tolkeuddannelser er prøvet før. Certificering er meget svær, og oprettelse af et offentligt tilgængeligt register er også en svær sag. Hvad angår de statsprøvede tolke, findes der en håndfuld af dem, men de får ikke de 357 kr. i timen, som de skal have ifølge Justitsministeriets cirkulære. Disse tolke er dygtige, men kan ikke få denne timetakst, selv om de har krav på den. Silvia Lariani, translatør og tolk i italiensk: Enig om at vi skal have store mål. Er ikke uddannet på CBS, men har selv måttet betale for min uddannelse. Er nu deltidsansat hos Region Hovedstaden og arbejder på en terminologidatabase, der forsøger at lave begrebsforklaringer. Har fået skuffende respons fra politi og sundhedsvæsen ved forespørgsel om ordlister. Jes Olsen, Tolketjenesten: Der findes seriøse tolkebureauer i Danmark. De bruger mange penge på at efteruddanne tolke. De køber eksterne lærere til at undervise tolke. Det er lige blevet sagt i dag, at regionerne vælger os, fordi de har tillid til, at vi gør noget for vores tolke, og at vi sender dygtige tolke. Vi tjekker, at vores tolke er gode nok til deres arbejde. Vi afviser mange ansøgninger fra personer, som vi ikke mener, er dygtige nok. Afsluttende kommentarer fra panelet Karen Vitting Andersen: Tak for de mange nye ting, der er sagt i dag. Håber, at der vil blive oprettet en god tolkeuddannelse. Videotolkning er måske værd at holde på. Ulla Ingerslev: Spændende. Når jeg kommer hjem, vil jeg forsøge at engagere nogen til at tage fat i reglerne om samarbejdet med tolkene. Reglerne findes egentlig, men når vi ikke bruger dem, bør vi måske ruske op i os selv, så tolken får sine pauser, og tolken får mulighed for at forberede sig på forhånd, fordi der kan være ting, man ikke nødvendigvis har som paratviden, selv om man er uddannet. Domstolene er klar over, at der er mange typer tolke. Vi oplever ikke problemer ved hovesprog. Ved engelsk er der desværre det problem, at advokaterne glemmer at vente på tolken. 10

11 Ben Belkhaoui: God høring. Stor tak til Nina Hamerik, som har gjort det rigtig godt i rigtig mange år. Bente Jacobsen: Vi er nødt til at starte et sted. Vi skal bevare optimismen. Derfor foreslår vi en certificeringsordning og en 1-årig internetbaseret tolkeuddannelse. Måske har vi ikke mulighed for at uddanne tolke i alle sprog, men vi kan i hvert fald teste dem ordentligt. Afrunding ved Thomas Harder 11

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to Tolke skader sikkerheden i sundhedsvæsenet og retssystemet Ord der misforstås, manglende viden om fagsprog og uvished om etiske regler. Dårlige tolke er en del af hverdagen i de danske retssale og på sygehusene.

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Tolkning i sundhedsvæsenet

Tolkning i sundhedsvæsenet Business and Social Sciences AARHUS UNIVERSITET 12. april 2011 Tolkning i sundhedsvæsenet Bente Jacobsen, lektor, ph.d. præsen TATION Dagsorden: Mit udgangspunkt Tolkebistand eller manglen på samme Hvorfor

Læs mere

Videotolke Erfagruppemøde d. 26. november 2015 v/lone Høiberg.

Videotolke Erfagruppemøde d. 26. november 2015 v/lone Høiberg. Videotolke Erfagruppemøde d. 26. november 2015 v/lone Høiberg lho@medcom.dk Dagsorden Velkommen og en kort præsentation Godkendelse af referat Siden sidst v/alle Videotolkning, tolkning og uddannelse v/lone

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Baggrunden for aftalen

Baggrunden for aftalen Baggrunden for aftalen iflg. Venstre Formål Nedbringe omkostningerne for danske virksomheder Fjerne unødig bureaukrati og regler, der bremser mulighederne for vækst og ekspansion. Modernisere en række

Læs mere

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011 Region Hovedstaden Udvalget vedr. ulighed i sundhed Tolkebistand Februar 2011 Indledning I henhold til kommissorium for Udvalget vedr. ulighed i sundhed skal udvalget drøfte problemstillinger for patienter

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Bilag 3 - Skabelon til tilbudsgivning

Bilag 3 - Skabelon til tilbudsgivning Bilag 3 - Skabelon til tilbudsgivning Nedenstående disposition anvendes ved udformning af tilbuddet. Såfremt tilbudsgiver anvender nærværende dokument ved tilbudsgivningen kan denne tekst og oplysningstekster

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Den 13. december 2016, kl , Lokale (Christiansborg)]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Den 13. december 2016, kl , Lokale (Christiansborg)] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 289 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPAAK Koordineret med: - Dok.

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Redegørelse for tolkebistand i retssager i henholdsvis Norge, Sverige og England

Redegørelse for tolkebistand i retssager i henholdsvis Norge, Sverige og England Redegørelse for tolkebistand i retssager i henholdsvis Norge, Sverige og England Indledning. Bilag 3. Arbejdsgruppen om tolkebistand i retssager besluttede på sit første møde den 7. januar 2002 at søge

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Tolkning i den offentlige sektor

Tolkning i den offentlige sektor Den aktuelle tolkesituation Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse blandt tolkebrugere i den offentlige sektor Udgiver: Translatørforeningens tolkeudvalg Forfattere: Carina Graversen, Bente Jacobsen

Læs mere

Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland

Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland Region Midtjylland har indgået ny aftale pr. 1. maj 2013 på Tolkeydelser. Aftalen vedrører levering af tolkeydelser til regions hospitaler, institutioner,

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Det nationale teletolkeprojekt. lho@medcom.dk

Det nationale teletolkeprojekt. lho@medcom.dk Det nationale teletolkeprojekt v/ Lone Høiberg lho@medcom.dk Projektets organisering SDSD: Programstyregruppe for nationalt telemedicin & hjemmemonitorering Medcom: Programledelse Videoknudepunkt infrastruktur

Læs mere

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd:

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd: Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomsten af 14. juni 1993, med senere ændringer fra 11. november 1998, om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 431 Offentligt Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioners svar på Anmodning om bidrag til besvarelse

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

- Valgmuligheder ved bestilling: Mulighed for at bestille eller fravælge en bestemt navngiven tolk, et bestemt køn mv.

- Valgmuligheder ved bestilling: Mulighed for at bestille eller fravælge en bestemt navngiven tolk, et bestemt køn mv. Hvad stiller regionerne af krav ifm: - Akut tolkning (bestilling mv.) i og udenfor dagtiden Hvis akut tolkebistand rekvireres (fremmøde) i tidsrummet fra mandag-fredag (hele døgnet), skal tolkebureauet

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA Danske Translatører vedrørende forslaget om ophævelse af lov om translatører og tolke

HØRINGSSVAR FRA Danske Translatører vedrørende forslaget om ophævelse af lov om translatører og tolke HØRINGSSVAR FRA Danske Translatører vedrørende forslaget om ophævelse af lov om translatører og tolke Danske Translatører har med forundring registeret, at en række partier bag Vækstpakke 2014 ønsker at

Læs mere

Holstebro d. 8. oktober 2013. Information om brug af tolke i Holstebro Kommunes skoler.

Holstebro d. 8. oktober 2013. Information om brug af tolke i Holstebro Kommunes skoler. Holstebro d. 8. oktober 2013 Information om brug af tolke i Holstebro Kommunes skoler. TOLKEETISKE RETNINGSLINJER Ifølge gængse tolkeetiske retningslinjer skal tolken: Overholde tavshedspligten Tolke rigtigt

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

VK 0215 CADA. Februar 2015. guide til brugere af tolk i Varde Kommune

VK 0215 CADA. Februar 2015. guide til brugere af tolk i Varde Kommune Tolkeguide VK 0215 CADA Februar 2015 guide til brugere af tolk i Varde Kommune Indholdsfortegnelse Retsgrundlaget for tolkning: 3 Hvornår bør du bruge tolk: 3 Hvordan bestiller du tolk: 3 Der er følgende

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ordregivende myndigheder... 3 4. Opgavevaretagelsen...

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. juli 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Tolkebistand i Region Syddanmark

Tolkebistand i Region Syddanmark Notat Tolkebistand i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsloven Patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt på sygehus, har i

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Frygter misbrug af lægekonsulenter

Frygter misbrug af lægekonsulenter Frygter misbrug af lægekonsulenter DR Nyheder: 19. jun. 2011 20.00 Indland Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Præsentation af kontrakt på tolkeydelser - Region Syddanmark

Præsentation af kontrakt på tolkeydelser - Region Syddanmark Præsentation af kontrakt på tolkeydelser - Region Syddanmark Akuttolkning Hvis akut tolkebistand rekvireres (videotolkning, fremmødetolkning og telefontolkning) i tidsrummet mandag fredag samt på lørdag/søn

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Tid: Den 26. maj 2011 Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus

Tid: Den 26. maj 2011 Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus TRANSLATØRFORENINGEN Referat af foreningens ordinære generalforsamling Tid: Den 26. maj 2011 Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus Følgende dagsorden behandledes: 1. Valg

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d.

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Indvandrermedicinsk klinik Kompliceret og sammensat syge patienter af anden etnisk oprindelse Tværfaglig og tværsektoriel indsats Læge,

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Kammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv.

Kammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv. 1 Chr.borg Kammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv. Nej, ikke os. Pæne, nærmest anonyme mennesker. Men vi har flag fra mange lande:

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde Tirsdag den 9. april 2015 Kl. 15.00 Hauser Plads 20, 3

Referat af bestyrelsesmøde Tirsdag den 9. april 2015 Kl. 15.00 Hauser Plads 20, 3 Referat af bestyrelsesmøde Tirsdag den 9. april 2015 Kl. 15.00 Hauser Plads 20, 3 Til stede: Hanne Sterndorf, Michael Tettinek, Pia Rubin-Grøn, Winnie O. Sørensen, Bente Jacobsen, Allan El-Zayat og Linda

Læs mere

Tolkning i sundhedsvæsenet Status og forslag til forbedringer

Tolkning i sundhedsvæsenet Status og forslag til forbedringer Udkast til bidrag til seminarrapport vedr. tolkebistand Bente Jacobsen, Aarhus Universitet 1. Indledning Tolkning i sundhedsvæsenet Status og forslag til forbedringer Hver dag har patienter på danske hospitaler

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Værd at vide om tolkebistand

Værd at vide om tolkebistand Værd at vide om tolkebistand regionsyddanmark.dk SYGEHUSENE Værd at vide om tolkebistand Som personale i Region Syddanmark, og du rekvirerer tolkeydelser for fremmedsprogede, er det vigtigt, at du kender

Læs mere

Distriktspsykiatrien Maribo

Distriktspsykiatrien Maribo Distriktspsykiatrien Maribo Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Når du har været udsat for en fejl

Når du har været udsat for en fejl Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 3 Når du har været udsat for en fejl November 2006 Når du har været udsat for en fejl PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere