Sammendrag af høringen "Hvordan får Danmark kvalificerede tolke?" afholdt på Rigshospitalet den 15. marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammendrag af høringen "Hvordan får Danmark kvalificerede tolke?" afholdt på Rigshospitalet den 15. marts 2012"

Transkript

1 Sammendrag af høringen "Hvordan får Danmark kvalificerede tolke?" afholdt på Rigshospitalet den 15. marts 2012 Velkomst v/carina Graversen, Translatørforeningen, og Thomas Harder, Ja til Sprog Carina Graversen bød velkommen til Danmarks første offentlige høring om tolkning i et samfund, hvor der er krav til certificering for at kunne bestride alle andre jobs end tolk. Thomas Harder præsenterede derefter Ja til Sprog, som er et netværk af virksomheder og enkeltpersoner, der er bekymrede for sprogudviklingen i Danmark, og som ønsker at bidrage til at genoprette respekten for sprog som hård kompetence. Han præsenterede paneldeltagerne, der alle udtalte sig som enkeltpersoner og ikke som repræsentanter for deres respektive institutioner. Indlæg v/karen Vitting Andersen, klinikchef, BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet Rigshospitalet giver alle patienter ret til tolkebistand, hvis det skønnes, at patienten har behov herfor. Region Hovedstaden har indgået kontrakt med 4 bureauer, der skal anvendes. På børneafdelingen kan man i enkelte tilfælde, hvis der er samtykke fra forældrene, anvende et familiemedlem som tolk, hvis der ikke er mulighed for at anvende en rigtig tolk. Rigshospitalet er også hospital for Færøerne og Grønland. Derfor er der et særligt grønlandsk tolkekontor, og de grønlandske tolke bærer kitler. For færøske patienter kan den færøske patientvejleder også tolke, hvis der er behov for det. BørneUngeKlinikken behandler mange typer sygdomme, og børnene er meget alvorligt syge. Har spurgt sine kolleger og fået følgende svar: - Tolke er ikke altid gode til dansk og kender ofte ikke de medicinske udtryk. - Tolke går tit i dialog med familien, hvorved lægen bliver sat udenfor. - Tolke bruger tit 3. person og ikke 1. person som en uddannet tolk ville have gjort. - Hvis tolken er god, skriver man tolkenummeret ned og beder om samme person næste gang. - Tolke er ikke altid forberedt på, hvad opgaven går ud på, og de kan derfor blive påvirket følelsesmæssigt. Derfor er der brug for tolke med psykologisk professionalisme. Det nytter ikke, at sundhedspersonalet skal afbryde samtalen for at behandle en tolk, der er psykisk påvirket af den alvorlige sygdom. - I ambulante forløb bestiller man tolken fra gang til gang, så alle parter er trygge ved tolkesituationen. - Tolkning er ikke kun termer, men også at kunne håndtere diskretion. 1

2 - Certificering kunne måske berolige patienter, så de kan være sikre på, at tolkene er uddannede og har tavshedspligt. De skal have kendskab til medicinske fagudtryk, de skal kunne håndtere det følelsesmæssige ved at være tolke, de skal respektere tavshedspligt, de skal have en professionel tilgang til tolkeopgaverne. De må ikke fortolke og småsnakke med forældrene undervejs. Klinikchefen er varm tilhænger af certificerede tolke. Det er ikke altid muligt at forberede tolken på opgaven, hvorfor der er behov for professionelle tolke. Rigshospitalet har nogle rigtig dygtige grønlandske tolke. Den færøske patientvejleder oplyser og vejleder om patientrettigheder og hjælper med at fjerne sprogbarrierer. Indlæg v/ulla Ingerslev, dommer ved Retten i Helsingør Der er meget stor forskel på tolke i Helsingør og f.eks. på Vestegnen, fordi der er stor forskel i omfanget af sager, hvor der er brug for tolkning. På Vestegnen er der mange flere tolkninger, og mange flere ikke-uddannende tolke. Alle, der kommer i retten, er påvirket af situationen, og mange er i retten for første gang. Det er en udfordring for retssagens aktører at få budskabet igennem. Ex. Dommer: "Hvor var De på vej hen?". Tiltalte: "Jamen jeg var jo helt alene". Retsplejeloven siger, at retssproget er dansk, og at man primært skal bruge translatører ved afhøring af personer, som ikke behersker dansk. Ved retterne må man også spørge sig selv, om man gør det godt nok. Der findes en intern vejledning om tolkning i retten, men ca. halvdelen af juristerne kender den ikke. De har derfor heller ikke kendskab til muligheden for at træffe særlig aftale med tolken. I straffesager benyttes næsten altid Rigspolitiets tolkeliste, som ikke er nogen særlig god oversigt. Det er et excel-regneark, som man hverken kan søge i eller sortere i for at kigge efter sprog eller uddannelse. Langt de fleste tolke på Rigspolitiets tolkeliste er ikke-uddannede tolke. Der er i alt tolke på listen, hvoraf er optaget som øvrige tolke. Det vides ikke, hvordan de er kommet på listen. I civile sager er det oftest advokaten, der indkalder en tolk. Domstolene ved ikke, hvor tolkene kommer fra, da advokater ikke har adgang til Rigspolitiets tolkeliste. På grund af habilitetsproblemer kan familiemedlemmer ikke virke som tolke ved retssager. Tiltalte mener ikke altid selv, at de har brug for en tolk, men dommeren kan være nødt til at udskyde retsmødet, hvis hun ikke kan forstå tiltalte, selv om han f.eks. har boet i Danmark i 25 år og ikke mener at have behov for tolkning. Der har også været sager, hvor tolken taler dårligere dansk end tiltalte. En advokat har i et retsmøde i en sag sagt, at han havde haft flere møder med sin klient undervejs og måtte erkende, at der ikke fandtes bedre tolke på markedet. En situation, hvor tolken taler dårligere dansk end tiltalte, skaber utryghed hos dommeren, når der skal idømmes en frihedsstraf. 2

3 Der kan under en retssag både opstår sproglige og kulturelle problemer. Ex. det danske ord "sparke" oversættes til nogle sprog med "slå med benene", og det kan derfor give forvirring, hvis ikke man ved det. Der findes heller ikke altid blot én måde at sige tingene på. Der er tolke, som stopper og gør dommeren opmærksom på, at der er problemer med at fortolke, hvilket er i orden, fordi man ved fra de sprog, man selv har kendskab til, at der kan være flere fortolkninger. Somme tider beder tolken om lov til at tilføje en kulturel oplysning til retten. Tolken skal dog ikke fortolke, kun oversætte. Man kan spørge hvorfor ikke dommeren selv stiller de spørgsmål, der skal til for at få tingene afklaret, men dommeren må ikke stille spørgsmål, der gør, at en tiltalt bliver kendt skyldig. Domstolsstyrelsen har ikke nogen særlig holdning til tolkning. Styrelsen henviser til sin rapport fra Personlig mener dommeren, at en eller anden form for certificering er nødvendig. Indlæg v/ben Belkhaoui, direktør og ejer af tolkebureauet Tolkegruppen Takkede for invitationen til at være med. Tolkeformidlingsbureauer deltager i udbud fra regioner og kommuner, og der indgås rammeaftaler. Tolkene shopper rundt mellem tolkebureauerne og er mest loyale over for dem, der har de fleste rammeaftaler og de bedste forhold, herunder især pris. En tolks levetid i et tolkebureau er 2-5 år. Tolke kan ikke klare at arbejde som tolk mere end 2-5 år, fordi det er så hårdt. Det materiale, som kommunerne udsender ved udbud afspejler i høj grad kommunernes og regionernes manglende viden om faget tolkning. Nogle tolkebureauer er i de sidste par år gået ned på kr. 250 pr. time. Dette beløb dækker også transport, feriepenge og den tunge administration (callcenter, software, økonomimedarbejder). Det er % under det, der må betragtes som en ordentlig pris. Tolkebureauernes udgifter lægger pres på priserne, hvilket skaber problemer med tolkningens kvalitet. Derfor er det nødvendigt med certificering. Beder om at få oprettet en uddannelse, der tager udgangspunkt i de krav, udbyderne stiller. Der skal uddannes voksne og modne mennesker, som har kendskab til det danske samfund, samtidig med at de har et godt kendskab til deres modersmål. Mange af dagens tolke er andengenerationsindvandrere og har langt fra samme indgående kendskab til deres oprindelsesland som deres forældre. Hvad angår adgangskrav til en tolkeuddannelse: realkompetencer bør også kunne give adgang til uddannelsen - ikke kun dagens stive krav om studentereksamen. Tolkning er en mundtlig disciplin, der kræver helt andre kvalifikationer end skriftlig oversættelse. Certificering er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at vi har de bedste tolke. Der findes så mange sprog Tolkegruppen klarer 138 sprog. Det kan måske være svært for en person med swahili at komme igennem uddannelsen, men vi må finde en måde at løse det på. 3

4 Indlæg v/bente Jacobsen, ph.d., lektor på Institut for Erhvervskommunikation, Aarhus Universitet Har undervist og forsket i tolkning i mange år og tolker selv. Responderer på lægens kommentarer om tolkenes professionalisme. Hvis tolkene havde haft en uddannelse, havde hospitalerne ikke haft de problemer, de har i dag. Hvad kan man gøre? Man kan starte med at kigge på udlandet. I Australien, der er en nation af immigranter, blev der for ca. 35 år siden etableret en offentlig virksomhed ved navn NAATI, som tester tolke og oversættere og tilrettelægger kurser for dem, der ikke kan få uddannelsen på universitetet. NAATI er delvist brugerbetalt og delvist offentligt finansieret. Der er 3 typer tests: - paraprofessionel - professionel - avanceret (opnås som regel kun af dem, der har en kandidatuddannelse bag sig). En prøve koster kr., alt efter hvad der testes i, f.eks. kun i tolkning, kun i oversættelse eller i både tolkning og oversættelse. Den afholdes i NAATIs lokaler og, hvis det er tolkning, optages tolkningen. Optagelsen sendes derefter ud til bedømmelsespanelet, hvis medlemmer kan sidde i hele Australien eller i udlandet og er eksperter i tolkning og/eller oversættelse eller i det pågældende sprog. NAATI har en hjemmeside, hvor man kan søge efter tolke og oversættere på forskellige niveauer. Sverige og Norge har også gjort noget for at løse problemet for mange år siden i modsætning til skiftende danske regeringer, som ikke har været interesseret i at beskæftige sig med det. I Sverige og Norge har man anerkendt behovet for at sikre, at samfundet til enhver tid skal have de tolke, der er behov for. I Sverige har man givet penge til Kammerkollegiet (det autoriserende organ) og Stockholms Universitet, som samarbejder. Det samme har man gjort i Norge, hvor der er to universiteter, der uddanner tolke, og en offentlig myndighed, som hedder Integrerings- og Mangfoldighedsdirektoratet, der autoriserer tolke. I Sverige udbydes der 2 gange om året tolketest i 10 sprog. Hvilke sprog, afhænger af samfundets behov for tolke. Der kan tilbydes test og certificering i 40 sprog, som er de sprog, man har sprogeksperter til at eksaminere i. Autorisationen skal fornys hvert 5. år. Det koster ca. SEK at tage en test og få fornyet sin autorisation. Tolke certificeres på 2 niveauer: det almene niveau og det specialiserede niveau, hvor der specialiseres i medicinsk tolkning og/eller retstolkning. Det specialiserede niveaus test er på højde med universitetsuddannelsernes eksaminer. De autoriserede tolke får et autorisationskort, som de kan bære, hvis de har lyst. I Sverige findes der en offentligt tilgængelig tolkeliste. På Kammerkollegiets hjemmeside kan man søge efter en tolk efter geografisk område og fagområde. Ved Stockholms universitet kan man tage en BA i tolkning og oversættelse (vist nok kun i russisk og spansk). Uddannelsen er ikke meget efterspurgt. Til gengæld har man på 4

5 folkehøjskolerne en 1-2 årig uddannelse i tolkning. Uddannelsen er under tilsyn fra Stockholms Universitet, der således står som garant for kvaliteten. I Norge autoriseres tolke af Integrerings- og Mangfoldighedsdirektoratet, der har et offentligt tilgængeligt register med ca tolke i 66 sprog. Der er 5 niveauer. Niveau 5 er tolke, der har taget et grundkursus og bestået en test i norsk og fremmedsproget. Niveau 1 er det højeste og dér optages statsautoriserede translatører, som har tolkeuddannelsen (i Norge får man autorisationen i oversættelse alene). Man har en 1-årig internetbaseret tolkeuddannelse. Der er stor interesse for og stor efterspørgsel efter denne uddannelse. Man er i gang med at udvikle år 2, og på sigt skal den udbygges til en BA. Fælles for de 3 lande Australien, Sverige og Norge er certificeringsordningen og et offentligt tilgængeligt register. Dette er også muligt i Danmark, hvor vi kunne oprette en certificeringsordning med 4 niveauer og et offentlig tolkeregister måske hos den myndighed, der autoriserer. Desuden kunne vi også i første omgang oprette en internetbaseret tolkeuddannelse. Mellem Århus Universitet og de norske og svenske universiteter er der allerede et eksisterende samarbejde. De norske og svenske erfaringer kan let implementeres i Danmark. Indlæg v/özlem Sara Cekic, formand for Folketingets socialudvalg (SF) Tak for invitationen. Skønt at tage så meget viden med. Opgaven er delt mellem mange ministerier, der kan kaste bolden mellem hinanden. Har selv tolket siden hun var 10 har været med mor til læge og med far til fagforeningen. Og har som barn været bitter på de fagpersoner, der ikke spurgte, hvorfor hun tolkede for sine forældre i stedet for at være i skole. Har selv arbejdet som tolk i en årrække, er rejst rundt i landet og har løst svære opgaver. Desuden har hun som sygeplejerske i psykiatrien samarbejdet med tolke. Hvordan kan vi løfte denne opgave i fællesskab? Ansvaret er nemlig fordelt. Der er nogle ting, som kommuner og regioner kan gøre. Andre ting kan vi som enkeltpersoner (både tolke og tolkebrugere) gøre. Det er nødvendigt at undervise brugerne om brugen af tolk, bl.a. for at definere, hvis mand tolken er. Mange sundhedspersoner spørger, om tolken er sundhedspersonalets eller patientens mand. Flere spørgsmål dukker op i den forbindelse: - Hvorfor skal tolken sidde og vente med patienten i venteværelset og ikke i personalestuen? - Hvordan placerer man en tolk i lokalet? - Hvad er retten til at få en tolk? Det er et spørgsmål om holdningsændring. Ofte dukker spørgsmålet op: Hvorfor skal man bruge en tolk? Svaret er: Hvis der ikke bruges tolk, kan det få fatale konsekvenser. Har i mangfoldighedsnetværket mødt holdningen om, det ikke snart var på tide, at udlændingen får lært dansk. 5

6 Eksempel fra tiden på Rigshospitalet, hvor tolken sagde til patientens mand, at patienten var på vej til en gynækologisk undersøgelse, mens hun i virkeligheden skulle steriliseres. Vigtige beskeder til patienten skal formidles ordentligt og via gode tolke. Men det er svært at finde gode tolke til alle sprog. Desuden er holdningen den, at det er besværligt at bestille tolk, og mange tror, at det går fra sygehuspersonalet kursusbudget, hvis man gør det. For få år siden var hver 6. patient af anden etnisk baggrund, først og fremmest: tyrkisk, pakistansk, arabisk, farsi. Når man på Rigshospitalet har ansat grønlandske tolke, hvorfor ansætter man f.eks. ikke en tyrkisk tolk? Der er også muligheder for teletolkning. Hvad kan man gøre? Hver gang det har været diskuteret politisk, har indstillingen været, at folk kan lære dansk. Derfor indførtes tolkegebyret (tolkeloven), som heldigvis er afskaffet igen. Det er en god idé at oprette en certificeringsordning, men der skal også oprettes en uddannelse. Men vi kan også forpligte kommuner og regioner til at lave en tolkevejledning. F.eks. bør der ikke anvendes børn til tolkning. Vi mangler et overblik over behovet for tolkning i Danmark hos politi, domstole og sundhedsvæsenet. Det er nødvendigt at skaffe os overblik over dette behov. Vil kontakte Sundheds-, Social- og Justitsministeriet for at undersøge mulighederne for at skabe et tværministerielt overblik. Det bør forbydes at lade børn tolke. Børn har et loyalitetsproblem over for deres forældre, de kan ikke tolke, og de bliver selv meget påvirket følelsesmæssigt. Man har som barn svært ved at sige nej til at gå med sin mor til lægen, fordi hun ellers ikke får gjort noget ved sine smerter - selvom det lige var den dag, man skulle spille basket i skolen. Har tidligere foreslået forbud mod børnetolkning, men ingen andre partier støttede det. Især i akutte situationer er det en katastrofe at bruge børn som tolke. Det har store psykiske negative konsekvenser at skulle formidle oplysninger, som man ikke ved, hvad indebærer. I må gerne bruge mig til at få gjort noget ved problemet. Men der skal også ske en holdningsændring derude, hvor tingene sker. Tolken skal behandles som en kollega. Dvs. at man har brug for at vide bagefter, hvad var godt og hvad var skidt, og man har brug for at vide, hvad man skal ind til, på forhånd. Der er generelt et behov for en holdningsændring. Thomas Harder nævnte, at vi i Danmark bruger et stort beløb på tolkning, uden at nogen ved, hvor mange penge, der er tale om, og uden tjek af kvalitet. 6

7 Spørgsmål og kommentarer fra salen Johanne Smidt-Nielsen, MF, Enhedslisten, spurgte til regeringens holdning til spørgsmålet. Özlem Sara Cekic svarede, at hun ikke er minister, men har talt med Anne Baastrup om at få løst problemet. Hanne Meier, koordinator for de grønlandske tolke, gjorde opmærksom på, at de grønlandske tolke ikke længere er ansat af Rigshospitalet, men af Grønlands Selvstyre. Euro Olsen, den færøske patientvejleder, korrigerede også, at hun ikke er ansat af Rigshospitalet, men af det færøske sundhedsvæsen. Özlem Sara Cekic beklagede, at hun ikke var opdateret med disse oplysninger. Else Danielsen, grønlandsk tolk, nævnte, at de grønlandske tolke overgik fra ansættelse på Rigshospitalet til ansættelse af det Grønlandske Selvstyre i Bodil Martinsen, forsker på Århus Universitet, nævnte, at den nye forskningsrapport er sendt til Justitsministeriet. Der er ikke kommet nogen reaktion på rapporten. Statsadvokaturen har meldt tilbage, at der dem bekendt ikke er problemer. Dommeren har sagt, at der er problemer. Der er ikke begået justitsmord, men der er så alvorlige problemer, at det påvirker retssikkerheden. Der er et stigende behov for retstolkning. I 2010 var der sager med tolkning, hvilket er en stigning på 38 % i forhold til Özlem Sara Cekic rettede en misforståelse: Der er ikke stor interesse for dette område i Folketinget. Hun og hendes parti interesserer sig imidlertid for det. Alle rapporter (Domstolsstyrelsen, Kommunernes Landsforening) siger, at der er et stigende behov, men vi har ikke noget overordnet overblik over, hvor stort behovet er, og heller ikke over de faktiske udgifter. (Özlem Sara Cekic meddelte her, at hun var nødt til at gå til et andet møde.) Per Lindegaard Hjorth, formand for Kommunikation & Sprog: Det er katastrofalt at anvende børnetolke. Danmark indfører forbud mod at lade børn sortere flasker i supermarkeder, men ikke mod at lade dem tolke. EU har et direktiv om ret til retstolkning, men direktivet finder ikke anvendelse på Danmark på grund af Danmarks retsforbehold, som bør droppes. Özlem Sara Cekic opfordrede Per Lindegaard Hjorth til at sende noget på skrift til hende og lovede at arbejde videre med det. Bente Jacobsen: Der dukker en række spørgsmål op: Skal en tolkeuddannelse koste penge? Det skal være en offentlig finansieret uddannelse, men certificering får man ikke uden at betale i dag. Hvad med jobmuligheder? Det kræver en holdningsændring, at alle vælger at bruge en uddannet tolk. Thomas Harder spurgte Karen Vitting Andersen og Ulla Ingerslev, om de er trygge ved den tolkning, de får. Karen Vitting Andersen svarede, at ligesom sygeplejersker og læger skal certificeres, bør tolke også certificeres. 7

8 Ulla Ingerslev svarede: Der sker ikke justitsmord, men der er sager, hvor tolkningen giver problemer, og hver sag med problemer er en for mange. Der er behov for bedre uddannede tolke og en større sikkerhed for korrekthed for kommunikationen i retslokalerne. Hun kommenterede prisen: domstolen har ikke indgået rammeaftaler, men betaler de takster, som Justitsministeriet har fastlagt i et cirkulære. Men domstolen ser ikke på priser, når man skal bestille en tolk, dvs. at cirkulæret ikke nødvendigvis gælder for alle situationer. Hvis man ikke kan finde en tolk på Rigspolitiets liste, og den tolk, man finder, kræver et andet beløb, betaler domstolen det. Johanne Smidt Nielsen: I asylsystemet finder den første asylsamtale sted uden en uddannet tolk. Hvis den blev optaget på bånd, kunne vi undgå, at folk blev afvist, fordi der er begået tolkefejl. Hun ønskede flere oplysninger om teletolkning. Ben Belkhaoui: Ved teletolkning anvendes et nyt system, kvaliteten er supergod, det er ligesom en videokonference meget bedre end Skype. Der er intet, der går tabt. Karen Vitting Andersen: Jeg er ikke helt enig. Den nærkontakt, man har med tolk og familie, når man sidder ved siden hinanden, kan man ikke få med, hvis tolken sidder ved et skrivebord og langdistancetolker. Det bedste er absolut, at man er i samme rum, da der kan gå ting tabt ved teletolkning, som dog kan anvendes i nødstilfælde, ligesom telefontolkning. Bente Jacobsen: Teletolkning kan være nødvendigt, hvis man ikke kan få en tolk på anden vis. Nævnte ph.d.-undersøgelse, der er i gang i UK, der viser, at der gå ting tabt ved videotolkning. Man bruger risikoen for fangeflugt som argument for videotolkning, hvilket er et dårligt argument. Der kan være nogle logistiske forhold, som kan gøre det nødvendigt at bruge teletolkning fx på Grønland. Ulla Ingerslev: I retsvæsenet bruges der videotolkning for at undgå at skulle køre varetægtsarrestanter til fristforlængelser. Retsplejeloven accepterer videotolkning. Der er ikke udstyr i Helsingør, og hun ved ikke, om andre domstole har udstyr. Hvis valget stod mellem en uddannet tolk på videokonferencen og en ikke-uddannet tolk fysisk i retten, ville domstolen vælge den uddannede videotolk. Anni Kjær-Andersen, Region Sjælland, der køber tolkeydelser: Virkeligheden er, at det er en stor logistisk øvelse at få den rigtige tolk med det rigtige sprog på det rigtige sted. Regionerne udbyder opgaven. I min region har vi 5 bureaurer. I kontrakten lover bureauet at sende en kvalificeret tolk. Mit indtryk er, at bureauerne har deres egen uddannelse. Men det kan være svært at få den perfekte tolk. Det er også svært at få en albansk tolk torsdag kl. 11 på Lolland. Claus Bentsen, formand for Translatørforeningen: Vi har ikke nogen certificeringsordning ud over translatøruddannelsen. Men en certificeringsordning kunne tage udgangspunkt i translatøruddannelsen. Peter Vingerhoets, næstformand for Translatørforeningen: Det nytter ikke at have kvalificerede tolke, hvis man ikke bruger dem. Vi har mange translatører og tolke og i mange sprog, men på grund af udlicitering vælges mange translatører og tolke fra, fordi de betragtes som for dyre. Man må konkludere, at kommunerne og sundhedsvæsenet ikke ønsker den kvalitet, som translatører og tolke har at byde på. Visse domstole i Jylland udliciterer tolkeopgaver til tolkebureauer uden offentlig licitation. Det kan dokumenteres, at en tysk, en svensk og en hollandsk translatør er blevet vraget at et sådant tolkebureau til fordel for ikke-uddannede tolke på grund af prisen. Vi translatører og tolke har kvalifikationerne, brug os. Vivian Bondy, translatør og tolk i engelsk: Jeg blev uddannet i 1970erne. Vi havde stor succes på arbejdsmarkedet i starten, efter en 6-årig akademisk uddannelse med 22 eksaminer. Har også halv medicinsk embedseksamen og 8 års undervisningserfaring fra Handelshøjskolen i 8

9 København. Det harmer mig, at vi bliver puttet på en liste, som ingen ved eksisterer. Vi er mange veluddannede og velkvalificerede translatører og tolke, men der findes i dag ingen liste med os. Ben Belkhaoui: Stor respekt for translatører og tolke, men i 90 % af de sprog, vi bruger, findes der ingen translatører. Translatører får Justitsministeriets takster i mit bureau. Bente Jacobsen: Certificeringsordningen skulle gerne løse mange af de nævnte problemer. Det er nødvendigt at have et offentligt tilgængeligt register, hvor man kan se tolkenes kvalifikationer. Vi mangler translatører i mange sprog. Ben Belkhaoui: I arabisk er der kun én translatør, og han sørger for, at der ikke bliver uddannet flere. Flemming Koue, translatør og tolk i tysk, ekstern lektor på CBS, koordinator for translatøreksamen: Det er nødvendigt at præcisere her, at det, der lige er blevet sagt om arabisk, ikke passer. Line Steffensen, anklager ved Københavns Politi: Politiets erfaring er, at det er meget problematisk at finde tolke i de små sprog. Vi må bruge de tolke vi har, og hvis de ikke kan opfylde certificeringskravene, hvad er så alternativet? Julien Murhula, tolk: Har boet i Danmark i 9 år og tolket 6 år. Er fra Congo. Der findes ingen autoriseret swahilitolk i Danmark. Vi har brug for uddannelse, og det haster. Tolker for 6 tolkebureauer, Udlændingerservice, politi. Jeg er ikke jurist, men har brug for en ordliste over politiudtryk og asyludtryk. Jeg har ansøgt jobcentret om en tolkeuddannelse, men har fået afslag og har fået tilbudt en IT-uddannelse i stedet. Tatiana Jessen, psykolog: Pioner i efteruddannelse af tolke i 1970'erne. Dengang var tolkning meget improviseret. Vi vidste ikke, hvilke tolke, vi kunne bruge på behandlingscentrene. Men behandlingscentrene har efteruddannet tolke, som gennem 30 år er blevet fremragende tolke, selv om de ikke har en universitetsuddannelse. Vi skal også være opmærksomme på, hvordan vi bruger tolke i tolkesituationen. Samarbejdet mellem bruger og tolk er meget vigtigt. Psykiatrien har brug for en opgradering af samarbejdet med tolke. Der findes kun en dårlig vejledning om brug af tolke i psykiatrien, men den er overfladisk og giver kun retningslinjer for, hvordan man forhindrer tolken i at overskride grænser. Det er forfærdeligt, at udgangspunktet er, at den nødvendige faglighed mistænkeliggøres. Bente Jacobsen: Vejledning af brugerne i brug af tolke er også vigtig i hele denne proces. Uddannelse af tolke er vigtig, for uddannelse skaber respekt, og manglende uddannelse betyder manglende respekt for arbejdet og dårlig betaling. Får man uddannelse, får man en profession. Ben Belkhaoui: Ved tolkning for psykologer og psykiatere er det nødvendigt at tale med tolken efter endt opgave, for tolkene er også mennesker. Om Julien Murhula: Han er en meget dygtig tolk, som har været ansat ved domstolen i Haag, men desværre kan han ikke få den uddannelse, han ønsker. (Der var støj i rummet, så navnet blev desværre ikke opfattet), MedCom, projektleder for videotolkning i det danske sundhedsvæsen: Tilhænger af bibeholdelse af videotolkning på grund af de store afstande. Der er mulighed for specialisering inden for medicinsk tolkning. Ved videotolkning imødekommes behovet for små sprog ude i de små samfund. Vi kan få de dygtige tolke til ikke at vælge sundhedstolkning fra. De dygtige tolke kan samles i centre. Tolkene kan 9

10 debriefes. Lægerne er glade for videotolkning, fordi de slipper for tredje person i rummet, så der kun er lægen og patienten til stede. Mandana Zarrehparvar: Institut for Menneskerettigheder: Vi har ret til information, og det skal i henhold til Menneskerettighedskonventionen være professionel tolkning, for at sikre lige adgang for alle. Hvad angår børnetolkning: Børnekonventionen siger, at børn ikke må bruges og misbruges i sådanne situationer. Her lever Danmark ikke op til konventionsforpligtelserne. Har selv arbejdet som tolk. Er uddannet som social og medicinsk tolk på Handelshøjskolen i København. Der er ikke respekt om os, brugere kender ikke til vores arbejde. Nogle af os gider ikke tolkebureauerne, hvor vi føler os udnyttet. Der er generelt dårlige vilkår for os, det er ikke stimulerende, fordi der ingen respekt er for professionen. Bitten Christiansen, Forvaltningshøjskolen: Der udbydes en tolkeuddannelse på videregående voksenuddanelsesniveau på Forvaltningshøjskolen. Problemet er, at det er svært at rekruttere, fordi uddannelsen er dyr. Uddannelsen er tilrettelagt, så man kan arbejde med flere sprog samtidig. Der er ikke krav om en akademisk uddannelse, men man skal kunne sit sprog. Der er undervisning i etik, sundhed, jura, der er mange forespørgsler, men ingen elever. Der er høj brugerbetaling, men mange opgiver, fordi det er for dyrt (ca kr. om året) med de lønninger, som tolke får. Thomas Harder: Brugerbetaling afskrækker. Nina Hamerik, translatør og tolk i fransk: Har i 30 år beskæftiget sig med tolkning og har i mange år lavet uddannelser. Der har også eksisteret en statsprøvet tolkeuddannelse, som slet ikke er blevet nævnt. Tolkeuddannelser er prøvet før. Certificering er meget svær, og oprettelse af et offentligt tilgængeligt register er også en svær sag. Hvad angår de statsprøvede tolke, findes der en håndfuld af dem, men de får ikke de 357 kr. i timen, som de skal have ifølge Justitsministeriets cirkulære. Disse tolke er dygtige, men kan ikke få denne timetakst, selv om de har krav på den. Silvia Lariani, translatør og tolk i italiensk: Enig om at vi skal have store mål. Er ikke uddannet på CBS, men har selv måttet betale for min uddannelse. Er nu deltidsansat hos Region Hovedstaden og arbejder på en terminologidatabase, der forsøger at lave begrebsforklaringer. Har fået skuffende respons fra politi og sundhedsvæsen ved forespørgsel om ordlister. Jes Olsen, Tolketjenesten: Der findes seriøse tolkebureauer i Danmark. De bruger mange penge på at efteruddanne tolke. De køber eksterne lærere til at undervise tolke. Det er lige blevet sagt i dag, at regionerne vælger os, fordi de har tillid til, at vi gør noget for vores tolke, og at vi sender dygtige tolke. Vi tjekker, at vores tolke er gode nok til deres arbejde. Vi afviser mange ansøgninger fra personer, som vi ikke mener, er dygtige nok. Afsluttende kommentarer fra panelet Karen Vitting Andersen: Tak for de mange nye ting, der er sagt i dag. Håber, at der vil blive oprettet en god tolkeuddannelse. Videotolkning er måske værd at holde på. Ulla Ingerslev: Spændende. Når jeg kommer hjem, vil jeg forsøge at engagere nogen til at tage fat i reglerne om samarbejdet med tolkene. Reglerne findes egentlig, men når vi ikke bruger dem, bør vi måske ruske op i os selv, så tolken får sine pauser, og tolken får mulighed for at forberede sig på forhånd, fordi der kan være ting, man ikke nødvendigvis har som paratviden, selv om man er uddannet. Domstolene er klar over, at der er mange typer tolke. Vi oplever ikke problemer ved hovesprog. Ved engelsk er der desværre det problem, at advokaterne glemmer at vente på tolken. 10

11 Ben Belkhaoui: God høring. Stor tak til Nina Hamerik, som har gjort det rigtig godt i rigtig mange år. Bente Jacobsen: Vi er nødt til at starte et sted. Vi skal bevare optimismen. Derfor foreslår vi en certificeringsordning og en 1-årig internetbaseret tolkeuddannelse. Måske har vi ikke mulighed for at uddanne tolke i alle sprog, men vi kan i hvert fald teste dem ordentligt. Afrunding ved Thomas Harder 11

Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland

Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland Region Midtjylland har indgået ny aftale pr. 1. maj 2013 på Tolkeydelser. Aftalen vedrører levering af tolkeydelser til regions hospitaler, institutioner,

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA Danske Translatører vedrørende forslaget om ophævelse af lov om translatører og tolke

HØRINGSSVAR FRA Danske Translatører vedrørende forslaget om ophævelse af lov om translatører og tolke HØRINGSSVAR FRA Danske Translatører vedrørende forslaget om ophævelse af lov om translatører og tolke Danske Translatører har med forundring registeret, at en række partier bag Vækstpakke 2014 ønsker at

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

- Valgmuligheder ved bestilling: Mulighed for at bestille eller fravælge en bestemt navngiven tolk, et bestemt køn mv.

- Valgmuligheder ved bestilling: Mulighed for at bestille eller fravælge en bestemt navngiven tolk, et bestemt køn mv. Hvad stiller regionerne af krav ifm: - Akut tolkning (bestilling mv.) i og udenfor dagtiden Hvis akut tolkebistand rekvireres (fremmøde) i tidsrummet fra mandag-fredag (hele døgnet), skal tolkebureauet

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ordregivende myndigheder... 3 4. Opgavevaretagelsen...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Translatørforeningen

Translatørforeningen Translatørforeningen KURSUSKATALOG EFTERÅR 2013 Translatørforeningen og kursusudvalget har hermed fornøjelsen af at præsentere kursuskataloget for efteråret 2013. På de næste sider kan du læse om kurserne,

Læs mere

Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager

Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager Danish Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager Du har ret til at have denne rettighedserklæring i din besiddelse under din tilbageholdelse. Hvis du er blevet tilbageholdt

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Rapport om tolkebistand i retssager

Rapport om tolkebistand i retssager Side 1 af 49 Rapport om tolkebistand i retssager Afgivet af Arbejdsgruppen om tolkebistand i retssager nedsat under Domstolsstyrelsen København, April 2003 1. Indledning 2. Resumé af rapportens afsnit

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

I bemærkningerne til 11, nr. 1 anføres som begrundelse for denne vurdering:

I bemærkningerne til 11, nr. 1 anføres som begrundelse for denne vurdering: Erhvervs- og Byggestyrelsen Indre Marked Center Langelinie Allé 17 2100 København Ø Prodekanen for uddannelse Tlf.: 89 48 66 44 Fax: 86 15 01 88 E-mail: ps@asb.dk Århus, den 4. december 2008 Ref.: PS Høringssvar

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde Tirsdag den 9. april 2015 Kl. 15.00 Hauser Plads 20, 3

Referat af bestyrelsesmøde Tirsdag den 9. april 2015 Kl. 15.00 Hauser Plads 20, 3 Referat af bestyrelsesmøde Tirsdag den 9. april 2015 Kl. 15.00 Hauser Plads 20, 3 Til stede: Hanne Sterndorf, Michael Tettinek, Pia Rubin-Grøn, Winnie O. Sørensen, Bente Jacobsen, Allan El-Zayat og Linda

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

RETSTOL FORSKN- PORT ROLLE

RETSTOL FORSKN- PORT ROLLE AARHUS UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF BUSINESS COMMUNICATION RETSTOL FORSKN- KENS INGSRAP ROLLE PORT RETSTOLKENS ROL LE - En spørgeskemaundersøgelse blandt danske domstolsjurister

Læs mere

Når du har været udsat for en fejl

Når du har været udsat for en fejl Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 3 Når du har været udsat for en fejl November 2006 Når du har været udsat for en fejl PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom.

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Udbud af tolkebistand. Levering af tolkebistand til Gentofte Kommune

Udbud af tolkebistand. Levering af tolkebistand til Gentofte Kommune Udbud af tolkebistand Levering af tolkebistand til Gentofte Kommune August 2015 Udbud af tolkebistand til Gentofte Kommune - ansøgning til optagelse på kvalifikationsliste vedr. tolkeydelser Baggrund og

Læs mere

Referat Leverandør 1 Dato 10-09-2013

Referat Leverandør 1 Dato 10-09-2013 Referat Leverandør 1 Dato 10-09-2013 Sted Mødeleder Esbjerg Kommune Torvegade 74, 6700 Esbjerg www.komudbud.dk Line Christiansen Telefon direkte 76161452 E-mail Referenter: Michelle Wind René Larsen Lars

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Er du cand.jur. eller cand.merc.jur.? Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg beskæftiger mange danske jurister. Er du cand.jur. eller cand.merc. jur.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Når tolken ikke er til stede i lokalet

Når tolken ikke er til stede i lokalet Kommunikation Når tolken ikke er til stede i lokalet Erfaringer fra pilotafprøvning af videotolkning i almen praksis Af Søren Kæseler Andersen, Susanne Noesgaard og Stina Lou Biografi Søren Kæseler Andersen

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Udarbejdet februar 2013 Sanne Rie Cissé, akademisk medarbejder ERT I. Kort oversigt: ERT i tal 2012 II. Patient-, pårørende-

Læs mere

Lov om tolkning til personer med hørehandicap

Lov om tolkning til personer med hørehandicap Lov om tolkning til personer med hørehandicap VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Formål m.v.

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 9. juli 2013. Bekendtgørelse af lov om tolkning til personer med hørehandicap. 3. juli 2013. Nr. 927.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 9. juli 2013. Bekendtgørelse af lov om tolkning til personer med hørehandicap. 3. juli 2013. Nr. 927. Lovtidende A 2013 Udgivet den 9. juli 2013 3. juli 2013. Nr. 927. Bekendtgørelse af lov om tolkning til personer med hørehandicap Hermed bekendtgøres lov om tolkning til personer med hørehandicap, jf.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 22/9-2014 J.nr. 85A-ØL-5-14 J.nr. 85A-VL-8-14 Vejledende takster pr. 1. oktober 2014 for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Ansættelse af sundhedsfagligt

Ansættelse af sundhedsfagligt Ansættelse af sundhedsfagligt personale gode råd og præciseringer 2013 Ansættelse af sundhedsfagligt personale gode råd og præciseringer Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og lære at implementere konflikt design i organisationer

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og lære at implementere konflikt design i organisationer BESKRIVELSE AF OVERBYGNINGSUDDANNELSE Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og lære at implementere konflikt design i organisationer Dette forløb udbydes til

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

ADVARSEL: TOLKNING! Oplæg til workshop ved Forældreovertagelsen af Langsøskolen mandag den 12. november 2007

ADVARSEL: TOLKNING! Oplæg til workshop ved Forældreovertagelsen af Langsøskolen mandag den 12. november 2007 ADVARSEL: TOLKNING! Oplæg til workshop ved Forældreovertagelsen af Langsøskolen mandag den 12. november 2007 af Erik Thau-Knudsen cand. mag. & ling. merc. praktisk og teoretisk lingvist Slavoglotta Sprogformidling

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristfor- længelsessager - Bilagsrapport

Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristfor- længelsessager - Bilagsrapport Perspektivering af videodemonstrationsprojekt i Syd- og Sønderjylland Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager - Bilagsrapport 3. september 2010 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Bilagsrapport

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 155 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) ((Udlandsstipendium

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Hotel Legoland v/ Back Stage Manager Ruth Holmgaard Sted: Hotel Legoland, Aastvej 10, 7190 Billund

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere