Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den
|
|
- Rikke Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi Danmarks Miljøportal Vedtaget den
2 Forord Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Staten repræsenteret ved Miljø- og Fødevareministeriet. Danmarks Miljøportal blev oprindeligt dannet for at videreføre de amtslige miljødata. Denne mission er lykkedes. Danmarks Miljøportal er nu i fuld gang med at understøtte, at de offentlige myndigheder kan høste gevinsterne ved brugen af den unikke fælles datainfrastruktur, som er opbygget samt at denne også kan nyttiggøres af borgere og virksomheder. En brugerundersøgelse gennemført i 2015 dokumenterer, at Danmarks Miljøportal er godt på vej. Brugerundersøgelsen viser, at over 40 % af de brugere, der kan sammenligne fem år tilbage, oplever at kvaliteten i opgaveløsningen er forbedret, mens 21 % oplever en tidsmæssig gevinst. Den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi fra sætter fokus på de områder, som Miljøportalen arbejder med. Der er tre fokusområder: 1) Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet, 2) Offentlig digitalisering skal give gode vilkår for vækst, 3) Tryghed og tillid skal i centrum. Det er alle områder, som Danmarks Miljøportal arbejder på i sammenhæng med portalens kerneopgaver. I mange henseender er Danmarks Miljøportal et mønstereksempel på samarbejde på tværs af myndigheder om genbrug af data og udstilling af data til borgere og virksomheder. Danmarks Miljøportals succes afspejler sig i en meget kraftig stigning i forbruget af de ydelser, som Miljøportalen leverer. I 2015 havde Miljøportalen over 4 millioner besøg. Den stigende brug af Miljøportalens ydelser fører til kraftigt stigende udgifter. Der er derfor behov for at finde forretningsmodeller med øget indtægtsdækket virksomhed. Kun derved vil Miljøportalen være i stand til at hjælpe med at udnytte de mange uudnyttede potentialer og muligheder, der stadig findes både hos offentlige myndigheder, blandt borgere og hos virksomheder. Denne strategi er derfor tænkt som en rammeskabende strategi, hvor samspillet mellem behov og udvikling af forretningsmodeller vil bestemme, hvor Miljøportalen kan skabe størst værdi. Det er planen, at fokusområderne tilpasses en gang om året for at prioritere indsatserne. Mission Danmarks Miljøportal er den unikke indgang til Miljødata i Danmark og bringer data i spil, så de skaber mest mulig værdi for myndigheder, borgere og virksomheder i Danmark.
3 Vision Danmarks Miljøportal er anerkendt som et mønstereksempel på et fællesoffentligt samarbejde, som skaber værdi for myndigheder, borgere og virksomheder. Danmarks Miljøportal er anerkendt som en effektiv IT drifts- og udviklingsorganisation indenfor databaser, som gør det let at forbedre datagrundlaget, få data ud og lave slutbrugerløsninger. Gevinster Danmarks Miljøportal arbejder for: at forbedre forvaltningsgrundlaget for myndighedernes afgørelser. at effektvisere myndighedsvaretagelsen ved at gøre det lettere at indberette, hente og sammenstille miljødata. at forbedre borgernes og virksomhedernes adgang til miljødata. Fokusområder Danmarks Miljøportals opgaver er struktureret i fem fokusområder: 1. Bedre datagrundlag 2. Bedre adgang til data 3. Bedre slutbrugerløsninger 4. Bedre it-drift og udvikling 5. Bæredygtige forretningsmodeller På de følgende sider er de fem fokusområder beskrevet. 2
4 1. Bedre datagrundlag Danmarks Miljøportals databaser er de autoritative databaser indenfor miljø- og naturområdet i Danmark. Eksempelvis er der registreret 7 mio. artsfund i Naturdatabasen, ensartede og landsdækkende oplysninger om jordforurening indberettes i Jorddatabasen, og oplysninger om overfladevand indberettes i Overfladevandsdatabaserne. Databaserne består af data indsamlet på tværs af de offentlige myndigheder i kommuner, regioner og stat og er samlet i strukturerede datasæt. Denne centrale databaseinfrastruktur er unik. Om tre år er indsamling af data fra offentlige myndigheder professionaliseret yderligere, så de indberettede data er bedre strukturerede, er af højere kvalitet og er kvalitetsdeklarerede ud fra et brugerperspektiv. Denne forbedring er sket ved indførelsen af bedre arbejdsgange, bedre validering, mere ensartet og mere automatiseret kvalitetssikring og tilretning af databaser - så de eksempelvis kan modtage målinger fra automatiske overvågningsstationer. Desuden er der sket en udvidelse med flere data, så den unikke samarbejdsstruktur og IT infrastruktur i Danmarks Miljøportal udnyttes af endnu flere. Dette har bevirket, at den samlede værdi af de data der findes hos Miljøportalen, er steget betragteligt. a) Bedre beskrivelse af datastrukturen i Danmarks Miljøportal via udarbejdelsen af logiske datamodeller, dataspecifikation og fælles standarder på tværs af fagområder. b) Øget fokus på opdatering af data og kvalitetsdeklaration af data. c) Afdækning af mulige samarbejdsstrukturer og forretningsmodeller så virksomheder og borgere kan aflevere data til Miljøportalen. 3
5 2. Bedre adgang til data Danmarks Miljøportals databaser bliver brugt i stadig stigende omfang. Der er over 100 systemer, som integrerer op mod Miljøportalens systemer. For eksempel er de jordforureningsattester, som indgår i ejendomshandler, baseret på data fra Danmarks Miljøportal, og Danmarks Arealinformation har over unikke besøgende om året, fordelt på ca. 50 forskellige målgrupper. Brugen af data fra Danmarks Miljøportal er steget markant. Det skyldes, at det er blevet lettere at få adgang til data, at data er blevet kvalitetsdeklarerede, en fælles datamodel er udstillet, bedre metadata beskrivelser er tilgængelige og der er udviklet forretningsmodeller og tekniske løsninger i samarbejde med dataaftagere - således at data udstilles på en måde, der giver størst mulig værdi. Danmark er derfor godt på vej til at blive foregangsland i verden i forhold til brugen af miljødata, ikke kun i forhold til natur, miljø og myndighedsvaretagelse, men også i forhold til vækst og innovation. a) Udbygning af udtræksmuligheder på udvalgte datasæt, så det bliver markant lettere at søge i data, trække data ud og sammenstille data. b) Udarbejdelse af strategi for Danmarks Arealinformation herunder bedre udstilling af data og gennemtænkning af snitflader og konfigurationsmuligheder i forhold til specifikke behov i kommuner, Stat og regioner. c) Udarbejdelse af forretningsmodel og tekniske løsninger til eksterne dataaftagere eksempelvis rådgivende ingeniørfirmaer, forskningsinstitutioner, IT virksomheder og andre omkring adgang til miljødata målrettet deres behov. 4
6 3. Bedre slutbrugerløsninger Miljø- og Naturområdet er kendetegnet ved mange små specialiserede løsninger, som umiddelbart ikke taler sammen, og som har en relativ lav brugervenlighed. Det gør det svært for ledelsen i nationale, regionale og kommunale myndigheder at få overblik over opgaverne, at rokere medarbejdere og trække data ud. De faglige medarbejdere oplever for lav brugervenlighed, og at de i løbet af en dag skal arbejde i mange forskellige systemer, der er forskelligt bygget op. Det skyldes blandt andet, at der er utilstrækkelig koordinering og integration af funktionaliteter og systemer udviklet af private IT firmaer, stat, kommuner og regioner samt Miljøportalen. Ovenstående fører til en ikke optimal udnyttelse af ressourcer hos de parter, som udgør Miljøportalen. Om tre år er brugervenligheden af nye løsninger fra Miljøportalen blevet bedre og der er skabt en mere sammenhængende IT infrastruktur på natur- og miljøområdet. Miljøportalen har understøttet dette ved at facilitere en proces og dialog omkring slutbrugerløsninger herunder identifikation af behov. Desuden har Miljøportalen lavet en gradvis omstrukturering af Miljøportalens systemer til et samlet systemkompleks, som gør det lettere og hurtigere at udvikle nye løsninger især i forhold til udtræk og sammenstilling af data. Miljøportalen udvikler og forbedrer stadig egne slutbrugerløsninger, såfremt parterne ønsker det, og der er finansiering til at lave brugervenlige løsninger. a) Gradvis opgradering af Miljøportalens systemer så de udgør et samlet systemkompleks med en moderne infrastruktur, der udnytter mulighederne i såvel nye fællesoffentlige som cloudbaserede IT komponenter. b) Bedre behovsafklaring som sikrer større træfsikkerhed ved nyudvikling eller ændringsønsker indenfor Miljøportalen. c) Hjælpe med facilitering af samarbejde og dialog mellem private IT firmaer, IT afdelinger og slutbrugere i stat, kommune og regioner således at primære behov og gevinster defineres klarere og der etableres et porteføljeoverblik over både nuværende IT løsninger og IT løsninger under udvikling. 5
7 4. Bedre it-drift og udvikling Danmarks Miljøportal har udviklet sig til at være et af Danmarks største databasefælleskaber. I 2015 havde Miljøportalen omkring 200 servere og omkring 100 systemer, som integrerer op mod Miljøportalens databaser. Det forventes at trækket på Miljøportalen vil være kraftigt stigende i de kommende år. Det er derfor vigtigt, at drift, support, vedligehold og udvikling professionaliseres og effektiviseres yderligere. Om tre år har Danmarks Miljøportal effektiviseret og professionaliseret drift, support og vedligehold betydeligt således at disse omkostninger kan holdes på et meget lavt niveau på trods af et kraftigt stigende træk på data. Samtidig er der sket en reduktion i udviklingsomkostninger, udviklingstid og risici med op til 50 % som følge af øget brug af standardkomponenter og mere professionel projektledelse. a) Professionalisering af sekretariatet som en IT drifts- og udviklingsenhed med fokus på databaser bl.a. gennem indførelse af nyt supportsystem, ny hjemmeside, en samlet fælles systemkompleks tilgang, bedre test (herunder mere automatisk test) b) Opgradering af kompetencer indenfor projektledelse og IT drift i sekretariatet samt bedre og mere transparent governance struktur. c) Professionalisering af projektledelse og forretningsudviklingskompetencerne således at eksisterende og nye ydelser leveres målrettet brugernes behov og betalingsvillighed. d) Mere effektiv brug af Cloud-infrastrukturen og samling af kontrakterne på færre leverandører, som kan indgå i et innovativt fællesskab med Miljøportalens faste ressourcer. 6
8 5. Bæredygtige forretningsmodeller Miljøportalens aktiviteter er finansieret gennem en fast fordeling af cost fordelt efter ejerskab, dvs. 45 %/45 %/10 % til hhv. KL, staten og regionerne. Den samlede finansiering har siden etableringen været støt faldende med 2 % om året foranlediget af statslige budgetforbedringskrav. Det betyder, at Danmarks Miljøportals budget er faldet med ca. 15 % siden etableringen i samtidig er der sket en kraftig stigning i de ydelser der leveres. Dette er lykkedes, fordi Danmarks Miljøportal har høstet store gevinster ved at effektivisere driften i skyen og Miljøportalen er nu i gang med at reducere udviklings- og vedligeholdsomkostningerne yderligere. Men det er ikke længere tilstrækkeligt. Da Miljøportalens ydelser er gratis, er der i dag ikke noget naturligt incitament for mange interessenter til at overveje, hvordan eller hvor meget man trækker på Miljøportalens ydelser og hvilket serviceniveau, der er absolut nødvendigt. Det fører til, at driftsudgifterne vokser eksplosivt - i perioden 1. juli juli 2016 er driftsudgifterne steget med 72 %. Miljøportalen har derfor en strukturel ubalance i budgettet, hvor omkostninger drives af brugerne uden at Danmarks Miljøportal har styringsmuligheder hverken på omkostnings eller indtægtssiden. Miljøportalen risikerer at blive kvalt i sin egen succes. Om tre år har Danmarks Miljøportal implementeret forretningsmodeller, som sikrer en øget andel af indtægtsdækket virksomhed og adfærdsregulering af brugen af ydelser. Hvilket betyder at Miljøportalen har kontrol over omkostningerne og indtægter. Dette er sket i et aktivt og frugtbart samspil med aftagere af Miljøportalens ydelser, således at Miljøportalens omdømme som en serviceorienteret og værdiskabende organisation er blevet fastholdt og styrket. Miljøportalens evne til proaktivt at bringe data i spil, så de skaber størst mulig værdi for myndigheder, borgere og virksomheder i Danmark, er derved blevet styrket. a) Implementering af Indtægtsdækket Virksomhed for levering af ydelser til eksempelvis rådgivere, softwareleverandører, data brokere og offentlige myndigheder. b) Etablering af en transparent struktur omkring levering af ydelser og de forbundne omkostninger, som sikrer en fornuftig adfærdsregulering og et klart prioriteringsoplæg til bestyrelsen om, hvad der kan dækkes af basis budgettet og hvorfor til myndighederne indenfor partnerskabet c) Implementering af principper og procedurer til håndtering af indtægtsdækket virksomhed, som sikrer at det nye fokus på indtægtsdækket virksomhed ikke medfører væsentligt øget kompleksitet IT mæssigt og organisatorisk i sekretariatet. 7
Strategi. Danmarks Miljøportal. Opdateret den
Strategi Danmarks Miljøportal Opdateret den 15.02.2018 Forord Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Staten repræsenteret ved Miljø- og Fødevareministeriet.
Læs mereStrategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang
Læs mereCloud revolutionerer udviklingen af it-løsninger hos Danmarks Miljøportal
Cloud revolutionerer udviklingen af it-løsninger hos Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal er en fællesoffentlig platform, som har til formål at sikre et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet.
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereDanmarks Miljøportal
Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab
Læs mereLOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs merePræsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen
Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs mereMiljøet i Skyen - DMPs erfaringer med Cloud Jesper Nørmark Hede, CTO, Danmarks Miljøportal Nils Høgsted, sekretariatsleder, Danmarks Miljøportal
Miljøet i Skyen - DMPs erfaringer med Cloud Jesper Nørmark Hede, CTO, Danmarks Miljøportal Nils Høgsted, sekretariatsleder, Danmarks Miljøportal Fællesoffentlig Data og Arkitektur, 23. april 2018 2 Dagsorden
Læs mereDanmarks Miljøportal nu og i fremtiden
Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden Torben Eriksen Projektleder Naturdatabasen Projektmedarbejder Arealinformation 28. maj 2008 Miljoeportal.dk 1 Danmarks Miljøportals opgave Give myndighederne adgang
Læs mereGeodatastyrelsens strategi 2013 2016
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-
Læs mereDKjord den fællesoffentlige landsdækkende jordforureningsdatabase. v/ projektleder Thomas Bach Tengberg
DKjord den fællesoffentlige landsdækkende jordforureningsdatabase v/ projektleder Thomas Bach Tengberg Dagsorden Generelt om Danmarks Miljøportal DKjord Introduktion Demonstration Planer DKjord vision
Læs mereVelkomst og dagens formål Stine Hegelund, kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, præsenterede dagens program.
Notat 5. oktober 2016 KDK/Peter Hjuler Christensen Leverandørmøde vedr. Næste generation Digital Post 26. september 2016, Hotel Scandic, København Velkomst og dagens formål Stine Hegelund, kontorchef,
Læs mereGive mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.
DIREKTIONENS STAB IT og Digitalisering Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Digitaliseringsstrategi 2017 2020 Poul.veno@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Poul Venø Dato: 10. august 2017
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mereFORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK
FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark
1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Læs mereStøttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereTættere offentligt, digitalt samarbejde
Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
Læs mereBusiness case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde
Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereNy fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL
Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL Vision En decentralt funderet offentlige sektor, der på en gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter
Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereÉn indgang til data om natur og miljø
Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ
ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,
Læs mereDe fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011
De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag Digital forvaltning tager et stormskridt Ny Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi
Læs mereAfsluttende rapport for initiativ 1.1: Digital post til alle borgere i 2014
Afsluttende rapport for initiativ 1.1: Digital post til alle borgere i 2014 Stamdata Tabel 1: Stamdata for initiativ 1.1 Initiativnavn Digital Post til alle borgere i 2014 Ministerium Finansministeriet
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs mereLet adgang til Miljødata - Danmarks Miljøportal
Let adgang til Miljødata - Danmarks Miljøportal 2 Agenda Hvem står bag Miljøportalen? Miljøportalens opgaver Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi miljøområdet Hvordan kan Videnscenter for Landbrug
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereDen fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder:
Webstrategi Rammen Dette er Faaborg-Midtfyn Kommunes første udgave af en webstrategi, version 1.0, der gælder for 2013 og har fokus på den umiddelbare opgave at understøtte kerneydelser på nettet. Webstrategien
Læs mereDen digitale vej til fremtidens velfærd
Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,
Læs mereSAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE
SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 7.november 2016 v/ Anne Kathrine Fjord-Marschall, specialkonsulent, KL Fælles strategier og ansvar
Læs mereSAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE v/ Anne Kathrine Fjord-Marschall, specialkonsulent, KL KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE
Læs mereKommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning
Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for
Læs mereStatus for området miljødata og digitalisering - Nils Høgsted, sekretariatsleder Danmarks Miljøportal. 29. Maj 2019
Status for området miljødata og digitalisering - Nils Høgsted, sekretariatsleder Danmarks Miljøportal 29. Maj 2019 1 Agenda Introduktion og status Nye tendenser indenfor digitalisering Analyse af anvendere
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereFølgende systemer er omfattet af denne WSLA:
Indhold 1 Forord... 3 2 Definitioner... 4 3 Produktionsmiljø... 4 3.1 Oppetid på drift af webservices... 4 3.2 Overvågning... 4 4 Ændringer... 5 4.1 Styring af ændringer... 5 4.2 Varsling af ændringer
Læs mereKøbenhavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd
Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd / Stig Lundbech Direktør i Koncern IT og Rådsmedlem 24.08.2017 Hvad laver IT-projektrådet? Københavns Kommunes IT-projektråd blev etableret i 2014. Formålet
Læs mereTEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER
TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER Anne Marie Carstens, chefkonsulent og Morten Steffensen, specialkonsulent, Kontor for teknik og miljø Agenda Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi v/ Anne Marie
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereF remtidens Digital Post
F remtidens Digital Post Kommunale input til videreudvikling af Digital Post Anvendelse af Digital Post er en central del af udviklingen af den offentlige service. Derfor er det vigtigt, at kravene til
Læs mereGIS-handlingsplan 2015 NOVEMBER 2015
GIS-handlingsplan 2015 NOVEMBER 2015 1 Stor nytteværdi i forhold til indsats borgerrettet Stor nytteværdi i forhold til indsats internt Direkte eller indirekte økonomisk gevinst Sikre at datagrundlag er
Læs mereWSLA for webservices under Danmarks Miljøportal. Version 2.2
WSLA for webservices under Danmarks Miljøportal Version 2.2 Forord Dette er en Web Service Level Agreement (WSLA) for de fælles offentlige webservices, der er tilknyttet databaser under Danmarks Miljøportal.
Læs mereSäker Digital Post från myndigheterna
1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været
Læs mereDigitaliseringsstrategi i Vejle Kommune
Digitaliseringsstrategi i Vejle Kommune 2017-2021 2 KOMMUNIKATIONS DIGITALISERINGS Digitaliseringsstrategi Forord Digitalisering er et vilkår i dagens samfund. Nye digitale teknologier har præget samfundets
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereDen enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk
Den enkle vej til Virk.dk Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Lad os gøre arbejdet Digital selvbetjening og indberetning på Virk.dk forenkler arbejdsgangene og giver
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereGod begrebs- og datamodellering i det offentlige 5 organisatoriske anbefalinger
God begrebs- og datamodellering i det offentlige 5 organisatoriske anbefalinger August 2018 Introduktion Data har fået en afgørende betydning i udviklingen af den offentlige sektor og ses i stigende grad
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereKvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune
Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab
Læs mereStrategi for digitalisering og teknologi. Lemvig Kommune
Strategi for digitalisering og teknologi Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereFaglig og Økonomisk Afrapportering. Regnskabsåret 2009
Faglig og Økonomisk Afrapportering Regnskabsåret 2009 Miljøportalsekretariatet DMP j.nr. Ref.: lohkr/bipah April 2010 1 FAGLIGE OG ØKONOMISKE RESULTATER... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Faglige resultater...
Læs mereIt-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009
It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereDIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder
DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5
Læs mereProgrambeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT
Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i
Læs mereNordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
Læs mereDen fælleskommunale digitaliseringsstrategi. - potentielle retlige udfordringer
Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi - potentielle retlige udfordringer Europas mest digitaliserede land Kommunernes hidtidige placering Forrige digitaliseringsstrategi: De 4 bølgelove 2012-2014:
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereStrategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp
Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder
Læs mereKonkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten
Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereProjektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse 3.4 Bedre brug af åbne data 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Den offentlige sektor skaber hver dag store mængder af data om fx trafik, parkering, forurening, kultur og demografi. Der
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereFra NemID til MitID og NemLog-in3. Kontorchef Charlotte Jacoby og it-arkitekt Christian Schmidt- Madsen giver et øjebliksbillede
Fra NemID til MitID og NemLog-in3 Kontorchef Charlotte Jacoby og it-arkitekt Christian Schmidt- Madsen giver et øjebliksbillede På vegne af Digitaliseringsstyrelsen Charlotte Jacoby, kontorchef for Center
Læs mereSådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal
Sådan fungerer Danmarks Miljøportal en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til mange forskellige fællesoffentlige data om
Læs mereProjektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.
N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital
Læs mereÅrsberetning 2015 Danmarks Miljøportal
Årsberetning 2015 Danmarks Miljøportal Udgivet af Danmarks Miljøportal Årsberetning Regnskabsåret 2015 Tryk af tekst og omslag: Danmarks Miljøportal April 2016 Danmarks Miljøportal Rentemestervej 8 2400
Læs mereKvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen
Kvalitetsprojektet Kommissorium Udarbejdet af Christian Clausen Godkendt d. 22-10-2018 af Jens Mejer Pedersen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt 19. november 2010 Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur Indledning Indtil
Læs mereÅrsberetning. faglig og økonomisk afrapportering, regnskabsåret Udarbejdet i samarbejde mellem Danmarks Miljøportal og PricewaterhouseCoopers
Årsberetning faglig og økonomisk afrapportering, regnskabsåret 2010 Udarbejdet i samarbejde mellem Danmarks Miljøportal og PricewaterhouseCoopers DMP j.nr. 014-00674 Ref.: lohkr/bipah marts 2011 1 FAGLIGE
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs mereRKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013
RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger Version 5. juni 2013 Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitet og online kvalitetsdata i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen kommer fra klinikere
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereDHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)
Myndighedsafdelingen Helle Støve (28-08-2014) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1 2.1 PROJEKTETS OVERORDNEDE FORMÅL... 1 2.2 MÅLET...
Læs mereMinisteren bedes endvidere oplyse om det efter regeringens opfattelse er nødvendigt at indføre prøveperioder for nye systemer.
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 58 Offentligt (01) Notat Talepunkter til besvarelsee af KOU samrådsspørgsmål E Samrådsspørgsmål E Vil ministeren redegøre for regeringens
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs mereMål- og resultatplan. December 2018
Mål- og resultatplan December 2018 Indhold Strategisk målbillede for Digitaliseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 7 Gyldighedsperiode og rapportering 9 Påtegning 9 Side 3 af 10 Strategisk
Læs mere