Formandens beretning 2013/2014. Et foreningsår, der bragte nyudvikling og balance i økonomien

Transkript

1 1 Formandens beretning 2013/2014 Et foreningsår, der bragte nyudvikling og balance i økonomien

2 2 Udvikling Når jeg vælger som første illustration i min beretning i år at bringe en stor grøn frø rammet ind af en ipad ledsaget af overskriftens første del; Et foreningsår, der bragte nyudvikling, skyldes det, at noget af det, der har fyldt rigtig meget i foreningens arbejde i det foreningsår, der sluttes med denne beretning, har været udviklingsprojekterne Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog og Fra læselyst til litteraturlyst skønlitteratur på skærm, der begge er afviklet med støtte fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. I løbet af førstnævnte projekt, Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog, blev den i forvejen unikke papirbog TAVS af forfatter Camilla Hübbe og illustrator Liselotte Hillestrøm Landsformand Rasmus Meisler i skoleåret i samarbejde mellem Forlaget Høst & Søn, forfatter, illustrator og elever på fire forskellige skoler afprøvet i tre faser og i forskellige undervisningsforløb. Hensigten var at undersøge, hvordan en ny type skønlitteratur beregnet til læsning på elektroniske medier kan befordre læsning, og hvilke metoder der med succes kan bruges til at tolke den. Bogen blev gradvist gjort mere og mere digital, der blev tilsat animation, lyd og interaktive elementer, og eleverne var med deres feedback på de forskellige elementer med til at udvikle en banebrydende app. Ayoe Quist Henkel og Alice Bonde Nissen, der begge er lektorer ved VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg, og undervisere i moduler på skolebibliotekaruddannelsen inden for henholdsvis litteratur og medier, var de kyndige projektledere for begge projekter, der havde professor Mie Buhl, Aalborg Universitet, som følgeforsker. Ved at følge undervisningen og gennem fokusgruppeinterviews blev det afdækket, hvad eleverne fandt, gavnede læsningen, og hvilket ikke gjorde. De forskellige undervisningsforløb, der blev udarbejdet i samarbejde mellem klassernes lærere og skolernes skolebibliotekarer, læsevejledere m.fl. havde også flere bud på, hvad denne type litteratur kan bruges til i undervisningen, og hvordan en sådan undervisning kan gennemføres. Evalueringerne afslørede dog, at det kan være vanskeligt at håndtere et så komplekst sammensat værk, som den elektroniske app TAVS blev. For at fuldende værket og afprøve det i sin endelige udformning samt udlede et eksemplarisk undervisningsforløb til brug på andre skoler i landet gennemførtes projektet Fra læselyst til litteraturlyst skønlitteratur på skærm, der således var en selvstændig udvidelse af det første projekt.

3 3 Projekterne Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog og Fra læselyst til litteraturlyst skønlitteratur på skærm blev afsluttet med en fælles velbesøgt konference og en udgivelse om observationer og erfaringer. Projekterne skulle efter planen have været afsluttet med en konference og en udgivelse med erfaringerne fra dem i slutningen af 2013, men blev på grund af den langvarige lockout på lærerområdet sidste år forsinket en smule, så afslutningskonferencen først blev afholdt den 15. januar Samme dag udkom publikationen Bevægende børnelitteratur Udviklingsprojekt afslører digital læselyst, der dugfrisk fra trykkeriet blev omdelt til konferencens ca. 200 deltagere. Udgivelsen er efterfølgende sendt til uddeling på alle landets folkeskoler. I forbindelse med udvidelses-/færdiggørelsesprojektet blev der udarbejdet en litteraturguide med inspiration til et eksemplarisk undervisningsforløb. Litteraturguiden kan downloades gratis fra Forlaget Høst & Søns hjemmeside under Lærerværelset. Der er også udarbejdet film om arbejdet med afprøvning af TAVS i den elektroniske udgave. Film, afslutningspublikation, slides fra konferencen og meget mere kan ses på projekternes sider i Kulturstyrelsen, projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/litteraturlaesningmed-nye-medier-fra-e-bog-til-i-bog og bibliotekogmedier.dk/projekt/fra-laeselyst-tillitteraturlyst-skonlitteratur-pa-skaerm. Publikationen Bevægende børnelitteratur kan også downloades gratis fra foreningens hjemmeside, hvor der også er link til projekternes sider. Der er udarbejdet en litteraturguide med inspiration til et eksemplarisk undervisningsforløb, der kan downloades fra Høst & Søns hjemmeside.

4 4 Udstilling I forbindelse med udarbejdelsen af den oprindelige papirbog TAVS fremstillede Camilla Hübbe og Rasmus Meisler 10 plancher til en udstilling om arbejdet. Udstillingen har siden efteråret 2012 været meget populær og udlånt til mange forskellige steder i perioder på typisk to uger ad gangen. Udstillingen har også været flittigt brugt som baggrundsmateriale i forbindelse med arbejdet med udviklingen af den interaktive udgave af TAVS. Plancheudstillingen om tilblivelsen af TAVS har været vidt omkring i de seneste to år. Her er den på Tegneseriemesse i Øksnehallen i juni Det er gratis at låne udstillingen, som administreres af Kommunernes Skolebiblioteksforening, låneren skal dog betale fragten videre til den næste, når låneperioden udløber. Der er fortsat stor efterspørgsel på udstillingen, så det vil være en god idé at lægge billet ind i god tid, hvis man ønsker at vise udstillingen, da der indimellem kan være temmelig lang kø. Integrerede biblioteker Et andet projekt, der har fyldt en del, og som vi har arbejdet med de seneste par år, handler om kortlægning af eksisterende integrerede biblioteker. Det har været et omfattende arbejde at indhente og bearbejde data, men det er lykkedes at opbygge en slags database, der omfatter integrerede biblioteker med lokalefællesskab. Dataene er blevet systematiseret og stillet op, så de er sammenlignelige. Bibliotekerne er blevet sat på Danmarkskortet, og oplysningerne om dem kan findes på foreningens hjemmeside. Her findes også lister med kategorier, så man f.eks. kan se, hvor der er Biblioteker med fælles budget, Biblioteker med borgerservice eller Biblioteker med åben selvbetjening osv. Databasen gør ikke krav på at være fuldstændig eller fyldestgørende, men vil blive udbygget og suppleret/revideret efterhånden, som vi kommer i besiddelse af nye data. Projektet er blevet gennemført med hjælp fra Danmarks Biblioteksforening og med tilskud fra Edvard Pedersens Biblioteksfond. Data om integrerede biblioteker med lokalefællesskab er blevet indsamlet og sat på Danmarkskortet.

5 5 Andre projekter Vi har dog også arbejdet med andre projekter i foreningsåret, og jeg skal her kort nævne et par stykker af dem. Ud over at deltage i forskellige arbejds- og styregrupper, som f.eks. Danmarks Biblioteksforenings Tænketank om fremtidens bibliotek og repræsentantskabet for Skole i 200 år, har vi samarbejdet med en række kommuner rundt om i landet om at starte projekter om blandt andet kulturskolesamarbejde, indskoling og bevægelse, nordisk samarbejde om læsning, kultur i bred forstand og internationalt samarbejde. Projektet om indskoling og bevægelse nåede så langt, at det blev formuleret til en egentlig projektansøgning, som vi sendte til Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Vi sendte også en ansøgning om projektmodning af et projekt om læringscentre i internationale skoler. Desværre opnåede ingen af dem støtte, og det er naturligvis ærgerligt, men man kan jo ikke være lige heldig at ramme præcis det, der fænger hos bevillingsgiverne, hver gang. Vi arbejder naturligvis videre på at formulere projekter og indgå samarbejder, men som tiderne er i øjeblikket, er der en vis afmatning i projektsammenhæng ude i kommunerne, hvor implementering af folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsaftale fylder rigtig meget. Inklusion Kommunernes Skolebiblioteksforening har de seneste år haft fokus på inklusion. I begyndelsen af 2012 udgav vi publikationen Fra kælder til kvist Når skolebiblioteket inkluderer, der primært i billeder giver inspiration til, hvordan skolebiblioteket kan være med til at løfte opgaven med at inkludere flere elever i den almindelige folkeskole. I 2013 fulgte så udgivelsen Bagtanker Find nøglen til inklusion, som gennem forskellige artikler sætter pejlemærker for, hvor skolen er på vej hen, og giver inspiration til, hvordan man pædagogisk kan gribe opgaven med inklusion an. Publikationen, der har forord af undervisningsminister Christine Antorini, blev under stor festivitas frigivet af ministeren selv på foreningens 80-års jubilæumsårsmøde på Københavns Rådhus. Bagtanker Find nøglen til inklusion med forord af Christine Antorini blev frigivet af ministeren på foreningens 80-års jubilæumsårsmøde.

6 6 På trods af at lockouten på lærerområdet havde forhindret en lang række personer i at deltage, blev 80-års jubilæumsårsmødet en velbesøgt og festlig begivenhed med indlæg af blandt andre undervisningsminister Christine Antorini om folkeskolereformen. 80-års jubilæum I 2013 kunne Kommunernes Skolebiblioteksforening fejre sit 80-års jubilæum. Dette blev markeret ved at henlægge årsmødet til festsalen på Københavns Rådhus, hvor to veloplagte lurblæsere dagen igennem ledsagede arrangementet. Efter at være blevet budt velkommen til København af Børne- og Ungdomsudvalgsmedlem, næstformand for Borgerrepræsentationen, Jesper Christensen, ankom undervisningsminister Christine Antorini på den røde løber og frigav foreningens nye publikation Bagtanker Find nøglen til inklusion. Derefter ønskede ministeren tillykke med jubilæet og udtalte blandt andet, at foreningens arbejde fortsat er meget vigtigt, og at dens fokusområder efter hendes mening sidder lige i skabet. Endelig benyttede hun sig af lejligheden til at fortælle deltagene om den nyligt indgåede folkeskolereform og glæde sig over, at den for alle parter opslidende konflikt på lærerområdet omsider var overstået. På årsmødet var der endvidere ud over naturligvis generalforsamling indlæg af de to ledere af udviklingsprojektet Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog, Ayoe Quist Henkel og Alice Bonde Nissen, der fortalte om projektets erfaringer indtil videre, og indlæg af ph.d. stipendiat Stig Toke Gissel, der talte om forskning i digitale læremidler. Årets Skolebibliotek 2013 Inden årsmødet blev afsluttet med rundvisning på rådhuset og servering af de legendariske rådhuspandekager fandt kåringen af Årets Skolebibliotek sted. Temaet for nominering var i 2013 Digital formidling og vejledning, og som altid var der fornemme præmier til de tre finalister. Førstepræmien og titlen Årets Skolebibliotek 2013 gik til Falkenborgskolen i Frederikssund, der ud over æren modtog et fysisk symbol på prisen i form af en unik bogorm skabt specielt til lejligheden af kulturskoleelever i Billund. Præmien bestod endvidere af et klassesæt i en valgfri kombination af licenser til og papirbøger af værket TAVS fra forlaget Høst & Søn med tilhørende besøg af forfatter og illustrator samt introduktion til et undervisningsforløb.

7 7 De to øvrige finalister var Hjallerup Skole i Brønderslev Kommune og Houlkærskolen i Viborg, der begge modtog en flot andenpræmie bestående af henholdsvis et klassesæt af Bibelselskabets bøger Manga Messias og Manga Metamorfose med tilhørende grundig undervisningsvejledning og et klassesæt af Glenn Ringtveds roman En god dreng fra forlaget Gyldendal. Med til denne præmie hørte et besøg af forfatteren. De tre forlag var alle repræsenteret på årsmødet med en udstilling til stor fornøjelse for deltagerne. Vinderen af prisen Årets Skolebibliotek 2013 blev Falkenborgskolen i Frederikssund, mens de to andenpræmier gik til Hjallerup Skole i Brønderslev og Houlkærskolen i Viborg. Årets Skolebibliotek 2014 Prisen Årets Skolebibliotek vil også blive uddelt i forbindelse med dette års årsmøde, og temaet er i år Skolebiblioteket skolens vindue ud og ind, defineret ud fra punkterne: Skolebiblioteket som åbning til det omgivende samfund. Skolebiblioteket og den kulturelle læringstjeneste (kulturinddragelse og brug af eksterne læringsressourcer). Skolebiblioteket som netværksskaber, center for samarbejde og evaluering. Skolebiblioteket skolens mediepatrulje og center for kreativitet. De tre finalister er blandt flere nominerede i anonym tilstand udvalgt af Kommunernes Skolebiblioteksforenings faglige udvalg og efterfølgende besøgt og beskrevet af repræsentanter for foreningen. På baggrund af disse fortsat anonyme beskrivelser træffer hovedbestyrelsen beslutningen om, hvem der bliver årets vinder. Også i år er der fornemme præmier til de tre skoler, der er endt i finalen. To klasser på vinderskolen kan se frem til store oplevelser, når de inviteres på besøg i Fængselsmuseet i Horsens. De to andenpræmievindere kan se frem til henholdsvis et klassesæt af Nicole Boyle Rødtnes roman Elverskud Skæbnedans fra forlaget Alvilda med tilhørende forfatterbesøg og et eksemplar af hver af titlerne i Turbineforlagets letlæsningsserier Billebøger, Jeg læser og Min første bog samt et års gratis abonnement på læsemaskinen.dk. Som noget nyt er der i år også en trøstpræmie til en skole, der havnede på en kedelig 4. plads lige uden for finalen. Præminen til denne skole er et 3D-vægkort fra firmaet Brain-Power. Sponsorerne vil være repræsenteret med udstillinger på årsmødet. Årets Skolebibliotek præsenteres i samarbejde med hovedsponsor Dantek Library Solutions.

8 8 Skolebiblioteksårbog Temaet for nominering til Årets Skolebibliotek, Skolebiblioteket skolens vindue ud og ind, var også temaet for dette års Skolebiblioteksårbog. Årbogen er en fast udgivelse, der er udkommet hvert år siden 1968, men indholdet er løbende blevet ændret siden da. I gamle dage indeholdt den årsberetninger fra forskellige foreninger, organisationer og institutioner, hvoraf mange siden da er nedlagt, herunder skolebibliotekaruddannelsen, noget om lovstof, en liste over litteratur/artikler om skolebiblioteker, adskillige adressefortegnelser og en masse statistik om bogbestand og udlån. I den moderne udgave af Skolebiblioteksårbog er kun årsberetningen for Kommunernes Skolebiblioteksforening og en fortegnelse over kommunale kontaktadresser bevaret. Derudover indeholder Skolebiblioteksårbog er en fast udgivelse, der indeholder en lang række debatartikler om et aktuelt emne. årbogen en lang række debatartikler skrevet af politikere, fagpersoner og andre interessenter, der giver deres bud på skolebibliotekernes, de pædagogiske læringscentres udvikling set i lyset af årets tema. Den moderne årbog har dermed ændret sig til at være en kilde til inspiration, der samtidig afdækker, hvad der har været oppe i tiden og drøftet i det pågældende år, der er gået. For at sprede inspirationen og give bred mulighed for at at følge med i debatten, har foreningen besluttet fra og med 2013 at gøre årbogen gratis for medlemskommuner. Børn & Bøger Inspiration er der også at hente i Kommunernes Skolebiblioteksforenings anden faste udgivelse, tidsskriftet Børn & Bøger, der er blevet udgivet siden 1948 og kommer bredt omkring. En anden fast udgivelse og kilde til inspiration er foreningens tidsskrift Børn & Bøger, der kommer hele vejen rundt.

9 9 I foreningsåret 2013/2014 udkom Børn & Bøger som sædvanlig i otte udgaver med bredt indhold i gedigen kvalitet. Også Børn & Bøger er gennem tiden undergået forandringer, og som tiden er gået, har tidsskriftet udviklet sig til i højere og højere grad at være foreningens flagskib, det man umiddelbart genkender og kender foreningen for. Bladets indhold er en blanding af reportager fra skoler, skolebiblioteker/pædagogiske læringscentre, kulturinstitutioner og begivenheder m.v., interview med skolepolitikere, forskere, forfattere, illustratorer og andre, der beskæftiger sig med skole, skolebibliotek og kultur på både fagligt og politisk plan samt naturligvis, som navnet indikerer, boganmeldelser af forskellig art. Børn & Bøger, der holdes i abonnement i praktisk taget alle kommuner i Danmark, udkommer med 8 numre om året, og som det har været tilfældet de seneste år, var hvert blad i dette foreningsår også på 48 sider. Skole i 200 år Ud over vores faste udgivelser Børn & Bøger og Skolebiblioteksårbog udgiver vi også enkeltstående publikationer. Det kan være udgivelser i forbindelse med projekter, som den tidligere omtalte Bevægende børnelitteratur Udviklingsprojekt afslører digital læselyst, eller det kan være udgivelser, der skal give inspiration til udvikling inden for et område, foreningen aktuelt har fokus på. Eksempler på dette er de ligeledes tidligere omtalte publikationer Fra kælder til kvist Når skolebiblioteket inkluderer og Bagtanker Find nøglen til inklusion. Kommunernes Skolebiblioteksforening kan dog også udgive publikationer i andre sammenhænge. Som jeg kort var inde på tidligere, sidder vi i repræsentantskabet for fejringen af folkeskolens 200 års jubilæum, hvor en række interessenter kommer med bud på og ideer til, hvordan jubilæet kan markeres. Vores bidrag til fejringen skal være en publikation om skolebibliotekernes historie og udvikling gennem de 200 år. Udgivelsen, der er planlagt til at udkomme i oktober, vil blive et kort historisk rids krydret med anekdoter og nedslag forskellige steder undervejs i udviklingen.

10 10 Folkeskolereform Netop her i året for folkeskolens 200 års jubilæum kommer der til at ske store forandringer på skoleområdet. Folkeskolereformen med en længere og mere varieret skoledag skal træde i kraft til august, og samtidig har lærerne fået en ny arbejdstidsaftale. Dette giver meget store udfordringer på langt de fleste skoler ude i landet mange spørgsmål er i spil. Hvad gør man f.eks. ved planlægnings-, udviklings- og kursusdage, når lærerne skal have fuld eller i hvert fald længere tilstedeværelse på skolen? Hvordan med forældremøder og samtaler? Og hvordan med forberedelse? Er der overhovedet pladsmæssig og teknisk kapacitet til det på hver enkelt skole? Disse og mange flere spørgsmål har fyldt rigtig meget ude i kommunerne i det forgangne foreningsår. Forhåbentlig lykkes det at finde løsninger, der er acceptable. Også for skolebibliotekerne vil forholdene blive forandret med skolereformen, men hvordan? Det ville have været dejligt, hvis den nye bekendtgørelse havde så tidliget ude, at skolerne allerede i deres planlægning her i foråret havde kunnet medtænke læringscentrets nye rolle og implementere de nye opgaver, det fremover forventes, at læringscentret løser. Ny bekendtgørelse Med folkeskolereformen på plads kom der igen gang i arbejdet med at udforme den nye bekendtgørelse, og efter et par runder blev der fra Undervisningsministeriet fremlagt et udspil, som alle deltagere i bekendtgørelsesudvalget kunne nikke anerkendende til. Det var et udspil til ikke blot en revidering af den nuværende, men til en helt ny og visionær bekendtgørelse. Dermed blev det en længere proces, for afgørende ændringer kræver høring, grundige overvejelser og omfattende forberedende arbejde. Men det har bestemt været værd at vente på. For skolebibliotekerne har det været et år, hvor man har ventet i spænding, et år, hvor det har kunnet være svært at definere sin nye rolle i den nye hverdag med skolereform og ændrede arbejdstidsregler, men nu er bekendtgørelsen endelig ude i høring, og vi kan konstatere, at vores arbejde har båret frugt, for det nu foreliggende udkast lever op til de ønsker, vores repræsentanter på møderne gav udtryk for. Der er lagt op til, at de pædagogiske læringscentres rolle bliver ændret fra en passiv servicecenter-rolle til en aktiv og udfarende læringscenter-rolle. Der er taget et tigerspring hen imod at gøre læringscentret til en væsentlig faktor for hele skolens udvikling - et kraftcenter på skolen. Det kan vi kun hilse velkommen. Undervisningsminister Christine Antorini har med udkastet til bekendtgørelse, der nu er ude i høring, givet det pædagogiske læringscenter en aktiv og udfarende rolle som kraftcenter for skolen.

11 11 Litteraturkonference Nu er jeg efterhånden kommet ret langt i min beretning uden at komme nævneværdigt ind på et biblioteks oprindelige kerneindhold bøger. Jeg har omtalt vores udviklingsprojekt om læsning af skønlitteratur på digitale medier, og jeg strejfede emnet i min omtale af Børn & Bøger. Det er klart, at formidling af bøger og fokus på læsning fortsat er en stor og væsentlig opgave for skolebibliotekerne og et fast fokusområde for Kommunernes Skolebiblioteksforening. Bøgerne er (i hvert fald ind til videre) kommet for at blive. Mere og mere litteratur bliver digital, der er fagportaler, der er portaler for skønlitteratur, der kommer flere og flere e-bøger osv., men der er også fortsat gammeldags bøger på papir. Og bøgerne skal formidles både de digitale bøger og papirbøgerne. Denne formidling er en del af skolebibliotekarernes arbejde. Derfor er der også en opgave i at formidle information om bøger til skolebibliotekarerne. For at kunne være med til at løse en del Både konferencen i Horsens (øverst) og konferencen i København var velbesøgt. I alt deltog flere en 150 personer i 2013 i arrangementerne Litteraturens ansigter. af den opgave har foreningen hvert år siden 2010 i samarbejde med forlagene Gyldendal, Carlsen og Høst & Søn/Rosinante og Co. afholdt en litteraturkonference i efteråret. De seneste to år har konferencen været afholdt både øst og vest for Storebælt, og deltagertallet har været stigende år for år. Således havde flere end 150 personer i 2013 fundet vej til konferencen, der først blev afholdt i Horsens og to dage senere dubleret i København. Konferencen har hvert år den fælles titel Litteraturens ansigter og en undertitel med årets tema. Temaet i 2013 var Litteratur, der fænger hvordan fanges f.eks. drengene? Forfatter Camilla Hübbe, der står bag den tidligere omtalte bog TAVS og også var aktuel med årets julekalender på TV 2, stod for konferencens faglige indlæg, og derefter fremlagde de tre forlag med udgangspunkt i årets tema nogle af deres seneste og kommende udgivelser.

12 12 Forfatterpris Ud over at dublere konferencen har vi også siden 2012 flyttet overrækkelsen af Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris ved Edvard Pedersens Biblioteksfond fra foreningens årsmøde i foråret til litteraturkonferencen i efteråret. Prisen, der siden 1984 har været på doneret af Edvard Pedersens Biblioteksfond, blev i 2013 hævet til kr. Prisen, der gik til Benni Bødker for hans Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2013 ved Edvard Pedersens Biblioteksfond gik til Benni Bødker. forfatterskab symboliseret i sørøverromanen Djævelens øjne, blev uddelt på konferencen i Horsens, og efter prisoverrækkelsen berigede forfatteren konferencen med et indlæg. På konferencen i København gentog Benni Bødker sin tale og berigede således også denne konference. Forlaget bag udgivelsen af Djævelens øjne er Forlaget Alvilda, og da Gyldendal havde måttet melde forfald til konferencen i København, fremlagde Alvilda i stedet en del af deres aktuelle udgivelser. Vanen tro signerede forfatteren plakater til deltagerne på begge konferencer. Fagligt udvalg Vinderen af forfatterprisen udpeges af Kommunernes Skolebiblioteksforening hovedbestyrelse, men da de fleste af os er politikere uden den store kontakt til de aktuelle bøger i skolebiblioteket, indstilles modtageren af foreningens faglige udvalg. Det faglige udvalg består af ildsjæle, som hver især har fingrene i mulden forskellige steder ude i landet. De ved, hvad der rører sig, de ved, hvad man aktuelt tumler med af udfordringer i hverdagen, i hvilken retning de pædagogiske læringscentre bevæger sig, og de har bredt kendskab til bøgernes verden. Det er som tidligere sagt også det faglige udvalg, der udvælger de tre finalister i dysten om at blive Årets Skolebibliotek. Det faglige udvalg er i det hele taget helt uundværligt, for med en hovedbestyrelse primært bestående af kommunale politikere ville det ikke uden kompetent input være muligt at kunne sætte en politisk dagsorden på et solidt fagligt fundament. Det er i høj grad på grundlag af det faglige udvalgs arbejde, vi træffer vores beslutninger i hovedbestyrelsen, når det drejer sig om sager af faglig karakter, og når vi fastsætter årets tema, som flere af det kommende års aktiviteter vil sætte fokus på. På samme måde er det med udgangspunkt i meldinger fra det faglige udvalg, vi tager sager op, når vi taler skolebibliotekernes sag på politisk plan.

13 13 Netværk og samarbejde Det er dog ikke kun fra det faglige udvalg, vi får input i foreningen. Hvert år besøger vi i forbindelse med projekt- og udviklingsarbejde, med udgivelsen af Børn & Bøger, Skolebiblioteksårbog og andre publikationer m.v. rigtig mange steder og møder rigtig mange personer, der ligesom medlemmerne af det faglige udvalg er ildsjæle med fingeren på pulsen. Det kan være besøg hos speciallister og personer med viden på et bestemt område, det kan være deltagelse i Skønt der er andre kilder til inspiration, er inputtet fra det faglige udvalgs medlemmer den vigtigste kilde, når foreningen skal klædes fagligt på. konferencer eller andre arrangementer, besøg på skoler, i kommuner, på forskellige institutioner og meget andet både i ind- og udland. Hvad vi hver især ser, hører og oplever, drøfter vi jævnligt igennem, og dermed får vi samlet set en bred viden, indhentet fra alle dele af landet og af og til også fra kontakter uden for landets grænser. Vi har gennem de mange kontakter, vi hvert år har, opbygget en stor kontaktflade og et omfattende netværk på landsplan et netværk, der hele tiden udbygges med nye kontakter og nye besøg. Dermed kan vi bringe viden og inspiration videre fra den ene til den anden, og sætte folk i kontakt med hinanden, som går og arbejdet med netop denne eller hin problematik eller opgave. Med til vores netværk hører også kontakt til og samarbejde med andre organisationer og foreninger som f.eks. Danmarks Skolebibliotekarer og Danmarks Biblioteksforening. Jeg vil benytte mig af lejligheden til her at byde velkommen til både Danmarks Skolebibliotekarers nye formand Birgitte Reindel og Danmarks Biblioteksforenings nye formand Steen Bording Andersen. Jeg håber, vi vil få et godt og konstruktivt samarbejde med begge foreninger i den kommende periode der bliver meget at se til. Velkommen i formandsstolene jeg ved, vi i Kommunernes Skolebiblioteksforening glæder os til at udbygge samarbejdet i de kommende år. Velkommen til de nye formænd for henholdsvis Danmarks Skolebibliotekarer, Birgitte Reindel, og Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen.

14 14 Økonomi Til slut vil jeg runde af med at komme ind på den anden halvdel af overskriften for dette foreningsårs beretning; økonomien. I min beretning sidste år kunne jeg fortælle, at hovedbestyrelsen havde besluttet at foretage en radikal og gennemgribende ændring af foreningens interne struktur. Det gjorde den dels for at gøre opgaveløsningen mere fleksibel, dels for at rette op på økonomien, der har skrantet en del de seneste år, blandt andet som følge af den omfattende krise, der har præget den forgangne valgperiode blev så det år, hvor effekten af ændringerne slog fuldt igennem og det viste sig, at vi havde set rigtigt. Økonomien var allerede med udgangen af 2012 stabiliseret, og i 2013 lykkedes det at skabe så stort et overskud, at foreningens egenkapital nu er positiv. Det gode resultat er opnået til trods for, at vi samtidig har valgt at lade kontingentet være uændret siden 2011, at vi ikke har haft deciderede indtægter fra vores projekter, og at vi har udvidet omfanget af aktiviteter. I foreningsåret, der gik, var vi således i stand til både at være opsøgende i forbindelse med adskillige projekter, at udgive publikationen Bagtanker Find nøglen til inklusion, som i stort antal er sendt gratis til vores medlemmer, gøre Skolebiblioteksårbog gratis for medlemmer, bestille en ny hjemmeside, gøre årsmødet til en billig fornøjelse med gode indlæg og indlagte events og meget andet. Fremtid Det leder mig så videre til fremtiden. Sidste år sagde jeg i min beretning, at der er fuld fart over feltet og grøde i luften, og det er der stadig. Da økonomien nu er i balance, er der lagt op til, at vi kan tage endnu flere initiativer og sætte endnu mere i værk. Flere projekter er fortsat på bedding, og meget andet er i støbeskeen. Hvad vi konkret kommer til at søsætte af projekter, vil komme an på, hvad den nye bestyrelse vil lægge vægt på, og hvilke fokusområder, den vil vælge. Men jeg er overbevist om, at der vil blive tale om både udviklingsarbejde, publikationer og spændende arrangementer, som vores årsmøde her i år, der i lighed med årsmødet sidste år både har inspirerende indlæg, indlagte events og udstillinger på programmet. Med kommunalvalget vel overstået og arbejdet godt i gang i de nye udvalg vil det også her til efteråret være oplagt at genoptage besøgsrunden til kommuner, men først skal vi have valgt en ny bestyrelse på generalforsamlingen, og derefter skal den nye kurs udstikkes. Også i 2014 er årsmødet gjort til en begivenhed med både inspirerende indlæg og indlagte events.

15 15 Tak Endelig vil jeg gerne takke foreningens mange samarbejdspartnere. Tak til skoler, foreninger, organisationer, institutioner og virksomheder, der er med til at kvalificere vores arbejde og gennemføre vores aktiviteter. Tak til folketingets politikere for altid at modtage os positivt og være lydhøre over for vores synpunkter. Særlig tak til Edvard Pedersens Biblioteksfond for midlerne til årets forfatterpris og til hovedsponsor Dantek Library Solutions samt de øvrige præmiesponsorer, der muliggør uddelingen af prisen Årets Skolebibliotek. Tak til den afgående hovedbestyrelse for konstruktivt samarbejde og god opbakning. Også tak for jeres indsats for at rette op på struktur og økonomi. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Tak til medlemmerne af foreningens velfungerende faglige udvalg, som vi slet ikke kan undvære. Vi kan ikke takke jer nok for, at I trods en hektisk hverdag hjemme i kommunerne tager jer tid til at give jeres bidrag til foreningens arbejde. Tak til eksterne konsulenter samt skribenter og bidragydere i Børn & Bøger og vores øvrige udgivelser. Vi er meget taknemmelige for jeres indsats og påskønner det gode samarbejde. Endelig tak til foreningens medlemmer, som med deres støtte er fundamentet for foreningens arbejde, og til de mange kommuner og skoler m.v., som har budt os velkommen i løbet af året de er grunden til, at vi er her, og danner et væsentligt grundlag for vores virksomhed. Hermed afslutter jeg min periode som formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening, og såfremt generalforsamlingen ønsker det, stiller jeg gerne op igen jeg er klar til endnu fire års spændende arbejde! I den kommende periode er der lagt op til, at Kommunernes Skolebiblioteksforening sammen med de pædagogiske læringscentre kan tage springet ud i fremtiden, gribe nye muligheder og opdyrke ukendt land.