SJØRRINGVOLD EFTERSKOLE. Indholdsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SJØRRINGVOLD EFTERSKOLE. Indholdsplan 2015-16"

Transkript

1 SJØRRINGVOLD EFTERSKOLE Indholdsplan

2 Indhold Værdigrundlag og formål... 4 Hovedsigte for virksomhed... 5 Specialundervisning... 5 Elever... 6 Kontaktlærere... 6 Vejledning... 6 Støttetimer... 7 Skoleåret... 8 Introuger, startture og klasseture... 8 Linjefag og fagdage... 8 Erhvervsuge... 9 Teater... 9 Motionsdage og Skitur... 9 Dagligdag Morgensamling med morgensport Måltider Praktisk arbejde Læsepause og lektiecafé Fritid Weekender Undervisning Humanistiske Fag Dansk klasse klasse Klasse Historie Historie i fortid og nutid Samfundsfag klasse

3 10. klasse - demokrati Engelsk klasse klasse Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold Holdopdelingen i Engelsk Tysk: Naturvidenskabelige Fag Matematik som dannelsesfag for ordblinde klasse: klasse Arbejde med tal og algebra Arbejde med geometri Matematik i anvendelse Kommunikation og problemløsning Fysik/kemi, Biologi, Geografi Beskrivelse af fagene biologi, geografi og fysik/kemi for 9. årgang i skoleåret 15/ Fysik/kemi årgang 15/16 for hhv. 8. og 10. klassetrin Geografi klasse Klasse Biologi Biologi - 8. Kl Biologi - 9. Kl Idræt Linjefag Dyrepasser: Idrætscross: Survivor: Udeliv

4 Fysiske aktiviteter Håndværk Kunst, foto og design: Valgfag Motion, idræt og holdsport: Fodbold Surf: Svømning: Crossfit: Boksning Yoga: Jagttegn: Kreativ Musik Værkstedsfag: Sløjd: Bocart Modelbyg Kun for Piger Madlavning: Madlavning når du flytter hjemmefra Slankehold Udemad ipad og ordblinde WISEflow Afgangsprøver på ipad Undervisningsmiljøvurdering Værdigrundlag og formål Sjørringvold Efterskole er for normaltbegavede unge med læse- og stavevanskeligheder, herunder ordblinde. Vi tror på, at vore elever læsefagligt styrkes ved at være sammen med andre unge med samme problemstillinger i et intenst undervisningsmiljø. Vi mener endvidere, at vore elever i forpligtende samvær i ansvarlighed og gensidig respekt vil højne deres selvværd og livsglæde og omsorg for andre. 4

5 Det er skolens mål at lære eleverne at overvinde deres læsehandicap efter den enkeltes forudsætninger, og eleverne skal have en forståelse af sig selv som frie mennesker i et forpligtende fællesskab. Det er vigtigt i undervisningen at rumme eleverne der hvor de er, for at give dem de succesoplevelser, der skal give dem lyst og mod på læring. Mange kommer fra skoleforløb med mange nederlag, og har derfor brug for motivation og tryghed for at indgå i faglige forløb. Undervisningen og samværet søger at lægge vægt på oplevelse og indlevelse med udgangspunkt i almendannende og folkelig oplysning, dansk kultur, natur, historie, sang og fortælling, demokrati og forpligtende fællesskab. Undervisningen på Sjørringvold Efterskole foregår klasseopdelt i dansk. Undervisningen i engelsk og matematik foregår på niveaudelte hold. I andre eksamensfag som geografi, biologi, fysik/kemi og samfundsfag undervises der særlige forløb for enten Eller 10. Klassetrin. De enkelte hold og klasser varierer i størrelse, med klasser for elever med et højere støttebehov. I klassefordelingen tages hensyn til årgang, fagtest og faglige mål. Fordelingen på de niveaudelte hold gøres ligeledes ud fra flere tests samt samtaler med den enkelte elev om faglige mål. Vejledningen om den enkelte elevs ønsker og muligheder efter skolen er en meget vigtig del af sammensætningen og fordelingen af elever på undervisningsforløb på skolen. Især er kravene på en videregående uddannelse vigtige at forholde sig til for elever, der ikke nødvendigvis gavner af at have for høje faglige mål, men derimod gennem året at motivere sig selv og opbygge troen på, at et videre uddannelsesforløb er realistisk og muligt. På Sjørringvold Efterskole er IT-hjælpeværktøjer en grundlæggende del af alle fag. Vi tror på, at en grundig indføring i IT hjælper de bogligt svage elever til bedre at kunne klare fremtidens udfordringer. Yderligere hjælper IT med i hverdagen til at strukturere informationer og gøremål for den enkelte elev. Vi anvender ipads til alle elever med integrerede hjælpeprogrammer og oplæsningsfunktion i alle fag. Yderligere anvender eleverne efter eget ønske også PC som skrivestøtte i undervisningen. Hovedsigte for virksomhed Institutionens hovedsigte er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler (jf. 1, stk. 3 og 3 er medtaget her) Det er vores holdning, at undervisningen og samværet på skolen således vil udvikle eleverne socialt og menneskeligt og give dem flere muligheder for at engagere sig aktivt i det demokratiske samfund i dagens Danmark. På Sjørringvold Efterskole efterleves således kravene om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse gennem samtaler, gøremål, fælles samlinger og specifikke undervisningsforløb. Sjørringvold Efterskole afholder afgangsprøver ( 5, 1195 af 30. november 2006 om folkeskolen, bekendtgørelsen om projektopgave nr. 558 af 7. juni 2006, obligatorisk selvvalgt opgave i 10.klasse nr. 497 af 31. maj 2000). Specialundervisning Sjørringvold Efterskole er for normaltbegavede elever med læse- eller stavevanskeligheder. Derfor tilbydes alle elever på skolen et særligt forløb, med IT-støtte i alle fag og specialtilbud i dansk, engelsk og matematik med niveaudelt undervisning. Hver elev får udleveret et ipad med støtteprogrammer til tekstfremstilling, OCR-scan samt oplæsningsfunktioner med talesyntese. Det giver den enkelte elev mulighed for under vejledning fra 5

6 underviseren, at sammensætte sin egen specielle programpakke for egne specifikke støttekrav (jf. afsnit nedenfor om ipad og IT-støtte). Undervisningens overordnede mål svarer til de forenklede mål for folkeskolen dog med individuelle mål med hensyn til den enkelte elevs sociale og faglige muligheder. Det er Sjørringvold Efterskoles mål, at så mange elever så muligt vil gennemføre folkeskolens afgangsprøve, da vi mener at den enkelte elev kan vokse med egne forventninger i løbet af et skoleår, og nå målene og niveauet for alderssvarende viden og formåen. Hvis skolen, eleven og forældrene vurderer at eleven skal fritages for prøve vil dette foregå efter gældende regler for dispensation. Alle elever vil i deres videre forløb kunne drage stor nytte af de specialværktøjer skolen anvender, og den enkelte elev har en stor fordel i at kunne tage sin ipad med sig hjem efter endt skoleforløb. Hermed er elevens kompetencer og muligheder forbedret i forhold til at kunne gennemføre videre uddannelse. Elever Skolen henvender sig til normaltbegavede unge med læse- og stavevanskeligheder i alderen år. Det er afgørende for skolens målsætninger, at der er et trygt skolemiljø. Skolen har plads til 62 elever og der tilbydes primært 2-mands værelser på 4 elevgange. Samværet på skolen prioriteres højt, og derfor vil der om aftenen altid være mulighed for at deltage i både lektiecafe, samvær med lærere og andre elever om en aktivitet. Her er to vagtlærere ansvarlige for at tilrettelægge aftenens aktiviteter. Som elev får man tildelt en kontaktlærer. Det er dansklærerne, der fungerer som den primære kontakt mellem skole og hjem. Ønsker man optagelse på skolen skal det ske gennem en introduktion til skolen og samtale mellem forældre, elev og skolen. Her vurderes den enkelte elev og motiverne samt paratheden for at starte et efterskoleforløb. Alle elever der optages på Sjørringvold Efterskole skal kunne fremsende en PPR. Kontaktlærere Det er dansklæreren der varetager kontakt mellem skole og hjem. Dette sker i tæt samarbejde mellem dansklærerne der er tilknyttet til i alt fire danskklasser på Sjørringvold Efterskole. Som elev på en efterskole vil der være mange spørgsmål og ofte en tilvænningsproces til alt det nye, men også en opdragelse som medspiller i et fællesskab eller faglige mål. Her er det kontaktlærerene der påtager sig rollen som vejledere for eleverne i deres danskklasse. I danskklasserne har alle klasser to lærere tilknyttet. Da vi er en specialefterskole er der brug for ekstra støtte i dansk, og det danskfaglige opprioriteres gennem lærerstøtte og tæt samarbejde mellem lærer og elev. Tolærersystemet er en meget stor fordel i håndteringen af elever, da der ofte kan være brug for sparring omkring den enkelte elev. Vejledning I starten af skoleåret er alle elever til en vejledningssamtale med en af skolens 2 vejledere. 6

7 Der snakkes om de faglige mål for skoleåret, eksamen, og om praktik og brobygningsønsker. Sidst på efteråret har vi vores erhvervs- og uddannelses uge, 8.og 9. klasserne deltager i en temauge, hvor de får indblik i forskellige uddannelser og erhverv. 10. klasserne er fordelt i brobygning på forskellige ungdomsuddannelser. Ugen skal være en hjælp til de unge, når vi efter jul skal i gang med at lave uddannelsesplaner for alle elever i klasse. Uddannelsesplanen er en foreløbig plan for fremtiden. Eleven skal beskrive sig selv, overveje hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil i gang med, og om det er et realistiske mål i forhold til de kvalifikationer de har. Uddannelsesplanen gennemgås sammen med vejleder/lærer. Forældrene skal godkende og underskrive planen, hvorefter vi som skole sender den videre via optagelse.dk, senest den 01. marts. Det er os som skole, som skal tilmelde eleven til en ungdomsuddannelse. Skal eleven videre på en anden efterskole, er det dog vigtigt at man som forældre selv har tilmeldt eleven inden. Hvis en elev har brug for ekstra støtte til det faglige, it-rygsæk, mentor ordning, m.v. vil vi skrive det i elevens uddannelsesplan. Hvis en elev har behov for en særlig tilrettelagt uddannelse, vil vi kontakte det UU-center, som hører til elevens hjemkommune, de vil hjælpe med at lave det rette tilbud til eleven. Som vejledere på en specialefterskole er vi nødt til at vurdere individuelt. Vi betragter vejledning som meget vigtig og bestræber os på at give hver enkelt elev en god og oplysende vejledning. Vi vil gerne give dem et realistisk billede af de krav, der stilles for at gennemføre en uddannelse, hvilket gerne skal være et mål for alle vore elever på et tidspunkt. Støttetimer Nogen elever har brug for ekstra støtte enten fagligt eller socialt. Da vi på Sjørringvold Efterskole ønsker at kunne imødekomme en lille gruppe af elever med særlige behov for ekstra støtte, og dermed bedre kunne lade dem indgå i vores målgruppe af normaltbegavede elever med læse-stavevanskeligheder, tilbyder vi faglige eller sociale støttetimer. For at kunne varetage disse timer, har vi på Sjørringvold Efterskole lavet er støtteteam, der samarbejder om at få disse timer afviklet på bedst mulig måde. Teamet har erfaring og uddannelse indenfor undervisning, socialpædagogik og omsorg, og gennem guidede samtaler og støttetimer i både faglig undervisning og sociale samtaler, er vi med til at gøre en stor forskel i hverdagen for disse elever. Generelt har Sjørringvold Efterskoles personale stor fokus på, at der er plads til den enkelte elev og dermed også rig mulighed for med hjælp at udvikle eventuelle svage faglige eller sociale sider. Sjørringvold Efterskole er en mindre skole og derfor er der plads til en mindre gruppe af elever med særlige behov. For at kunne give alle elever de bedste betingelser for udvikling, er det vigtigt, at denne særlige gruppe ikke overstiger et hvis antal af den samlede elevflok. Elever med særlige behov som vi kan tilbyde plads her er eksempelvis: - Velmedicinerede elever med ADHD eller lignede diagnoser. - Elever med problemer pga. familiemæssige, emotionelle eller sociale udfordringer. 7

8 Hvis det er muligt, ser vi gerne, at støttetimerne er søgt hjem fra starten af skoleåret, så hjælpen er der på fra begyndelsen. Men vi ved dog også af erfaring, at der i løbet af skoleåret kan opstå et behov, som ikke kan dækkes af normal undervisning og samvær, og derfor kan det være nødvendigt med ekstra støtte, hvis året her skal gennemføres. Eleven skal ligge indenfor vores målgruppe af normaltbegavede elever med læse-stavevanskeligheder, men kan altså derudover have et støttebehov i form af støttetimer fagligt eller socialt. Vi forventer, at alle elever kan indgå i efterskolelivet, med både de faglige, praktiske eller sociale udfordringer dette nu indebærer. Eleven skal altså have et funktionsniveau der gør, at de kan indgå i hverdagen på vores efterskole. Alle kommende elever er ved optagelse på Sjørringvold Efterskole, til en uddybende samtale med forstanderen og/eller en læreransat, og her samtales med eleven, forældre, plejefamilie eller kontaktperson. Allerede her kan eventuelle behov for støttetimer vurderes. Skoleåret Skoleåret på Sjørringvold Efterskole starter midt august og slutter slut juni med 35 lektioner pr. uge i 42 uger. På skoleåret tilbydes alle obligatoriske fag i klasse. Yderligere indeholder året specielle uger med underbyggende fagligt sigte. Det er uger, hvor den almene dannelse, fortid, fremtid, demokrati og det forpligtigende fællesskab sættes i højsædet. introuger, introture, læse- og stavetest, matematiktest, engelsktest, fagture, brobygningsforløb, fagdage, linjefag, skitur, udenlandsrejse, teateruge, weekendture samt slutuge med afslutningstur. Introuger, startture og klasseture Skoleåret stater på Sjørringvold Efterskole med 14 dages introforløb, hvor eleverne skal lære skolen og hinanden at kende. Alle elever testes i dansk, matematik og engelsk. I Dansk afdækkes den enkelte elevs niveau i læsning og forståelse. De indledende tests varetages efter stor hensyn til eleverne, men er vigtige for den videre støtte og vejledning for elevens målsætninger. De første uger af skoleåret skal opfattes som en afgørende introduktion og begyndende dannelse til efterskolelivet og det forpligtigende fællesskab samt afstemning af faglige krav og forventninger. Alle eleverne taler med en af skolens to vejledere om planer for det kommende skoleår. Introturene og klasseturene ligger i den første del og sidste del af skoleåret og markerer en opstart og en afslutning af elevernes dannelse på efterskolen. Begge ture er afgørende for elevernes egne erfaringer og indblik i hvilke mål de har nået, og en helt konkret mulighed for alle at se hvor langt de er kommet gennem den fælles og individuelle indsats. Linjefag og fagdage Én dag om ugen er der linjefag eller fagdag. På Sjørringvold Efterskole tilbydes i skoleåret fire forskellige linjer dyrepasser, idtrætscross, survivor og kunst. Linjefagene er videre beskrevet 8

9 nedenfor. Fagdagene er fælles dag hvor alle tager ud af huset og besøger en kulturinstitution. Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund. Erhvervsuge I uge 46 er der erhvervsuge for alle elever på Sjørringvold Efterskole. Alle eleverne skal i denne uge opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang læring samt alsidig viden om uddannelsesog erhvervsmuligheder. Eleverne skal opnå viden og færdigheder, der kan forberede dem på uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der både inddrager den enkeltes ønsker og forudsætninger og de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder. Erhvervsugen skal udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og styrke deres uddannelsesparathed. Eleverne skal opnå et generelt samfundskendskab og forståelse for arbejdsmarkedet. Endvidere skal eleverne opnå viden om ungdomsuddannelserne, og hvilke job og karrieremuligheder forskellige uddannelsesforløb kan føre til. Er du elev i 8. eller 9. klasse deltager du i en uddannelses- og erhvervsuge. Her laver du i samarbejde med dine vejledere et projekt om dit fremtidige valg af uddannelse eller erhverv. Vi besøger teknisk skole, landbrugsskolen og virksomheder i Thy. Herefter er du nok mere afklaret omkring dine fremtidsmuligheder. Går du på 10. eller 11. klassetrin tilbydes du en uges brobygning på en uddannelsesinstitution i Thy. Ofte er det på teknisk skole i Thisted, Social- og sundhedsskolen eller Morsø Landbrugsskole. Ugeforløbet er et samarbejde mellem efterskolen og lokale virksomheder. Derfor er det vigtigt at man opfører sig ordentligt, som skolens repræsentant i lokalsamfundet. Det er en uge vi venter os meget af, og håber du er med på nye udfordringer. Det skal gerne hjælpe dig med at vælge rigtigt. Teater I ugerne før jul opsættes et teaterstykke på skolen. Alle elever er involverede og ansvarshavende i det praktiske omkring opførelsen af skuespillet. Opførelsen af et teaterstykke er for mange elever en kæmpe udfordring, og mange overskrider egne grænser bare ved at stille sig på scenen. Centralt for teaterugen er, at eleverne lærer at bruge drama og teater som udtryksformer og kroppen og stemmen som udtryksmidler. I teater skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Teaterugen ses som en tværfaglig fremstilling der skal udvikle kreativitet og handlekompetence. Eleverne skal arbejde med at igangsætte og gennemføre teaterugen og udfolde idéer til løsning af scene, kulisser, kostumer, skuepil samt musik. Motionsdage og Skitur På Sjørringvold Efterskole tror vi på, at eleverne gennem fysisk aktivitet har mulighed for at opleve 9

10 glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for, at forstå betydningen af et forpligtende fællesskab. Vi deltager i løb, fodboldturneringer samt idrætsdage med andre skoler. I uge 5 deltager alle elever på en skitur til Sverige. Her lærer eleverne at stå på ski. Det er en uge med mange sejre for eleverne, og en god motivation for at lære dem sociale evner som at dele hytte med fire andre, holde orden og lave mad. Samtidig er det en tur der styrker fællesskabet på skolen og en tur mange elever ser meget frem til. Det er dog også en uge der for nogen elever kræver overvindelse og mange samtaler. Dagligdag På en efterskole er det afgørende at den enkelte elev lærer at begå sig i et fællesskab og tage et personligt ansvar for den fælles opgave. Dette sker ved en kontinuerlig opretholdelse af rutiner og derved indarbejdelse og forståelse hos den enkelte elev for daglige gøremål. Morgensamling med morgensport Her morgen samles eleverne kl til en fælles samling med sang og fortælling. Her vil der hver dag blive gennemgået emner og diskussioner indenfor de grundlæggende mål (folkelig oplysning og demokratisk dannelse). Inden undervisningen starter kl er det afgørende at eleverne får rørt sig lidt. Derfor har eleverne mulighed for at træne med løb, gåtur eller motion hver dag for at give en god start på dagen. Det er vigtigt, at opdrage eleverne til en sund og aktiv hverdag. Måltider Det er obligatorisk for alle elever at spise tre måltider om dagen. Alle skal møde til måltiderne og spise morgenmad, frokost og aftensmad. Det er vigtigt for deres indlæring og koncentration. Praktisk arbejde Det er obligatorisk for alle elever på Sjørringvold Efterskole at deltage i skolens praktiske arbejde. Det er vigtigt for eleven at uddanne sig og opleve succes gennem det praktiske arbejde. Her vil eleven opleve at der må ydes for at opnå fælles mål. Eleverne vil gennem deres skoleår lære at være i køkkenet og i rengøringen. Den fælles opgave og ansvaret for eget værelse videreføres også gennem den ugentlige rengøring af værelser samt fællesarealer. Yderligere kræves det af alle eleverne, at de om morgenen har et ryddeligt værelse, hvor der er luftet ud og ryddet op. Denne opdragelse af eleverne mod en større ansvarlighed overfor den fælles opgave præger efterskolens pædagogiske arbejde. 10

11 Læsepause og lektiecafé Hver aften efter aftensmaden er der afsat en time i programmet til lektier. Her skal man opholde sig på sit værelse og være stille. Der er mulighed for at komme i lektiecafé, hvor man kan få hjælp til lektier eller lave ekstraopgaver. I løbet af læsepausen kommer en lærer rundt på alle værelserne så der også er mulighed for støtte på værelset. Fritid Efter undervisningen har eleverne fri og mulighed for at slappe af eller lave aktiviteter sammen. Her kan eleverne benytte sig af skolens værksteder, udearealer eller hygge sig i skolens dagligstue eller på værelserne. Yderligere må eleverne tage til Thisted om eftermiddagen. Der er altid en vagtlærer om eftermiddagen. Om aftenen vil der altid blive igangsat aktiviteter for eleverne. Weekender Almindelige weekender skal være hyggelige og hjemlige. Nogen weekender vil der være særlige arrangementer som overlevelsesture eller julemarkeder. Ellers er aktiviteterne noget der aftales mellem vagtlærer og elever. Her fordeles også hvem der skal lave mad i løbet af weekenden. Flere af årets weekender er bliveweekender. Her skal alle elever blive på skolen indtil lørdagens arrangement slutter. Blive-weekender er i forbindelse med forældredag, åbent hus og skitur. Undervisning Sjørringvold Efterskole tilbyder muligheden for at tage folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse (dansk, matematik, engelsk, tysk, samfundsfag, fysik/kemi, geografi og biologi) eller 10. klasse (dansk, matematik og engelsk). Der undervises ud fra ministeriets vejledning i normeret timetal og folkeskolens læringsmål. Dog er der i den daglige praksis taget større højde for individuelle mål, da mange af skolens elever gennem deres ordblindhed ikke kan betegnes som alderssvarende i alle målsætninger. Lektionerne er på 45 min. varighed og skolen har valgt at udbyde ekstra timetal i dansk og engelsk. Fra skoleårets start tilbydes afgangsprøve til alle elever, men der er mulighed for at arbejde mod prøve i enkeltfag. Fagene dansk, matematik, engelsk, samfundsfag, historie, fællessamlinger samt morgensport er obligatoriske for alle elever. Det gælder også for 10. Klasse elever der allerede har gennemført en FSA. Vi adskiller årgangene på enten 8-9. Klasse og 10. Klasse i undervisningen når det gælder samfundsfag, biologi samt geografi. Herved opnås en mulighed for at afholde undervisningsforløb for 10. Klasse, der i højere grad forbereder dem til videregående uddannelser eller samfundsmæssige forpligtelser. Derudover er der mange elever, der ikke tidligere har modtaget undervisning i fagene selvom de er på 10. årgang. Sjørringvold Efterskole har i faget dansk én til tre lærere på undervisningstimerne. I de resterende fag er det små hold med én lærer, ofte med deltagelse af en støttelærer for specifikke elever. I alle fag arbejder vi ud fra at være en ordblindeefterskole og tager derfor udgangspunkt i den enkelte elev. Vi arbejder med digitale hjælpemidler i alle fag, med mulighed for stavehjælp og oplæsningsfunktioner på alt fagmateriale. Det er med udgangspunkt i den enkeltes formåen og standpunkt at undervisningen i 11

12 dansk, matematik og engelsk niveaudeles. Vi underviser elever der har målsætninger ud over det faglige. Derfor er en tæt lærerkontakt altafgørende for en positiv social udvikling for alle elever. De humanistiske fag er dansk, kristendomskundskab, historie, engelsk og samfundskundskab. Det er inspirerende, men også krævende at opleve nødvendigheden og finde og bruge andre udtryksformer end den boglige i dannelsesundervisningen. Eleverne har selv en klar forventning om, at danskundervisning er lig med læsning og skrivning, det har de et stort behov for, og det forventer de at få opfyldt, hvorimod det læste sjældent gør det store indtryk. Derfor må der primært bruges andre veje, når vi skal skærpe elevernes evner til at bearbejde almene, politiske og kunstneriske indtryk. Vore elever har et stort udbytte af fortælling og samtale, film er også et oplagt medie, men samtidig et medie, børn er mere end fortrolige med, de har ofte svært ved at forholde sig til den følelsesmæssige side af handlingen, måske fordi de er vant til at plukke og zappe og dermed sjældent får hele handlingen med. Danskundervisningen bør derfor indeholde megen almen oplysning og forskellige kunstneriske udtryk, formidlet i en dialog med de unge. Humanistiske Fag Dansk Formålet med faget dansk er at give de ordblinde redskaber og værktøjer til at klare en dagligdag, der er stadig mere kompleks og vanskelig. Eleverne skal opleve en faglig og menneskelig udvikling, så de kan begå sig i det samfund, de skal ud i som voksne. Metoderne er intens læsetræning, brug af computere med talesyntese og andre relevante hjælpemidler, men også oplevelser med litteraturen i såvel almendannende øjemed, som på det personlige, følelsesmæssige plan. I faget dansk undervises eleverne i klasser. Herved opnås et tilhørsforhold på en klasse, alle med to lærere tilknyttet for ekstra støtte socialt og i undervisningen. Klasselærerne er kontaktperson for eleven og er med til at støtte eleven ved kontakt mellem skole og hjem. Med udgangspunkt i et elevtal på 62 elever har Sjørringvold Efterskole 5 forskellige danskhold (klasse 1 4). Klasserne fordeles efter 14 dages introduktionsforløb, hvor den enkelte elev testes fagligt samt taler med en af skolens to vejledere om de videre planer. Som udgangspunkt har alle elever mulighed for at tage eksamen i dansk. Der er dog forskellige muligheder for eleverne i det danskfaglige, hvor den enkelte elev gennem forskellige didaktiske forløb kan motiveres fagligt. 10. klasse 10. klasse er en klasse for 10. årgan videre uddannelsesvej og derfor udvikling af faglige, sociale og personlige ipad, hvor især hjælpeprogrammet intowords hjælper med at kompensere for elevernes faglige vanskeligheder igennem oplæsningsfunktion, stavehjælp/ordforslag, tale til tekst og OCR 12

13 scanning. De øvrige programmer vi benytter i undervisningen er: Pages, BookCreator, Keynote, Iannotate Pdf. I undervisningen rettes optikken mod elevernes afklaring i forhold til valg af uddannelse og erhverv, med målet i uddannelses- og erhvervsparathed. I løbet af de f. Der udarbejdes Obligatorisk selvstændig opgave OSO og Uddannelsesplan. Undervisningen er baseret på undervisnings - - danskfaglige bevidsthed og videreudvikle deres viden om genrekendskab og analyserende arbejde i faget. Undervisningen har i sigte at gennem diskussioner i klasserummet, selvstændigt arbejde samt gruppearbejde fremme elevernes personlig stillingtagen og hol, ved at arbejde med bredere sammenhænge og mere komplicerede strukturer i analysen og i fordybelsen. Læsning: Kompetencemålet er at: - eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i kontekst. - : - - og erhvervsrelevant information. -, hvilke informationer der skal undersøges nærmere. - regulering af læsehastighed Fremstilling: Kompetencemålet er at: - eleven, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til genre og situation. - med andre. - :, selvstændigt eller sammen 13

14 - Forberedelse uddannelses- og erhvervsafklaring. - erhvervsafklaring og/eller er rettet mod en bestemt modtager. - - og læserorienteret respons og evalueringsformer., der har relevans for uddannelses- og Fortolkning: Kompetencemålet er at: - eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. - : -. - Unders. - - Vurdering. -.. Kommunikation: Kompetencemålet er at: - eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. - : -. - ikation og kropssprog bevidst i forhold til situationen personligt, socialt og samfundsmæssigt. sammenhænge., der bruges i offentlige. 9. klasse Formålet med faget dansk er at give de ordblinde redskaber og værktøjer til at klare en dagligdag, der stadig er mere kompleks og vanskelig. Eleverne skal opleve en faglig og menneskelig udvikling, så de kan begå sig i det samfund, de skal ud i som voksne. Målet i danskundervisningen er at vedligeholde og videreudvikle allerede indlærte kompetencer, som styrker den enkelte elev til hverdagsliv og videreuddannelse. Målet er at flest mulig bliver i stand til at tage en FP 9 14

15 Metoderne er intens læsetræning og skriftlige øvelser med erhvervelse af kompetencer inden for kompenserende IT-hjælpemidler (ipad). Desuden opøves mundtligheden inden for danskfaget. Kompetenceområder inden for faget dansk på 9.klassetrin Undervisningen skal lede frem mod at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at arbejde med følgende kompetenceområder: Læsning - : Finde tekst. Forberedelse fokuserer p, hvordan teksten skal læses. Afkodning. Tekstforst. Sammenhæng mellem tekst og kontekst og kritisk vurdering af en tekst.. Fremstilling - og videnso : Planlægning, selvstændigt eller sammen med andre. Forberedelse. Respons, sproglig stil og genretræk. Korrektur. Præsentation og evaluering fokus. Fortolkning Oplevelse og indlevelse fortolknings- orienterede læsestrategier. Undersøgelse - :, fortællestrukturer, kompositioner og, sprog, symbolik, forfatter, værk, ved hjælp af. Fortolkning fortolkningsarbejdet. Vurdering, forskellige fortolkninger og kvalitet. Perspektivering, litterær og kulturel tradition, litteraturhistorisk læsning, Dansk litteraturs kanon og fremtidsperspektiver. Kommunikation 15

16 - : Dialog. Krop og drama me tilpasset situationen og at kunne aflæse andres kropssprog. It og kommunikation. Sprog og kultur, kultur og normer. Sproglig bevidsthed, og hvordan det kan varieres og have forskellige funktioner. Eleverne i 9. klasse har det mål, at de alle gerne vil til en FSA-prøve, hvilket undervisningen derfor er tilrettelagt efter. Genrekendskab, pensumslæsning, opgaveskrivning, analyse og grammatik trænes, og eleverne skal arbejde med at tilegne sig nye arbejdsredskaber og metoder til at dette kan opnås. 8. Klasse. 8. Klasse er en klasse med omkring 18 elever og 3 lærere, da eleverne har forskellige læse- og skrive vanskeligheder. Vi vægter derfor at klassen har en tryg, rolig og hyggelig atmosfære, som giver mulighed for meget hjælp til den enkelte elev. Vi vil styrke og udvikle de danskfaglige kompetencer hos den enkelte elev, ud fra det niveau eleven befinder sig. Vi vil udvikle læsefærdigheder og læsevaner, øge ordforråd og lære at anvende forskellige læseteknikker. Eleverne vil i løbet af skoleåret blive præsenteret for forskellige genrer. Roman, noveller, eventyr, lyrik, reklamer, avisartikler, kronikker og essays. Gennem diskussioner og samtaler på klassen øves analyse og perspektivering, således at eleverne kan fortolke og få en kritisk tilgang til teksterne. Film og filmanalyse. Desuden vil eleverne stifte bekendtskab med faglitteratur i forbindelse med besøg på lokale virksomheder. Eleverne skal i løbet af skoleåret aflevere skriftlige opgaver, med henblik på at skrive selvstændigt, varieret, med fantasi og så korrekt som muligt. Eleverne skal hver tredje uge lede skolens kulturtime, og får derigennem mulighed for at lære mødeteknik, skrive dagsorden og på skift være ordstyrer. I forbindelse med skolens skitur til Sverige, undervises eleverne i kendskab til svensk sprog og kultur. Vi vægter at eleven forholder sig til det omgivende samfund gennem diskussioner om samfundsrelevante emner på klassen. 16

17 Brug af ipad med skriveprogrammet intowords er et vigtigt værktøj, hvis anvendelse har høj prioritet. Slutmål: Forbedre læse- og skrive kompetencerne med brug af ipad og dens muligheder. Være i stand til at analysere og perspektivere forskellige teksttyper. Forholde sig til sig selv og det omgivende samfund. Være i stand til en længere mundtlig fremlæggelse. Deltage i en diskussion, dvs lytte til andre og argumentere for egne holdninger. Være i stand til at strukturere og fremstille en mindre skriftlig opgave, inden for en given tidsramme, samt at fremlægge opgaven. Kunne arbejde selvstændigt og i et team. Lede et møde. Blive bevidst om stærke og svage sider. Få mere selvtillid og tro på egne evner. Historie Historie i fortid og nutid Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge og forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge. Sjørringvold Efterskole er fritaget for afgangsprøve i historie, men eleverne har stadig undervisning indenfor historiske begivenheder og epoker indenfor Danmarks og verdens historie. Samfundsfag klasse På Sjørringvold Efterskole arbejdes der mod en afgangsprøve i 9. klasse. 8. og 9. klassetrin har samfundsfag med nedenstående kompetencemål. I samfundsfag arbejder eleverne med samfundsmæssige problemstillinger inden for politik, økonomi og sociale og kulturelle forhold. 17

18 Eleverne lærer at anvende samfundsfaglige metoder og begreber i undersøgelse og diskussion af problemstillingerne. Kompetencemålene er inddelt i fire kompetenceområder: 1. Politik (Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger) 2. Økonomi (Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien) 3. Sociale og kulturelle forhold (Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger) 4. Metoder i faget (Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder) Det er målet, at eleverne kan anskue problemstillinger ud fra politiske, økonomiske og sociologiske perspektiver, samt at de beskrevne metoder anvendes på tværs af fagets områder. De fire områder skal således ikke behandles som afgrænsede områder. For mange emner og forløb er det oplagt at arbejde med perspektiver og redskaber fra de fire områder i en konkret problemstilling. Et eksempel er rollen som forbruger, hvor man kan diskutere, hvilken betydning den enkeltes forbrug har for samfundsøkonomien, hvordan man kan påvirke som politisk forbruger, og hvilken rolle forskellige medier kan spille i den forbindelse. Det kan også diskuteres, hvordan man politisk kan påvirke forbrug, og hvordan forbrug hænger sammen med sociologiske faktorer som livsstil, segmenter og socialgruppe. Således kan flere forskellige kompetencemål og videns-og færdighedsmål tænkes ind i konkrete forløb, og de fire kompetenceområder kan derfor betragtes som analytisk adskilte, men i praksis er de som oftest vævet sammen i de konkrete emner, forløb og problemstillinger, hvor de vil overlappe og berige hinanden. Alle områder er delt op i to faser. Disse er ikke knyttet til hvert sit klassetrin, men viser en progression inden for det enkelte område. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at behandle fase et og to i samme 10. klasse - demokrati I samfundsfag arbejder eleverne med samfundsmæssige problemstillinger inden for politik, økonomi og sociale og kulturelle forhold. Eleverne lærer at anvende samfundsfaglige metoder og begreber i undersøgelse og diskussion af problemstillingerne. For færdigheds- og vidensmålene i 10. klasse gælder det, at der er taget hensyn til både muligheden for at konsolidere den viden, der er arbejdet med i 8. og 9. klasse, og muligheden for at gå i dybden med bestemte områder. Den samfundsfaglige viden styrkes ved morgensamlinger, fællesmøder samt at se nyheder hver aften. Engelsk I faget engelsk niveaudeles alle elever og arbejder i hold på tværs af årgang. Der arbejdes ud fra den enkeltes forudsætninger og folkeskolens læringsmål for engelskfaget. Vi anvender digitale platforme til undervisningen og arbejder mod en afgangsprøve for 9. og 10. årgang. 18

19 8. 9.klasse Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel, men med øget fokus på formål, præcision og nuancering. Det skriftlige arbejde skal nu have større fokus som et selvstændigt kommunikativt redskab. Undervisningen skal foregå på engelsk og skal forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Eleverne skal efterhånden kunne arbejde mere selvstændigt og med større grad af medbestemmelse. Faget engelsk er delt op i tre alderstrin og tre kompetenceområder, der går igen på alle alderstrin. 1. Mundtlig kommunikation (Eleven kan deltage i længere spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk) 2. Skriftlig kommunikation (Eleven kan forstå og skrive længere sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk) 3. Kultur og samfund (Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold) De tre områder understøtter hinanden og indgår samlet i en helhedsorienteret undervisning. Som følge af det funktionelle sprogsyn er de sproglige kompetenceområder mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation. Mundtlig kommunikation dækker områderne lytning, samtale og præsentation (at tale i monolog) og sproglige fokusfelter, der er vigtige for mundtlig kommunikation. Skriftlig kommunikation dækker områderne læsning og skrivning og andre sproglige fokusfelter, som er vigtige for skriftlig kommunikation. Det tredje kompetenceområde er kultur og samfund, hvor det dynamiske kultursyn har medført en opdeling i områderne interkulturel kontakt, engelsk som adgang til verden samt tekst og medier. Kompetenceområderne hænger tæt sammen, og undervisningens indhold skal være helhedsorienteret med en meningsfuld integrering af områderne. Viden og færdigheder skal holdes ved lige for ikke blive mistet, så et fokuspunkt fra den tidlige undervisning følger med til de efterfølgende faser. 10. klasse Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel, men med øget fokus på formål, præcision og nuancering. Det skriftlige arbejde skal nu have større fokus som et selvstændigt kommunikativt redskab. Undervisningen vil foregå på engelsk og skal forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Eleverne skal efterhånden kunne arbejde mere selvstændigt og med større grad af medbestemmelse. Mundtlig kommunikation: Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk Skriftlig kommunikation: Eleven kan forstå og skrive længere sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk Kultur og samfund: Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold 19

20 Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige regionale og sociale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige deltage i samtaler mellem flere indfødte sprogbrugere deltage uforberedt i samtaler om kendte emner gengive informationer og oplevelser redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form. Afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype anvende grundlæggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for almindeligt forekommende teksttyper anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, overbegreber og synonymer 20

21 vælge lyttestrategier i forhold til en given situation abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation anvende forskellige læsestrategier udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt anvende viden om skriveprocessens faser skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande vurdere forskellige kilders troværdighed, herunder informationer fra elektroniske medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen Holdopdelingen i Engelsk Hold A: 10. klasse afgangsprøvehold. Hold B: 9. klasse afgangsprøvehold Hold C: klasse med afgangsprøve Hold D: klasse prøveforberedende Tysk: Tysk fra årgang arbejder mod en afgangsprøve. I dette forløb lægges der vægt på, at eleverne gennem mundtlig og skriftlig kommunikation videreudvikler deres færdigheder i at kommunikere samt deres sproglige bevidsthed. I mundtlig kommunikation skal eleverne lære at forstå og bruge både hovedindhold og detaljer, og efterhånden skal de lære at redegøre for egne holdninger i et sammenhængende sprog. Eleverne skal lære at skelne mellem forskellige læste teksttyper og selv kommunikere klart og forståeligt på skrift afstemt efter modtager og valg af medie. Eleverne skal opnå en udvidet kulturforståelse og skal kunne anvende tysk i mødet med tysktalende. 21

22 Naturvidenskabelige Fag Matematik som dannelsesfag for ordblinde 8. klasse: I dette trinforløb bygger undervisningen i stadigt stigende grad på den viden og kunnen, som eleverne har opnået i skolesammenhæng, men elevernes matematikrelevante erfaringer fra hverdagen skal stadig have mulighed for at spille en rolle i undervisningen. Faget består af fire kompetence- og stofområder: 1. Matematiske kompetencer (Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik) 2. Tal og algebra (Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser) 3. Geometri og måling (Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål) 4. Statistik og sandsynlighed (Eleven kan vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighed) klasse I matematik undervises der med henblik på at føre eleverne op til FP9 og FP10. Undervisningen bygger i dette trinforløb videre på de færdigheder, den viden og de kompetencer, eleverne har opnået gennem beskæftigelsen med matematik både inden for og uden for skolen. Set i forhold til de tidligere trinforløb sigtes der i 4. trinforløb i særlig grad på de udfordringer, som opstår, når eleverne anvender matematikken kritisk i tilknytning til deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Udvalgte færdigheds- og vidensmål fra 3. trinforløb for klasse kan i fornødent omfang indgå i undervisningen i 4. trinforløb. 1. Matematiske kompetencer (Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik) 2. Tal og algebra (Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser) 3. Geometri og måling (Eleven kan undersøge anvendelser af geometriske sammenhænge og måling i omverdenen) 4. Statistik og sandsynlighed (Eleven kan vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighed) Vi skal undervise jvf. Klare Mål og har udarbejdet følgende liste over emner, der skal gennemgås i matematikundervisningen. Emnerne dækker både FP9 og FP10 pensum. de fire regnearter 22

23 regnehierarkiet tal og algebra kvadratrod, kubikrod og potensudtryk geometri omregning af flade-, længde- og rummål trigonometri procentregning brøker Statistik og sandsynlighed ligninger og uligheder 2. gradsligninger (matematik i praktisk anvendelse) I løbet af året vil eleverne løbende blive sat til at løse matematiske miniprojekter, hvor flere af ovenstående matematikemner hver gang kommer i praktisk spil. Projekterne er samtidig en god lejlighed til, at få den praktiske anvendelse af matematikken ind over undervisningen. Eleverne får løbende digitale prøvesæt, som indeholder en stor del eller alle af de ovenstående emner. Eleverne vil opleve, at de skal løse opgaver, som de endnu ikke har fået gennemgået i undervisningen. En del skal bruge hjælp til disse prøvesæt og nogle kan løse stort set det hele på egen hånd. Denne fremgangsmåde anvendes, for at arbejde med elevernes nysgerrighed og få dem til at undersøge emnerne selv. På Sjørringvold Efterskole har vi valgt, at alt vores undervisning foregår på Ipad. Det er en stor fordel for vores læsesvage elever, der af deres Ipad kan få hjælp til at læse opgaver op. Derfor har vi på alle matematikhold valgt, at anvende det webbaserede Matematikfessor fra Clio Online. Matematikfessor dækker stort set alle vores emner i matematik og giver den enkelte lærer mulighed for selv, at oprette opgaver i programmet, hvis et emne ikke er tilstrækkelig dækket. Didaktisk set er Matematikfessor en stor hjælp til eleverne. Alle opgaver bliver rettet med det samme og støder den enkelte elev på et problem, har han/hun muligheden for selv, at udforske emnet både via læsestof eller små instruktionsvideoer. Vi oplever gang på gang at vores elever selv finder løsningen via en instruktionsvideo, inden vi når frem for at hjælpe. Som lærer giver Matematikfessor et godt overblik over, hvor eleverne har deres styrker, og hvor der er muligheder for udvikling. Der vil løbende blive samlet op på den enkelte elevs fremskridt og sat ekstra ind på de emner der trænger til ekstra opmærksomhed. Det giver rigtig gode muligheder for differentiering af undervisningen i den enkelte klasse,og en straks-opdatering på om den ekstra indsats omkring et bestemt emne, giver eleven en øget matematisk forståelse. Formålet med matematikholdene der ikke skal til afgangsprøve er at ruste eleverne til et liv på arbejdsmarkedet, at de skal kunne klare hverdagens matematiske udfordringer. Matematikundervisningen på Sjørringvold Efterskole er prioriteret i små hold med niveaudeling. Undervisningen indeholder og tager udspring i elevens nuværende ståsted og arbejder op her fra. 23

24 Samtidig lægger vi stor vægt på hold, hvor de stærke hjælper de mindre stærke, derved prøver vi at dyrke glæden ved at hjælpe og få hjælp. Formålet med matematikundervisningen er at kunne drage fordel og glæde af basale, nyttige kundskaber, så eleverne kan håndtere en hverdag fyldt med almindelige regnestykker. De skal kunne vurdere sandsynlige resultater af beregninger og ligeledes være i stand til at udfylde skemaer og formularer. Arbejde med tal og algebra Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende tal i forskellige sammenhænge arbejde med forskellige skrivemåder for tal udvikle og benytte regneregler bestemme størrelser ved måling og beregning læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning. Arbejde med geometri Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer. Matematik i anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed arbejde med grafiske fremstillinger anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger forholde sig til sandsynligheder erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller. Kommunikation og problemløsning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art* 24

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

SJØRRINGVOLD EFTERSKOLE. Indholdsplan 2014-15

SJØRRINGVOLD EFTERSKOLE. Indholdsplan 2014-15 SJØRRINGVOLD EFTERSKOLE Indholdsplan 2014-15 1 Indhold Værdigrundlag og formål... 4 Hovedsigte for virksomhed... 5 Specialundervisning... 5 Elever... 5 Kontaktlærere... 6 Vejledning... 6 Støttetimer...

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget ENGELSK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget ENGELSK Indholdsfortegnelse: Engelsk 1. Generelt for faget engelsk..... 3 2. Formål for faget engelsk... 4 3. Slutmål.. Kommunikative

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 9 klasse De humanistiske fag:dansk, Engelsk, Tysk, Historie, Kristendom, Samfundsfag Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Dansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse

Dansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Dansk Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Undervisere: Christian Bruun, Ole Richter, Lone Tietze, Carsten Birkedal og Lisbeth Kristensen Slutmål for faget dansk efter 9. klassetrin

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

INDHOLDSPLAN 2013-2014

INDHOLDSPLAN 2013-2014 INDHOLDSPLAN 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. IDEGRUNDLAG... 3 1.1 Vedtægter... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Værdigrundlag... 3 2. ÅRSPLAN... 4 2.1 Kursus start/slut 2013/2014... 4 2.2 Årskalender 2013/2014...

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere