Falster Efterskole. Indholdsplan. Skoleåret Indholdsplan for Falster Efterskole. Ankomst dato : Afgangsdato :

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Falster Efterskole. Indholdsplan. Skoleåret 2015 2016. Indholdsplan for Falster Efterskole. Ankomst dato : 14.08.2015 Afgangsdato : 24.06."

Transkript

1 Falster Efterskole Indholdsplan Skoleåret Ankomst dato : Afgangsdato : Falster Efterskole Nykøbingvej 266, 4800 Nykøbing Falster 1

2 1. Skolens formål og værdigrundlag s Skolens formål s Skolens værdigrundlag s Skolens samvirke s Skolens elevgrundlag s Elevoptagelse s Efterskolelivet s Kontaktgrupper s Kontaktlærerordningen s Bo forhold s Praktisk arbejde s Lektie-/ Stilletime s Fællesmøde s Weekendaktiviteter s Dagsrytme - hverdag s Uddannelsesorientering. Mål og midler. s Uddannelsesplaner og vejledning s Brobygning s Selvvalgt obligatorisk opgave s Anderledes dage/uger s Intro ugen s Projektuger s Projektuge s Prøveperioder / terminsprøver s Studieture s Afslutningsdage s Sundhedsprofilen s Kost s Rygning og alkohol s Skolens fag og timefordeling s Skolens fag s Timefordeling s Ugentlig Skema s Undervisningsplan og Indholdsbeskrivelse af fagene s Undervisningsplan for faget Matematik s Undervisningsplan for faget Geografi s Undervisningsplan for faget Biologi s Undervisningsplan for faget Engelsk s Undervisningsplan for faget Tysk s Undervisningsplan for faget Kunst&Design s Undervisningsplan for faget Fysik/Kemi s Undervisningsplan for faget Religion s Undervisningsplan for faget Sløjd s Undervisningsplan for faget Dansk s Undervisningsplan for faget Historie s Undervisningsplan for faget Idræt s Undervisningsplan for faget Dansk som andetsprog s Undervisningsplan for faget Samfundsfag s Skolens formål og værdigrundlag

3 VÆRDIER Indholdsplan for Falster Efterskole 1.1. Skolens formål Falster Efterskoles formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Efterskolen skal styrke elevernes fortsatte dannelse og uddannelse, så de kan indgå i det demokratiske samfund på kvalificeret vis. Efterskolens dagligdag bygger på dialog, demokrati, ansvar, folkelig oplysning, livsoplysning og fællesskab, og såvel undervisningen som samvær skal tilrettelægges ud fra disse kriterier. Efterskolen skal være stedet for skabelse og personlig vækst Skolens værdigrundlag Falster Efterskole har til formål at være en moderne fri efterskole. Det grundlæggende for skolen vil være det personlige møde mellem elever, lærere og det øvrige personale. Efterskoleformen giver mulighed for dybde og indsigt i menneskelivet døgnet rundt, og denne unikke skoleform er udgangspunkt for skolen og dens værdier. Mødet mellem elever og ansatte giver mod på livet, venner for livet og en forståelse af andre mennesker på tværs af menneskelige og kulturelle forskelle. På Falster Efterskole lægger vi stor vægt på: dialog, demokrati, ansvar, folkelig oplysning, livsoplysning og fællesskab. Begreberne får liv i vores værdigrundlag: Vi tror på, at en faglig udvikling vil ske gennem fordybelse i bøgernes verden, arbejde koncentreret og projektorienteret. Vi tror på, at man med åbenhed, tolerance og dermed forståelse for det andet individ via udøvelse af dialog kan være med til at skabe fællesskabet.. Vi tror på, at man gennem faglighed og fællesskab kan holde dårlige vaner borte. Ved at holde dårlige vaner borte kan vi udvinde menneskets sande identitet frem og skabe en god samfundsborger.. Vi tror på, at det personlige møde mellem elever og ansatte giver mod på livet, venner for livet og en forståelse af andre mennesker på tværs af menneskelige og kulturelle forskelle.. Falster Efterskole skal være et sted, hvor eleven kan fordybe sig, sit hoved og hjerte til at kaste lys over det store spørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Skolens samvirke

4 Falster Efterskole er en efterskole for eleverne der går på 8., 9. og 10. klassetrin. Skolen ligger på Nykøbingvej 266, 4800 Nykøbing Falster. Undervisningslokalerne, elevværelserne og opholdsstuerne, køkkener, spisesalen og faglokalerne ligger i samme bygning. Skolen har en forstander. Forstanderen er den daglige og pædagogiske leder for hele institutionen og lærerteamet og underviser i efterskolen. 2. Skolens elevgrundlag Falster Efterskole har pt. plads til 63 elever. Der optages elever til og 10. klasse. Falster Efterskole er en røgfri skole Elevoptagelse Eleverne kan optages på Falster Efterskole, når de har været til et personligt møde med en lærer eller en fra ledelsen på skolen. På mødet fortælles, hvilken skole vi er, og hvilke tilbud vi giver for at eleven kan vælge skolen til. Den personlige samtale indeholder tre elementer: En rundvisning, information om skolen og en individuel samtale. Rundvisningen foretages af undervisningspersonalet. Under mødet gives der oplysninger om skolens historie, struktur, regler, rammer og aktuelle skoletilbud såsom fællesfag, boglige fag, valgfag, samt fritid og samvær/fællesskab. Formålet med denne optagelsesprocedure er, så vidt muligt at sikre, at eleven og dennes forældre har gjort sig klart, hvad et ophold på Falster Efterskole indebærer. For skolen er det vigtigt at opleve at eleven selv ønsker et efterskoleophold og har gjort sig overvejelser om, hvorfor det netop skal være Falster Efterskole. 3. Efterskolelivet 3.1. Kontaktgrupper På Falster Efterskole er elevgruppen delt op i kontaktgrupper. Hver kontaktgruppe er tilknyttet en kontaktlærer. Kontaktgrupperne har ugentlige møder. 4

5 3.2. Kontaktlærerordningen Kontaktlærerens primære opgave er at være elevens vejleder i forhold til dennes færden på skolen og blandt kammerater og lærere. Endvidere medvirker kontaktlæreren til løsning af konflikter der opstår mellem eleverne. Det er kontaktlærerens opgave at være opmærksom på den enkelte elevs trivsel samt at vejlede om uheldig adfærd. Kontaktlæreren har løbende samtaler med eleverne mindst 1 gang om måneden. Den personlige nærkontakt kan være medvirkende til at problemer ikke løber løbsk. Kontaktlæreren har den daglige kontakt til hjemmene. Det gælder især i forhold til det sociale og trivselsmæssige. Ved faglige problemer henvises til relevante faglærere. Ved gentagne uregelmæssigheder kontakter ledelsen forældrene. Kontaktlæreren holder løbende tilsyn med elevværelserne. Elevernes rengøring bliver tjekket en gang om ugen hvor der holdes fælles værelsesrengøringstime. Kontaktlæreren fører de formaliserede skole-hjem-samtaler. Hvis der er interesse fra forældres side, kan de også kontakte de andre faglærere på skolen Bo forhold Alle efterskoleeleverne bor på skolen, med fælles bad. Hovedbygningen; består af: køkken, dagligstue, spisesal, gymnastiksal, kontorer, faglokaler (fysik/kemi, billedkunst, musik, motionsrum, træ- metalværksted), elevværelser med i alt 63 sengepladser på første etage, samt 2 små tekøkkener. På Falster Efterskole findes forskellige steder til fritidsaktiviteter bl.a. fodboldbane, beach volley bane og bålplads. Omkring skolen ligger 4 lærer-boliger samt et stort cykelskur. Forstanderboligen er integreret i skolens hovedbygning Praktisk arbejde Alle efterskoleeleverne tager del i det daglige praktiske arbejde omkring rengøring. Eleverne holder deres egne værelser og fællesarealer rene. De modtager 2 timers rengøringsundervisning i starten af skoleåret, typisk i intro-ugen. Formålet er at give eleverne færdigheder inden for området og at lære dem betydningen af god hygiejne. 5

6 En gang om ugen laver eleverne hovedrengøring sammen lærerne. Formålet med dette er at give eleverne en mulighed for at forbedre dem i. f. t. deres daglige rengøring og ordens vaner. I skiftende perioder hjælper eleverne køkkenpersonalet i serveringsarbejdet og oprydning Lektie/Stilletime Formålet med stilletimen på Falster Efterskole er at give alle elever den fornødne arbejdsro og hjælp til at studere. Eleverne kan læse lektier i forskellige lokaler hvor de kan få individuel lektiehjælp af vagtlæreren og mentorerne. I stilletimen skal der være ro på alle afdelinger samt på fællesarealerne. Lektie/Stilletimen varer fra kl til søndag til torsdag Fællesmøde En gang om ugen afholdes der fællesmøde, hvor alle elever, lærere og forstanderen er til stede. Fællesmødet er det forum, hvor der kan gives informationer og hvor eksisterende forhold eller nye tiltag kan drøftes af elever og lærere. Eleven skal have medbestemmelse i nogle beslutninger. Formålet med fællesmødet er elevernes oplæring i demokratiske styreformer for dermed at opnå demokratisk dannelse for den enkelte. Elevernes samvær på skolen bygger på åndsfrihed og åbenhed, og igennem debat og diskussion kan eleverne opnå større tolerance og etisk forståelse overfor andre. Fællesmødet kan også bruges som fortælletime, hvor forstanderen og fortælle-lærere læser stof som har politisk aktualitet eller hentes fra kunsten, filosofien eller historien. Fællesmøder tager typisk 1 time Weekendaktiviteter Der vil blive tilrettelagt forskellige aktiviteter i weekenderne. Aktiviteterne bliver tilrettelagt af kontaktgrupperne med weekendlærerne, der giver eleverne lyst til at blive på skolen i weekenderne og deltage i fællesskabet. Det er vigtigt at eleverne føler at de har medbestemmelse i skolens dagligdag, da det er en del af deres demokratiske dannelse. 6

7 3.8. Dagsrytme Hverdag MORGENMAD/PROTOKOL MORGENTJANSER UNDERVISNING FROKOST UNDERVISNING EGENTID AFTENSMAD LEKTIECAFE AFTENSTJANSER EGENTID ELEVER PÅ VÆRELSER GO NAT 7

8 4. Uddannelses- og erhvervsorientering. Mål og midler. Vejledningen skal medvirke til at eleven opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan. Gennem vejledningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder Uddannelsesplaner og vejledning Vejledningssamtaler: Eleverne bliver tilknyttet skolens vejleder, som i løbet af året har samtaler med den enkelte elev. Samtalen tager udgangspunkt i eleven selv baggrund, skolekundskaber, interesser og fremtidsplaner. Eleven vejledes om valg af ungdomsuddannelse. Uddannelsesplaner FTU skema: Der arbejdes videre med de uddannelsesplaner, som eleverne har med fra tidligere skoleforløb. Inden den Fælles Koordinerede tilmelding, i starten af marts, gøres uddannelsesplanerne færdige og sendes til godkendelse hos forældrene. Herefter sendes den videre sammen med elevens FTU skema til den skole som eleven skal gå på til næste år Brobygning for 10. klasse Eleverne deltager i den af undervisningsministeriet fastlagte obligatoriske brobygning til ungdomsuddannelserne. Forløbet udgør 21 timer (1 uge) og afvikles inden 1. marts. Der skal brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsrettet og en gymnasial uddannelse. Der samarbejdes med UU-center og de relevante ungdomsuddannelser. 8

9 4.3. Obligatorisk selvvalgt opgave Eleverne udarbejder en obligatorisk selvvalgt opgave som en del af undervisningen. Eleverne skal i opgaven arbejde selvstændigt med et emne, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan og de aktiviteter, der er indeholdt i denne plan. I samråd med de implicerede lærere, tager eleven beslutning om opgavens emne og indhold. Afviklingen af den obligatoriske selvvalgte opgave lægges op ad Fælles Mål og undervisningsministeriets bestemmelser. Tværfaglige og projektfaglige redskaber, herunder varierede arbejdsmetoder og udtryksformer tages i brug og er med til at skabe resultatet. Den enkelte elev modtager vejledning undervejs i opgaveforløbet. Denne vejledning er med til at sikre, at eleven tager udgangspunkt i egne faglige og personlige forudsætninger og i uddannelsesplanen. Opgaven afsluttes med en karakter og en udtalelse til hver elev. Udarbejdelsen af opgaven foregår i en emneuge. Inden denne uge tilrettelægges ½ dag med introduktion til forløbet. Efterfølgende er afsat ½ dag til præsentation og fremlæggelse af opgaverne. 5. Anderledes dage/uger Et antal uger og dage om året bryder vi det normale skema op og planlægger undervisningen på en anderledes måde. Disse forløb kaldes anderledes perioder. I de faglige anderledes perioder drejer det sig om at give tid og plads til fordybelse i et emne eller et eller flere fag. De faglige anderledes perioder er projekt- og OSO-ugen, samt fagdage fælles for skolen. Fælles for alle disse anderledes perioder er, at de, udover at byde på undervisning på en anderledes måde, er byggesten i den almene dannelsesproces, der foregår på et efterskoleophold. De er med til at opbygge og konsolidere det fællesskab, der opstår på efterskolen. De er med til at anskueliggøre for eleverne, at et stærkt fællesskab er livgivende for den enkelte. De er med til, at der bliver dannet venskaber for livet - kort sagt er de en del af den oplivning, der foregår på en efterskole. De anderledes forløb er obligatoriske for de deltagere, der er nævnt, og vil i det følgende blive beskrevet nærmere enkeltvis. 9

10 5.1. Intro-uge De første dage af skoleforløbet bruges til aktiviteter, hvor flg. er målet: Eleverne skal: - hurtigt lære hinanden og de voksne på skolen at kende - introduceres til nogle rutiner igennem moduler, bl.a. den daglige vedligeholdelse/rengøring af fællesarealer, køkkenopgaver og den generelle skolekultur for at kunne bevare et harmonisk fællesskab - blive trygge ved deres kontaktgruppe og kontaktlærer - lære skolens indre og ydre rammer samt faciliteter at kende Disse dage er præget af et højt aktivitetsniveau og alle lærere er involverede for at give så dynamisk en start på skoleåret som mulig. Lørdag og søndag vil være undervisningsprægede i formiddagstimerne og om eftermiddagen vil der være tilrettelagt forskellige aktiviteter der vil fremme elevernes kendskab til hinanden og lærerne. Det er formålet med disse fællesaktiviteter at øge elevernes forståelse for hinandens forskelligheder for derigennem at opnå en fællesskabsfornemmelse. Lærerne vil i den første skoleuge screene eleverne. De vil blive afprøvet i deres færdigheder i forskellige fag. Elevernes niveauer måles og evalueres med henblik på at kunne imødekomme den enkelte elevs undervisningsbehov. 10

11 Program i intro dage: LØRDAG SØNDAG 10:00-11:00 OPRYDNING / MORGENMAD 11:00-12:30 MODUL A/B MODUL A/B 12:30-13:00 Pause 13:00-14:30 MODUL C/D MODUL C/D 14:00-16:00 FRI 16:00-18:00 FÆLLES AKTIVITETER 18:00-19:00 AFTENSMAD 19:30-23:30 AFTENENS PROGRAM/HYGGE 00:00 I SENG MODUL A FC, NK RENGØRINGSTJANSER MODUL B SI, PB KØKKENTJANSER MODUL C TK BRAND SIKKERHED MODUL D YC LOKAL OMRÅDE 11

12 5.2 Projektuger En gang om året arbejdes der med en projektopgave. Eleverne vælger emner indenfor den overskrift, lærerne i samråd med eleverne fastsætter i det pågældende år Projektuge Formål: Formålet er at leve op til indholdet i Bekendtgørelse om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse og indholdet i Bekendtgørelse om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse. Mål: Målet er at alle vores elever på 8. klassetrin får afprøvet projektarbejdsformen, at alle vores elever på 9. klassetrin udarbejder en projektopgave som beskrevet i førnævnte bekendtgørelse, at vores elever på 10. klassetrin udarbejder en selvvalgt opgave, som tager udgangspunkt i deres uddannelsesplaner. Opgaverne skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryksformen vælges af eleven. Arbejdsformer: Arbejdet op til selve projektugen foregår dels på samlinger, dels i klasserne og dels i grupper. Arbejdet i selve projektugen er organiseret i grupper eller individuelt. Lærerne fungerer som coaches eller konsulenter i forhold til elevernes arbejde med deres projekter. Omfang: Uge 5: Forslag til overemne indhentes og besluttes Uge 6: Inspirationsoplæg i samlingstimer påbegyndes og foreløbige underemner afleveres til godkendelse. Uge 6: Projektarbejdsformen introduceres i klasserne Uge 8: Introduktionsoplæg. Opgaveformulering afleveres og godkendes. Uge 8/Uge 9: Fredag /Mandag-Torsdag: Oplæg udarbejdes. Uge 9: Fredag: Fremlæggelse Indhold: Projektugen er afslutningen på arbejdet med opgaverne. I denne uge skal eleverne indsamle informationer, bearbejde dem, færdiggøre produkter og forberede fremlæggelse af resultatet. Fredag fremlægges alle projekterne for lærere. Evaluering: Hvert projekt evalueres ved en karakter. Såfremt eleven ønsker en udtalelse udarbejdes denne af læreren. 12

13 Deltagere: Alle elever på 8., 9 og 10. klassetrin samt hele lærergruppen Prøveperioder / terminsprøver FSA/FS10 I prøveperioden for FSA og FS10, dvs. fra d. 30. maj og til 20.juni er skemaundervisningen suspenderet. Der etableres studiegrupper og anden prøveforberedende undervisning på de prøvefrie dage. Der gennemføres idrætsfaglige og diverse andre aktiviteter om eftermiddagen for eleverne. Terminsprøver Formål: Eleverne på 9. og 10. klassetrin gives erfaring med afviklingen af de prøver de senere skal deltage i. Eleverne bedømmes alle ud fra samme kriterier, som til prøverne. Eleverne på 8. klassetrin gives samme erfaringer. Mål: Det er vores mål, at eleverne opnår brugbare erfaringer med prøveformen, så de står bedre rustet til den endelige prøve senere på året, FSA eller FS10. Prøverne er en del af den faglige evaluering inden samtalerne. Indhold: Alle skolens elever prøves. Der prøves i følgende fag: Dansk retskrivning og læseprøven FSA Dansk skriftlig fremstilling FSA og FS10 Matematik færdighedsregning og problemregning, FSA og FS10 problemregning Biologi og geografi FSA Engelsk skriftlig FSA og FS10 Omfang: Der afholdes terminsprøver i uge 45. Deltagere: Alle skolens elever Evaluering: Prøverne er i sig selv evalueringer. Afviklingen af prøverne evalueres på medarbejdermøde Studietur

14 Formål: Turen er et led i processen livsoplysning. Igennem observation og afprøvelse af en anden kultur end den vante skal de kunne sætte begreber som kultur, værdier og normer i perspektiv. Indhold: Besøg af historiske og kulturelle seværdigheder, kontakt og besøg hos lokal befolkning samt opleve en skoledag i den fremmede kultur. Omfang: Uge 16 i 2016 Deltagere: Eleverne i 8., 9. og 10.klasse 5.5. Afslutningsdag 24. juni 2016 Det er for os meget vigtigt at eleverne får sagt pænt farvel og får sat en streg under årgangens fællesskab og dennes styrke. Indhold: De sidste eksaminer afsluttes, oprydning, bogaflevering, pakning af personlige ejendele forberedelse til afskedsfest m.v. Deltagere: Alle elever 6. Sundhedsprofilen 6.1. Kosten Kostforplejningen på Falster Efterskole sørger for sund mad til alle eleverne. Det vil sige at både hoved- og mellemmåltider skal være sunde og velsmagende. Der serveres frugt og grønt hver dag. Eleverne tilskyndes til at drikke vand i stedet for de gængse sukkerholdige drinks på flaske og til at vælge fastfood og grillmad fra. 14

15 På Falster Efterskole lægger vi vægt på gode råvarer. Vi tilstræber at lave maden fra bunden af og undgå halvfabrikata og færdigprodukter. Bæredygtighed og global ansvarlighed er overordnede principper for hele skolen Rygning og alkohol Falster Efterskole er en røgfri skole. Elever må ikke være i besiddelse af alkohol eller euforiserende stoffer. Det gælder også for transporttiden på vej til og fra skolen. 7. Skolens Fag og Timefordeling 7.1. Skolens Fag Falster Efterskoles undervisning står i mål med undervisningsministeriets Fælles Mål og der undervises i mål med undervisningsministeriets Fælles Mål. På Falster Efterskole tager man de boglige fag meget alvorligt. Indholdsplan sandsynliggøre, at undervisningen vil føre frem mod de trin- og slutmål, der er gældende for de obligatoriske fag og emner i folkeskolen, og dermed tilbyder ved årets afslutning folkeskolens afgangsprøver på FSA og FS10 niveau. Udover vil vi tilbyde dansk som andetsprog som valgfag til de tosprogede elever der har behov for det. Falster Efterskole tilbyder disse linje-, valgfag: kunst-design, kor, klaver, håndarbejde, sløjd, mediefag, fodbold, volley Timefordeling 8. klasse 9. klasse 10. klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Fysik/Kemi Biologi Religion

16 Historie Samfundsfag Geografi Idræt VALGFAG Tøj Design/Håndarbejde Sløjd Musik/Kor Fodbold/Volley Mediefag

17 7.3. Ugentlig Skema 8. KLASSE MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Morgenvagt ENG - SI TYSK - KR ENG - SI MAT - KR FY/KE - PB DANSK - FC DANSK - FC FY/KE - PB IDRÆT - KR TYSK - KR Middag VALGFAG MAT - KR REL - SI BIO - TK HIS - SI (KUNST&DESIGN, MAT - KR ENGELSK, M USIK, DANSK - FC DANSK - FC SAMF - SI TYRKISK DRAM A) GEO - TK DSA Aftenvagt LM 9. KLASSE MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Morgenvagt FY/KE - TK ENG - HC FY/KE - TK MAT - PB TYSK - KR MAT - PB TYSK - KR DANSK - FC ENG - HC MAT - PB REL - TK Middag VALGFAG DANSK - FC SAMF - TK DANSK - FC BIO - TK (KUNST&DESIGN, GEO -TK ENGELSK, M USIK, BOGLIG IDRÆT - KR DANSK - FC TYRKISK DRAM A) LINJE HIS - YC DSA Aftenvagt LM 10. KLASSE MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Morgenvagt HIS - YC FYSIK - TK MAT - PB KEMI - YC REL - TK SAMF - TK ENG - HC LEKTIECAFE DANSK - FC DANSK BOGLÆSNING Middag VALGFAG MAT - PB DANSK - FC ENG - HC IDRÆT - KR (KUNST&DESIGN, ENGELSK, M USIK, BOGLIG TYRKISK DRAM A) LINJE DSA Aftenvagt LM 17

18 7.4 Undervisningsplan og Indholdsbeskrivelse af fagene Undervisningsplan for faget Matematik på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i matematik ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder; Tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed og matematik i anvendelse. Stofområder: Funktioner(Ordnede par og funktioner, lineære grafer, ligefremproportionalitet, intervaller, sammensatte grafer, anden gradsfunktioner, parabler, omvendt proportionalitet, hyperbler) Rente og vækst (simpel rente, sammensat rente, rentes rente, vækst) Algebra Geometri (konstruktion, areal og rumfang) Statistik (intervalinddeling, frekvens og summeret frekvens, diagrammer) Sandsynlighedsregning (simpel sandsynlighedsregning) Materialer: I undervisningen anvendes bogen Matematrix, Skolemat.dk, Matematikbogen.dk samt andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Ved starten af skoleåret foretager vi begrundede vurderinger af elevens niveau. Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. 18

19 7.4.2 Undervisningsplan for faget Geografi på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i Geografi ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder; Regionale og globale mønstre F.eks. Befolkningens og storbyers fordeling, Industrilokalisering, Handel regionalt og globalt, Havstrømme, vindsystemer, Klima- og plantebælter, Fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv, Den regionale og globale energiforsyning, Global opvarmning og klimaændringer Naturgrundlaget og dets udnyttelse.. Jordens overflade og undergrund, Atmosfæren, Hydrosfæren. Kultur og levevilkår F.eks. Befolkningens udvikling, sammensætning og sociale relationer, Samspillet mellem by og opland, mellem byer indbyrdes og de enkelte bebyggelsers form og udvikling, Erhverv og erhvervsudvikling i rige og fattige lande, Produktionsformer og deres lokalisering i forhold til globalisering, ressourcer og markeder, Handel med varer og tjenesteydelser regionalt og globalt, Værdier og kulturmøder. Arbejdsmåder og tankegange F.eks. Benytte geografiske kilder og hjælpemidler til analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og samspillet mellem disse, Anvende arbejdsredskaber som globus, kort, satellitfotos samt elektroniske medi, Anvende feltudstyr (herunder elektronisk) til undersøgelser, målinger og registreringer i natur- og kulturlandskabet, benytte informationsteknologi til informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og formidling. Herunder også relevante elektroniske kommunikationsformer, som eleverne kender og anvender i deres hverdag/fritid, give mulighed for at sætte sprog og begreber på forskellige forhold i den nære og fjerne omverden, bl.a. gennem samtale om levevilkårene i verdens forskellige egne og gennem formidling af resultaterne af undersøgte problemstillinger. 19

20 Emner vælges, så et bredt udsnit af målene fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder, trin- og slutmål inddrages, og således at de geografiske sammenhænge fremtræder klart. Materialer: I undervisningen anvendes Globus A og B, geografitjek.dk samt andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer Undervisningsplan for faget Biologi på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i Biologi ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at undervisningen i biologi betragter naturen gennem fire perspektiver: det økologiske perspektiv, udviklingsmæssige perspektiv, det værdimæssige perspektiv og det samfundsmæssige perspektiv. Gennem arbejdet med og perspektivering af fænomener og processer i naturen bidrager faget til en forståelse af sammenhænge i naturen og af samspillet mellem mennesker og naturen omkring dem. I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. En- og flercellede organismer, planter, svampe, dyr, herunder mennesker, i samspil med hinanden og med den uorganiske natur udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor lyst, nysgerrighed og fortrolighed får plads til at udvikle sig, kombineres med biologiske teorier og forklaringer. De fleste timer ligger i den lyse og "levende" tid og foregår udendørs. Her arbejder vi med feltbiologiske emner som skovens dyre - og planteliv, fuglelivet, sø, bæk og forureningsanalyse. Desuden arbejder vi med naturen som arbejdsplads. I vinterhalvåret arbejdes der med mennesket, biologiske grundbegreber og miljøproblemer. 20

21 Emner vælges, så et bredt udsnit af målene fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages; De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange. Arbejdet omfatter også problemstillinger, der giver stof til at overveje, hvordan vi kan forholde os til natur og miljø, bæredygtig udvikling, medmennesker, fostre og fremtidige generationer. Materialer: I undervisningen anvendes Bios A, B og C, Biologitjek,dk samt andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer Undervisningsplan for faget Engelsk på Falster efterskole Målsætning: Vi underviser i Engelsk ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder; Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold 21 Områderne er indbyrdes afhængige og integreres derfor i de enkelte undervisningsforløb.

22 Timerne i engelsk kommer for det meste til at foregå på engelsk. Det skal forstås på den måde, at al samtale i klassen, fra vi træder ind ad døren, til vi går derfra igen, forsøges gennemført på engelsk. Det gælder både, når vi taler om de tekster, vi har læst, eller når vi skal gennemgå grammatik. Det gælder samtale på klassen, og samtale i grupper. Det er fordi, sprog er en rutinesag. Det skal holdes ved lige, og det bliver det kun ved, at man bruger det. Derfor skal vi bruge engelsk, så meget som muligt, når vi har engelskundervisning. Af samme grund skal vi gøre os umage for at få opbygget gode vaner dvs. få udtale, grammatik og retstavning ind på rygraden. I løbet af året skal vi både lytte, samtale, læse og skrive. De ting, vi skal lytte til, samtale, læse og skrive om, kommer primært til at handle om emner fra engelsksprogede lande. Derudover skal vi prøve at sætte de ting, vi lærer om disse lande, i perspektiv, så vi bedre forstår vores eget land og kultur, og hvad der gør, at vi er ens, på nogle områder, og forskellige, på nogle andre. Materialer: I undervisningen anvendes ikke én bestemt lærebog men i stedet inddrages tekster og andet materiale som har relevans i.f.t. det enkelte overemne. Undervisningsmetode: Ved starten af skoleåret foretager vi begrundede vurderinger af elevens niveau. Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere tekster til samtiden Undervisningsplan for faget Tysk på Falster efterskole Målsætning: Vi underviser i Tysk ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. 22 Indhold:

23 Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder; Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold De kommunikative færdigheder udvikles gennem arbejde med et alsidigt udvalg af tyske tekster, som indeholder prosa, poesi, drama, sagprosa, sange o. s. v. samt lyttetekster, filmstudie og internet. De mundtlige færdigheder udvikles videre gennem øvelse i at udtrykke sig hensigtsmæssigt og anvende det rigtige ordforråd i forskellige situationer, såsom fremlæggelser, debatter, dialoger og drama. Fornemmelse for tysk sprog og sprogbrug styrkes gennem arbejde med sprogets særlige virkemidler, med sprogets opbygning (grammatik) og sammenligning med andre kendte sprog, især dansk. Sprogtilegnelsen fremmes ved anvendelse af særlige strategier for henholdsvis læse-, talelytte- og skrivefunktionen. Herunder vil der også være rum for elevernes ønsker til det gennemgåede emne, som f. eks. fodbold, kærlighed eller 2. verdenskrig. Der vil også være rum for de musiske og kreative sider af faget, ligesom de elektroniske medier inddrages både til individuel læring, tekstbehandling og informationssøgning. Forståelse for kultur og samfundsforhold i de tysktalende lande opnås gennem udvælgelse af aktuelle artikler (internet, aviser, ungdomsblader) og hensigtsmæssige tekster, gennem i de tysktalende lande populære filme og sange og gennem autentisk sprogkontakt. Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt. Eleverne opbygger således igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Materialer: I undervisningen anvendes lærebogen Alles Klappt og andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Ved starten af skoleåret foretager vi begrundede vurderinger af elevens niveau. Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere tekster til samtiden. 23

24 Undervisningsplan for faget Kunst&Design på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i Kunst & Design ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: /formaal.html. Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med som fag billedkunst tværfagligt med håndarbejde og lige omvendt, for derved at sætte det faglige indhold ind i en bredere sammenhæng. Undervisningen vil være et fortsat og mere dybtgående arbejde med designprocesser, udtryksformer og håndværk. Eleven skal planlægge, formgive og fremstille ting med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. I ethvert forløb skal der indgå begrundede valg af materialer, teknikker, form og udtryk samt stillingtagen til økonomi og forbrug. Udbuddet af materialer øges. Der arbejdes med idéudvikling og produktfremstilling med øget vægt på selvstændighed. Eleverne skal arbejde med større individuelle projekter og andre gange være fælles om mere omfattende arbejder. I det håndværksmæssige og skabende arbejde opmuntres eleverne til at sætte personligt præg på deres produkter, fx ved at eksperimentere med form og funktion og søge nye muligheder for at kombinere materialer. Elevernes ideer og ønsker er udgangspunktet og formuleres i hvert forløb i samarbejde med læreren. I elevernes arbejde med designprocesser indgår også en større selvstændighed i arbejdet med kulturhistorien som inspiration og forståelsesramme samfundsmæssige og kulturelle forhold som udgangspunkt for diskussioner og valg håndværksmæssige produkter som kommunikationsmiddel miljø- og ressourcebevidsthed. Da faget også indeholder billedkunst, arbejdes der hertil med følgende områder: Billedfremstilling Billedarbejdet tager udgangspunkt i temaer og formsprog, der optager og fascinerer eleverne, og sigter på at give eleverne nye muligheder for at udforske, udvikle og nuancere disse. Det er imidlertid også vigtigt, at undervisningen udfordrer eleverne ved at præsentere dem for andre typer af billeder, temaer og teknikker, fx billeder fra andre kulturer og 24

25 samtidskunstens sammensatte og idébaserede udtryksformer, som eleverne kan gå i dialog med igennem parafrase, hvorved både tema og formsprog kan nytolkes. Billedkundskab Der arbejdes videre med, at eleverne oplever, analyserer, fortolker og vurderer egne og andres billeder og visuelle udtryk både fra lokale og globale kulturer Visuel kommunikation Der arbejdes videre med, at eleverne oplever, analyserer, fortolker og vurderer egne og andres billeder og visuelle udtryk både fra lokale og globale kulturer. Inden for tegning og maleri kan eleverne komme til at arbejde med f.eks. perspektiv, portræt- og figurtegning, stilleben, naturmotiver og ekspressivt/abstrakt maleri.. Materialer: I undervisningen anvendes stof, papir, ler, pil, uld, stål, træ, skrot, genbrugsmaterialer, kul, kridt, blyant, akryl- og akvarelmaling osv. Undervisningsmetode: Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere til samtiden Undervisningsplan for faget Fysik/Kemi på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i Fysik/Kemi ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder; Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse 25

26 Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange. I Fysik/kemi skal eleverne beskæftige sig med fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske begreber. Endvidere skal de behandle udvikling af erkendelse som samspillet mellem teori, observationer, undersøgelser og eksperiment. Herunder vil de blive præsenteret for grundstoffer, kemiske forbindelser og begreber, kroppen og forbrænding, energiomsætninger og samfundets ressource- og energiforsyning. Undervisningen baseres på såvel mundtlig, skriftlig og it-baseret kommunikation i samspil med elevernes egne eksperimenter og undersøgelser. Elevernes formidling af viden og resultater af det praktiske og eksperimentelle arbejde skal indgå i undervisningen med henblik på, at eleverne udvikler sprog og begreber. I det daglige arbejde, er faglig læsning et gennemgående vigtigt tema, så eleverne kontinuerligt får udvidet deres indsigt i fysisk/kemiske begreber, så de kan bruges i andre sammenhænge. Materialer: I undervisningen anvendes systemet: Fysik/Kemi i fra Gyldendal og andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Ved starten af skoleåret foretager vi begrundede vurderinger af elevens niveau. Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere tekster til samtiden Undervisningsplan for faget Religion på Falster efterskole Målsætning: Vi underviser i Kristendomskundskab ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Formålet med undervisningen er altså at give den enkelte elev mulighed for at udvikle sig på de religiøse, etiske, filosofiske og holdningsmæssige områder samt at give den enkelte indsigt i og viden om de store religioner og livsopfattelser. Gennem mødet med de forskellige former for 26

27 livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Altså skal undervisningen styrke elevernes forståelse af, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder; Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Hvad er kristendom? Hvad er kristendommens betydning for individ og samfund før og nu? Livsfilosofi og etik Hvad vil det sige at være et menneske? Hvordan lever man bedst sit liv? Bibelske fortællinger Hvad er det for almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål, fortællingerne handler om? Hvorledes illustrerer de bibelske fortællinger den kristne grundfortællings treklang? Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Hvad er hovedtankerne i de valgte ikke-kristne religioner og livsopfattelser? Hvad er den ikke-kristne religions eller livsanskuelses betydning for individ og samfund i dag? Med henblik på faglig fordybelse og elevens alsidige personlige udvikling inddrages en bred vifte af tilgange til faget. Dette opnås igennem forelæsninger, film, drama, projekter, dialog, skriftlige opgaver mv. Inden for alle forløb skal eleverne arbejde med de ovenstående punkter. Materialer: I undervisningen anvendes Liv og religion, Biblen, kilder til andre religioner og livsanskuelser, samt andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere tekster til samtiden. 27

28 Undervisningsplan for faget Dansk på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i Dansk ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold Stk.2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Det talte sprog: anvende et nuanceret og sikkert ord - og begrebsforråd læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form Det skrevne sprog (læse): læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk Det skrevne sprog (skrive): udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster Sprog, litteratur og kommunikation: 28

29 erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer Materialer: Der anvendes systemerne Vild med dansk, Dansk i Dybden og Scoop og andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Ved starten af skoleåret foretager vi begrundede vurderinger af elevens niveau. Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere tekster til samtiden Undervisningsplan for faget Historie på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i Historie ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: /formaal.html. Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder: perioder og tidsforståelser kronologi historisk bevidsthed, historiebrug og identitet geografiske områder 29

Falster Efterskole. Indholdsplan. Skoleåret 2010 2011. Indholdsplan for Falster Efterskole. Ankomst dato : 15.08.2010 Afgangsdato : 24.06.

Falster Efterskole. Indholdsplan. Skoleåret 2010 2011. Indholdsplan for Falster Efterskole. Ankomst dato : 15.08.2010 Afgangsdato : 24.06. Falster Efterskole Indholdsplan Skoleåret 2010 2011 Ankomst dato : 15.08.2010 Afgangsdato : 24.06.2011 Falster Efterskole Nykøbingvej 266, 4800 Nykøbing Falster www.falsterefterskole.dk info@falsterefterskole.dk

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan Selam Friskole Tyrkisk Målsætning og læseplan September 2009 Målsætning: Stk. 1. Formålet med undervisning i tyrkisk er, at eleverne videreudvikler deres sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Årsplan og skema gr. 2

Årsplan og skema gr. 2 Årsplan og skema gr. 2 Skema 2014-15 Mandag CE/MJ/OR Tirsdag MJ/CE Onsdag Torsdag CE/OR Fredag OR/SL 9.00-9.55 Morgensang Engelsk Fællestime (IJ) Samfundsfag Matematik Nyheder Pause 10.20-11.00 Pause 11.10-11.50

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

EMMERSKE EFTERSKOLE.

EMMERSKE EFTERSKOLE. EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for normaltbegavede unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. ee@emmerskeefterskole.dk

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Håndværk, kunst og design

Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere