Falster Efterskole. Indholdsplan. Skoleåret Indholdsplan for Falster Efterskole. Ankomst dato : Afgangsdato :

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Falster Efterskole. Indholdsplan. Skoleåret 2015 2016. Indholdsplan for Falster Efterskole. Ankomst dato : 14.08.2015 Afgangsdato : 24.06."

Transkript

1 Falster Efterskole Indholdsplan Skoleåret Ankomst dato : Afgangsdato : Falster Efterskole Nykøbingvej 266, 4800 Nykøbing Falster 1

2 1. Skolens formål og værdigrundlag s Skolens formål s Skolens værdigrundlag s Skolens samvirke s Skolens elevgrundlag s Elevoptagelse s Efterskolelivet s Kontaktgrupper s Kontaktlærerordningen s Bo forhold s Praktisk arbejde s Lektie-/ Stilletime s Fællesmøde s Weekendaktiviteter s Dagsrytme - hverdag s Uddannelsesorientering. Mål og midler. s Uddannelsesplaner og vejledning s Brobygning s Selvvalgt obligatorisk opgave s Anderledes dage/uger s Intro ugen s Projektuger s Projektuge s Prøveperioder / terminsprøver s Studieture s Afslutningsdage s Sundhedsprofilen s Kost s Rygning og alkohol s Skolens fag og timefordeling s Skolens fag s Timefordeling s Ugentlig Skema s Undervisningsplan og Indholdsbeskrivelse af fagene s Undervisningsplan for faget Matematik s Undervisningsplan for faget Geografi s Undervisningsplan for faget Biologi s Undervisningsplan for faget Engelsk s Undervisningsplan for faget Tysk s Undervisningsplan for faget Kunst&Design s Undervisningsplan for faget Fysik/Kemi s Undervisningsplan for faget Religion s Undervisningsplan for faget Sløjd s Undervisningsplan for faget Dansk s Undervisningsplan for faget Historie s Undervisningsplan for faget Idræt s Undervisningsplan for faget Dansk som andetsprog s Undervisningsplan for faget Samfundsfag s Skolens formål og værdigrundlag

3 VÆRDIER Indholdsplan for Falster Efterskole 1.1. Skolens formål Falster Efterskoles formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Efterskolen skal styrke elevernes fortsatte dannelse og uddannelse, så de kan indgå i det demokratiske samfund på kvalificeret vis. Efterskolens dagligdag bygger på dialog, demokrati, ansvar, folkelig oplysning, livsoplysning og fællesskab, og såvel undervisningen som samvær skal tilrettelægges ud fra disse kriterier. Efterskolen skal være stedet for skabelse og personlig vækst Skolens værdigrundlag Falster Efterskole har til formål at være en moderne fri efterskole. Det grundlæggende for skolen vil være det personlige møde mellem elever, lærere og det øvrige personale. Efterskoleformen giver mulighed for dybde og indsigt i menneskelivet døgnet rundt, og denne unikke skoleform er udgangspunkt for skolen og dens værdier. Mødet mellem elever og ansatte giver mod på livet, venner for livet og en forståelse af andre mennesker på tværs af menneskelige og kulturelle forskelle. På Falster Efterskole lægger vi stor vægt på: dialog, demokrati, ansvar, folkelig oplysning, livsoplysning og fællesskab. Begreberne får liv i vores værdigrundlag: Vi tror på, at en faglig udvikling vil ske gennem fordybelse i bøgernes verden, arbejde koncentreret og projektorienteret. Vi tror på, at man med åbenhed, tolerance og dermed forståelse for det andet individ via udøvelse af dialog kan være med til at skabe fællesskabet.. Vi tror på, at man gennem faglighed og fællesskab kan holde dårlige vaner borte. Ved at holde dårlige vaner borte kan vi udvinde menneskets sande identitet frem og skabe en god samfundsborger.. Vi tror på, at det personlige møde mellem elever og ansatte giver mod på livet, venner for livet og en forståelse af andre mennesker på tværs af menneskelige og kulturelle forskelle.. Falster Efterskole skal være et sted, hvor eleven kan fordybe sig, sit hoved og hjerte til at kaste lys over det store spørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Skolens samvirke

4 Falster Efterskole er en efterskole for eleverne der går på 8., 9. og 10. klassetrin. Skolen ligger på Nykøbingvej 266, 4800 Nykøbing Falster. Undervisningslokalerne, elevværelserne og opholdsstuerne, køkkener, spisesalen og faglokalerne ligger i samme bygning. Skolen har en forstander. Forstanderen er den daglige og pædagogiske leder for hele institutionen og lærerteamet og underviser i efterskolen. 2. Skolens elevgrundlag Falster Efterskole har pt. plads til 63 elever. Der optages elever til og 10. klasse. Falster Efterskole er en røgfri skole Elevoptagelse Eleverne kan optages på Falster Efterskole, når de har været til et personligt møde med en lærer eller en fra ledelsen på skolen. På mødet fortælles, hvilken skole vi er, og hvilke tilbud vi giver for at eleven kan vælge skolen til. Den personlige samtale indeholder tre elementer: En rundvisning, information om skolen og en individuel samtale. Rundvisningen foretages af undervisningspersonalet. Under mødet gives der oplysninger om skolens historie, struktur, regler, rammer og aktuelle skoletilbud såsom fællesfag, boglige fag, valgfag, samt fritid og samvær/fællesskab. Formålet med denne optagelsesprocedure er, så vidt muligt at sikre, at eleven og dennes forældre har gjort sig klart, hvad et ophold på Falster Efterskole indebærer. For skolen er det vigtigt at opleve at eleven selv ønsker et efterskoleophold og har gjort sig overvejelser om, hvorfor det netop skal være Falster Efterskole. 3. Efterskolelivet 3.1. Kontaktgrupper På Falster Efterskole er elevgruppen delt op i kontaktgrupper. Hver kontaktgruppe er tilknyttet en kontaktlærer. Kontaktgrupperne har ugentlige møder. 4

5 3.2. Kontaktlærerordningen Kontaktlærerens primære opgave er at være elevens vejleder i forhold til dennes færden på skolen og blandt kammerater og lærere. Endvidere medvirker kontaktlæreren til løsning af konflikter der opstår mellem eleverne. Det er kontaktlærerens opgave at være opmærksom på den enkelte elevs trivsel samt at vejlede om uheldig adfærd. Kontaktlæreren har løbende samtaler med eleverne mindst 1 gang om måneden. Den personlige nærkontakt kan være medvirkende til at problemer ikke løber løbsk. Kontaktlæreren har den daglige kontakt til hjemmene. Det gælder især i forhold til det sociale og trivselsmæssige. Ved faglige problemer henvises til relevante faglærere. Ved gentagne uregelmæssigheder kontakter ledelsen forældrene. Kontaktlæreren holder løbende tilsyn med elevværelserne. Elevernes rengøring bliver tjekket en gang om ugen hvor der holdes fælles værelsesrengøringstime. Kontaktlæreren fører de formaliserede skole-hjem-samtaler. Hvis der er interesse fra forældres side, kan de også kontakte de andre faglærere på skolen Bo forhold Alle efterskoleeleverne bor på skolen, med fælles bad. Hovedbygningen; består af: køkken, dagligstue, spisesal, gymnastiksal, kontorer, faglokaler (fysik/kemi, billedkunst, musik, motionsrum, træ- metalværksted), elevværelser med i alt 63 sengepladser på første etage, samt 2 små tekøkkener. På Falster Efterskole findes forskellige steder til fritidsaktiviteter bl.a. fodboldbane, beach volley bane og bålplads. Omkring skolen ligger 4 lærer-boliger samt et stort cykelskur. Forstanderboligen er integreret i skolens hovedbygning Praktisk arbejde Alle efterskoleeleverne tager del i det daglige praktiske arbejde omkring rengøring. Eleverne holder deres egne værelser og fællesarealer rene. De modtager 2 timers rengøringsundervisning i starten af skoleåret, typisk i intro-ugen. Formålet er at give eleverne færdigheder inden for området og at lære dem betydningen af god hygiejne. 5

6 En gang om ugen laver eleverne hovedrengøring sammen lærerne. Formålet med dette er at give eleverne en mulighed for at forbedre dem i. f. t. deres daglige rengøring og ordens vaner. I skiftende perioder hjælper eleverne køkkenpersonalet i serveringsarbejdet og oprydning Lektie/Stilletime Formålet med stilletimen på Falster Efterskole er at give alle elever den fornødne arbejdsro og hjælp til at studere. Eleverne kan læse lektier i forskellige lokaler hvor de kan få individuel lektiehjælp af vagtlæreren og mentorerne. I stilletimen skal der være ro på alle afdelinger samt på fællesarealerne. Lektie/Stilletimen varer fra kl til søndag til torsdag Fællesmøde En gang om ugen afholdes der fællesmøde, hvor alle elever, lærere og forstanderen er til stede. Fællesmødet er det forum, hvor der kan gives informationer og hvor eksisterende forhold eller nye tiltag kan drøftes af elever og lærere. Eleven skal have medbestemmelse i nogle beslutninger. Formålet med fællesmødet er elevernes oplæring i demokratiske styreformer for dermed at opnå demokratisk dannelse for den enkelte. Elevernes samvær på skolen bygger på åndsfrihed og åbenhed, og igennem debat og diskussion kan eleverne opnå større tolerance og etisk forståelse overfor andre. Fællesmødet kan også bruges som fortælletime, hvor forstanderen og fortælle-lærere læser stof som har politisk aktualitet eller hentes fra kunsten, filosofien eller historien. Fællesmøder tager typisk 1 time Weekendaktiviteter Der vil blive tilrettelagt forskellige aktiviteter i weekenderne. Aktiviteterne bliver tilrettelagt af kontaktgrupperne med weekendlærerne, der giver eleverne lyst til at blive på skolen i weekenderne og deltage i fællesskabet. Det er vigtigt at eleverne føler at de har medbestemmelse i skolens dagligdag, da det er en del af deres demokratiske dannelse. 6

7 3.8. Dagsrytme Hverdag MORGENMAD/PROTOKOL MORGENTJANSER UNDERVISNING FROKOST UNDERVISNING EGENTID AFTENSMAD LEKTIECAFE AFTENSTJANSER EGENTID ELEVER PÅ VÆRELSER GO NAT 7

8 4. Uddannelses- og erhvervsorientering. Mål og midler. Vejledningen skal medvirke til at eleven opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan. Gennem vejledningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder Uddannelsesplaner og vejledning Vejledningssamtaler: Eleverne bliver tilknyttet skolens vejleder, som i løbet af året har samtaler med den enkelte elev. Samtalen tager udgangspunkt i eleven selv baggrund, skolekundskaber, interesser og fremtidsplaner. Eleven vejledes om valg af ungdomsuddannelse. Uddannelsesplaner FTU skema: Der arbejdes videre med de uddannelsesplaner, som eleverne har med fra tidligere skoleforløb. Inden den Fælles Koordinerede tilmelding, i starten af marts, gøres uddannelsesplanerne færdige og sendes til godkendelse hos forældrene. Herefter sendes den videre sammen med elevens FTU skema til den skole som eleven skal gå på til næste år Brobygning for 10. klasse Eleverne deltager i den af undervisningsministeriet fastlagte obligatoriske brobygning til ungdomsuddannelserne. Forløbet udgør 21 timer (1 uge) og afvikles inden 1. marts. Der skal brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsrettet og en gymnasial uddannelse. Der samarbejdes med UU-center og de relevante ungdomsuddannelser. 8

9 4.3. Obligatorisk selvvalgt opgave Eleverne udarbejder en obligatorisk selvvalgt opgave som en del af undervisningen. Eleverne skal i opgaven arbejde selvstændigt med et emne, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan og de aktiviteter, der er indeholdt i denne plan. I samråd med de implicerede lærere, tager eleven beslutning om opgavens emne og indhold. Afviklingen af den obligatoriske selvvalgte opgave lægges op ad Fælles Mål og undervisningsministeriets bestemmelser. Tværfaglige og projektfaglige redskaber, herunder varierede arbejdsmetoder og udtryksformer tages i brug og er med til at skabe resultatet. Den enkelte elev modtager vejledning undervejs i opgaveforløbet. Denne vejledning er med til at sikre, at eleven tager udgangspunkt i egne faglige og personlige forudsætninger og i uddannelsesplanen. Opgaven afsluttes med en karakter og en udtalelse til hver elev. Udarbejdelsen af opgaven foregår i en emneuge. Inden denne uge tilrettelægges ½ dag med introduktion til forløbet. Efterfølgende er afsat ½ dag til præsentation og fremlæggelse af opgaverne. 5. Anderledes dage/uger Et antal uger og dage om året bryder vi det normale skema op og planlægger undervisningen på en anderledes måde. Disse forløb kaldes anderledes perioder. I de faglige anderledes perioder drejer det sig om at give tid og plads til fordybelse i et emne eller et eller flere fag. De faglige anderledes perioder er projekt- og OSO-ugen, samt fagdage fælles for skolen. Fælles for alle disse anderledes perioder er, at de, udover at byde på undervisning på en anderledes måde, er byggesten i den almene dannelsesproces, der foregår på et efterskoleophold. De er med til at opbygge og konsolidere det fællesskab, der opstår på efterskolen. De er med til at anskueliggøre for eleverne, at et stærkt fællesskab er livgivende for den enkelte. De er med til, at der bliver dannet venskaber for livet - kort sagt er de en del af den oplivning, der foregår på en efterskole. De anderledes forløb er obligatoriske for de deltagere, der er nævnt, og vil i det følgende blive beskrevet nærmere enkeltvis. 9

10 5.1. Intro-uge De første dage af skoleforløbet bruges til aktiviteter, hvor flg. er målet: Eleverne skal: - hurtigt lære hinanden og de voksne på skolen at kende - introduceres til nogle rutiner igennem moduler, bl.a. den daglige vedligeholdelse/rengøring af fællesarealer, køkkenopgaver og den generelle skolekultur for at kunne bevare et harmonisk fællesskab - blive trygge ved deres kontaktgruppe og kontaktlærer - lære skolens indre og ydre rammer samt faciliteter at kende Disse dage er præget af et højt aktivitetsniveau og alle lærere er involverede for at give så dynamisk en start på skoleåret som mulig. Lørdag og søndag vil være undervisningsprægede i formiddagstimerne og om eftermiddagen vil der være tilrettelagt forskellige aktiviteter der vil fremme elevernes kendskab til hinanden og lærerne. Det er formålet med disse fællesaktiviteter at øge elevernes forståelse for hinandens forskelligheder for derigennem at opnå en fællesskabsfornemmelse. Lærerne vil i den første skoleuge screene eleverne. De vil blive afprøvet i deres færdigheder i forskellige fag. Elevernes niveauer måles og evalueres med henblik på at kunne imødekomme den enkelte elevs undervisningsbehov. 10

11 Program i intro dage: LØRDAG SØNDAG 10:00-11:00 OPRYDNING / MORGENMAD 11:00-12:30 MODUL A/B MODUL A/B 12:30-13:00 Pause 13:00-14:30 MODUL C/D MODUL C/D 14:00-16:00 FRI 16:00-18:00 FÆLLES AKTIVITETER 18:00-19:00 AFTENSMAD 19:30-23:30 AFTENENS PROGRAM/HYGGE 00:00 I SENG MODUL A FC, NK RENGØRINGSTJANSER MODUL B SI, PB KØKKENTJANSER MODUL C TK BRAND SIKKERHED MODUL D YC LOKAL OMRÅDE 11

12 5.2 Projektuger En gang om året arbejdes der med en projektopgave. Eleverne vælger emner indenfor den overskrift, lærerne i samråd med eleverne fastsætter i det pågældende år Projektuge Formål: Formålet er at leve op til indholdet i Bekendtgørelse om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse og indholdet i Bekendtgørelse om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse. Mål: Målet er at alle vores elever på 8. klassetrin får afprøvet projektarbejdsformen, at alle vores elever på 9. klassetrin udarbejder en projektopgave som beskrevet i førnævnte bekendtgørelse, at vores elever på 10. klassetrin udarbejder en selvvalgt opgave, som tager udgangspunkt i deres uddannelsesplaner. Opgaverne skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryksformen vælges af eleven. Arbejdsformer: Arbejdet op til selve projektugen foregår dels på samlinger, dels i klasserne og dels i grupper. Arbejdet i selve projektugen er organiseret i grupper eller individuelt. Lærerne fungerer som coaches eller konsulenter i forhold til elevernes arbejde med deres projekter. Omfang: Uge 5: Forslag til overemne indhentes og besluttes Uge 6: Inspirationsoplæg i samlingstimer påbegyndes og foreløbige underemner afleveres til godkendelse. Uge 6: Projektarbejdsformen introduceres i klasserne Uge 8: Introduktionsoplæg. Opgaveformulering afleveres og godkendes. Uge 8/Uge 9: Fredag /Mandag-Torsdag: Oplæg udarbejdes. Uge 9: Fredag: Fremlæggelse Indhold: Projektugen er afslutningen på arbejdet med opgaverne. I denne uge skal eleverne indsamle informationer, bearbejde dem, færdiggøre produkter og forberede fremlæggelse af resultatet. Fredag fremlægges alle projekterne for lærere. Evaluering: Hvert projekt evalueres ved en karakter. Såfremt eleven ønsker en udtalelse udarbejdes denne af læreren. 12

13 Deltagere: Alle elever på 8., 9 og 10. klassetrin samt hele lærergruppen Prøveperioder / terminsprøver FSA/FS10 I prøveperioden for FSA og FS10, dvs. fra d. 30. maj og til 20.juni er skemaundervisningen suspenderet. Der etableres studiegrupper og anden prøveforberedende undervisning på de prøvefrie dage. Der gennemføres idrætsfaglige og diverse andre aktiviteter om eftermiddagen for eleverne. Terminsprøver Formål: Eleverne på 9. og 10. klassetrin gives erfaring med afviklingen af de prøver de senere skal deltage i. Eleverne bedømmes alle ud fra samme kriterier, som til prøverne. Eleverne på 8. klassetrin gives samme erfaringer. Mål: Det er vores mål, at eleverne opnår brugbare erfaringer med prøveformen, så de står bedre rustet til den endelige prøve senere på året, FSA eller FS10. Prøverne er en del af den faglige evaluering inden samtalerne. Indhold: Alle skolens elever prøves. Der prøves i følgende fag: Dansk retskrivning og læseprøven FSA Dansk skriftlig fremstilling FSA og FS10 Matematik færdighedsregning og problemregning, FSA og FS10 problemregning Biologi og geografi FSA Engelsk skriftlig FSA og FS10 Omfang: Der afholdes terminsprøver i uge 45. Deltagere: Alle skolens elever Evaluering: Prøverne er i sig selv evalueringer. Afviklingen af prøverne evalueres på medarbejdermøde Studietur

14 Formål: Turen er et led i processen livsoplysning. Igennem observation og afprøvelse af en anden kultur end den vante skal de kunne sætte begreber som kultur, værdier og normer i perspektiv. Indhold: Besøg af historiske og kulturelle seværdigheder, kontakt og besøg hos lokal befolkning samt opleve en skoledag i den fremmede kultur. Omfang: Uge 16 i 2016 Deltagere: Eleverne i 8., 9. og 10.klasse 5.5. Afslutningsdag 24. juni 2016 Det er for os meget vigtigt at eleverne får sagt pænt farvel og får sat en streg under årgangens fællesskab og dennes styrke. Indhold: De sidste eksaminer afsluttes, oprydning, bogaflevering, pakning af personlige ejendele forberedelse til afskedsfest m.v. Deltagere: Alle elever 6. Sundhedsprofilen 6.1. Kosten Kostforplejningen på Falster Efterskole sørger for sund mad til alle eleverne. Det vil sige at både hoved- og mellemmåltider skal være sunde og velsmagende. Der serveres frugt og grønt hver dag. Eleverne tilskyndes til at drikke vand i stedet for de gængse sukkerholdige drinks på flaske og til at vælge fastfood og grillmad fra. 14

15 På Falster Efterskole lægger vi vægt på gode råvarer. Vi tilstræber at lave maden fra bunden af og undgå halvfabrikata og færdigprodukter. Bæredygtighed og global ansvarlighed er overordnede principper for hele skolen Rygning og alkohol Falster Efterskole er en røgfri skole. Elever må ikke være i besiddelse af alkohol eller euforiserende stoffer. Det gælder også for transporttiden på vej til og fra skolen. 7. Skolens Fag og Timefordeling 7.1. Skolens Fag Falster Efterskoles undervisning står i mål med undervisningsministeriets Fælles Mål og der undervises i mål med undervisningsministeriets Fælles Mål. På Falster Efterskole tager man de boglige fag meget alvorligt. Indholdsplan sandsynliggøre, at undervisningen vil føre frem mod de trin- og slutmål, der er gældende for de obligatoriske fag og emner i folkeskolen, og dermed tilbyder ved årets afslutning folkeskolens afgangsprøver på FSA og FS10 niveau. Udover vil vi tilbyde dansk som andetsprog som valgfag til de tosprogede elever der har behov for det. Falster Efterskole tilbyder disse linje-, valgfag: kunst-design, kor, klaver, håndarbejde, sløjd, mediefag, fodbold, volley Timefordeling 8. klasse 9. klasse 10. klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Fysik/Kemi Biologi Religion

16 Historie Samfundsfag Geografi Idræt VALGFAG Tøj Design/Håndarbejde Sløjd Musik/Kor Fodbold/Volley Mediefag

17 7.3. Ugentlig Skema 8. KLASSE MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Morgenvagt ENG - SI TYSK - KR ENG - SI MAT - KR FY/KE - PB DANSK - FC DANSK - FC FY/KE - PB IDRÆT - KR TYSK - KR Middag VALGFAG MAT - KR REL - SI BIO - TK HIS - SI (KUNST&DESIGN, MAT - KR ENGELSK, M USIK, DANSK - FC DANSK - FC SAMF - SI TYRKISK DRAM A) GEO - TK DSA Aftenvagt LM 9. KLASSE MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Morgenvagt FY/KE - TK ENG - HC FY/KE - TK MAT - PB TYSK - KR MAT - PB TYSK - KR DANSK - FC ENG - HC MAT - PB REL - TK Middag VALGFAG DANSK - FC SAMF - TK DANSK - FC BIO - TK (KUNST&DESIGN, GEO -TK ENGELSK, M USIK, BOGLIG IDRÆT - KR DANSK - FC TYRKISK DRAM A) LINJE HIS - YC DSA Aftenvagt LM 10. KLASSE MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Morgenvagt HIS - YC FYSIK - TK MAT - PB KEMI - YC REL - TK SAMF - TK ENG - HC LEKTIECAFE DANSK - FC DANSK BOGLÆSNING Middag VALGFAG MAT - PB DANSK - FC ENG - HC IDRÆT - KR (KUNST&DESIGN, ENGELSK, M USIK, BOGLIG TYRKISK DRAM A) LINJE DSA Aftenvagt LM 17

18 7.4 Undervisningsplan og Indholdsbeskrivelse af fagene Undervisningsplan for faget Matematik på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i matematik ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder; Tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed og matematik i anvendelse. Stofområder: Funktioner(Ordnede par og funktioner, lineære grafer, ligefremproportionalitet, intervaller, sammensatte grafer, anden gradsfunktioner, parabler, omvendt proportionalitet, hyperbler) Rente og vækst (simpel rente, sammensat rente, rentes rente, vækst) Algebra Geometri (konstruktion, areal og rumfang) Statistik (intervalinddeling, frekvens og summeret frekvens, diagrammer) Sandsynlighedsregning (simpel sandsynlighedsregning) Materialer: I undervisningen anvendes bogen Matematrix, Skolemat.dk, Matematikbogen.dk samt andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Ved starten af skoleåret foretager vi begrundede vurderinger af elevens niveau. Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. 18

19 7.4.2 Undervisningsplan for faget Geografi på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i Geografi ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder; Regionale og globale mønstre F.eks. Befolkningens og storbyers fordeling, Industrilokalisering, Handel regionalt og globalt, Havstrømme, vindsystemer, Klima- og plantebælter, Fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv, Den regionale og globale energiforsyning, Global opvarmning og klimaændringer Naturgrundlaget og dets udnyttelse.. Jordens overflade og undergrund, Atmosfæren, Hydrosfæren. Kultur og levevilkår F.eks. Befolkningens udvikling, sammensætning og sociale relationer, Samspillet mellem by og opland, mellem byer indbyrdes og de enkelte bebyggelsers form og udvikling, Erhverv og erhvervsudvikling i rige og fattige lande, Produktionsformer og deres lokalisering i forhold til globalisering, ressourcer og markeder, Handel med varer og tjenesteydelser regionalt og globalt, Værdier og kulturmøder. Arbejdsmåder og tankegange F.eks. Benytte geografiske kilder og hjælpemidler til analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og samspillet mellem disse, Anvende arbejdsredskaber som globus, kort, satellitfotos samt elektroniske medi, Anvende feltudstyr (herunder elektronisk) til undersøgelser, målinger og registreringer i natur- og kulturlandskabet, benytte informationsteknologi til informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og formidling. Herunder også relevante elektroniske kommunikationsformer, som eleverne kender og anvender i deres hverdag/fritid, give mulighed for at sætte sprog og begreber på forskellige forhold i den nære og fjerne omverden, bl.a. gennem samtale om levevilkårene i verdens forskellige egne og gennem formidling af resultaterne af undersøgte problemstillinger. 19

20 Emner vælges, så et bredt udsnit af målene fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder, trin- og slutmål inddrages, og således at de geografiske sammenhænge fremtræder klart. Materialer: I undervisningen anvendes Globus A og B, geografitjek.dk samt andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer Undervisningsplan for faget Biologi på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i Biologi ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at undervisningen i biologi betragter naturen gennem fire perspektiver: det økologiske perspektiv, udviklingsmæssige perspektiv, det værdimæssige perspektiv og det samfundsmæssige perspektiv. Gennem arbejdet med og perspektivering af fænomener og processer i naturen bidrager faget til en forståelse af sammenhænge i naturen og af samspillet mellem mennesker og naturen omkring dem. I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. En- og flercellede organismer, planter, svampe, dyr, herunder mennesker, i samspil med hinanden og med den uorganiske natur udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor lyst, nysgerrighed og fortrolighed får plads til at udvikle sig, kombineres med biologiske teorier og forklaringer. De fleste timer ligger i den lyse og "levende" tid og foregår udendørs. Her arbejder vi med feltbiologiske emner som skovens dyre - og planteliv, fuglelivet, sø, bæk og forureningsanalyse. Desuden arbejder vi med naturen som arbejdsplads. I vinterhalvåret arbejdes der med mennesket, biologiske grundbegreber og miljøproblemer. 20

21 Emner vælges, så et bredt udsnit af målene fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages; De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange. Arbejdet omfatter også problemstillinger, der giver stof til at overveje, hvordan vi kan forholde os til natur og miljø, bæredygtig udvikling, medmennesker, fostre og fremtidige generationer. Materialer: I undervisningen anvendes Bios A, B og C, Biologitjek,dk samt andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer Undervisningsplan for faget Engelsk på Falster efterskole Målsætning: Vi underviser i Engelsk ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder; Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold 21 Områderne er indbyrdes afhængige og integreres derfor i de enkelte undervisningsforløb.

22 Timerne i engelsk kommer for det meste til at foregå på engelsk. Det skal forstås på den måde, at al samtale i klassen, fra vi træder ind ad døren, til vi går derfra igen, forsøges gennemført på engelsk. Det gælder både, når vi taler om de tekster, vi har læst, eller når vi skal gennemgå grammatik. Det gælder samtale på klassen, og samtale i grupper. Det er fordi, sprog er en rutinesag. Det skal holdes ved lige, og det bliver det kun ved, at man bruger det. Derfor skal vi bruge engelsk, så meget som muligt, når vi har engelskundervisning. Af samme grund skal vi gøre os umage for at få opbygget gode vaner dvs. få udtale, grammatik og retstavning ind på rygraden. I løbet af året skal vi både lytte, samtale, læse og skrive. De ting, vi skal lytte til, samtale, læse og skrive om, kommer primært til at handle om emner fra engelsksprogede lande. Derudover skal vi prøve at sætte de ting, vi lærer om disse lande, i perspektiv, så vi bedre forstår vores eget land og kultur, og hvad der gør, at vi er ens, på nogle områder, og forskellige, på nogle andre. Materialer: I undervisningen anvendes ikke én bestemt lærebog men i stedet inddrages tekster og andet materiale som har relevans i.f.t. det enkelte overemne. Undervisningsmetode: Ved starten af skoleåret foretager vi begrundede vurderinger af elevens niveau. Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere tekster til samtiden Undervisningsplan for faget Tysk på Falster efterskole Målsætning: Vi underviser i Tysk ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. 22 Indhold:

23 Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder; Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold De kommunikative færdigheder udvikles gennem arbejde med et alsidigt udvalg af tyske tekster, som indeholder prosa, poesi, drama, sagprosa, sange o. s. v. samt lyttetekster, filmstudie og internet. De mundtlige færdigheder udvikles videre gennem øvelse i at udtrykke sig hensigtsmæssigt og anvende det rigtige ordforråd i forskellige situationer, såsom fremlæggelser, debatter, dialoger og drama. Fornemmelse for tysk sprog og sprogbrug styrkes gennem arbejde med sprogets særlige virkemidler, med sprogets opbygning (grammatik) og sammenligning med andre kendte sprog, især dansk. Sprogtilegnelsen fremmes ved anvendelse af særlige strategier for henholdsvis læse-, talelytte- og skrivefunktionen. Herunder vil der også være rum for elevernes ønsker til det gennemgåede emne, som f. eks. fodbold, kærlighed eller 2. verdenskrig. Der vil også være rum for de musiske og kreative sider af faget, ligesom de elektroniske medier inddrages både til individuel læring, tekstbehandling og informationssøgning. Forståelse for kultur og samfundsforhold i de tysktalende lande opnås gennem udvælgelse af aktuelle artikler (internet, aviser, ungdomsblader) og hensigtsmæssige tekster, gennem i de tysktalende lande populære filme og sange og gennem autentisk sprogkontakt. Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt. Eleverne opbygger således igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Materialer: I undervisningen anvendes lærebogen Alles Klappt og andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Ved starten af skoleåret foretager vi begrundede vurderinger af elevens niveau. Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere tekster til samtiden. 23

24 Undervisningsplan for faget Kunst&Design på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i Kunst & Design ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: /formaal.html. Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med som fag billedkunst tværfagligt med håndarbejde og lige omvendt, for derved at sætte det faglige indhold ind i en bredere sammenhæng. Undervisningen vil være et fortsat og mere dybtgående arbejde med designprocesser, udtryksformer og håndværk. Eleven skal planlægge, formgive og fremstille ting med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. I ethvert forløb skal der indgå begrundede valg af materialer, teknikker, form og udtryk samt stillingtagen til økonomi og forbrug. Udbuddet af materialer øges. Der arbejdes med idéudvikling og produktfremstilling med øget vægt på selvstændighed. Eleverne skal arbejde med større individuelle projekter og andre gange være fælles om mere omfattende arbejder. I det håndværksmæssige og skabende arbejde opmuntres eleverne til at sætte personligt præg på deres produkter, fx ved at eksperimentere med form og funktion og søge nye muligheder for at kombinere materialer. Elevernes ideer og ønsker er udgangspunktet og formuleres i hvert forløb i samarbejde med læreren. I elevernes arbejde med designprocesser indgår også en større selvstændighed i arbejdet med kulturhistorien som inspiration og forståelsesramme samfundsmæssige og kulturelle forhold som udgangspunkt for diskussioner og valg håndværksmæssige produkter som kommunikationsmiddel miljø- og ressourcebevidsthed. Da faget også indeholder billedkunst, arbejdes der hertil med følgende områder: Billedfremstilling Billedarbejdet tager udgangspunkt i temaer og formsprog, der optager og fascinerer eleverne, og sigter på at give eleverne nye muligheder for at udforske, udvikle og nuancere disse. Det er imidlertid også vigtigt, at undervisningen udfordrer eleverne ved at præsentere dem for andre typer af billeder, temaer og teknikker, fx billeder fra andre kulturer og 24

25 samtidskunstens sammensatte og idébaserede udtryksformer, som eleverne kan gå i dialog med igennem parafrase, hvorved både tema og formsprog kan nytolkes. Billedkundskab Der arbejdes videre med, at eleverne oplever, analyserer, fortolker og vurderer egne og andres billeder og visuelle udtryk både fra lokale og globale kulturer Visuel kommunikation Der arbejdes videre med, at eleverne oplever, analyserer, fortolker og vurderer egne og andres billeder og visuelle udtryk både fra lokale og globale kulturer. Inden for tegning og maleri kan eleverne komme til at arbejde med f.eks. perspektiv, portræt- og figurtegning, stilleben, naturmotiver og ekspressivt/abstrakt maleri.. Materialer: I undervisningen anvendes stof, papir, ler, pil, uld, stål, træ, skrot, genbrugsmaterialer, kul, kridt, blyant, akryl- og akvarelmaling osv. Undervisningsmetode: Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere til samtiden Undervisningsplan for faget Fysik/Kemi på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i Fysik/Kemi ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder; Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse 25

26 Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange. I Fysik/kemi skal eleverne beskæftige sig med fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske begreber. Endvidere skal de behandle udvikling af erkendelse som samspillet mellem teori, observationer, undersøgelser og eksperiment. Herunder vil de blive præsenteret for grundstoffer, kemiske forbindelser og begreber, kroppen og forbrænding, energiomsætninger og samfundets ressource- og energiforsyning. Undervisningen baseres på såvel mundtlig, skriftlig og it-baseret kommunikation i samspil med elevernes egne eksperimenter og undersøgelser. Elevernes formidling af viden og resultater af det praktiske og eksperimentelle arbejde skal indgå i undervisningen med henblik på, at eleverne udvikler sprog og begreber. I det daglige arbejde, er faglig læsning et gennemgående vigtigt tema, så eleverne kontinuerligt får udvidet deres indsigt i fysisk/kemiske begreber, så de kan bruges i andre sammenhænge. Materialer: I undervisningen anvendes systemet: Fysik/Kemi i fra Gyldendal og andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Ved starten af skoleåret foretager vi begrundede vurderinger af elevens niveau. Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere tekster til samtiden Undervisningsplan for faget Religion på Falster efterskole Målsætning: Vi underviser i Kristendomskundskab ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Formålet med undervisningen er altså at give den enkelte elev mulighed for at udvikle sig på de religiøse, etiske, filosofiske og holdningsmæssige områder samt at give den enkelte indsigt i og viden om de store religioner og livsopfattelser. Gennem mødet med de forskellige former for 26

27 livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Altså skal undervisningen styrke elevernes forståelse af, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder; Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Hvad er kristendom? Hvad er kristendommens betydning for individ og samfund før og nu? Livsfilosofi og etik Hvad vil det sige at være et menneske? Hvordan lever man bedst sit liv? Bibelske fortællinger Hvad er det for almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål, fortællingerne handler om? Hvorledes illustrerer de bibelske fortællinger den kristne grundfortællings treklang? Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Hvad er hovedtankerne i de valgte ikke-kristne religioner og livsopfattelser? Hvad er den ikke-kristne religions eller livsanskuelses betydning for individ og samfund i dag? Med henblik på faglig fordybelse og elevens alsidige personlige udvikling inddrages en bred vifte af tilgange til faget. Dette opnås igennem forelæsninger, film, drama, projekter, dialog, skriftlige opgaver mv. Inden for alle forløb skal eleverne arbejde med de ovenstående punkter. Materialer: I undervisningen anvendes Liv og religion, Biblen, kilder til andre religioner og livsanskuelser, samt andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere tekster til samtiden. 27

28 Undervisningsplan for faget Dansk på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i Dansk ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold Stk.2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Det talte sprog: anvende et nuanceret og sikkert ord - og begrebsforråd læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form Det skrevne sprog (læse): læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk Det skrevne sprog (skrive): udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster Sprog, litteratur og kommunikation: 28

29 erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer Materialer: Der anvendes systemerne Vild med dansk, Dansk i Dybden og Scoop og andet relevant materiale. Undervisningsmetode: Ved starten af skoleåret foretager vi begrundede vurderinger af elevens niveau. Undervisningen tilpasses den enkelte elev, således at alle udfordres og hjælpes videre derfra hvor de er. Vi vil arbejde med forskellige læringsstile, og arbejde eksperimenterende med forskellige samarbejdsstrukturer. Derved håber vi at kunne højne fagligheden, sikre aktiv deltagelse fra samtlige elever, og styrke sociale såvel som personlige kompetencer. Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere tekster til samtiden Undervisningsplan for faget Historie på Falster Efterskole Målsætning: Vi underviser i Historie ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: /formaal.html. Vi vil her understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives. Derudover skal undervisningen medvirke til at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. Indhold: Idet undervisningen på Falster Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder: perioder og tidsforståelser kronologi historisk bevidsthed, historiebrug og identitet geografiske områder 29

Falster Efterskole. Indholdsplan. Skoleåret 2010 2011. Indholdsplan for Falster Efterskole. Ankomst dato : 15.08.2010 Afgangsdato : 24.06.

Falster Efterskole. Indholdsplan. Skoleåret 2010 2011. Indholdsplan for Falster Efterskole. Ankomst dato : 15.08.2010 Afgangsdato : 24.06. Falster Efterskole Indholdsplan Skoleåret 2010 2011 Ankomst dato : 15.08.2010 Afgangsdato : 24.06.2011 Falster Efterskole Nykøbingvej 266, 4800 Nykøbing Falster www.falsterefterskole.dk info@falsterefterskole.dk

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Indholdsplan for Ryslinge Efterskole

Indholdsplan for Ryslinge Efterskole 1 Indholdsplan for Ryslinge Efterskole 1.1. Skolens formål og værdigrundlag 1.2. Skolens samvirke med Ryslinge Højskole 2. Skolens elevgrundlag 2.1. Elevoptagelse 3. Efterskolelivet 3.1. Kontaktgrupper

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 1 BIOLOGI Skolen følger de af ministeriet fastsatte fælles mål for faget biologi. Undervisningens indhold er valgt i henhold til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2013 2014 består af 42 uger med start søndag d. 11. august 2013 og afslutning

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2010 2011)

VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2010 2011) VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2010 2011) 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1- GENERELT OM VESTERBORG EFTERSKOLE 1.1- SKOLENS FORMÅL 1.2- SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG 1.3- DE FYSISKE RAMMER 1.4- ELEVSAMMENSÆTNINGEN

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

INDHOLDSPLAN 2013-2014

INDHOLDSPLAN 2013-2014 INDHOLDSPLAN 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. IDEGRUNDLAG... 3 1.1 Vedtægter... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Værdigrundlag... 3 2. ÅRSPLAN... 4 2.1 Kursus start/slut 2013/2014... 4 2.2 Årskalender 2013/2014...

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse Velkommen Værdigrundlaget for vores 10. klasse Forskellighed se muligheder frem for begrænsninger Anerkendelse af kompetencer og ressourcer i mangfoldigheden

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole Eud 10 er for dig Der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne Der er usikker på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg Altså er du i tvivl om du er klar til

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Ryslinge Efterskole Højskolen 1 5856 Ryslinge www.ryslinge-efterskole.dk

Ryslinge Efterskole Højskolen 1 5856 Ryslinge www.ryslinge-efterskole.dk Indholdsplan for Ryslinge Efterskole 1.0 Introduktion til indholdsplanen 1.1. Skolens formål og værdigrundlag 1.2. Skolens samvirke med Ryslinge Højskole 2. Skolens elevgrundlag 2.1. Elevoptagelse 3. Efterskolelivet

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Al undervisning følger undervisningsministeriets Fælles mål for folkeskolen. Se www.uvm.dk

Al undervisning følger undervisningsministeriets Fælles mål for folkeskolen. Se www.uvm.dk Læreplaner for Halsnæs lilleskole Generelle betragtninger om undervisningen på Halsnæs Lilleskole. Al undervisning følger undervisningsministeriets Fælles mål for folkeskolen. Se www.uvm.dk Projektarbejde:

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere