Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad skal eleverne lære og hvorfor?"

Transkript

1 Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling. Med artiklen her vil jeg bidrage til, at læring bliver sat i en kontekst med indhold, formål og mening, og jeg vil redegøre for, at disse begreber er vigtige forudsætninger for, at eleverne bliver motiverede for læringen og dermed i højere grad tilegner sig de målsatte kompetencer. I august 2014 trådte en ny folkeskolereform i kraft i Danmark. Folkeskolereformen har til formål at styrker og faglighed fastholdes og udvikles gennem tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (KL, 2013) Ifølge KL (Kommunernes Landsforening) skal disse mål nås ved hjælp af mere og bedre undervisning og læring, linjefagsuddannede lærere og klarere læringsmål (KL, 2013). Med det formål at skabe bedre læring er der skabt et øget fokus på den læring, der skal finde sted i undervisningen frem for fokus på selve aktiviteten i undervisningen. Det betyder, at lærerne i den didaktiske planlægning ikke skal tage udgangspunkt i aktiviteten og i, hvad eleverne skal lave, men i, hvilket læringsmål, der arbejdes med. Mere enkelt kan det formuleres således, at eleverne skal vide, hvad de skal lære frem for, hvad de skal lave. Læringsmålet går således forud for aktiviteten, og aktiviteten tilrettelægges med henblik på at nå læringsmålet. Forudsætninger for læring Ifølge Professor Gert Biesta kan læring imidlertid ikke stå løsrevet fra en sammenhæng. Biesta uddyber, at læring ikke i sig selv er meningsgivende, og hvis læring skal give mening, skal læringen ikke kun have et mål, men også et formål. En læringsteori, som ikke er formålsorienteret, er derfor i sig selv ind- 1

2 holdstom og dermed ikke meningsunderbyggende for eleverne i undervisningen (Biesta, 2011). Biesta taler således for, at vi ikke isoleret kan tale om bedre læring for eleverne, i valg af læringsteori bør vi have for øje, at læringen skal have et formål, og at læringen skal give mening for den lærende. Ifølge den israelske nu afdøde professor Reuven Feuerstein er mening med læringen helt grundlæggende for den lærendes motivation for at lære (Feuerstein, Feuerstein, & Falik, 2010). Fra et neurologisk perspektiv understreges dette af psykolog Christian Gerlach, der peger på, at når eleverne er motiverede for læring, er der bedre neurologiske vilkår for, at læringen finder sted, end når eleverne lærer af tvang eller ikke kan se mening eller relevans med det, de skal lære (Gerlach, 2013). Motivation og mening På baggrund af ovenstående er det således ikke tilstrækkeligt at have et læringsmål for undervisningen, det er endvidere nødvendigt, at læreren understøtter eleverne i at hægte sig på det aktuelle læringsmål, hvilket forudsætter at eleverne ser en mening med at tilegne sig den eller de aktuelle kompetencer. Det kræver først og fremmest, at læringsmålet bliver tydeligt præsenteret for eleverne. Feuerstein bruger i denne sammenhæng begrebet intention (Feuerstein, Feuerstein, & Falik, 2010) forstået således, at læreren skal gøre det klart for både sig selv og eleverne, hvad der helt præcist er hensigten med den pågældende undervisning. Dette kan helt konkret forstås således, at læreren indleder undervisningen med at præsentere eleverne for, hvad det er hensigten, at de skal lære ved den aktuelle undervisning. Dette kan være i form af et delformål for den enkelte lektion og i form af overordnede formål for et længere forløb. Eleverne skal imidlertid ikke kun kende til læringsmålet, de skal også koble sig på læringsprocessen, Feuerstein udtrykker denne koblingen med begrebet gensidighed (Feuerstein, Feuerstein, & Falik, 2010). Gensidigheden forudsætter, at læringsmålet giver mening for eleverne og at de kan se det anvendeligt i en større sammenhæng. Hvorfor skal eleverne lære dette? Hvad skal de bruge det til og i hvilke sammenhænge? Hvad bygger det ovenpå, og hvad fører det videre til? Feuerstein beskriver dette med begreberne transcendens og mening (Feuerstein, Feuerstein, & Falik, 2010). Mediated Learning Experience Feuerstein præsenterer således en læringsteori, Mediated Learning Experience (herefter kaldet MLE), som i henhold til Biestas kritik af læringsbegrebet ikke er løsrevet fra indhold og mening. Feuerstein opstiller i teorien de ovenfor præsenterede begreber for motivation i tre universelle medieringskategorier: Universelle medieringskategorier 1) Intention og gensidighed 2) Transcendens 3) Mening Når Feuerstein opstiller disse punkter som medieringskategorier, betyder det, at kategorierne skal medieres til den lærende, i denne sammenhæng eleven. Ved mediering forstås en formidling, tilpasning og refleksion, som tager udgangspunkt i den aktuelle målgruppe eller det enkelte individ. Medieringen består indledningsvist i, at en udvalgt stimuli tilpasses og formidles til eleverne i en form, der skaber mening og motivation hos eleverne. Derudover består medieringen også i, at der i forbindelse med elevernes respons på undervisningen på et metaplan arbejdes med elevernes læring. Der er således ikke kun fokus på, 2

3 hvad eleven har lært, men også på hvordan eleven har lært. Denne metalæring kan eleven overføre til andre læringssammenhænge. Metalæringen forklares i følgende to eksempler. Hvis en elev har lavet regnestykket 19+19=38, så er det ikke umiddelbart anvendeligt i en anden sammenhæng, at resultatet var 38. Derimod er det anvendeligt for eleven at blive bevidst om, hvordan han eller hun kom frem til det rigtige resultat. Nåede eleven frem til resultatet ved at dele i 10 ere og 1 ere? Ved at tælle? Ved at runde op til nærmeste 10 ere? Eller? Hvis en elev i 1. klasse mestrer at læse det lange ord lokomotiv, så er ordet lokomotiv ikke umiddelbart anvendeligt, næste gang eleven møder et langt ord. Derimod er det anvendeligt for eleven at blive bevidst om, hvilken læsestrategi han eller hun brugte. Nåede eleven frem til resultatet ved at sige bogstaverne højt? Ved at dele ordet i stavelser? Ved at gætte ordet ud fra sammenhængen? Eller? Når læreren er medierende i forhold til elevens respons, betyder det netop, at læreren støtter eleven i at undersøge og bevidstgøre elevens strategier, så disse kan anvendes i en ny læringssituation, og eleven arbejder dermed med sin egen metalæring, altså elevens bevidsthed om egen læring. Universelle medieringskategorier Feuerstein betegner ovenstående medieringskategorier som universelle medieringskategorier. At kategorierne er universelle skal forstås således, at de er grundlæggende og aktuelle i enhver læringssituation og optimerer mulighederne for læring i enhver læringssituation. Feuerstein fremhæver mediering som grundlæggende i opvæksten og som en del af samværet mellem barnet og den gode mor eller gode omsorgsperson (Feuerstein, Feuerstein, & Falik, 2010). Mediering er således ikke forbeholdt skoler og undervisning, men er grundlæggende i relationen i enhver læringssituation såvel i barnets grundlæggende udvikling i hjemmet, i daginstitutioner, i skoler og på uddannelsesinstitutioner. At medieringskategorierne er universelle, forstås endvidere således, at de er aktuelle i læringssituationer på tværs af fagligt niveau, og de understøtter dermed en differentierende undervisning. I Folkeskolereformen og i folkeskolens nye fælles lærings- og kompetencemål er der fokus på, at alle børn skal blive så dygtige som de kan (Undervisningsministeriet, 2014). Dette mål kalder på en læringsteori, der optimerer læring for både fagligt svage og fagligt dygtige elever, og i lyset af at MLE netop opererer med universelle forudsætninger for læring, er det en læringsteori, der netop imødekommer målet om at gøre alle børn så dygtige, som de kan blive - såvel fagligt og socialt stærke som fagligt og socialt udfordrede elever. Situationsspecifikke medieringskategorier Udover at arbejde med universelle forudsætninger for læring i form af de tre universelle medieringskategorier fremsætter Feuerstein m.fl. (Feuerstein R., Feuerstein, Falik, & Ya'acov, 2013; Feuerstein, Feuerstein, & Falik, 2010) endvidere ni situationsspecifikke medieringskategorier: Situationsspecifikke medieringskategorier 1 Mediering af følelsen af kompetence 2 Mediering af regulering og kontrol af adfærd 3 Mediering af dele-adfærd 4 Mediering af individuation og psykologisk differentiering 5 Mediering af målsøgning, målsætning og målopfyldelse 6 Mediering af evnen til at tage udfordringer op 3

4 7 Mediering af bevidsthed om menneskets foranderlighed 8 Mediering af det optimistiske alternativ 9 Mediering af tilhørsforhold De situationsspecifikke medieringskategorier kan forstås som kompetencer, barnet har udviklet gennem sin opvækst og gennem den mediering, barnet har modtaget fra sine omsorgspersoner. Hos nogle børn vil en enkelt eller flere af disse kompetencer ikke være tilstrækkeligt udviklet, og dette kan stå i vejen for barnets læring (Feuerstein, Feuerstein, & Falik, 2010). Mangelfuldt udviklede kompetencer på disse områder kan ligeledes komme til udtryk i sociale sammenhænge, og disse elever kan være svære at inkludere såvel fagligt som socialt i folkeskolen. De specifikke medieringskategorier kan i sådanne sammenhænge i første omgang anvendes som et analyseredskab til at undersøge, på hvilket eller hvilke områder, det aktuelle barn er udfordret og har brug for at udvikle sine kompetencer. Ud fra en forståelse af, at inklusion bør forstås fra barnets perspektiv (Sunesen & Mathiasen, 2014) er det relevant for de voksne omsorgspersoner at invitere sig selv ind i barnets perspektiv og forstå udfordringerne derfra og fra dette udgangspunkt analysere barnets medieringsbehov med udgangspunkt i de situationsspecifikke medieringskategorier. Dernæst kan de situationsspecifikke medieringskategorier anvendes til målrettet mediering på et eller flere områder. De universelle medieringskategorier tilgodeser dermed elevernes forskelligheder og det forhold, at eleverne har forskellig social bagage med som forudsætning for deres skolegang og læring. Med de specifikke medieringskategorier har lærerne således et analyseredskab og arbejdsredskab, som kan mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Hvor de universelle medieringskategorier repræsenterer faktorer, som bør være til stede i enhver læringssituation, så repræsenterer de universelle medieringskategorier faktorer, som bør være til stede i de specifikke situationer, hvor læreren, pædagogen eller den aktuelle omsorgsperson observerer, at det enkelte barn eller den enkelte gruppe har behov for at udvikle netop denne kompetence eller disse kompetencer. Det videnskabsteoretiske grundlag Udgangspunktet i anvendelsen af MLE som læringsteori er en dynamisk forståelse af individets udvikling. Dette forstås således, at fokus i en læringssituation ikke er rettet mod elevens aktuelle færdigheder, men i hørere grad er rettet mod at undersøge elevens muligheder for at udvikle sig og lære nyt. Dette sker ud fra en forståelse af, at læreren med sin medierende relation til barnet kan påvirke hjernes neurologiske udvikling. Der arbejdes således både ud fra en neurologisk tilgang, hvor iboende forudsætninger for læring tages i betragtning, men der arbejdes samtidig ud fra en relationel og dynamisk forståelse af, at disse iboende forudsætninger ikke er statiske, disse forudsætninger står til at ændre i kraft af relationen. Relationen er i denne sammenhæng lærerens mediering (Feuerstein R., Feuerstein, Falik, & Ya'acov, 2013; Damon & Sunesen, 2013). Denne forståelse bekræftes af psykolog Susan Hart, som peger på, at nyere forskning inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi netop viser, at hjernens neurologiske udvikling ikke alene er forårsaget af en biologisk systematik, men også er betinget af en ydre påvirkning (Hart, 2008). Opsummering Denne artikel har med udgangspunkt i Folkeskolereformen og nye Fælles Mål for 4

5 undervisningen i folkeskolen skabt opmærksomhed omkring forståelsen af læringsbegrebet. Med udgangspunkt i forskning om læring lægger artiklen op til, at læring ikke bør stå alene og indholdstomt, men at der i læringsdiskursen og i målsætninger for undervisningen bør være opmærksomhed på, at læringen skal have et indhold, og at læringsmålet skal have et formål. Mediated Learning Experience præsenteres som en læringsteori, der netop retter sin opmærksom Litteratur Biesta, G. (2011. november 2011). Vimeo. Hentet fra Aarhus Universitet: Damon, G., & Sunesen, M. S. (6. marts 2013). Mediated Learning Experience. Hentet fra Blivklog: Metoder-til- skoleudvikling/mediated- Learning-Experience.aspx Feuerstein, R., Feuerstein, R. S., & Falik, L. H. (2010). Beyond Smarter. New York: Teachers College Press. Feuerstein, R., Feuerstein, R. S., Falik, L. H., & Ya'acov, R. (2013). Argumenter for dynamisk assessment. At løse det menneskelige potentiale af de psykometriske lænker, 2. del. I G. D. Røgilds, Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab (s ). København: Dansk Psykologisk Forlag. Gerlach, C. (7. november 2013). Christian Gerlach om læring. Hentet fra Youtube: hed mod, at læring skal give mening for eleverne, og at der skal være en hensigt med læringen og et formål med de kompetencer, eleverne skal tilegne sig. MLE imødekommer endvidere med sine universelle og situationsspecifikke medieringskategorier Folkeskolens målsætninger om, at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater skal mindskes, og at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. https://www.youtube.com/watch?v=pk dsi2qzpta Hart, S. (Nr årgang 2008). Tilknytningens betydning Et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi. Psykologiinformation, s KL. (13. juni 2013). Fakta om reformen. Hentet fra KL: keskolen/folkeskolereformen/ Sunesen, M. S., & Mathiasen, K. (Nr Årgang ). Inklusion - for elevernes skyld. Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion, s Undervisningsministeriet. (4. august 2014). UVM. Hentet fra Forenklede fælles mål: Maal/Forenklede-Faelles- Maal?smarturl404=true 5

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Læreplaner i TIP-teamet

Læreplaner i TIP-teamet Lovgrundlaget for de pædagogiske læreplaner. I Dagtilbudsloven fra 2004 blev det vedtaget at der i alle dagtilbud skal arbejdes med pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal behandle følgende temaer: 1.

Læs mere

Mediated Learning Experience

Mediated Learning Experience Mediated Learning Experience Motivation og læring for alle Torben Bloksgaard Chefkonsulent Center for Medieret Læring og Inklusion Chef Center for Ledelse Coaching og Kommunikation Axept A/S Hvem, hvad,

Læs mere

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Hvad er CEMELI CEMELI er en forkortelse for Center for medieret læring og inklusion. Centeret arbejder forskningsbaseret

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Hvad er: Dele adfærd?

Hvad er: Dele adfærd? Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Dele adfærd Hvad er: Dele adfærd? Dele adfærd handler om at kunne indgå i sociale sammenhænge, at kunne

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM

LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM 17. ÅRGANG NR. 3 SEPTEMBER 2017 DOWN&UP LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM EN REJSEFORTÆLLING AT VÆRE SAMMEN MED SIT BARN PÅ EN GOD MÅDE MATHILDES KONFIRMATION FÅRUP SOMMERLAND FAMILIE HØJSKOLELIVET FACEBOOKGRUPPEN

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Stærke relationer, effektiv læring

Stærke relationer, effektiv læring Micki Sonne Kaa Sunesen Kandidat i pædagogisk psykologi, Phd. stud. Anne Therkildsen Cand.mag. i pædagogik og psykologi, pædagogisk udviklingskonsuleny, ICDPøst Stærke relationer, effektiv læring At det,

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen

Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen Hvad er en skolefilmfestival og hvorfor prioriterer en sådan? Flere klasser/skoler deltager fra samme kommune Dyster om at vinde priser ved

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Jesper Bøjer Jensen, kontorchef i Undervisningsministeriet 29-01-2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 En længere og mere varieret

Læs mere

AUTISMEPILOT. - en basisuddannelse om autisme

AUTISMEPILOT. - en basisuddannelse om autisme AUTISMEPILOT - en basisuddannelse om autisme Autismepiloten er en kompetenceudviklende basisuddannelse om autisme skræddersyet forskellige faggrupper. Uddannelsen tager udgangspunkt i et ressourceorienteret

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Understøttende undervisning som en del af den motiverende og varierede skoledag.

Understøttende undervisning som en del af den motiverende og varierede skoledag. Gør tanke til handling VIA University College Understøttende undervisning som en del af den motiverende og varierede skoledag. -et mindsetog en praktisk fremgangsmåde til at skabe en varieret og motiverende

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015

Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Sagsfremstilling På mødet gives en overordnet orientering om aktiviteter og indsatser på dagtilbudsområdet i Horsens Kommune

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion

Læs mere

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt, som er udarbejdet

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere