Indholdsplan for Vesterlund Efterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan for Vesterlund Efterskole"

Transkript

1 August 2013

2 Indledning Skoleåret består af 42 uger med start den 11. august 2013 og afslutning den 27. juni Der er til starten af skoleåret optaget 188 elever, fordelt på 106 piger og 82 drenge. De 188 elever fordeler sig på 46 i 9. klasse og 142 elever i 10. klasse. Skolen er åben for alle og optager elever i den rækkefølge, som eleverne tilmelder sig. Når skolen er fuldtegnet, optages elever på venteliste i nummereret rækkefølge. Der opereres med fire ventelister hhv 9. klasse piger, 10. klasse piger, 9. klasse drenge og 10. klasse drenge. Skolen optager også to - sprogede elever og elever med særlige vanskeligheder, f.eks. indlæringsvanskeligheder. Men skolen tilbyder ikke specialundervisning. Den daglige undervisning i prøveforberedende fag foregår i 4 selvstyrende teams. Undervisningen i valgfag foregår på hold på tværs af teams og årgange. Såvel 9. som 10. klasse afsluttes med folkeskolens afgangsprøver. Undervisningen følger således de centrale læseplaner og slutmål for de enkelte fag. Fag- og teamfordeling i skoleåret : 9 10I 10II 10III Dansk: Jens Hagelskjær Tine Matthiesen Kurt Lundsfryd Marie Kristiansen Marianne Bennike Henrik Nøkkentved Dennis Vedel Matematik.: Gunner Høgsbjerg Niels Erik Dahl Andreas Stokholm Mari Mårstøl Tommy Kristiansen Lars Nørregaard Michael Jensen Bo Bennike Engelsk: Magda Høgsbjerg Tine Matthiesen Henrik Nøkkentved Marie Kristiansen Carina Bangsø Lisbet Debel Dennis Vedel Tysk: Magda Høgsbjerg Marianne Bennike Lisbet Debel Mari Mårstøl Fysik/kemi: Gunner Høgsbjerg Bo Bennike Kurt Lundsfryd Bo Bennike Inga Mols Kurt Lundsfryd Historie: Tommy Kristiansen Jens Hagelskjær Samfundsfag: Marie Kristiansen Geografi: Anne Nyhus Biologi: Gunner Høgsbjerg Kristendom: Tommy Kristiansen Jens Hagelskjær Indledning Side 2 af 74

3 Undervisere i skolens profilfag: Gymnastik: Carina Bangsø, Andreas Stokholm, Signe Braüner Nygaard, Lars Nørregård, Michael Jensen, Anne Nyhus Dans: Spring/tumbling: Peter Lynggaard, Martin Gæbe, Iben Hutzelsider Lars Nørregård, Andreas Stokholm, Niels Wendelboe, Malthe Fiil Larsen, Kasper Elgaard, Michael Jensen, Sophus Nedergaard Friluftsaktiviteter: Carsten Olesen, Bo Bennike, Niels Erik Dahl Sang/musik: Henrik Nøkkentved, Dennis Vedel, Kurt Lundsfryd, Magda Høgsbjerg, Louise Støjberg Anne Nyhus, forstander/ aug Indledning Side 3 af 74

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Indholdsfortegnelse... 4 Undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær: Værdigrundlag for Vesterlund Efterskole.6 Vesterlund Efterskoles fortolkning af hovedsigte 7 Biologi.8 CrossFit.. 10 Dansk 12 Do It Yourself..14 Engelsk 16 Filmkendskab.18 Foto og video.19 Fokussamtaler..21 Fortælletime..22 Forældresamtaler..24 Frikuftsliv..26 Fysik og Kemi..29 Geografi.31 Gymnasstik..33 Historie 35 Hjemkundskab..37 Idræt.40 Inklusion.42 Intro- og afslutningsdage 44 Kontakt- og ganglærerfunktion.46 Kreative Piger.47 Kristendomskundskab..49 Turen til London 51 Matematik 53 Musik 55 Open Air.57 Obligatorisk Selvvalgt Opgave 59 Indholdsfortegnelse Side 4 af 74

5 Psykologi 61 Samfundsfag..62 Samtaletime 64 Sangtime 65 Ski ekskursion.67 Skolevejledning.69 Ture i uge 36/Introture 71 Tysk 73 Bilag tilgængelige på hjemmesiden: Ferieplan Grundskema Øvrige bilag: Kalender for skoleåret Supplerende beskrivelser af dage / begivenheder Skemaer løbende for de enkelte teams Opgavestyring Fordeling af tilsyn på hverdage Fordeling af tilsyn på weekend og feriedage Indholdsfortegnelse Side 5 af 74

6 Hvorfor holder vi skole? Hvordan holder vi skole? Hvordan er sammenhængen mellem disse to grundlæggende spørgsmål? De efterfølgende beskrivelser af undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær i indholdsplanen tager alle udgangspunkt i en forståelse af såvel værdigrundlag som lovens hovedsigte: Værdigrundlag for Vesterlund Efterskole Formål: Vesterlund Efterskoles formål er gennem undervisning og samvær - at bidrage til elevernes almene dannelse, fortsatte lyst til uddannelse samt deltagelse i det folkelige liv og frivillige foreningsarbejde. Fagene musik, friluftsliv og gymnastik har en fremtrædende placering i skolens tilbud. Værdigrundlag: Med udgangspunkt i et grundtvigsk livssyn og en åben forståelse af dansk kultur lægger Vesterlund Efterskole vægt på elevernes personlige udvikling, frie udfoldelse, samt evne til at deltage aktivt og engageret i forpligtende fællesskaber. Vesterlund Efterskole værdsætter derfor: - forståelse for kulturelle og politiske fællesskabers betydning i en verden med nationale og internationale forandringer, - evne og vilje til at reflektere og træffe valg, - mod til kritisk stillingtagen og vurdering - den fortsatte lyst til at udforske personlige, sociale og faglige muligheder Af: Lovtekst om frie skoler - gældende fuldt ud fra den 1. august Kapitel 1. Formål: 1. Stk. 1: Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag. Stk. 3: Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter stk. 1 med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse. Værdigrundlag for Vesterlund Efterskole Side 6 af 74

7 Vesterlund Efterskoles fortolkning af hovedsigte Vesterlund Efterskole tilbyder eleverne en dagligdag med udfordringer og oplevelser, der er medvirkende til at øve elevernes ansvarlighed. Eleverne tilegner sig en udvidet erfaringshorisont, i kraft af at de er hjemmefra og skal lære at vise hensyn og tage ansvar. Kvaliteten i skolens samlede tilbud underbygges af gode fysiske rammer samt engagerede og kvalificerede medarbejdere. Samværet på Vesterlund Efterskole er præget af gensidig respekt, eleverne indgår i et forpligtende fællesskab, hvor samarbejde, den frie udfoldelse og ansvar står centralt. På Vesterlund Efterskole møder eleverne LIVSOPLYSNING når de i en samværssituation eller læringssituation, planlagt eller ikke planlagt, erkender, erfarer og indser sammenhænge, som medvirker til forståelse og tilegnelse af etiske og moralske værdier. Livsoplysning finder sted på det personlige plan, det bygger på egne erfaringer, empati, refleksion og forståelse for andre menneskers liv og vilkår. På Vesterlund Efterskole møder eleverne FOLKELIG OPLYSNING, når de i undervisning og samvær får indsigt i og forståelse for de vilkår, der knytter mennesker sammen igennem kultur, historie og tradition. På Vesterlund Efterskole møder eleverne DEMOKRATISK DANNELSE, når de i samværet med andre mennesker lærer at anerkende demokratiske spilleregler herunder respekt for forskellighed. Den demokratiske dannelse finder sted når eleverne styrker deres kompetence til at være aktivt opsøgende og tage kritisk stilling, med henblik på at kunne deltage som demokratiske medborgere. Vesterlund Efterskoles fortolkning af hovedsigte Side 7 af 74

8 Biologi Formål: På Vesterlund Efterskole undervises eleverne i biologi fordi: - Det giver eleven faglige og personlige forudsætninger for at kunne tænke og handle i et samfund, hvor den miljømæssige påvirkning spiller en meget stor rolle. - mødet med fagets indhold og metoder bidrager til udvikling af elevens muligheder for og lyst til aktivt at kunne handle og tage ansvar for menneskets samspil med naturen. - udvikler evne og vilje til at deltage i naturvidenskabelige aktiviteter indenfor natur, miljø og sundhed Undervisningen i biologi på Vesterlund Efterskole bidrager således i særlig grad til at udvikle elevernes: - ansvar overfor miljøet - aktivt at gøre noget overfor miljøet - forstå betydningen af egne handlinger - forståelse af de biologiske processer - evne til at tage del i demokratiske diskussioner - mulighed for at deltage i folkeoplysende arbejde Faget biologi bidrager især til skolens værdigrundlag ved: - Gennem viden og konkret erfaring at styrke og bevare respekten for naturen og dermed bidrage til de unges dannelse - Ved at lytte, forstå og reflektere, modnes evnen til at deltage i den offentlige debat om naturen i bred forstand. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget Med afsæt i Vesterlund Efterskoles fortolkning af hovedsigtet, bidrager biologi til - Livsoplysning gennem erfaring om og erkendelse af naturgivne vilkår - Folkeoplysning gennem fagets indhold - Demokratisk dannelse gennem viden og kendskab til de muligheder og begrænsninger naturen giver, gennem den fælles forståelse, selvstændige kritiske deltagelse og refleksion Således bidrager biologi til elevens hele menneskelige udvikling og modning, samt den almene opdragelse. Fagets indhold og form Derfor lægger undervisningen i biologi på Vesterlund Efterskole vægt på: - viden om den enkelte levende organisme - færdigheder i enkle biologiske undersøgelser - forståelse af biologiske kredsløb - kendskab til kroppens funktioner - at forholde sig til sundhed - lave biologiske undersøgelser - vurdere biologiske iagttagelser - selvstændigt at opsøge viden Biologi Side 8 af 74

9 Faget i efterskolen Undervisningen i biologi på Vesterlund Efterskole udnytter efterskoleformens særlige muligheder ved: - i en periode at kæde kost og motion sammen - tage udgangspunkt i fælles aktiviteter som spisning, gymnastik, idræt og hvile - være livsoplysende - gennem undersøgelser og viden at gøre eleverne ansvarsfulde overfor naturen - fornemme et globalt ansvar - at kunne gøre en forskel - opleve sammenhængen til andre fag på skolen som f.eks. kemi og hjemkundskab Fagets slutmål Ved kursets afslutning er alle elever i 9. klasse blevet undervist i: - De levende organismer og deres omgivende natur - Miljø og sundhed - Biologiens anvendelse - Biologiens arbejdsmåder og tankegange Ved kursets afslutning kan eleverne som mål: - Forstå de biologiske processer de er omgivet af - Leve et sundt liv - Vurdere miljømæssige konsekvenser - Bruge biologiske tankegange Evaluering Ved kursets afslutning evalueres elevernes udbytte af undervisningen i faget ved at de kan gennemføre den centralt stillede afgangsprøve i biologi. I løbet af kurset evalueres elevernes udbytte af undervisningen løbende ved udførelse af mindre skriftlige opgaver og opgavesider. Biologi Side 9 af 74

10 CrossFit Formål På Vesterlund Efterskole undervises eleverne i CrossFit fordi: - det giver eleven faglige og personlige forudsætninger for at kunne tænke og handle i et samfund, hvor fysisk udfoldelse og motion bliver mere og mere aktuelt. - mødet med fagets indhold og metoder bidrager til udvikling af elevens muligheder for og lyst til at udforske kroppens muligheder indenfor styrketræning. - det udvikler evne og vilje til at deltage i fysiske aktiviteter og fællesskabet derved. Undervisningen i CrossFit på Vesterlund Efterskole bidrager således i særlig grad til at udvikle/ styrke/ etc. elevernes: - ansvar overfor et forpligtende fællesskab - lyst og vilje til at styrke kroppen gennem funktionel styrketræning - holdninger og indsigt i sammenhængen mellem sundhed, livskvalitet og fysisk bevægelse. - personlige og kropslige kompetencer bl.a. udholdenhed og viljestyrke. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget I faget CrossFit skal eleverne gennem undervisningens forskellige elementer tage ansvar for det fællesskab, de er en del af. Hver elev skal samtidig føle sig værdifuld og central for holdet og opleve, at engagement og samarbejde skaber det bedste grundlag for den fælles træning. Eleverne vil gennem faget arbejde med fysiske øvelser, der stammer fra vores fælles kulturelle og idrætslige traditioner og derigennem bidrage til folkelig oplysning. Fagets indhold og form Derfor lægger undervisningen i CrossFit på Vesterlund Efterskole vægt på: - viden om kroppens evner, muligheder og begrænsninger - færdigheder i intensiv, alsidig og naturlig træningsform - grundlæggende forståelse af løft og brug af redskaber såsom sandsække, medicinbolde, kettlebelts CrossFit Side 10 af 74

11 - arbejdet med især den enkeltes brede atletiske evner, dvs. både styrke, speed, balance, smidighed, power etc. - aktiv deltagelse i en WOD (workout of the day), der er bygget op omkring 4-7 forskellige øvelser. - undervisningsformer der varierer i bevægelser, gentagelser og vægt, hvilket gør, at man får trænet hele kroppen igennem. - cirkeltræning, hvor intensiteten holdes så høj som muligt. - samværsformer, hvor alle på holdet kæmper sammen omkring den samme træning, hvor man hjælper og støtter hinanden gennem træningen Faget i efterskolen Undervisningen i CrossFit på Vesterlund Efterskole udnytter efterskoleformens særlige muligheder ved: - at bidrage til efterskolernes pædagogiske tilrettelagte samvær, hvor eleverne har mulighed for at bidrage til praksisfællesskabet. - at give eleverne muligheder for at supplere og forbedre deres idrætsgren gennem alternativ styrketræning. Fagets slutmål Ved kursets afslutning er alle elever blevet undervist i: - enkle former for opvarmning og grundtræning - anvende teknik for styrketræning - speed, udholdenhed og konditionstræning Ved kursets afslutning: - kan eleverne mærke en betydelig forskel i udholdenhed, styrke og kondition - ved eleverne hvad det vil sige at bygge en træningssession op - har eleverne fået større lyst/ vilje/ evner til gennem naturlig træning at styrke egen krop Evaluering I løbet af kurset evalueres elevernes udbytte af undervisningen løbende ved at observere deres aktive deltagelse i træningen. CrossFit Side 11 af 74

12 Dansk Formål På Vesterlund Efterskole undervises eleverne i dansk fordi: - undervisningen giver eleven faglige og personlige forudsætninger for at kunne tage stilling og handle i et komplekst samfund, der er i konstant forandring, nationalt og internationalt - mødet med fagets indhold og metoder bidrager til at fremme elevens oplevelse af og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet - faget udvikler evne og vilje til at deltage i et moderne samfund gennem styrkelse af elevens indlevelsesevne og historiske, etiske og æstetiske forståelse - faget kan medvirke til at skabe sammenhæng i elevens eget liv vha. kritisk og konstruktiv refleksion og handlekraft Undervisningen i dansk på Vesterlund Efterskole bidrager således i særlig grad til at udvikle elevernes: - identitet ved at skabe rum til eftertænksomhed, tillid til egne muligheder samt baggrund for at tage stilling og handle - mulighed for gennem litteraturen at undersøge menneskets, sprogets og verdens grænser - lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre - forståelse for sammenhængen mellem fortid og nutid og fremtid, og hvordan strømninger i tiden i en given periode påvirker litteraturen - eksistentielle holdninger gennem debat og aktiv deltagelse Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse I faget dansk kommer livsoplysning til udtryk gennem udvikling af elevens personlige og kulturelle identitet og af egne værdier og ståsteder. I faget dansk kommer folkelig oplysning til udtryk gennem arbejde med litteratur, der afspejler forskellige historiske perioder, for derved at udvikle elevens indlevelsesevne og historiske, etiske og æstetiske forståelse. I faget dansk kommer demokratisk dannelse til udtryk gennem samtale/analyse/diskussion og aktiv deltagelse i forskellige samarbejdsrelationer. Dette bidrager til at udvikle elevens evne til refleksion og kritisk stillingtagen og det at stå ved egne værdier og holdninger såvel som at respektere andres. Fagets indhold og form Derfor lægger undervisningen i dansk på Vesterlund Efterskole Indhold: - at tilegnelsen af litteratur åbner elevens øjne, udvider elevens horisont og gør eleven klogere på sig selv og verden - kendskab til litteraturens mange forskellige udtryksmåder forstået som en tydelig genrebevidsthed inden for såvel faglitteratur som skønlitteratur - at øge elevens viden om litteratur og de sammenhænge litteratur er en del af - viden om dansk sprog og sprogbrug - færdigheder i analyse af forskellige genrer tillige med at kunne udtrykke sig i et klart og præcist sprog såvel mundtligt som skriftligt - arbejdet med emner af især etisk, æstetisk og eksistentiel karakter Dansk Side 12 af 74

13 form: - samværsformer der eksemplificerer demokrati som livsform - undervisningsformer der opøver eleven i at udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere hvad der er saglig argumentation - arbejdsformer der træner eleven i at lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling - anvendelse af forskellige organisations- og kommunikationsformer, herunder elektroniske medier Faget i efterskolen Undervisningen i dansk på Vesterlund Efterskole udnytter efterskoleformens særlige muligheder i form af en høj grad af fleksibilitet kombineret med en gennemført teamstruktur. Dette er forudsætningen for, at man i en kortere eller længere periode kan tilrettelægge forløb, der tilgodeser tid til fordybelse og forskellige organisationsformer. Desuden muliggør teamstrukturen at man spontant kan foretage skemaændringer. Efterskoleformen skaber en unik relation mellem lærer og elev, hvilket i dansk medfører et dybere kendskab til elevens holdninger og eleven som menneske bl.a. i kraft af den refleksion, der naturligt indgår i faget, og fordi lærer og elev har mulighed for at gå i dialog om fagets oplevelser udenfor undervisningsregi. Fagets slutmål Ved kursets afslutning er alle elever blevet undervist i: - kendskab til litteraturens mange forskellige udtryksmåder forstået som en tydelig genrebevidsthed inden for såvel faglitteratur som skønlitteratur - litteratur og de tidslige sammenhænge litteratur er en del af - dansk sprog og sprogbrug - færdigheder i analyse af forskellige genrer tillige med at kunne udtrykke sig i et klart og præcist sprog såvel mundtligt som skriftligt - emner af især etisk, æstetisk og eksistentiel karakter Ved kursets afslutning: - Er den enkelte elev blevet styrket i udviklingen af sin personlige og kulturelle identitet - Er den enkelte elevs mod på at udforske egne muligheder personligt, socialt og fagligt blevet styrket - Har den enkelte elev fået mulighed for at reflektere over egne holdninger og kendskab til forskellige værdipositioner i samfundet Evaluering Ved kursets afslutning evalueres elevernes udbytte af undervisningen i faget i form af folkeskolens afsluttende prøve for enten 9. eller 10. klasse, såvel mundtligt som skriftligt. I løbet af kurset evalueres elevernes udbytte af undervisningen løbende i form af respons på mundtlige fremlæggelser og skriftlige opgaver samt standpunktskarakterer i faget. Dansk Side 13 af 74

14 DIY Formål: På Vesterlund Efterskole undervises eleverne i DIY fordi: - Eleven får mulighed for at udfolde sig kreativt og produktivt. - Eleven udvikler en handlekraft i forbindelse med gennemførelse af både fælles og egne projekter. - Fagets indhold og metoder bidrager til udvikling af elevens muligheder og lyst til at undersøge og gennemføre processer, hele vejen fra idé til færdigt produkt. - DIY udvikler evne og vilje til at deltage i et moderne samfund med fokus på innovation, nytænkning og handlekræft. - DIY opfordrer eleven til at tænke og handle både kreativt, nytænkende og ansvarsfuldt. Undervisningen i DIY på Vesterlund Efterskole bidrager således i særlig grad til at udvikle og styrke elevernes: - ansvar overfor egen handling - frihed til kreativ udfoldelse indenfor faste rammer - muligheder for at udvikle produktive færdigheder - muligheder for fordybelse - lyst til indgå i et kreativt samarbejde - vilje til at gennemføre igangsatte projekter - historiske indblik i mode og design verdenen - kendskab til egne evner Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget: Undervisningen i DIY bidrager til demokratisk dannelse gennem medbestemmelse, samarbejde og lydhørhed for andre medmennesker i forbindelse med kreative projekter. Eleverne får oplevelsen af et større fællesskab med de muligheder og betingelser dette indebærer. Fagets indhold og form: Derfor lægger undervisningen i DIY vægt på: Indhold: - viden om både ny og historisk syn på kunst og modebranchen - færdigheder i håndarbejde og egenproduktion - grundlæggende forståelse for farver, snit og materialer - grundigt kendskab til forskellighederne i materialer - aktiviteter der inspirerer og gør eleverne nysgerrige DIY Side 14 af 74

15 Form: - samarbejde om idé, udvikling og tilblivelse af produkter - undervisningsformer der opfordre til medbestemmelse og flow, som fremmer glæden ved at skabe. - arbejdsformer der giver mulighed for medindflydelse, fordybelse og kreativitet. - samværsformer der opfordrer til nytænkning og viser kvaliteterne i samarbejdet. Faget i efterskolen: Undervisningen i DIY på Vesterlund Efterskole udnytter efterskoleformens særlige muligheder ved: - At eleven i perioder kan fordybe sig med længerevarende projekter som ellers ikke er mulige. - At give eleverne mulighed for at blive præsenteret for mange forskellige udtryksformer og genre indenfor kunst og mode. - At vi i undervisningen kan tilgodese den enkelte elevs kreative idéer og igangsætte disse. Fagets slutmål: Ved kursets afslutning er alle elever blevet undervist i: - At arbejde fra idé til udførelse af det enkelte produkt. - At udføre produktivt arbejde med eget personlige præg. - Det historiske indblik i modens verden. - Indgående kendskab til farver, snit og materialer. - Idéudvikle i samarbejdet med samarbejdspartnere. Ved kursets afslutning: - kan eleverne udtrykke sig kreativt og personligt. - ved eleverne hvad det vil sige at igangsætte og gennemføre et projekt fra idé til færdigt produkt. - har eleverne fået større lyst til tænke kreativt og innovativt, og dermed lysten til at igangsætte selvstændige projekter. Evaluering: Ved kursets afslutning evalueres elevernes udbytte af undervisningen i faget ved at de producerede produkter både udstilles og kommenteres af holdets øvrige deltagere. Efterfølgende skal eleverne selv vurdere deres indsats og læring i det forgangne år, ud fra et forventningsbrev som er udformet i efteråret Eleverne skal forholde sig kritisk til deres egen og de andres deltagelse og udvikling af kundskaber igennem forløbet. DIY Side 15 af 74

16 Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk på Vesterlund Efterskole er at: Vi lever i dag i en multikulturel verden præget af forandring, og her spiller engelsk kundskaberne en væsentlig rolle, for at man kan begå sig. Da engelsk er et internationalt sprog, er det vigtigt for den enkelte at spejle sin egen kultur op imod andres for derfor at opnå indsigt i samt forståelse af et globalt fællesskab. Vores formål er at bidrage til, at den enkelte opnår mod til at kunne drage ud i fællesskabet og derved turde indgå i andre sammenhænge og relationer. Derfor er tilstræbes opfyldelse af følgende: - eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber - de kan anvende engelsk i forskellige sammenhænge - de udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse - de opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget Undervisningen i engelsk på Vesterlund Efterskole bidrager til livsoplysning ved gennem emnevalg og litteraturlæsning at opstille spejlinger til elevens personlige ståsted og derigennem at styrke bevidstheden herom. Folkelig oplysning kommer til udtryk, når eleven stifter bekendtskab med levevilkår, historie, værdier og normer i de engelsktalende lande. Her tilstræbes det, at eleven får en interkulturel forståelse, som kan danne spejl for elevens egne kulturelle erfaringer. Demokratisk dannelse formidles gennem samtale, analyse, diskussion og aktiv deltagelse i forskellige samarbejdsrelationer. Dette bidrager til at udvikle elevens evne til refleksion og kritisk stillingtagen og det at stå ved egne værdier og holdninger såvel som at respektere andres. Fagets indhold og form Derfor lægger undervisningen i engelsk på Vesterlund Efterskole vægt på: indhold: Kommunikative færdigheder: - viden om forskellige engelsktalende landes kulturer, herunder sociale og regionale varianter af talt engelsk. - forstå talt engelsk inden for forskellige genrer herunder lyd- og billedmedier om en række forskellige emner - færdigheder i at anvende it i den sproglige undervisning - udvikle grundlæggende egenskaber i at kommunikere mundtligt og skriftligt Sprog og sprogbrug: - anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd - tale og skrive engelsk ifølge grammatiske regler - stave og sætte tegn Engelsk Side 16 af 74

17 form: Sprogtilegnelse: - anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, grammatiske oversigter og stave- og grammatikkontrol. - benytte elektronisk informationssøgning - anvende kilder selvstændigt og kritisk Kultur og samfundsforhold: - anvende viden om levevilkår hos forskellige befolkningsgrupper i engelsktalende lande - kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer - differentielle undervisningsformer der tilgodeser den enkelte elevs individuelle tilegnelse af sproget: klasseundervisning, par- arbejde og gruppearbejde - emnedage hvor eleverne samarbejder på tværs af teams/årgange. - brug af sprogassistenter Faget i efterskolen Undervisningen i engelsk på Vesterlund Efterskole udnytter efterskoleformens særlige muligheder ved: - i perioder at arbejde med emner på tværs af årgange/teams - fleksible strukturer og arbejdsmønstre Fagets slutmål Ved kursets afslutning kan eleverne som minimum udtrykke sig mundtligt såvel som skriftligt på forståeligt engelsk samt kunne forstå talt og skrevet engelsk. Endvidere har de fået kendskab til forskellige engelsktalende landes traditioner og kulturelle særheder. Vi tilstræber, at eleverne får lyst til at turde og kunne bruge sproget i nationale og globale sammenhænge og derved kunne indgå i mødet med engelsktalende. Evaluering Ved kursets afslutning evalueres elevernes udbytte af undervisningen i faget ved, at de har mulighed for at gå op til prøve. I løbet af kurset evalueres elevernes udbytte af undervisningen løbende ved, at der indlægges små tests i delemner af f.eks. grammatikken, lytning, læsning samt ved, at de skriver stile eller små skriftlige opgaver. Engelsk Side 17 af 74

18 Filmkendskab Formål På Vesterlund Efterskole undervises eleverne i filmkendskab, fordi - det giver eleven forståelse og indsigt, hvordan filmmediet kan anvendes som udtryksform. - mødet med fagets indhold bidrager til elevernes æstetiske dannelse. - det bidrager til elevernes evne til at forstå og afkode films budskab. Undervisningen i filmkendskab på Vesterlund Efterskole bidrager således i særlig grad til at udvikle og styrke elevernes: - lyst til at se andre film end mainstream film - holdninger til at se anderledes film Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget Således bidrager faget, gennem filmenes indhold, til at styrke elevernes eksistentielle dannelse, ligesom filmene er med til at styrke både den folkelige oplysning og den demokratiske dannelse, gennem filmenes udtryksform og de tanker og overvejelser, som den enkelte film sætter i gang hos eleven. Fagets indhold og form Derfor lægger undervisningen i filmkendskab på Vesterlund Efterskole vægt på: - At vise film, som unge mennesker normalt ikke selv ville vælge at se - At vise film, som indholdsmæssigt eller rent udtryksmæssigt på særlig måde gør brug af filmmediets muligheder. Dette sker ved, at eleverne får viden om de film de ser, og bagefter taler om oplevelserne ved at se filmene. Faget i efterskolen Undervisningen i filmkendskab på Vesterlund Efterskole udnytter efterskoleformens særlige muligheder ved: - at være et valgfag, som eleverne frit kan vælge - at kunne drage til en biograf og se en film på det store lærred Fagets slutmål Ved kursets afslutning er alle elever blevet undervist i: - flere forskellige film i forskellige genrer og tidsperioder Ved kursets afslutning: - har eleverne fået større lyst til at se anderledes film - har eleverne fået bedre evner til at afkode og tolke film Evaluering I løbet af kurset evalueres elevernes udbytte af undervisningen løbende ved at være i dialog med dem. Filmkendskab Side 18 af 74

19 Foto og Video Formål På Vesterlund Efterskole undervises eleverne i foto og video fordi: - det giver eleven faglige og personlige forudsætninger for at kunne tænke og handle i et samfund der præges af visuelle virkemidler i form af fotografier og video - mødet med fagets indhold og metoder bidrager til elevernes æstetiske dannelse - det udvikler elevens muligheder for og lyst til at arbejde med nutidens kommunikationsformer - faget opfordrer eleven til at tænke og handle både kritisk og konstruktivt som fremtidig borger i et samfund, hvor kommunikationen og meningsdannelserne i større grad bliver påvirket af visuelle medier. - det styrker elevernes evne til at afkode og forstå billeder Undervisningen i foto og video på Vesterlund Efterskole bidrager således i særlig grad til at udvikle elevernes: - evne til at forstå betydning af fotografier - lyst til at arbejde med fotografering som et værktøj og kommunikationsform Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget Foto og video er med til at styrke livsoplysning ved at diskutere de fotografiske traditioner i forhold til historiske billeder. Den demokratiske dannelse i faget sker i form af gruppearbejde og diskussion, hvor eleven skal lære at respektere beslutninger taget i fællesskab samt værdien og respekten af andres meninger. Faget bidrager til folkelig oplysning igennem det at formidle vores kultur og historie gennem billeder og fotoreportager. Fagets indhold og form Derfor lægger undervisningen i foto og video på Vesterlund Efterskole vægt på: - viden om basale fotografiske teknikker - færdigheder i at kunne kontrollere sit kamera og slå automatikken fra Foto og Video Side 19 af 74

20 - grundigt kendskab til lukketid, blænde, ISO og dybdeskarphed - grundlæggende forståelse af, hvilke indstillinger der giver det ønskede udtryk i fotografiet - forskellige genre som reportagebilleder, sportsbilleder, portrætbilleder og snapshots - arbejdet med især at udvikle elevernes egne kompetencer inden for fotografi i samspil med andre. - at eleverne udvikler produkter, som er med til at sende det ønskede budskab - aktiv deltagelse i gruppearbejdet - samarbejde omkring de fælles projekter og produkter - undervisningsformer der sigter mod samarbejde i mindre teams - arbejdsformer der krav om selvstændighed og initiativ Faget i efterskolen Undervisningen i foto og video på Vesterlund Efterskole udnytter efterskoleformens særlige muligheder ved: - i perioder at profilere de aktiviteter skolens elever deltager i, i form af ture, rejser og anderledes aktiviteter - at give eleverne muligheder for at se deres arbejde blive brugt aktivt i forhold til skolens synlighed for forældre og besøgende på skolen og hjemmesiden Fagets slutmål Ved kursets afslutning er alle elever blevet undervist i: - basale fotografiske færdigheder - viden og fotografier som meningsdannende medie - brug af fotografi og video til PR - at være bevidste om hvilke signaler foto og video sender Ved kursets afslutning har eleverne fået større lyst og evner til at arbejde med foto og video som fag. Evaluering På Vesterlund Efterskole evalueres elevernes arbejde løbende i form af fremvisning af de udarbejdede projekter. Projekterne vises for andre elever og evalueres i timen mellem elever og lærer. Foto og Video Side 20 af 74

21 Fokussamtaler Formål På Vesterlund Efterskole har eleven fokussamtaler fordi: - det udvikler elevens bevidsthed om egen personlig, social og faglig udvikling - det giver eleven mulighed for at reflektere over deres personlige ståsted og værdier - det er med til at modne og udvikle eleven til et helt menneske - det gennem tillid giver eleven mulighed for at lufte bekymringer Fokussamtalerne på Vesterlund Efterskole bidrager således i særlig grad til at udvikle elevens: - ansvar overfor personlig, social og faglig udvikling - mulighed for selvrefleksion - vilje til aktiv deltagelse i en demokratisk livsform - selvværdsfølelse - holdninger og kritiske stillingtagen og vurdering af egen præstation Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget I fokussamtalerne kommer livsoplysning til udtryk gennem bevidstheden om personligt ståsted socialt og fagligt og egne værdier i livet. Gennem fokussamtalerne kommer folkelig oplysning til udtryk gennem refleksion over, hvordan man selv indgår i og bidrager til fællesskabet. I fokussamtalerne kommer demokratisk dannelse til udtryk gennem aktiv deltagelse i samtalen, refleksion over egne præstationer, at give udtryk for holdninger og at være åben for feedback. Fokussamtalernes form og indhold Form: Samtale 3-4 gange om året med udgangspunkt i et samtaleskema, omhandlende elevens personlige, sociale og faglige evner. Dette resulterer i en udtalelse, som eleven selv forfatter om sit udbytte af opholdet. Indhold: Hvorfor eleven har valgt skolen. Derefter en samtale om hvordan eleven befinder sig på sektionen, på teamet og i det store fællesskab. Hvilke forventninger eleven har både fagligt og socialt til opholdet. Herefter en samtale om elevens selvvurderede egenskaber med udgangspunkt i samtaleskemaet. Fokussamtaler i efterskolen Fokussamtalerne på Vesterlund Efterskole udnytter efterskoleformens særlige muligheder ved at knytte kontakt mellem fokuslærer og elev. Lærer og elev har mulighed for at snakke sammen på ikke undervisningsbårne tidspunkter. Fokussamtalernes slutmål Sidst på året skriver eleven en udtalelse om sit ophold, udbytte og udvikling gennem skoleåret, baseret på fokussamtalerne. Fokussamtaler Side 21 af 74

22 Fortælletime Formål På Vesterlund Efterskole har eleverne 1 ugentlig fortælletime. - Eleverne møder her fortællingen i den traditionelle form. Et menneske der har noget på hjerte, og som formidler sit fagområde, sin historie, sin fortælling, til et større forum. - Mødet med fortællingen bidrager til fællesskabet, (det du hører, hører jeg også), det giver et fælles udgangspunkt. - Mødet med fortællingen styrker det narrative, oplevelsen af at lytte til en andens historie. - Fortælletimen styrker og skærper interessen for at deltage i samfundets forskellige kulturelle og politiske fællesskaber. - Eleven bibringes herigennem muligheden for at lytte og reflektere, og derudfra handle og tænke kritisk og konstruktivt. Fortælletimen bidrager således i særlig grad til at udvikle: - evnen til at lytte - åbne interessefelter - bevare lysten til at modtage historier, fortællinger og information gennem det talte ord. - Styrke lysten til at deltage i samfundsdebatten. - I det grundtvigske livssyn der vægter betydningen af det talte ord. - I fortælletimen er det danske sprog kulturbærende og skaber det fælles rum af oplevelse. - Med respekten for det talte ord bidrager faget således til de unges danne - Gennem at lytte, forstå og reflektere, modnes evnen til selv at deltage i den offentlige debat i bred forstand. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget Med afsæt i VE s fortolkning af hovedsigtet bidrager fortælletimen til - Livsoplysning, gennem erfaring og erkendelse af de kulturbårne samfundsformer. - Folkelig oplysning, gennem fortælletimens indhold og form. - Demokratisk dannelse, når eleven deltager i en tradition, der viderebringer respekten for det talte ord, den fælles forståelse og den selvstændige kritiske stillingtagen, og refleksion. - Elevens hele menneskelige udvikling og modning samt den almene opdragelse. Fagets indhold og form Fortælletimens form er fortælling, foredraget i en forsamling, med eller uden av midler. Indholdet er mangeartet, og i alle tilfælde knyttet til et stofområde, et sagforhold, en historie eller en fortælling, der formodes dels at have relevans overfor den pågældende målgruppe, dels at åbne en verden af ny erkendelse og indsigt. Fortælletime Side 22 af 74

23 Faget i efterskolen Fortælletimen i efterskolen udnytter efterskoleformens særlige muligheder ved at kunne samle samtlige elever til en fælles oplevelse, samt knytte indholdet til dagligdagens undervisning på tværs af stamhold. Fagets slutmål Slutmål for faget. Knytter sig tæt til fagets formål. Der er ingen konkrete faglige mål, men et mål om at de egenskaber der nævnes ovenfor bliver styrket. Evaluering Fortælletimen evalueres løbende, samt ved årets slutning som en vurdering af indholdets relevans. Fortælletime Side 23 af 74

24 Forældresamtaler Formål På Vesterlund Efterskole tilbydes forældrene 2 gange om året en samtale med teamets lærere. Samtalerne afholdes på lidt forskellig måde i de forskellige teams. Der afholdes én formel samtale i efteråret og én i foråret. Hvis behov opstår, kan der altid aftales yderligere møder, eller der kan kommunikeres via telefon eller mail. Formål med arrangementet: - At skabe et positivt samarbejde mellem skole og hjem - At give forældrene mulighed for at få et indblik i elevens hverdag på VE - At orientere forældrene om elevens faglige standpunkt - At give mulighed for at drøfte eventuelle problemer, såvel faglige, sociale som personlige - At samtale med forældrene omkring elevens sociale kompetencer - At samtale med forældrene omkring elevens videre uddannelsesforløb - At holde forældrene orienterede om skolens hverdag og arrangementer - At give forældrene mulighed for at lære teamets lærere at kende Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget Gennem samtalen, som indbefatter såvel sociale, personlige som faglige områder, kommer man omkring det hele menneske og de relationer, eleven indgår i. Hermed drøftes den enkeltes udvikling, de forskellige samværsformer på skolen, de kulturelle værdier samt forståelsen for den enkeltes bidrag til helheden. På den måde indgår livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i samtalen mellem de tre parter. Fagets indhold og form - Ved den første samtale indbyder elevens fokuslærer til en samtale med forældre og elev. - Ved anden samtale er der i videre udstrækning mulighed for at møde teamets øvrige lærere. - De formelle samtaler har en længde af ca. 20 minutter. Skolen er vært ved en kop kaffe og en småkage. Faget i efterskolen Efterskoleformens særlige muligheder udnyttes ved: - at samtalerne kan lægges på tidspunkter, der er optimale for såvel forældre som lærere, typisk fredag sidst på eftermiddagen eller søndag aften. Fagets slutmål Til enhver tid at skabe det bedst mulige samarbejde mellem hjem og skole, for således at sikre den enkelte elevs bedst mulige ophold - fagligt, socialt og personligt. At forældrene føler tryghed ved at overlade deres børn i vores varetægt. At sikre en kort og hurtig kommunikationsvej i forhold til hjemmet. Forældresamtaler Side 24 af 74

25 Evaluering Evalueringen foregår på vore lærermøder, hvor vi drøfter de arrangementer, vi afholder. Positive og/eller negative ting noteres ned. Forældresamtaler Side 25 af 74

26 Friluftsliv Formål På Vesterlund Efterskole undervises eleverne i friluftsliv fordi: - faget giver eleven faglige og personlige forudsætninger for at kunne tænke og handle, i naturen, med naturen og mod naturen. - mødet med fagets indhold og metoder bidrager til udvikling af elevens muligheder for og lyst til selvstændigt og i fællesskaber, at fremme glæden og forståelsen for naturen. - faget udvikler elevernes evne til at forstå, at et positivt samspil, gensidig tillid og personligt ansvar skaber et fuldendt og sikkert resultat mellem mennesker under ophold og aktiviteter i naturen. - faget udvikler eleven til at tænke og handle både kritisk og konstruktivt i pressede situationer, og eleven får dermed oplevelsen af at vokse som menneske ved mødet med egne grænser og kammeraters grænser. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i friluftsliv Livsoplysning: Friluftsliv ønsker at give en forståelse af det enkelte individs grænser og formåen i, for nogle, et ukendt medie naturen. Vi søger, gennem oplevelser og udfordringer, at få eleven til at erfare, at et positivt samspil mellem medmennesker i forskellige situationer er en kvalifikation for individet selv, medmennesker og løsning af de stillede opgaver. Faget lægger op til at eleven udvikler selvstændighed og selvtillid som vil ruste vedkommende i en til tider kompleks fremtid. Folkelig oplysning: Igennem ophold i naturen er det fagets mål at bidrage til at eleven for et kendskab til naturen og dennes livscyklus. Det er friluftslivs hensigt at formidle naturen som en central del af den danske kultur og give eleven forståelse og respekt for vigtigheden i at behandle denne med respekt og interesse. Det er ligeledes en central hensigt i faget, at skabe et natursyn hos eleven der henstiller til at naturen ikke altid er noget man kæmper i mod, men man overgiver sig til og kæmper med og for. Demokratisk dannelse: I friluftsliv er kommunikation en væsentlig faktor. Det er en central del i faget, at eleven bliver i stand til at føre selvstændig tankegang ind i en samarbejdsproces med sine medstuderende. Ligeledes lægger faget op til at eleven selv er i stand til at kunne skabe, videreformidle og udføre aktiviteter i naturen ud fra den viden vedkommende har tilegnet sig gennem undervisningen. En central del af faget er, at bidrage til den enkelte elevs indsigt i arbejdsprocesser omkring lytning til medmennesker og i fællesskab kunne udvikle ideer og processer som styrker elevens rolle i faget. Samtidigt er det vigtigt at eleven lærer at kende egne grænser og erkender at det også er en menneskelig styrke i et demokrati at vurdere en given situation og kunne sige fra. Fagets indhold og form Derfor lægger undervisningen i friluftsliv på Vesterlund Efterskole vægt på: Basis: Uanset elevens motivationer er for at vælge friluftsliv, vil han/hun arbejde med basisfriluftsliv. I basisfriluftsliv arbejder vi med konceptet - Hold dig tør, varm og mæt. I disse timer vil eleven opleve et bredt felt af hvad det kræver at kunne opholde sig i naturen på en hensigts måde. Friluftsliv Side 26 af 74

27 Eleven vil kunne få færdigheder indenfor: - Kort og kompas - Brug af GPS - Madlavning og korrekt ernæring i naturen - Overnatningsformer - Korrekt påklædning - Grundlæggende førstehjælp - Gruppesamarbejde - Turplanlægning - Naturens eget spisekammer - Naturforståelse og respekt. Klatring: I friluftsliv ønsker vi at give eleven færdigheder, udfordringer og oplevelser indenfor klatresporten. Klatresporten skærper elevens motorik og styrker hans/hendes muskelgrupper i statiske og dynamiske øvelser. Alt sammen noget eleven kan bruge i forhold til andre sportsgrene. Eleven vil opleve forskellige grene indenfor klatring såsom træklatring, vægklatring og klippeklatring der giver eleven et bredt indblik i sporten. Udover selve klatringen som sport, ligger der et dannelseskoncept i aktiviteten, i kraft af elevernes tætte samarbejde i at sikre og støtte den enkelte kammerat i hans/hendes succesoplevelse på vej mod toppen. Kajak: Inden eleven prøver kræfter med længere ture på åben sø, vil vedkommende få et kursus i sikkerhed, søfartsregler og grundlæggende sejlads. Eleven vil igennem leg og tekniktræning lære de korrekte roteknikker og flere forskellige redningsprocedurer. Ydermere introduceres eleverne til kajaksportsgrene så som kajakpolo og kapsejlads. Ved kajaksejlads vægtes makkerprincippet så der altid er hjælp i nærheden ved kritiske situationer. Kano: Eleven vil lære sejlteknikker og sikkerhedsprocedurer. Eleven vil have mulighed for at komme på længere eller kortere kanoture på de omliggende søer og ikke mindst på Skjern å. Kanosejlads er udfordrende og krævende, og samtidigt en oplevelse hvor eleven kommer helt tæt på samarbejdsrelationer til sine kammerater. Andre vandaktiviteter: Eleven vil også komme til at prøve grænser med mere alternative former for sejlads. Eleverne laver f.eks. egne tømmerflåder og gennemfører o-løb med disse. Vi ønsker også at udfordre eleven i passage af søer og vandløb f.eks. ved at eleverne bygger deres egne ris-flåder, og forcerer det våde element. Mountainbike: Naturen omkring Vesterlund indbyder til mountainbiking. Vi er omgivet af store skove med snoede stier. Smalle åer hvor mudderet kan sprøjte når cyklen forcerer de våde overgange. Stejle og glatte bakker der kræver at man holder tungen lige i munden på turen ned og ikke mindst træder til i pedalerne når man senere skal op. Mountainbiking er en udfordrende sportsgren som samtidig er en fantastisk konditions træning. Til sidst, men ikke mindst er det en sport der er sjovest at dyrke sammen med andre. Derfor er dette en del af faget friluftsliv. Dykning: Den danske natur rummer en stor alsidighed. I friluftsliv ønsker vi at den enkelte elev har mulighed for at stifte bekendtskab med mange af de fantastiske danske naturmuligheder. I den forbindelse vil vi gerne bevidstgøre vore elever om den natur der gemmer sig i de danske farvande. Dette sker gennem muligheden for at eleven kan erhverve sig et dykkercertifikat. Et dykkercertifikat giver Friluftsliv Side 27 af 74

28 eleven adgang til nye og spændende oplevelser af dyre og planteliv i havet. Dykkeruddannelsen er opbygget af både teori og praksis. I den teoretiske del oplever eleven indsigt i vigtigheden af teoretisk undervisning. Eleven overfører teorien til praktik og oplever vigtigheden i den teoretiske baggrund for at opnå det ypperste resultat i den praktiske del. I den praktiske del er det vigtig for uddannelsen at eleven indser relevansen for den gensidige tillid der skal være mellem dykkere. I praktikken er eleverne altid opdelt i makkerpar som skal hjælpe hinanden både over og under vandet. Eleven oplever at støtten mellem mennesker i dykkersituationer er det mest centrale for at planlægge og gennemføre dykning. Både for at få de mest optimale naturoplevelser og samtidigt for at opnå den største sikkerhed i en sport der er forbundet med farer hvis ikke eleven har præsteret optimalt i teori, praktik og samarbejde. Faldskærm: For at opleve den danske natur i et større perspektiv har eleven mulighed for at erhverve sig et faldskærmscertifikat. Faldskærmsudspring er en individuel oplevelse i selve uddannelsen, men også i springet. Eleven oplever at skulle fokusere maksimalt på sig selv og sine egne evner for at tilegne sig den teoretiske og praktiske viden der er nødvendig for at kunne udføre første spring. Dog er det væsentligt at påpege at den sociale del også har stor indflydelse på den enkelte elevs positive oplevelse af faldskærmsuddannelsen. Eleverne oplever at gensidig opbakning og anerkendelse er en central del både før og efter det første spring. De oplever et helt unikt fællesskab ved at sammen som gruppe at have støttet hinanden i en af livets største udfordringer. Springet indeholder, for eleven, både en udfordrende del igennem det at stole på udstyr og egne evner ved selve springet. Det indeholder en stor naturmæssig oplevelse, at se den danske natur fra en helt ny dimension og en kammeratlig oplevelse i den mentale støtte og anerkendelse eleverne skal give hinanden, for at den enkelte får en positiv oplevelse. Ture: Udover dyk- og faldskærmsweekender, tilbyder vi i friluftsfaget weekendture med oplevelser ud over det sædvanlige. Oplevelserne kunne være overnatning i det fri, madlavning på bål/jordovn og adventure aktiviteter i Norge med såvel klippeklatring, riverrafting, speedboard og pro-kayaking. Disse ture som foregår langt væk fra skolen, rummer andre kulturelle og naturmæssige oplevelser og giver eleverne mulighed for fordybelse i selve aktiviteten, men også det sociale samvær i frilufts/ natur -livet. Igennem friluftsture er det vigtigt at den enkelte elev opnår indsigt i den anderledes samværsform det er at være tæt sammen i længere tid under fysisk og psykisk pressede situationer samt opnår forståelsen af gensidig respekt for kammeraterne i naturen. Faget i efterskolen Undervisningen i friluftsliv på Vesterlund Efterskole udnytter efterskoleformens særlige muligheder ved at eleverne får den tid faget kræver for fordybelse. Faget friluftsliv lægger op til at eleven tilegner sig færdigheder indenfor fagets specialområder. Dette giver efterskoleformen muligheder for igennem de lange tidsperioder skolens rammer tilbyder samt det nære kendskab og accept der opstår elever imellem og mellem lærer og elever. Dette kendskab er vigtigt for at skabe den tillid det kræver for at den enkelte elev opnår selvtillid til at kunne udføre fagets udfordrende aktiviteter. Fagets slutmål Ved kursets afslutning er alle elever blevet undervist i de aktiviteter som faget tilbyder. Det bestræbes at alle elever, efter endt forløb, har kendskab til alle de af fagets elementer som fremgår af fagets indhold og form. Eleverne skal have fået indblik i de muligheder den danske natur giver mennesket, have kendskab til korrekt og sikker brug af naturen og de oplevelser der kan skabes i denne. Friluftsliv Side 28 af 74

29 Fysik og kemi Formål På Vesterlund Efterskole undervises eleverne i fysik og kemi fordi: Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egene muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Jævnfør værdigrundlag: - I det grundtvigske livssyn, der vægter oplysning og viden om dels det omgivende samfund, dels den enkeltes selvforståelse og erkendelse af sin placering i en større sammenhæng. - Naturvidenskaben og teknikken bygger på videnskabstraditioner og kulturbårne traditioner, som indeholder bærende værdier for hele fagets selvforståelse. Det medvirker hermed til at skabe et fælles rum af oplevelse, og selverkendelse i en naturvidenskabelig sammenhæng. - Med viden om og respekten for naturvidenskaben og teknikkens muligheder og begrænsninger, bidrager faget til de unges dannelse. - Gennem at lytte, forstå og reflektere og selv at handle, modnes evnen til selv at deltage i den offentlige debat i bred forstand. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i fysik/kemi - Livsoplysning, gennem viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold. - Folkelig oplysning, gennem fagets bidrag til en fælles forståelse og erkendelse af naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. - Demokratisk dannelse, når eleven deltager i en tradition, der viderebringer viden om og respekt for de muligheder naturvidenskaben og teknologien giver. - Elevens hele menneskelige udvikling og modning samt den almene opdragelse. Indhold og form for fysik og kemi Derfor lægger undervisningen i fysik og kemi på Vesterlund efterskole vægt på: - Fysikken og kemiens verden således at eleven bliver i stand til at benytte fysiske, kemiske begreber og enkle modeller til at forklare fænomener og hændelser. - Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse med udgangspunkt i beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser, universets opbygning og den teknologiske. - Anvendelse og forståelse for fysik og kemien i det moderne samfund ved at kunne redegøre for, tage stilling til samfundets naturvidenskabelige ressourcer. Fysik og kemi Side 29 af 74

Indholdsplan for Vesterlund Efterskole

Indholdsplan for Vesterlund Efterskole Indholdsplan for Vesterlund Efterskole Skoleåret 2014 15 August 2014 Indledning Skoleåret 201415 består af 42 uger med start den 10. august 2014 og afslutning den 26. juni 2015. Der er til starten af skoleåret

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

INDHOLDSPLAN. for Vesterlund Efterskole. Skoleåret

INDHOLDSPLAN. for Vesterlund Efterskole. Skoleåret INDHOLDSPLAN for Vesterlund Efterskole Indledning Skoleåret 2016-17 består af 43 uger med start den 7. august 2016 og afslutning den 23. juni 2017 Der er til starten af skoleåret optaget 194 elever, fordelt

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

INDHOLDSPLAN. for Vesterlund Efterskole. Skoleåret

INDHOLDSPLAN. for Vesterlund Efterskole. Skoleåret INDHOLDSPLAN for Vesterlund Efterskole Indledning Skoleåret 2019-20 består af 42 uger med start den 11. august 2019 og afslutning den 26. juni 2020 Der er til starten af skoleåret optaget 199 elever, fordelt

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen Linjekatalog 2017/2018 Nordstjerneskolen Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om at

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Linjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Linjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Uddannelsesplan. Grundoplysninger:

Uddannelsesplan. Grundoplysninger: Uddannelsesplan Grundoplysninger: Navn Østhimmerlands Ungdomsskole Adresse skolevej 10 9574 Bælum Telefon og mail 98337075/ oeu@oeu.dk Webadresse www.oeu.dk Kultur og særkende Skolens værdigrundlag bygger

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Linjekatalog 2018/2019

Linjekatalog 2018/2019 Linjekatalog 2018/2019 Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Generel information Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu

Læs mere