Vejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen"

Transkript

1 ejledning på efterskole 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning og metode... 4 Et velunderbygget valg... 5 At lære at vælge... 5 Krumboltz vejledningsteori... 6 Social læring og Self-efficacy... 6 Faktorer af betydning for karrierevalg... 7 Individuelle faktorer... 7 Miljømæssige faktorer... 7 Tidligere læringserfaringer... 8 Instrumentelle læringserfaringer... 8 Associative læringserfaringer... 8 Nye læringserfaringer... 8 Problemløsningsfærdigheder... 8 Antagelser og generaliseringer... 9 Karriereudforskning... 9 Efterskolens særlige vejledningsmuligheder... 9 Relationen mellem vejleder og elev Inddragelse af andre lærere Tilrettelæggelse af aktiviteter Efterskolens hverdag Vejlederrollen Efterskolevejledning i praksis Vejledningsmetoder Opsamling og konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 Indledning I de senere år har der i Danmark været stor opmærksomhed på effekten af vores uddannelsessystem. Fra erhvervslivet og visse politiske partier har der været et tydeligt ønske om at forkorte uddannelsestiden bl.a. ved at nedbringe unge menneskers frafald og omvalg i ungdomsuddannelserne, og i denne sammenhæng er vejledning blevet fremhævet, som en vigtig faktor. Jævnfør den kommende erhvervsskolereform bliver der skåret i den enkelte unges mulighed for at modtage vejledning. Den individuelle vejledning forbeholdes for fremtiden de unge, som i starten af 8. klasse bliver erklæret ikke uddannelsesparate. De resterende forventes at kunne klare sig med kollektiv og digital vejledning 1. Jeg betvivler, at et positivt resultat af en parathedsvurdering i 8. klasse betyder, at man samtidig er fuldstændig afklaret i sit uddannelsesvalg. Jeg kan derimod frygte, at denne nedskæring i vejledningen vil betyde endnu flere frafald og omvalg. Jeg deler min bekymring med Lektor Peter Plant, som er fortaler for, at vejledning skal være et tilbud for alle. Han fremhæver, at skjulte vejledningsbehov også blandt de veltilpassede unge kan komme til udtryk senere i karrieren, og at det da kan være ekstra omkostningsfuldt at skifte karrierevej 2. Problemstilling Jeg arbejder til daglig som vejleder på en efterskole. Vejledningen på efterskoler skal ifølge lovgivningen stå mål med den vejledning, som UU-vejledere tilbyder eleverne på tilsvarende klassetrin i folkeskolen 3. Vi er således ikke direkte afhængige af den kommende reform men har selv ansvaret for tilrettelæggelse af vejledningen. På efterskolen er vi forpligtet over for Efterskoleforeningens Vejledningssyn, hvor et af formålene for vejledningen er: at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden 4. Jeg hæfter mig ved, at begrebet uddannelsesparat og det at være i stand til at træffe et uddannelsesvalg er adskilt i formuleringen. Jeg tænker, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem uddannelsesparathed og valgparathed. Jeg forestiller mig, at et ungt menneske skal være parat til at træffe et uddannelsesvalg, før det er muligt at vurdere uddannelsesparathed. Jeg ser således valgparathed som et yderst essentielt element i vejledningen. I kraft af efterskolens kostskoleform møder jeg eleverne på stort set alle tider af døgnet og ikke kun i vejledningssammenhænge. Jeg overvejer hvilke fordele, der kan være ved vejlederens tilstedeværelse i elevernes 1 Undervisningsministeriet, Plant, Efterskoleforeningens hjemmeside. 4 Efterskoleforeningen,

4 dagligdag. John D. Krumboltz har i sine vejledningsteorier været særligt fokuseret på arbejdet med karrierelæring, og han beskriver bl.a. vejledningsmetoder, som involverer rollemodeller og karriereudforskning 5. Jeg forestiller mig, at Krumboltz tanker hænger godt sammen med efterskolens særlige muligheder for vejledning. Jeg er derfor interesseret i at undersøge, hvorledes efterskolevejledningen kan benytte Krumboltz ideer set i forhold til at styrke efterskoleelevernes valgparathed. Problemformulering På hvilken måde kan vejledning med afsæt i Krumboltz teorier og med fokus på udnyttelse af efterskolens særlige vejledningsmuligheder bidrage til at flere unge på efterskoler træffer et mere velunderbygget valg. Afgrænsning og metode I besvarelsen af problemformuleringen vil jeg arbejde med nedenstående elementer og inddrage erfaringer fra min efterskole: Jeg vil indledningsvis med afsæt i artiklen: Valgkompetence og vejledning 6 afklare og uddybe begrebet et velunderbygget valg. Jeg vil med inddragelse af udvalgte teoretikere begrunde mit valg af Krumboltz som gennemgående teori i denne opgave. For at forstå de unges baggrund og forudsætninger for at træffe et uddannelsesvalg vil jeg beskrive og analysere de dele af Krumboltz karrierevalgsteorier, som omhandler faktorer af betydning for karrierevalg. Jeg vil beskrive Krumboltz tanker om karriereudforskning set i forhold til unge mennesker. I belysningen af efterskolens særlige vejledningsmuligheder vil jeg tage afsæt i Rie Thomsens erfaringer fra hendes undersøgelser af vejledning på henholdsvis en højskole 7 og på efterskoler 8 og bidrage med erfaringer og betragtninger fra min egen efterskole. Jeg vil analysere og diskutere vejlederens rolle i forbindelse med karriereudforskning ud fra Krumboltz teorier. Afslutningsvis vil jeg beskrive efterskolevejledningen i praksis samt foreslå udvalgte vejledningsmetoder. 5 Højdal & Poulsen, Højdal, Thomsen, Thomsen & Jensen,

5 Et velunderbygget valg Når jeg anvender begrebet et velunderbygget valg, er det absolut ikke entydigt, hvordan det kan forstås. Forståelsen afhænger fuldstændigt af hvilken vinkel, vi anskuer begrebet fra. Ser vi på de unges uddannelsesvalg fra lovgivningens vinkel, mødes vi med fokuspunkter som uddannelsesparathed, reducering af frafald og arbejdsmarkedets fremtidige behov for uddannet arbejdskraft 9. Hvorvidt et ungt menneskes valg betegnes som godt, vil i denne sammenhæng ofte blive vurderet ud fra, om valget opfylder sådanne samfundspolitiske mål. Når vi ser på begrebet et velunderbygget valg fra individets perspektiv tegner der sig et andet billede. Forudsætningerne for et velunderbygget valg afhænger i individperspektivet af hvilket menneskesyn vejlederen har. Efterskoleforeningens vejledningssyn tager efter min tolkning afsæt i et konstruktivistisk menneskesyn og har derfor fokus på de unges mulighed for udvikling af evner og kompetencer, og ikke mindst på de unges egen indflydelse på denne udvikling. Et velunderbygget valg vil set fra en konstruktivistisk vinkel betyde, at valget opleves som meningsfyldt og værdifuldt for den vejledte 10. I artiklen Valgkompetence og vejledning fremhæves ud over det velunderbyggede valg også det velinformerede og det realistiske valg. I min forståelse vil en grundig konstruktivistisk udforskning af valgmuligheder 11 samtidig betyde, at den vejledte udforsker de relevante informationer, der knytter sig til valget og ligeledes hjælpes til at reflektere over, hvorvidt valget synes realistisk set i forhold til f.eks. motivation og personlige kompetencer. I denne opgave anvender jeg begrebet et velunderbygget valg set fra individperspektivet. Jeg ser et velunderbygget valg, som et for individet meningsfyldt og værdifuldt valg, som samtidig bygger på relevant information og refleksioner over valgets realisme. At lære at vælge Ifølge sociologen Thomas Ziehe er evnen til at vælge blevet særdeles vigtig for unge mennesker i senmoderniteten. Han beskriver, hvorledes de unge er blevet frigjort fra fastsatte normer og traditioner, og at de unge som følge deraf konstant må træffe valg i arbejdet med at udvikle deres identitet 12. Hvis valg således er identitetsskabende, og et vilkår der gentager sig livet igennem, vil det være oplagt i efterskolevejledningen at arbejde med at lære at vælge. 9 Hansen & Frederiksen, Højdal, Højdal, CEFU,

6 Opmærksomhed på menneskers behov for at træffe valg livet igennem, finder vi ligeledes hos vejledningsteorien CIP. CIP-teorien fremhæver, at vejledningen skal give den vejledte viden, færdigheder og attituder, som bringer den vejledte i stand til at træffe valg. Her tænkes ikke kun på de valg, der skal træffes her og nu. CIP mener, at vejledning skal bidrage til, at mennesker udvikler varige kompetencer for beslutningstagning og problemløsning 13. Ifølge vejledningsteoretikeren Linda Gottfredson er de unges uddannelsesvalg ikke frit og ubegrænset. Gottfredson beskriver, hvorledes unge mennesker ubevidst udelukker visse erhverv fra deres overvejelser om uddannelsesvalg på baggrund af sociale påvirkninger i deres opvækst. Hun fremhæver, at de unges uddannelsesvalg i høj grad er et forsøg på at opnå en social acceptabel status 14. For at udvide de unges valgperspektiv og påvirke deres afgrænsninger vil det ifølge Gottfredson være interessant at bringe nye oplevelser, erfaringer og informationer ind i vejledningen 15. I min undersøgelse af Krumboltz teorier, forventer jeg at finde elementer, som kan bidrage til at styrke og udvikle de unge menneskers evne til at foretage valg både efter efterskolen og i fremtiden, som både Ziehe og CIP fremhæver vigtigheden af. Jeg er desuden vidende om, at Krumboltz beskæftiger sig med vejledning der, ligesom Gottfredson anbefaler det, forsøger at bidrage til stimulering af de unges udforskning af karriemuligheder. Jeg mener desuden, at det konstruktivistiske menneskesyn, som jeg uddrager af efterskoleforeningens vejledningssyn, stemmer fint overens med Krumboltz teorier. Krumboltz vejledningsteori John D. Krumboltz beskriver i sin vejledningsteori baggrunden for individets karrierevalg og ligeledes de faktorer, der påvirker valget. Han forsøger at sammenkæde teori og praksis og arbejder på at udvikle aktiviteter til stimulering af karriereudforskning. Krumboltz har bl.a. sit udgangspunkt i Albert Banduras teorier om erfaringsbaseret læring og personlighedens dannelse 16. Social læring og Self-efficacy Krumboltz fremhæver den sociale konteksts betydning for personlighedens dannelse og for udvikling af læringserfaringer. Krumboltz anser samtidig ligesom Bandura mennesket for at være et intelligent handlende individ, som har mulighed for aktivt at påvirke det omgivende miljø. Krumboltz vægter således den gensidige sammenhæng, der er mellem individet, dets handlinger og det miljø, de udspiller sig i Højdal & Poulsen, Højdal & Poulsen, Fischer, Højdal & Poulsen, Højdal & Poulsen, 2007 s

7 Krumboltz er ligesom Bandura opmærksom på, hvorledes et menneskets opfattelse af egen formåen - Selfefficacy har betydning i karrierevalgsprocesser. Krumboltz teorier indeholder således tanker om de subjektive antagelser, et menneske har om sig selv, og om hvad mennesket tror, det er i stand til at klare i en given sammenhæng. Faktorer af betydning for karrierevalg Ifølge Krumboltz påvirkes mennesket af forskellige faktorer, som er baggrunden for udvikling af antagelser og generaliseringer, som efterfølgende fører til individets valg og handlinger. Krumboltz deler disse faktorer op i fire kategorier 18, som jeg vil uddybe i de følgende afsnit: 1. Individuelle faktorer. 2. Miljømæssige faktorer. 3. Tidligere læringserfaringer. 4. Problemløsningsfærdigheder. Individuelle faktorer Individuelle faktorer handler ifølge Krumboltz om personlige forhold som f.eks.: genetiske faktorer, særlige evner og personlige karakteristika - herunder de antagelser, personen har om sine evner 19. I efterskolevejledningen møder jeg en blandet flok af unge mennesker, og jeg genkender, at ikke alle elever har samme eller ikke selv forventer at have samme muligheder på baggrund af deres forskellige personlige og arvelige egenskaber. Miljømæssige faktorer Miljømæssige forhold kan ifølge Krumboltz være af social, kulturel, politisk og økonomisk art og vil ofte ligge uden for individets indflydelse. Krumboltz er opmærksom på, at der som følge af miljømæssige faktorer kan være begrænsninger i udbuddet at læringsmuligheder inden for individets rækkevidde, og at dette derfor kan afgrænse individet fra nogle karrierevalg. Med hensyn til varierende miljømæssige baggrunde kan jeg genkalde mig adskillige eksempler på elever, som har fravalgt uddannelser på bagrund af f.eks. uddannelsesstedets geografiske placering eller af økonomiske årsager. Jeg kan ligeledes tilslutte mig tanken om, at nogle unge mennesker ubevidst fravælger visse uddannelser ud fra sociale påvirkninger i nærmiljøet. Som også Linda Gottfredson beskriver, kan der være uddannelser eller job, som slet ikke optræder som reelle muligheder i den unges bevidsthed Højdal &Poulsen, Højdal &Poulsen, 2007 s Højdal & Poulsen,

8 Tidligere læringserfaringer Som den tredje faktor af betydning for karrierevalg beskriver Krumboltz tidligere læringserfaringer. Krumboltz opdeler læringserfaringer i henholdsvis instrumentelle og associative læringserfaringer. Instrumentelle læringserfaringer Når læring finder sted på baggrund af positiv eller negativ feedback fra omgivelserne, er der tale om instrumental læring 21. Vores lyst til at påbegynde en opgave hænger således nøje sammen med, hvilke erfaringer vi har fra tidligere lignende opgaver. Vi er mest tiltrukket af opgaver, som tidligere har givet os positiv feedback. Instrumentelle læringserfaringer leder mine tanker hen på en efterskoleelev, som synes at have positive erfaringer med låsesmedsfaget. Både elevens far og bror arbejder som låsesmed, og eleven taler med stor glæde og sikkerhed om sin fremtidige karriere inden for dette fag. Jeg forestiller mig, at eleven gentagne gange har oplevet positiv feedback i situationer, hvor han har hjulpet sin far. Associative læringserfaringer Associativ læring foregår mere indirekte f.eks. ved at møde en engageret fagperson, som kan stimulere til interesse for netop dette fag. Associative læringserfaringer kan også give negativ stimuli og medføre, at individet fravælger dette erhverv. På efterskolen har vi i år haft en anlægsgartner ansat på deltid som træner for vores drengefodboldhold. Jeg vil mene, at der er tale om associative læringserfaringer, når jeg netop i år kan mærke en øget interesse for anlægsgartnerfaget blandt fodbolddrengene. Fodboldtræneren har været en form for rollemodel, som har inspireret en håndfuld af drengene til at undersøge et nyt erhverv. Nye læringserfaringer I efterskoleformen mener jeg, at der er god mulighed for at give eleverne nye læringserfaringer bl.a. i kraft af, at eleverne på efterskolen bliver mødt af nye lærere og dermed får ny feedback. Det kan give eleverne lyst til at yde en indsats på områder, hvor de tidligere har haft negative oplevelser. Problemløsningsfærdigheder Krumboltz bringer problemløsningsfærdigheder på banen som den fjerde faktor med betydning for karrierevalg. Problemløsningsfærdigheder er individets personlige stil og metode til løsning af problemer og udvikles ifølge Krumboltz i samspillet mellem læringserfaringer, genetiske faktorer, evner og miljømæssige faktorer. Krumboltz fremhæver følgende færdigheder som særligt vigtige i forbindelse med karrierevalg: at kunne identificere sine værdier, at sætte mål, at forudse resultat af forskellige valg, generere alternativer, at søge information og at kunne planlægge og generalisere 22. Mange af de ovennævnte færdigheder er efter min vurdering langt fra færdigudviklede hos unge mennesker i efterskolealderen, og jeg mener, at de unge kan have brug for støtte og vejledning til eksempelvis at kunne identificere værdier og forudse resultater af valg. 21 Højdal & Poulsen, 2007 s Højdal & Poulsen, 2007 s

9 Antagelser og generaliseringer Et samspil mellem de fire typer af faktorer fører, som Krumboltz beskriver det til de antagelser og generaliseringer, som danner grundlaget for selve valget. Det kan blandt andet være antagelser om egne evner og præstationer, opfattelser og generaliseringer om adgangen til specifikke uddannelser og individets opfattelse af egne færdigheder i problemløsning. Hver enkelt efterskoleelev har således sine egne subjektive antagelser og generaliseringer omkring alt, hvad der knytter sig til uddannelsesvalget. De unge bringer disse antagelser om sig selv og det omgivende samfund i spil, når de vælger til og fra. Denne viden er efter min mening overordentlig vigtig at bringe ind i efterskolevejledningen, hvis eleverne skal kunne træffe et velunderbygget valg. Jeg synes, det er interessant, hvordan det i vejledningen kan være muligt, at skubbe til elevernes antagelser og generaliseringer og på den måde udvide deres valgperspektiv. Karriereudforskning Ud over bagrunden for menneskers valg beskæftiger Krumboltz sig med en mere praktisk indgangsvinkel til vejledning, hvor han opfordrer til vejledningsaktiviteter, der kan stimulere til karriereudforskning. Udgangspunktet og argumenterne for det praktiske vejledningsarbejde finder Krumboltz i baggrunden for menneskers valg, som jeg har beskrevet i de foregående afsnit. Krumboltz forventer med sit syn på menneskets mulighed for udvikling, at kunne påvirke menneskers forudindtagede antagelser. Krumboltz anbefaler med dette i tankerne et varierende sæt af vejledningsaktiviteter, som kan bidrage til, at den vejledte møder nye og varierede vinkler på uddannelse og erhverv. For at forbedre menneskers mulighed for at vælge, må vejledere derfor hjælpe dem med at udforske nye aktiviteter og udvikle nye interesser, frem for blot at effektuere de ønsker, der baserer sig på deres tidligere, begrænsede erfaringer 23. Efterskoleelever må i kraft af deres unge alder have særligt begrænsede erfaringer. Jeg møder hvert år en del elever, som jeg anser for at have et forholdsvis snævert syn på deres uddannelsesmuligheder. Ligeledes møder jeg, hvad jeg vil kalde spinkle begrundelser for valg og fravalg af uddannelse eller erhverv. Som følge af disse betragtninger anderkender jeg behovet for anvendelse af mange forskellige vejledningsaktiviteter, som kan give anledning til udforskning af nye aktiviteter og udvikling nye interesser. Efterskolens særlige vejledningsmuligheder Som efterskolevejleder har jeg nogle særlige vilkår og muligheder for vejledning. Efterskolen er en kostskole, hvor eleverne går i skole, spiser, sover, laver fritids- og aftenaktiviteter mm. Jeg er ligeledes på arbejde på forskellige tider af døgnet og møder som følge heraf eleverne i mange forskellige sammenhænge. 23 Højdal & Poulsen, 2007 s

10 Rie Thomsen og Ulla Højmark har lavet en sammenfattende beskrivelse af efterskolens særlige rammer for vejledning. Jeg har udvalgt følgende områder, som jeg vil beskæftige mig med: relationen mellem vejleder og elev, inddragelse af andre lærere og tilrettelæggelse af aktiviteter 24. Relationen mellem vejleder og elev Efterskolevejlederen har mulighed for at opbygge et nært kendskab til eleverne og etablere gentagen og jævnlig kontakt 25. Jeg ser det nære kendskab og den gode relation som en stor fordel i forbindelse med vejlederens forståelse af de individuelle og miljømæssige faktorer, som ifølge Krumboltz har betydning for karrierevalget. Hvis jeg som vejleder forstår elevens baggrund og tanker, må det være lettere at tilrettelægge relevante vejledningsaktiviteter for eleven. Efterskolens muligheder dækker også over ikke planlagt vejledning, som når en elev møder mig på skolens område, og vi tager en spontan og uformel vejledningssnak. Min fornemmelse er, at eleverne sætter stor pris på muligheden for disse uformelle stunder. Jeg oplever, at nogle elever virker mere frie i disse uformelle samtaler end ved en på forhånd aftalt vejledningssamtale. De uformelle samtaler foregår også nogle gange om aftenen på fællesområderne. Det kan give anledning til, at andre elever lytter med eller bidrager til samtalen. Vejledning på fællesarealer kan ifølge Rie Thomsen give nogle særlige deltagelsesmuligheder frem for individuelt tilrettelagt vejledning. Andre elever kan f.eks. lytte med og opleve, hvad andre får svar på, eller de kan få inspiration til selv at stille spørgsmål 26. Jeg oplever ind i mellem, at vejledningssnakken udvikler sig til en form for fælles vejledning, hvor flere elever og jeg har en fælles samtale om de involverede elevers tanker og refleksioner om uddannelse. I sådanne fælles samtaler vil eleverne ofte på skift selv fortælle, lytte og stille spørgsmål til hinanden. Det kan være inspirerende for den enkelte elev og give anledning til, at de opnår ny forståelse af deres situation og deres muligheder 27. Inddragelse af andre lærere På efterskoler er der ofte et tæt samarbejde mellem faglærere, kontaktlærere og vejleder. Dette giver gode muligheder for, at eleven kan modtage feedback angående f.eks. fagligt niveau og motivation fra forskellige lærere. Jeg tænker, at denne feedback kan give anledning til udvikling af nye læringserfaringer eller revurdering af tidligere læringserfaringer. Rie Thomsen nævner desuden muligheden for at udnytte samarbejdet mellem faglærere og vejleder i forbindelse med elevernes OSO-opgave. Dette kan efter min overbevisning give anledning til ekstra fordybelse hos eleven og yderligere refleksion over fremtidsmuligheder. 24 Thomsen & Jensen, Thomsen & Jensen, Thomsen, Thomsen,

11 Tilrettelæggelse af aktiviteter På grund af både elever og vejleders tilstedeværelse i efterskolens hverdag er det oplagt at tilrettelægge vejledningsaktiviteter på varierende tidspunkter og med forskelligt indhold. Aktiviteterne kan være forskellige typer af foredrag og workshops, vejledningsseancer i større og mindre grupper og praktikforløb inden for skolens rammer. I afsnittet om efterskolevejledning i praksis vil jeg komme med konkrete eksempler på sådanne aktiviteter. Efterskolens hverdag Efterskoledagen strækker sig fra kl. 8 om morgenen og til sidst på eftermiddagen afbrudt af spisepauser og enkelte fritimer. Den lange skoledag kan udover boglige fag indeholde et varieret udbud af valgfag lige fra idræt, filosofi og førstehjælp til værkstedsfag, hvor eleverne har mulighed for at afprøve nye aktiviteter. Som tidligere nævnt møder eleverne en blandet skare af voksne i dagligdagen. Skolens pedel, SFO medarbejdere og kontorpersonale har også aftenvagter på efterskolen. Alle elever arbejder ligeledes en uge i skolens køkken i løbet af skoleåret. I denne uge deltager de ikke i den almindelige undervisning men har et fuldtidsjob med tilberedning og servering af mad til hele efterskolen i samarbejde med køkkenpersonalet. Jeg tænker, at det kan give anledning til erhvervsmæssig inspiration at møde voksne med baggrund i forskellige erhverv. Vejlederrollen Krumboltz forholder sig kritisk til den form for vejledning, som har til formål at matche individ og erhverv. Vejledning skal i stedet ifølge Krumboltz ses som en læringsproces, og han anbefaler, at vejlederen indtager en rolle som facilitator af forskellige læreprocesser. Vejlederens opgave er således at tilrettelægge vejledningsforløb, som kan bidrage til, at den vejledte bearbejder generaliseringer, tilegner sig nye læringserfaringer og får mulighed for at se sig selv i et bredere perspektiv. Vejlederens rolle vil med baggrund i Krumboltz tanker skifte mellem funktioner som f.eks. vejleder, underviser, coach og mentor. Krumboltz ser også en vigtig vejlederopgave i at motivere og stimulere den vejledte til at give sig i kast med nye aktiviteter for at skabe grobund for nye læringserfaringer 28. Jeg synes, at Krumboltz syn på vejlederens rolle passer overordentlig fint sammen med mine vilkår som efterskolevejleder. Det virker naturligt for mig, at min rolle som vejleder varierer i løbet af hverdagen på efterskolen. I traditionelle vejledningssamtaler indtager jeg den typiske rolle som vejleder, i forbindelse med foredrag og workshops er jeg organisatoren og/eller underviseren, og mentorrollen kender jeg fra de spontane og uformelle vejledningssnakke. Jeg er blevet særligt inspireret af Krumboltz tanker, om vejlederen som facilitator af læringsprocesser. Jeg tænker, at jeg f.eks. kan være igangsætteren af møder eller aktiviteter mellem en eller flere elever og skolens fagpersoner med henblik på at udvide elevernes perspektiv. I år har en af vores elever f.eks. været medhjælper i skolens SFO en eftermiddag om ugen. Jeg vil for fremtiden overveje, om der kan laves lignende aftaler med eksempelvis pedel- eller kontorpersonale. Når vejlederen 28 Højdal & Poulsen,

12 indtræder i rollen som igangsætter, er det efter min mening vigtigt efterfølgende at hjælpe eleverne med at evaluere og reflektere over deres nye læringserfaringer. Efterskolevejledning i praksis Vejledningen på efterskolen består af individuelle samtaler, gruppevejledning og fælles information. Efterskolevejledningen indeholder ligeledes forskellige aktiviteter: praktik, brobygning og OSO-opgave, som stemmer fint overens med ideen om karrieudforskning Derudover afholder vi foredrag med besøg fra forskellige uddannelsesinstitutioner. Vi benytter os desuden af det store bagland, vi har i form af forældre. En gang om året inviterer vi forældrene til komme og give en 3-5 minutters intro til deres job og uddannelse. Efter introen udvælger eleverne et eller flere jobs, som de er interesserede i at høre mere uddybende om. Eleverne får på denne måde et indblik i mange forskellige uddannelser. Jeg er ligeledes kommet i tanke om et andet arrangement, som jeg efter arbejdet med Krumboltz teorier har fået lyst til at afprøve: Vis mig din skoletaske. Dette arrangement kan afvikles ved at invitere tidligere elever, som er i gang med en uddannelse. De tidligere elever skal så medbringe deres skoletaske, som kan være fyldt med alt lige fra matematikopgaver til værktøj alt efter hvilken uddannelse, de er i gang med. Jeg har fået øje på betydningen af mine kollegaer som rollemodeller for eleverne. Ligesom fodboldtræneren har været en inspiration for nogle drenge, forestiller jeg mig, at kollegaer fra andre fagområder kan bidrage til udvidelsen af elevernes erhvervskendskab. Mine kollegaer kan desuden med deres feedback bidrage til, at de unge revurderer deres antagelser om sig selv. Vejledningsmetoder Jeg har udvalgt to vejledningsmetoder, som jeg er blevet inspireret til at afprøve efter arbejdet med Krumboltz teorier og efterskolevejledningens vilkår, og som jeg mener kan understøtte eleverne i at træffe et mere velunderbygget valg. Det drejer sig om jobkort og vejledning i fællesskaber. Vejledningsteorien SCCT beskriver et vejledningsforløb, som tager afsæt i brugen af jobkort. Den vejledte sorterer kortene i bunker efter kategorierne: ville ikke vælge, ville måske vælge og ved ikke. Den efterfølgende samtale tager udgangspunkt i prioriteringerne og har til formål at belyse individets selvantagelser og generaliseringer om job og dermed give anledning til revurdering af evner og krav 29. Efterfølgende vil det være oplagt at undersøge de nye alternativer, som er opstået i processen. Inspireret af mine uformelle vejledningssnakke med eleverne, har jeg fået lyst til at opsøge mere af denne type vejledning. På efterskolen oplever jeg mange fællesskaber, hvor det som vejleder kan være relevant at 29 Højdal & Poulsen,

13 færdes. Fællesskaber kan f.eks. være spisesituationer, aftensaktiviteter og klasser, hvor jeg med min tilstedeværelse kan gøre mig endnu mere synlig og tilgængelig for spørgsmål 30. Opsamling og konklusion I afklaringen af begrebet et velunderbygget valg besluttede jeg ud fra Efterskoleforeningens vejledningssyn at beskue begrebet fra individets vinkel og med en konstruktivistisk baggrund. Jeg kom frem til, at et velunderbygget valg på samme tid skal være meningsfyldt og værdifyldt for den vejledte og ligeledes bygge på information og overvejelser om realisme. I begrundelsen for valg af Krumboltz som gennemgående teori fandt jeg støtte i CIP og Ziehes tanker om vigtigheden af at kunne træffe valg og i Gottfredsons tanker om unges fravalg af erhverv på baggrund af sociale faktorer. I undersøgelsen af faktorer med betydning for valg af uddannelse kom jeg frem til, hvorledes individuelle og miljømæssige faktorer, tidligere læringserfaringer og problemløsningsfærdigheder i samspil fører til de unges antagelser og generaliseringer, som efterfølgende danner grundlaget for valg og fravalg af uddannelser. Jeg er blevet ekstra opmærksom på behovet for et bredt udbud af vejledningsaktiviteter, som kan påvirke de unges antagelser og generaliseringer. I min beskrivelse af Krumboltz tanker om karriereudforskning blev dette behov yderligere tydeliggjort for mig som et yderst vigtigt bidrag til efterskoleelevernes mulighed for at træffe et mere velunderbygget valg. Min belysning af efterskolens særlige vejledningsvilkår viser, at jeg har gode muligheder for gentagen og jævnlig kontakt og således kan skabe gode relationer mellem eleverne og mig som vejleder. Jeg kan ligeledes drage fordel af at inddrage andre kollegaer i vejledningssammenhænge, og jeg kan udnytte kostskoleformen til planlægning af et varierende udbud af vejledningsrelevante aktiviteter. Analysen af vejlederens rolle ud fra Krumboltz teori har gjort mig opmærksom på de forskellige roller, jeg indtager som vejleder. Jeg er blevet inspireret til at gøre mig flere erfaringer med rollen som igangsætter af flere og nye vejledningsaktiviteter også med inddragelse af kollegaer fra andre faggrupper. I beskrivelsen af efterskolevejledning i praksis bemærkede jeg, at vi allerede nu har flere aktiviteter, som kan give anledning til et udvidet karrierekendskab, og jeg fik øje på nye muligheder f.eks. en bedre udnyttelse af mine kollegaer som rollemodeller for eleverne. Tankerne om elevernes behov for revurdering af selvantagelser og efterskolevejledningens vilkår inspirerede mig til at fremhæve brugen af jobkort og vejledning i fællesskaber som relevante vejledningsmetoder. Perspektivering Efter at have arbejdet med unges valgparathed, er jeg blevet bekræftet i vigtigheden af, at alle unge har mulighed for vejledning. Min bekymring angående de kommende parathedsvurderinger i 8. klasse er ikke 30 Thomsen, Skovhus og Buhl,

14 blevet mindre. Man kan som Marianne Koch overveje, om ikke tingene bliver vendt på hovedet, når man laver parathedsvurderingen, før man arbejder med de unges udvikling af relevante kompetencer 31. Jeg håber, at fremtidens vejledning vil have fokus på udvikling af de unges kompetencer og valgparathed frem for fokusering på vurdering af uddannelsesparathed. Litteraturliste CEFU (2009) Når fremtiden tegner sig. Rapport om uddannelsesvalg og vejledning i Frederikhavn og Hjørring kommuner. Efterskoleforeningen (2013) Efterskoleforeningens Vejledningssyn. Se bilag 1. Efterskoleforeningens hjemmeside: Fischer, Jette (2014) Hansen, Erik Møller & Frederiksen, Per Bredholdt (2012) Højdal, Lisbeth (2005) Højdal, Lisbeth & Poulsen, Lene (2007) Højdal, Lisbeth (2014) Love og bekendtgørelser for vejledning: foreningen.dk/da/paedagogiske-temaer/vejledning/love-og- Bekendtg%C3%B8relser-vejledning PowerPoints fra modulet valg og valgprocesser. Vejlederens regelsamling. Vejledningsloven med kommentarer. Schultz. Valgkompetence og vejledning. Artikel i Vejbred- En antologi om vejledning. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. Forlaget Studie og Erhverv A/S. PowerPoints fra modulet valg og valgprocesser. Koch, Marianne (2014) Plant, Peter (2013) Uddannelsesparathed. Artikel/indlæg på bloggen Afveje på Vejlederforum. Alternativ. Artikel/indlæg på bloggen Afveje på Vejlederforum. 31 Koch,

15 Thomsen, Rie (2009) Thomsen, Rie og Jensen, Ulla Højmark (2011) Thomsen, Rie; Skovhus, Randi Boelskifte og Buhl, Rita (2013) Vejledning i fællesskaber - karrierevejledning fra et deltagerperspektiv. Forlaget Studie og Erhverv A/S. Vejledning i samspil. Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning. At vejlede i fællesskaber og grupper. Forlaget Schultz. Undervisningsministeriet (2014) Erhvervsskolereformen, endelig aftaletekst. Bilag 1: 15

DUEK vejledning og individ Unge mennesker og uddannelsesparathed

DUEK vejledning og individ Unge mennesker og uddannelsesparathed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Beskrivelse af case-person... 2 Problemstilling... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsning og metode... 3 Uddannelsesparathedsvurdering - UPV... 4 UPV - de unges oplevelse...

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Unges uddannelsesvalg

Unges uddannelsesvalg Unges uddannelsesvalg Elever fra Vestsjællands Idrætsefterskole. (Privat foto) - det affektives betydning. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsning

Læs mere

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Udarbejdet på baggrund af data fra Efterskole Foreningens undersøgelse af vejledning på efterskoler. Midtjysk Ungdomsskole, Selvevaluering, maj/juni

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Vejlederkonferencen 2012 Parat til uddannelse og karriere?

Vejlederkonferencen 2012 Parat til uddannelse og karriere? Vejlederkonferencen 2012 Parat til uddannelse og karriere? Konsekvenser af ungepakken Den årlige konference for vejledere i UU-centre, på ungdomsuddannelser og de frie kostskoler Munkebjerg Hotel, Vejle

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Afgangsprojekt DUEK Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR KARRIEREVALG

Afgangsprojekt DUEK Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR KARRIEREVALG Afgangsprojekt DUEK Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Modul 213058 - efterår 2011 Hanne Bøge dip17350 Vejleder: Lisbeth Højdal HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG BLIVE? SELVOPFATTELSENS

Læs mere

Spor i MinFremtid - sådan virker det!

Spor i MinFremtid - sådan virker det! Spor i MinFremtid - sådan virker det! Til vejleder og lærer Schultz Spor i MinFremtid sådan virker det! Dette hæfte henvender sig til dig, som er vejleder, og som gerne vil opnå en bedre forståelse af,

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Uddannelse til alle BAGGRUND OG STATUS ELEVPROFIL/MÅLGRUPPE. Efterskolen Bisnap præsenterer fra august 2015 et nyt tilbud;

Uddannelse til alle BAGGRUND OG STATUS ELEVPROFIL/MÅLGRUPPE. Efterskolen Bisnap præsenterer fra august 2015 et nyt tilbud; 1 Uddannelse til alle Efterskolen Bisnap præsenterer fra august 2015 et nyt tilbud; Uddannelse til alle - Et særligt tilbud til motiverede elever for en uddannelse på erhvervsuddannelserne hovedområde

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program Projekt GPS God Plan for Skoleforløb Arbejdsskitse til program Inden Projekt GPS har eleverne været på introkursus Forarbejde og efterbehandling er foregået i stamklassen med støtte fra UU-Vejlederen Modul

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere