Vejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen"

Transkript

1 ejledning på efterskole 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning og metode... 4 Et velunderbygget valg... 5 At lære at vælge... 5 Krumboltz vejledningsteori... 6 Social læring og Self-efficacy... 6 Faktorer af betydning for karrierevalg... 7 Individuelle faktorer... 7 Miljømæssige faktorer... 7 Tidligere læringserfaringer... 8 Instrumentelle læringserfaringer... 8 Associative læringserfaringer... 8 Nye læringserfaringer... 8 Problemløsningsfærdigheder... 8 Antagelser og generaliseringer... 9 Karriereudforskning... 9 Efterskolens særlige vejledningsmuligheder... 9 Relationen mellem vejleder og elev Inddragelse af andre lærere Tilrettelæggelse af aktiviteter Efterskolens hverdag Vejlederrollen Efterskolevejledning i praksis Vejledningsmetoder Opsamling og konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 Indledning I de senere år har der i Danmark været stor opmærksomhed på effekten af vores uddannelsessystem. Fra erhvervslivet og visse politiske partier har der været et tydeligt ønske om at forkorte uddannelsestiden bl.a. ved at nedbringe unge menneskers frafald og omvalg i ungdomsuddannelserne, og i denne sammenhæng er vejledning blevet fremhævet, som en vigtig faktor. Jævnfør den kommende erhvervsskolereform bliver der skåret i den enkelte unges mulighed for at modtage vejledning. Den individuelle vejledning forbeholdes for fremtiden de unge, som i starten af 8. klasse bliver erklæret ikke uddannelsesparate. De resterende forventes at kunne klare sig med kollektiv og digital vejledning 1. Jeg betvivler, at et positivt resultat af en parathedsvurdering i 8. klasse betyder, at man samtidig er fuldstændig afklaret i sit uddannelsesvalg. Jeg kan derimod frygte, at denne nedskæring i vejledningen vil betyde endnu flere frafald og omvalg. Jeg deler min bekymring med Lektor Peter Plant, som er fortaler for, at vejledning skal være et tilbud for alle. Han fremhæver, at skjulte vejledningsbehov også blandt de veltilpassede unge kan komme til udtryk senere i karrieren, og at det da kan være ekstra omkostningsfuldt at skifte karrierevej 2. Problemstilling Jeg arbejder til daglig som vejleder på en efterskole. Vejledningen på efterskoler skal ifølge lovgivningen stå mål med den vejledning, som UU-vejledere tilbyder eleverne på tilsvarende klassetrin i folkeskolen 3. Vi er således ikke direkte afhængige af den kommende reform men har selv ansvaret for tilrettelæggelse af vejledningen. På efterskolen er vi forpligtet over for Efterskoleforeningens Vejledningssyn, hvor et af formålene for vejledningen er: at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden 4. Jeg hæfter mig ved, at begrebet uddannelsesparat og det at være i stand til at træffe et uddannelsesvalg er adskilt i formuleringen. Jeg tænker, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem uddannelsesparathed og valgparathed. Jeg forestiller mig, at et ungt menneske skal være parat til at træffe et uddannelsesvalg, før det er muligt at vurdere uddannelsesparathed. Jeg ser således valgparathed som et yderst essentielt element i vejledningen. I kraft af efterskolens kostskoleform møder jeg eleverne på stort set alle tider af døgnet og ikke kun i vejledningssammenhænge. Jeg overvejer hvilke fordele, der kan være ved vejlederens tilstedeværelse i elevernes 1 Undervisningsministeriet, Plant, Efterskoleforeningens hjemmeside. 4 Efterskoleforeningen,

4 dagligdag. John D. Krumboltz har i sine vejledningsteorier været særligt fokuseret på arbejdet med karrierelæring, og han beskriver bl.a. vejledningsmetoder, som involverer rollemodeller og karriereudforskning 5. Jeg forestiller mig, at Krumboltz tanker hænger godt sammen med efterskolens særlige muligheder for vejledning. Jeg er derfor interesseret i at undersøge, hvorledes efterskolevejledningen kan benytte Krumboltz ideer set i forhold til at styrke efterskoleelevernes valgparathed. Problemformulering På hvilken måde kan vejledning med afsæt i Krumboltz teorier og med fokus på udnyttelse af efterskolens særlige vejledningsmuligheder bidrage til at flere unge på efterskoler træffer et mere velunderbygget valg. Afgrænsning og metode I besvarelsen af problemformuleringen vil jeg arbejde med nedenstående elementer og inddrage erfaringer fra min efterskole: Jeg vil indledningsvis med afsæt i artiklen: Valgkompetence og vejledning 6 afklare og uddybe begrebet et velunderbygget valg. Jeg vil med inddragelse af udvalgte teoretikere begrunde mit valg af Krumboltz som gennemgående teori i denne opgave. For at forstå de unges baggrund og forudsætninger for at træffe et uddannelsesvalg vil jeg beskrive og analysere de dele af Krumboltz karrierevalgsteorier, som omhandler faktorer af betydning for karrierevalg. Jeg vil beskrive Krumboltz tanker om karriereudforskning set i forhold til unge mennesker. I belysningen af efterskolens særlige vejledningsmuligheder vil jeg tage afsæt i Rie Thomsens erfaringer fra hendes undersøgelser af vejledning på henholdsvis en højskole 7 og på efterskoler 8 og bidrage med erfaringer og betragtninger fra min egen efterskole. Jeg vil analysere og diskutere vejlederens rolle i forbindelse med karriereudforskning ud fra Krumboltz teorier. Afslutningsvis vil jeg beskrive efterskolevejledningen i praksis samt foreslå udvalgte vejledningsmetoder. 5 Højdal & Poulsen, Højdal, Thomsen, Thomsen & Jensen,

5 Et velunderbygget valg Når jeg anvender begrebet et velunderbygget valg, er det absolut ikke entydigt, hvordan det kan forstås. Forståelsen afhænger fuldstændigt af hvilken vinkel, vi anskuer begrebet fra. Ser vi på de unges uddannelsesvalg fra lovgivningens vinkel, mødes vi med fokuspunkter som uddannelsesparathed, reducering af frafald og arbejdsmarkedets fremtidige behov for uddannet arbejdskraft 9. Hvorvidt et ungt menneskes valg betegnes som godt, vil i denne sammenhæng ofte blive vurderet ud fra, om valget opfylder sådanne samfundspolitiske mål. Når vi ser på begrebet et velunderbygget valg fra individets perspektiv tegner der sig et andet billede. Forudsætningerne for et velunderbygget valg afhænger i individperspektivet af hvilket menneskesyn vejlederen har. Efterskoleforeningens vejledningssyn tager efter min tolkning afsæt i et konstruktivistisk menneskesyn og har derfor fokus på de unges mulighed for udvikling af evner og kompetencer, og ikke mindst på de unges egen indflydelse på denne udvikling. Et velunderbygget valg vil set fra en konstruktivistisk vinkel betyde, at valget opleves som meningsfyldt og værdifuldt for den vejledte 10. I artiklen Valgkompetence og vejledning fremhæves ud over det velunderbyggede valg også det velinformerede og det realistiske valg. I min forståelse vil en grundig konstruktivistisk udforskning af valgmuligheder 11 samtidig betyde, at den vejledte udforsker de relevante informationer, der knytter sig til valget og ligeledes hjælpes til at reflektere over, hvorvidt valget synes realistisk set i forhold til f.eks. motivation og personlige kompetencer. I denne opgave anvender jeg begrebet et velunderbygget valg set fra individperspektivet. Jeg ser et velunderbygget valg, som et for individet meningsfyldt og værdifuldt valg, som samtidig bygger på relevant information og refleksioner over valgets realisme. At lære at vælge Ifølge sociologen Thomas Ziehe er evnen til at vælge blevet særdeles vigtig for unge mennesker i senmoderniteten. Han beskriver, hvorledes de unge er blevet frigjort fra fastsatte normer og traditioner, og at de unge som følge deraf konstant må træffe valg i arbejdet med at udvikle deres identitet 12. Hvis valg således er identitetsskabende, og et vilkår der gentager sig livet igennem, vil det være oplagt i efterskolevejledningen at arbejde med at lære at vælge. 9 Hansen & Frederiksen, Højdal, Højdal, CEFU,

6 Opmærksomhed på menneskers behov for at træffe valg livet igennem, finder vi ligeledes hos vejledningsteorien CIP. CIP-teorien fremhæver, at vejledningen skal give den vejledte viden, færdigheder og attituder, som bringer den vejledte i stand til at træffe valg. Her tænkes ikke kun på de valg, der skal træffes her og nu. CIP mener, at vejledning skal bidrage til, at mennesker udvikler varige kompetencer for beslutningstagning og problemløsning 13. Ifølge vejledningsteoretikeren Linda Gottfredson er de unges uddannelsesvalg ikke frit og ubegrænset. Gottfredson beskriver, hvorledes unge mennesker ubevidst udelukker visse erhverv fra deres overvejelser om uddannelsesvalg på baggrund af sociale påvirkninger i deres opvækst. Hun fremhæver, at de unges uddannelsesvalg i høj grad er et forsøg på at opnå en social acceptabel status 14. For at udvide de unges valgperspektiv og påvirke deres afgrænsninger vil det ifølge Gottfredson være interessant at bringe nye oplevelser, erfaringer og informationer ind i vejledningen 15. I min undersøgelse af Krumboltz teorier, forventer jeg at finde elementer, som kan bidrage til at styrke og udvikle de unge menneskers evne til at foretage valg både efter efterskolen og i fremtiden, som både Ziehe og CIP fremhæver vigtigheden af. Jeg er desuden vidende om, at Krumboltz beskæftiger sig med vejledning der, ligesom Gottfredson anbefaler det, forsøger at bidrage til stimulering af de unges udforskning af karriemuligheder. Jeg mener desuden, at det konstruktivistiske menneskesyn, som jeg uddrager af efterskoleforeningens vejledningssyn, stemmer fint overens med Krumboltz teorier. Krumboltz vejledningsteori John D. Krumboltz beskriver i sin vejledningsteori baggrunden for individets karrierevalg og ligeledes de faktorer, der påvirker valget. Han forsøger at sammenkæde teori og praksis og arbejder på at udvikle aktiviteter til stimulering af karriereudforskning. Krumboltz har bl.a. sit udgangspunkt i Albert Banduras teorier om erfaringsbaseret læring og personlighedens dannelse 16. Social læring og Self-efficacy Krumboltz fremhæver den sociale konteksts betydning for personlighedens dannelse og for udvikling af læringserfaringer. Krumboltz anser samtidig ligesom Bandura mennesket for at være et intelligent handlende individ, som har mulighed for aktivt at påvirke det omgivende miljø. Krumboltz vægter således den gensidige sammenhæng, der er mellem individet, dets handlinger og det miljø, de udspiller sig i Højdal & Poulsen, Højdal & Poulsen, Fischer, Højdal & Poulsen, Højdal & Poulsen, 2007 s

7 Krumboltz er ligesom Bandura opmærksom på, hvorledes et menneskets opfattelse af egen formåen - Selfefficacy har betydning i karrierevalgsprocesser. Krumboltz teorier indeholder således tanker om de subjektive antagelser, et menneske har om sig selv, og om hvad mennesket tror, det er i stand til at klare i en given sammenhæng. Faktorer af betydning for karrierevalg Ifølge Krumboltz påvirkes mennesket af forskellige faktorer, som er baggrunden for udvikling af antagelser og generaliseringer, som efterfølgende fører til individets valg og handlinger. Krumboltz deler disse faktorer op i fire kategorier 18, som jeg vil uddybe i de følgende afsnit: 1. Individuelle faktorer. 2. Miljømæssige faktorer. 3. Tidligere læringserfaringer. 4. Problemløsningsfærdigheder. Individuelle faktorer Individuelle faktorer handler ifølge Krumboltz om personlige forhold som f.eks.: genetiske faktorer, særlige evner og personlige karakteristika - herunder de antagelser, personen har om sine evner 19. I efterskolevejledningen møder jeg en blandet flok af unge mennesker, og jeg genkender, at ikke alle elever har samme eller ikke selv forventer at have samme muligheder på baggrund af deres forskellige personlige og arvelige egenskaber. Miljømæssige faktorer Miljømæssige forhold kan ifølge Krumboltz være af social, kulturel, politisk og økonomisk art og vil ofte ligge uden for individets indflydelse. Krumboltz er opmærksom på, at der som følge af miljømæssige faktorer kan være begrænsninger i udbuddet at læringsmuligheder inden for individets rækkevidde, og at dette derfor kan afgrænse individet fra nogle karrierevalg. Med hensyn til varierende miljømæssige baggrunde kan jeg genkalde mig adskillige eksempler på elever, som har fravalgt uddannelser på bagrund af f.eks. uddannelsesstedets geografiske placering eller af økonomiske årsager. Jeg kan ligeledes tilslutte mig tanken om, at nogle unge mennesker ubevidst fravælger visse uddannelser ud fra sociale påvirkninger i nærmiljøet. Som også Linda Gottfredson beskriver, kan der være uddannelser eller job, som slet ikke optræder som reelle muligheder i den unges bevidsthed Højdal &Poulsen, Højdal &Poulsen, 2007 s Højdal & Poulsen,

8 Tidligere læringserfaringer Som den tredje faktor af betydning for karrierevalg beskriver Krumboltz tidligere læringserfaringer. Krumboltz opdeler læringserfaringer i henholdsvis instrumentelle og associative læringserfaringer. Instrumentelle læringserfaringer Når læring finder sted på baggrund af positiv eller negativ feedback fra omgivelserne, er der tale om instrumental læring 21. Vores lyst til at påbegynde en opgave hænger således nøje sammen med, hvilke erfaringer vi har fra tidligere lignende opgaver. Vi er mest tiltrukket af opgaver, som tidligere har givet os positiv feedback. Instrumentelle læringserfaringer leder mine tanker hen på en efterskoleelev, som synes at have positive erfaringer med låsesmedsfaget. Både elevens far og bror arbejder som låsesmed, og eleven taler med stor glæde og sikkerhed om sin fremtidige karriere inden for dette fag. Jeg forestiller mig, at eleven gentagne gange har oplevet positiv feedback i situationer, hvor han har hjulpet sin far. Associative læringserfaringer Associativ læring foregår mere indirekte f.eks. ved at møde en engageret fagperson, som kan stimulere til interesse for netop dette fag. Associative læringserfaringer kan også give negativ stimuli og medføre, at individet fravælger dette erhverv. På efterskolen har vi i år haft en anlægsgartner ansat på deltid som træner for vores drengefodboldhold. Jeg vil mene, at der er tale om associative læringserfaringer, når jeg netop i år kan mærke en øget interesse for anlægsgartnerfaget blandt fodbolddrengene. Fodboldtræneren har været en form for rollemodel, som har inspireret en håndfuld af drengene til at undersøge et nyt erhverv. Nye læringserfaringer I efterskoleformen mener jeg, at der er god mulighed for at give eleverne nye læringserfaringer bl.a. i kraft af, at eleverne på efterskolen bliver mødt af nye lærere og dermed får ny feedback. Det kan give eleverne lyst til at yde en indsats på områder, hvor de tidligere har haft negative oplevelser. Problemløsningsfærdigheder Krumboltz bringer problemløsningsfærdigheder på banen som den fjerde faktor med betydning for karrierevalg. Problemløsningsfærdigheder er individets personlige stil og metode til løsning af problemer og udvikles ifølge Krumboltz i samspillet mellem læringserfaringer, genetiske faktorer, evner og miljømæssige faktorer. Krumboltz fremhæver følgende færdigheder som særligt vigtige i forbindelse med karrierevalg: at kunne identificere sine værdier, at sætte mål, at forudse resultat af forskellige valg, generere alternativer, at søge information og at kunne planlægge og generalisere 22. Mange af de ovennævnte færdigheder er efter min vurdering langt fra færdigudviklede hos unge mennesker i efterskolealderen, og jeg mener, at de unge kan have brug for støtte og vejledning til eksempelvis at kunne identificere værdier og forudse resultater af valg. 21 Højdal & Poulsen, 2007 s Højdal & Poulsen, 2007 s

9 Antagelser og generaliseringer Et samspil mellem de fire typer af faktorer fører, som Krumboltz beskriver det til de antagelser og generaliseringer, som danner grundlaget for selve valget. Det kan blandt andet være antagelser om egne evner og præstationer, opfattelser og generaliseringer om adgangen til specifikke uddannelser og individets opfattelse af egne færdigheder i problemløsning. Hver enkelt efterskoleelev har således sine egne subjektive antagelser og generaliseringer omkring alt, hvad der knytter sig til uddannelsesvalget. De unge bringer disse antagelser om sig selv og det omgivende samfund i spil, når de vælger til og fra. Denne viden er efter min mening overordentlig vigtig at bringe ind i efterskolevejledningen, hvis eleverne skal kunne træffe et velunderbygget valg. Jeg synes, det er interessant, hvordan det i vejledningen kan være muligt, at skubbe til elevernes antagelser og generaliseringer og på den måde udvide deres valgperspektiv. Karriereudforskning Ud over bagrunden for menneskers valg beskæftiger Krumboltz sig med en mere praktisk indgangsvinkel til vejledning, hvor han opfordrer til vejledningsaktiviteter, der kan stimulere til karriereudforskning. Udgangspunktet og argumenterne for det praktiske vejledningsarbejde finder Krumboltz i baggrunden for menneskers valg, som jeg har beskrevet i de foregående afsnit. Krumboltz forventer med sit syn på menneskets mulighed for udvikling, at kunne påvirke menneskers forudindtagede antagelser. Krumboltz anbefaler med dette i tankerne et varierende sæt af vejledningsaktiviteter, som kan bidrage til, at den vejledte møder nye og varierede vinkler på uddannelse og erhverv. For at forbedre menneskers mulighed for at vælge, må vejledere derfor hjælpe dem med at udforske nye aktiviteter og udvikle nye interesser, frem for blot at effektuere de ønsker, der baserer sig på deres tidligere, begrænsede erfaringer 23. Efterskoleelever må i kraft af deres unge alder have særligt begrænsede erfaringer. Jeg møder hvert år en del elever, som jeg anser for at have et forholdsvis snævert syn på deres uddannelsesmuligheder. Ligeledes møder jeg, hvad jeg vil kalde spinkle begrundelser for valg og fravalg af uddannelse eller erhverv. Som følge af disse betragtninger anderkender jeg behovet for anvendelse af mange forskellige vejledningsaktiviteter, som kan give anledning til udforskning af nye aktiviteter og udvikling nye interesser. Efterskolens særlige vejledningsmuligheder Som efterskolevejleder har jeg nogle særlige vilkår og muligheder for vejledning. Efterskolen er en kostskole, hvor eleverne går i skole, spiser, sover, laver fritids- og aftenaktiviteter mm. Jeg er ligeledes på arbejde på forskellige tider af døgnet og møder som følge heraf eleverne i mange forskellige sammenhænge. 23 Højdal & Poulsen, 2007 s

10 Rie Thomsen og Ulla Højmark har lavet en sammenfattende beskrivelse af efterskolens særlige rammer for vejledning. Jeg har udvalgt følgende områder, som jeg vil beskæftige mig med: relationen mellem vejleder og elev, inddragelse af andre lærere og tilrettelæggelse af aktiviteter 24. Relationen mellem vejleder og elev Efterskolevejlederen har mulighed for at opbygge et nært kendskab til eleverne og etablere gentagen og jævnlig kontakt 25. Jeg ser det nære kendskab og den gode relation som en stor fordel i forbindelse med vejlederens forståelse af de individuelle og miljømæssige faktorer, som ifølge Krumboltz har betydning for karrierevalget. Hvis jeg som vejleder forstår elevens baggrund og tanker, må det være lettere at tilrettelægge relevante vejledningsaktiviteter for eleven. Efterskolens muligheder dækker også over ikke planlagt vejledning, som når en elev møder mig på skolens område, og vi tager en spontan og uformel vejledningssnak. Min fornemmelse er, at eleverne sætter stor pris på muligheden for disse uformelle stunder. Jeg oplever, at nogle elever virker mere frie i disse uformelle samtaler end ved en på forhånd aftalt vejledningssamtale. De uformelle samtaler foregår også nogle gange om aftenen på fællesområderne. Det kan give anledning til, at andre elever lytter med eller bidrager til samtalen. Vejledning på fællesarealer kan ifølge Rie Thomsen give nogle særlige deltagelsesmuligheder frem for individuelt tilrettelagt vejledning. Andre elever kan f.eks. lytte med og opleve, hvad andre får svar på, eller de kan få inspiration til selv at stille spørgsmål 26. Jeg oplever ind i mellem, at vejledningssnakken udvikler sig til en form for fælles vejledning, hvor flere elever og jeg har en fælles samtale om de involverede elevers tanker og refleksioner om uddannelse. I sådanne fælles samtaler vil eleverne ofte på skift selv fortælle, lytte og stille spørgsmål til hinanden. Det kan være inspirerende for den enkelte elev og give anledning til, at de opnår ny forståelse af deres situation og deres muligheder 27. Inddragelse af andre lærere På efterskoler er der ofte et tæt samarbejde mellem faglærere, kontaktlærere og vejleder. Dette giver gode muligheder for, at eleven kan modtage feedback angående f.eks. fagligt niveau og motivation fra forskellige lærere. Jeg tænker, at denne feedback kan give anledning til udvikling af nye læringserfaringer eller revurdering af tidligere læringserfaringer. Rie Thomsen nævner desuden muligheden for at udnytte samarbejdet mellem faglærere og vejleder i forbindelse med elevernes OSO-opgave. Dette kan efter min overbevisning give anledning til ekstra fordybelse hos eleven og yderligere refleksion over fremtidsmuligheder. 24 Thomsen & Jensen, Thomsen & Jensen, Thomsen, Thomsen,

11 Tilrettelæggelse af aktiviteter På grund af både elever og vejleders tilstedeværelse i efterskolens hverdag er det oplagt at tilrettelægge vejledningsaktiviteter på varierende tidspunkter og med forskelligt indhold. Aktiviteterne kan være forskellige typer af foredrag og workshops, vejledningsseancer i større og mindre grupper og praktikforløb inden for skolens rammer. I afsnittet om efterskolevejledning i praksis vil jeg komme med konkrete eksempler på sådanne aktiviteter. Efterskolens hverdag Efterskoledagen strækker sig fra kl. 8 om morgenen og til sidst på eftermiddagen afbrudt af spisepauser og enkelte fritimer. Den lange skoledag kan udover boglige fag indeholde et varieret udbud af valgfag lige fra idræt, filosofi og førstehjælp til værkstedsfag, hvor eleverne har mulighed for at afprøve nye aktiviteter. Som tidligere nævnt møder eleverne en blandet skare af voksne i dagligdagen. Skolens pedel, SFO medarbejdere og kontorpersonale har også aftenvagter på efterskolen. Alle elever arbejder ligeledes en uge i skolens køkken i løbet af skoleåret. I denne uge deltager de ikke i den almindelige undervisning men har et fuldtidsjob med tilberedning og servering af mad til hele efterskolen i samarbejde med køkkenpersonalet. Jeg tænker, at det kan give anledning til erhvervsmæssig inspiration at møde voksne med baggrund i forskellige erhverv. Vejlederrollen Krumboltz forholder sig kritisk til den form for vejledning, som har til formål at matche individ og erhverv. Vejledning skal i stedet ifølge Krumboltz ses som en læringsproces, og han anbefaler, at vejlederen indtager en rolle som facilitator af forskellige læreprocesser. Vejlederens opgave er således at tilrettelægge vejledningsforløb, som kan bidrage til, at den vejledte bearbejder generaliseringer, tilegner sig nye læringserfaringer og får mulighed for at se sig selv i et bredere perspektiv. Vejlederens rolle vil med baggrund i Krumboltz tanker skifte mellem funktioner som f.eks. vejleder, underviser, coach og mentor. Krumboltz ser også en vigtig vejlederopgave i at motivere og stimulere den vejledte til at give sig i kast med nye aktiviteter for at skabe grobund for nye læringserfaringer 28. Jeg synes, at Krumboltz syn på vejlederens rolle passer overordentlig fint sammen med mine vilkår som efterskolevejleder. Det virker naturligt for mig, at min rolle som vejleder varierer i løbet af hverdagen på efterskolen. I traditionelle vejledningssamtaler indtager jeg den typiske rolle som vejleder, i forbindelse med foredrag og workshops er jeg organisatoren og/eller underviseren, og mentorrollen kender jeg fra de spontane og uformelle vejledningssnakke. Jeg er blevet særligt inspireret af Krumboltz tanker, om vejlederen som facilitator af læringsprocesser. Jeg tænker, at jeg f.eks. kan være igangsætteren af møder eller aktiviteter mellem en eller flere elever og skolens fagpersoner med henblik på at udvide elevernes perspektiv. I år har en af vores elever f.eks. været medhjælper i skolens SFO en eftermiddag om ugen. Jeg vil for fremtiden overveje, om der kan laves lignende aftaler med eksempelvis pedel- eller kontorpersonale. Når vejlederen 28 Højdal & Poulsen,

12 indtræder i rollen som igangsætter, er det efter min mening vigtigt efterfølgende at hjælpe eleverne med at evaluere og reflektere over deres nye læringserfaringer. Efterskolevejledning i praksis Vejledningen på efterskolen består af individuelle samtaler, gruppevejledning og fælles information. Efterskolevejledningen indeholder ligeledes forskellige aktiviteter: praktik, brobygning og OSO-opgave, som stemmer fint overens med ideen om karrieudforskning Derudover afholder vi foredrag med besøg fra forskellige uddannelsesinstitutioner. Vi benytter os desuden af det store bagland, vi har i form af forældre. En gang om året inviterer vi forældrene til komme og give en 3-5 minutters intro til deres job og uddannelse. Efter introen udvælger eleverne et eller flere jobs, som de er interesserede i at høre mere uddybende om. Eleverne får på denne måde et indblik i mange forskellige uddannelser. Jeg er ligeledes kommet i tanke om et andet arrangement, som jeg efter arbejdet med Krumboltz teorier har fået lyst til at afprøve: Vis mig din skoletaske. Dette arrangement kan afvikles ved at invitere tidligere elever, som er i gang med en uddannelse. De tidligere elever skal så medbringe deres skoletaske, som kan være fyldt med alt lige fra matematikopgaver til værktøj alt efter hvilken uddannelse, de er i gang med. Jeg har fået øje på betydningen af mine kollegaer som rollemodeller for eleverne. Ligesom fodboldtræneren har været en inspiration for nogle drenge, forestiller jeg mig, at kollegaer fra andre fagområder kan bidrage til udvidelsen af elevernes erhvervskendskab. Mine kollegaer kan desuden med deres feedback bidrage til, at de unge revurderer deres antagelser om sig selv. Vejledningsmetoder Jeg har udvalgt to vejledningsmetoder, som jeg er blevet inspireret til at afprøve efter arbejdet med Krumboltz teorier og efterskolevejledningens vilkår, og som jeg mener kan understøtte eleverne i at træffe et mere velunderbygget valg. Det drejer sig om jobkort og vejledning i fællesskaber. Vejledningsteorien SCCT beskriver et vejledningsforløb, som tager afsæt i brugen af jobkort. Den vejledte sorterer kortene i bunker efter kategorierne: ville ikke vælge, ville måske vælge og ved ikke. Den efterfølgende samtale tager udgangspunkt i prioriteringerne og har til formål at belyse individets selvantagelser og generaliseringer om job og dermed give anledning til revurdering af evner og krav 29. Efterfølgende vil det være oplagt at undersøge de nye alternativer, som er opstået i processen. Inspireret af mine uformelle vejledningssnakke med eleverne, har jeg fået lyst til at opsøge mere af denne type vejledning. På efterskolen oplever jeg mange fællesskaber, hvor det som vejleder kan være relevant at 29 Højdal & Poulsen,

13 færdes. Fællesskaber kan f.eks. være spisesituationer, aftensaktiviteter og klasser, hvor jeg med min tilstedeværelse kan gøre mig endnu mere synlig og tilgængelig for spørgsmål 30. Opsamling og konklusion I afklaringen af begrebet et velunderbygget valg besluttede jeg ud fra Efterskoleforeningens vejledningssyn at beskue begrebet fra individets vinkel og med en konstruktivistisk baggrund. Jeg kom frem til, at et velunderbygget valg på samme tid skal være meningsfyldt og værdifyldt for den vejledte og ligeledes bygge på information og overvejelser om realisme. I begrundelsen for valg af Krumboltz som gennemgående teori fandt jeg støtte i CIP og Ziehes tanker om vigtigheden af at kunne træffe valg og i Gottfredsons tanker om unges fravalg af erhverv på baggrund af sociale faktorer. I undersøgelsen af faktorer med betydning for valg af uddannelse kom jeg frem til, hvorledes individuelle og miljømæssige faktorer, tidligere læringserfaringer og problemløsningsfærdigheder i samspil fører til de unges antagelser og generaliseringer, som efterfølgende danner grundlaget for valg og fravalg af uddannelser. Jeg er blevet ekstra opmærksom på behovet for et bredt udbud af vejledningsaktiviteter, som kan påvirke de unges antagelser og generaliseringer. I min beskrivelse af Krumboltz tanker om karriereudforskning blev dette behov yderligere tydeliggjort for mig som et yderst vigtigt bidrag til efterskoleelevernes mulighed for at træffe et mere velunderbygget valg. Min belysning af efterskolens særlige vejledningsvilkår viser, at jeg har gode muligheder for gentagen og jævnlig kontakt og således kan skabe gode relationer mellem eleverne og mig som vejleder. Jeg kan ligeledes drage fordel af at inddrage andre kollegaer i vejledningssammenhænge, og jeg kan udnytte kostskoleformen til planlægning af et varierende udbud af vejledningsrelevante aktiviteter. Analysen af vejlederens rolle ud fra Krumboltz teori har gjort mig opmærksom på de forskellige roller, jeg indtager som vejleder. Jeg er blevet inspireret til at gøre mig flere erfaringer med rollen som igangsætter af flere og nye vejledningsaktiviteter også med inddragelse af kollegaer fra andre faggrupper. I beskrivelsen af efterskolevejledning i praksis bemærkede jeg, at vi allerede nu har flere aktiviteter, som kan give anledning til et udvidet karrierekendskab, og jeg fik øje på nye muligheder f.eks. en bedre udnyttelse af mine kollegaer som rollemodeller for eleverne. Tankerne om elevernes behov for revurdering af selvantagelser og efterskolevejledningens vilkår inspirerede mig til at fremhæve brugen af jobkort og vejledning i fællesskaber som relevante vejledningsmetoder. Perspektivering Efter at have arbejdet med unges valgparathed, er jeg blevet bekræftet i vigtigheden af, at alle unge har mulighed for vejledning. Min bekymring angående de kommende parathedsvurderinger i 8. klasse er ikke 30 Thomsen, Skovhus og Buhl,

14 blevet mindre. Man kan som Marianne Koch overveje, om ikke tingene bliver vendt på hovedet, når man laver parathedsvurderingen, før man arbejder med de unges udvikling af relevante kompetencer 31. Jeg håber, at fremtidens vejledning vil have fokus på udvikling af de unges kompetencer og valgparathed frem for fokusering på vurdering af uddannelsesparathed. Litteraturliste CEFU (2009) Når fremtiden tegner sig. Rapport om uddannelsesvalg og vejledning i Frederikhavn og Hjørring kommuner. Efterskoleforeningen (2013) Efterskoleforeningens Vejledningssyn. Se bilag 1. Efterskoleforeningens hjemmeside: Fischer, Jette (2014) Hansen, Erik Møller & Frederiksen, Per Bredholdt (2012) Højdal, Lisbeth (2005) Højdal, Lisbeth & Poulsen, Lene (2007) Højdal, Lisbeth (2014) Love og bekendtgørelser for vejledning: foreningen.dk/da/paedagogiske-temaer/vejledning/love-og- Bekendtg%C3%B8relser-vejledning PowerPoints fra modulet valg og valgprocesser. Vejlederens regelsamling. Vejledningsloven med kommentarer. Schultz. Valgkompetence og vejledning. Artikel i Vejbred- En antologi om vejledning. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. Forlaget Studie og Erhverv A/S. PowerPoints fra modulet valg og valgprocesser. Koch, Marianne (2014) Plant, Peter (2013) Uddannelsesparathed. Artikel/indlæg på bloggen Afveje på Vejlederforum. Alternativ. Artikel/indlæg på bloggen Afveje på Vejlederforum. 31 Koch,

15 Thomsen, Rie (2009) Thomsen, Rie og Jensen, Ulla Højmark (2011) Thomsen, Rie; Skovhus, Randi Boelskifte og Buhl, Rita (2013) Vejledning i fællesskaber - karrierevejledning fra et deltagerperspektiv. Forlaget Studie og Erhverv A/S. Vejledning i samspil. Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning. At vejlede i fællesskaber og grupper. Forlaget Schultz. Undervisningsministeriet (2014) Erhvervsskolereformen, endelig aftaletekst. Bilag 1: 15

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

DUEK vejledning og individ Unge mennesker og uddannelsesparathed

DUEK vejledning og individ Unge mennesker og uddannelsesparathed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Beskrivelse af case-person... 2 Problemstilling... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsning og metode... 3 Uddannelsesparathedsvurdering - UPV... 4 UPV - de unges oplevelse...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og samfund Efterskolevejledning mellem individ og samfund

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og samfund Efterskolevejledning mellem individ og samfund Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 3 Afgrænsning og metode... 3 Livslang læring og livslang vejledning... 4 Efterskolevejlederens samfundsmæssige forpligtelser...

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

At vejlede i fællesskaber og grupper

At vejlede i fællesskaber og grupper At vejlede i fællesskaber og grupper Workshop UUVF s Samba 3 konference 4. november 2014 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk ..Når vi taler om individuel vejledning og gruppevejledning, så skal vi ikke

Læs mere

MinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid.

MinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid. MinFremtid Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet Opskrifter og inspiration til MinFremtid.dk Indledning I løbet af udskolingen skal de unge gennem processer

Læs mere

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske

Læs mere

Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser

Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Vejledning v. vejleder og vejledningssøgende, Rønde Efterskole november 2014. Billede fra filmen. Navn: Jonas Langborg Hejsel Studienummer: 219423 Modul:

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Vejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser

Vejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser PD-Modul: Vejledning i Efterskolen, Januar 2015 Navn: Vejleder: Lisbeth Damtoft Nykjær Trine Harck Antal anslag 32 111 Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 19. december 2014 PD-modul - Vejledning

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Udarbejdet på baggrund af data fra Efterskole Foreningens undersøgelse af vejledning på efterskoler. Midtjysk Ungdomsskole, Selvevaluering, maj/juni

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Karriere-kompasset og den underliggende teori

Karriere-kompasset og den underliggende teori Karriere-kompasset og den underliggende teori Karrierevalgs-kompetencer indgår i en række forskningsundersøgelser (Arthur, Inkson, & Pringle, 1999; Ball, 1997; Defillippi & Arthur, 1994; Eby, Butts, og

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kollektive vejledningsformer

Kollektive vejledningsformer Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1 12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6

Læs mere

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Tror du, jeg vil synes, at det sjovt at læse medicin..?

Tror du, jeg vil synes, at det sjovt at læse medicin..? Tror du, jeg vil synes, at det sjovt at læse medicin..? Ph.d. stipendiat Rie Thomsen i Vejledning og kompetenceafklaring Forskningsenheden i vejledning/curriculum Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

Unges uddannelsesvalg

Unges uddannelsesvalg Unges uddannelsesvalg Elever fra Vestsjællands Idrætsefterskole. (Privat foto) - det affektives betydning. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsning

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Skriv gerne uddybende kommentarer til dine svar: (7 Svar) Nogle elever fra folkeskolen virker slet ikke motiverede,

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik. Skovgade Børnehave - Flensborg

Uddannelsesplan for studerende i praktik. Skovgade Børnehave - Flensborg Uddannelsesplan for studerende i praktik Skovgade Børnehave - Flensborg Velkommen til Skovgade Børnehave - en af de 54 danske børnehaver i Sydslesvig der drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Alle

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

STU på Synscenter Refsnæs

STU på Synscenter Refsnæs Parat til fremtiden Elever og forældre STU på Synscenter Refsnæs For unge, der er blinde eller svagsynede Derfor! STU på Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse STU på Synscenter Refsnæs tilbyder dig side

Læs mere

STU på Synscenter Refsnæs

STU på Synscenter Refsnæs Parat til fremtiden Elever og forældre STU på Synscenter Refsnæs For unge, der er blinde eller svagsynede Derfor! STU på Synscenter Refsnæs På den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) på Synscenter

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Kvartalsrapporten for 4.

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere