PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010"

Transkript

1 1 FE

2 Dysleksi og undervisning Blandt fagfolk og forskerne som deltager i debatten om at komme læse- og stavevanskeligheder til livs, fylder på den ene side et inkluderende læsebegreb og brugen af it-kompenserende hjælpemidler meget overfor fortalerne for en meget målrettet og systematisk undervisning i fonologisk opmærksomhed. Indholdet i denne artikel har baggrund i en intern faglig diskussion blandt ansatte på Sdr. Feldings efterskoles 1, hvor diskussionen går på ovennævnte. Talen går på i hvor høj grad eleverne skal benytte kompenserende it-hjælpemidler, og i hvor høj grad de skal lære sig det, der er vanskelighedernes udgangspunkt i læse- og skriveprocessen, for at de ikke senere begrænses i voksenlivet bl.a. i forhold til uddannelses- og erhvervsvalg? Sdr. Feldings efterskole er for normalt begavede unge med læse- og stavevanskeligheder. Eleverne er mellem 14 og 17 år og fordeler sig på niveaudelte hold fra 8. til 10. klassetrin. Efterskolen er en eksamensforberedende skole, hvilket som udgangspunkt stiller krav om, at eleverne inden for en meget begrænset tidshorisont skal erhverve sig faglige færdigheder, der efterfølgende er med til at muliggøre gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Der er skrevet, og der vil fortsættes med at blive skrevet mange bøger om læsning 2. Overblikket synes umuligt, for i takt med at samfundet har ændret sig, er kravene til læsning og videnstilegnelse øget markant. Mens det for relativt få år siden var muligt at erhverve en uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet på trods af store læsevanskeligheder, har øgede læse- og skrivekrav på bl.a. de tekniske uddannelser gjort det vanskeligere for en stadig større gruppe at erhverve sig en uddannelse. OECDs rapport fra år 1998 vedtog en definition på funktionel læsekompetence som værende: de kundskaber, som er nødvendige for at kunne forstå, bruge og reflektere over skrevne og elektroniske tekster med henblik på at opnå egne mål, at udvikle sin viden og sit potentiale og kunne deltage i samfundslivet 3. Efterfølgende oplyser OECO i 2001, at: 1 1 ½ million voksne danskere ikke har de nødvendige læseforudsætninger til at kunne erhverve sig en faglig uddannelse 4 Med udgangspunkt i et hold på 8 elever på Sdr. Feldings efterskole, som alle er kategoriseret som dyslektikere tages spørgsmålet op om, hvorvidt de skal undervises målrettet og systematisk i fonologisk opmærksomhed, eller om de skal/kan benytte kompenserende it-hjælpemidler på dette niveau. For at kunne tage stilling til dette, er det 1 2 Forslag til relevante bøger kan findes på: 3 Den gule serie nr. 59; 4 Plohmann, Olga; Ordblinde kan lære 2

3 en forudsætning, som lærer, at have en grundlæggende viden om forudsætningerne for læsning og læseudvikling, herunder viden om den elevgruppe som undervisningen retter sig imod. Læseforsker Carsten Elbros definition af dysleksi lyder som følgende; dysleksi er markante vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse 5 Dysleksi resulterer altså i store vanskeligheder med at lære sammenhængene mellem bogstaverne (grafemerne) og deres lyde (fonemer), hvilket er ensbetydende med vanskeligheder med at lære skriftens fonematiske princip. Da det fonematiske princip er det bærende princip i en alfabetisk skrift som det danske, er det klart at dyslektikeren har store vanskeligheder ved læsning og i særdeleshed retstavning. Langt den overvejende del af læsepædagogikken i Danmark er i dag påvirket af en phonics-tradition, og har i de senere år haft status som en national forståelse af læsning 6. Elbro, der har rødder i denne tradition, definerer læsning som; at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. 7. Dvs. at læsning defineres som en sammenvævning af to delprocesser, nemlig en afkodnings- og en sprogforståelsesproces. Elever kan have vanskeligheder med den ene proces uden at have vanskeligheder med den anden, da der ligger temmelig forskellige forudsætninger til grund for udviklingen af henholdsvis afkodning og sprogforståelse. Afkodning bygger på nogle ret begrænsede færdigheder, hvorimod sprogforståelse bygger på mere omfattende færdigheder, som denne artikel ikke vil komme yderligere ind på. Læsning illustreres ofte ud fra ligningen L (læsning) = A (afkodning) X F (forståelse). Hvis sprogforståelsen ikke fungerer, bliver læsningen meningsløs som at læse på et andet sprog, man ikke forstå. Hvis afkodningen ikke fungerer, bliver bogstaverne til uforståelige symboler. Læsevanskeligheder opstår ifølge Elbro når; det enkelte individs vanskeliggjorte interaktion med en tekst opstår, når læseren oplever, at der er et misforhold mellem færdigheder, forventninger og krav 8. Dvs. at jo højere krav og forventninger samfundet stiller til læsefærdigheder, jo højere bliver antallet af personer i vanskeligheder. De stigende krav til læsning, og udskillelsen af flere personer i læsevanskeligheder, sker samtidig med en eksplosiv udvikling indenfor informationsteknologien, så vi i dag står overfor et paradigmeskift, hvor tilegnelsen af viden ikke nødvendigvis foregår via læsning i 5 Elbro; Læsevanskeligheder;72 6 Holmgaard; Viljen til læsning;21 7 Elbro; Læsning og læseundervisning s.19 8 Elbro; Læsevanskeligheder kap. 3

4 form af visuel afkodning på papir og skærm. Måske er tiden kommet til, at den undervisningsmæssige satsning ikke fokuserer på færdigheden læsning i traditionel forstand, men i højere grad på videnstilegnelse og læring i et bredere perspektiv, så antallet af personer i læsevanskeligheder reduceres, hvilket vil have stor betydning for den enkelte? Stavning defineres som; at kunne repræsentere det talte sprog med skrevne symboler i overensstemmelse med konventionerne. Hvor læsning forudsætter genkendelse og udtale af det enkelte ord, kræver stavning mere præcis viden om ordets bestanddele, når ordet skal genkaldes og staves korrekt 9. En formel for skrivning er: S (skrivning) = K (kodning) X B (budskab), for hvis man ikke kan kode det talte sprog til skriftsprog, så er der ingen tekst, og hvis der ikke er et budskab i det skrevne, så er der heller ingen tekst 10. Stavevanskeligheder kan defineres som; vanskeligheder ved brugen af konventionelle repræsentationer af det talte sprogs enheder på forskellige sproglige niveauer 11. Inden artiklen vil forsøge at komme med en besvarelse på det overordnede spørgsmål i indledningen, er det nødvendigt at se nærmere på skriftens principper, da det er netop disse, eleven skal lære, hvis denne selvstændigt skal kunne lære sig at læse og skrive. For at kunne læse og stave, skal der altså foregå en afkodning. Afkodningen sker, som allerede nævnt, ved, at udnytte skriftens principper. Det grundlæggende princip i bogstavskriften er, at de enkelte fonemer har deres eget grafem (også kaldet det fonematiske princip), som gælder i lydrette ord som sol og politi. Dette lydprincip er udgangspunktet for alle ortografiske alfabeter, som det danske. De danske skriftsprog er dog ikke nogen simpel lydskrift, da den har en del uregelmæssigheder. Dette skyldes at det grundlæggende princip bliver modificeret af yderligere principper. De andre principper i skriften er dels lydprincippet for bogstavfølger (betingede udtaler) som giver bogstavet en betinget udtale, fx at bogstavet -e får forskellige udtaler, og dels betydningsprincippet (det morfematiske princip), hvor læseren bruger sin viden om ordets mindste betydningsbærende enheder (morfemer), som altid staves ens fx seks og seksten, og endelig er der de ordspecifikke udtaler (traditionsprincippet), hvor også fremmedord hører ind 12. Træfsikkerheden i læsning er på omkring 60 %, hvis man konsekvens gætter på den hyppigste udtale af hvert bogstav. Hvis man tager højde for de betingede udtaler, stiger træfsikkerheden til omkring 90 %. Det betyder i praksis, at det er muligt at identificere ordene ved at stave sig igennem dem. Når man staver, ser konventionerne dog noget anderledes ud, fordi staveren tager udgangspunkt i lydene, og ikke i bogstaverne. 9 Den gule serie nr.69;11 10 Pøhler & Pøhler, Coaching i skriftsprog;19 11 Den gule serie nr.69;12 12 Den Gule serie nr. 69 kap.2 og Elbro; Læsning og læseundervisning kap. 3 4

5 Definitionerne og formlerne på læsning og skrivning fortæller ikke noget om det, der foregår mellem underviseren og den unge, ligesom de heller ikke handler om de rammer, som læsningen og skrivningen foregår i. Faktorer som samarbejdet mellem de voksne, der omgiver eleven, miljøet i klassen og undervisningens rammer, indhold og tilrettelæggelse samt de tekster, som indgår i undervisningen, spiller sammen om elevens udvikling 13. Ligeledes må man som underviser være opmærksom på dyslektikerens selvopfattelse 14 og på mulige uhensigtsmæssige mestringsstrategier 15, da sådanne kan være med til at besværliggøre at indlæring kan finder sted. Vi vender derfor blikket mod Aase Holmgaards Ph.d.-afhandling; Viljen til læsning læsevanskeligheder belyst gennem et erfaringsperspektiv, da denne afhandlings grundlag er en interviewundersøgelse blandt 58 elever foretaget på en specialefterskole for unge med svære læsevanskeligheder. Afhandlingens intention er at bidrage med noget, som både kan være kritisk og nyttigt, men som først og fremmest kan bidrage til en udvikling af den eksisterende praksis (i folkeskolen) 16. Måske kan de interviewede unge give os et fingerpeg om, hvor de selv mener fokus skal være i forbindelse med læse- og skriveundervisningen. Nedenfor fremhæves nogle af de unges udsagn: De deltagende unge placerer ikke de primære erfaringer og oplevelser med deres læseerfaringer i deres møde med tekster men derimod i deres møde med andre børn, først og fremmest i mødet med andre jævnaldrene, der kan interagere med tekster, og det er først i dette møde, at læsevanskeligheden opfattes som et problem. Læsevanskeligheder, set ud fra et erfaringsperspektiv, opstår altså primært som et socialt og psykisk fænomen, som allerede i en tid har været til stede i barnet forud for, at det for alvor arbejder med sin egen læsefærdighed. På det tidspunkt hvor barnet på grund af ekstern konstatering af læsevanskeligheder, tilbydes den rette undervisning, har barnet allerede gjort sig en række erfaringer af social, psykisk og emotionel karakter, som har øvet afgørende indflydelse på dets muligheder for at deltage i nye læselæringsprocesser. Set i det lys har læsevanskeligheder ikke sociale, psykiske og emotionelle konsekvenser, det er afsættet, og alle tre aspekter er vedvarende en del af fænomenet. Der er en tydelig forbindelse mellem læsevanskeligheder, selvværdsproblemer og manglende lyst til at lære, når selve opdagelsen og erkendelsen af vanskelighederne finder sted i begivenheder af social karakter som fx i et klasseværelse. For de unge betyder rummelighed i undervisningen at blive udskilt, for det er i den rummelige undervisningsform i folkeskolen, at læsevanskeligheder synliggøres. Målet for de unge er ikke at blive rummet. Målet at blive deltager på lige fod med alle andre 13 Pøhler & Pøhler; Coaching i skriftsprog 14 Lund; Læsevanskeligheder og selvværd 15 Pøhler & Pøhler; KRAP kap Holmgaard; Viljen til læsning;6 5

6 Kontrasten mellem folkeskole og efterskole bliver i de unges konstruktion derfor i høj grad en kontrast mellem, hvorvidt læsevanskeligheder erfares som noget man er alene om eller som noget, man er fælles med andre om. På efterskolerne er niveaudeling, et tilpasset tidsforbrug, almene vilkår for undervisningens tilrettelæggelse fælles for alle, og derfor tillægger de unge et efterskoleophold afgørende betydning for en reformulering af deres læsevanskelighedserfaringer. De lærer, at læsevanskeligheder kan være det normale, hvad der både ændre deres selvforståelse og deres motivation i forhold til at lære at læse De unge fokuserer ikke på undervisningens form eller indhold, og overvindelse af læsevanskelighederne sker først, når den unge selv for alvor vil det. Læsevanskeligheder kan derfor deles i en kerne af de egentlige læsevanskeligheder (den vanskelige interaktion med en tekst) og en psykisk overbygning, som beskrives som læsevanskelighedernes psykiske konsekvenser. Lidt forenklet har denne artikel nu budt på 2 indgangsvinkler til forståelse (løsning) af læse- og skrivevanskeligheder: Set ud fra et professionelt pædagogisk perspektiv er det væsentligste element i en overvindelse af læsevanskeligheder den rette undervisning, hvor den sprogvidenskabelige tilgang pointerer vigtigheden af en målrettet og systematisk undervisning i sproglig bevidsthed. Set ud fra de unges perspektiv er det et spørgsmål om, hvorvidt viljen til at overvinde læsevanskelighederne er til stede. I forhold til de unges udsagn, kan man altså konkludere, at hvis ikke viljen er til stede, kan der ikke finde læring sted. Artiklen må derfor vende blikket mod faktorer i undervisningen, der kan være med til at skabe denne velvilje, men først skal vi vende blikket mod den tidligere omtalte definition af læsning. Definitionen forudsætter at der sker en visuel afkodning af tekstens bogstaver og ord. Da elever i læsevanskeligheder netop har vanskeligt ved denne del, vil læsebegrebet være ekskluderende for læseren, som ikke kan læse. Hvis afkodningsformen derimod er frivillig, og det at høre en tekst læst høj af et oplæsningsprogram med talesyntese også kan defineres som læsning, vil læsebegrebet modsat være inkluderende for den unge med læsevanskeligheder. Samtidig vil forskellen mellem normal og afvigelse i læseprocessen i forbindelse med afkodning udvandes og begrebet læsevanskelighed gøres indholdsløst 17. En definition af læsning kunne i den forbindelse se ud som følgende: L (læsning) = V (vilje/motivation) X F (forståelse) Til stavning kan eleven hente stor hjælp i et skrivestøtteprogram bl.a. med ordprædiktion, men det kræver at eleven har nået et vist staveniveau. Hvis dette ikke er tilfældet kan et talegenkendelsesprogram der omformer lyd til tekst anvendes. 17 Jensen, Arendal og Holmgaard; På vej mod et inkluderende læsebegreb 6

7 Nu er vi så nået til artiklens udgangspunkt; i hvor høj grad eleverne skal benytte kompenserende it-hjælpemidler, og i hvor høj grad de skal lære sig det, der er vanskelighedernes udgangspunkt. Til dette er der naturligvis ikke et entydigt svar. Grundlæggende er der to veje at gå: man kan iværksætte en undervisning, som træner alt det, eleven ifølge tests ikke kan, eller man kan iværksætte en undervisning, der tager udgangspunkt i det eleven kan, og prøve at kompensere for det, han ikke kan. Ingen af de to veje er det rigtige valg. I nogle tilfælde vil den ene vej være rigtig, i andre den anden. Oftest er der tale om både og. Der er så mange ting, der spiller ind: skriftsprogvanskelighedernes karakter, elevens kognitive og sproglige forudsætninger, elevens personlighed, selvtillid og motivation og ikke mindst de rammer skolen, holdet og læreren stiller 18. Den niveaudelte holddannelse på Sdr. Feldingsefterskole er baseret på forskellige test af elevernes læse- og staveniveau. I forbindelse med disse tests blev eleverne på den omtalte hold, alle defineret som havende svær dysleksi. Testmaterialet der blev benyttet i den forbindelse var DL fra Special pædagogisk forlag 19, men Diavok 20 kan anbefales, da testmaterialet er udviklet til testning af voksne med læse- og stavevanskeligheder. Kendetegn for dysleksi er: Mange læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip. Vanskeligheder med at læse nye ord Langvarige vanskeligheder med stavning. Som eksemplificering for kategoriseringen af eleverne på holdet som havende dysleksi kan nævnes læsning af nonord 21. Voksne kan med rimelighed siges at være dyslektikere, hvis de læser 40 eller færre rigtige nonord pr. minut 22. Eleverne på holdet kunne ikke læse nonordene 23, da de ikke havde tilegnet sig skriftens grundlæggende lydprincip. Det skal dog slås fast, at trods de store konsekvenser vanskelighederne har for den unge, så er dysleksi en indlæringsvanskelighed. Dyslektikeren har svært ved at lære sig at benytte skriftens lydprincip. Det er ikke umuligt at lære dog meget sværere. Forudsætningen for at indgå i en fagligt forsvarlig undervisning af denne elevgruppe, er kendskab til en normal og en specifik læseudvikling, da udgangspunktet for undervisningen skal bygger på en viden om, hvilket trin eleven befinder sig på. Jeanne Challs læseudviklingsmodel er valgt, fordi den gør op med debatten om, hvilke 18 Pøhler & Pøhler; Coaching i skriftsprog 19 Halleby, Kjær & Norrbom; DL diagnostisk læse- og staveprøve se evt. 20 Oplysninger om DIAVOK kan ses på: Elbro; Læsning og læseundervisning;215 E lbro, Carsten; Læsevanskeligheder kap. 3 7

8 læseindlæringsmetode, der er den eneste rigtige. Jeanne Call har på baggrund af 6 læseudviklingstrin anvist, hvilken læseindlæringsstrategi der er den primære på hvert trin. Chall beskæftiger sig i sin forskning med at finde forklaringer på, hvorfor og hvor de ældste elever med læse- og stavevanskeligheder falder fra. Hun mener, at en korrekt og bevidst undervisning på de forskellige trin forhindrer dette. På stadie 1 og 2 skal læseundervisningen primært tage udgangspunkt i skriftens principper, hvilket stemmer overens med Elbros anvisninger. Eleverne på holdet befinder sig stadie 1 og Stadie Klassetrin Centrale indlæringsforhold Stadie 1 Afkodning Stadie 2 Konsolidering 1. og begyndelsen af 2. klasse. Bottom-up (primært nedefra og op) klasse. Bottom-up i starten; men mere og mere Top-down Eleven lærer, at bogstaverne repræsenterer lyde og lærer grafemfonem-forbindelserne. Genkender ca af sprogets hyppigste ord; kan læse meget enkle tekster. Eleven samordner den viden og de færdigheder, det lærte på trin 0 og 1. Støtter sig til konteksten og meningen såvel som til afkodningen ved identifikation af ord. Læser mere flydende. Ved slutningen af stadie 2 kan eleven genkende omkring 3000 velkendte ord og deres afledninger. Utha Friths udviklingsmodel beskriver en specifik læse- og staveudvikling, som inddeler læse- og staveudviklingen på 3 niveauer, som hver omfatter to trin. Både Challs og Friths modeller illustrerer hvorledes det skriftlige indlæringsmoment er det væsentligste på de alfabetiske trin og hvorfor analyse/syntese-trinnet er mere kompliceret, end det ses af andre læseudviklingsmodeller. Samtidig giver modellen mulighed for at finde ud af, hvornår en læsestrategi er specifik og dermed indeholder kompensationsstrategier, som kan udviske skellet mellem en normal og en specifik læseudvikling, og hvor en ældre elev er stået af i læseudviklingen og dermed i undervisningen 25. Ligeledes bruger Friths sin læse- og staveudviklingsteori til at beskrive forskellige former for læse- og stavevanskeligheder. Friths påpeger bl.a., at det er kendetegnende for ordblinde, at deres udvikling midlertidig stagnerer på det logografiske niveau på grund af vanskeligheder med at tilegne sig fonematiske færdigheder. Stavere der ikke bevæger sig fra det logografiske niveau, går dog ikke fuldstændig i stå. Staveren vil fortsætte med at forbedre sine logografiske færdigheder, og staverens læsealder vil derfor fortsat øges om end langsomt. Staveren vil ligeledes udvikle kompensatoriske strategier, som dog ikke vil kunne stå i stedet for veludviklede færdigheder i at udnytte skriftens principper i stavning. 24 Hansen, Helga; Læseforudsætninger. 25 Hansen, Helga; Læseforudsætninger 8

9 Både Call og Frith påpeger altså vigtigheden af gode fonologiske færdigheder, herunder nødvendigheden af udvikling af en automatiseret afkodning, for at kunne blive en sikker læser. Ifølge Friths model befinder eleverne sig på trin 2a og 2b i læse- og skriveprocessen. Når barnet er på trin 2a, skal der ske en sammensmeltning mellem de to oprindelige niveauer, hvis udviklingen skal foregå uproblematisk 26. Det der er vigtigt at bemærke her er, at de fleste elever på holdet dels har udviklet færdigheder inden for forskellige trin fx semantiske færdigheder, og dels har de udviklet kompensatoriske strategier, som resulterer i, at de umiddelbart fremstår som bedre læsere.. Eleverne har i høj grad udviklet visuelle strategier, og har lært at læse ved at huske, men da der ikke er knytte nogen fonologisk processering til aktiviteten, vil det ikke fører til udvikling af større læsefærdighed, men være en afsporing af udviklingen 27. En overvejende del af eleverne på holdet har forskellige andre sproglige vanskeligheder oven i problemerne med de enkelte lyde som langsom benævnelse og begrænset ordforråd og sproglig hukommelse, hvilket øger læsevanskelighederne yderligere 28. Vi kan teste og teste. Konstatere fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder i elevens skriftsproglige udvikling men vi kan også handle. Spørgsmålet er hvordan? Hvor skal vi starte? Sagens kerne er, at læreren skal træffe et valg blandt andet på baggrund af de tal og iagttagelser, undersøgelserne har afstedkommet. Ud fra samtale mellem elev og lærer evt. kombineret med et selvvurderingsskema, skal læreren i samarbejde med eleven forsøge at opstille en plan for undervisningen. Samtalen kan tage udgangspunkt i elevens opfattelse af egne vanskeligheder, elevens personlighed, selvtillid og motivation. I arbejdet med at opstille en plan for undervisningen kan både elev og lærer tage udgangspunkt i Lundberg og Herrlins læseudviklingsskema fra bogen; Det gode læseforløb 29. Skemaet er godt nok ikke et objektivt værktøj, men kan alligevel benyttes som indikator for, hvor langt eleven er kommet i læseudviklingsprocessen inde for områderne; fonologisk opmærksomhed, ordafkodning, flydende læsning, læseforståelse og læseinteresse. Ingen af eleverne på holdet var ifølge læseudviklingsskemaet nået et udviklingsniveau inden for de enkelte områder, der svarer til 4. klassetrin, men der er god hjælp at hente i bogen, der kommer med anvisninger til arbejde med de enkelte trin på alle niveauer. Ved brug af læseudviklingsskemaet er det muligt og nemt at observere fremskridt. Jørgen Frosts bog; Principper for god læseundervisning kan også anbefales som inspiration til relevante arbejdsområder og måder i forhold til de forskellige udviklingstrin Hansen, Helga, Læseforudsætninger 27 Frost, Jørgen; Principper for god læseudvikling kap Elbro, Carsten; Læsevanskeligheder kap Lundberg & Frost; Det gode læseforløb s Jørgen Frost; Principper for god læseudvikling s

10 Når læreren skal danne sig et billede af elevens forudsætninger, så må hele viften tænkes med men der skal samtidig foretages mange valg, for det er umuligt at nå alle områder igennem inden for en overskuelig tidsramme. Generelt udtaler eleverne på holdet et stort ønske om at lære sig at læse og skrive. De vil gerne beherske de samme færdigheder, som deres jævnaldrene. Ønsket er dog indbefattet en vis portion skal og ikke en indre motivation/tro på at det er muligt. Deres selvopfattelse er kendetegnet ved: Lavt selvbillede Negativ opfattelse af tidligere undervisning Meget små forventninger til undervisning og læring generelt Koncentrationsvanskeligheder Tendens til at give op i mødet med udfordringer Alligevel fortæller samtlige elever, at de nu trives i undervisningen, og at fællesskabet i skolen med ligestillede har resulteret i, at de rent faktisk har lyst til at komme til undervisning, hvilket de ikke har haft lyst til før. De pointere også deres forhold til lærerne som vigtigt. De føler bl.a.: At de bliver set som de er, ikke kun som en person i skrivevanskeligheder At de bliver taget alvorligt som menneske At de bliver behandlet ligeværdigt 10

11 At de oplever at være ok, blot som de er. I denne forbindelse er det måske væsentligt at indskyde, at alle ansatte på skolen deltager i et 2 årigt uddannelsesforløb inden for KRAP 31, som er en kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik, hvilket kendetegner skolens daglige virke. I undervisningen er der bl.a. fokus på elevernes valg af mestringsstrategier, der deler sig i tre hovedtyper 1. Problemfokuseret mestring 2. Emotionsfokuseret mestring 3. Undgående mestring Elever har formentlig ikke tidligere selv valgt de mestringsstrategier, de har benyttet i faglige sammenhænge, men har været ude af stand til at forestille sig andre muligheder. De har nok gjort det bedste de kunne. Derfor er det vigtigt at se på hvilke faktorer, som påvirker valget af mestringsstrategi, så eleverne får mulighed for og hjælp til at vælge evt. mere hensigtsmæssige mestringsstrategier: En anden af elevernes pointer i forbindelse med deres nye positive oplevelse af læring, har at gøre med deres forståelse af egne vanskeligheder. Det der har haft betydning for dem er, at de er blevet inddraget i pædagogiske tanker og processer, har fået sat ord på og synliggjort, hvori deres vanskeligheder består samtidig med at de bliver bevidste om muligheder for udvikling. Hvis vi vender tilbage til undervisningens praksis i forbindelse med læsning og skrivning på holdet, er det kendetegnet for eleverne, at de kun nødtvungent gør brug af ithjælpemidler, herunder oplæsningsprogrammer og ordforslagsprogrammer. En årsag er, at de ikke har lært at benytte materiellet i folkeskolen, en anden årsag er, at de har stor modvilje ved brugen. De ser de kompenserende hjælpemidler som et onde, de helst vil være fri for. Et onde som har resulteret i, at de har følt sig udskilt pga. deres vanskeligheder. Dette kan dog ikke bruges som argument for, ikke at inddrage ithjælpemidlerne i undervisningen, men det er vigtigt som underviser at have in mente. Der er åbenlyse fordele ved at benytte kompenserende it-hjælpemidler i undervisningen. Den muliggør en mere individualiseret undervisning, fordi eleven kan arbejde på sit eget niveau med tekster, og desuden giver computeren feedback med det sammen. For læreren har det også den fordel, at eleven kan arbejde individuelt, når læreren er optaget af andet. På holdet arbejder vi overordnet med læsning på 4 niveauer: Aktivitet Individuel elevvalgt tekst til træning af automatisering i læsning. Begrundelse Rigtigheden på læsningen skal være over 90 % uden at eleven behøver 31 Metner og Storgård; KRAP 11

12 stave(læreren registrerer oplæsning ved, at alle ord, som læses umiddelbart, (uden synlig stavning), tælles op, og rigtighedsprocent på teksten regnes ud). Individuel elevvalgt tekst til brug i undervisning til træning af sikkerhed. Individuel elevvalgt roman til lyttelæsning. Benyttes bl.a. til træning af tekst- og sprogforståelse. Fællestekst både fagtekster og almene Tekster til træning af læse- og sprogforståelse samt til viden om tekster (genrebevidsthed). Teksten er scannet ind, men der foregår en, af læreren, fælles oplæsning på holdet. En tekst hvor sikkerheden ligger mellem 80% og 90% er passende til undervisning, da teksten vil ligge i elevens nærmeste udviklingszone. Eleven vil da have læseteknisk udbytte af at arbejde med niveauet under vejledning, således at eleven har mulighed for at trække nye ord ind i sit umiddelbare beherskerfelt. I denne læsning er det også muligt som lærer at finde ud af, hvad eleven konkret foretager sig under læsning (og stavning). Hermed bliver elevens strategier vigtige, hvor læreren må vurdere om en given strategi fører frem eller ikke og handle herefter 32 Fra NOTA (E17) 33 kan elev og lærer gratis bestille lydbøger. Dette er en fast bestanddel af undervisningen, hvor eleverne oftere og oftere vælge at læse ens bøger, da de efter eget udsagn kan dele læseoplevelsen med andre. Læreren læser alle de elevvalgte bøger som udgangspunkt for senere samtale om bl.a. indhold og genretræk. Teksterne tager udgangspunkt i pensum, da alle elever skal op til mundtlig eksamen. Dyslektikere har ikke nødvendigvis vanskeligheder med sprogforståelse, men i og med at de alle har begrænsede læseerfaringer er deres læseforståelsesstrategier mangelfulde. Der arbejdes med modellering og stilladsering som pædagogisk- og undervisningsmæssig praksis 34. Ligesom læseundervisningen, skal staveundervisningen tage udgangspunkt i elevens niveau. Denne gruppe elever har alle behov for at modtage undervisning i lydprincippet, 32 Elbro; Carsten; Læsevanskeligheder s Yderligere oplysninger læses på 34 Petersen, Dorthe Klimt; Hvad har betydning for elevers læseforståelse? 12

13 hvor valget faldt på undervisningsmaterialet VAKS. Materialet er opdelt i fem forskellige afkodningsstrategier og udvikling af metakognitive strategier i læsearbejdet. Der arbejdes således med en bevidst udnyttelse af enkeltlyde, rimdel og morfemer som mulige angrebsteknikker i mødet med ukendte ord i elevens tekster. Begrundelsen for dette arbejde ligger ganske enkelt i, at det er nødvendigt for eleven at lære, hvis denne på nogen måde skal blive selvhjulpen i læse- og skriveprocessen. Elever på dette niveau i staveudviklingen har ingen eller kun ringe gavn af ordforslagsprogrammer. For eleven er det som at skulle finde en nål i en høstak, når de skal lytte en uanet mængde af ord igennem, for at finde frem til det rigtige. Talegenkendelsesprogrammer bliver heller ikke benyttet i den konkrete undervisning (der har dog været forsøgt med Diktus 35 ), da det dels er meget tidskrævende at lære at benytte programmet, og dels fordi elevernes sproglige bevidsthed er for ringe både i taleprocessen, hvor deres sprogbenævnelser er utydelige og ufuldstændige, og dels i den efterfølgende lytteproces, hvor de skal rette egne fejl, som de ikke selv kan høre. Elever i overbygningen med svær dysleksi har store vanskeligheder med at udnytte skriftens fonematiske princip, og samtidig kan de have andre sproglige vanskeligheder, der vanskeliggøre læse- og staveprocessen yderligere. For at kunne støtte den enkelte dyslektiker i dennes faglige udvikling, er det vigtig at afdække elevens sandsynlige vanskeligheder herunder: selvopfattelse, læse- og staveudvikling/niveau, strategier og mulige kompensationsstrategier, egne mål og ønsker m.m. Undervisningen må nødvendigvis være individualiseret, da eleven skal undervises på det trin, han/hun er kommet til i udviklingen, og undervisningen skal bl.a. indeholde træning i dyslektikerens primære problem fonologisk opmærksomhed. Dette trin er fundamentet i læsning og skrivning og kan derfor ikke springes over, da en beherskelse af dette er en nødvendighed for at kunne benytte de kompenserende it-hjælpemidler, og samtidig gør det eleverne mere selvhjulpne, hvilket de selv udtrykker ønske om. Niveaudeling i undervisningen, og egen vilje er ifølge eleverne selv en forudsætning for udvikling, hvilket dog ikke er en problematik på efterskolen. De ydre rammer som elever og lærer skal fungere under på efterskolen, som bl.a. sætter normen for holdstørrelsen, har stor betydning for den undervisning eleverne kan tilbydes. Eleverne har alle brug for en meget individualiseret undervisning, hvilket er en forudsætning, der er meget tidskrævende både i forhold til diagnosticering, samtale og planlægning. Desuden er det nødvendigt for læreren at erhverve/udvikle sin faglige viden, for herigennem at kunne vurdere kvaliteten af og udvikle sin praksis, ligesom et nøje kendskab til it-kompenserende hjælpemidler også er en forudsætning for at kunne støtte eleven bedst muligt. På en specialefterskole tildeles lærerne som udgangspunkt ikke ekstra tid til planlægning eller iværksættelse af specialundervisningen, ligesom det ikke ligger inden for rammerne at have en-til-en undervisning/samtaler. Det er elementer, som ikke indgår i artiklen, men som dog er vigtige. 35 Læs om Diktus på 13

14 Ligeledes er samarbejdet lærerne imellem omkring den enkelte elev af stor betydning for både elevens trivsel og indlæring i undervisningen. Det må være dansklærerens opgave at formidle sit kendskab til elevens kompetencer videre, så eleven i andre fag stilles over for opgaver, som denne magter. De kompenserende it-værktøjer der benyttes i danskundervisningen skal ligeledes implementeres i al anden undervisning, og om nødvendigt suppleres med yderligere hjælpemidler, hvis det er påkrævet. 14

15 Litteraturliste Clausen, Julie Kock & Trine Nobelius (2010). Ordblindes stavning problemer og undervisning. Den gule serie nr. 69. Elbro, Carsten; Læsekrykker eller læseundervisning. Dansk audiologopædi nr. 4 Elbro, Carsten (2007). Læsevanskeligheder. Gyldendal Elbro, Carsten (2008). Læsning og læseundervisning. Gyldendal. Friis, Kirsten; Anmeldelse fra tidsskriftet Viden om læsning nr. 3, 2008 Frost, Jørgen (2003). Principper for god læseundervisning. Dansk psykologisk forlag. Halleby, Carsten, Karen Kjær & Lene Norrbom (2006); DL diagnostisk læse- og staveprøve. Dansk psykologisk forlag. Hansen, Helga (1997). Læseforudsætninger undervisning af skolens ældste elever med læse- og stavevanskeligheder. Den gule serie nr. 59. Holmgaard, Aase (2007). Viljen til læsning læsevanskeligheder belyst gennem et erfaringsperspektiv. Ph.d.-afhandling, DPU. Horsens-projektet www. Jensen, Bent Saabye, Erik Arendal og Aase Holmgaard. På vej mod et inkluderende læsebegreb. Artikel fra tidsskriftet Viden om læsning nr. 3, april 2008 Lundberg, Ingvar & Katarina Herrlin (2005). Det gode læseforløb kortlægning og øvelser. Alinea Metner, Lene & Peter Storgård. KRAP kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. Dafolo Petersen, Dorthe Klimt (2008). Hvad har betydning for elevers læseforståelse. Læserapport 44, Landsforeningen af Læsepædagoger. Plohmann, Olga; Ordblinde kan lære. Pøhler, Lis & Torben Pøhler (2009). Coaching i skriftsprog til elever i skrivevanskeligheder. Dafolo. Henvisninger DIAVOK: DL: diagnostisk læse- og staveprøve. DVO: Dansk videnscenter for ordblindhed. Diktus: Bøger om læsning: NOTA: 15

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Logos er en computerbaseret diagnostisk test til afdækning af dysleksi og andre læsevanskeligheder Logos er græsk og betyder o r d Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Testen

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Sdr. Feldings Efterskole Efteråret 2010

Sdr. Feldings Efterskole Efteråret 2010 1 Problemformulering Hvordan kan man støtte en gruppe overbygningselever med læsevanskeligheder i den videre læseudvikling i danskundervisningen? Læsevanskeligheder er andet end dysleksi, om unges vanskeligheder

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser?

Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser? Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser? Artiklen vil belyse, at elever med dårlig læseforståelse har brugt meget energi på afkodningstræning og derved mistet indholdssiden og dermed

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne

Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Undervisningsministeriet 2010 1 Kolofon Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Forfatterne og Undervisningsministeriet 2010

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Diagnosticeret mobbeoffer

Diagnosticeret mobbeoffer FORLAG Diagnosticeret mobbeoffer Af Birte Basse, lærer og pd, Gylling Efterskole Illustration Trine Engelbrecht Jensen Artiklen tager afsæt i en undren over, hvorfor elever i læsevanskeligheder ofte udviser

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

ORDBLINDEINSTITUTTET. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblindeinstituttet. Ordblindeinstituttet

ORDBLINDEINSTITUTTET. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblindeinstituttet. Ordblindeinstituttet ORDBLINDEINSTITUTTET Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblindeinstituttet Ordblindeinstituttet Ordblinde instituttet Ordblindeinstituttet Ordblinde instituttet

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Ordblind i matematikundervisningen - ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I MATEMATIKUNDERVISNINGEN

Ordblind i matematikundervisningen - ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I MATEMATIKUNDERVISNINGEN Ordblind i matematikundervisningen - ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I MATEMATIKUNDERVISNINGEN Studerende: Gitte Iversen (229767) VEJLEDER: SUSANNE SIMONI HEDEGAARD 8. MAJ 2015 Indhold Indledning... 2 Farsø Efterskole

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Modulnavn- og nr.: Læsevanskeligheder - 161010203. Vejleders navn: Vejle Helle Bundgård Svendsen

Modulnavn- og nr.: Læsevanskeligheder - 161010203. Vejleders navn: Vejle Helle Bundgård Svendsen OPGAVEFORSIDE Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven Modulnavn- og nr.: Læsevanskeligheder - 161010203 Vejleders navn: Vejle Helle Bundgård Svendsen Eksamenstermin

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg

Evalueringsrapport fra projekt Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg Af Helga Borgbjerg Hansen Evalueringsrapporten er udarbejdet på baggrund af løbende tests og indsamlet empiri, der består af elevernes

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen

Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen Bent Saabye Jensen, projektkonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning og Stine Fuglsang Engmose, audiologopæd, LæseTek, CSU-Holbæk I Holbæk Kommune har alle kommunale

Læs mere

Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune

Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune Af Aase Holmgaard, psykolog, ph.d. tilknyttet udviklingsprojektet som forsker fra Nationalt

Læs mere

Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?

Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning? Disposition Læsning - læsning og læseudvikling Læseudvikling veje og afveje Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Læseforudsætninger Ordmobilisering Tidlige tegn på dysleksi

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Kregme Skole Den 23. februar 2011

Kregme Skole Den 23. februar 2011 Kregme Skole Den 23. februar 2011 1 Opgavefremlæggelse Forudsætninger for spørgsmålet: Hvordan finde sin elevs staveudviklingstrin? Staveudviklingen - principper i skriften, fejltyper, undervisning Materialer

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Selvprogrammerende læring - når talegenkendelse skal implementeres

Selvprogrammerende læring - når talegenkendelse skal implementeres Selvprogrammerende læring - når talegenkendelse skal implementeres Indledning Das X-phone! Fremtidens mobiltelefon der kan toaste brød; lappe en cykel; oplade batteriet til bilen og fås i et hav af farver!

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

og voksne Indledende betragtninger Line, en voksen dyslektisk kvinde

og voksne Indledende betragtninger Line, en voksen dyslektisk kvinde Skriftsprogstilegnelse hos dyslektiske unge og voksne på et sociokulturelt og kommunikativt grundlag Gertje Lahn Petersen, cand.pæd. i dansk, ordblindeunderviser Århus Indledende betragtninger Fra det

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab

Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab Lene Schmidt Center for døvblindhed og høretab, Aalborg, Danmark lene.schmidt@rn.dk Sammanfattning De semantiske, pragmatiske og syntaktiske

Læs mere

Læseafdelingens tilbudskatalog 2014

Læseafdelingens tilbudskatalog 2014 Indhold CSU-Slagelse Kontakt Tilbudskataloget Om centret CSUSlagelse Tilbudskataloget præsenterer de tilbud, der udbydes i Læseafdelingen på CSUSlagelse. Kataloget ligger desuden på vores hjemmeside: www.csu-slagelse.dk

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide

Bilag 1. Interviewguide Bilag 1 Interviewguide Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak, Ina Borstrøm og Anna Gellert Undervisningsministeriet 2004 Interviewguide til FVU Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metodeafgrænsning... 3 Case... 3 Hvorfor er læsning så svær?... 4 Læseforståelse... 6 Elever med svag læseforståelse... 7 Psykologisk ilt... 8 Kan ikke, gider ikke...

Læs mere

Fonologi den 19. januar 2009

Fonologi den 19. januar 2009 Disposition Fonologi den 19. januar 2009 Talesprog hvorfor er det svært at stave Fonetik/artikulation Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk opmærksomhed og udvikling

Læs mere

Roskilde den 25. april 2012

Roskilde den 25. april 2012 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse.

Læs mere

Skriv og læs med ørerne

Skriv og læs med ørerne Skriv og læs med ørerne En guide til undervisning med CD-ORD som læremiddel på begyndertrinnet pædagogisk mediecenter Guiden er udarbejdet af: Birthe Tipsmark (lærer på Højvangskolen) Christina Tagmose

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Læsepolitisk handleplan Horsens Kommune 2008

Læsepolitisk handleplan Horsens Kommune 2008 Læsepolitisk handleplan Horsens Kommune 2008 BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Status...4 Overordnede mål...5 Almenområdet...6 Baggrund...6 Hvad er læsning?...6 Indskolingen...6

Læs mere

Børn elsker at se ord blive født

Børn elsker at se ord blive født Børn elsker at se ord blive født Skriften skal ikke trænes for at læres, men bruges, så den læres. En vigtig forskel at huske på for småbørnsforældre og pædagoger, siger Kjeld Kjertmann, som forsker i

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov

Læs mere

Forebyggelse af dysleksi

Forebyggelse af dysleksi Forebyggelse af dysleksi - fokus på tidlige sproglige risikotegn Anne Nymann Pedersen, studienr. 133708 Afgangsprojekt, maj 2011 VIA University College Vejleder Henrik Balle Nielsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune november 2008

Indholdsfortegnelse. Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune november 2008 Forslag til Indholdsfortegnelse. Kap. I...4 Mål og indsatser...4 Indledning...4 Den overordnede målsætning for læseindsatsen i Norddjurs kommune...4 Hvilke indsatser iværksættes på kommuneniveau?...4 Hvilke

Læs mere

FARSØ EFTERSKOLE 29-4-2013. Farsø Efterskole Stinne Lakmann

FARSØ EFTERSKOLE 29-4-2013. Farsø Efterskole Stinne Lakmann 29-4-2013 FARSØ EFTERSKOLE Ordblinde unge på vej ud i overhalingsbanen på den digitale motor vej ved hjælp af selvprogrammerende adfærd Stinne Lakmann Side 1 af 15 Indhold Indledning... 2 Problemformulering...

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet Udviklingen og afprøvningen af Vejledende Læsetest for Voksne Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns Universitet Oplægsholder: Mette Nørgaard Sørensen

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Evaluering. e/læsning i skolen

Evaluering. e/læsning i skolen e/læsning i skolen Evaluering Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. En stor

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere