PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010"

Transkript

1 1 FE

2 Dysleksi og undervisning Blandt fagfolk og forskerne som deltager i debatten om at komme læse- og stavevanskeligheder til livs, fylder på den ene side et inkluderende læsebegreb og brugen af it-kompenserende hjælpemidler meget overfor fortalerne for en meget målrettet og systematisk undervisning i fonologisk opmærksomhed. Indholdet i denne artikel har baggrund i en intern faglig diskussion blandt ansatte på Sdr. Feldings efterskoles 1, hvor diskussionen går på ovennævnte. Talen går på i hvor høj grad eleverne skal benytte kompenserende it-hjælpemidler, og i hvor høj grad de skal lære sig det, der er vanskelighedernes udgangspunkt i læse- og skriveprocessen, for at de ikke senere begrænses i voksenlivet bl.a. i forhold til uddannelses- og erhvervsvalg? Sdr. Feldings efterskole er for normalt begavede unge med læse- og stavevanskeligheder. Eleverne er mellem 14 og 17 år og fordeler sig på niveaudelte hold fra 8. til 10. klassetrin. Efterskolen er en eksamensforberedende skole, hvilket som udgangspunkt stiller krav om, at eleverne inden for en meget begrænset tidshorisont skal erhverve sig faglige færdigheder, der efterfølgende er med til at muliggøre gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Der er skrevet, og der vil fortsættes med at blive skrevet mange bøger om læsning 2. Overblikket synes umuligt, for i takt med at samfundet har ændret sig, er kravene til læsning og videnstilegnelse øget markant. Mens det for relativt få år siden var muligt at erhverve en uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet på trods af store læsevanskeligheder, har øgede læse- og skrivekrav på bl.a. de tekniske uddannelser gjort det vanskeligere for en stadig større gruppe at erhverve sig en uddannelse. OECDs rapport fra år 1998 vedtog en definition på funktionel læsekompetence som værende: de kundskaber, som er nødvendige for at kunne forstå, bruge og reflektere over skrevne og elektroniske tekster med henblik på at opnå egne mål, at udvikle sin viden og sit potentiale og kunne deltage i samfundslivet 3. Efterfølgende oplyser OECO i 2001, at: 1 1 ½ million voksne danskere ikke har de nødvendige læseforudsætninger til at kunne erhverve sig en faglig uddannelse 4 Med udgangspunkt i et hold på 8 elever på Sdr. Feldings efterskole, som alle er kategoriseret som dyslektikere tages spørgsmålet op om, hvorvidt de skal undervises målrettet og systematisk i fonologisk opmærksomhed, eller om de skal/kan benytte kompenserende it-hjælpemidler på dette niveau. For at kunne tage stilling til dette, er det Forslag til relevante bøger kan findes på: 3 Den gule serie nr. 59; 4 Plohmann, Olga; Ordblinde kan lære 2

3 en forudsætning, som lærer, at have en grundlæggende viden om forudsætningerne for læsning og læseudvikling, herunder viden om den elevgruppe som undervisningen retter sig imod. Læseforsker Carsten Elbros definition af dysleksi lyder som følgende; dysleksi er markante vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse 5 Dysleksi resulterer altså i store vanskeligheder med at lære sammenhængene mellem bogstaverne (grafemerne) og deres lyde (fonemer), hvilket er ensbetydende med vanskeligheder med at lære skriftens fonematiske princip. Da det fonematiske princip er det bærende princip i en alfabetisk skrift som det danske, er det klart at dyslektikeren har store vanskeligheder ved læsning og i særdeleshed retstavning. Langt den overvejende del af læsepædagogikken i Danmark er i dag påvirket af en phonics-tradition, og har i de senere år haft status som en national forståelse af læsning 6. Elbro, der har rødder i denne tradition, definerer læsning som; at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. 7. Dvs. at læsning defineres som en sammenvævning af to delprocesser, nemlig en afkodnings- og en sprogforståelsesproces. Elever kan have vanskeligheder med den ene proces uden at have vanskeligheder med den anden, da der ligger temmelig forskellige forudsætninger til grund for udviklingen af henholdsvis afkodning og sprogforståelse. Afkodning bygger på nogle ret begrænsede færdigheder, hvorimod sprogforståelse bygger på mere omfattende færdigheder, som denne artikel ikke vil komme yderligere ind på. Læsning illustreres ofte ud fra ligningen L (læsning) = A (afkodning) X F (forståelse). Hvis sprogforståelsen ikke fungerer, bliver læsningen meningsløs som at læse på et andet sprog, man ikke forstå. Hvis afkodningen ikke fungerer, bliver bogstaverne til uforståelige symboler. Læsevanskeligheder opstår ifølge Elbro når; det enkelte individs vanskeliggjorte interaktion med en tekst opstår, når læseren oplever, at der er et misforhold mellem færdigheder, forventninger og krav 8. Dvs. at jo højere krav og forventninger samfundet stiller til læsefærdigheder, jo højere bliver antallet af personer i vanskeligheder. De stigende krav til læsning, og udskillelsen af flere personer i læsevanskeligheder, sker samtidig med en eksplosiv udvikling indenfor informationsteknologien, så vi i dag står overfor et paradigmeskift, hvor tilegnelsen af viden ikke nødvendigvis foregår via læsning i 5 Elbro; Læsevanskeligheder;72 6 Holmgaard; Viljen til læsning;21 7 Elbro; Læsning og læseundervisning s.19 8 Elbro; Læsevanskeligheder kap. 3

4 form af visuel afkodning på papir og skærm. Måske er tiden kommet til, at den undervisningsmæssige satsning ikke fokuserer på færdigheden læsning i traditionel forstand, men i højere grad på videnstilegnelse og læring i et bredere perspektiv, så antallet af personer i læsevanskeligheder reduceres, hvilket vil have stor betydning for den enkelte? Stavning defineres som; at kunne repræsentere det talte sprog med skrevne symboler i overensstemmelse med konventionerne. Hvor læsning forudsætter genkendelse og udtale af det enkelte ord, kræver stavning mere præcis viden om ordets bestanddele, når ordet skal genkaldes og staves korrekt 9. En formel for skrivning er: S (skrivning) = K (kodning) X B (budskab), for hvis man ikke kan kode det talte sprog til skriftsprog, så er der ingen tekst, og hvis der ikke er et budskab i det skrevne, så er der heller ingen tekst 10. Stavevanskeligheder kan defineres som; vanskeligheder ved brugen af konventionelle repræsentationer af det talte sprogs enheder på forskellige sproglige niveauer 11. Inden artiklen vil forsøge at komme med en besvarelse på det overordnede spørgsmål i indledningen, er det nødvendigt at se nærmere på skriftens principper, da det er netop disse, eleven skal lære, hvis denne selvstændigt skal kunne lære sig at læse og skrive. For at kunne læse og stave, skal der altså foregå en afkodning. Afkodningen sker, som allerede nævnt, ved, at udnytte skriftens principper. Det grundlæggende princip i bogstavskriften er, at de enkelte fonemer har deres eget grafem (også kaldet det fonematiske princip), som gælder i lydrette ord som sol og politi. Dette lydprincip er udgangspunktet for alle ortografiske alfabeter, som det danske. De danske skriftsprog er dog ikke nogen simpel lydskrift, da den har en del uregelmæssigheder. Dette skyldes at det grundlæggende princip bliver modificeret af yderligere principper. De andre principper i skriften er dels lydprincippet for bogstavfølger (betingede udtaler) som giver bogstavet en betinget udtale, fx at bogstavet -e får forskellige udtaler, og dels betydningsprincippet (det morfematiske princip), hvor læseren bruger sin viden om ordets mindste betydningsbærende enheder (morfemer), som altid staves ens fx seks og seksten, og endelig er der de ordspecifikke udtaler (traditionsprincippet), hvor også fremmedord hører ind 12. Træfsikkerheden i læsning er på omkring 60 %, hvis man konsekvens gætter på den hyppigste udtale af hvert bogstav. Hvis man tager højde for de betingede udtaler, stiger træfsikkerheden til omkring 90 %. Det betyder i praksis, at det er muligt at identificere ordene ved at stave sig igennem dem. Når man staver, ser konventionerne dog noget anderledes ud, fordi staveren tager udgangspunkt i lydene, og ikke i bogstaverne. 9 Den gule serie nr.69;11 10 Pøhler & Pøhler, Coaching i skriftsprog;19 11 Den gule serie nr.69;12 12 Den Gule serie nr. 69 kap.2 og Elbro; Læsning og læseundervisning kap. 3 4

5 Definitionerne og formlerne på læsning og skrivning fortæller ikke noget om det, der foregår mellem underviseren og den unge, ligesom de heller ikke handler om de rammer, som læsningen og skrivningen foregår i. Faktorer som samarbejdet mellem de voksne, der omgiver eleven, miljøet i klassen og undervisningens rammer, indhold og tilrettelæggelse samt de tekster, som indgår i undervisningen, spiller sammen om elevens udvikling 13. Ligeledes må man som underviser være opmærksom på dyslektikerens selvopfattelse 14 og på mulige uhensigtsmæssige mestringsstrategier 15, da sådanne kan være med til at besværliggøre at indlæring kan finder sted. Vi vender derfor blikket mod Aase Holmgaards Ph.d.-afhandling; Viljen til læsning læsevanskeligheder belyst gennem et erfaringsperspektiv, da denne afhandlings grundlag er en interviewundersøgelse blandt 58 elever foretaget på en specialefterskole for unge med svære læsevanskeligheder. Afhandlingens intention er at bidrage med noget, som både kan være kritisk og nyttigt, men som først og fremmest kan bidrage til en udvikling af den eksisterende praksis (i folkeskolen) 16. Måske kan de interviewede unge give os et fingerpeg om, hvor de selv mener fokus skal være i forbindelse med læse- og skriveundervisningen. Nedenfor fremhæves nogle af de unges udsagn: De deltagende unge placerer ikke de primære erfaringer og oplevelser med deres læseerfaringer i deres møde med tekster men derimod i deres møde med andre børn, først og fremmest i mødet med andre jævnaldrene, der kan interagere med tekster, og det er først i dette møde, at læsevanskeligheden opfattes som et problem. Læsevanskeligheder, set ud fra et erfaringsperspektiv, opstår altså primært som et socialt og psykisk fænomen, som allerede i en tid har været til stede i barnet forud for, at det for alvor arbejder med sin egen læsefærdighed. På det tidspunkt hvor barnet på grund af ekstern konstatering af læsevanskeligheder, tilbydes den rette undervisning, har barnet allerede gjort sig en række erfaringer af social, psykisk og emotionel karakter, som har øvet afgørende indflydelse på dets muligheder for at deltage i nye læselæringsprocesser. Set i det lys har læsevanskeligheder ikke sociale, psykiske og emotionelle konsekvenser, det er afsættet, og alle tre aspekter er vedvarende en del af fænomenet. Der er en tydelig forbindelse mellem læsevanskeligheder, selvværdsproblemer og manglende lyst til at lære, når selve opdagelsen og erkendelsen af vanskelighederne finder sted i begivenheder af social karakter som fx i et klasseværelse. For de unge betyder rummelighed i undervisningen at blive udskilt, for det er i den rummelige undervisningsform i folkeskolen, at læsevanskeligheder synliggøres. Målet for de unge er ikke at blive rummet. Målet at blive deltager på lige fod med alle andre 13 Pøhler & Pøhler; Coaching i skriftsprog 14 Lund; Læsevanskeligheder og selvværd 15 Pøhler & Pøhler; KRAP kap Holmgaard; Viljen til læsning;6 5

6 Kontrasten mellem folkeskole og efterskole bliver i de unges konstruktion derfor i høj grad en kontrast mellem, hvorvidt læsevanskeligheder erfares som noget man er alene om eller som noget, man er fælles med andre om. På efterskolerne er niveaudeling, et tilpasset tidsforbrug, almene vilkår for undervisningens tilrettelæggelse fælles for alle, og derfor tillægger de unge et efterskoleophold afgørende betydning for en reformulering af deres læsevanskelighedserfaringer. De lærer, at læsevanskeligheder kan være det normale, hvad der både ændre deres selvforståelse og deres motivation i forhold til at lære at læse De unge fokuserer ikke på undervisningens form eller indhold, og overvindelse af læsevanskelighederne sker først, når den unge selv for alvor vil det. Læsevanskeligheder kan derfor deles i en kerne af de egentlige læsevanskeligheder (den vanskelige interaktion med en tekst) og en psykisk overbygning, som beskrives som læsevanskelighedernes psykiske konsekvenser. Lidt forenklet har denne artikel nu budt på 2 indgangsvinkler til forståelse (løsning) af læse- og skrivevanskeligheder: Set ud fra et professionelt pædagogisk perspektiv er det væsentligste element i en overvindelse af læsevanskeligheder den rette undervisning, hvor den sprogvidenskabelige tilgang pointerer vigtigheden af en målrettet og systematisk undervisning i sproglig bevidsthed. Set ud fra de unges perspektiv er det et spørgsmål om, hvorvidt viljen til at overvinde læsevanskelighederne er til stede. I forhold til de unges udsagn, kan man altså konkludere, at hvis ikke viljen er til stede, kan der ikke finde læring sted. Artiklen må derfor vende blikket mod faktorer i undervisningen, der kan være med til at skabe denne velvilje, men først skal vi vende blikket mod den tidligere omtalte definition af læsning. Definitionen forudsætter at der sker en visuel afkodning af tekstens bogstaver og ord. Da elever i læsevanskeligheder netop har vanskeligt ved denne del, vil læsebegrebet være ekskluderende for læseren, som ikke kan læse. Hvis afkodningsformen derimod er frivillig, og det at høre en tekst læst høj af et oplæsningsprogram med talesyntese også kan defineres som læsning, vil læsebegrebet modsat være inkluderende for den unge med læsevanskeligheder. Samtidig vil forskellen mellem normal og afvigelse i læseprocessen i forbindelse med afkodning udvandes og begrebet læsevanskelighed gøres indholdsløst 17. En definition af læsning kunne i den forbindelse se ud som følgende: L (læsning) = V (vilje/motivation) X F (forståelse) Til stavning kan eleven hente stor hjælp i et skrivestøtteprogram bl.a. med ordprædiktion, men det kræver at eleven har nået et vist staveniveau. Hvis dette ikke er tilfældet kan et talegenkendelsesprogram der omformer lyd til tekst anvendes. 17 Jensen, Arendal og Holmgaard; På vej mod et inkluderende læsebegreb 6

7 Nu er vi så nået til artiklens udgangspunkt; i hvor høj grad eleverne skal benytte kompenserende it-hjælpemidler, og i hvor høj grad de skal lære sig det, der er vanskelighedernes udgangspunkt. Til dette er der naturligvis ikke et entydigt svar. Grundlæggende er der to veje at gå: man kan iværksætte en undervisning, som træner alt det, eleven ifølge tests ikke kan, eller man kan iværksætte en undervisning, der tager udgangspunkt i det eleven kan, og prøve at kompensere for det, han ikke kan. Ingen af de to veje er det rigtige valg. I nogle tilfælde vil den ene vej være rigtig, i andre den anden. Oftest er der tale om både og. Der er så mange ting, der spiller ind: skriftsprogvanskelighedernes karakter, elevens kognitive og sproglige forudsætninger, elevens personlighed, selvtillid og motivation og ikke mindst de rammer skolen, holdet og læreren stiller 18. Den niveaudelte holddannelse på Sdr. Feldingsefterskole er baseret på forskellige test af elevernes læse- og staveniveau. I forbindelse med disse tests blev eleverne på den omtalte hold, alle defineret som havende svær dysleksi. Testmaterialet der blev benyttet i den forbindelse var DL fra Special pædagogisk forlag 19, men Diavok 20 kan anbefales, da testmaterialet er udviklet til testning af voksne med læse- og stavevanskeligheder. Kendetegn for dysleksi er: Mange læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip. Vanskeligheder med at læse nye ord Langvarige vanskeligheder med stavning. Som eksemplificering for kategoriseringen af eleverne på holdet som havende dysleksi kan nævnes læsning af nonord 21. Voksne kan med rimelighed siges at være dyslektikere, hvis de læser 40 eller færre rigtige nonord pr. minut 22. Eleverne på holdet kunne ikke læse nonordene 23, da de ikke havde tilegnet sig skriftens grundlæggende lydprincip. Det skal dog slås fast, at trods de store konsekvenser vanskelighederne har for den unge, så er dysleksi en indlæringsvanskelighed. Dyslektikeren har svært ved at lære sig at benytte skriftens lydprincip. Det er ikke umuligt at lære dog meget sværere. Forudsætningen for at indgå i en fagligt forsvarlig undervisning af denne elevgruppe, er kendskab til en normal og en specifik læseudvikling, da udgangspunktet for undervisningen skal bygger på en viden om, hvilket trin eleven befinder sig på. Jeanne Challs læseudviklingsmodel er valgt, fordi den gør op med debatten om, hvilke 18 Pøhler & Pøhler; Coaching i skriftsprog 19 Halleby, Kjær & Norrbom; DL diagnostisk læse- og staveprøve se evt Oplysninger om DIAVOK kan ses på: Elbro; Læsning og læseundervisning;215 E lbro, Carsten; Læsevanskeligheder kap. 3 7

8 læseindlæringsmetode, der er den eneste rigtige. Jeanne Call har på baggrund af 6 læseudviklingstrin anvist, hvilken læseindlæringsstrategi der er den primære på hvert trin. Chall beskæftiger sig i sin forskning med at finde forklaringer på, hvorfor og hvor de ældste elever med læse- og stavevanskeligheder falder fra. Hun mener, at en korrekt og bevidst undervisning på de forskellige trin forhindrer dette. På stadie 1 og 2 skal læseundervisningen primært tage udgangspunkt i skriftens principper, hvilket stemmer overens med Elbros anvisninger. Eleverne på holdet befinder sig stadie 1 og Stadie Klassetrin Centrale indlæringsforhold Stadie 1 Afkodning Stadie 2 Konsolidering 1. og begyndelsen af 2. klasse. Bottom-up (primært nedefra og op) klasse. Bottom-up i starten; men mere og mere Top-down Eleven lærer, at bogstaverne repræsenterer lyde og lærer grafemfonem-forbindelserne. Genkender ca af sprogets hyppigste ord; kan læse meget enkle tekster. Eleven samordner den viden og de færdigheder, det lærte på trin 0 og 1. Støtter sig til konteksten og meningen såvel som til afkodningen ved identifikation af ord. Læser mere flydende. Ved slutningen af stadie 2 kan eleven genkende omkring 3000 velkendte ord og deres afledninger. Utha Friths udviklingsmodel beskriver en specifik læse- og staveudvikling, som inddeler læse- og staveudviklingen på 3 niveauer, som hver omfatter to trin. Både Challs og Friths modeller illustrerer hvorledes det skriftlige indlæringsmoment er det væsentligste på de alfabetiske trin og hvorfor analyse/syntese-trinnet er mere kompliceret, end det ses af andre læseudviklingsmodeller. Samtidig giver modellen mulighed for at finde ud af, hvornår en læsestrategi er specifik og dermed indeholder kompensationsstrategier, som kan udviske skellet mellem en normal og en specifik læseudvikling, og hvor en ældre elev er stået af i læseudviklingen og dermed i undervisningen 25. Ligeledes bruger Friths sin læse- og staveudviklingsteori til at beskrive forskellige former for læse- og stavevanskeligheder. Friths påpeger bl.a., at det er kendetegnende for ordblinde, at deres udvikling midlertidig stagnerer på det logografiske niveau på grund af vanskeligheder med at tilegne sig fonematiske færdigheder. Stavere der ikke bevæger sig fra det logografiske niveau, går dog ikke fuldstændig i stå. Staveren vil fortsætte med at forbedre sine logografiske færdigheder, og staverens læsealder vil derfor fortsat øges om end langsomt. Staveren vil ligeledes udvikle kompensatoriske strategier, som dog ikke vil kunne stå i stedet for veludviklede færdigheder i at udnytte skriftens principper i stavning. 24 Hansen, Helga; Læseforudsætninger. 25 Hansen, Helga; Læseforudsætninger 8

9 Både Call og Frith påpeger altså vigtigheden af gode fonologiske færdigheder, herunder nødvendigheden af udvikling af en automatiseret afkodning, for at kunne blive en sikker læser. Ifølge Friths model befinder eleverne sig på trin 2a og 2b i læse- og skriveprocessen. Når barnet er på trin 2a, skal der ske en sammensmeltning mellem de to oprindelige niveauer, hvis udviklingen skal foregå uproblematisk 26. Det der er vigtigt at bemærke her er, at de fleste elever på holdet dels har udviklet færdigheder inden for forskellige trin fx semantiske færdigheder, og dels har de udviklet kompensatoriske strategier, som resulterer i, at de umiddelbart fremstår som bedre læsere.. Eleverne har i høj grad udviklet visuelle strategier, og har lært at læse ved at huske, men da der ikke er knytte nogen fonologisk processering til aktiviteten, vil det ikke fører til udvikling af større læsefærdighed, men være en afsporing af udviklingen 27. En overvejende del af eleverne på holdet har forskellige andre sproglige vanskeligheder oven i problemerne med de enkelte lyde som langsom benævnelse og begrænset ordforråd og sproglig hukommelse, hvilket øger læsevanskelighederne yderligere 28. Vi kan teste og teste. Konstatere fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder i elevens skriftsproglige udvikling men vi kan også handle. Spørgsmålet er hvordan? Hvor skal vi starte? Sagens kerne er, at læreren skal træffe et valg blandt andet på baggrund af de tal og iagttagelser, undersøgelserne har afstedkommet. Ud fra samtale mellem elev og lærer evt. kombineret med et selvvurderingsskema, skal læreren i samarbejde med eleven forsøge at opstille en plan for undervisningen. Samtalen kan tage udgangspunkt i elevens opfattelse af egne vanskeligheder, elevens personlighed, selvtillid og motivation. I arbejdet med at opstille en plan for undervisningen kan både elev og lærer tage udgangspunkt i Lundberg og Herrlins læseudviklingsskema fra bogen; Det gode læseforløb 29. Skemaet er godt nok ikke et objektivt værktøj, men kan alligevel benyttes som indikator for, hvor langt eleven er kommet i læseudviklingsprocessen inde for områderne; fonologisk opmærksomhed, ordafkodning, flydende læsning, læseforståelse og læseinteresse. Ingen af eleverne på holdet var ifølge læseudviklingsskemaet nået et udviklingsniveau inden for de enkelte områder, der svarer til 4. klassetrin, men der er god hjælp at hente i bogen, der kommer med anvisninger til arbejde med de enkelte trin på alle niveauer. Ved brug af læseudviklingsskemaet er det muligt og nemt at observere fremskridt. Jørgen Frosts bog; Principper for god læseundervisning kan også anbefales som inspiration til relevante arbejdsområder og måder i forhold til de forskellige udviklingstrin Hansen, Helga, Læseforudsætninger 27 Frost, Jørgen; Principper for god læseudvikling kap Elbro, Carsten; Læsevanskeligheder kap Lundberg & Frost; Det gode læseforløb s Jørgen Frost; Principper for god læseudvikling s

10 Når læreren skal danne sig et billede af elevens forudsætninger, så må hele viften tænkes med men der skal samtidig foretages mange valg, for det er umuligt at nå alle områder igennem inden for en overskuelig tidsramme. Generelt udtaler eleverne på holdet et stort ønske om at lære sig at læse og skrive. De vil gerne beherske de samme færdigheder, som deres jævnaldrene. Ønsket er dog indbefattet en vis portion skal og ikke en indre motivation/tro på at det er muligt. Deres selvopfattelse er kendetegnet ved: Lavt selvbillede Negativ opfattelse af tidligere undervisning Meget små forventninger til undervisning og læring generelt Koncentrationsvanskeligheder Tendens til at give op i mødet med udfordringer Alligevel fortæller samtlige elever, at de nu trives i undervisningen, og at fællesskabet i skolen med ligestillede har resulteret i, at de rent faktisk har lyst til at komme til undervisning, hvilket de ikke har haft lyst til før. De pointere også deres forhold til lærerne som vigtigt. De føler bl.a.: At de bliver set som de er, ikke kun som en person i skrivevanskeligheder At de bliver taget alvorligt som menneske At de bliver behandlet ligeværdigt 10

11 At de oplever at være ok, blot som de er. I denne forbindelse er det måske væsentligt at indskyde, at alle ansatte på skolen deltager i et 2 årigt uddannelsesforløb inden for KRAP 31, som er en kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik, hvilket kendetegner skolens daglige virke. I undervisningen er der bl.a. fokus på elevernes valg af mestringsstrategier, der deler sig i tre hovedtyper 1. Problemfokuseret mestring 2. Emotionsfokuseret mestring 3. Undgående mestring Elever har formentlig ikke tidligere selv valgt de mestringsstrategier, de har benyttet i faglige sammenhænge, men har været ude af stand til at forestille sig andre muligheder. De har nok gjort det bedste de kunne. Derfor er det vigtigt at se på hvilke faktorer, som påvirker valget af mestringsstrategi, så eleverne får mulighed for og hjælp til at vælge evt. mere hensigtsmæssige mestringsstrategier: En anden af elevernes pointer i forbindelse med deres nye positive oplevelse af læring, har at gøre med deres forståelse af egne vanskeligheder. Det der har haft betydning for dem er, at de er blevet inddraget i pædagogiske tanker og processer, har fået sat ord på og synliggjort, hvori deres vanskeligheder består samtidig med at de bliver bevidste om muligheder for udvikling. Hvis vi vender tilbage til undervisningens praksis i forbindelse med læsning og skrivning på holdet, er det kendetegnet for eleverne, at de kun nødtvungent gør brug af ithjælpemidler, herunder oplæsningsprogrammer og ordforslagsprogrammer. En årsag er, at de ikke har lært at benytte materiellet i folkeskolen, en anden årsag er, at de har stor modvilje ved brugen. De ser de kompenserende hjælpemidler som et onde, de helst vil være fri for. Et onde som har resulteret i, at de har følt sig udskilt pga. deres vanskeligheder. Dette kan dog ikke bruges som argument for, ikke at inddrage ithjælpemidlerne i undervisningen, men det er vigtigt som underviser at have in mente. Der er åbenlyse fordele ved at benytte kompenserende it-hjælpemidler i undervisningen. Den muliggør en mere individualiseret undervisning, fordi eleven kan arbejde på sit eget niveau med tekster, og desuden giver computeren feedback med det sammen. For læreren har det også den fordel, at eleven kan arbejde individuelt, når læreren er optaget af andet. På holdet arbejder vi overordnet med læsning på 4 niveauer: Aktivitet Individuel elevvalgt tekst til træning af automatisering i læsning. Begrundelse Rigtigheden på læsningen skal være over 90 % uden at eleven behøver 31 Metner og Storgård; KRAP 11

12 stave(læreren registrerer oplæsning ved, at alle ord, som læses umiddelbart, (uden synlig stavning), tælles op, og rigtighedsprocent på teksten regnes ud). Individuel elevvalgt tekst til brug i undervisning til træning af sikkerhed. Individuel elevvalgt roman til lyttelæsning. Benyttes bl.a. til træning af tekst- og sprogforståelse. Fællestekst både fagtekster og almene Tekster til træning af læse- og sprogforståelse samt til viden om tekster (genrebevidsthed). Teksten er scannet ind, men der foregår en, af læreren, fælles oplæsning på holdet. En tekst hvor sikkerheden ligger mellem 80% og 90% er passende til undervisning, da teksten vil ligge i elevens nærmeste udviklingszone. Eleven vil da have læseteknisk udbytte af at arbejde med niveauet under vejledning, således at eleven har mulighed for at trække nye ord ind i sit umiddelbare beherskerfelt. I denne læsning er det også muligt som lærer at finde ud af, hvad eleven konkret foretager sig under læsning (og stavning). Hermed bliver elevens strategier vigtige, hvor læreren må vurdere om en given strategi fører frem eller ikke og handle herefter 32 Fra NOTA (E17) 33 kan elev og lærer gratis bestille lydbøger. Dette er en fast bestanddel af undervisningen, hvor eleverne oftere og oftere vælge at læse ens bøger, da de efter eget udsagn kan dele læseoplevelsen med andre. Læreren læser alle de elevvalgte bøger som udgangspunkt for senere samtale om bl.a. indhold og genretræk. Teksterne tager udgangspunkt i pensum, da alle elever skal op til mundtlig eksamen. Dyslektikere har ikke nødvendigvis vanskeligheder med sprogforståelse, men i og med at de alle har begrænsede læseerfaringer er deres læseforståelsesstrategier mangelfulde. Der arbejdes med modellering og stilladsering som pædagogisk- og undervisningsmæssig praksis 34. Ligesom læseundervisningen, skal staveundervisningen tage udgangspunkt i elevens niveau. Denne gruppe elever har alle behov for at modtage undervisning i lydprincippet, 32 Elbro; Carsten; Læsevanskeligheder s Yderligere oplysninger læses på 34 Petersen, Dorthe Klimt; Hvad har betydning for elevers læseforståelse? 12

13 hvor valget faldt på undervisningsmaterialet VAKS. Materialet er opdelt i fem forskellige afkodningsstrategier og udvikling af metakognitive strategier i læsearbejdet. Der arbejdes således med en bevidst udnyttelse af enkeltlyde, rimdel og morfemer som mulige angrebsteknikker i mødet med ukendte ord i elevens tekster. Begrundelsen for dette arbejde ligger ganske enkelt i, at det er nødvendigt for eleven at lære, hvis denne på nogen måde skal blive selvhjulpen i læse- og skriveprocessen. Elever på dette niveau i staveudviklingen har ingen eller kun ringe gavn af ordforslagsprogrammer. For eleven er det som at skulle finde en nål i en høstak, når de skal lytte en uanet mængde af ord igennem, for at finde frem til det rigtige. Talegenkendelsesprogrammer bliver heller ikke benyttet i den konkrete undervisning (der har dog været forsøgt med Diktus 35 ), da det dels er meget tidskrævende at lære at benytte programmet, og dels fordi elevernes sproglige bevidsthed er for ringe både i taleprocessen, hvor deres sprogbenævnelser er utydelige og ufuldstændige, og dels i den efterfølgende lytteproces, hvor de skal rette egne fejl, som de ikke selv kan høre. Elever i overbygningen med svær dysleksi har store vanskeligheder med at udnytte skriftens fonematiske princip, og samtidig kan de have andre sproglige vanskeligheder, der vanskeliggøre læse- og staveprocessen yderligere. For at kunne støtte den enkelte dyslektiker i dennes faglige udvikling, er det vigtig at afdække elevens sandsynlige vanskeligheder herunder: selvopfattelse, læse- og staveudvikling/niveau, strategier og mulige kompensationsstrategier, egne mål og ønsker m.m. Undervisningen må nødvendigvis være individualiseret, da eleven skal undervises på det trin, han/hun er kommet til i udviklingen, og undervisningen skal bl.a. indeholde træning i dyslektikerens primære problem fonologisk opmærksomhed. Dette trin er fundamentet i læsning og skrivning og kan derfor ikke springes over, da en beherskelse af dette er en nødvendighed for at kunne benytte de kompenserende it-hjælpemidler, og samtidig gør det eleverne mere selvhjulpne, hvilket de selv udtrykker ønske om. Niveaudeling i undervisningen, og egen vilje er ifølge eleverne selv en forudsætning for udvikling, hvilket dog ikke er en problematik på efterskolen. De ydre rammer som elever og lærer skal fungere under på efterskolen, som bl.a. sætter normen for holdstørrelsen, har stor betydning for den undervisning eleverne kan tilbydes. Eleverne har alle brug for en meget individualiseret undervisning, hvilket er en forudsætning, der er meget tidskrævende både i forhold til diagnosticering, samtale og planlægning. Desuden er det nødvendigt for læreren at erhverve/udvikle sin faglige viden, for herigennem at kunne vurdere kvaliteten af og udvikle sin praksis, ligesom et nøje kendskab til it-kompenserende hjælpemidler også er en forudsætning for at kunne støtte eleven bedst muligt. På en specialefterskole tildeles lærerne som udgangspunkt ikke ekstra tid til planlægning eller iværksættelse af specialundervisningen, ligesom det ikke ligger inden for rammerne at have en-til-en undervisning/samtaler. Det er elementer, som ikke indgår i artiklen, men som dog er vigtige. 35 Læs om Diktus på 13

14 Ligeledes er samarbejdet lærerne imellem omkring den enkelte elev af stor betydning for både elevens trivsel og indlæring i undervisningen. Det må være dansklærerens opgave at formidle sit kendskab til elevens kompetencer videre, så eleven i andre fag stilles over for opgaver, som denne magter. De kompenserende it-værktøjer der benyttes i danskundervisningen skal ligeledes implementeres i al anden undervisning, og om nødvendigt suppleres med yderligere hjælpemidler, hvis det er påkrævet. 14

15 Litteraturliste Clausen, Julie Kock & Trine Nobelius (2010). Ordblindes stavning problemer og undervisning. Den gule serie nr. 69. Elbro, Carsten; Læsekrykker eller læseundervisning. Dansk audiologopædi nr. 4 Elbro, Carsten (2007). Læsevanskeligheder. Gyldendal Elbro, Carsten (2008). Læsning og læseundervisning. Gyldendal. Friis, Kirsten; Anmeldelse fra tidsskriftet Viden om læsning nr. 3, 2008 Frost, Jørgen (2003). Principper for god læseundervisning. Dansk psykologisk forlag. Halleby, Carsten, Karen Kjær & Lene Norrbom (2006); DL diagnostisk læse- og staveprøve. Dansk psykologisk forlag. Hansen, Helga (1997). Læseforudsætninger undervisning af skolens ældste elever med læse- og stavevanskeligheder. Den gule serie nr. 59. Holmgaard, Aase (2007). Viljen til læsning læsevanskeligheder belyst gennem et erfaringsperspektiv. Ph.d.-afhandling, DPU. Horsens-projektet www. Jensen, Bent Saabye, Erik Arendal og Aase Holmgaard. På vej mod et inkluderende læsebegreb. Artikel fra tidsskriftet Viden om læsning nr. 3, april 2008 Lundberg, Ingvar & Katarina Herrlin (2005). Det gode læseforløb kortlægning og øvelser. Alinea Metner, Lene & Peter Storgård. KRAP kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. Dafolo Petersen, Dorthe Klimt (2008). Hvad har betydning for elevers læseforståelse. Læserapport 44, Landsforeningen af Læsepædagoger. Plohmann, Olga; Ordblinde kan lære. Pøhler, Lis & Torben Pøhler (2009). Coaching i skriftsprog til elever i skrivevanskeligheder. Dafolo. Henvisninger DIAVOK: DL: diagnostisk læse- og staveprøve. DVO: Dansk videnscenter for ordblindhed. Diktus: Bøger om læsning: NOTA: 15

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

DYSLEKSI - alles ansvar

DYSLEKSI - alles ansvar DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Læsepolitik for Ullerødskolen

Læsepolitik for Ullerødskolen Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle

Læs mere

Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.

Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. 1 Indhold Baggrund for vejledningen... 3 Det mener vi, når vi taler

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Læsepolitik

Læsepolitik Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever

Læs mere

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Ordblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.

Ordblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind. Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen

Læs mere

Læsebånd. Mariagerfjord Kommune. - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent.

Læsebånd. Mariagerfjord Kommune. - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent. Læsebånd Mariagerfjord Kommune - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent. Indhold: 1. Begrundelser for læsebånd. 2. Relevant viden om læsning. 3. Motivation. 4.

Læs mere

Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole

Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder

Læs mere

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever

Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det

Læs mere

Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen.

Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så

Læs mere

IT og Ordblindhed, projektets formål

IT og Ordblindhed, projektets formål Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen

Læs mere

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold

Læs mere

Ordblinde og fremmedsprogsundervisning

Ordblinde og fremmedsprogsundervisning i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder

Læs mere

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse.

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL Lærervejledning STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL er tænkt som et supplement til den almindelige staveundervisning.

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder

Læs mere

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind? Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?

Læs mere

Kompetencecenter på Sebber Skole

Kompetencecenter på Sebber Skole Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer

Læs mere

Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0

Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i

Læs mere

Læse-skrivehandleplan

Læse-skrivehandleplan Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Thomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk

Thomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose

Læs mere

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver

Læs mere

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Læsehandlingsplan Langholt Skole Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2

Læs mere

It-hjælpemidler og elever med ordblindhed

It-hjælpemidler og elever med ordblindhed It-hjælpemidler og elever med ordblindhed Ordblindeundervisning går på to ben Læsning som mål Læsning som teknisk færdighed Stavning som teknisk færdighed Skriftlig formulering som teknisk færdighed Undervisning

Læs mere

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold

Læs mere

Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

ORDBLINDHED Et fokusområde på Randers Realskole

ORDBLINDHED Et fokusområde på Randers Realskole ORDBLINDHED Et fokusområde på Randers Realskole Vi arbejder målrettet med at afdække og hjælpe elever, der er ordblinde. 1 VI ER DEDIKEREDE OG MÅLRETTEDE - også med hensyn til læsevejledning og hjælp til

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Gadstrup Skoles læsehandleplan Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

GUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning

GUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle

Læs mere

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Dysleksi: symptomer, årsager og følger Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.

Læs mere

Læsevanskeligheder Ordblinde læser med IT Anette Smed

Læsevanskeligheder Ordblinde læser med IT Anette Smed Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 3 Læsevejledning... 3 Læsning og ordblindes læsevanskeligheder... 4 Læsning... 4 Læseprocessen... 5 Afkodning... 5 Forståelse... 6 Ordblindes læsevanskeligheder...

Læs mere

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.

Læs mere

Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Kære elev, forældre og skole! At være i læse- og skrivevanskeligheder kan have alvorlige konsekvenser for barnets læring i skolen samt

Læs mere

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL Læsning og læseundervisning af Carsten Elbro 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-625-0179-9 (ISBN-10: 87-625-0179-8) 2001 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde

Læs mere

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Inkluderende læseundervisning Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Indledning Denne vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder

Læs mere

MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed.

MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed. MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING Mangfoldighed, fællesskab og faglighed. Indholdsfortegnelse Indskoling. 2 0. klasse 2 1. klasse

Læs mere

Procedure til udredning for ordblindhed for skolens fagprofessionelle

Procedure til udredning for ordblindhed for skolens fagprofessionelle Procedure til udredning for ordblindhed for skolens fagprofessionelle Indhold 1 Procedure til udredning for ordblindhed for skolens fagprofessionelle 2 Indhold 3 Indledning 5 Definition af læsning 5 Definition

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin 5 Basisundervisning 5 Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) 2 1 Fagets

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Fakta om Ordblindetesten:

Fakta om Ordblindetesten: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s.

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 1.Indledning 1.a s. 3 s. 3 1.c Formål s. 3 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 4 2.e Balanced Reading s. 6 2.f Læseteorierne bag min undersøgelse

Læs mere

11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST

11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST 11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,

Læs mere