Omstillingsgruppen. Familieindsats og forebyggelse
|
|
- Finn Bertelsen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Holbæk Kommune Slutdokument Omstillingsgruppen Familieindsats og forebyggelse Februar 2016 LÆRING OG TRIVSEL
2 Indhold Baggrund og formål... 2 Involvering af familierne... 3 Omstillingsmøderne... 3 Udfordringerne i omstillingen Nye og flere forebyggende familieindsatser En udvidet brug af netværksanbringelser og kortere anbringelser i døgntilbud Alternativer til dagbehandling, så elever forbliver i deres grundskole... 4 KLK s analyse... 4 Effekter af omstillingen... 5 Indsatser i A. Projekt fleksible hold på Sofielundskolen B. Projekt Engskov i distrikt Engskov... 6 C. Familiekurser... 6 D. Trivsels- og udviklingsteam om småbørnsfamilier... 6 E. En indgang til familien... 6 Økonomien... 7 Opfølgning på handleplanen... 7 Baggrund og formål Flere børn og unge skal sikres den fornødne, rettidige hjælp til at trives og udvikle sig i det almindelige fællesskab. Der er brug for nye måder at samarbejde med sårbare familier, så vi kan få en bedre effekt af indsatserne, og så flere børn og unge kan udvikles og trives. Dette er udgangspunktet for omstillingen på familieindsats og forebyggelse. Målet med omstillingen er, at Vi skal sammen med familien blive bedre til at få afklaret, hvilken indsats den enkelte familie har brug for. Vi skal udvikle flere indsatser, hvor hjælpen (indsatsen) sker i et samspil mellem familie, kommune, netværk, frivillige, fritidsliv mm. Omstillingsgruppen arbejdede med tre emner og inddrog løbende familier, hvis fortællinger og forløb indgik for få blik for nye indsatser. 2
3 Omstillingen arbejdede med følgende tre hovedtemaer: Nye og flere forebyggende familieindsatser En udvidet brug af netværksanbringelser og kortere anbringelser i døgntilbud Alternativer til dagbehandling, så elever forbliver i deres grundskole Involvering af familierne Det var en forudsætning og forventning, at omstillingsarbejdet direkte involverede borgere, virksomheder og foreninger. I forhold til målgruppen for omstillingen, de udsatte familier, må der tages særlige hensyn, så de ikke bringes i en situation, hvor deres problemer bliver udstillet. Deres stemme ind i omstillingsarbejdet skete derfor gennem interviews. Omstillingsmøderne På møde i udvalget for børn den 22. september 2015 godkendte udvalget kommissoriet for omstillingen og rammerne for denne. Rammen for omstillingsmøderne var, at der blev holdt 3 omstillingsmøder og et opfølgningsmøde, hvor udvalget beslutter handleplan, som udløb af omstillingsmøderne. Hvert omstillingsmøde havde sit hovedtema, som blev gennemgået i følgende ramme: 1. Overordnet/teoretisk gennemgang af hovedtemaet ved en ekstern oplægsholder. 2. Eksempler på, hvordan der i Holbæk kommune arbejdes med hovedtemaet ved interne oplægsholdere. 3. Præsentation af interview med familierne, hvor deres oplevelser præsenteres. 4. Drøftelser i plenum omkring hovedtemaet. Mødernes tidsramme var to timer. Drøftelserne i omstillingen blev fulgt op i det efterfølgende møde i Udvalget for Børn. Udfordringerne i omstillingen Selvom det kan virke indlysende, ligger de store udfordringer såvel politisk, som administrativt i at få arbejdet i almenområdet og specialområdet koordineret, så begge områder forfølger de samme mål og arbejder med de samme værdier. Grundstenen til dette er lagt i den nye organisering En Stærk Medspiller; men den skal videreudvikles og omsættes til konkret praksis, og det er både en politisk og administrativ udfordring. Der følger en kort gennemgang af behandlingen af de 3 hovedtemaer. 1. Nye og flere forebyggende familieindsatser Temaet tager afsæt i, at vi skal arbejde mere med grænsekrydsende og samskabte løsninger, hvor mange forskellige parter er med. Det kræver et radikalt brud med den måde, vi tænker organisation, borgere og ledelse. Vi satte samskabelse på dagsordenen og forsøgte at give bud på, hvad samskabelse er et svar på. Hvordan kan samskabelse skabe værdi i organisationer, og hvilket lederskab er nødvendigt i den samskabende organisation? Hvad betyder det for de roller vi indtager i samarbejdet med borgerne? Og hvordan finder vi en balance- 3
4 gang mellem at være en myndighed og samskabende organisation på samme tid? Temaet blev introduceret af Morten Fogsgaard, og vi forsøgte efterfølgende, at udfolde temaet og giver konkrete perspektiver på, hvad samskabelse betyder i praksis, ligesom vi forsøgte at identificere konkrete bud i forhold til at integrere en myndighedsrolle med et samskabelsesperspektiv. 2. En udvidet brug af netværksanbringelser og kortere anbringelser i døgntilbud Temaet blev slået an af Roskilde kommunes, hvis tilgang er, at samarbejdet og ansvaret for de udsattes børns vilkår er et fælles ansvar, hvor både almen- og specialområdet er ligeværdige aktører. I direkte forlængelse heraf satte vi fokus på Engskovsprojektet, som handler om fremskudt sagsbehandling i lokalområdet på skole og dagtilbud. Engskovprojektet er inspireret af den såkaldte Herning/Sveriges model, hvor sagsbehandlerne qua et færre antal sager arbejder mere præventivt og med tættere opfølgning på indsatserne. Projektet er endnu ikke kommet i fuld drift. I interviewene med familierne så vi på, hvordan vi samskaber med familierne. Hvordan kan og skal det professionelle netværk agere omkring for at initiere involvering og inddragelse i og omkring familiens nærmiljø. Det gennemgående træk i interviewene er, at det er familierne selv, der skal koordinere indsatserne, så vi drøftede, hvordan vi kunne flytte denne koordination væk fra familien, og arbejder på, at der i og omkring det professionelle netværk var formuleret klare mål omkring indsatsen i familien. 3. Alternativer til dagbehandling, så elever forbliver i deres grundskole Temadrøftelsen handlede om folkeskolen som ramme for en koordineret indsats mellem familie, skole og socialfaglige indsatser. På mødet blev et konkret projekt på Sofielundskolen præsenteret - Fleksible hold - som skal understøtte inklusion på skolen. Et fleksibelt hold er et internt tilbud med særligt tilrettelagt undervisning for elever, som i en periode har brug for en mere struktureret hverdag i en mindre gruppe af elever. Målet er, at eleven udvikler sig fagligt og socialt, og at eleven efterfølgende kan fortsætte som en del af fælleskabet i elevens egen stamklasse. KLK s analyse Samtidigt med igangsætningen af omstillingen gik KLK i gang med en større analyse af hele det specialiserede socialområde. KLK har præsenteret deres arbejde for Udvalget for Børn. Det var en præmis for omstillingens arbejde, at resultaterne af KLK s analyse skal indgå som inspiration. KLK s analyse lå færdig medio december 2015, og det var for sent til at tage emner herfra med i omstillingen. Hovedfokus i KLK s analyse var den organisatoriske og faglige praksis både på de enkelte større opgaveområder og i forhold til det tværgående samarbejde. 4
5 KLK kunne konkludere, at flere medarbejdere gav udtryk for, at deres placering i organisationen er blevet tydeliggjort, og at deres rolle i den tværfaglige koordinering dermed er blevet klarere. Flere gav dog udtryk for at der mangler noget for og med borgerne fx i forhold til at få tilbagemeldinger og evalueringer af de enkelte tilbud fra borgernes side. Det er KLK s vurdering, at den aktuelle og formelle organisering i form af kerneopgaverne både er forankret og nyder bred tilslutning. KLK fandt, at der knytter sig store udfordringer i fraværet af et tydeligt og fælles fagligt sprog for det, man kunne betegne som de ønskede tilstande i den tværfaglige koordinering og ved de væsentligste overgange mellem de enkelte kerneopgaver. Herunder opleves der især et manglende fagligt kendskab mellem de forskellige opgaveområder og kerneopgaver. KLK s anbefaler derfor, at der gennemføres evaluerings-sessioner i forhold til de væsentligste og mest risikofyldte overgange og parallelindsatser, hvor udgangspunktet er faktiske forløb. Det er videre KLK s anbefaling, at der i forbindelse med evalueringen overvejes en involvering af borgere. Det vil sige, at man fx i udvalgte forløb gennemfører semistrukturerede samtaler med de berørte børn, unge og voksne med henblik på at afdække deres oplevelse af og vurdering af forløbene. Effekter af omstillingen Ved igangsætningen af omstillingen formulerer Udvalget for Børn såvel mål, som den ønskede effekt af omstillingen. Effektmålene er: Flere familier oplever, at de bliver mødt som medspillere og medskabere af den forebyggende indsats. Flere familier oplever, at forebyggende indsatser fx familiebehandling er en effektiv hjælp for familien. Udvikling af alternativer til dagbehandling så flere elever kan undervises i grundskolen. Færre børn har behov for at blive anbragt. Anbringelsernes varighed falder. Flere anbringelser sker i netværk. Indsatser i 2016 Den røde tråd mellem temadrøftelserne i omstillingen har været samarbejdet med familierne. Hvordan bliver vi bedre til at inddrage de berørte familier rettidigt, når børn ikke lære nok eller ikke trives tilstrækkeligt. Og ikke mindst hvordan bliver vi bedre til at koordinere indsatser særligt når børn og familier i en periode har brug for flere forskellige typer af indsatser fx i skole og hjem samtidigt. Herudover har omstillingen vist, at der er brug for nye typer af indsatser, som kan sættes i spil sammen med familien på et langt tidligere tidspunkt end i dag og før egentlige foranstaltninger efter serviceloven er relevante at bringe i brug. Der er også blevet vist eksempel på, hvordan skolen i højere grad kan være ramme for en sammenhængende indsats og sammen med familien tænke indsats i hjem og skole/dagtilbud mere sammen. Det er en anden måde at arbejde på, som også betyder at socialrådgiveren får en ny rolle og indgår i løsningerne på et tidligere tidspunkt. 5
6 I handleplanen for omstillingen foreslås det, at følgende indsatser som følges og evalueres i 2016: A. Projekt fleksible hold på Sofielundskolen. Sofielundskolen har etableret et pilotprojekt Fleksible hold, som skal understøtte inklusion på skolen. Projektet skal ses som et lokalt alternativ til et eksternt dagbehandlingstilbud, hvor elever visiteres væk fra distriktsskolen. Udgangspunktet er at skolen her Sofielundskolen - er ramme for en koordineret indsats mellem familie, skole og socialfaglige indsatser. Det nye i projektet er den særlige vægt på at indsats i skole og understøttelse af familien er tænkt sammen og løbende udvikles sammen med familien. B. Projekt Engskov i distrikt Engskov I projektet ligger en ambition om at gøre myndighedssagsbehandlerens indsats til en integreret del af den tidlige og forebyggende indsats i dagtilbud og skoler hvilket giver mulighed for at indgå i et forpligtende fællesskab sammen med familien, barnet/den unge samt de øvrige aktører i barnets liv: de professionelle - men også familiens netværk, så der sikres en sammenhæng i indsatsen. C. Familiekurser Formålet er at understøtte forældrene gennem et intensivt undervisnings- og samtaleforløb, som skal medvirke til at forbedre deres kompetencer og handlemuligheder, så børnenes udvikling og trivsel sikres og styrkes. Projektet er under opstart, og der er pt. tilbud om fire forskellige gruppeforløb for forældre til børn f.eks. med ADHD. og lige efter fødsel er brug for en koordineret indsats. Indsatsen skal ske i et samarbejde med familien og fx Familiecenter, Børnekonsulentcenter, En god start og Uddannelse til Alle. Målet er, at styrke familiens kompetencer på et meget tidligt tidpunkt, så indsatsen er med til at forebygge mere indgribende indsatser som fx ophold på familieinstitutioner. E. En indgang til familien De interview, som blev gennemført i omstillingen, viste eksempler på, at familierne oplever selv at stå for at koordinere de forskellige typer af indsatser og ydelser, som familien har brug for. Vi skal blive en stærkere medspiller for familierne og her skal behovet for koordination løses bedre. Skal der udpeges en koordinator for familier, hvor mange indsatser skal understøtte familien? Det var et af spørgsmålene, som er blevet drøftet i omstillingen. Forskellige løsninger skal kortlægges og afprøves så vi sikrer, at familier ikke falder mellem to stole. Det foreslås, at der ved status på omstillingen ultimo 2016 er opsamlet flere erfaringer med den måde skole/dagtilbud, rådgiver og andre parter sammen med familien løser behovet for koordination og derved sikrer en tydelig sammenhæng i indsatsen mellem skole/dagtilbud og i familien. Konkret udvælges der en række familiesager, hvor der gennemføres samtaler med de berørte børn og familier for at afdække deres oplevelser af og vurdering af forløb. D. Trivsels- og udviklingsteam om småbørnsfamilier Formålet er her at styrke indsatsen for de gravide eller småbørnsfamilier, hvor der før 6
7 Økonomien Byrådet har besluttet at omstillingsarbejdet skal genere en gevinst i 2016 på i alt 9 mio.kr. På det indledende møde i Udvalget for Børn i september 2015 blev følgende forslag til budgetreduktioner fremlagt: B. Involvering af familien i alle beslutninger omkring den, så den får indflydelse på disse. C. Omdefinering af fokus fra myndighedsvaretagelse til varetagelse af og løsning af familiens udfordringer, før myndighedsudøvelse er nødvendigt. D. Barnets udfordringer løses i dets nærmiljø med koordineret støtte af den professionelle indsats, såvel i almen- som i specialområdet. Handlingsplanen skal udmønte dette. På byrådets temamøde den 10. februar 2016 blev byrådet præsenteret for de økonomiske udfordringer i lyset af regnskab for 2015, herunder at der er et samlet forventet merforbrug i 2016 i forhold til det lagte budget, også på det specialiserede børneområde. For at sikre at det sker, følges omstillingen tæt, og der rapporteres løbende til udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge om omstillingens forløb (august 2016 og december 2016). Det skal herigennem sikres, at målet med omstillingen nås. De økonomiske gevinster i forhold til omstillingsarbejdet indgår i budgetrevision 1, som forelægges politisk i marts/april Opfølgning på handleplanen Det har igennem hele omstillingsarbejdet været fokus på gældende praksis og at få denne ændret. Vi har indkredset flere handlinger, som samlet ville kunne sikre en mere effektiv opgavevaretagelse i området. Opsummeret er det følgende: A. Professionalisering af koordinationen i forhold til indsatserne, så den fjernes fra familien. 7
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Principper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Holbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN
1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 05-12-2016 18:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 05-12-2016 18:00 1 (Åben) Godkendelse af
Alle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen
Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen
Læring og trivsel hos børn og unge
Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:
Børnepolitik
Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 06-12-2016 16:30 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 06-12-2016
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Standarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
UDDANNELSESPLAN OKTOBER 2015: UNGE MED SÆRLIGE BEHOV UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
UDDANNELSESPLAN 2016 28. OKTOBER 2015: UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Tidsoversigt det politiske arbejde med Uddannelsesplan 2016 23. September AMU 28. Oktober AMU 25. November AMU 16. December AMU Januar AMU
PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Inklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Sammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Sammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune
Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og
Anbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab
Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem
Status på økonomi og handleplan
Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...
Temamøde i BU 11. februar 2014
Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Skema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Besøg 02. februar Fra kommunesammenlægningen til Holbæk i fællesskab
Besøg 02. februar 2016 Fra kommunesammenlægningen til Holbæk i fællesskab >Emner i oplægget - Kommunalreformen - Udviklingen af lokaldemokrati - Ny velfærd Holbæk i Fællesskab - Spørgsmål og refleksion
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF
STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF Inklusion Tidlig Indsats Mål: At der er ikke en stigning i københavnske skolebørn, der udskilles til specialtilbud. Status:
Indsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende
Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Indstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september
Byrådets forebyggelsesstrategi
Byrådets forebyggelsesstrategi I forbindelse med Byrådets tiltræden er der sat fokus på at forebyggelse skal være et samlet, overordnet indsatsområde i Furesø Kommune i den kommende periode. En forebyggelsesstrategi
Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Godkendelse af Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune
Punkt 12. Godkendelse af Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune 2016-018466 Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Bilag 1 udgør udviklingsstrategien
STATUS PÅ UDDANNELSE TIL ALLE UNGE UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
STATUS PÅ Omstillingsgrupperne i foråret 2014 Byrådet etablerede i foråret 2014 fire omstillingsgrupper under overskrifterne: Læring og trivsel hos børn og unge Uddannelse til alle unge 15-30 år Alle kan
Handicappolitik Med plads til alle
Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes
INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2
INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af:
Børne- og Ungepolitik 2013-2016
UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under
Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016
Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion
Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1
Godkendelse af Udviklingsstrategi for Børn, Unge og Familier med særlige behov - 1. behandling
Punkt 3. Godkendelse af Udviklingsstrategi for Børn, Unge og Familier med særlige behov - 1. behandling 2015-043093 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller, at Familie-
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6
Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler
Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler vordingborg.dk INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND...3 BEGRUNDELSE OG FORMÅL...3 ORGANISERING OG DISTRIKTSSTRUKTUR...5
FOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Godkendelse af udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune - 2. behandling
Punkt 2. Godkendelse af udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune - 2. behandling 2016-018466 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller, at Familie-
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik
Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....
KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Vejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Langsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Standarder for sagsbehandling
Standarder for sagsbehandling Frederikshavn Kommune Gældende fra 1. januar 2007 Standarder for sagsbehandlingen i Frederikshavn kommune Anbringelsesreformen stiller krav om udarbejdelse af standarder for
HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune
HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens
Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Principper for det specialiserede børneområde
Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn
Strategiplan Børn og Familie
Strategiplan 2014-17 Børn og Familie Januar 2015 Strategiplan Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Annika Hermansen Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg
Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge