Den gode anbringelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode anbringelse"

Transkript

1 Den gode anbringelse Hvad virker? Forskning - praksis - teori Marianne Folden familieplejefaglig leder

2 Program Statistik over anbringelse af børn og unge i Danmark. Hvad siger forskningen? Barnets Reform, nye tiltag. Fra RUGO til KRITH. At anbringe i familiepleje, hvad kræver det af kompetencer hos plejeforældre? Teori, erfaringer og praksisfeltet. Plejebørns skolegang.

3 Anbringelsesstatistik over anbragte børn og unge (ast.dk) ,5% 42,6% 3,9% ,8% 42,7% 4,5% ,8% 43,3% 4,9% ,0% 43,8% 5,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Øvrige Alm. plejefamilie Netværksplejefamilie

4 Grundig visitation Se på hele familiens ressourcer Forældreinddragelse Matchning At etablere den gode anbringelse og sikre fagligheden Fortløbende opfølgning Undervisning supervision nærværende reflekterende gennemgående konsulenter at møde barnet, hvor det er.

5 Forskning Sammenbrud i unge anbringelser 2010 SFI Tine Egelund; Turf Böcker Jacobsen, Ida Hammen, Martin Olsen, Anders Høst. Teenagere; 44% af de unge oplever et eller flere brud i anbringelsen Adskiller sig ikke nævneværdigt fra resultater i andre lande Ofte sammenbrud inden for det første år ved teenager anbringelser Begrundelser ofte antisocial adfærd hos de unge Myndighedssagsbehandlernes ressourcer/manglende tid til opfølgning For megen brandslukningtjeneste /akutanbringelser af unge Unges behov for at blive accepteret af andre unge, kolliderer med en parallelverden, hvor de voksne arbejder ud fra en professionel dagsorden, om udvikling og forandring af den enkelte unge Grupper - contra individet

6 Paradokser Anbringelsesårsagen, er ikke sjældent at det bliver udsmidningsgrunden. Nul tolerance politikken. De unges brug af hash mv. Hørt på en unge konference fra Ungdomspsykiater Søren Hertz Når de unge skal have besked på, at de skal flyttes til en ny anbringelse, foregår det ofte således: Du har ret til at komme et sted hen, hvor de bedre kan hjælpe dig med dine problemer, dine vanskeligheder kræver mere, end der hvor du er nu. De kravler så småt op af anbringelsesstigen, med tungere og tungere bagage. Måske skal man tænke forfra, med nogle af disse unge.

7 SFI - Anbragte børn/unge 2009 At der er en stor gruppe af børn, der sjældent eller aldrig ser deres forældre. At det hovedsagelig er faren, som børnene mister kontakten til. Børn i slægtspleje har oftere kontakt med deres mor, sammenlignet med børn i almindelig familiepleje. At udover tilknytningen og kontakten med forældrene er tilknytning til søskende og bedsteforældre størst. At børn der ikke er anbragt sammen med deres søskende, ofte ønsker mere samvær med dem. For mange børn er søskenderelationen vigtig og måske den eneste livslange relation, som det anbragte barn får.

8 Sammenligning mellem familiepleje og slægtsplejeanbragte børn og unge SFI rapporten - Udkommer her i foråret 2011 Foreløbige resultater Børnene oplever tættere tilknytning og relationer i slægtspleje. De føler sig elsket og udvikler sig bedre. Børn i plejefamilier kommer oftere videre i et uddannelsesforløb eller job efter grundskolen, end børn fra slægtsplejefamilierne.

9 Barnets Reform Nærhed, omsorg, tryghed Netværket skal undersøges forinden en anbringelse med henblik på ressourcer i netværket. Barnets ret til støtteperson i forbindelse med en anbringelse 68 stk. 4 Ret til anbringelse sammen med søskende 68b stk. 3

10 Barnets Reform Børns rettigheder Barnets ret til samvær med sin familie og øvrige netværk. Ændring fra reglerne for samvær med forældrene fra at være forældrenes rettighed til at være barnets rettighed - afgørelser om samvær, skal altid træffes ud fra, hvad der er til barnets bedste. Barnets mulighed for bisidder via Børns Vilkår.

11 Barnets Reform Børns rettigheder Barnet har ret til at blive hørt i forbindelse med hjemtagelse eller ændret anbringelsessted og dette har opsættende virkning, mens sagen står på. Børns klagerettigheder nu fra 12 års alderen. Klagerettighederne har opsættende virkning i forbindelse med hjemgivelse og hjemgivelsesperiode, valg eller ændring af anbringelsessted. Kan ikke iværksættes, før klagen har været behandlet ved det sociale nævn. Retssikkerhedsloven 72,stk.1

12 Barnets Reform Uddannelse - kurser Godkendelseskurser af 4 dages varighed 142 stk.3 To dages kurser årligt til plejeforældre og netværksplejefamilier 142 stk.4 4 dages kurser årligt til de kommunale familieplejere Krav og tilbud om supervision

13 Tillid, samarbejde, tryghed

14 Barnets reform Nyt barne syn? Indsatsen skal ydes med henblik på at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer 46 Lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksen relationer og herunder vurdere om en anbringelse i en plejefamilie 66 stk. 1-3 er mest hensigtsmæssigt. ( 68a)

15 Reformen signalerer Ændret børnesyn At plejeforældre og børn udvikler nære og tætte følelsesmæssige bånd også efter anbringelsen. Sigte mod dobbelt socialisering. Tilknytning til flere nære omsorgspersoner. De fleste børn mestrer det over tid! Børn danner tilknytningsrelationer til deres nærmeste omsorgspersoner, grundet deres afgørende behov for at blive reguleret følelsesmæssigt!

16 Hvad ved vi nu! Plejebørn er i stand til at danne flere vigtige tilknytningsrelationer, som på hver sin måde bidrager til barnets udvikling. Skift fra at tale om psykologisk forældreskab i en eksklusiv forstand, til at fokusere på de forskellige tilknytningsrelationer som plejebørn danner og udvikler sig igennem hele livet.

17 Nutidens plejeforældre Mentaliseringsevne Evnen til at forstå sig selv og andre ved at danne nogenlunde præcise forestillinger om de mentale tilstande, der ligger til grund for adfærd. At forstå sig selv udefra og andre indefra. En vigtig social-kognitiv evne, som udvikles i de nære tilknytningsrelationer.

18 Mentaliseringsevne I trygge tilknytningsrelationer imellem plejeforældre og plejebørn, kan evnen til affektregulering og mentalisering udvikles. Plejeforældre som er i stand til at bevare en mentaliserende indstilling i deres samspil med plejebarnet, bevarer bedst evnen til mentalisering.

19 Plejeforholdets betydning for plejebørns følelsesmæssige og psykiske udvikling Undersøgelse foretaget af amerikaneren psykolog Mary Dozier af 50 plejebørn i alderen 6-24 mdr. efter 3 mdrs. ophold i plejefamilien. Børnene havde udviklet et tilknytningsmønster, som svarede overens med plejemors tilknytningsmønster Plejebørn, der havde plejeforældre, som var følelsesmæssigt tilgængelige og sensitive i deres omsorg overfor barnet, udviklede og udviste et trygt tilknytningsmønster i samspil med deres plejeforældre Børn med plejeforældre, der har et utrygt tilknytningsmønster, udviklede et desorganiseret tilknytningsmønster, hvilket er det mønster, med størst risiko for udvikling af psykiske sygdomme senere i livet.

20 Plejeforholdets betydning for plejebørns følelsesmæssige og psykiske udvikling Børn som anbringes i plejefamilier med et omsorgsfuldt og trygt omsorgsmiljø over tid, udviser bedre adfærdsmæssig og emotionel tilpasning, bedre skoleindlæring og evne til at reflektere over andres handlinger på en sammenhængende måde, end gruppen af anbragte børn med plejeforældre der har en utryg strategi.

21 Trygt tilknytningsmønster hos plejeforældre Er følelsesmæssigt tilgængelige for barnet. Kan adskille sine egne følelser fra barnets og kan rumme barnets forskellige følelser som vrede, tristhed og jalousi. Ser barnet som et intentionelt væsen og er nysgerrig overfor barnets følelser og tanker, som ligger bag ved handlinger og oplever barnets adfærd som meningsfulde udtryk. Reagerer ofte på barnets egne initiativer.

22 Trygt tilknytningsmønster hos plejeforældre Har en evne til at iagttage de fortløbende ændringer i barnets følelsesmæssige tilstand og afstemme og regulerer barnets frustration. Kan følelsesmæssigt afstemme sig barnets følelsesmæssige tilstande på en præcis, men ikke overvældende måde. Handler på en sammenhængende og forudsigelig måde overfor barnet.

23 Trygt tilknytningsmønster hos plejeforældre Forbliver ofte i sin egen følelsesmæssige stabile tilstand og er troværdig overfor barnet. Er i stand til at frustrere barnet i mængder, som det kan overkomme og bære, samt forstå barnets protest mod frustration. Kan bære og forstå barnets gradvise løsrivelse og dets søgen ud i verden. Et eksempel

24 RUGO Den første landsdækkende plejeforældreuddannelse Plejeforældre fortæller klip At kunne opdrage og give omsorg til et barn At kunne etablere tilknytning til et barn, baseret på nærvær, kontinuitet og kærlige følelser At kunne respektere og støtte relationer mellem barnet og dets familie At kunne håndtere konflikter i forhold til barnet og barnets familie på en respektfuld måde.

25 RUGO At kunne håndtere konflikter i forhold til barnet og dets familie på en respektfuld måde. At være udviklingsorienteret i forhold til den teknologiske udvikling. At kunne forpligte sig i et livslangt engagement. At kunne være en aktiv deltager i et professionelt team

26 Fra RUGO til KRITH 2010 Læringsmål Indsigt i egne ressourcer og personlige begrænsninger. Kan tilegne sig ny viden og nye handlekompetencer som plejeforældre. Understøtte stabilitet og sammenhæng i barnets/den unges liv. Fremme barnets selvstændighed, trivsel,sundhed og udvikling.

27 Fra RUGO til KRITH Støtte barnets samvær med forældre, pårørende og øvrige netværk til barnets bedste. Forpligtende, gensidigt samarbejde med professionelle omkring barnet til barnets bedste. Trivselsfremmende, inddragende og respektfuldt samarbejde. Kende de lovgivningsmæssige rammer for plejefamiliefunktionen. Omsorgs klip plejeforældre fortæller

28 Ressource syn Børn og unge i vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder. Det som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfuldt eller sygt, kan opfattes som en invitation en invitation til omgivelserne om kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede. Ungdomspsykiater Søren Hertz

29 Erfaringer - Praksis Hvad skal der til for at skabe og bibeholde et optimalt udviklingsforløb for et barn eller en ung i plejefamilier. God opbakning fra omgivelserne både i det private som offentlige netværk. Gode udviklede samarbejdsevner og nysgerrighed overfor andre mennesker og deres måde at leve på. Turde investere sig i ægte tilknytning til barnet, uden at fængsle det i følelser.

30 Erfaringer - Praksis Opmærksom på barnets udviklingsmuligheder. Huske at udfordre barnet passende. Arbejde med barnets evne til at begå sig fagligt som socialt uden for plejefamilien. Turde stille krav til barnet - medlidenhed stivner enhver udvikling. Inddrag forældre fra starten ud fra deres ressourcer og muligheder. Vær ægte i din kontakt.

31 Erfaringer - Praksis Stil krav til daginstitutionen. Fortæl personalet om barnets ressourcer. Stil krav om støtte fra kommunen. Stil krav til skolen, og vær nærværende. Giv barnet gode muligheder for at afprøve deres fritidsliv. Viften!

32 Metoder Værktøjskassen Inddragelse af netværket. Samarbejdssamtaler. Livshistorie /bøger. Netværksmøder. Netværkstegninger. Genogram. Supervision. Netværksgrupper.

33 Barnets perspektiv Lyt på barnets fortælling, vi har alle forskellige perspektiver og lagrer oplevede situationer forskelligt! Husk at barnet taler i øjebliksbilleder! Vis respekt for barnets familie, både med din handling og den måde du omtaler forældrene på til barnet og andre omkring dig, det glemmer barnet dig aldrig for! Anerkend barnets følelser!

34 Plejebørns skolegang 4 tidligere anbragte plejebørn, der i dag har en alder, hvor de kan se tilbage på deres skolegang, med en vis distance og refleksion. Nina 27 år, har været anbragt i samme plejefamilie siden fødslen. Hun har specifikke indlæringsproblemer, men har gået i normalskole med støtte, i 9. og 10. klasse på efterskole også en almindelig efterskole. Tina 21 år, har været anbragt i samme plejefamilie siden hun var 3 år gammel. Hun har gået i normalklasse i en lokal folkeskole. John 19 år, har været anbragt siden han var 9 år gammel, og gået i en normalskole fra klasse uden støtte. 9. og 10. klasse tog han på efterskole. Camilla 24 år, har været anbragt i samme plejefamilie siden hun var spæd. Har gået i folkeskole fra 0. til 8. klasse, på to efterskoler og i heldagsskole i to år.

35 Plejebørns skolegang Flere af eleverne har modtaget støtteundervisning uden for klasselokalet, om dette siger de: Camilla: Allerede i de små klasser havde jeg svært ved det faglige. Jeg havde svært ved at læse, skrive og regne og fik støttetimer fra 3. klasse. Jeg fik støtteundervisning uden for klassen i stadig flere timer og fag. Jeg hadede at være taget ud af undervisningen, fordi det afskar mig fra det fællesskab, som betød så meget for mig. Når jeg var tilbage i klassen, kunne jeg jo mærke, at jeg ikke havde været en del af forløbet og fællesskabet. Jeg følte mig fremmed og forsøgte at gøre mig usynlig og påkalde mig så lidt opmærksomhed som overhovedet muligt. Når jeg var taget ud og fik alene undervisning, tænkte jeg bare på, hvad de andre mon lavede i timerne. Jeg ventede kun på, at det skulle blive frikvarter. Jeg klarede mig nemlig rigtig godt socialt. Det betød, at jeg intet fik ud af undervisningen, havde modstand mod den og forsøgte at undvige

36 Plejebørns skolegang Engagerede lærere John: Lærerne var fokuserede på dig - i specialundervisningen De spurgte hvad har du svært ved, og understregede, at de var der for, at jeg skulle lære noget. John: De havde gode metoder. F.eks. lovede de kakao, når man var færdig med sin opgave John: Jeg fik også opgaver, som jeg kunne løse John: Ingen af lærerne vidste noget om mig, - Men sjovt nok, uanset hvor meget ballade jeg lavede, var tavlen altid visket ren næste dag.

37 Plejebørns skolegang At modtage hjælp fra plejeforældrene til lektie hjælp Tina: Mine plejeforældre forsøgte at hjælpe med lektierne, men de blev frustrerede, når jeg ikke forstod deres forklaringer og det endte med gråd og til sidst påstod jeg, at jeg ikke havde noget for. Camilla: Plejemor hjalp mig med lektierne. Jeg havde det dårligt med at skulle lave lektier. Lis blev aldrig sur, når jeg ikke kunne finde ud af det. Hun prøvede at forklare på alle mulige måder. Skar æbler ud i ¼- dele osv. Hun forsøgte virkelig at hjælpe mig. - Jeg prøvede at slippe udenom ved at sige at jeg ikke havde noget for eller havde nået det i skolen.

38 Plejebørns skolegang Om plejeforældrenes rolle: Tina. Min plejemor pressede virkelig på for, at jeg kunne komme i specialklasse, men hun kunne ikke komme igennem med det - det kunne hun mht. min søster, men hun skabte sig også meget i skolen og lavede ballade. Jeg har ikke altid haft det let med mine plejeforældre, men var det ikke for min plejemor, som hele tiden har støttet mig så var jeg her nok ikke i dag. Jeg har haft det svært rigtig svært og har nogle gange været så langt nede, at jeg slet ikke kunne overskue livet. Jeg har stadig næsten daglig kontakt med min tidligere plejemor

39 Plejebørns skolegang Om skolegangens betydning senere i livet: Nina: Jeg er så stolt af min eksamen, jeg klarede det helt selv, selv om jeg måtte slæbe mig over målstregen Fra at være en lille pige blev jeg en voksen dame Tina. Tina har været i gang med en faglig uddannelse og er dumpet til svendeprøven to gange og har opgivet at gennemføre. Hun fortæller, at hun har haft svært ved det og har haft en mester, som var meget streng og aldrig var tilfreds med det hun lavede og hun var fantastisk nervøs, når hun var til svendeprøve. Hun har gået ledig et stykke tid og skal nu ud af sin ungdomsbolig, da hun ikke længere er i uddannelse. Er pt. i praktik på et plejehjem og overvejer at søge ind som SOSU uddannelsen, men er bange for, at hun ikke kan magte det.

40 Plejebørns skolegang Camilla: Camilla er 24 år og har ikke været i noget stabilt uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. Hun har stadig store problemer med at skrive og er nødt til at ty til kærestens hjælp i hverdagen. Hun lægger mange strategier for, hvordan hun skal undgå at andre opdager hendes vanskeligheder. Er et par gange startet i butik og det er gået godt. De har været glade for hende, men begge steder er hun lige så stille smuttet uden at sige farvel, efter at de har bedt hende om at lægge en skriftlig besked til en anden medarbejder. Har været startet på fagskole, men da de ville teste eleverne for at dele dem i undervisningshold, forlod hun skolen og kom ikke tilbage - hun vil ikke vise sin utilstrækkelighed. Hun ved, at hun må kæmpe for sin fremtid og være åben om sine vanskeligheder og bryde mønsteret det at stikke af, når noget bliver svært, men har ikke kunnet det indtil videre. Hun fortæller, at det først er indenfor de seneste par år, at hun for alvor har forstået konsekvensen af sin dårlige skolegang.

41 Plejebørns skolegang Gode råd til skolelærere John: Lærerne skal møde den enkelte som man er - fx hvis man har en dårlig dag, skal læreren kunne se det. Og det skal være ok, at have en dårlig dag. De er også vigtigt at kunne tilgive. Når man fx har lavet noget ballade, er det vigtigt, at det ikke forfølger en næste dag, og næste dag igen. Tavlen skal være visket ren hver dag I fagene skal lærerne være opmærksomme på, hvad man har svært ved. Fx matematik. Spørge til det, og også hjælpe en med at få det lært. Nina: Mit gode råd er; - gør aldrig forskel! - alle skal behandles lige, uanset om man er plejebarn eller ej.

42 Anvendt til oplægget Referencer: Anne Blom Colin, Klinisk Psykolog. Søren Hertz, Ungdomspsykiater og forfatter. Mary Dozier, Amerikansk professor. SFI undersøgelser, anbringelser af børn og unge. Ingrid Strøm, RUGO - de 7 kompetencer. KRITH, Servicestyrelsen. Fabu, erfaringer fra praksis.

43 Tak for i dag Marianne Folden Faglig leder kontakt: mobil

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Indledning Der forventes af

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Det er med glæde vi hermed præsenterer jer for Center for Familieplejes efteruddannelsesprogram for 2012. 2 I skal vælge mindst to dage med

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier Vejledning til Undervisere Grundkursus for kommende plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets Reform indeholdt

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015 Efteruddannelseskurser for PLEJEFAMILIER Forår 2015 DEN GODE BESKRIVELSE For plejefamilier og medarbejdere på opholdssteder Tirsdag d. 17. marts, Rødovregaard Om at udarbejde en skriftlig beskrivelse vedrørende

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø?

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Farvergården? - hvor vi har særlig erfaring i at modtage børn og unge akut. Hvad og til hvem? Farvergården

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere

Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge.

Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Artiklen er udarbejdet af Birgitte Schjær Jensen, Kirsten Kjær Traorè

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdet med arbejdet med netværksanbringelser

Inspirationsmateriale til arbejdet med arbejdet med netværksanbringelser Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale til arbejdet med arbejdet med netværksanbringelser netværksanbringelser Kolofon Kolofon Inspirationsmaterialet er udarbejdet af: Signe Bressendorff og Mette

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Viljen starter, hvor lysten holder op! HVEM ER? ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Erik Østenkjær, Dipl.Psych. MFCC, har været coach og sparringspartner for

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 1 Barnets ophold i familiepleje. 2 Samarbejde med biologisk familie 2 Samarbejde med kommunen 2 Hjemgivelse af barnet....

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011 farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist pædagog 11 På Fanø Efterskole er det slut med at feje ujævnheder væk foran eleverne. I stedet hjælper kontaktlærerne eleverne til

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere