Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen. Onsdag den 6. april 2016 kl. 10:00 til 15.00

Transkript

1 Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Onsdag den 6. april 2016 kl. 10:00 til Industriens Uddannelser Buen, Vesterbrogade 6D, 5., 1718 København V Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden B-siden Mette Louise Pedersen (næstformand), Pia Maul Andersen (formand), DI Organisation for erhvervslivet 3F Industrigruppen Benedikte Maul Andersen, Jette Nielsen, Radiometer 3F industrigruppen Niels Rude Svend Jensen, Bosal-Sekura 3F Østfyn Hanne Lindberg Greisen, DI Herluf Schmidt, Carpenter ApS Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal (afbud) IF-sekretariatet: Tradium oplæg til punkt 4 Jens Henneberg Andersen Jørgen Rousing Jørgensen Program for dagen 9:30 10:00 Morgenbrød 10:00 12:00 Udvalgsmøde 12:00 12:45 Fælles frokost 12:45 15:00 Udvalgsmøde Side 1 af 7

2 OPSUMMERING AF DAGSORDEN Oplæg til dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat 2. Meddelelser 2.1. Formandskabet 2.2. Medlemmer 2.3. Sekretariatet 3. Orienteringspunkter 3.1. Nygodkendte virksomheder 3.2. Aktivitetsliste 3.3. AMU til IOP (udvikling af AMU-uddannelsesstrukturer der understøtter industrioperatøruddannelsen) 3.4. AUB-projekt Jern og Metal 3.5. Folder om praktikopgaver 4. Valgfri specialefag og branchetoning (vodbinder) 4.1. Valgfri specialefag / Valgfri uddannelsesspecfikke fag 4.2. Branchetoning Industrioperatør med specialet vodbinder 5. Udvikling af Trin 2, specialet i Produktivitet Med oplæg fra Tradium 6. Udbudsrunden Næste møde 8. Eventuelt Bilagsliste Nr. Bilag Referer til punkt 1. Referat fra udvalgsmødet den 24. november Nygodkendte virksomheder Aktivitetsliste Ønsker om nye valgfri specialefag til industrioperatøruddannelsen Branchetoning Industrioperatør med speciale som vodbinder Trin 2, specialet i Produktivitet 5 7. Skoleansøgninger om godkendelse til udbud af industrioperatør 6 Side 2 af 7

3 Dagsorden Egne notater 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat Referatet fra udvalgsmødet den 24. november 2015 er vedlagt som bilag Meddelelser 2.1. Formandskabet 2.2. Medlemmer 2.3. Sekretariatet I Region Midtjylland planlægges en konference om fra ufaglært til faglært. Region Midtjylland bliver officiel indkalder. Initiativet udspringer fra Tradium, MidtVask og Grundfos og deres overvejelser om industrioperatøruddannelsen. IU er inviteret med til konferencen, hvor sekretariat bl.a. vil introducere vores portaler og særligt værktøjet til merit til erhvervsuddannelse. Konferencen afholdes onsdag 11. maj 2016, formentlig i Århus. Mødet åbnes af regionsformand Bent Hansen, og der vil være oplæg bl.a. af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Orientering 3. Orienteringspunkter 3.1 Nygodkendte virksomheder Se vedlagte bilag Aktivitetsliste Se vedlagte bilag AMU til IOP (udvikling af AMUuddannelsesstrukturer der understøtter industrioperatøruddannelsen) Projektet er i sidste fase. Der har været afholdt workshops med de deltagende skoler, og det har resulteret i udkast til en AMU-pakke til hovedforløbets første del. Projektet er justeret i forhold til oprindelig plan med at afprøve AMU-pakken direkte i undervisning, da det er Side 3 af 7

4 vurderet, at en sådan afprøvning ikke er mulig. I stedet præsenteres AMU-pakke for en række udvalgte virksomheder. Projektet afsluttes planmæssigt til sommer. Se evt. projektbeskrivelse i mødematerialet fra UU-mødet 2. september AUB-projekt Jern og Metal IF-udvalget er orienteret om projektet og behandlede evalueringen på mødet 26. november 2015 med oplæg Folder om praktikopgaver Folder er efter beslutning på udvalgets møde 24. november sendt ud til udvalgte LUU er, så de kan behandles på møderne her til foråret. Orientering 4. Valgfri specialefag og branchetoning (vodbinder) 4.1 Valgfri specialefag / Valgfri uddannelsesspecifikke fag Se vedlagte bilag 4 Sekretariatet har beklageligvis tidligere oplyst udvalget, at valgfri specialfag med den nye reform ændrede navn til valgfri uddannelsesspecifikke fag. Dette beror imidlertid på en misforståelse. I oversigterne over fag er titlen valgfri uddannelsesspecifikke fag, men når disse fag indgår i erhvervsrettet påbygning er titlen valgfri specialefag. I uddannelsesordningens fagoversigt fremgår altså de valgfri uddannelsesspecifikke fag, men når disse tages i anvendelse til erhvervsrettet påbygning er de valgfri specialefag. Der er en lang række af valgfri specialefag (113 fag) for industrioperatøruddannelsen, for at kunne tone uddannelsen mod forskellige brancher. Der er for erhvervsuddannelser i almindelighed en begrænsning på antallet af valgfri specialefag. I praksis er industrioperatøruddannelsen undtaget denne begrænsning, da uddannelsen sigter mod så mange forskellige brancher, at en begrænsning i antallet af valgfri specialefag ville være en barriere for denne branchespredning. Det vides ikke, om samtlige fag fortsat er aktuelle for uddannelsen. Side 4 af 7

5 Der er kommet henvendelse fra skoler om at tilføje nye valgfri specialefag til uddannelsen, da der er elever og virksomheder fra nye branche eller med særlige brancherettede behov. Det drejer sig om fødevarebranchen, spildevand og rensningsanlæg samt vodbinderbranchen. Sekretariatet vil følge de sædvanlige praksis for tilføjelse af valgfri specialefag, og sende disse i høring hos skolerne, og herefter indsende de nye fag til ministeriet. Det indstilles, at udvalget beslutter, at sekretariatet indleder en gennemgang af det aktuelle antal valgfri specialefag med henblik på at de eventuelle fag der ikke længere anvendes frasorteres. 4.2 Branchetoning Industrioperatør med speciale som vodbinder Se vedlagte bilag 5 Der er kommet henvendelse fra EUC Nord med ønske om, at der oprettes et speciale som vodbinder under industrioperatøruddannelsen. Initiativet kommer både fra EUC og de lokale virksomheder i vodbinderbranchen. EUC Nord har fremsendt et notat om deres foreløbige betragtninger om et speciale som vodbinder til industrioperatøruddannelsen. EUC Nord håber på at kunne starte det første hold til august. Sekretariatet er indgået i en positiv dialog med EUC Nord om ønsket om et speciale. Sekretariatet vurderer, at der vil være basis for aktivitet på uddannelsen i kraft af det store engagement fra de lokale virksomheder og i kraft skolens hidtidige indsats. Sekretariatet vurderer dog, at der er behov for nærmere undersøgelse af, hvordan uddannelsens mål om at kunne betjene produktionsanlæg imødekommes. Det indstilles at udvalget med afsæt i notatet fra EUC Nord drøfter muligheden for et speci- Side 5 af 7

6 ale som vodbinder. Det indstilles at sekretariatet pålægges at undersøge nærmere, hvordan den konkrete produktion i vodbinderbranchen finder sted, for at sikre at alle kompetence- og praktikmål for uddannelsen imødekommes gennem uddannelsen. Drøftelse og beslutning. 5. Trin 2, speciale i produktivitet Se vedlagte bilag 6 Oplæg ved Jørgen Rousing Jørgensen, Tradium, faglærer ansvarlig for opstart af trin 2- hold forår Udvalget besluttede på sit møde 24. november 2015 at drøfte indholdet af trin 2 på dette møde. Dilemmaet ved uddannelsens speciale er, at det stort set ikke anvendes, selvom udvalget har vurderet at er kan være både behov og interesse. Det kommende Tradium-hold er blot det andet trin 2-hold siden specialet blev udviklet. Samtidig har der været en formodning om, at der på nogle uddannelsesforløb for trin 1 de facto undervises på et niveau, der svarer til trin 2. Udvalget drøftede også på mødet 24. november om titlen speciale i produktivitet er den rette for uddannelsens trin 2. Det indstilles at udvalget med afsæt i bilag 5 samt oplægget ved Jørgen Rousing Jørgensen fra Tradium, drøfter indholdet i trin 2 og samspillet mellem uddannelsens to trin, og vurderer om der er behov for en justering af trin 2 eller den samlede uddannelse i forhold til kompetencemål og specialets begrænsede anvendelse. Det indstilles at udvalget ikke træffer beslutning om specialets titel, før der er taget stilling til den indholdsmæssige del. Drøftelse og beslutning. 6. Udbudsrunden 2017 Der eftersendes et bilag 8 Side 6 af 7

7 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har igangsat en ny udbudsrunde for erhvervsuddannelser, herunder industrioperatør, og frist for skolernes indsendelse af ansøgninger var 14. marts Ansøgninger er tilgængelige for sekretariatet 30. marts Fristen for indsendelse af ansøgninger har været udskudt af et par omgange. Udvalget besluttede i sin tid at mødes 6. april, for at kunne drøfte de indkomne ansøgninger. Sekretariatet vil 30. marts se på de indkomne ansøgninger, og vil så hurtigt som muligt udarbejde et notat om de indkomne ansøgninger, og udsende dette til udvalget. Notatet vil dog ikke være klar 30. marts, når mødets øvrige bilag udsendes. Det indstilles, at udvalget behandler de indkommende ansøgninger samt træffer beslutninger om, hvilke skoler udvalget indstiller til godkendelse. Udvalget beslutning vil forlægges IF udvalget til videre behandling og godkendelse. Drøftelse og beslutning 7. Næste møde De næste møder i udvalget er aftalt til nedenstående datoer. Dato Sted 22. juni 27. september 13. december København 8. Eventuelt Side 7 af 7

8 Bilag 1 København 1. december 2015 SJU/CSH/JHA Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden B-siden Mette Louise Pedersen, DI Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen (Næstformand) (Formand) Benedikte Maul Andersen, Jette Nielsen, Radiometer 3F industrigruppen Niels Rude Svend Jensen, Bosal-Sekura 3F Østfyn, Uddannelsessekretær Hanne Lindberg Greisen, DI Herluf Schmidt, Carpenter ApS Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal IF-sekretariatet Christina Stougaard Hansen Sussie Justesen Jesper Hvilsby Ulrich (under punkt 8) Referat af møde i Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Tirsdag den 24. november 2015 kl. 10:00 til Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D, 5., 1780 København V Side 1 af 10

9 OPSUMMERING AF DAGSORDEN Oplæg til dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat 2. Opfølgning fra mødet 2. september Meddelelser 2.1. Fejl i bekendtgørelsen 2.2. Folder om praktikopgaver 3.1. Formandskabet 3.2. Medlemmer 3.3. Sekretariatet 4. Orienteringspunkter 4.1. Nygodkendte virksomheder 4.2. Aktivitetsliste 4.3. MADE (Manufacturing Academy of Denmark) Præsentation af Made som nyt tværgående fokus for både IF og MI AMU projekt Udvikling af AMU uddannelse strukturer der understøtter industrioperatøruddannelsen 4.5. Vælg til med AMU kampagne for IUs webportal amukurs.dk 5. AUB-projekt IOP Jern og Metal 6. GVU aktuel situation 7. Udvikling af uddannelsen 7.1. Trin Valgfri uddannelsesspecifikke fag (tidligere valgfri specialefag TEMA: UDBUDSRUNDEN Udbudsrunden 2017 introduktion til udbudsrunde, situation på skoler, kriterier for udvælgelse, 9. Næste møde 10. Eventuelt 9.1. Mødeplan for 2016 fremlægges Bilagsliste Nr. Bilag Referer til punkt 1. Referat fra udvalgsmødet den 2. september 2015 (9 sider) 1 2. Nygodkendte virksomheder (1 side) Aktivitetsliste (1side) Vælg til med AMU kampagne for IUs webportal amukurs.dk (2 sider) 5. AUB-projekt IOP Jern og Metal slutevaluering (12 sider) 6. Udvikling af uddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag (udgik) 7. Udvikling af uddannelsen trin 2 (6 sider) 7 8. Udbudsrunde 2017 (4 sider) 8 9. Igangværende uddannelsesaftaler på DK-kort (1 side) Godkendte virksomheder på DK-kort (1 side) Overblik over IOP-skoler (2 sider) Nøgletal for uddannelsen til IOP (1 side) Side 2 af 10

10 Dagsorden 1. Indledning Referat 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat Referatet fra udvalgsmødet den 2. september 2015 er vedlagt som bilag Godkendelse af dagsorden Formanden bemærker, at dagsorden er udsendt for sent i forhold til forretningsorden. Det understreges, at dette ikke vil gentage sig. Det aftales, at punkt 8 gennemgås som det første punkt på dagsorden. Med disse bemærkninger godkendes dagsorden Godkendelse af referat Der er følgende kommentarer til referatet: s. 3 (punkt 2, afsnit 4): Formanden præciserer, at det er det alene er organisationerne som kan udpege skuemestre, hvilket ikke fremgår helt tydeligt af det refererede. 2. Opfølgning fra mødet 2. september 2015 De punkter der ikke indgår her, indgår som selvstændige punkter eller underpunkter i dagsordenen. Med denne kommentar godkendes referatet. 2. Opfølgning fra mødet 2. september 2015 De punkter der ikke indgår her, indgår som selvstændige punkter eller underpunkter i dagsordenen. 2.1 Fejl i bekendtgørelsen Ministeriet blev kontaktet efter sidste UU-møde, og ministeriet udtalte, at fejlen vil blive rettet ved næste givne lejlighed. Fejlen er ikke rettet pr. 18. november Fejl i bekendtgørelsen Udvalget ønsker at sekretariatet får afklaret med ministeriet, hvornår fejlen kan blive rettet. Altså en tidsfastsættelse for opgavens fuldførelse. 2.2 Folder om praktikopgaver Folderen er under udarbejdelse. Der har været arbejdet med layout og tekstbearbejdning og der er lavet interviews med Radiometer. Folderen er pt til gennemsyn i IUs kommunikationsafdeling. Orientering 3. Meddelelser 2.2 Folder om praktikopgaver Udvalg vurderer at LUU med fordel kan inddrages som sparringspart i forhold til udarbejdelse af vejledning om praktikopgaver. Vigtigt at den også distribueres til de lokale uddannelsesudvalg, når der er færdig. 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet 3.1. Formandskabet Formanden oplyser, at Erhvervsskolen Nordsjælland har anmodet UU industrioperatør om at støtte op omkring deres ansøgning om at blive Side 3 af 10

11 godkendt som praktikcenter. Formandskabet har orienteret skolen om, at ministeriet ikke sagsbehandler nye ansøgninger om praktikcentergodkendelse så tæt på en ny udbudsrunde, som går i gang i februar Dette har skolen taget til efterretning. Organisationerne har holdt strategimøde med de skoler, som udbyder hhv. industrioperatørog produktøruddannelsen. De inviterede var skolernes direktører og uddannelsesledere. Der var stort fremmøde. På mødet blev forskellene mellem industrioperatør og produktør uddannelsen italesat, samtidig med at mulighederne for meritveje mellem de to uddannelser blev drøftet. Sekretariatet er i gang med at samle op på mødets drøftelser og UU industrioperatør vil modtage et referat, som omhandler de drøftelser som handlede om industrioperatør udbuddet fremadrettet Medlemmer 3.2. Medlemmer Niels Rude, 3F orienterer udvalget om et igangværende projekt på Østfyn, hvor 3F sammen med en række andre faglige organisationer har taget initiativ til at arrangere en fagenes fest, som er en alternativ uddannelsesmesse, hvor der er fokus på at italesætte hvad de udlærte laver. Dette sker gennem fortællinger fra folk som er i beskæftigelse inden for deres fag. Målgruppen for initiativer er de fagforeningsmedlemmer som har uddannelsessøgende børn. Hanne Lindberg Greisen, DI oplyser, at Arla nu har fået 800 medarbejdere kompetenceafklaret vha. det udviklede RKV-værktøj. Arla har et godt samarbejde med EUC Lillebælt. Arla har været i dialog med skolen om, hvorvidt man tydeligere kan angive mere faste meritveje mellem virksomhedens interne uddannelser og IOP, dog uden at der er kommet klare svar Sekretariatet Orientering 3.3. Sekretariatet Side 4 af 10

12 4. Orienteringspunkter 4. Orienteringspunkter 4.1 Nygodkendte virksomheder Se vedlagte bilag Nygodkendte virksomheder Det bemærkes, at ingen af de nygodkendte virksomheder er inden for jern og metalområdet, hvilket peger på, at AUB projektet IOP jern og metal endnu ikke har ført til nye godkendelser. 4.2 Aktivitetsliste Se vedlagte bilag Aktivitetsliste Se vedlagte bilag 3 Det præciseres fra udvalgets side, at eleverne der i aktivitetslisten er opført som elever på Mercantec, reelt er elever på Skive Tekniske Skole. Mercantec har aktuelt ikke aktive IOPelever. Sekretariatet har efterfølgende undersøgt fejlen, og fået bekræftet fra de respektive uddannelsesledere, at alle pågældende elever går på Skive Tekniske Skole. Eleverne har ikke været korrekt registeret i EASY-P, har administration på Mercantec har ikke været opmærksom på dette, da sekretariatet henvendte sig før mødet. 4.3 MADE (Manufacturing Academy of Denmark) Præsentation af Made som nyt tværgående fokus for både IF og MI. Om MADE generelt: MADE s formål er at styrke produktion i Danmark gennem konkrete forsknings- og innovationsprojekter, netværksdannelse og uddannelse Ansøgning om analyser inden for 3D print/hyperautomation. Hanne Lindberg Greisen, DI oplyser, at Arla har oplevet mange positive effekter af at uddanne flere af deres produktionsmedarbejdere til industrioperatører. Der er ca. 65 uddannelsesaftaler i gang pt., fordelt på flere af koncernens produktionssteder. Man ønsker at fortsætte med at uddanne, men der er ikke sat konkrete mål for, hvor mange der skal uddannes i de kommende år. 4.3 MADE (Manufacturing Academy of Denmark) Sekretariatet oplyser, at IF og MI har ansøgt ministeriet om midler til en AMU analyse omkring, hvorvidt virksomhedernes øgede brug af 3D print og hyperautomation giver nye kompetencekrav hos virksomhedens produktionsmedarbejdere. 4.4 AMU projekt Udvikling af AMU uddannelse strukturer der understøtter industrioperatøruddannelsen 4.4 AMU projekt Udvikling af AMU uddannelse strukturer der understøtter industrioperatøruddannelsen Side 5 af 10

13 Workshops har ikke været afholdt, og projektet må betegnes som midlertidigt sat i bero. Både EUC Syd og Københavns Tekniske Skole har måttet trække sig fra projektet, da de grundet travlhed og usikkerhed som følge besparelser ikke har kunne deltage med de påkrævede to faglærere. Det har ikke været muligt, at finde andre skoler, der har kunne stille med to faglærere. Flere skoler, herunder KTS, har mulighed for at stille med én faglærer. Skolerne melder dog også ud, at de i første halvdel af 2016 vi have bedre mulighed for at stille med to faglærere. Sekretariatet er i dialog med ministeriet om, at kunne rykke på tidsplanen i projektet, og om eventuel at ændre lidt i projektets design, så ikke alle skoler skal stille med to faglærere. Punktet tages til efterretning. 4.5 Vælg til med AMU kampagne for IUs webportal amukurs.dk Se vedlagt bilag Vælg til med AMU kampagne for IU s webportal amukurs.dk Punktet tages til efterretning. amukurs.dk er en landsdækkende portal for AMUkurser. Portalen gør det nemt at finde aktuelle kurser, steder og tider i hele landet - eller helt lokalt. I projektet Vælg til med AMU, som gennemføres med støtte fra TUP2014 under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, er amukurs.dk udviklet med to nye funktioner: Min Profil og et skræddersyet inspirationshæfte. Orientering 5. AUB projektet IOP i Jern og Metal Se vedlagte bilag 5 5. AUB projektet IOP i Jern og Metal Se vedlagte bilag 5 Vi har i perioden februar oktober gennemført et AUB projekt IOP i Jern og Metal med deltagelse af de fire IOP-skoler i Region Midtjylland: Skive Tekniske Skole, Tradium, Mercantec og Learnmark. Målene i projektet er delvist opfyldt, og der er høstet gode erfaringer til det videre arbejde med opsøgende praktikpladsarbejde, som kan udbredes til Udvalget noterer, at projektet har arbejdet med en standardmerit for grundforløbet, som ikke matcher den måde som standardmerit er beskrevet i den nye EUV for industrioperatøruddannelse. Udvalget tager til efterretning, at forsøget på at sælge med udgangspunkt i en særlig jern og metal profil har været mindre succesfuld grundet forskellige forhold både hos skolerne og hos virksomhederne. Dette peger på, at man ved Side 6 af 10

14 andre IOP-skoler og formentlig også andre uddannelser. et ny projekt skal fokusere på en anden kernefortælling og et andet indhold. Slutevaluering for projektet er vedlagt som bilag. Se særligt projektets konklusioner og mål beskrevet side 1-2 samt sekretariatets refleksioner side Udvalget hæfter sig ved, at brug af call center og stram styring af besøgsemner tilsyneladende har givet stor gennemslagskraft for den opsøgende indsats. Indstilling Det indstilles at udvalget tager evalueringen til efterretning, og drøfter perspektiverne i erfaringen med den centralt støttede og systematiske tilgang til det praktikpladsopsøgende arbejde. Drøftelse og eventuel beslutning Udvalget vil gerne sende afrapporteringen videre til IF udvalget, så de også kan tage dens resultater med i deres overvejelser omkring fremtidig indsats omkring flere praktikaftaler. Det noteres, at mange af de kontaktede virksomheder i projektet har givet udtryk for, at de gerne vil kontaktes senere. Udvalget er meget interesseret i at følge op på, om disse virksomheder på et senere tidspunkt bliver kontaktet af de involverede skoler. Det besluttes, at sekretariatet udarbejder udkast til nyt praktikpladsfremmende projekt til næste udvalgsmøde. Dette for at udvalget kan igangsætte et nyt projekt inden udbudsrunde Det nye projektforslag skal trække på de gode erfaringer, som der er gjort i IOP jern og metal projektet. 6. GVU Udvalget besluttede på sit møde 2. september, at undersøge GVU-området nærmere, for at få overblik over området. GVU står for Grunduddannelse for Voksne, og er fra 1. august 2015 erstattet af EUV, Erhvervsuddannelse for Voksne, som led i beskæftigelsesreformen. Med en GVU kan en person der er fyldt 25 år og har mindst to års relevant erhvervserfaring samt 9. klasse eller tilsvarende, efter en individuel kompetencevurdering få lagt en plan for at tage en erhvervsuddannelse uden at have en uddannelsesaftale med en virksomhed og uden at skulle i praktik. En GVU-plan skal gennemføres inden for seks år fra indgåelsesdato, og indgåede GVU-planer er fortsat 6. GVU Der har været forlydende om, at GVU planer i stort omfang konverteres til EUV planer. Det er dog højst usikkert om dette er korrekt. Det ønskes at sekretariatet undersøger, om der er skoler, som har erfaring med dette og hvor stor en udbredelse denne praksis har. Det besluttes, at formandskabet påtager sig opgaven med at få fremdrift i arbejdet med GVU oplysning. Side 7 af 10

15 gyldige efter reformen trådte i kraft, men da ordningen er afskaffet og erstattet med EUV, kan ikke indgås nye aftaler. En GVU-plan indgået 30. juli 2015, skal være gennemført, dvs. uddannelse afsluttet med svendebrev, senest i juli Det er således fortsat relevant at få et overblik over GVUområdet, ikke mindst i lyset af, at der er indgået et meget højt antal GVU-planer op til reformen trådte i kraft. Det forventes dog, at en del GVU-planerne vil blive konverteret til EUV-planer, når skolerne først få etableret og gennemført EUV-forløb. Sekretariatet er påbegyndt opgaven med at skabe overblik over GVU-området, men har måttet konstatere, at de tilgængelige data for GVU er utilstrækkelige. Der foregår ikke en systematisk indberetning fra skolerne til sekretariatet, og der har ikke været ført særskilt registrering af svendeprøver i forhold til GVU eller ordinær uddannelsesaftale. Det har vist sig, at opgaven er af et større omfang end antaget på mødet 2. september. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fremlægge det ønskede overblik. Sekretariatet har kontaktet alle IOP-skoler og arbejder på at få indhentet de relevante informationer. Sekretariatet har valgt ikke at gå videre med virksomhedskontakt, da det vil ønskværdigt at have et foreløbigt overblik, for at kunne stille de rette spørgsmål til virksomhedernes brug af GVU og tanker om overgang til EUV. Orientering 7. Udvikling af uddannelsen 7. Udvikling af uddannelsen 7.1 Trin 2 Se vedlagt bilag Trin 2 Det noteres, at bilag 6 mangler, og at det er det vedlagte bilag 7, som vedrører punkt 7.1. Det bemærkes, at det nuværende trin 2 alene er en faglig fortsættelse af de fag, som der også undervises i på trin 1. Dermed har det nuværende trin 2 stor lighed med de nye talentspor, som er en mulighed for at give dygtige elever en faglig overbygning på deres eksisterende faglighed. Side 8 af 10

16 Det besluttes, at drøftelserne omkring det faglige indhold af trin 2 drøftes på næste møde. Det er her også muligt at drøfte navnet for trin Valgfri uddannelsesspecifikke fag Oplægget til dette punktet er ikke klar ved mødets afholdelse. 7.2 Valgfri uddannelsesspecifikke fag Punktet drøftes på næste møde, hvor det relevante bilag også vil indgå i dagsorden. Drøftelse og beslutning 8. Udbudsrunden 2017 Se vedlagte bilag 8, 9, 10 og 11 samt bilag 3 om aktivitet på uddannelsen. 8. Udbudsrunden 2017 Se vedlagte bilag 8, 9, 10 og 11 samt bilag 3 om aktivitet på uddannelsen. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har igangsat en ny udbudsrunde for erhvervsuddannelser, herunder industrioperatør, i oktober De nuværende godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelser har virkning frem til og med 31. juli Industriens Fællesudvalg vil som fagligt udvalg blive bedt om at udtale sig i forbindelse med udbudsrunden. Det betyder at alle udviklingsudvalg skal komme med særskilte udtalelser for deres respektive uddannelser inden møde i IF 21. december I det vedlagte bilag 8 gives en oversigt over opgaverne i forbindelse med udbudsrunden 2017 samt en indstilling om, at udvalget klarlægger behovet for udbud inden for uddannelsen til industrioperatør. Bilag 9 og 10 giver på et danmarkskort en visuel fremstilling af henholdsvis antallet af igangværende uddannelsesaftaler og antallet godkendte virksomheder, for at vise den geografiske spredning af uddannelsen til industrioperatør. Udvalget er enige om, at det ikke giver mening at skille udbudsgodkendelserne til GF2 fra udbudsgodkendelserne til HF, når det gælder industrioperatøruddannelsen. Dette fordi netop denne uddannelse primært retter sig til voksne, som ikke har samme behov for at starte GF på den nærmeste skole, men er mere geografisk mobil. De voksne har i højere grad brug for et sammenhængende uddannelsesforløb på den samme skole. Udvalget er enige om, at følgende skoler som minimum skal godkendes til Industrioperatør: Københavns Tekniske Skole Erhvervsskolen Nordsjælland Tradium EUC Nordvestsjælland Campus Bornholm EUC Syd EUC Lillebælt EUC Nord Mercantec Tech College Aalborg Learnmark Horsens Skive Tekniske Skole Indstilling Det indstilles at udvalget drøfter det nuværende udbud for industrioperatøruddannelsen, herunder om de forskellige skolers praksis gi- Herudover ser udvalget, at følgende skoler kan komme i spil, såfremt disse fremviser motivation og visioner for udbuddet: CELF Syddansk Erhvervsskole Side 9 af 10

17 ver anledning til bemærkninger, og at udvalget giver nogle retningslinjer for udbudsrunden 2017, som formandskabet for udvalget sammen med sekretariatet skriver om til en egentlig udtalelse. Viden Djurs Udvalget finder det vigtigt, at uddannelsen udbydes således, at der er skoler der dækker Sydsjælland, Lolland og Falster samt Østfyn. Drøftelse og beslutning Udvalget vil gerne afklare mulighederne for, at der kommer udbud af Industrioperatøruddannelsen tættere på Esbjerg, som har meget stor udvikling i forskellige industribrancher. Det besluttet, at udvalget tager dialog med Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern om mulighederne for fremtidigt Industrioperatør udbud hos dem. Udvalget ser gerne, at følgende skoler godkendes som praktikcenter for industrioperatøruddannelsen: Københavns Tekniske Skole Erhvervsskolen Nordsjælland Tradium EUC Syd EUC Lillebælt Tech College Aalborg Skive Tekniske Skole 9. Næste møde De næste møder i udvalget er aftalt til nedenstående datoer. Der er ikke stillet forslag til afholdelsessteder. Det indstilles at udvalget drøfter, hvor mødet til februar ønskes afholdt og eventuelt også årets øvrige møder. 9. Næste møde Det besluttes, at mødet den 11. februar flyttes til efter 1. marts grundet udbudsrunden. Sekretariatet finder en ny dato. Det er efter mødet afklaret, at første UU-møde i 2016 bliver 6. april. Dato 11. februar juni september december 2016 Sted 10. Eventuelt Side 10 af 10

18 Bilag 2 Nygodkendte virksomheder 23. marts 2016 Navn Adresse Postnr Bynavn Godkendt Elever p.t. SERITRONIC A/S JUELSTRUPPARKEN Støvring SJÆLLANDS PELSDYRFODER A.M.B.A. GL NYKØBINGVEJ Højby SØNDERBORG FORSYNINGSSERVICE A/S ELLEGÅRDVEJ Sønderborg FODERCENTRALEN LIMFJORDEN. A.M.B.A. LÆRKEVEJ Støvring MICRO MATIC A/S HOLKEBJERGVEJ Odense Sv HSHANSEN A/S BREDGADE Lem St PLASTMO A/S ODINSVEJ Ringsted THISE MEJERI A.M.B.A. SUNDSØREVEJ Roslev TMK A/S SKAUTRUPVEJ Holstebro VALSEMØLLEN AF 1899 A/S HAVNEGADE Esbjerg WIDEX A/S NYMØLLEVEJ Lynge VIMINCO A/S LODSHUSVEJ Skælskør GLYCOM MANUFACTURING A/S DIPLOMVEJ Ø 2800 Lyngby RAVENDO A/S KLOKKESTØBERVEJ Viborg TRIPLAN INTERNATIONAL A/S INDUSTRISKELLET Ishøj DBI PLASTICS A/S STATIONSVEJ Stenlille OUTLINE VINDUER A/S FABRIKSVEJ Farsø

19 Bilag 3 Aktivitetsliste 23. marts 2016 Skole Virksomheder med elever på skolen Antal elever Godkendt til Campus Bornholm Beck Pack Systems A/S 1 3 Elever på skolen: 10 Jensen Denmark A/S 7 12 Udlærte i 2015: 3 DLF-Trifolium A/S 1 1 Scandinavian Considaret ApS 1 1 Erhvervsskolen Nordsjælland Meggitt A/S 1 2 Elever på skolen: 47 Novo Nordisk A/S, Hillerød Udlærte i 2015: 44 Novo Nordisk A/S, Gentofte 8 40 Novo Nordisk A/S, Bagsværd 3 40 Novo Nordisk, Måløv 3 40 Trelleborg Sealing Solutions Helsingor A/S 6 6 Radiometer Medical ApS 3 20 EUC Lillebælt Arla Foods Amba Birkum Ost (koncern) Elever på skolen: 53 Arla Foods Amba Kruså Mejeri (koncern) Udlærte i 2015: 15 Arla Foods Amba Troldhede Mejeri (koncern) Danfloor A/S 2 2 Egetæpper A/S, Herning 4 4 Egetæpper A/S, Gram 1 1 Foamtex ApS 1 2 Glycom Manufacturing A/S 3 3 Gåsdal Bygningsindustri A/S 7 7 Hammer Tæpper A/S 1 1 Post Danmark Brevproduktionsområde Århus 1 20 Novo Nordisk, Kalundborg 1 70 Rockwool A/S 2 20 Svendborg Forsyningsservice A/S 1 - Sønderborg Forsyningsservice A/S 1 2 EUC Nordvestsjælland Avista Oil Danmark A/S 2 1 Elever på skolen: 54 CP Kelco 2 20 Udlærte i 2015: 42 Ditlev-Burke Industrial Tools A/S 5 5 Dansk Poly Fabrik A/S 1 1 Novo Nordisk A/S Novozymes A/S 3 5 Royal Unibrew A/S 1 20 Boehringer Ingelheim Danmark A/S 2 1 EUC Syd Brødrene Hartmann A/S 3 10 Elever på skolen: 8 Lesjöfors A/S 1 6 Udlærte i 2015: 16 Lindab A/S 1 20 Sapa Precision Tubing Tønder A/S, Tønder 3 10 Københavns Tekniske Skole DNP Denmark A/S 1 2 Elever på skolen: 50 Triplan International A/S 2 2 Udlærte i 2015: 36 Region Hovedstaden, Center for HR Novo Nordisk A/S, Bagsværd 6 40 NOVO NORDISK A/S, Kalundborg 7 70 Novo Nordisk A/S, Gentofte 8 40 ½

20 Skive Tekniske Skole Novo Nordisk A/S, Måløv 3 40 Novozymes A/S 2 5 Region Hovedstadens Apotek 1 20 Rich Müller A/S 1 5 Statens Serum Institut 2 4 Elever på skolen: 15 BM Silo 2 3 (låner Mercantecs godkendelse) Outline Vinduer A/S 4 2 Elever på skolen: 26 Dali A/S 2 2 Udlærte i 2015: 10 Danlind as 6 6 Dolle A/S 1 1 Gibo Plast A/S 1 2 HSHANSEN A/S 3 6 Kpk Døre og Vinduer A/S 1 4 Morsø Jernstøberi A/S 2 4 Pro Tec Vinduer A/S 3 4 Scandinavian Tobacco Group Holstebro A/S 1 2 Syddansk Erhvervsskole Exhausto A/S 2 10 Elever på skolen: 10 Ib Andresen Industri A/S 8 20 Udlærte i 2015: 15 Tech College Aalborg Andelskartoffelmelsfabrikken Vendsyssel A M B A 1 1 Elever på skolen: 33 Fodercentralen Limfjorden. A.M.B.A. 1 6 Udlærte i 2015: 27 Arla Foods Amba Nørre Vium Mejeri & Pakkeri 2 2 Arla Foods Amba Akafa 2 10 Bageriet Aurion A/S 1 2 Cubic-Modulsystem A/S 3 10 Hedegaard A/S 1 10 Hosta Industries A/S 1 2 Mollerup Mølle, Skive 1 1 Nordisk Parfumerivarefabrik A/S 3 5 Nordjyllands Regionsvaskeri A/S 1 15 Nordjyske Medier A/S 1 2 Novo Nordisk A/S 7 20 Rolltech A/S 1 2 Segezha Packaging A/S 1 2 Seritronic A/S 1 1 Urtekram Int. A/S, Klm A/S Peder Nielsen Beslagfabrik 2 3 Aage Vestergaard Larsen A/S 2 3 Tradium Carletti A/S Elever på skolen: 56 Dan-Doors A/S 1 2 Udlærte i 2015: 32 Danlind A/S 2 5 Develtron A/S 1 1 Expedit A/S 2 5 Hmf Group A/S 3 10 Midtvask Regionshospital Viborg 2 6 Systemair A/S 1 2 ½

21 ½

22 Bilag marts 2016 JHA Ønsker om nye valgfri specialefag til industrioperatøruddannelsen Der er kommet henvendelse fra skoler om at tilføje nye valgfri specialefag til uddannelsen, da der er elever og virksomheder fra nye branche eller med særlige brancherettede behov. Det drejer sig om fødevarebranchen, spildevand og rensningsanlæg samt vodbinderbranchen. Konkret ønskes disse fag tilføjet: Fødevarebranchen (indsendt af Tradium): Chokoladefremstilling til professionel brug Smagsudvikling og salg af chokolade47070 Chokolade som blikfang og salgsobjekt Spildevand og rensningsanlæg (indsendt af EUC Nordvestsjælland): Spildevand - anvendelse af renseprincipper Spildevand - udførelse af spildevandsanalyser Spildevand - betjening af SRO-anlæg/IT Vodbinderbranchen (indsendt af EUC Nord): Arbejdsmiljø og sikkerhed svejsning Vedligeholdelse af fiskeredskaber Materialevalg, opbygning, simulering og test af trawl Fremstilling af trawlmodel ud fra egne konstruktioner i IT Jobrelateret brug af styresystemer på pc Brug af pc på arbejdspladsen Jobrelateret brug af engelsk Side 1/1

23 Bilag 5 Branchetoning Industrioperatør med speciale som vodbinder Rapport omkring etablering af en Vodbinderuddannelse som et speciale til Industrioperatøruddannelsen. Indledning. Der har været gennemført en række besøg hos vodbindervirksomheder i Nord- og Vestjylland i januar 2016 med henblik på at indhente viden omkring produktionen og de tilhørende maskiner. Mange af regionens vodbindervirksomheder er ejet enten af færøske, norske eller islandske koncerner der igen er ejet af store fiskerederier i de pågældende lande. Der er aktuelt en del opkøb/fusioner som gør at antallet af ejerskaber i vodbindervirksomhederne er kommet på færre hænder. Det især islandsk ejede virksomheder som er i front med opkøb. Dette vurderes som positivt i forhold et engagement med et uddannelsesløft for vodbinderne. Der bliver bedre logistik og muligheder for uddannelsesplanlægning samtidig med at produktionen skal opretholdes. Herudover er der gennem møder med ejere/daglige ledere af vodbindervirksomheder indhentet synspunkter omkring indhold og tilrettelæggelse af en fremtidig vodbinderuddannelse. Baggrund. Der er iflg. Danmarks Statistik beskæftiget ca. 140 personer i vodbinderfaget. Med gode muligheder for at søge beskæftigelse som vodbinder på Island, Grønland og Færøerne. Ligeledes også i et omfang løsning af opgaver i udlandske havne. Gennemsnitsalderen er i dag ganske høj, og demografien gør at mange af de unge flytter til storbyerne, så det bliver sværere at fremskaffe den fornødne kvalificerede arbejdskraft, der i dag for størstedelens vedkommende består af tillært ufaglært arbejdskraft samt tidligere fiskere. I manglen på en godkendt EUD-uddannelse har flere virksomheder ansat unge mennesker direkte fra Folkeskolens 9. klasse, typisk først som fejedreng og for dem der har udvist interesse og flair for faget har man så fastholdt og startet en egentlig sidemands oplæring som vodbinder. Dette er sket med vekslende succes, men kendetegnende har været at der går uforholdsmæssigt lang tid før nye medarbejdere kan arbejde selvstændig, så alle adspurgte medgiver at en godkendt struktureret erhvervsuddannelse vil være til stor gavn for såvel virksomhederne som de ansatte.

24 Bilag 5 Branchetoning Industrioperatør med speciale som vodbinder Generelle krav til nye medarbejdere. Der er fra flere udtrykt ønske om, at kunne rekruttere unge/voksne der er boglig stærkere funderet end tilfældet er i dag, og det er virksomhedernes opfattelse at faget gennem en egentlig uddannelse skal gøres mere attraktiv for at dette ønske kan opfyldes. Da jobbet som vodbinder i dag primært er koncentreret omkring fiskerierhvervet, er det ønskeligt at der igennem uddannelsen sikres at denne kan bruges i andre brancher. Dette anses som et væsentligt parameter for at gøre jobbet mere attraktivt og kan tale for at lave uddannelsen som et speciale til Industrioperatøruddannelsen. Der udtrykkes ønske om at medarbejderne skal kunne Naturfag og Informationsteknologi på F- niveau samt Engelsk grundlæggende og fagspecifikt. Herudover diverse certifikater: Førstehjælp Elementær Brandbekæmpelse Truck Krancertifikater Der er bred enighed om at DTU i Hirtshals med fordel vil kunne inddrages i uddannelsen primært omkring tegningsforståelse og uddannelse i brug af basale IT-værktøjer til konstruktion og tegning af diverse trawlprodukter. Endelig er der bred tilslutning til at uddannelsen går dybt i de fag og områder der henhører under Arbejdets organisering, samtidig med at en del forventer at den grundlæggende faglige del af håndværket øves og tillæres under de indledende skoleophold. Vilkår ved produktion inden for Vodbinderbranchen. Grundlæggende er der konstruktioner af bæredygtige netløsninger til fangst gennem anvendelse af IT-baserede programmer. Samt afprøvning af konstruktioner inden produktion ved anvendelse af simulerede processer. Det er meget få personer der medvirker i denne fase, så materialers beskaffenhed, tegningslæsning, auto-cad mv. skal indgå i det speciale som senere skal beskrives i det omfang det ikke indgår den grundlæggende industrioperatør uddannelse. Omfanget af maskiner i produktionen er ved anvendelse af el, hydraulik og pneumatik, mens reparation og service løses med eksterne leverandører. Service og vedligehold af anlæg og maskiner for en dels vedkommende kunne overtages af faguddannet industrioperatør. Der er en udbredt anvendelse af truck og andre systemer løft/flytninger. Desuden en del af transport af net mv. på lastbiler med kran og taljeudstyr. Mindre maskiner til syning og sammenføjning af net.

25 Bilag 5 Branchetoning Industrioperatør med speciale som vodbinder Maskiner der kan tilrette/bearbejde konstruktioner i metal som sikrer styrke og holdbarheden ved fangstredskaberne. Desuden mindre svejseanlæg og Co2, hvor det ofte er få ansatte der kan løse opgaver. Hvorfor det anbefales at mindre svejseopgaver, anvendelse flammeskærer, tildannelse af jern mv. indgår i industrioperatøruddannelsen med speciale for vodbindere. Lagerstyringen er under udvikling så nyere systemer kommer anvendelse, men i dag er en del manuelt styret. Der vil industrioperatører medvirke til større leveringssikkerhed med bedre kvalitet og lavere omkostninger for virksomhederne. Der kan være brug for en komplementær supplement ved det udstyr der anvendes i skoleperioderne. Men de opkøb der er sket på det seneste indenfor vodbinderbranchen giver mulighed for at tilrettelægge og gennemføre praktikdelen i flere afdelinger på en større virksomhed. Dermed kan den nødvendige bredde indenfor maskiner og anlæg i industrioperatøruddannelsen bedre sikres. Hen marts 17/Erik Sørensen jan.17

26 Bilag marts 2016 JHA Industrioperatør-uddannelsens trin 2 Uddannelsens trin 2 har været genstand for udvalgets opmærksomhed gennem hele 2015, og trin 2 har været på udvalgets dagsorden til alle møder. Dette bilag samler diskussioner fra disse møder. - Bilagets første del opsummeres baggrund og problemstilling som drøftet på møderne 6. marts og 5. maj). - Bilagets anden del består af en lettere bearbejdet version af det oplæg, som udvalget valgte at udskyde på mødet 24. november. - Bilagets tredje del er blot til orientering- det er den mindre analyse, som sekretariatet fremlagde til udvalgsmødet 2. september, og som udvalget altså allerede har drøftet. Første del baggrund for drøftelse af trin 2 Baggrunden for diskussionen af trin 2 er, at det frem til den nye EUD-reform var praksis at gennemføre 2-årige uddannelsesforløb frem til trin 1 - også for erfarne operatører. Med den nye EUD-reform, og den vægt der her lægges på realkompetencevurderinger og tilsvarende afkortning af uddannelsesformløb, er denne praksis ikke længere mulig. Her vil erfarne operatører skulle have merit for deres eksisterende kompetencer og have et tilsvarende afkortet uddannelsesforløb. En del tyder dog på, at flere virksomheder og elever fortsat vil være interesserede i den kompetenceudvikling, som de kan nå gennem et ca. 2-årigt uddannelsesforløb. Ved at vælge at uddanne sig til trin 2 frem for trin 1 vil de erfarne operatører komme op på en uddannelsestid på ca. 2 år. Udvalget har derfor i sinde drøftelser fundet det relevant, at skabe øget synlighed omkring trin 2, som en del af et samlet ca. 2 årigt uddannelsesforløb for erfarne operatører. Trin 2 produktivitet er hidtil ikke kommet i brug i det forventede omfang. Der opleves en lille stigning i antallet af virksomheder, der ønsker godkendelse til Trin 2, hvilket indikerer, at behovet for markante profiler inden for det arbejdsorganisatoriske område er tilstede i industrien. Det har tidligere været drøftet på udvalgets møder, at skolerne overuddanner industrioperatørerne ved ikke at give erfarne operatører tilstrækkelig merit og ved at undervise på et højere ny niveau end beskrevet i målene for uddannelsen. Overuddannelsen af eleverne på trin 1 kan på den ene side være en medvirkende årsag til, at trin 2 ikke er blevet anvendt. På den anden side kan det betyde, at en del Side 1/15

27 Bilag 6 elever ikke har fået bevis på de kompetencer de reelt har tilegnet sig de har fået uddannelsesbevis på en uddannelse der er normeret til 2 år, men har reelt nået et kompetenceniveau tættere på trin 2 og dermed en uddannelse normeret til 2 år og 8 måneder. Udvalget har vurderet, at ovenstående praksis kunne skyldes snitfladerne eller barrene mellem trin 1 og trin 2 ikke er tilstrækkelig godt beskrevet i de nuværende målbeskrivelser eller at skolerne og andre ikke forholder sig nok til de beskrevne mål. Udvalget har derfor ønsket at behandle både beskrivelsen af trin 2 men også af beskrivelsen af målene for grundforløbet og trin 1 med særligt fokus på om forskellene mellem niveauerne og progressionen træder tydeligt nok frem. I bilagets anden del tydeliggøres forskellene på trin 1 og 2. Anden del kompetencemål for trin 1 og 2 I det følgende opsamles forskellene på industrioperatøruddannelsens trin 1 i forhold til uddannelsens trin 2 Speciale i produktivitet, for at give overblik og forståelse af, hvad det er for kompetencer der opnås gennem uddannelsens trin 2, og hvordan de to trin adskiller sig. Opsummerende er trin 2 kendetegnet ved, at niveauet for viden og teori og evnen til at vurdere, analysere og handle selvstændigt på baggrund af viden og teori er markant højere end kompetencemålene beskrevet i trin 1. Kompetencemål for trin 2 og trin - forskelle Der er fastsat 10 selvstændige kompetencemål for industrioperatøruddannelsens trin 2. Disse mål fremgår som mål nr i bekendtgørelsen, i direkte forlængelse af de kompetencemål der beskrives for uddannelsens trin under den fælles overskrift Kompetencer i hovedforløbet, som også kaldes slutmål for uddannelsen. Altså de kompetencer en færdiguddannet industrioperatør mestrer. Kompetencemålene for trin 2 er kendetegnet ved, at de forudsætter kendskab til teori og viden og at industrioperatøren formår at holde overblik og omsætte disse i handling i en industriel produktion. Målene fremgår af tabel 1 nedenfor. Side 2/15

28 Bilag 6 Tabel 1: Industrioperatør - kompetencer i hovedforløbet Trin 2 - Specialet i produktivitet 14) Eleven kan arbejde miljø og energibevidst med arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder med fokus på sænkelse af miljøbelastning. 15) Eleven kan udvikle og gennemføre aktiviteter for at fremme innovative processer i teams. 16) Eleven kan planlægge og udvikle arbejdsmiljøledelse inden for et team gennem analyse og vurdering af områdets problemstillinger. 17) Eleven kan udvikle og gennemføre aktiviteter inden for arbejdsmiljøkortlægning og risikovurdering. 18) Eleven kan optimere logistik i produktionen gennem anvendelse af Supply Chain Management (SCM). 19) Eleven kan kombinere TPM-værktøjer i vedligeholdelsesfunktionen til optimering af ressourcer. 20) Eleven kan vurdere kvaliteten af forskellige kvalitetsstyringssystemer. 21) Eleven kan vurdere forskellige produktionsmetoder ud fra et miljø- og energioptimerende perspektiv. 22) Eleven kan etablere og fastholde god kommunikation mellem kolleger og ledere. 23) Eleven kan udvælge problemløsningsværktøjer fra forskellige produktionsstyringsfilosofier til forbedringsaktiviteter af produktionsmetoder. Kilde: 4 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse til industrioperatør BEK nr 498 af 22/04/2015 Side 3/15

29 Bilag 6 Tabel 2: Industrioperatør - forskellen på trin 2 og trin 1 i forhold til kompetencemål for hovedforløbet (slutmål) Kompetencemål for trin 2 (BEK ) 14) Eleven kan arbejde miljø og energibevidst med arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder med fokus på sænkelse af miljøbelastning. 15) Eleven kan udvikle og gennemføre aktiviteter for at fremme innovative processer i teams. 16) Eleven kan planlægge og udvikle arbejdsmiljøledelse inden for et team gennem analyse og vurdering af områdets problemstillinger. Kompetencemål for trin 1 (BEK ) 5) Eleven kan arbejde under iagttagelse af gældende miljøog sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne. 6) Eleven kan indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper. Forskelle på kompetencemål På trin 1 lærer eleven at arbejde ud fra et regelsæt inden for miljø og følge forskrifter og være opmærksom på disse i eget arbejde. På trin 2 lærer eleven herudover at være bevidst om både miljø og energi i forhold til elevens arbejdsopgaver med fokus på optimering (i dette forhold reducere miljøbelastning). Kernekompetencen er her viden om miljø evne til at vurdere og handle på baggrund af denne i forhold til at optimere. På trin 1 lærer eleven at mestre deltagelsen i industriel produktion, både i forhold til teams, andre faggrupper og ved indgåelse i projektarbejde. På trin 2 lærer eleven at være drivkraft i udvikling og ansvarlig for projektarbejde med henblik på at optimere, frem for blot at indgå i processerne. Dvs. kernekompetencen er at være den agent der sikrer optimering (i dette tilfælde innovation i udviklingsarbejdet). På trin 2 lærer eleven selvstændigt at udvikle og drive arbejdsmiljøledelse for et team. Kernekompetencen er her Side 4/15

30 Bilag 6 17) Eleven kan udvikle og gennemføre aktiviteter inden for arbejdsmiljøkortlægning og risikovurdering. 18) Eleven kan optimere logistik i produktionen gennem anvendelse af Supply Chain Management (SCM). 19) Eleven kan kombinere TPM-værktøjer i vedligeholdelsesfunktionen til optimering af ressourcer. 20) Eleven kan vurdere kvaliteten af forskellige kvalitetsstyringssystemer. 21) Eleven kan vurdere forskellige produktionsmetoder ud fra et miljø- og energioptimerende perspektiv. 3) Eleven kan anvende principperne for lager og logistik samt optimering af disse. 9) Eleven kan deltage ved planlægning og effektivisering af logistik flow ved interne transport- og lageropgaver. 1) Eleven kan overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner samt udføre forebyggende vedligehold. 2) Eleven kan identificere, lokalisere og udbedre driftsfejl samt udføre mindre reparationsopgaver. 8) Eleven kan anvende kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med den daglige produktion. På trin 2 lærer eleven yderligere at kortlægge og risikovurdere i forhold til arbejdsmiljø. Kernekompetencen er her evnen til selvstændigt at dokumentere og analysere. På trin 1 lærer eleven at forstå og optimere processer ved lager og logistik. På trin 2 lærer eleven herudover om fokus på logistik i produktion ved at anvende den konkrete tilgang SCM. På trin 1 lærer eleven at udføre forebyggende vedligehold og finde og udbedre driftsfejl. På trin 2 lærereleven herudover at ved anvendelse af TPM (Total Productive Maintenance) i forhold til at optimere. Dvs. kernekompetencen er at relatere vedligeholdelse til optimering ved brug af den konkrete tilgang TPM. På trin 1 lærer eleven at anvende forskellige kvalitetsstyringssystemer. På trin 2 lærer eleven herudover at sondre mellem forskellige systemer og vurdere fordele og ulemper mellem disse. Kernekompetence er analytisk i forhold til valg af kvalitetsstyringssystem. I forlængelse af kompetencemål 14). På trin 2 lærer eleven at vurdere forskellige produktionsmetoder i forhold til optimering af miljø og energiforbrug. Kernekompetencen er Side 5/15

31 Bilag 6 22) Eleven kan etablere og fastholde god kommunikation mellem kolleger og ledere. 23) Eleven kan udvælge problemløsningsværktøjer fra forskellige produktionsstyringsfilosofier til forbedringsaktiviteter af produktionsmetoder. 7) Eleven kan udvælge og anvende forbedringsværktøjer ved produktivitetsfremmende aktiviteter i produktionssammenhænge. 4) Eleven kan anvende teknisk dokumentation og planlægningsværktøjer som grundlag for produktionen. 10) Eleven kan udvise økonomi- og forretningsforståelse med baggrund i viden om virksomhedens produktionsog markedsvilkår. 11) Eleven kan kommunikere og rapportere i anvendte itsystemer i tilknytning til industrioperatørens jobfunktioner. 12) Eleven kan anvende dansk og fremmedsprogede analytisk på baggrund af viden om energi og miljø. I forlængelse af kompetencemål 15). På trin 2 lærer eleven at drive god kommunikation og samarbejde. Kernekompetencen er evnen til at tage ansvar for at etablere god kommunikation og samarbejde. På trin 1 lærer eleven at udvælge og anvende værktøjer til optimering i produktionen. På trin 2 lærer eleven herudover at foretage disse valg på baggrund af kendskab til forskellige teorier om optimering af produktion. Kernekompetencen er her, at handle på baggrund af viden og overblik i forhold til optimering, dvs. foretage en større refleksion en ved valg alene i forhold til effekt. Trin 2-mål relaterer sig ikke direkte til dette mål, men alle mål fra trin 1 er en forudsætning for mestring af mål i trin 2. Trin 2-mål relaterer sig ikke direkte til dette mål, men alle mål fra trin 1 er en forudsætning for mestring af mål i trin 2. Trin 2-mål relaterer sig ikke direkte til dette mål, men alle mål fra trin 1 er en forudsætning for mestring af mål i trin 2. Trin 2-mål relaterer sig ikke direkte til dette mål, men alle mål fra trin 1 Side 6/15