TITELBLAD. Titel: Nota Duo -Netværk for studerende med læsevanskeligheder Afleveringsdato: 17 dec Gruppe 2 Vejleder: Betty Li Melvang Meldgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TITELBLAD. Titel: Nota Duo -Netværk for studerende med læsevanskeligheder Afleveringsdato: 17 dec 2014. Gruppe 2 Vejleder: Betty Li Melvang Meldgaard"

Transkript

1 NOTA DUO -Netværk for studerende med læsevanskeligheder Gruppe 2 Vejleder: Betty Li Malvang Meldgaard Aalborg Universitet, Interaktiv Digitale Medier - 7. Semester 2014

2 TITELBLAD Titel: Nota Duo -Netværk for studerende med læsevanskeligheder Afleveringsdato: 17 dec 2014 Gruppe 2 Vejleder: Betty Li Melvang Meldgaard Anslag: Normalsider: Sideantal: 135 Aalborg Universitet Institut For Humanistisk Informatik Intertaktive Digitale Medier 7. Semester Caspar Tylak Kenneth Kjær Nielsen Thomas Larsen Jensen Zenia Dietz Ørskov

3 Forord Denne rapport er udarbejdet på vores 7. semester på uddannelsen Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet. Dette er gjort i samarbejde med Nota - Nationalbibliotek for mennesker med skrive- og læsevanskeligheder, i forbindelse med pilotprojektet Nota Duo, hvor studerende med læsevanskeligheder har en mulighed for at møde andre i samme situation. Projektarbejdet udsprang af en projektbørs med forskellige virksomheder, der præsenterede forskellige problemstillinger. Her blev vi præsenteret for Nota og nogle af deres igangværende projekter, hvorefter vi i samarbejde med Nota valgte at arbejde med Nota Duo. Rapporten har til formål at belyse hvordan dette kunne faciliteteres gennem et interaktivt digitalt medie. Rapporten beskriver kort projektgruppens arbejdsmetodik, herunder de valgte designprocesser, metoder og user-centered design i form af kvalitative undersøgelser, og fremlægger gruppens konklusioner om det endelige koncept i forhold til den digitale platform. Vores samarbejdsform har været udpræget kollaborativ, og vi har alle taget del i udarbejdelsen af hele projektet. Dette har i høj grad været en del af vores læringsproces. Rapporten er udarbejdet med hjælp fra Nota, der med aktiv deltagelse har hjulpet i forbindelse med udarbejdelse af workshop, skypemøder og bidraget med undersøgelsesmateriale. Farsø Efterskole har hjulpet vores projektgruppe med at få en større forståelse for, hvad det vil sige at have dysleksi. Vi takker for deres imødekommenhed og interesse, deres tålmodighed over for vores mange spørgsmål og aspekter at afklare, samt for deres gæstfrihed. Vores interviewdeltagere i forhold til vores workshop i København, for deres tid og tålmodighed, deres berigende kommentarer og gode humør. Tak til vores vejleder Betty Li Malvang Meldgaard for god og konstruktiv vejledning, tålmodighed og generøs hjælp. God fornøjelse!

4 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMBESKRIVELSE DESIGN & PROCESBESKRIVELSE PROBLEMFELTSANALYSE DATAINDSAMLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE FORBEREDELSE AF WORKSHOP DATABEHANDLING AF WORKSHOP KONCEPTBESKRIVELSE KONKLUSION LITTERATURLISTE

5 PROBLEMBESKRIVELSE PROBLEMBESKRIVELSE Problembeskrivelse Nota startede i foråret 2014 pilotprojektet Nota en specialklasse eller gøre brug af hjælpemidler, som Duo indeholder, i vores optik, desuden en række På baggrund af ovenstående problembeskrivelse Duo. Formålet med projektet er at give studerende de andre ikke gjorde. Ofte var det svært for dem at designmuligheder, der giver os lejlighed og frihed undersøges følgende: med læsevanskeligheder en mulighed for at møde skabe sig personlige succesoplevelser på studiet, da til at udnytte de forskellige kompetencer vi har som andre i samme situation. På den måde får de de følte sig mindre begavet i forhold til deres projektgruppe. Hvilke krav stilles der til opgaven fra Nota? studerende en partner, de kan bruge til sparring, kammerater. Det at sidde tilbage som den sidste, når støtte og vidensdeling. Notas erfaring fra den daglige der skulle dannes grupper, påvirkede deres selvværd Nota Duo projektet er stadig i den indledende fase, Hvad betyder det at være ordblind i forhold kontakt med deres brugere viser, at mange i en negativ retning. Når der skulle læses tekster, og der er endnu ikke udarbejdet et konkret forslag til, til brugen af digitale medier? - Herunder sociale studerende med læsevanskeligheder oplever en lang skrives opgaver eller forberedes til eksamen, var det hvordan denne kontakt medlemmerne imellem skal medier, digitale hjælperedskaber og studieværk- række udfordringer i forbindelse med deres studier. efter vores opfattelse tydeligt at de ikke vidste, hvad faciliteres. tøjer. de havde af rettigheder og hvor meget hjælp de var Vores biddrag til projektet er derfor at udvikle et Desuden kan det, for de studerende, være svært at berettiget. Når man som pårørende eller kammerat designkoncept til en platform, der kan facilitere Hvilke konsekvenser har det for et design at finde nogen, de kan søge råd og vejledning hos. Nota har fået lov til at være vidne til gentagne nederlag denne kontakt. arbejde med en målgruppe med skrive- og besvarer allerede en del af deres spørgsmål, men er det dejligt at være vidne til, når personen med læsevanskeligheder? mener, at andre studerende med læsevanskeligheder skrive- og læsevanskeligheder oplever succes. Derfor er bedre rustet til dette i kraft af personlig erfaring. har Nota Duo også en følelsesmæssig betydning for Hvordan kan viden, om målgruppens krav og os som projektgruppe, da vi ønsker at være med til at behov, omsættes til et visuelt design, der Flere medlemmer af projektgruppen har selv haft udvikle et koncept, der kan hjælpe denne målgruppe. indeholder kravene fra Nota Duo? ordblindhed tæt ind på kroppen i form af bekendte, familie eller venner. I den forbindelse har vi fået et Vi har altså derfor valgt at arbejde med projek- Hvad er de væsentligste faktorer for målgruppen indtryk af, hvilken kamp personer med tet Nota Duo, primært på baggrund af arbejdet i forhold til at finde en eventuel sparringspartner? læsevanskeligheder gennemgår i forhold til med denne specifikke målgruppe, samt de design- folkeskolen, gymnasiet og videregående uddannelser. muligheder vi ser i projektet. Igennem arbejdet med Hvilke motivationsfaktorer vil kunne påvirke målgruppen er det vores ønske at klarlægge de helt målgruppen til at anvende konceptet? I mange tilfælde er det vores opfattelse, at de ikke specifikke krav og behov, de måtte have for Nota følte sig som en del af det studierelaterede fællesskab. Duo, og omsætte dem til designkrav, som vil fungere Igennem deres studietid blev de pålagt at skulle gå i som retningslinjer for vores endelige koncept. Nota 8 9

6 DESIGN & PROCESBESKRIVELSE DESIGN & PROCESBESKRIVELSE Design Funnel Bill Buxton ønsker vi at anvende på et konceptuelt niveau, hvor vi igennem iterative processer går fra sketching til prototyping. Sketching består af at udforske, undersøge, stille spørgsmål, foreslå og afprøve, og bevæger sig på den måde mod en mere endelig prototype. Igennem prototyping skal vi forsøge at teste, raffinere og besvare nogle af de spørgsmål og undren, der er opstået igennem sketching-fasen. Processen skal ende ud i en prototype, hvilket i vores tilfælde består af en konceptbeskrivelse, repræsenteret i sidste del af projektet. Fra sketching til prototyping (Funnel) Udarbejdningen af vores koncept kan beskrives igennem Buxtons Design Funnel. En tragt, der starter bredt og snævrer sig ind, som forløbet udvikler sig. Som figuren viser, består midten af en iterativ proces, hvilket udvider (concept generation) og indkredser (concept convergens) konceptet. Når vi bevæger os til nye faser i projektet udvides konceptet for i næste fase igen at blive anskueliggjort yderligere. Buxton beskriver det kreative biddrag af denne designproces således: Design is choice, and there are two places where there is room for creativity: The creativity that you bring to enumerating meaningfully distinct options from which to choose The creativity that you bring to defining the criteria, or heuristics, according to which you make your choices. (Buxton, 2007, p. 145) I figuren går processen endvidere fra sketching, altså fokus på ideation, eller idéfasen, til fokus på prototyping og usability-testing. I starten af processen har vi arbejdet med adskillige idéer, og arbejdet med hvilke idéer, der er blevet tilføjet og kasseret, hænger i høj grad sammen med investeringen i disse. Som projektet skrider frem har vi investeret mere og mere i konceptet og er altså nødt til tillægge os mere formelle og eksplicitte kriterier for at evaluere hvad vi beholder, og hvad vi smider ud. Figur 1 / Design Funnel (Buxton, 2007, p. 148) 10 11

7 DESIGN & PROCESBESKRIVELSE DESIGN & PROCESBESKRIVELSE The Five Planes of User Experience Jesse James Garretts metode The Five Planes of User Experience anvender vi i forhold til konceptudvikling. Det er en metode med fokus på at tænke brugerens oplevelse ind i design og udviklingen af et produkt: "After all, every product intended for humans has a user, and every time a product is used, it delivers an experience." (Garrett, 2011, p. 8). Ved at benytte denne metode ønsker vi at forstå og overveje brugerens interaktion med konceptet. Igennem arbejdet med Garretts model vil vi dele konceptudviklingen op i underelementer for bedre at forstå processen som helhed. Figuren nedenfor viser de fem lag fra strategy til surface. Når man for eksempel besøger en hjemmeside ser man blot det øverste lag, nemlig overfladen eller surface som Garrett kalder det. Men bag dette lag findes en lang række beslutninger, der har været med til at påvirke udviklingen af konceptet: "These decisions build upon each other, informing and influencing all aspects of the user experience. If we peel away the layers of that experience, we can begin to understand how those decisions are made." (Garrett, 2011, p. 20) I konceptudviklingen arbejder vi nedefra og op og går fra det abstrakte koncept til det mere konkrete design. Figur 2 / The Elements of User Experience (Garrett, 2011, p. 22) 12 13

8 DESIGN & PROCESBESKRIVELSE DESIGN & PROCESBESKRIVELSE The Strategy Plane The Structure Plane The Skeleton Plane The Surface Plane Første lag, strategy, søger at klarlægge to ting; Tredje lag, structure, tager udgangspunkt i at der Fjerde lag, skeleton, tager udgangspunkt i strukturen Femte lag, surface, omhandler brugergrænsefladens konceptets formål og brugerens behov skal organiseres information samt skabes struktur i og danner grundlag for visualiseringen af konceptet. grafiske fremstilling og oplevelsen af denne, hvilket (Garrett, 2011, p. 28). konceptet. Her vil vi finde frem til sammenhængen På dette stadie er det den generelle opsætning af etableres ud fra skeleton (Garrett, 2011, p. 134). I Formålet med Nota Duo projektet, samt vores bidrag mellem funktioner og indhold, for at brugeren kan konceptets elementer, såsom menuer, knapper og forhold til brugergrænsefladen vil vi gøre brug af hertil, er beskrevet i indledningen af rapporten. For opnå sit mål med konceptet (Garrett, 2011, p. 30). tekst, der skal opstilles i wireframes (Garrett, 2011, farvevalg, typografi og gestaltteoriens love for at at få et indblik i brugernes behov vil vi samle data Her vil vi gøre brug af personas, hvor vi tester p. 30). Det indebærer både den interaktion brugerne danne grundlag for den visuelle kommunikation. om målgruppen igennem kvalitative interviews og situationer, scenarier og brugsmønstre, der har med konceptets funktioner, samt hvordan For at teste målgruppens forhold til tegn, ikoner og eksplorative tests. understøtter vores scope og ender ud i en struktur navigation bliver faciliteret i designet. Til dette vil vi billeder vil vi benytte teorien om semiotik. visualiseret i et navigationsdiagram. gøre brug af gestaltteoriens love omkring opsætning The Scope Plane af elementer i brugergrænsefladen. Andet lag, scope, fokuserer på på konceptets overordnede formål beskrevet i strategy for at klarlægge de præcise krav for, hvilke funktionaliteter konceptet skal have samt hvilket indhold, der her skal inkorporeres for at facilitere dette formål (Garrett, s. 29). Her skal der altså tages højde både for konceptets funktionalitet og dets indhold (Garrett, 2011, p. 62)

9 DESIGN & PROCESBESKRIVELSE DESIGN & PROCESBESKRIVELSE Egen designmodel Buxtons Design Funnel giver rent visuelt udtryk for at forholdet mellem hver iteration er lige stort og at hver step fylder lige meget. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, når figuren skal beskrive praksis. Det har ikke været tilfældet i dette projekt. Nedenfor har vi tilpasset figuren, så det giver et klarer billede af forholdet mellem iterationer i vores projekt. Denne modificerede udgave af Buxtons Design Funnel viser, at de forskellige iterationers varighed forekommer forskelligt end den ideelle Funnel fremstår. The Five Planes of User Experince kan relateres til Buxton Design Funnel, da man på samme måde går fra det fra abstrakte til det konkrete. Vi har desuden tilføjet Garretts The Five Planes of User Experience i afklaringsprocessen for at illustrere hvor i processen dette anvendes. Figur 3 / Egen designmodel 16 17

10 PROBLEMFELTSANALYSE PROBLEMFELTSANALYSE Problemfeltsanalyse For at kunne inddrage målgruppen i vores The phonological theory er en af de fremtrædende The rapid auditory processing theory er en anden parvocellulær, som spiller hver sin rolle. Ifølge konceptudvikling følte vi det nødvendigt at opnå en teorier om dysleksi. Inden for denne teori teori nogle forskere mener kan forklare årsagen til teorien er den magnocellulære signalvej delvist større forståelse af målgruppen og dysleksi som beskæftiger forskerne sig med en defekt i evnen til at dysleksi. I denne teori anses den fonologiske defekt defekt hos ordblinde, og dette leder til defekter i den problemfelt. Herunder vil vi se nærmere på mulige behandle talelyde. Undersøgelser viser at som en mere sekundær årsag til dysleksi. Teorien visuelle proces (Ramus, 2003). Magnocellulær og årsager til dysleksi, samt de sociale bivirkninger dette mennesker med læsevanskeligheder har en nedsat går ud på at der findes en mere basal auditiv defekt, parvocellulær referer begge til neuroner i kan medføre. evne i forhold til den fonologiske proces. som er skyld i fænomenet dysleksi. Personer med hjernen, som overfører impulser (Stein & Tal- Mulige årsager til dysleksi Det er vores tanke, at vi ved at forstå de bagvedliggende årsager til dysleksi vil være i stand til at inkludere dette i vores designstrategier og på den måde skabe et bedre koncept til målgruppen. Der findes dog ikke en entydig forklaring på dette spørgsmål. Nedenfor har vi præsenteret en række forskellige bud på årsagen til dysleksi. Dette betyder at det er sværere end normalt at lære forholdet mellem ortografi og fonologi. Denne proces er vigtig for at kunne læse, da det er her sammenhæng mellem tegn og lyd bliver skabt. Når vi læser et tegn, har vi tillært en forståelse for hvordan vi afkoder hvilken lyd, der passer til tegnet, og vi ved derfor hvordan det udtales. Dog kan ét bogstav/tegn have en lyd når det udtales alene, men sammensættes det med andre tegn, så der f.eks. dysleksi har ifølge denne teori en defekt i opfattelsen af korte eller hurtigt varierende lyde (Ramus, 2003). Man anser derfor den auditive defekt som værende den egentlige årsag til ordblindhed. En følge af denne defekt er den fonologiske defekt, som i sidste ende leder til dysleksi. I denne teori er der altså andre årsager til dysleksi, men som i den førstnævnte teori, The phonological theory er den fonologiske proces stadig tilstede. Det cott, 1999). Denne teori har en anden tilgang til fænomenet dysleksi, end de teorier vi tidligere har omtalt. Årsagen er altså her at finde i det visuelle system. Denne teori omhandler, at personer med dysleksi har en mildt dysfunktionel lillehjerne. Denne teori kaldes The cerebellar theory. Konsekvensen af en dysfunktionel lillehjerne er kognitive problemer. Ordblindhed er et begreb, der har eksisteret siden 1800-tallet. I 1896 omtaler W. Pringle Morgan i The British Medical Journal fænomenet Congenital Word Blindness, som I dag kendes som ordblindhed eller dysleksi (Morgan, 1896). Efterfølgende er der blevet forsket meget i årsagerne til dysleksi. Længere tids forskning tyder på at ordblindhed er en neurologisk lidelse. Der er ligeledes forskning, der tyder på at ordblindhed er genetisk (Ramus, 2003). Indenfor området findes der flere fremtrædende teorier, som alle giver en forklaring på årsagerne til dysleksi. opstår ord, kan lyden af de sammenhængende tegn fremstå anderledes, end hvis tegnene bliver udtalt hver for sig. Lyden af et tegn kan altså ændre sig alt afhængig af hvad der kommer før og efter tegnet (Elbro & Arnbak, 1996). Hvis evnen til at behandle talelyde er nedsat, f.eks. hvis lydene ikke er lagret korrekt, så vil det besværliggøre muligheden for at lære at læse. Ifølge denne teori er det altså den defekte fonologiske proces der er årsagen til ordblindhed. er dog ikke den egentlige grund, men nærmere et følge af årsagen. The visual theory omhandler en anden omdiskuteret årsag til dysleksi. Ifølge denne teori er årsagen til dysleksi en visuel defekt. Dette betyder at læseprocessen er besværliggjort pga. nedsat evne til at opfatte ord og bogstaver visuelt i en tekst (Ramus, 2003). I denne teori arbejdes der på et biologisk niveau med at det visuelle system benytter sig af to forskellige signalveje, nemlig magnocellulær og Lillehjernen er med til at give os fungerende motoriske evner, og derfor har den også indflydelse på vores evne til at artikulere. Ifølge teorien kan en dysfunktionel lillehjerne derfor lede til nedsat evne til at artikulere, som i sidste ende har en betydning for den fonologiske fremstilling (Ramus, 2003). Som i flere af de førnævnte teorier er der altså også her en konsekvens for den fonologiske proces. Dog er hovedårsagen igen anderledes fra de andre teorier

11 PROBLEMFELTSANALYSE PROBLEMFELTSANALYSE Dysleksis mulige sociale bivirkninger Det er vores opfattelse at Nota Duo projektet vil kunne løse andre problemstillinger end blot studierelaterede. Det at blive en del af et netværk med andre, med samme udfordringer som en selv, antager vi kan have en positiv social virkning for brugerne. Vi ønsker derfor i følgende afsnit at redegøre for mulige sociale bivirkninger dysleksi kan have. I nutidens samfund er evnen til at kunne læse en vigtig evne at tilegne sig. Især i den digitale tidsalder er det blevet en vigtigt del af vores kultur at være i stand til at forstå skrevet tekst. Set i forhold til teorierne, om hvordan samfund og kultur påvirker individet, vil man derfor også kunne argumentere for at personer med dysleksi, der har problemer med lige netop det at læse kan få en følelse af ikke at høre til (Jørgensen, 2009). I en Ph.D-afhandling, skrevet af Aase Holmsgaard, forklares det, at unge med dysleksi ikke placerer opdagelsen af læsevanskeligheder i mødet mellem sig selv og en tekst, og de definerer ikke primært læsevanskeligheder som intrapsykiske, men som et fænomen, der gør at de føler sig anormale i forhold til deres jævnaldrende (Holmsgaard, n.d.) Dette er med til, at de unge har sværere ved at blive en del af det fællesskab, der i klassen hedder læring og den proces de andre unge gennemgår og derved skaber et socialt sammenhold. Brugerundersøgelser, lavet for Nota, viser at mange studerende med dysleksi oplever at føle sig dumme, alene med problemet og oplever enorm frustration i forhold til problemer med rettigheder. Dette betyder at mange ordblinde unge går rundt med fejlagtige tanker omkring, hvordan andre unges læringsproces er og hvilken form for hjælp de rent faktisk kan få (web 1, Nota.nu) Læringsteoretikeren Etienne Wegner skriver i denne forbindelse: [...] selve det at lære kun kan forstås i et socialt perspektiv, som en uadskillelige del af menneskelivet og herunder de forskellige praksisfællesskaber, vi indgår i fx, i familien, hverdagslivet, arbejdslivet eller en uddannelsessituation. Læring og udvikling af mening og identitet forudsætter at vi indgår i sociale sammenhænge [...] (Illeris, 2012, p. 140). Når den faglige selvopfattelse af ordblinde og læsehandicappede børn og unge er blevet sammenlignet med deres jævnaldrende, så har en klar forskel været at finde i næsten alle tilfælde. En undersøgelse foretaget af Robert Burden, der dækkede over en bred vifte af aldersgrupper og måleteknikker, viste at 89% havde væsentligt lavere selvtillid i grupper med dysleksi. I mange tilfælde så man at dette resultat forblev stabilt, eller endda værre, over tid, som børn og unge bevægede sig gennem skolesystemet (Burden, 2008). Opsamling på problemfeltsanalyse Igennem vores undersøgelse af problemfeltet har vi erkendt at der findes utallige forslag og tilgange til årsagen bag dysleksi. Selvom det var vores tanke at tillægge os et teoretisk grundlag for ordblindhed, som ville kunne styre vores undersøgelsesdesign i næste fase af processen, er dette i vores optik ikke muligt. I forhold til de forskellige teoretiske indgangsvinkler til det at have dysleksi, føler vi ikke det giver os et indblik i, hvordan personer, der har skrive- og læsevanskeligheder agerer i forhold til brugen af interaktive digitale medier. Talrige undersøgelser har beskæftiget sig med fænomenet læsevanskeligheder, men vi ønsker altså i stedet at dette projekt skal adskille sig ved at være rettet mod de studerendes egne erfaringer. Undersøgelsen er således rettet mod studerende med læsevanskeligheder, der gerne vil have mulighed for at møde andre i samme situation. Baggrunden for dette er at Nota har oplevet en stor efterspørgsel efter netop dette fra ordblinde medlemmer på ungdomsog videregående uddannelser. Vi valgte derfor på dette tidspunkt i processen, at vores kommende undersøgelsesdesign i stedet skal tage udgangspunkt i user-centered design. Vi ønsker i stedet at inddrage målgruppen i vores konceptudvikling igennem kvalitative interviews og personas. Dette vil have konsekvenser for vores designteoretiske tilgang samt valg af undersøgelsesmetoder

12 DATAINDSAMLING - FARSØ EFTERSKOLE DATAINDSAMLING - FARSØ EFTERSKOLE Dataindsamling Fokusgruppeinterview Vi vil nu beskrive vores metode til dataindsamling. Det første vi vil er at tydeliggøre vores mål for dataindsamlingen. Vores mål med dataindsamlingen var for det første at få et større indblik i vores målgruppes livsverden. Vi ønskede at høre hvordan man som studerende med dysleksi selv forholder sig til emnet, hvordan de selv oplever hverdagen og hvilke problemstillinger, der opstår når man har dysleksi. Vi kontaktede i denne anledning Farsø Efterskole, som er en efterskole for unge med læse- og skrivevanskeligheder. Farsø Efterskoles værdigrundlag er: Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i et kristent livssyn. Der skal være rum for det enkelte menneske og tid til eftertænksomhed og samtale. Undervisningen og samværet på skolen foregår i et miljø, der bygger på tillid, medansvar og engagement. Der lægges vægt på at styrke elevernes selvværd i et fællesskab, hvor alle kan føle sig værdsat. Mødet mellem elever og medarbejdere fremmes gennem samtale, nærvær samt sjove og grænseoverskridende oplevelser. Gennem oplysning, oplevelse og handling ønsker vi, at eleverne får lyst til og mod på, at tage medansvar i den verden vi lever i. (Web 2, Farsø Efterskole) Farsø Efterskole er en ordblindeefterskole og kan bl.a. findes på sitet (Web 2, Farsø Efterskole), som er et site med ordblindeefterskoler i Danmark. Farsø Efterskole består af 24 medarbejdere og har plads til 83 elever (Web 2, Farsø Efterskole). Det er dog ikke alle elever, der falder under kategorien ordblinde. Trods det at efterskolen er en ordblindeefterskole, er der også elever på skolen med læse- og skrivevanskeligheder, som ikke kan kategoriseres som ordblinde. Vi vil gerne lære af elevernes personlige oplevelser og erfaringer for bedre at kunne designe et koncept, der er brugbart for dem. Derudover vil vi bruge dette interview, som en del af idegeneringsfasen til det kommende koncept. De elever vi talte med er fra 9. og 10. klasse på efterskolen, og de vil derfor være en del af den fremtidige målgruppe til konceptet. Vi fandt det derfor relevant at snakke med eleverne om, hvilke sociale medier og hjælpemidler de gør brug af. Til interviewet med eleverne ville vi benytte os af et fokusgruppeinterview. For at kunne lave denne type interview anbefaler Kvale og Brinkmann, at man benytter sig af seks til ti deltagere (Kvale, 1999, p. 170). Til vores fokusgruppeinterview havde vi i alt otte deltagere, hvoraf to var fra 9. klasse, og seks var fra 10. klasse. En af kendetegnene for et fokusgruppeinterview er at det er en ikke-styrende-interviewform. Grunden til vi valgte et fokusgruppeinterview var ønsket om, at deltagerne selv diskuterede og italesatte deres egne oplevelser og erfaringer. I forbindelse med interviewet udarbejdede vi en liste med en række emner, vi fandt relevante for undersøgelsen. Vi undlod at lave for meget struktur i emnerne, så der ville være mulighed for at komme omkring emner, der ligger udenfor det vi på forhånd har snakket om. Med otte deltagere kunne det blive et stort arbejde at finde rundt i hvem der taler. Derfor valgte vi at optage fokusgruppeinterviewet på video, så vi havde ansigt på deltagerne, hvilket ville være en fordel ved transskribering

13 DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE Analyse Farsø Efterskole Indledning I dette afsnit vil vi følge en databehandling af vores gennemførte fokusgruppeinterview med otte elever fra Farsø Efterskole. Vi har inddelt dette afsnit i kategorier og vil løbende citere eleverne for at underbygge vores analyse. Det er vores intention at denne analyse vil kunne benyttes i næste fase, hvor vi ønsker at udarbejde en sketch af det foreløbige koncept. Elevernes brug af sociale medier Vores første undersøgelseskategori omhandlede elevernes brug af sociale medier. Vi erfarede igennem interviewet at alle eleverne havde en profil på Facebook, samt at flere af dem endvidere benyttede sig af Snapchat og Instagram: Pige 1: Mine sociale medier det er Facebook, Snapchat og Instagram [ ]. (Bilag 1, l. 4) Pige 3: Jeg bruger Facebook og Snapchat [ ]. (Bilag 1, l. 12) Til trods for, at de alle benyttede sig af Facebook, var det ikke alle funktioner de var lige glade for. En af de mere omtalte funktioner i interviewet var chatfunktionen. Denne funktion foregår på Facebook igennem en ekstern applikation kaldet Messenger. Pige 1 omtaler problemet med, at man nu skal bruge en ekstra applikation for at chatte således: Pige 1: Man skal hente app en for at skrive med hinanden Det synes jeg er rigtig dårligt. (Bilag 1, l ) Pige 1 synes altså bestemt ikke om at funktionerne deles ud over flere applikationer og ønsker derimod at det hele var indbygget i samme applikation. Umiddelbart tilegnede vi os her en pointe, i forbindelse med konceptudviklingen, om at eventuelle kontaktfunktioner alle skal kunne forefindes i én applikation. Dog ønsker vi igennem næste undersøgelse at klarlægge, hvorvidt disse funktioner reelt er essentielle. En anden pointe, vedrørende Facebooks chatfunktion, blev endvidere ytret. Der er mulighed for at sende beskeder, i form af lyd, i stedet for tekst. Dette var eleverne glade for og gav udtryk for, at de brugte det ofte: Billede 1 / Istockphoto

14 DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE Dreng 2: Jeg synes det, der er godt ved det der Messenger er, at man kan, når man snakker med en anden ordblind bruger vi lydoptagelser til at kommunikere med. Så når man snakker i den, så hører han det. (Bilag 1, l ) Pige 4 synes, ligesom Dreng 2, godt om denne funktion og fandt den specielt brugbar, når det er nødvendigt at sende længere beskeder: Pige 4: Jamen som for eksempel hvis du skal skrive en lang besked, så kan du bare sige det. Det er lidt hurtigere. (Bilag 1, l ) Dog forklarede eleverne at funktionen ikke fungerede så godt, når der var meget larm eller baggrundsstøj. Elevernes brug af spil Vores næste undersøgelseskategori omhandlede elevernes brug af spil. Igen var det elevernes interaktion med digitale platforme, som med ovenstående kategori, vi her havde i fokus. Vi havde desuden en antagelse om, at vi kunne bruge nogle elementer fra spilverdenen i vores koncept. indtryk at nogle af de adspurgte brugte ret meget tid på at spille. Hvor meget tid, der blev brugt på at spille eleverne imellem, var ikke interessant for os, og vi tolkede det lave brug af spil til at have med rammerne at gøre. Mens eleverne går på efterskolen er der fokus på andre ting og der bliver helt naturligt ikke brugt meget tid på spil. Vi ville dog gerne vide, hvad de godt kunne lide ved de spil, de trods alt benyttede. Dreng 2 nævner det at være flere om samme spil som en motivationsfaktor: Dreng 2: Det jeg godt kan lide ved det er Når jeg sidder og spiller Counter-Strike her oppe, så sidder vi flere og gør det. Og det synes jeg er fedt. (Bilag 1, l ) Den sociale faktor er altså vigtig. Måske endda vigtigere end selve spillet. I forbindelse med spillet Flappy Bird, nævner Pige 4 hvordan fællesskabet omkring spillet, som ellers er et single-player spil, er motiverende: Pige 4: Det er nok ikke spillet selv, men det er også det sociale, fordi på min gamle skole der havde man konkurrence med hvem der kunne komme højest op og sådan noget. (Bilag 1, l ) Fællesskabsfølelsen I forhold til følelsen af fællesskab startede vi med at spørge ind til elevernes forhold til at have haft skrive- og læsevanskeligheder i deres tidligere skolegang. Siden eleverne er kommet på en efterskole for ordblinde, er de blevet en del af et fællesskab med samme problemstillinger. Vi ønskede her at k larlægge, hvordan de opfattede fordelene ved at kunne trække på hinandens erfaringer samt at snakke med ligesindede. Det er nemlig denne fællesforståelse og videndeling Nota Duo projektet skal være med til at facilitere. Eleverne giver udtryk for at der på skolen er en fælles forståelse på at have skrive- og læsevanskeligheder. De føler endvidere at fællesskabet påvirkes positivt. De betragter ikke nogen, som de har oplevet i deres tidligere skolegang, som værende dårligere end andre. Dette er med til, at eleverne i højere grad føler sig accepteret af deres skolekammerater: Pige 2: Jeg føler mig mere accepteret heroppe, hvis man kan sige det sådan. Altså du ved sådan, i timerne så er det ikke sådan at man altid er den der sidder niveau og har de samme problemer og ligger som vi nu gør. (Bilag 1, l ) Vi spørger efterfølgende ind til, hvorvidt dette smitter af udenfor klasselokalet. Hertil uddyber Pige 2, og pointerer, at der stort set ikke findes mobning på skolen: Pige 2: Altså heroppe der er der ikke nogen som bliver mobbet fordi vi er alle sammen ens, så hvis du mobber en anden en, der er ordblind, så mobber du jo på en eller anden måde dig selv, fordi du er det jo selv. (Bilag 1, l ) Eleverne giver endvidere udtryk for at det at hjælpe hinanden er utrolig givende for dem. De har tidligere været vant til at der aldrig var nogen, der spurgte dem om hjælp, og at de andre i klassen var trætte af hele tiden at skulle hjælpe dem: Pige 2: Man føler sig helt god og høj på at andre spørger en hvordan staver man til det ord og kan du lige hjælpe mig med at plus det her regnestykke sammen, og sådan noget. (Bilag 1, l ) Igennem interviewet erkendte vi, at de fleste af Vores målgruppe betragter fællesskabsfølelsen som alene til sidst, som ingen gider at arbejde sammen eleverne spillede digitale spil. Enten på deres en væsentlig faktor i deres interaktion med, i dette med. Hvor man så her oppe er ens. Det er totalt lige smartphone eller computer. Det var ikke vores tilfælde spil, digitale medier. meget fordi vi alle sammen er sådan ca. på samme 26 27

15 DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE Elevernes brug af digitale værktøjer Alle eleverne gør brug af digitale værktøjer i forhold til deres skolegang. En del af dem benytter sig af programmet Dictus, som er et værktøj, der kan hjælpe med at skrive, hvor programmet CD-ORD bliver brugt som en del af undervisningen: Pige 2: Næsten hele klassen bruger CD-ORD [ ]. (Bilag 1, l. 106) Pige 3 kommer med et eksempel på et værktøj, Dictus, som hun finder nem at bruge: Pige 3: Det er hvor du bare taler ind til telefonen den er faktisk meget god, også selvom der er andre der snakker i hvert fald til mig. Og så skriver den faktisk det hele ned. Nu hvor vi skulle lave dansk stil, så har jeg faktisk lavet den på telefonen også bare sendt den til min og layoutet den inde på computeren. (Bilag 1, l ) Det er forskelligt for person til person, hvor meget de forskellige redskaber og værktøjer bliver brugt, samt hvilke de bruger. Men fælles for dem alle er at det er vigtigt for eleverne, at de er let tilgængelige og nemme at bruge. Det er vigtigt at programmet ikke bliver uoverskueligt. Det er især relevant i forhold til, hvis der er mange funktioner Billede 2 / Istockphoto

16 DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE Væsentlige faktorer i forhold til brug af Nota Duo I sidste del af fokusgruppeinterviewet introducerede vi eleverne for vores tilgang til Nota Duo nemlig at skabe et koncept til facilitering af kontakten mellem studerende med skrive- og læsevanskeligheder. Vi ønskede her at få indblik i hvilke faktorer, der ville være væsentligt for dem, når de skulle finde en sparringspartner. Vi havde på nuværende tidspunkt ikke taget forslag med til, hvad vi forestillede os kunne være relevant, men ønskede blot deres tanker. Vi får efterfølgende også en idé om at det vil være hensigtsmæssigt, hvis man kan se hvilke faglige styrker ens eventuelle sparringspartner har: Pige 4: Hvis nu man kan søge på en der for eksempel er god til matematik og en der er god til engelsk [ ]. Så kan man ligesom finde en som faktisk er god til engelsk i stedet for at man går igennem 1000 mennesker og så finder man ud af at der var en ud af de tusinde som faktisk var mega god til engelsk man kunne få hjælp af. (Bilag 1, l ) Dette ville, for hende, være med til at øge troværdigheden: Pige 4: [ ] Det virker også mere troværdigt hvis der ligger en video af personen. (Bilag 1, l. 324) Pige 4 snakker i ovenstående citat om den personlige troværdighed og ikke i forhold til det overordnede koncept. Vi finder det interessant at undersøge troværdighed nærmere i næste fase. Vi spørger ind til, hvilke uddannelser eleverne fores- Vi spørger efterfølgende om eleverne kan se pointen i, at man kan se hvilken uddannelse ens eventuelle sparringspartner går på, hvilket der bliver svaret ja til. Det første vi blev gjort opmærksomme på var at det for dem ikke var vigtigt med alderen, men at det ville være rart at kunne se hvordan en eventuel sparringspartner ser ud: Eleverne fandt det desuden væsentligt at konceptet fremstår troværdigt. Da vi spørger ind til, hvorvidt de kunne finde på at benytte et koncept som Nota Duo, svarer Pige 4: tiller sig at fortsætte på og i den forbindelse, hvordan et koncept som Nota Duo vil kunne hjælpe dem. Det bliver hurtigt klart for os at sparring, omkring oplevelser og brug af værktøjer, er interessant for eleverne: Pige 2: Jeg er lidt ligeglad hvor gammel de er, [ ] måske et billede ville være rart. (Bilag 1, l. 212) Pige 4: Altså hvis den er troværdig, så ja. (Bilag 1, l. 238) Pige 3: Altså måske snakke med nogen som har taget den uddannelse og som måske der er ordblind, så de Hvorvidt alder er en uvæsentlig faktor, ønsker vi at følge op på. Et profilbillede virker dog som en god idé. Det skaber en hvis tillid til den anden person og fremmer personligheden. Troværdighed var for Pige 4 en faktor. Senere i interviewet nævner hun, at man kunne oprette en profilvideo af sig selv, hvilket kunne stå i stedet for en tekstbaseret profilbeskrivelse. kunne fortælle deres oplevelser ud fra det. (Bilag 1, l ) Pige 5: [ ] eller lærerne ved, hvad CD-ord er. Fordi det er det jeg bruger når jeg skriver stil. (Bilag 1, l ) 30 31

17 DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE Platformsdiskussion Som interviewet nærmede sig sin afslutning ønskede vi en diskussion omkring hvilken platform konceptet bør forefindes på. Vi havde selv en idé om at valget ville ligge mellem en applikation til smartphone og tablet eller et program til computeren. Det kunne endvidere også være en mulighed at der skabes både en mobil applikation og et computerprogram. Svarene fra eleverne drejer sig hurtigt over på en applikation til enten smartphone eller tablet: Pige 2: På en måde så tænker jeg at det var smartest hvis det var en app, fordi der er rigtig mange af os her oppe som har en telefon, altså iphones, som kan tage apps. (Bilag 1, l ) Som vi fandt ud af, da vi spurgte ind til elevernes brug af digitale værktøjer, bør konceptet være let tilgængelig for at forblive relevant. Dette mente pige 2 og 4 ville kunne løses med en mobil applikation. De øvrige elever bakkede op om disse udsagn. De mente også at konceptet kunne tage inspiration fra andre applikationer og hjemmesider, så designet bliver mere genkendeligt for brugerne: Pige 3: Men det gør heller ikke noget, hvis i skal lave sådan en app-agtig at det ligner meget af det, som mange af de andre apps gør. Jeg tror det bliver nemmere at finde rundt i [...]. (Bilag 1, l ) Vi følger dette svar op med et spørgsmål om hvorvidt konceptet også ville kunne fungere på en computer. Dette er pige 4 delvist enig i: Pige 4: Det er ikke fordi jeg tror jeg ikke ville bruge den, men det vil bare tage lidt mere tid og være mere besværligt, så tror jeg bare nogle gange at man ville sige at jeg gider bare ikke. (Bilag 1, l ) Billede 3 / Eget billede

18 DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE Delkonklusion Igennem vores fokusgruppeinterview med eleverne fra Farsø Efterskole har vi fået et indblik i hvilke faktorer, der kan være væsentlige, i forhold til Nota Duo projektet, for målgruppen. Vi vil i følgende tekst kort redegøre for de erkendelser vi vil benytte i udviklingen af en workshop, hvortil vi blandt andet vil udarbejde en sketch, der kan testes. Ud fra vores undersøgelse af hvilke faktorer, som er væsentlige i forhold til brug af Nota Duo, er vi kommet frem til følgende punkter: Profilbillede Faglige styrker Troværdighed Brug af Værktøjer Uddannelse Eleverne benytter sig i forvejen af flere af de sociale medier, og der er altså ikke noget ved disse, som skræmmer dem. Vi tog endvidere med herfra at de funktioner vi tænker vores koncept skal indeholde bør forefindes i én og samme applikation eller program. Fra elevernes erfaringer omkring spil var fællesskabsfølelsen en essentiel faktor. Fællesskabsfølelsen var endvidere en positiv og væsentlig faktor, i deres hverdag, efter de var kommet på en efterskole med andre elever med skrive- og læsevanskeligheder, hvilket bekræfter os i at Nota Duo projektet vil kunne hjælpe målgruppen. Disse punkter ønsker vi senere at inkludere i vores konceptudvikling. I første omgang i arbejdet med vores første sketch. I forhold til valg af platform vælger vi i første omgang, ud fra elevernes respons, at fokusere på at udvikle en applikation til enten smartphone eller tablet. Desuden føler vi ikke på nuværende tidpunkt at det er essentielt for os, som designere, hvilken platform vi vælger at benytte til vores koncept. Det vigtige for os er det iterative arbejde med valg af indhold samt udvikling af konceptet Billede 4 / Istockphoto

19 SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE Udvikling af sketch, brugerens behov og forståelse. Her vil vi beskrive hvorledes vi har udviklet den første sketch af vores koncept. Vi anvender Garretts Five Planes of User Experience og vil i følgende afsnit gennemgå de fem lag i metoden. For at skabe en større forståelse for det endelige koncept skal vi i denne process have fokus på user-centered design. Hvordan inddrages målgruppens behov, forståelse og interaktion. På baggrund af ovenstående vil vi inddrage målgruppen gennem en workshop så vi løbende kan evaluere på det endelige koncept. Strategy Dette lag søger at beskrive hvad Nota, samt brugerne gerne vil have ud af konceptet. Den overordnede strategi og formålet med projektet tager udgangspunkt i beskrivelsen udarbejdet af Nota. Denne er beskrevet i indledningen af projektet, og vi vil derfor ikke komme nærmere ind på dette. For at beskrive hvad brugerne vil have ud af konceptet har vi i dette afsnit inddraget analysen fra fokusgruppeinterviewet med eleverne fra Farsø efterskole, som skal beskrive den tiltænkte målgruppes behov. Igennem databehandlingen af fokusgruppeinterviewet med efterskolen kom vi frem til målgruppens ønske om at produktet skal fremstå troværdigt og brugervenligt. Scope Vi vil her klarlægge omfanget af hvad konceptet skal indeholde, hvilken platform den skal bruge, samt hvilket indhold, der skal inkorporeres for at facilitere formålet beskrevet i strategy. De funktioner og indhold, målgruppen giver udtryk for at konceptet skal indeholde, vil vi her gennemgå i følgende rækkefølge: Valg af platform Matchmaking Profil Troværdighed I forhold til sketchens struktur og organisering af information, i henhold til brugerens behov, valgte vi at fokusere på følgende områder: matchmaking, profil og motivation. Det vil sige, hvordan motiverer vi brugeren til at benytte konceptet og får dem til at udfylde deres profil med de nødvendige oplysninger, med henblik på den bedst mulige sparring. Ud fra analysen af efterskoleeleverne antager vi at disse områder er første prioritet i forhold til brugerens ønsker med konceptet. Valg af platform Med nutidens smartphones er det muligt at designe services, som altid er tilgængelige for brugeren (Rogers, Preece, & Sharp, 2011, p. 188). Eleverne fra efterskolen gav udtryk for at selve platformen for konceptet gerne måtte være en applikation til smartphone eller tablet, da de i deres hverdag altid havde deres smartphone lige ved hånden (Se bilag 1). (The iphone) has replaced part of my memory, storing phone numbers and addresses that I would have taxed my brain with. It harbours my desires: I call up a memo with the name of my favourite dishes when I need to order at a local restaurant. I use it to calculate, when I need to figure out bills and tips. It is a tremendous resource in an argument with Google ever present to help settle disputes I even daydream on the iphone, idly calling up words and images when concentration slips. (Rogers et al., 2011, p. 190)

20 SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE I forhold til at det er en specifik målgruppe med konkrete behov vil det at udarbejde med en applikation være at fortrække, da vi kan gøre brug af indbyggede funktioner, fundet i de fleste smartphones, såsom: Kamera, til visuelle funktioner GPS, til lokationsbaserede services Bevægelses-sensor, som afhænger af hvordan telefonen bevæges eller holdes Højtaler, mikrofon, telefonbog, lampe, touchscreen osv. Web 3, Kulturstyrelsen Ud fra en undersøgelse lavet af kulturstyrelsen er brugen af mobile applikationer steget markant. Den er gået fra 14% af befolkningen i 2010 til 46 % i 2013, hvilket er mere end en tredobling (Web 3, Kulturstyrelsen). I det at applikationer kan designes til at understøtte et specifikt behov, har vi mulighed for at skære alt overflødigt fra og fokusere på den service og funktionalitet, som Nota ønsker at tilbyde med Nota Duo. Illustration1 / Egen model 38 39

21 SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE Matchmaking igennem et lignende uddannelsesforløb. Som vi også efter specifikke faglige evner. Profilbillede Kategorien matchmaking handler, som tidligere var inde på tidligere, vil det også være vigtigt at Et profilbillede ville, være at fortrække, da det giver nævnt, om hvilke parametre, der muliggør den mest brugerne bliver matchet efter niveau. Med dette Matche efter geografi en visuel fornemmelse af andre brugere. Et billede af optimale matchning af sparringspartnere. mener vi at der kan være for stor forskel, i det faglige Geografi er et muligt parameter indenfor matchning brugeren i profilen er også et element, der virker, ud Matchningen skal foregå ved, at brugerne, i niveau, på en bruger, der går på teknisk skole og en af sparringspartnere. Der er både ting, der taler for fra vores fokusgruppeinterview, vigtigt i hele forbindelse med udfyldelse af profiloplysninger, bruger på universitet. og imod. Vi vil derfor gerne undersøge, i opsætningen af profilen. opgiver nogle informationer, som senere kan hjælpe workshoppen, om det er et område, som er vigtigt Nancy Baym, principal reseacher hos Microsoft med at matche dem med andre brugere. Matche efter brug af værktøjer for målgruppen (se fokusgruppe interview med Farsø Research New England, skriver følgende i bogen Efter oprettelse af profil kan brugeren benytte en Fordelen ved at bruge værktøjer som et parameter efterskole). Digital connections in the digital age : funktion til matchmaking, der ud fra brugerens egne oplysninger finder en eller flere brugere, som kunne være et godt match. For at kunne lave et godt match skal der selvfølgelig findes frem til hvilke parametre, som er vigtige at matche efter. Vi vil også implementere muligheden for, at brugeren selv kan gå ind og søge efter en sparringspartner. Dette vil foregå ved, at brugeren kan vælge nogle specifikke punkter og ud fra dette lave en søgning. i forhold til matchning af sparringspartnere er at det skaber muligheder for at matche på baggrund af, hvilke værktøjer man har erfaringer med. Dvs. at matchningen kan foregå ved, at man kan blive sparringspartner med brugere, der har erfaringer med andre værktøjer, end dem man selv har erfaring med. Værktøjerne vil på denne måde allerede være et emne, sparringspartnerne kan vidensdele om. Matche efter faglige styrker Profil Der skal udarbejdes en profil til alle brugere af konceptet. Dette vil gøre matchingfunktionen nemmere, da der er brug for nogle faktorer at matche ud fra. Navn, alder og geografi I forbindelse af opsætning af profil vil disse grundlæggende informationer blive hentet fra Notas medlemsdatabase. Vi finder det oplagt at hente disse The images we associate with ourselves, including our photographs and avatars are also important identity cues. (Baym, 2015, p. 109) De billeder vi f.eks. vælger at bruge som profilbillede siger altså noget om hvem vi er, eller i hvert fald hvem vi gerne vil fremstå som. Derfor må det altså også fortælle noget om os når vi ikke vælger et billede på vores profil. Det kan f.eks. fortælle, at en Matche efter uddannelse Efter vores fokusgruppeinterview fandt vi ud af, at data, da de allerede er tilknyttet brugerens bruger uden profilbillede ikke synes det er vigtigt Som nævnt tidligere er uddannelse også et eleverne ofte bruger hinanden til lektiehjælp. Ved at medlemskab, for at øge brugervenligheden i med udseende. Vi mener derfor at der skal være parameter, der kan give værdi til matchning af implementere de faglige styrker, som et oprettelsesprocessen. plads til at vælge om brugeren vil have et profilbillede sparringspartnere. Det vil være optimalt, at matchningsparameter, er der mulighed for, at eller ej. brugerne bliver matchet med andre brugere, som er brugerne kan supplere hinanden fagligt. Igen er der, så tæt på deres egen uddannelse som muligt. ligesom med værktøjer, mulighed for at lade systemet Dette vil give muligheder for at styrke hinanden lave en match ud fra brugerens egen profil eller søge 40 41

22 SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE Uddannelse, Faglige styrker og Værktøjer: deres profil de har udfyldt, være med til at motivere Ben Shneiderman, professor i Computer Science på være en fordel i, at brugeren kan se udgiverens For at finde den mest hensigtsmæssige dem til at udfylde den med flere oplysninger, så de University of Maryland, har udarbejdet nogle sikkerhedspolitikker (Shneiderman, 2000, p. 59). sparringspartner ville det være en fordel, at kan opnå en bedre matching i systemet. principper til bedre at kunne udvikle online Her vil der være tale om at et sted i produktet nævnes brugeren kan sammenligne uddannelse, faglige oplevelser med tillid (Shneiderman, 2000). Han at det kun er tilgængeligt for Notas medlemmer. styrker og værktøjer, da disse er essentielle for faglig sparring. Troværdighed beskriver to principper. Andet princip er følgende: Første princip er følgende: Kontaktmuligheder: Når brugeren har, gennem konceptet, fundet en sparringpartner skal de også have mulighed for at kontakte hinanden. Nogle mennesker vil muligvis gerne have ansigt-til-ansigt kommunikation, mens andre kan nøjes med et telefonopkald eller chatbeskeder. I omfanget af vores sketch mener vi at det er relevant at have forskellige kontaktmuligheder til rådighed under brugerens profil; tale- og chatfunktion, samt Ud fra fokusgruppeinterviewet kom vi frem til at ovenstående elementer var vigtige for brugeren i større eller mindre grad. Det var endvidere vigtigt at konceptet virker troværdigt, så brugeren ville føle sig sikker i brugen af det. For eksempel skulle det være tydeligt, hvem andre brugere i systemet er, så der ikke opstår misforståelser. Dette kan gøres ved, at man fra Notas side kun udbyder dette værktøj til deres egne medlemmer og derved skaber en begrænsning på hvem, der har mulighed for at oprette en profil. Principle 1. Invite participation by ensuring trust. (Shneiderman, 2000, p. 58) Princippet går ud på at der er større sandsynlighed for, at brugerne vil deltage, i f.eks. online communities, hvis de føler, at de deltager i et tillidsfuldt forhold. Et vigtigt element for, at brugeren kan føle mere tillid til systemet er, at de kan bygge et forhold til f.eks. udgiveren af systemet. I vores tilfælde er der tale om Nota, som allerede har opbygget et forhold til mange af brugerne gennem tidligere Principle 2. Accelerate action by clarifying responsibility. (Shneiderman, 2000, p. 59) I forbindelse med det andet princip nævner Shneiderman, at brugernes stigende modstand kan reduceres ved at tydeliggøre ansvar og forpligtelser. Med dette mener han at bl.a. en godt designet hjemmeside skal have en ordentlig struktur og meningsfuld navigation. I forbindelse med dette nævner han også at et godt design kan vække tillid. sociale medier. Dette gør vi, da vi ønsker at høre fra den egentlige målgruppe, hvad de vil fortrække. Udfyldelse af profil: Ud over et enkelt og visuelt design kan det være en fordel for brugeren, at de har mulighed for at kunne gå tilbage og udfylde deres profil trin-for-trin. Udover ovenstående er det i forhold til troværdighed relevant at synliggøre, hvem afsenderen af konceptet er i form af farvevalg. Her vil det at gøre brug af allerede eksisterende farver fra Notas hjemmeside skabe genkendelighed, samt tillid til konceptet. kendskab. Shniederman nævner bl.a. at brug af logoer og navne af allerede respekterede brands er med til at generere tillid (Shneiderman, 2000, p. 58). Det vil vække tillid hos brugeren, hvis udgiveren er synlig i konceptet og derved være nemt for brugeren at finde oplysninger om i dette tilfælde Nota. Her vil det, at brugeren kan se hvor mange procent af Derudover udpeger Shneiderman også at der også vil 42 43

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Bruger Facebook rigtig meget Kigger lidt på Instagram Elsker at bruge

Læs mere

Koncept 1, Brugermatch.

Koncept 1, Brugermatch. Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Angiv din alder. Er du mand eller kvinde? Angiv det hold, du har modtaget anatomiundervisning på

Angiv din alder. Er du mand eller kvinde? Angiv det hold, du har modtaget anatomiundervisning på Angiv din alder 5 26 19 2 2. 21 21 2 21 21 199 (21) 21 21 21 119 21 19 2 22 2 2 22 21 22 22 22 2 2 21 21 22 21 22 2 21 21 22 22 21 2 2 Er du mand eller kvinde? Mand 7% 15 Kvinde 6% 26 % 25% 5% 75% 1% Angiv

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 INTERAKTIONSDESIGN KURSUS Q3 2013 DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Tavs viden er Det brugerne ikke kan fortælle

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1! BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

kender i det? Travl hverdag Intet tid Online-shopping Manglende følelse og fornemmelse af produkter

kender i det? Travl hverdag Intet tid Online-shopping Manglende følelse og fornemmelse af produkter kender i det? Travl hverdag Intet tid Online-shopping Manglende følelse og fornemmelse af produkter appen Se produkter Visuelt udtryk af møbler Gør-det-selv Inspiration Følelse og fornemmelse af produkter

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende Opret profil... 10 Trin 1: Find dine venner... 11 Trin 2: Udfyld oplysninger... 12 Trin 3:

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Konceptbeskrivelse. Indledning. Konceptudvikling. Ide til zwoop. Problemstillinger i konceptet - med henblik på løsninger

Konceptbeskrivelse. Indledning. Konceptudvikling. Ide til zwoop. Problemstillinger i konceptet - med henblik på løsninger Konceptbeskrivelse Indledning Gruppen fik til opgave, at udvikle et e-commerce digitalt koncept, hvilket indledte en ide brainstorm. Der blev lagt vægt på at udvikle et koncept, som opfyldte opgavekravene,

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

Udemiljø. Nicklas Thyssen Mads Frich Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Skole Afleverings dato 15-05-2015. Lavet af Nicklas Thyssen Mads Frich

Udemiljø. Nicklas Thyssen Mads Frich Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Skole Afleverings dato 15-05-2015. Lavet af Nicklas Thyssen Mads Frich Udemiljø Nicklas Thyssen Lavet af Nicklas Thyssen 1 Indhold... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Produktbeskrivelse... 4 Jan Krag Jakobsen... 4 Løsningsforslag... 6 Manuskript til film... 7 Produktion

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet GRAFISK DESIGN Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet Diner no. 34 9 Opgavebeskrivelse Fiktive opgave. Redesign af visuel identitet og design af ny hjemmeside. Materialet skal skabe et genkendeligt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Projekt Kom/it A Semester 6

Projekt Kom/it A Semester 6 Jeanette Bengtsen og Isabel Odder Projekt Kom/it A Semester 6 Applikation - Virette Klasse 3.5k 05-04-2011 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Bollemodel:... 3 Formål og præmis:... 3 Indhold:... 3 Målgruppe:...

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen SKETCHING MED VIDEO Hvorfor sketching? Video sketching som metode Quick start med Premiere Pro Peter Vistisen Fra viden mod indsigt Nu skal der ideer på bordet...hvordan når vi fra data om hvad der er,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

kender i det? Travl hverdag Intet tid Online-shopping Manglende følelse og fornemmelse af produkter

kender i det? Travl hverdag Intet tid Online-shopping Manglende følelse og fornemmelse af produkter kender i det? Travl hverdag Intet tid Online-shopping Manglende følelse og fornemmelse af produkter appen Se produkter Visuelt udtryk af møbler Gør-det-selv Inspiration Følelse og fornemmelse af produkter

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE REBRANDING STR ATEG I 17. MARTS, 2016 TEAM 2 DENNIS JENSEN ANITA MADSEN KRISTIAN KRISTIANSEN

KONCEPTBESKRIVELSE REBRANDING STR ATEG I 17. MARTS, 2016 TEAM 2 DENNIS JENSEN ANITA MADSEN KRISTIAN KRISTIANSEN REBRANDING KONCEPTBESKRIVELSE STR ATEG I TEAM 2 DENNIS JENSEN ANITA MADSEN KRISTIAN KRISTIANSEN 17. MARTS, 2016 DKOA0915-2. SEMESTER DIGITAL KONCEPTUDVIKLING UIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND https://projects.invisionapp.com/share/dm6h7bo3t

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi DEN RENE VARE EFTER LUKKETID Janni, Tobias, Camille og Soffi 1 Ide, historie og ramme: Program: Vi har valgt at lave et cross media koncept for forbrugerprogrammet Den Rene Vare. Både fordi opgaven foreskrev,

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

UDDANNELSE Innovationsagent 2017 UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer introduktion: En ny opfattelse af steder

Læs mere

Center for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014

Center for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Center for Selvstændige Boformer - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Læsevejledning... 2 Beboernes brug af digitale medier... 3 Centerniveau...

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Personlig interaktiv hjemmeside

Personlig interaktiv hjemmeside 2012 Vision Ortopædkirurgisk Afdeling ESA 2 på Aarhus Universitetshospital ønsker at skabe et mere målrettet og personligt informations- og vejledningskoncept til patienter, som skal have nyt hofteled.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN

INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 5 1 / 1 INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN BRUGERINDDRAGELSE OG INNOVATION 1 / 2 Dagens program Kl. 9.30 Teori om prototyping Workshop: Byg/tegn/formgiv jeres koncepter og løsningsforslag Teori om kvalificering

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Tema 1. Gruppe 6 Mads Balslev & Kristian Gasberg. Vejledere Yngve Brækka Stensaker & Kristoffer Wendelboe

Tema 1. Gruppe 6 Mads Balslev & Kristian Gasberg. Vejledere Yngve Brækka Stensaker & Kristoffer Wendelboe Tema 1 Gruppe 6 Mads Balslev & Kristian Gasberg Vejledere Yngve Brækka Stensaker & Kristoffer Wendelboe Link http://des-iis.ucn.dk/mmda0914/1034387/ Database Mmda0914/1034387 Indledning Til dette projekt

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere