TITELBLAD. Titel: Nota Duo -Netværk for studerende med læsevanskeligheder Afleveringsdato: 17 dec Gruppe 2 Vejleder: Betty Li Melvang Meldgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TITELBLAD. Titel: Nota Duo -Netværk for studerende med læsevanskeligheder Afleveringsdato: 17 dec 2014. Gruppe 2 Vejleder: Betty Li Melvang Meldgaard"

Transkript

1 NOTA DUO -Netværk for studerende med læsevanskeligheder Gruppe 2 Vejleder: Betty Li Malvang Meldgaard Aalborg Universitet, Interaktiv Digitale Medier - 7. Semester 2014

2 TITELBLAD Titel: Nota Duo -Netværk for studerende med læsevanskeligheder Afleveringsdato: 17 dec 2014 Gruppe 2 Vejleder: Betty Li Melvang Meldgaard Anslag: Normalsider: Sideantal: 135 Aalborg Universitet Institut For Humanistisk Informatik Intertaktive Digitale Medier 7. Semester Caspar Tylak Kenneth Kjær Nielsen Thomas Larsen Jensen Zenia Dietz Ørskov

3 Forord Denne rapport er udarbejdet på vores 7. semester på uddannelsen Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet. Dette er gjort i samarbejde med Nota - Nationalbibliotek for mennesker med skrive- og læsevanskeligheder, i forbindelse med pilotprojektet Nota Duo, hvor studerende med læsevanskeligheder har en mulighed for at møde andre i samme situation. Projektarbejdet udsprang af en projektbørs med forskellige virksomheder, der præsenterede forskellige problemstillinger. Her blev vi præsenteret for Nota og nogle af deres igangværende projekter, hvorefter vi i samarbejde med Nota valgte at arbejde med Nota Duo. Rapporten har til formål at belyse hvordan dette kunne faciliteteres gennem et interaktivt digitalt medie. Rapporten beskriver kort projektgruppens arbejdsmetodik, herunder de valgte designprocesser, metoder og user-centered design i form af kvalitative undersøgelser, og fremlægger gruppens konklusioner om det endelige koncept i forhold til den digitale platform. Vores samarbejdsform har været udpræget kollaborativ, og vi har alle taget del i udarbejdelsen af hele projektet. Dette har i høj grad været en del af vores læringsproces. Rapporten er udarbejdet med hjælp fra Nota, der med aktiv deltagelse har hjulpet i forbindelse med udarbejdelse af workshop, skypemøder og bidraget med undersøgelsesmateriale. Farsø Efterskole har hjulpet vores projektgruppe med at få en større forståelse for, hvad det vil sige at have dysleksi. Vi takker for deres imødekommenhed og interesse, deres tålmodighed over for vores mange spørgsmål og aspekter at afklare, samt for deres gæstfrihed. Vores interviewdeltagere i forhold til vores workshop i København, for deres tid og tålmodighed, deres berigende kommentarer og gode humør. Tak til vores vejleder Betty Li Malvang Meldgaard for god og konstruktiv vejledning, tålmodighed og generøs hjælp. God fornøjelse!

4 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMBESKRIVELSE DESIGN & PROCESBESKRIVELSE PROBLEMFELTSANALYSE DATAINDSAMLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE FORBEREDELSE AF WORKSHOP DATABEHANDLING AF WORKSHOP KONCEPTBESKRIVELSE KONKLUSION LITTERATURLISTE

5 PROBLEMBESKRIVELSE PROBLEMBESKRIVELSE Problembeskrivelse Nota startede i foråret 2014 pilotprojektet Nota en specialklasse eller gøre brug af hjælpemidler, som Duo indeholder, i vores optik, desuden en række På baggrund af ovenstående problembeskrivelse Duo. Formålet med projektet er at give studerende de andre ikke gjorde. Ofte var det svært for dem at designmuligheder, der giver os lejlighed og frihed undersøges følgende: med læsevanskeligheder en mulighed for at møde skabe sig personlige succesoplevelser på studiet, da til at udnytte de forskellige kompetencer vi har som andre i samme situation. På den måde får de de følte sig mindre begavet i forhold til deres projektgruppe. Hvilke krav stilles der til opgaven fra Nota? studerende en partner, de kan bruge til sparring, kammerater. Det at sidde tilbage som den sidste, når støtte og vidensdeling. Notas erfaring fra den daglige der skulle dannes grupper, påvirkede deres selvværd Nota Duo projektet er stadig i den indledende fase, Hvad betyder det at være ordblind i forhold kontakt med deres brugere viser, at mange i en negativ retning. Når der skulle læses tekster, og der er endnu ikke udarbejdet et konkret forslag til, til brugen af digitale medier? - Herunder sociale studerende med læsevanskeligheder oplever en lang skrives opgaver eller forberedes til eksamen, var det hvordan denne kontakt medlemmerne imellem skal medier, digitale hjælperedskaber og studieværk- række udfordringer i forbindelse med deres studier. efter vores opfattelse tydeligt at de ikke vidste, hvad faciliteres. tøjer. de havde af rettigheder og hvor meget hjælp de var Vores biddrag til projektet er derfor at udvikle et Desuden kan det, for de studerende, være svært at berettiget. Når man som pårørende eller kammerat designkoncept til en platform, der kan facilitere Hvilke konsekvenser har det for et design at finde nogen, de kan søge råd og vejledning hos. Nota har fået lov til at være vidne til gentagne nederlag denne kontakt. arbejde med en målgruppe med skrive- og besvarer allerede en del af deres spørgsmål, men er det dejligt at være vidne til, når personen med læsevanskeligheder? mener, at andre studerende med læsevanskeligheder skrive- og læsevanskeligheder oplever succes. Derfor er bedre rustet til dette i kraft af personlig erfaring. har Nota Duo også en følelsesmæssig betydning for Hvordan kan viden, om målgruppens krav og os som projektgruppe, da vi ønsker at være med til at behov, omsættes til et visuelt design, der Flere medlemmer af projektgruppen har selv haft udvikle et koncept, der kan hjælpe denne målgruppe. indeholder kravene fra Nota Duo? ordblindhed tæt ind på kroppen i form af bekendte, familie eller venner. I den forbindelse har vi fået et Vi har altså derfor valgt at arbejde med projek- Hvad er de væsentligste faktorer for målgruppen indtryk af, hvilken kamp personer med tet Nota Duo, primært på baggrund af arbejdet i forhold til at finde en eventuel sparringspartner? læsevanskeligheder gennemgår i forhold til med denne specifikke målgruppe, samt de design- folkeskolen, gymnasiet og videregående uddannelser. muligheder vi ser i projektet. Igennem arbejdet med Hvilke motivationsfaktorer vil kunne påvirke målgruppen er det vores ønske at klarlægge de helt målgruppen til at anvende konceptet? I mange tilfælde er det vores opfattelse, at de ikke specifikke krav og behov, de måtte have for Nota følte sig som en del af det studierelaterede fællesskab. Duo, og omsætte dem til designkrav, som vil fungere Igennem deres studietid blev de pålagt at skulle gå i som retningslinjer for vores endelige koncept. Nota 8 9

6 DESIGN & PROCESBESKRIVELSE DESIGN & PROCESBESKRIVELSE Design Funnel Bill Buxton ønsker vi at anvende på et konceptuelt niveau, hvor vi igennem iterative processer går fra sketching til prototyping. Sketching består af at udforske, undersøge, stille spørgsmål, foreslå og afprøve, og bevæger sig på den måde mod en mere endelig prototype. Igennem prototyping skal vi forsøge at teste, raffinere og besvare nogle af de spørgsmål og undren, der er opstået igennem sketching-fasen. Processen skal ende ud i en prototype, hvilket i vores tilfælde består af en konceptbeskrivelse, repræsenteret i sidste del af projektet. Fra sketching til prototyping (Funnel) Udarbejdningen af vores koncept kan beskrives igennem Buxtons Design Funnel. En tragt, der starter bredt og snævrer sig ind, som forløbet udvikler sig. Som figuren viser, består midten af en iterativ proces, hvilket udvider (concept generation) og indkredser (concept convergens) konceptet. Når vi bevæger os til nye faser i projektet udvides konceptet for i næste fase igen at blive anskueliggjort yderligere. Buxton beskriver det kreative biddrag af denne designproces således: Design is choice, and there are two places where there is room for creativity: The creativity that you bring to enumerating meaningfully distinct options from which to choose The creativity that you bring to defining the criteria, or heuristics, according to which you make your choices. (Buxton, 2007, p. 145) I figuren går processen endvidere fra sketching, altså fokus på ideation, eller idéfasen, til fokus på prototyping og usability-testing. I starten af processen har vi arbejdet med adskillige idéer, og arbejdet med hvilke idéer, der er blevet tilføjet og kasseret, hænger i høj grad sammen med investeringen i disse. Som projektet skrider frem har vi investeret mere og mere i konceptet og er altså nødt til tillægge os mere formelle og eksplicitte kriterier for at evaluere hvad vi beholder, og hvad vi smider ud. Figur 1 / Design Funnel (Buxton, 2007, p. 148) 10 11

7 DESIGN & PROCESBESKRIVELSE DESIGN & PROCESBESKRIVELSE The Five Planes of User Experience Jesse James Garretts metode The Five Planes of User Experience anvender vi i forhold til konceptudvikling. Det er en metode med fokus på at tænke brugerens oplevelse ind i design og udviklingen af et produkt: "After all, every product intended for humans has a user, and every time a product is used, it delivers an experience." (Garrett, 2011, p. 8). Ved at benytte denne metode ønsker vi at forstå og overveje brugerens interaktion med konceptet. Igennem arbejdet med Garretts model vil vi dele konceptudviklingen op i underelementer for bedre at forstå processen som helhed. Figuren nedenfor viser de fem lag fra strategy til surface. Når man for eksempel besøger en hjemmeside ser man blot det øverste lag, nemlig overfladen eller surface som Garrett kalder det. Men bag dette lag findes en lang række beslutninger, der har været med til at påvirke udviklingen af konceptet: "These decisions build upon each other, informing and influencing all aspects of the user experience. If we peel away the layers of that experience, we can begin to understand how those decisions are made." (Garrett, 2011, p. 20) I konceptudviklingen arbejder vi nedefra og op og går fra det abstrakte koncept til det mere konkrete design. Figur 2 / The Elements of User Experience (Garrett, 2011, p. 22) 12 13

8 DESIGN & PROCESBESKRIVELSE DESIGN & PROCESBESKRIVELSE The Strategy Plane The Structure Plane The Skeleton Plane The Surface Plane Første lag, strategy, søger at klarlægge to ting; Tredje lag, structure, tager udgangspunkt i at der Fjerde lag, skeleton, tager udgangspunkt i strukturen Femte lag, surface, omhandler brugergrænsefladens konceptets formål og brugerens behov skal organiseres information samt skabes struktur i og danner grundlag for visualiseringen af konceptet. grafiske fremstilling og oplevelsen af denne, hvilket (Garrett, 2011, p. 28). konceptet. Her vil vi finde frem til sammenhængen På dette stadie er det den generelle opsætning af etableres ud fra skeleton (Garrett, 2011, p. 134). I Formålet med Nota Duo projektet, samt vores bidrag mellem funktioner og indhold, for at brugeren kan konceptets elementer, såsom menuer, knapper og forhold til brugergrænsefladen vil vi gøre brug af hertil, er beskrevet i indledningen af rapporten. For opnå sit mål med konceptet (Garrett, 2011, p. 30). tekst, der skal opstilles i wireframes (Garrett, 2011, farvevalg, typografi og gestaltteoriens love for at at få et indblik i brugernes behov vil vi samle data Her vil vi gøre brug af personas, hvor vi tester p. 30). Det indebærer både den interaktion brugerne danne grundlag for den visuelle kommunikation. om målgruppen igennem kvalitative interviews og situationer, scenarier og brugsmønstre, der har med konceptets funktioner, samt hvordan For at teste målgruppens forhold til tegn, ikoner og eksplorative tests. understøtter vores scope og ender ud i en struktur navigation bliver faciliteret i designet. Til dette vil vi billeder vil vi benytte teorien om semiotik. visualiseret i et navigationsdiagram. gøre brug af gestaltteoriens love omkring opsætning The Scope Plane af elementer i brugergrænsefladen. Andet lag, scope, fokuserer på på konceptets overordnede formål beskrevet i strategy for at klarlægge de præcise krav for, hvilke funktionaliteter konceptet skal have samt hvilket indhold, der her skal inkorporeres for at facilitere dette formål (Garrett, s. 29). Her skal der altså tages højde både for konceptets funktionalitet og dets indhold (Garrett, 2011, p. 62)

9 DESIGN & PROCESBESKRIVELSE DESIGN & PROCESBESKRIVELSE Egen designmodel Buxtons Design Funnel giver rent visuelt udtryk for at forholdet mellem hver iteration er lige stort og at hver step fylder lige meget. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, når figuren skal beskrive praksis. Det har ikke været tilfældet i dette projekt. Nedenfor har vi tilpasset figuren, så det giver et klarer billede af forholdet mellem iterationer i vores projekt. Denne modificerede udgave af Buxtons Design Funnel viser, at de forskellige iterationers varighed forekommer forskelligt end den ideelle Funnel fremstår. The Five Planes of User Experince kan relateres til Buxton Design Funnel, da man på samme måde går fra det fra abstrakte til det konkrete. Vi har desuden tilføjet Garretts The Five Planes of User Experience i afklaringsprocessen for at illustrere hvor i processen dette anvendes. Figur 3 / Egen designmodel 16 17

10 PROBLEMFELTSANALYSE PROBLEMFELTSANALYSE Problemfeltsanalyse For at kunne inddrage målgruppen i vores The phonological theory er en af de fremtrædende The rapid auditory processing theory er en anden parvocellulær, som spiller hver sin rolle. Ifølge konceptudvikling følte vi det nødvendigt at opnå en teorier om dysleksi. Inden for denne teori teori nogle forskere mener kan forklare årsagen til teorien er den magnocellulære signalvej delvist større forståelse af målgruppen og dysleksi som beskæftiger forskerne sig med en defekt i evnen til at dysleksi. I denne teori anses den fonologiske defekt defekt hos ordblinde, og dette leder til defekter i den problemfelt. Herunder vil vi se nærmere på mulige behandle talelyde. Undersøgelser viser at som en mere sekundær årsag til dysleksi. Teorien visuelle proces (Ramus, 2003). Magnocellulær og årsager til dysleksi, samt de sociale bivirkninger dette mennesker med læsevanskeligheder har en nedsat går ud på at der findes en mere basal auditiv defekt, parvocellulær referer begge til neuroner i kan medføre. evne i forhold til den fonologiske proces. som er skyld i fænomenet dysleksi. Personer med hjernen, som overfører impulser (Stein & Tal- Mulige årsager til dysleksi Det er vores tanke, at vi ved at forstå de bagvedliggende årsager til dysleksi vil være i stand til at inkludere dette i vores designstrategier og på den måde skabe et bedre koncept til målgruppen. Der findes dog ikke en entydig forklaring på dette spørgsmål. Nedenfor har vi præsenteret en række forskellige bud på årsagen til dysleksi. Dette betyder at det er sværere end normalt at lære forholdet mellem ortografi og fonologi. Denne proces er vigtig for at kunne læse, da det er her sammenhæng mellem tegn og lyd bliver skabt. Når vi læser et tegn, har vi tillært en forståelse for hvordan vi afkoder hvilken lyd, der passer til tegnet, og vi ved derfor hvordan det udtales. Dog kan ét bogstav/tegn have en lyd når det udtales alene, men sammensættes det med andre tegn, så der f.eks. dysleksi har ifølge denne teori en defekt i opfattelsen af korte eller hurtigt varierende lyde (Ramus, 2003). Man anser derfor den auditive defekt som værende den egentlige årsag til ordblindhed. En følge af denne defekt er den fonologiske defekt, som i sidste ende leder til dysleksi. I denne teori er der altså andre årsager til dysleksi, men som i den førstnævnte teori, The phonological theory er den fonologiske proces stadig tilstede. Det cott, 1999). Denne teori har en anden tilgang til fænomenet dysleksi, end de teorier vi tidligere har omtalt. Årsagen er altså her at finde i det visuelle system. Denne teori omhandler, at personer med dysleksi har en mildt dysfunktionel lillehjerne. Denne teori kaldes The cerebellar theory. Konsekvensen af en dysfunktionel lillehjerne er kognitive problemer. Ordblindhed er et begreb, der har eksisteret siden 1800-tallet. I 1896 omtaler W. Pringle Morgan i The British Medical Journal fænomenet Congenital Word Blindness, som I dag kendes som ordblindhed eller dysleksi (Morgan, 1896). Efterfølgende er der blevet forsket meget i årsagerne til dysleksi. Længere tids forskning tyder på at ordblindhed er en neurologisk lidelse. Der er ligeledes forskning, der tyder på at ordblindhed er genetisk (Ramus, 2003). Indenfor området findes der flere fremtrædende teorier, som alle giver en forklaring på årsagerne til dysleksi. opstår ord, kan lyden af de sammenhængende tegn fremstå anderledes, end hvis tegnene bliver udtalt hver for sig. Lyden af et tegn kan altså ændre sig alt afhængig af hvad der kommer før og efter tegnet (Elbro & Arnbak, 1996). Hvis evnen til at behandle talelyde er nedsat, f.eks. hvis lydene ikke er lagret korrekt, så vil det besværliggøre muligheden for at lære at læse. Ifølge denne teori er det altså den defekte fonologiske proces der er årsagen til ordblindhed. er dog ikke den egentlige grund, men nærmere et følge af årsagen. The visual theory omhandler en anden omdiskuteret årsag til dysleksi. Ifølge denne teori er årsagen til dysleksi en visuel defekt. Dette betyder at læseprocessen er besværliggjort pga. nedsat evne til at opfatte ord og bogstaver visuelt i en tekst (Ramus, 2003). I denne teori arbejdes der på et biologisk niveau med at det visuelle system benytter sig af to forskellige signalveje, nemlig magnocellulær og Lillehjernen er med til at give os fungerende motoriske evner, og derfor har den også indflydelse på vores evne til at artikulere. Ifølge teorien kan en dysfunktionel lillehjerne derfor lede til nedsat evne til at artikulere, som i sidste ende har en betydning for den fonologiske fremstilling (Ramus, 2003). Som i flere af de førnævnte teorier er der altså også her en konsekvens for den fonologiske proces. Dog er hovedårsagen igen anderledes fra de andre teorier

11 PROBLEMFELTSANALYSE PROBLEMFELTSANALYSE Dysleksis mulige sociale bivirkninger Det er vores opfattelse at Nota Duo projektet vil kunne løse andre problemstillinger end blot studierelaterede. Det at blive en del af et netværk med andre, med samme udfordringer som en selv, antager vi kan have en positiv social virkning for brugerne. Vi ønsker derfor i følgende afsnit at redegøre for mulige sociale bivirkninger dysleksi kan have. I nutidens samfund er evnen til at kunne læse en vigtig evne at tilegne sig. Især i den digitale tidsalder er det blevet en vigtigt del af vores kultur at være i stand til at forstå skrevet tekst. Set i forhold til teorierne, om hvordan samfund og kultur påvirker individet, vil man derfor også kunne argumentere for at personer med dysleksi, der har problemer med lige netop det at læse kan få en følelse af ikke at høre til (Jørgensen, 2009). I en Ph.D-afhandling, skrevet af Aase Holmsgaard, forklares det, at unge med dysleksi ikke placerer opdagelsen af læsevanskeligheder i mødet mellem sig selv og en tekst, og de definerer ikke primært læsevanskeligheder som intrapsykiske, men som et fænomen, der gør at de føler sig anormale i forhold til deres jævnaldrende (Holmsgaard, n.d.) Dette er med til, at de unge har sværere ved at blive en del af det fællesskab, der i klassen hedder læring og den proces de andre unge gennemgår og derved skaber et socialt sammenhold. Brugerundersøgelser, lavet for Nota, viser at mange studerende med dysleksi oplever at føle sig dumme, alene med problemet og oplever enorm frustration i forhold til problemer med rettigheder. Dette betyder at mange ordblinde unge går rundt med fejlagtige tanker omkring, hvordan andre unges læringsproces er og hvilken form for hjælp de rent faktisk kan få (web 1, Nota.nu) Læringsteoretikeren Etienne Wegner skriver i denne forbindelse: [...] selve det at lære kun kan forstås i et socialt perspektiv, som en uadskillelige del af menneskelivet og herunder de forskellige praksisfællesskaber, vi indgår i fx, i familien, hverdagslivet, arbejdslivet eller en uddannelsessituation. Læring og udvikling af mening og identitet forudsætter at vi indgår i sociale sammenhænge [...] (Illeris, 2012, p. 140). Når den faglige selvopfattelse af ordblinde og læsehandicappede børn og unge er blevet sammenlignet med deres jævnaldrende, så har en klar forskel været at finde i næsten alle tilfælde. En undersøgelse foretaget af Robert Burden, der dækkede over en bred vifte af aldersgrupper og måleteknikker, viste at 89% havde væsentligt lavere selvtillid i grupper med dysleksi. I mange tilfælde så man at dette resultat forblev stabilt, eller endda værre, over tid, som børn og unge bevægede sig gennem skolesystemet (Burden, 2008). Opsamling på problemfeltsanalyse Igennem vores undersøgelse af problemfeltet har vi erkendt at der findes utallige forslag og tilgange til årsagen bag dysleksi. Selvom det var vores tanke at tillægge os et teoretisk grundlag for ordblindhed, som ville kunne styre vores undersøgelsesdesign i næste fase af processen, er dette i vores optik ikke muligt. I forhold til de forskellige teoretiske indgangsvinkler til det at have dysleksi, føler vi ikke det giver os et indblik i, hvordan personer, der har skrive- og læsevanskeligheder agerer i forhold til brugen af interaktive digitale medier. Talrige undersøgelser har beskæftiget sig med fænomenet læsevanskeligheder, men vi ønsker altså i stedet at dette projekt skal adskille sig ved at være rettet mod de studerendes egne erfaringer. Undersøgelsen er således rettet mod studerende med læsevanskeligheder, der gerne vil have mulighed for at møde andre i samme situation. Baggrunden for dette er at Nota har oplevet en stor efterspørgsel efter netop dette fra ordblinde medlemmer på ungdomsog videregående uddannelser. Vi valgte derfor på dette tidspunkt i processen, at vores kommende undersøgelsesdesign i stedet skal tage udgangspunkt i user-centered design. Vi ønsker i stedet at inddrage målgruppen i vores konceptudvikling igennem kvalitative interviews og personas. Dette vil have konsekvenser for vores designteoretiske tilgang samt valg af undersøgelsesmetoder

12 DATAINDSAMLING - FARSØ EFTERSKOLE DATAINDSAMLING - FARSØ EFTERSKOLE Dataindsamling Fokusgruppeinterview Vi vil nu beskrive vores metode til dataindsamling. Det første vi vil er at tydeliggøre vores mål for dataindsamlingen. Vores mål med dataindsamlingen var for det første at få et større indblik i vores målgruppes livsverden. Vi ønskede at høre hvordan man som studerende med dysleksi selv forholder sig til emnet, hvordan de selv oplever hverdagen og hvilke problemstillinger, der opstår når man har dysleksi. Vi kontaktede i denne anledning Farsø Efterskole, som er en efterskole for unge med læse- og skrivevanskeligheder. Farsø Efterskoles værdigrundlag er: Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i et kristent livssyn. Der skal være rum for det enkelte menneske og tid til eftertænksomhed og samtale. Undervisningen og samværet på skolen foregår i et miljø, der bygger på tillid, medansvar og engagement. Der lægges vægt på at styrke elevernes selvværd i et fællesskab, hvor alle kan føle sig værdsat. Mødet mellem elever og medarbejdere fremmes gennem samtale, nærvær samt sjove og grænseoverskridende oplevelser. Gennem oplysning, oplevelse og handling ønsker vi, at eleverne får lyst til og mod på, at tage medansvar i den verden vi lever i. (Web 2, Farsø Efterskole) Farsø Efterskole er en ordblindeefterskole og kan bl.a. findes på sitet (Web 2, Farsø Efterskole), som er et site med ordblindeefterskoler i Danmark. Farsø Efterskole består af 24 medarbejdere og har plads til 83 elever (Web 2, Farsø Efterskole). Det er dog ikke alle elever, der falder under kategorien ordblinde. Trods det at efterskolen er en ordblindeefterskole, er der også elever på skolen med læse- og skrivevanskeligheder, som ikke kan kategoriseres som ordblinde. Vi vil gerne lære af elevernes personlige oplevelser og erfaringer for bedre at kunne designe et koncept, der er brugbart for dem. Derudover vil vi bruge dette interview, som en del af idegeneringsfasen til det kommende koncept. De elever vi talte med er fra 9. og 10. klasse på efterskolen, og de vil derfor være en del af den fremtidige målgruppe til konceptet. Vi fandt det derfor relevant at snakke med eleverne om, hvilke sociale medier og hjælpemidler de gør brug af. Til interviewet med eleverne ville vi benytte os af et fokusgruppeinterview. For at kunne lave denne type interview anbefaler Kvale og Brinkmann, at man benytter sig af seks til ti deltagere (Kvale, 1999, p. 170). Til vores fokusgruppeinterview havde vi i alt otte deltagere, hvoraf to var fra 9. klasse, og seks var fra 10. klasse. En af kendetegnene for et fokusgruppeinterview er at det er en ikke-styrende-interviewform. Grunden til vi valgte et fokusgruppeinterview var ønsket om, at deltagerne selv diskuterede og italesatte deres egne oplevelser og erfaringer. I forbindelse med interviewet udarbejdede vi en liste med en række emner, vi fandt relevante for undersøgelsen. Vi undlod at lave for meget struktur i emnerne, så der ville være mulighed for at komme omkring emner, der ligger udenfor det vi på forhånd har snakket om. Med otte deltagere kunne det blive et stort arbejde at finde rundt i hvem der taler. Derfor valgte vi at optage fokusgruppeinterviewet på video, så vi havde ansigt på deltagerne, hvilket ville være en fordel ved transskribering

13 DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE Analyse Farsø Efterskole Indledning I dette afsnit vil vi følge en databehandling af vores gennemførte fokusgruppeinterview med otte elever fra Farsø Efterskole. Vi har inddelt dette afsnit i kategorier og vil løbende citere eleverne for at underbygge vores analyse. Det er vores intention at denne analyse vil kunne benyttes i næste fase, hvor vi ønsker at udarbejde en sketch af det foreløbige koncept. Elevernes brug af sociale medier Vores første undersøgelseskategori omhandlede elevernes brug af sociale medier. Vi erfarede igennem interviewet at alle eleverne havde en profil på Facebook, samt at flere af dem endvidere benyttede sig af Snapchat og Instagram: Pige 1: Mine sociale medier det er Facebook, Snapchat og Instagram [ ]. (Bilag 1, l. 4) Pige 3: Jeg bruger Facebook og Snapchat [ ]. (Bilag 1, l. 12) Til trods for, at de alle benyttede sig af Facebook, var det ikke alle funktioner de var lige glade for. En af de mere omtalte funktioner i interviewet var chatfunktionen. Denne funktion foregår på Facebook igennem en ekstern applikation kaldet Messenger. Pige 1 omtaler problemet med, at man nu skal bruge en ekstra applikation for at chatte således: Pige 1: Man skal hente app en for at skrive med hinanden Det synes jeg er rigtig dårligt. (Bilag 1, l ) Pige 1 synes altså bestemt ikke om at funktionerne deles ud over flere applikationer og ønsker derimod at det hele var indbygget i samme applikation. Umiddelbart tilegnede vi os her en pointe, i forbindelse med konceptudviklingen, om at eventuelle kontaktfunktioner alle skal kunne forefindes i én applikation. Dog ønsker vi igennem næste undersøgelse at klarlægge, hvorvidt disse funktioner reelt er essentielle. En anden pointe, vedrørende Facebooks chatfunktion, blev endvidere ytret. Der er mulighed for at sende beskeder, i form af lyd, i stedet for tekst. Dette var eleverne glade for og gav udtryk for, at de brugte det ofte: Billede 1 / Istockphoto

14 DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE Dreng 2: Jeg synes det, der er godt ved det der Messenger er, at man kan, når man snakker med en anden ordblind bruger vi lydoptagelser til at kommunikere med. Så når man snakker i den, så hører han det. (Bilag 1, l ) Pige 4 synes, ligesom Dreng 2, godt om denne funktion og fandt den specielt brugbar, når det er nødvendigt at sende længere beskeder: Pige 4: Jamen som for eksempel hvis du skal skrive en lang besked, så kan du bare sige det. Det er lidt hurtigere. (Bilag 1, l ) Dog forklarede eleverne at funktionen ikke fungerede så godt, når der var meget larm eller baggrundsstøj. Elevernes brug af spil Vores næste undersøgelseskategori omhandlede elevernes brug af spil. Igen var det elevernes interaktion med digitale platforme, som med ovenstående kategori, vi her havde i fokus. Vi havde desuden en antagelse om, at vi kunne bruge nogle elementer fra spilverdenen i vores koncept. indtryk at nogle af de adspurgte brugte ret meget tid på at spille. Hvor meget tid, der blev brugt på at spille eleverne imellem, var ikke interessant for os, og vi tolkede det lave brug af spil til at have med rammerne at gøre. Mens eleverne går på efterskolen er der fokus på andre ting og der bliver helt naturligt ikke brugt meget tid på spil. Vi ville dog gerne vide, hvad de godt kunne lide ved de spil, de trods alt benyttede. Dreng 2 nævner det at være flere om samme spil som en motivationsfaktor: Dreng 2: Det jeg godt kan lide ved det er Når jeg sidder og spiller Counter-Strike her oppe, så sidder vi flere og gør det. Og det synes jeg er fedt. (Bilag 1, l ) Den sociale faktor er altså vigtig. Måske endda vigtigere end selve spillet. I forbindelse med spillet Flappy Bird, nævner Pige 4 hvordan fællesskabet omkring spillet, som ellers er et single-player spil, er motiverende: Pige 4: Det er nok ikke spillet selv, men det er også det sociale, fordi på min gamle skole der havde man konkurrence med hvem der kunne komme højest op og sådan noget. (Bilag 1, l ) Fællesskabsfølelsen I forhold til følelsen af fællesskab startede vi med at spørge ind til elevernes forhold til at have haft skrive- og læsevanskeligheder i deres tidligere skolegang. Siden eleverne er kommet på en efterskole for ordblinde, er de blevet en del af et fællesskab med samme problemstillinger. Vi ønskede her at k larlægge, hvordan de opfattede fordelene ved at kunne trække på hinandens erfaringer samt at snakke med ligesindede. Det er nemlig denne fællesforståelse og videndeling Nota Duo projektet skal være med til at facilitere. Eleverne giver udtryk for at der på skolen er en fælles forståelse på at have skrive- og læsevanskeligheder. De føler endvidere at fællesskabet påvirkes positivt. De betragter ikke nogen, som de har oplevet i deres tidligere skolegang, som værende dårligere end andre. Dette er med til, at eleverne i højere grad føler sig accepteret af deres skolekammerater: Pige 2: Jeg føler mig mere accepteret heroppe, hvis man kan sige det sådan. Altså du ved sådan, i timerne så er det ikke sådan at man altid er den der sidder niveau og har de samme problemer og ligger som vi nu gør. (Bilag 1, l ) Vi spørger efterfølgende ind til, hvorvidt dette smitter af udenfor klasselokalet. Hertil uddyber Pige 2, og pointerer, at der stort set ikke findes mobning på skolen: Pige 2: Altså heroppe der er der ikke nogen som bliver mobbet fordi vi er alle sammen ens, så hvis du mobber en anden en, der er ordblind, så mobber du jo på en eller anden måde dig selv, fordi du er det jo selv. (Bilag 1, l ) Eleverne giver endvidere udtryk for at det at hjælpe hinanden er utrolig givende for dem. De har tidligere været vant til at der aldrig var nogen, der spurgte dem om hjælp, og at de andre i klassen var trætte af hele tiden at skulle hjælpe dem: Pige 2: Man føler sig helt god og høj på at andre spørger en hvordan staver man til det ord og kan du lige hjælpe mig med at plus det her regnestykke sammen, og sådan noget. (Bilag 1, l ) Igennem interviewet erkendte vi, at de fleste af Vores målgruppe betragter fællesskabsfølelsen som alene til sidst, som ingen gider at arbejde sammen eleverne spillede digitale spil. Enten på deres en væsentlig faktor i deres interaktion med, i dette med. Hvor man så her oppe er ens. Det er totalt lige smartphone eller computer. Det var ikke vores tilfælde spil, digitale medier. meget fordi vi alle sammen er sådan ca. på samme 26 27

15 DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE Elevernes brug af digitale værktøjer Alle eleverne gør brug af digitale værktøjer i forhold til deres skolegang. En del af dem benytter sig af programmet Dictus, som er et værktøj, der kan hjælpe med at skrive, hvor programmet CD-ORD bliver brugt som en del af undervisningen: Pige 2: Næsten hele klassen bruger CD-ORD [ ]. (Bilag 1, l. 106) Pige 3 kommer med et eksempel på et værktøj, Dictus, som hun finder nem at bruge: Pige 3: Det er hvor du bare taler ind til telefonen den er faktisk meget god, også selvom der er andre der snakker i hvert fald til mig. Og så skriver den faktisk det hele ned. Nu hvor vi skulle lave dansk stil, så har jeg faktisk lavet den på telefonen også bare sendt den til min og layoutet den inde på computeren. (Bilag 1, l ) Det er forskelligt for person til person, hvor meget de forskellige redskaber og værktøjer bliver brugt, samt hvilke de bruger. Men fælles for dem alle er at det er vigtigt for eleverne, at de er let tilgængelige og nemme at bruge. Det er vigtigt at programmet ikke bliver uoverskueligt. Det er især relevant i forhold til, hvis der er mange funktioner Billede 2 / Istockphoto

16 DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE Væsentlige faktorer i forhold til brug af Nota Duo I sidste del af fokusgruppeinterviewet introducerede vi eleverne for vores tilgang til Nota Duo nemlig at skabe et koncept til facilitering af kontakten mellem studerende med skrive- og læsevanskeligheder. Vi ønskede her at få indblik i hvilke faktorer, der ville være væsentligt for dem, når de skulle finde en sparringspartner. Vi havde på nuværende tidspunkt ikke taget forslag med til, hvad vi forestillede os kunne være relevant, men ønskede blot deres tanker. Vi får efterfølgende også en idé om at det vil være hensigtsmæssigt, hvis man kan se hvilke faglige styrker ens eventuelle sparringspartner har: Pige 4: Hvis nu man kan søge på en der for eksempel er god til matematik og en der er god til engelsk [ ]. Så kan man ligesom finde en som faktisk er god til engelsk i stedet for at man går igennem 1000 mennesker og så finder man ud af at der var en ud af de tusinde som faktisk var mega god til engelsk man kunne få hjælp af. (Bilag 1, l ) Dette ville, for hende, være med til at øge troværdigheden: Pige 4: [ ] Det virker også mere troværdigt hvis der ligger en video af personen. (Bilag 1, l. 324) Pige 4 snakker i ovenstående citat om den personlige troværdighed og ikke i forhold til det overordnede koncept. Vi finder det interessant at undersøge troværdighed nærmere i næste fase. Vi spørger ind til, hvilke uddannelser eleverne fores- Vi spørger efterfølgende om eleverne kan se pointen i, at man kan se hvilken uddannelse ens eventuelle sparringspartner går på, hvilket der bliver svaret ja til. Det første vi blev gjort opmærksomme på var at det for dem ikke var vigtigt med alderen, men at det ville være rart at kunne se hvordan en eventuel sparringspartner ser ud: Eleverne fandt det desuden væsentligt at konceptet fremstår troværdigt. Da vi spørger ind til, hvorvidt de kunne finde på at benytte et koncept som Nota Duo, svarer Pige 4: tiller sig at fortsætte på og i den forbindelse, hvordan et koncept som Nota Duo vil kunne hjælpe dem. Det bliver hurtigt klart for os at sparring, omkring oplevelser og brug af værktøjer, er interessant for eleverne: Pige 2: Jeg er lidt ligeglad hvor gammel de er, [ ] måske et billede ville være rart. (Bilag 1, l. 212) Pige 4: Altså hvis den er troværdig, så ja. (Bilag 1, l. 238) Pige 3: Altså måske snakke med nogen som har taget den uddannelse og som måske der er ordblind, så de Hvorvidt alder er en uvæsentlig faktor, ønsker vi at følge op på. Et profilbillede virker dog som en god idé. Det skaber en hvis tillid til den anden person og fremmer personligheden. Troværdighed var for Pige 4 en faktor. Senere i interviewet nævner hun, at man kunne oprette en profilvideo af sig selv, hvilket kunne stå i stedet for en tekstbaseret profilbeskrivelse. kunne fortælle deres oplevelser ud fra det. (Bilag 1, l ) Pige 5: [ ] eller lærerne ved, hvad CD-ord er. Fordi det er det jeg bruger når jeg skriver stil. (Bilag 1, l ) 30 31

17 DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE Platformsdiskussion Som interviewet nærmede sig sin afslutning ønskede vi en diskussion omkring hvilken platform konceptet bør forefindes på. Vi havde selv en idé om at valget ville ligge mellem en applikation til smartphone og tablet eller et program til computeren. Det kunne endvidere også være en mulighed at der skabes både en mobil applikation og et computerprogram. Svarene fra eleverne drejer sig hurtigt over på en applikation til enten smartphone eller tablet: Pige 2: På en måde så tænker jeg at det var smartest hvis det var en app, fordi der er rigtig mange af os her oppe som har en telefon, altså iphones, som kan tage apps. (Bilag 1, l ) Som vi fandt ud af, da vi spurgte ind til elevernes brug af digitale værktøjer, bør konceptet være let tilgængelig for at forblive relevant. Dette mente pige 2 og 4 ville kunne løses med en mobil applikation. De øvrige elever bakkede op om disse udsagn. De mente også at konceptet kunne tage inspiration fra andre applikationer og hjemmesider, så designet bliver mere genkendeligt for brugerne: Pige 3: Men det gør heller ikke noget, hvis i skal lave sådan en app-agtig at det ligner meget af det, som mange af de andre apps gør. Jeg tror det bliver nemmere at finde rundt i [...]. (Bilag 1, l ) Vi følger dette svar op med et spørgsmål om hvorvidt konceptet også ville kunne fungere på en computer. Dette er pige 4 delvist enig i: Pige 4: Det er ikke fordi jeg tror jeg ikke ville bruge den, men det vil bare tage lidt mere tid og være mere besværligt, så tror jeg bare nogle gange at man ville sige at jeg gider bare ikke. (Bilag 1, l ) Billede 3 / Eget billede

18 DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE DATABEHANDLING - FARSØ EFTERSKOLE Delkonklusion Igennem vores fokusgruppeinterview med eleverne fra Farsø Efterskole har vi fået et indblik i hvilke faktorer, der kan være væsentlige, i forhold til Nota Duo projektet, for målgruppen. Vi vil i følgende tekst kort redegøre for de erkendelser vi vil benytte i udviklingen af en workshop, hvortil vi blandt andet vil udarbejde en sketch, der kan testes. Ud fra vores undersøgelse af hvilke faktorer, som er væsentlige i forhold til brug af Nota Duo, er vi kommet frem til følgende punkter: Profilbillede Faglige styrker Troværdighed Brug af Værktøjer Uddannelse Eleverne benytter sig i forvejen af flere af de sociale medier, og der er altså ikke noget ved disse, som skræmmer dem. Vi tog endvidere med herfra at de funktioner vi tænker vores koncept skal indeholde bør forefindes i én og samme applikation eller program. Fra elevernes erfaringer omkring spil var fællesskabsfølelsen en essentiel faktor. Fællesskabsfølelsen var endvidere en positiv og væsentlig faktor, i deres hverdag, efter de var kommet på en efterskole med andre elever med skrive- og læsevanskeligheder, hvilket bekræfter os i at Nota Duo projektet vil kunne hjælpe målgruppen. Disse punkter ønsker vi senere at inkludere i vores konceptudvikling. I første omgang i arbejdet med vores første sketch. I forhold til valg af platform vælger vi i første omgang, ud fra elevernes respons, at fokusere på at udvikle en applikation til enten smartphone eller tablet. Desuden føler vi ikke på nuværende tidpunkt at det er essentielt for os, som designere, hvilken platform vi vælger at benytte til vores koncept. Det vigtige for os er det iterative arbejde med valg af indhold samt udvikling af konceptet Billede 4 / Istockphoto

19 SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE Udvikling af sketch, brugerens behov og forståelse. Her vil vi beskrive hvorledes vi har udviklet den første sketch af vores koncept. Vi anvender Garretts Five Planes of User Experience og vil i følgende afsnit gennemgå de fem lag i metoden. For at skabe en større forståelse for det endelige koncept skal vi i denne process have fokus på user-centered design. Hvordan inddrages målgruppens behov, forståelse og interaktion. På baggrund af ovenstående vil vi inddrage målgruppen gennem en workshop så vi løbende kan evaluere på det endelige koncept. Strategy Dette lag søger at beskrive hvad Nota, samt brugerne gerne vil have ud af konceptet. Den overordnede strategi og formålet med projektet tager udgangspunkt i beskrivelsen udarbejdet af Nota. Denne er beskrevet i indledningen af projektet, og vi vil derfor ikke komme nærmere ind på dette. For at beskrive hvad brugerne vil have ud af konceptet har vi i dette afsnit inddraget analysen fra fokusgruppeinterviewet med eleverne fra Farsø efterskole, som skal beskrive den tiltænkte målgruppes behov. Igennem databehandlingen af fokusgruppeinterviewet med efterskolen kom vi frem til målgruppens ønske om at produktet skal fremstå troværdigt og brugervenligt. Scope Vi vil her klarlægge omfanget af hvad konceptet skal indeholde, hvilken platform den skal bruge, samt hvilket indhold, der skal inkorporeres for at facilitere formålet beskrevet i strategy. De funktioner og indhold, målgruppen giver udtryk for at konceptet skal indeholde, vil vi her gennemgå i følgende rækkefølge: Valg af platform Matchmaking Profil Troværdighed I forhold til sketchens struktur og organisering af information, i henhold til brugerens behov, valgte vi at fokusere på følgende områder: matchmaking, profil og motivation. Det vil sige, hvordan motiverer vi brugeren til at benytte konceptet og får dem til at udfylde deres profil med de nødvendige oplysninger, med henblik på den bedst mulige sparring. Ud fra analysen af efterskoleeleverne antager vi at disse områder er første prioritet i forhold til brugerens ønsker med konceptet. Valg af platform Med nutidens smartphones er det muligt at designe services, som altid er tilgængelige for brugeren (Rogers, Preece, & Sharp, 2011, p. 188). Eleverne fra efterskolen gav udtryk for at selve platformen for konceptet gerne måtte være en applikation til smartphone eller tablet, da de i deres hverdag altid havde deres smartphone lige ved hånden (Se bilag 1). (The iphone) has replaced part of my memory, storing phone numbers and addresses that I would have taxed my brain with. It harbours my desires: I call up a memo with the name of my favourite dishes when I need to order at a local restaurant. I use it to calculate, when I need to figure out bills and tips. It is a tremendous resource in an argument with Google ever present to help settle disputes I even daydream on the iphone, idly calling up words and images when concentration slips. (Rogers et al., 2011, p. 190)

20 SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE I forhold til at det er en specifik målgruppe med konkrete behov vil det at udarbejde med en applikation være at fortrække, da vi kan gøre brug af indbyggede funktioner, fundet i de fleste smartphones, såsom: Kamera, til visuelle funktioner GPS, til lokationsbaserede services Bevægelses-sensor, som afhænger af hvordan telefonen bevæges eller holdes Højtaler, mikrofon, telefonbog, lampe, touchscreen osv. Web 3, Kulturstyrelsen Ud fra en undersøgelse lavet af kulturstyrelsen er brugen af mobile applikationer steget markant. Den er gået fra 14% af befolkningen i 2010 til 46 % i 2013, hvilket er mere end en tredobling (Web 3, Kulturstyrelsen). I det at applikationer kan designes til at understøtte et specifikt behov, har vi mulighed for at skære alt overflødigt fra og fokusere på den service og funktionalitet, som Nota ønsker at tilbyde med Nota Duo. Illustration1 / Egen model 38 39

21 SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE Matchmaking igennem et lignende uddannelsesforløb. Som vi også efter specifikke faglige evner. Profilbillede Kategorien matchmaking handler, som tidligere var inde på tidligere, vil det også være vigtigt at Et profilbillede ville, være at fortrække, da det giver nævnt, om hvilke parametre, der muliggør den mest brugerne bliver matchet efter niveau. Med dette Matche efter geografi en visuel fornemmelse af andre brugere. Et billede af optimale matchning af sparringspartnere. mener vi at der kan være for stor forskel, i det faglige Geografi er et muligt parameter indenfor matchning brugeren i profilen er også et element, der virker, ud Matchningen skal foregå ved, at brugerne, i niveau, på en bruger, der går på teknisk skole og en af sparringspartnere. Der er både ting, der taler for fra vores fokusgruppeinterview, vigtigt i hele forbindelse med udfyldelse af profiloplysninger, bruger på universitet. og imod. Vi vil derfor gerne undersøge, i opsætningen af profilen. opgiver nogle informationer, som senere kan hjælpe workshoppen, om det er et område, som er vigtigt Nancy Baym, principal reseacher hos Microsoft med at matche dem med andre brugere. Matche efter brug af værktøjer for målgruppen (se fokusgruppe interview med Farsø Research New England, skriver følgende i bogen Efter oprettelse af profil kan brugeren benytte en Fordelen ved at bruge værktøjer som et parameter efterskole). Digital connections in the digital age : funktion til matchmaking, der ud fra brugerens egne oplysninger finder en eller flere brugere, som kunne være et godt match. For at kunne lave et godt match skal der selvfølgelig findes frem til hvilke parametre, som er vigtige at matche efter. Vi vil også implementere muligheden for, at brugeren selv kan gå ind og søge efter en sparringspartner. Dette vil foregå ved, at brugeren kan vælge nogle specifikke punkter og ud fra dette lave en søgning. i forhold til matchning af sparringspartnere er at det skaber muligheder for at matche på baggrund af, hvilke værktøjer man har erfaringer med. Dvs. at matchningen kan foregå ved, at man kan blive sparringspartner med brugere, der har erfaringer med andre værktøjer, end dem man selv har erfaring med. Værktøjerne vil på denne måde allerede være et emne, sparringspartnerne kan vidensdele om. Matche efter faglige styrker Profil Der skal udarbejdes en profil til alle brugere af konceptet. Dette vil gøre matchingfunktionen nemmere, da der er brug for nogle faktorer at matche ud fra. Navn, alder og geografi I forbindelse af opsætning af profil vil disse grundlæggende informationer blive hentet fra Notas medlemsdatabase. Vi finder det oplagt at hente disse The images we associate with ourselves, including our photographs and avatars are also important identity cues. (Baym, 2015, p. 109) De billeder vi f.eks. vælger at bruge som profilbillede siger altså noget om hvem vi er, eller i hvert fald hvem vi gerne vil fremstå som. Derfor må det altså også fortælle noget om os når vi ikke vælger et billede på vores profil. Det kan f.eks. fortælle, at en Matche efter uddannelse Efter vores fokusgruppeinterview fandt vi ud af, at data, da de allerede er tilknyttet brugerens bruger uden profilbillede ikke synes det er vigtigt Som nævnt tidligere er uddannelse også et eleverne ofte bruger hinanden til lektiehjælp. Ved at medlemskab, for at øge brugervenligheden i med udseende. Vi mener derfor at der skal være parameter, der kan give værdi til matchning af implementere de faglige styrker, som et oprettelsesprocessen. plads til at vælge om brugeren vil have et profilbillede sparringspartnere. Det vil være optimalt, at matchningsparameter, er der mulighed for, at eller ej. brugerne bliver matchet med andre brugere, som er brugerne kan supplere hinanden fagligt. Igen er der, så tæt på deres egen uddannelse som muligt. ligesom med værktøjer, mulighed for at lade systemet Dette vil give muligheder for at styrke hinanden lave en match ud fra brugerens egen profil eller søge 40 41

22 SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE SKETCH, BEHOV & FORSTÅELSE Uddannelse, Faglige styrker og Værktøjer: deres profil de har udfyldt, være med til at motivere Ben Shneiderman, professor i Computer Science på være en fordel i, at brugeren kan se udgiverens For at finde den mest hensigtsmæssige dem til at udfylde den med flere oplysninger, så de University of Maryland, har udarbejdet nogle sikkerhedspolitikker (Shneiderman, 2000, p. 59). sparringspartner ville det være en fordel, at kan opnå en bedre matching i systemet. principper til bedre at kunne udvikle online Her vil der være tale om at et sted i produktet nævnes brugeren kan sammenligne uddannelse, faglige oplevelser med tillid (Shneiderman, 2000). Han at det kun er tilgængeligt for Notas medlemmer. styrker og værktøjer, da disse er essentielle for faglig sparring. Troværdighed beskriver to principper. Andet princip er følgende: Første princip er følgende: Kontaktmuligheder: Når brugeren har, gennem konceptet, fundet en sparringpartner skal de også have mulighed for at kontakte hinanden. Nogle mennesker vil muligvis gerne have ansigt-til-ansigt kommunikation, mens andre kan nøjes med et telefonopkald eller chatbeskeder. I omfanget af vores sketch mener vi at det er relevant at have forskellige kontaktmuligheder til rådighed under brugerens profil; tale- og chatfunktion, samt Ud fra fokusgruppeinterviewet kom vi frem til at ovenstående elementer var vigtige for brugeren i større eller mindre grad. Det var endvidere vigtigt at konceptet virker troværdigt, så brugeren ville føle sig sikker i brugen af det. For eksempel skulle det være tydeligt, hvem andre brugere i systemet er, så der ikke opstår misforståelser. Dette kan gøres ved, at man fra Notas side kun udbyder dette værktøj til deres egne medlemmer og derved skaber en begrænsning på hvem, der har mulighed for at oprette en profil. Principle 1. Invite participation by ensuring trust. (Shneiderman, 2000, p. 58) Princippet går ud på at der er større sandsynlighed for, at brugerne vil deltage, i f.eks. online communities, hvis de føler, at de deltager i et tillidsfuldt forhold. Et vigtigt element for, at brugeren kan føle mere tillid til systemet er, at de kan bygge et forhold til f.eks. udgiveren af systemet. I vores tilfælde er der tale om Nota, som allerede har opbygget et forhold til mange af brugerne gennem tidligere Principle 2. Accelerate action by clarifying responsibility. (Shneiderman, 2000, p. 59) I forbindelse med det andet princip nævner Shneiderman, at brugernes stigende modstand kan reduceres ved at tydeliggøre ansvar og forpligtelser. Med dette mener han at bl.a. en godt designet hjemmeside skal have en ordentlig struktur og meningsfuld navigation. I forbindelse med dette nævner han også at et godt design kan vække tillid. sociale medier. Dette gør vi, da vi ønsker at høre fra den egentlige målgruppe, hvad de vil fortrække. Udfyldelse af profil: Ud over et enkelt og visuelt design kan det være en fordel for brugeren, at de har mulighed for at kunne gå tilbage og udfylde deres profil trin-for-trin. Udover ovenstående er det i forhold til troværdighed relevant at synliggøre, hvem afsenderen af konceptet er i form af farvevalg. Her vil det at gøre brug af allerede eksisterende farver fra Notas hjemmeside skabe genkendelighed, samt tillid til konceptet. kendskab. Shniederman nævner bl.a. at brug af logoer og navne af allerede respekterede brands er med til at generere tillid (Shneiderman, 2000, p. 58). Det vil vække tillid hos brugeren, hvis udgiveren er synlig i konceptet og derved være nemt for brugeren at finde oplysninger om i dette tilfælde Nota. Her vil det, at brugeren kan se hvor mange procent af Derudover udpeger Shneiderman også at der også vil 42 43

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring:

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring: Resumé: Mine spidskompentencer og passion er idéudvikling, konceptudvikling, prototyping, interaktionsdesign og digitale kommunikationsstrategier. Jeg har erfaring med strategisk planlæg-ning af kommunikation

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet GRAFISK DESIGN Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet Diner no. 34 9 Opgavebeskrivelse Fiktive opgave. Redesign af visuel identitet og design af ny hjemmeside. Materialet skal skabe et genkendeligt

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere @sejer FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere Prof. Ole Sejer Iversen Center for Participatory IT Development Aarhus Universitet Danske elever ( ) anvender computeren o5ere

Læs mere

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW Process Paper Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen Module: T2013 1 PROBLEMFORMULERING Biblioteket har en udfordring i forbindelse

Læs mere

Grafisk Design 70% Skitser

Grafisk Design 70% Skitser Grafisk design Grafisk 2 PRODUKT Som et led i den online markedsføring af BBQ Wing it, har jeg valgt at lave et website, med fokus på information. Det er et website, der er baseret ud fra lærte funktioner

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi DEN RENE VARE EFTER LUKKETID Janni, Tobias, Camille og Soffi 1 Ide, historie og ramme: Program: Vi har valgt at lave et cross media koncept for forbrugerprogrammet Den Rene Vare. Både fordi opgaven foreskrev,

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

# 6 Grafisk design, lay-out d. 7. & 8. dec

# 6 Grafisk design, lay-out d. 7. & 8. dec # 6 Grafisk design, lay-out d. 7. & 8. dec Den iterative designer Den iterative designer Ord, formundersøgelser Moodboards/styleboards Persona Modeller Scenarios Valg af koncepter Narrowing down Afprøv

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

program * opsamling * skype foredrag * online markedsføring

program * opsamling * skype foredrag * online markedsføring dagens program * opsamling * skype foredrag * online markedsføring opsamling visuel identitet * hvad synes I? * pitch * s/h + negativ * farver Logo Logo Logo Web Tryk #0000ff Pantone Blue 072c C 100 M

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

BRAND LOGO. Guidelines WWW.MARCWIN.DK

BRAND LOGO. Guidelines WWW.MARCWIN.DK The BRAND LOGO Guidelines 2014 WWW.MARCWIN.DK Indhold: Intro Nøgleord Mission Vision Logodesign Logo anvendelse Farveskema Kontakt Dato: Oktober, 2014 WWW.MARCWIN.DK.COM.EU 1.0 INTRO WWW.MARCWIN.DK.COM.EU

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Læringskoncept for Dansk Rideforbund

GRAFISK DESIGN. Læringskoncept for Dansk Rideforbund Læringskoncept for Dansk Rideforbund Produkt og målgruppe: Udarbejdelse og idéudvikling af et nyt læringskoncept I børnehøjde til Dansk Rideforbund. Det skal fokusere på sikkerhed I ridningen og målrette

Læs mere

BESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE

BESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE At lave innovation og tænke nye forretningsområder kræver et velfunderet grundlag, der sikre kendskab til målgruppens behov og forretningens strategiske mål. Det er vigtigt at være sin position bevidst

Læs mere

Danhost. Hjemmesideløsning

Danhost. Hjemmesideløsning Danhost Hjemmesideløsning Nem og billig hjemmeside Bestiller du en hjemmeside til din virksomhed hos Danhost, får du lavet et professionelt design, så du er sikret en hjemmeside der udstråler kvalitet.

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

PROGRAM D. 3. MARTS 2015

PROGRAM D. 3. MARTS 2015 PROGRAM D. 3. MARTS 2015 8:30 Morgenmad og registrering 09.00 Velkomst 09.15 Orienteringsløb blandt billeder, ikoner og symboler (på engelsk) Dr. Robins vil snakke om hans seneste forskning omkring hvordan

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende Opret profil... 10 Trin 1: Find dine venner... 11 Trin 2: Udfyld oplysninger... 12 Trin 3:

Læs mere

Delaflevering, 8. november

Delaflevering, 8. november Delaflevering, 8. november Problemfelt Mikrobryggerier er en del af en nichelignende branche, som er sælger et specialiseret produkt og henvender sig til en specifik målgruppe, der ved, hvad de vil have

Læs mere

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT SYNOPSIS E-CONCEPT DEVELOPMENT INDHOLD 1. JONAS KROGSLUND HVEM ER JEG?... Side 3 2. PRÆSENTATION & MOTIVATION... Side 3 3. FAGLIGE UDFORDRINGER & PROBLEMER... Side 4 3.1 SCRUM...... Side 4 3.2 KRAVSPECOFIKATION...

Læs mere

Beskrivelse af brugergrænseflade... 2

Beskrivelse af brugergrænseflade... 2 Beskrivelse af brugergrænseflade... 2 Overordnet beskrivelse af brugergrænsefladen... 2 Forside... 2 Min profil... 3 Mine Venner... 4 Min ven... 5 Søg/Tilføj venner... 6 Blog... 7 1 Beskrivelse af brugergrænseflade

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO INTRO Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO KAREN FEDER Pædagog Uddannet pædagog i år 2000 Arbejdet 5 år som observationspædagog En bred viden om mennesker og

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Forretningsmodeller for mobile applikationer

Forretningsmodeller for mobile applikationer Forretningsmodeller for mobile applikationer Indsigt og strategi Søren Kottal Eskildsen Alexandra Instituttet A/S Skabelon til forretningsmodel for mobile Click to edit Master title style applikationer

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Hvordan tilmelder jeg mig og bruger Instagram?

Hvordan tilmelder jeg mig og bruger Instagram? Hvordan tilmelder jeg mig og bruger Instagram? 1. Installation af Instagram på din telefon At åbne App Store Vejledningen tager udgangspunkt i installation, opsætning og brug på en iphone. Det er selvfølgelig

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

be2 svar til spørgsmål fra Kontant, DR.

be2 svar til spørgsmål fra Kontant, DR. be2 svar til spørgsmål fra Kontant, DR. be2 er et af verdens førende matchmaking tjenester, designet til at forene soulmates i langvarige, tilfredsstillende forhold. Mere end 22 millioner medlemmer i 37

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

BRUGERCENTRERET DESIGN.

BRUGERCENTRERET DESIGN. BRUGERCENTRERET DESIGN. AGENDA. Velkomst og introduktion Brugercentreret design Kaffepause og netværk Implementering af brugercentreret design i en virksomhed Afslutning BRUGERVENLIGHED. BRUGERVENLIGHED.

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere