Fig. 1. Frøslev. Ydre, set fra Sydøst. FRØSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
|
|
- Ellen Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Frøslev. Ydre, set fra Sydøst. V. H FRØSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken ejedes efter Reformationen af Kronen; 16. November 1722 blev den uden Kaldsret skødet til Peder Wandborg, Borger i Lemvig 1 ; fra o laa den til Frøslevgaard 2. Den overgik til Selveje 1. Januar Kirken ligger i Byens nordre Udkant. Kirkegaardens Kampestensdige er paa den vestlige Del af Sydsiden erstattet af Støbejernsgitter, hvori der sidder en ny Kørelaage af samme Materiale. Bygningen bestaar af Kor og Skib fra romansk Tid, Vaabenhus og Taarn fra sengotisk Tid. Orienteringen har en Smule sydlig Afvigelse. Den romanske Granitkvaderkirke, Kor og Skib, har Skraakantsokkel, hvorover Murhøjden er o. 4,10 m. I Koret ses Østvinduets Monolitoverligger siddende paa Plads i den omsatte Gavl, mens det indre er skjult af Altertavlen. Nordvinduet, der udvendig er genfremstillet med monolit Overligger og Saalbænk, begge gamle, er bevaret indvendig, hvor det dog er noget udvidet i Lysningen (H. 124 cm, Br. 64). I det helt rekonstruerede Sydvindue er Overliggeren og et Par af Smigstenene gamle; den ene af disse har Rundstavhjørne. I Skibet var der endnu 1873 bevaret to romanske Vinduer, et i Sydmuren nærmest Koret, et andet, o. 157 cm højt, vestligt i Nordmuren, begge til-
2 FRØSLEV KIRKE 799 Fig. 2. Frøslev. Plan. 1 : 300. Maalt af C. G. Schultz murede (M.-Petersen). Nu ses en monolit Saalbænk indmuret i Nordsiden, og 1937 er en Monolitoverligger indsat over det nævnte Nordvindue. De tre Overliggere er vistnok de samme, som indtil 1904 var indsat i Taarnets Nordmur. En fjerde Overligger findes endnu i Vaabenhusets Væg, nær Gulvet. Begge Dørene er bevarede, bedst den tilmurede Norddør (Fig. 3), en Søjleportal, som bryder Sokkelen. De to slanke Søjler har monolitte Skafter og ensartede, grove Terningbaser (delvis jorddækkede) og -kapitæler med Platter i Stedet for Halsringe. De forvitrede Kapitæler har flade, uskarpt hugne Rundstave om de trapezformede Sidefelter, mellem hvis nedre, rundede Hjørner der ved Overgangen til Halsen er fremspringende, hjørnebladagtige Led. Østkapitælets fremadvendende Sidefelt prydes af et lille, ophøjet, latinsk Kors, og det andet fri Felt har dobbelt Rundstav langs Randen; Vestkapitælets Felter er glatte. Over Kapitælerne er der tynde Dækplader (o. 12 cm), hvis Rundstavprofil, der paa det vestre ledsages af en Rille, er forkrøppet rundt om Forhjørnerne af de monolitte Dørlysning-Sten bag Søjlerne. Dækstenene bærer et halvrundt, glat Tympanon omgivet af et ualmindelig spinkelt Kilestensstik. Portalen, der er en Del medtaget af Frost, især vestre Dækplade, og uordentlige Omsætninger, svarer saa nøje til Sydportalen i Tødsø (Morsø Nørre-Herred), at den maa være hugget af samme Stenmester. Syddøren har lignende Buestik, men ved en Dørudvidelse har man fjernet Tympanon og Søjler 3 ; om de sidste minder nu kun den østre Base, hvis Overside ses i Gulvfladen. Op til højre Overhjørne af søndre Korvindue sidder en profileret Kvader, sikkert en Dækplade fra en af Syddørens Kapitæler. En 43 cm høj, 161 cm lang Kvader under Vaabenhusets Østmur har nær nordre Ende et livfuldt Relief af en Løve med modvendt Hoved (Fig. 4);
3 800 MORSØ SØNDER-HERRED den er i Færd med at sluge et andet Dyr, som den holder mellem Forpoterne, men kun dettes Bagkrop kan opfattes klart. Af Stenhuggerfelter er der i hvert Fald to, begge paa Korets Sydside mellem Vindue og Østhjørne, det ene rektangulært (18 28 cm), det andet uregelmæssigt, omtrent som en Haand (Længde 22 cm). Højt i Korgavlen er der maaske et dobbelt fordybet Felt. I det Indre er Væggene i stor Udstrækning kvaderklædte. Hele Triumfmuren, baade mod Øst og Vest, har høj Sokkel, profileret med Skraakant og derunder en svag Rundstav (S. 784 Fig. 25 samt Fig. 5), og denne Sokkel har Hjør- E. M nestave under Korbuevangernes Kanter, Fig. 3. Frøslev. Norddør (S. 799). dog med Undtagelse af den nordøstre, der mangler Hjørnemarkering og paa Østsiden kun er skraakantet, ikke profileret. Korbuens Kragsten har omløbende Profil, Skraakant under Rundstav (S. 783 Fig. 4); det omsatte Bueslag er nu let tilspidset. Paa Forfladen af Sydvangens monolitte Sokkel ses et Stenhuggerfelt i Form af en Hestesko, hvis opadvendte Spidser tangerer Profilen, paa Østsiden af Nordvangens Hjørnesokkelsten en ret stor Fugl 4. Paa Sydvangen ses desuden en konkav Oval og et Felt, der nærmest minder om et Nøglehul. Ændringer og Tilføjelser. Taarnet, fra o. 1500, er over udflyttede Kvadre fra Vestgavlen af Munkesten i Munkeskifte. Taarnrummet, der dækkes af et simpelt Krydshvælv med Halvstens Ribber (Helstens Overribber) har spidsbuet Arkade ind til Skibet og rundbuet, udvendig falset, indvendig smiget Sydvindue. Det nu mørke Mellemstokværk, i hvis Vægge der ses flere Rækker Bomhuller, har en fladbuet Loftsdør ind til Skibets Tagrum. I dets Nordvæg ses en tilmuret, spidsbuet Aabning. Klokkestokværket har fladbuede, falsede Glamhuller, to til hvert Verdenshjørne undtagen mod Syd, hvor der nu kun er et enkelt, større. Af de kamløse Gavle har den østre fem af Hængestave delte Højblændinger, hvis øvre Afdækninger nu er uregelret aftrappede, mens den vestre er glat, med fladbuet Glug som den østre. Især Sydsiden er stærkt skalmuret, hvorom Regnskaberne giver Oplysninger 5. Jævnaldrende med Taarnet er sikkert Vaabenhuset, af Munkesten i Munkeskifte. Den falsede Dør er nu fladrundbuet, den glatte Gavl ommuret.
4 FRØSLEV KIRKE 801 Fig. 4. Frøslev. Billedkvader (S. 779). E. M Gennem Triumfmurens søndre Del er der brudt en fladbuet Opgang til Prædikestolen, Ordningen er sikkert lige saa gammel som denne, men Udformningen ny. Ved en Hovedistandsættelse 1904 (Arkitekt Valdemar Schmidt) blev de romanske Vinduer i Korets Langmure genfremstillet, det søndre helt, det nordre udvendig, begge med blyindfattede Ruder. Skibet havde før mod Syd to uregelmæssigt rundbuede, udvendig falsede, indvendig smigede Murstensvinduer om Træ-Karme og eet mod Nord, alle tre vel fra en Istandsættelse 1857, men 1937 blev de helt ændret. Sydvinduerne ommuredes med Smig til begge Sider om nye Træ-Karme, Nordvinduet tilmuredes, og to nye gennembrødes lige overfor og svarende til de omdannede Sydvinduer. Det romanske Nordvindue Vest for Portalen genaabnedes, udvidedes og afdækkedes med den sidste af de tre romanske Overliggere fra Taarnets Nordmur (Arkitekt Jens Foged). Granitmurene staar blanke, mens alle Murstenspartierne og en Stribe under Tagskæggene er hvidkalket. Indersiden af Korets Taggavl og hele Skibets østre Taggavl er ny, af smaa Sten; den sidste, der var ganske forfalden, repareredes 1686 (Rgsk.). Tagværket over Koret er gammelt, af Eg og med to Lag Hanebaand, det nederste tappet, det øverste bladet (øksehugne Stregnumre). Der er et lignende, men mere omsat Tagværk over Skibet (tilsvarende Stregnumre mod Syd, stemmede Firkanter mod Nord), Taarn- og Vaabenhustag er derimod nyt, af Fyr. Med Undtagelse af Vaabenhuset, der er teglhængt, er hele Kirken blytækt. Det Indre har Bjælkelofter. KALKMALERIER Ved Kirkens Restaurering 1904 sporedes Rester af efterreformatoriske Kalkmalerier flere Steder paa Skibets og Korets Vægge, men kun paa Tilmuringen i Korets Nordvindue lykkedes det at fremdrage et nogenlunde uskadt Parti, 51
5 802 MORSØ SØNDER-HERRED to Scener over hinanden, begge meget naivt gjort, fra Tiden o Øverst en skægløs Mand med Bog siddende ved et Bord, og to staaende Drenge; nederst to Skikkelser i lange Kapper, vandrende mellem Træer. INVENTAR Alterbord, romansk, muret af Granitkvadre opad Skibets Østvæg, med udkragende, skraakantprofileret Monolitplade; i denne en tom Helgengrav uden Dækplade. Altertavle (Fig. 6) af lutheransk Fløjtype, fra o Det tandsnitindrammede Storfelt flankeres af toskanske C. A. J Fig. 5. Frøslev. Font (S. 803). Søjler, som spidser opefter, og hertil slutter sig Postament og Gesims. Udenfor Søjlerne er der fæstet Brædder, hvorpaa hænger to Fløje med brede Rammer, foroven kronede af Volutbøjler. Over Storgesimsen staar en sikkert nyere Trekantgavl af Fyr, flankeret af to oprindelige Adelsvaaben, henvisende til Otto Huitfeldt og Anne Kaas, som 1578 fik Livsbrev paa den Kronen tilhørende Frøslevgaard. Tavlen er stafferet 1702 (Rgsk.), i Jens Thranes Maner. Paa Postamentet er i en lille Midtcirkel malet en Præst, knælende for Alteret, flankeret af en Indskrift med Kursiv (2. Timot. 2. V. 21). Storfeltets Maleri, hvorunder der findes Rester af ældre Farver, forestiller Kristus paa Korset. Paa Gesimsen Fraktur:»See det Guds Lam«(Johan. 1. Cap. V. 20), i Topgavlen Opstandelsen. Fløjene har Ovalfelter med snørklet Fraktur (1. Cor. 11. V ), omgivet af graat i graat malet Akantusværk, og Rammestykkerne har brogede Akantusmontanter og Baandværk paa perlegraa Bund. Altersølv. Kalk, 21,5 cm høj, omtrent som Janderups (S. 454) fra 1793 og af samme Guldsmed, men uden Gravering. Nyere, glat Disk med Mestermærke for Henrik Albert Etzerodt; under Kanten indprikket: Sygekalk fra Begyndelsen af 1800 erne, 9,5 cm høj. Den runde Fod tjener til Oblatgemme, Skaftet er rundt med Midtudvidelse, Bægeret kraterformet og forneden smykket med Blade. Paa Standkanten tre Stempler: Aalborg Bymærke,»13 L 4 G«i Rektangel samt Mestermærket, et liggende S i Oval. Alterstager (Fig. 8) fra 1585, med Renaissanceprofiler, 43 cm høje; Fodpladen er bred, karnisformet, Skaftet har et Balusterled over en Cylinder,
6 FRØSLEV KIRKE 803 E. M Fig. 6. Frøslev. Altertavle (S. 802). Lyseskaalen er flad, vaseformet. Paa Oversiden af Fodskaalen er graveret to hjælmløse Skjolde og Initialerne:?WF AKD (det første Bogstav ulæseligt) samt: Messehagel af rødt Fløjl med Sølvkors, nævnt 1683 (Rgsk.). Font (Fig. 5), romansk, af Granit, 70 cm i Tvm., i Opbygning beslægtet med Erslev og Sundby (Morsø Nørre-Hrd.) 6. Under den attiske Mundingsprofil er ristet en Række meget primitive Masker, der er sammenstillet som en Rundbuefrise og nøje svarer til den S. 70 afbildede Vinduesoverligger paa Dueholm. Kummen, der har Midtafløb, afsluttes nedadtil med en kraftig Tovstav over en ret lang, konisk Hals. Fodens nederste Del er under en bred Tovstav smykket med spinkle, uregelmæssige Bueslag. Fad af Nürnbergerarbejde, fra o I Bunden Bebudelsen omgivet af en Minu 51*
7 804 MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 7. Frøslev. Prædikestol, malet 1600 (S. 804). E. M Korbuekrucifiks, sengotisk, fra o Den 105 cm høje Figur har stærkt hældende, næsten helt i Profil vendt Hoved med svær, tovsnoet Tornekrone. Det bølgeriflede Haar og Skægget, der er detailleret med Huljernssnit, skærer sammen i en ret Vinkel, Øjnene er uden Enkeltheder, Munden svagt aabnet. Legemet er ret velformet, Ribbenene kun markerede forneden, Lændeklædet ganske smalt med Midtsnip, Fødderne overlagte. Det glatte Korstræ har Skraakant med hulede Kantskiver og ender i Cirkler med Evangelisttegn. Den nedre Korsarm med Matthæusengelen er ny ligesom Stafferingen. Paa Skibets Nordvæg. Prædikestol (Fig. 6) af Næssund-Type med malet Aarstal Stolen, som har Karnapform med stort, firsidet Fremspring og to Sidefag, er skraat anbragt foran den gennem Triumfmuren brudte Opgang. Paa Hjørnerne staar Søjler med Skedeblade og Liljer om Skaftets nederste Del og med Bladkapitæler. Storfelterne har Arkader med profilerede Pilastre med Profilkapitæler og -baser; Bueslaget kantes af en Perlestav, og i Buevinklerne er der Treblade. Hængeornamenterne har tværriflede, koncentriske Skiver. Ret grov Underbaldakin blev Stolen stafferet paa Grundlag af fundne Renaissancefarver. I Storfelterne er der oprindelige Malerier, de fire Evangelister og to hellige Mænd uden Symboler, ret stift og ubehjælpsomt gjort,
8 FRØSLEV KIKRE 805 E. M Fig. 8. Frøslev. Alterstage 1585 (S. 802). Fig. 9. Frøslev. Stolestadepanel (S. 805). C. A. J alle i Profil. Figurerne staar paa Græsmarker med hvidlig Himmel som Baggrund. Smalfelternes gyldne Frakturindskrifter er nymalede, delvis paa gammel Grund, forneden: Eza. 55,6. Math. 13,43. Marc. 2,17. Lucas 10,20. Johs. 15,9. Joel 2. Foroven Roma 10 og Anno Stolestader, lukkede, fra o Ældst er de østlige Gavle, der er feltdelte og har trekantet Topstykke med Halvroset over Tandsnitliste; de hertil hørende Døre, der nu sidder i de to vestligste Stader, er ligeledes feltdelte, med et IHS-Monogram under en Roset i tunget Cirkel. Samhørende med de ældste Stader er ogsaa de to østligste Rygpaneler af Fyr (Fig. 9), der har Foldeværksfyldinger; til Foldeværkets Midtstave slutter sig indridsede Cirkelringe med Tværstreger, og Gesimsens Rundtunger har indstemplede Stregcirkler. Noget yngre, efter 1600, er alle de andre Stader, hvis Endestykker har trekantede, æggestavindrammede Tvillingtopstykker, medens de glatte Døre foroven afsluttes med en Æggestavliste. Vægpanelerne er jævnaldrende med de yngre Stader; kun et Stykke østligst paa Sydvæggen har samme Gesimsliste som de gamle Rygpaneler. Skriftestol fra o. 1600, af Skabstype, vistnok af samme Snedker som Prædikestolen, opstillet i Korets Nordvesthjørne. De to Panelsider, den ene to,
9 806 MORSØ SØNDER-HERRED Fot. Morslands Museum Fig. 10. Frøslev. * Gravramme over Jens Pedersøn, død 1666 og Sophie Rolandsdatter, død 1646 (S. 806). den anden tre Fag bred, af hvilke det ene er Dør, har to Rækker Arkadefelter over hinanden, hvis Bueslag dekoreres med skæve Tandsnit. Foroven findes paa begge Sider et retvinklet Gitterværk af Træ, og Gesimsen, der ligesom de andre vandrette Lister har Tandsnit, krones af tre Trekantgavle med Topspir, hvori der er malet Englehoveder paa gammelt Grundlag. Iøvrigt er Stafferingen ny. Pengeblok, bestaaende af en jernbeslaaet, cylindrisk Træstamme. Nye Hængelaase. Graamalet som Stoleværket. Kirkeskib, fregatrigget. Paa Agterspejlet er der paa en Plade malet:»n. Børresen«. Klokke, omstøbt af Gamst og Lunds Efterfølgere GRAVMINDER Epitaf. I Kirken hang ifølge Danske Atlas (1769) en Tavle over Jomfru Johanne Huitfeldt, Otte Huitfeldt til Frøslevgaard og Fru Anne Kaases Datter, død paa Lerbæk 1582 i sit 4. Aar, med hendes fædrene og mødrene Vaabener 7. * Gravramme (Fig. 10), dobbelt, cm, med Relief versaler over Jens Pedersøn, som boede og døde paa Frøslevgaard 23. Nov i sit 85. Aar, og Sophie Rolandsdater, død sammesteds i Juni 1646 i sit 77. Aar. Laa 1905 østligst i Skibet, men er nu paa Dueholm.
10 FRØSLEV KIRKE 807 Gravsten. 1) Christen Madssen,»fød her i..., boede oc døde...aard, der hand v... Aar«. Grovkornet Granit, cm, med store, fordybede Versaler. I Hjørnerne Firbladsrosetter. Opstillet ved Taarnets Sydmur. 2) Niels Byrgesen Wandborg, Søn af Hr. Jens Wandborg og Mad. Anne Dorthea Byrgesen til Frøslevgaard, født 5. Febr. 1774, død 20. Jan Herefter religiøst Vers. Kalksten, cm, med Randprofil. Indskriften, med fordybede Versaler, Personnavne og Tal med stærkt hældende Skriveskrift, staar paa en Tavle, hvorover der hænger Guirlander paa riflet Bund, og i hvis nedre Hjørner der er Indsnit med»sømhoveder«. 3) Niels... Wandborg, Søn af Jens Wandborg og Anne Dorthea Byrgesen, født... Aug. 1778, død... Okt Maal og Udstyr som Nr. 2. 4)»Danneqvinde«Karen Hvistendahl, født i Helligsøe Præstegaard 23. Dec (?), i Ægteskab 3. Maj 1741 med Proprietær Niels Byrgesen til Frøslevgaard (en Søn og en efterlevende Datter), gift... Dec med Jens Wandborg, nuværende Ejer af Frøslevgaard, død [1798] efterladende sig otte Børnebørn og? Børnebørns Børn. Religiøst Vers. Kalksten, cm, med Kantprofil. Indskriften, der har lignende Karakter som Nr. 2 3, staar paa en Tavle med rundt indskaarne Hjørner. Foroven og forneden Dødssymboler. Kisteplader (eller Epitafier). 1) Pastor Lauritz Henrich Hjorth, født i Rø Præstegaard paa Bornholm, død i Frøslev Præstegaard 15. Maj 1835, Ægtemand 21 Aar, Fader til otte Børn,»af hvilke syv tilligemed deres Moder begræde den tabte Arbejder i Herrens Viingaard sit Livs sidste 17 Aar«. Plade af Bly, med Guirlander og Blade, vaseagtigt Fodstykke; ny Forsølvning og opmalet Indskrift. Ophængt paa en sort Træplade i Vaabenhuset. 2) Jomfru Anthonette Chri... Hjorth, Datter af Pastor... Hjorth og Hustru Friderikke Lytz..., født i Kjøbenhavn 5. Maj 1815, død i Frøslev Præstegaard 8. Sept ) Madamme Benthe Marie Juul, født Møller. Født paa Kastberg Mølle ved Mariager 1788, gift 13. Sept med Proprietær, Tiendekommissær Frederik Juul til Frøslevgaard, Moder til syv Børn (en Søn og en Datter døde, en Søn og fire Døtre efterlever), død 13. Juli 1843 efter fleraarig Svaghed og 14 Dages Sygeleje. 4) Cancelliraad Frederik Juul, født i Terndrup Mølle ved Hobro 7. Juni 1783, død 1. Sept Som foregaaende, med grønmalet Egekrans. Ophængt i Taarnbuen. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , (LA. Viborg). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen 1873, C. A. Jensen 1904, 1905, G. A. Jensen, E. Moltke og E. Horskjær 1939.
11 808 MORSØ SØNDER-HERRED Thura: Aalborg Stift S. 601 f. F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker III S (NM). Opmaalinger i Anledning af Istandsættelsen 1904 af Valdemar Schmidt (NM). 1 Specifikationer over Konge- og Kirketiender (RA). 2»Uden tinglæst Skjøde«, Fortegnelse over Kirker og Kirkers Ejere 1809 (RA). 3 Ang. Søjlekapitæler, fundet paa Frøslevgaard, se under Rested. 4 Aarbøger f. nord. Oldkynd S Her oplyses endvidere: 1651 blev Muren sønden paa Taarnet opmuret (38 Daler), men var atter brøstfældig 1660, da Christen Murmester fik 34 Slettedaler, vistnok hovedsagelig for at udhugge og igen at indmure den søndre Side af Taarnet»fra huggen Stenen slipper og til det øverste« fik han og Knud Madsen 66 Slettedaler for den vestre Ende paa Taarnet ganske at opmure. Allerede 1675 maatte Kjeld Thorsen og Christen Nielsen af Solbjerg opmure Taarnets Sydmur,»som var nedfalden en Del og det andet stod paa Rauff (ɔ: ravede)«, og 1706 reparerede Tord Kjeldsen den østre Ende af Taarnets Sydside og indsatte store Ankre. 6 M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte S. 185 f. 7 Danske Atlas V S Fig. 11. Frøslev 1793.
Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereKirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Skallerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen 1. 1674 afstod Frantz Hansen Hagendorn i
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereKirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Sønder-Draaby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til Alsted, blev ved kgl.
Læs mereFig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereTÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereFig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. V. H. 1935 VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Hassing. Kirketienden tilskødedes Herredsfoged
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager
Læs mereTil Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o og Jus patronatus, HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Hansted. Ydre, set fra Sydvest. V. H.1935 HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED Til Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o. 1630 og 1666 1 Jus patronatus, men 11. Nov. 1720 blev den med Reservation
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereKirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.
Læs mereKirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Erslev. Ydre, set fra Sydvest. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 3. Juni 1720 blev Tienden uden
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. ODBY KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 ODBY KIRKE REVS HERRED Kirken, der var indviet til S. Mauritius 1, er Anneks til Søndbjerg og tilhørte o. 1630 og 1666 Kronen 2. 1809 3 og senere ejedes
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED. sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik til Selveje 1. April
Fig. 1. Ørding. Ydre, set fra Nordost. H. M. 1936 ØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken er Anneks til Ljørslev 1. Dens Ejendomsforhold efter Reformationen falder sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Tødsø. Ydre, set fra Sydøst. TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 blev Tienden afhændet til Peder Smeedgaard og medinteresserede
Læs mereFig. 1. Østerild. Ydre, set fra Nordøst. ØSTERILD KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Østerild. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1935 ØSTERILD KIRKE HILLERSLEV HERRED Kirken er Anneks til Hunstrup, og Patronatsforholdene er, ialfald fra o. 1630, fælles for de to Kirker (se S. 332).
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men tilskødedes 3. Februar 1721 Mathias Rosenørn
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE
Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereFig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1929 LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der første Gang nævnes 1363 1 som»lillækyrky«, var allerede 1455, ligesom nu, annekteret til Tømmerby. Skønt Præstegaarden
Læs mere2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.
2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 1. Skinnerup. Ydre, set fra Sydøst. SKINNERUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Skinnerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SKINNERUP KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks 1 til det residerende Kapellani i Tisted, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 29. September 1721
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereFig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL
Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1, men efter Resolution og SNEDSTED KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Snedsted. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SNEDSTED KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1, men efter Resolution og Skøde af 29. Juni og 28. September 1722 blev
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereFig. 1. Tved. Kirken med Omgivelser 1875, set fra Nordøst. Tegning af J. Magnus-Petersen. TVED KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Tved. Kirken med Omgivelser 1875, set fra Nordøst. Tegning af J. Magnus-Petersen. TVED KIRKE HILLERSLEV HERRED Kirken, der er Anneks til Nors, ejedes o. 1630 og 1666 af Kongen 1, men blev 8. Okt.
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereKirken, der efter Reformationen ejedes af Kronen 1, blev uden Kaldsret skødet til DRAGSTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Dragstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 DRAGSTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen ejedes af Kronen 1, blev uden Kaldsret skødet til Ole Mortensen Quist i Nykøbing 3.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereKirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereSystemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i
INDLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i Hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne, Præstø Amt og Sorø Amt, og nedenstaaende Vejledning
Læs mereKirken, der er Anneks til Solbjærg, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men blev SUNDBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Sundby. Ydre, set fra Nordøst. SUNDBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Solbjærg, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men blev uden Kaldsret ved kgl. Skøde af 24.
Læs mereFig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Østløs, set fra Sydøst. ØSTLØS KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Østløs, set fra Sydøst. V. H. 1929 ØSTLØS KIRKE VESTER-HAN HERRED Kongen havde 1666 Patronatsretten til Kirken 1. 10. November 1694 blev Kirken med Jus patronatus tilskødet Kammerassessor Niels
Læs mereFig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mere