Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet"

Transkript

1 Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Den nationale energipolitik og de kommunale strategier Eksempel: Energibyen Skive Reference til regeringens energipolitiske oplæg Vores energi, november 2011 Klaus Illum ECO Consult, Fur Februar 2012 Dette skrift med bilag findes på

2

3 Vores energi - Et sidste udkald Regeringens energipolitiske oplæg Vores energi (november 2011) opstiller et mål for nedbringelsen af Danmarks udledning af drivhusgasser: Udledningen skal i 2020 være formindsket til 40 procent af udledningen i Det betyder, at CO2- udslippet fra afbrænding af fossile brændsler i løbet af de næste 8 år skal formindskes fra de nuværende ca. 43 mio. tons/år til 30 mio. tons/år. Af to grunde: (1) klimahensynet og (2) samfundsøkonomien, der trues af den overhængende fare for, at vores forbrug af fossile brændsler bliver tvunget ned af priser, der kommer til at svinge omkring et stadigt højere niveau - hvis vi ikke nedbringer forbruget på en konstruktiv måde. Hvis ikke vi i Danmark kan nå dette mål for nedbringelse af CO2-udslippet, er der næppe noget land, der i de kommende år kan præstere en for klimaet og samfundsøkonomien betydelig reduktion af forbruget af fossile brændsler. Og så ender man i den triste erkendelse, at 30 års bestræbelser for at bringe energipolitikken på kurs mod bæredygtige energisystemer, der kan holde et velfærdssamfund kørende, har været forgæves. Så kan man kun afvente, at stigende brændselspriser, tvinger forbruget ned under en langvarig økonomisk nedtur. Vores energi er således et sidste udkald i sidste øjeblik. Med et tidsperspektiv på nu kun 8 år, er der ikke tale om en langsigtet vision, men om at gennemføre et projekt, der indebærer en række store investeringer, som i deres indbyrdes sammenhænge skal føre til opfyldelse af målsætningen. Den almindelige markedsideologi fordrer imidlertid, at også de fundamentale infrastrukturer, der udgør grundlaget for ethvert marked, skal være underlagt markedets vilkår. Markedet skal være et altomfattende, fritsvævende superkompleks af pekuniære, kommercielle relationer, uden basis i de fysiske infrastrukturer, al produktion og vareudveksling afhænger af. Dette princip er stadfæstet i EU-elmarkedsdirektiverne. Disse direktiver forhindrer en målrettet, national strategisk energiplanlægning i statsligt regi. En planlægning, som kan afstedkomme gennemførelsen af et målrettet investeringsprogram på grundlag af en analyse af hvilke investeringer, det er formålstjenligt at foretage for at opfylde den energipolitiske målsætning. Den strategiske planlægning er derfor blevet udstykket til kommunerne, som hver for sig skal bidrage til realiseringen af en ikke nøjere specificeret vision om fremtidens fremtidige fossilfri samfund under de vilkår, staten udstikker i form af afgifter, tilskud og tekniske regulativer, og de betingelser, de store energiselskaber DONG og Vattenfall, som dominerer el-markedet, fastlægger med deres investeringsprogrammer. Hvis ikke projektet Vores energi dræbes i starten af en nærsynet politisk opposition, vil vi om tre-fire år vide, om projektet under disse vilkår er på rette vej: om det lykkes eller mislykkes. Hvis det lykkes, er det imod alle de odds, der fremdrages i dette skrift. 1

4 2

5 Indhold Sammenfatning Fra national til kommunal energiplanlægning Det nationale projekt Fra omlægning til ombygning Energisystemanalyser Energi- og miljøafgifter Kommunal CO2-neutralitet - en irrationel forestilling Kommunernes rolle Revision af energiselskabernes energispareforpligtelser DONG og Vattenfall Finansiering Strategisk kommunal energiplanlægning: Skive kommune Solfangere på kommunens bygninger Solceller på kommunens bygninger Geotermisk varme Analyse af alternative fjernvarmeforsynings-projekter i Skive kommune Energibogholderi versus energiteknik Analysemetode Beregningsresultater Diskussion af beregningsforudsætninger og -resultater Konklusioner Bilag 1: Årlige og månedlige energibalance-regnskaber for det danske energisystem i Bilag 2: Årlige og månedlige energibalance-regnskaber for det flisfyrede kraftvarmeværk i Skive i 2020, projekt-alternativ A1. Bilag 3: Årlige og månedlige energibalance-regnskaber for det flisfyrede absorptionsvarmepumpe-anlæg ved Rødding i 2020, projekt-alternativ A2. Bilag 4: Årlige og månedlige energibalance-regnskaber for det flisfyrede kraftvarmeværk i Skive i 2020, projekt-alternativ A3. Bilag 5 B1-B3: Opvarmningsformer og netto-varmeforbrug i de tre basisscenarier Bilag 6: Ændringer af CO2-udslip og forbrugs- og produktions-størrelser i det samlede danske energisystem ved gennemførelse af A1, A2, A3 eller A4. Bilag 7: El- og varmeproduktion i kraftvarmeværker i Skive kommune. Bilagene findes på 3

6 4

7 Sammenfatning Skiftet fra national til kommunal energiplanlægning blev endeligt stadfæstet i Klimakommissionens rapport, som institutionaliserede princippet om strategisk energiplanlægning i de enkelte kommuner. Dermed blev en væsentlig rammebetingelse for opfyldelse af målsætningen i Vores energi under markedsvilkår statueret. (Kapitel 1) Vi har indrettet vores samfund, sådan at alt hvad der sker - i landbrug, industri, transport, kontorbygninger og boliger - sker i kraft af fossile brændsler. 4 kg kul, 4,5 liter olie og 2 kubikmeter naturgas i døgnet for hver indbygger i Danmark. Det er et energiforbrug, som svarer til det fysiske arbejde, der udføres, når en betonklods på tons løftes 10 meter op i tyngdefeltet - for hver dansker, hver dag. Det har ingen tidligere i historien kunnet præstere. At ombygge energiforsynings- og transportinfrastrukturerne i dette samfund, sådan at det kan fungere uden fossile brændsler, er den største og mest uoverskuelige ingeniørmæssige opgave nogensinde. For at nedbringe forbruget af fossile brændsler på en konstruktiv måde skal der investeres mange hundrede milliarder kr - noget i retning af 30 mia. kr om året i de kommende 30 år i indbyrdes velkoordinerede projekter. (Kapitel 2) Formindskelsen af CO2-udslippet fra 1990 til i dag er opnået uden større ændringer af energiforsynings-infrastrukturen, bortset fra udbygningen med vindkraft. I den næste fase frem til 2020 og videre frem er der tale om en ombygning af infrastrukturen, sådan at energisystemet (inkl. transportmidler) kan udnytte en meget større el-produktion i vindmøller på en effektiv måde sammen med en hensigtsmæssig udnyttelse af begrænsede biomasse-brændselsressourcer i kraftvarmeværker. Under disse omstændigheder, er det en afgørende forudsætning for, at målet kan nås indenfor de næste 8 år, at det teknologiske råderum for konstruktive løsninger er kortlagt. Man skal vide hvilke tekniske muligheder, der foreligger, dvs. hvilke investeringsprogrammer, der kan føre til opfyldelse af målsætningen. Først når dette 5

8 vidensgrundlag er etableret kan rammebetingelserne for kommunernes - og så vidt muligt - de store energiselskabers planlægning fastlægges. Herunder revision af det nuværende system af afgifter og indirekte tilskud, som i mange tilfælde modvirker formålstjenlige investeringer og befordrer investeringer, der ikke fremmer opfyldelsen af de energipolitiske målsætninger. (Kapitel 3). I 2008 blev Skive kommune udnævnt til energiby. Kommunens strategiske planlægning skulle derfor være et eksempel til efterfølgelse for andre kommuner. De projekter, kommunen har gennemført eller planlagt, tjener imidlertid ikke til opfyldelse af den energipolitiske målsætning om den hurtigst mulige nedtrapning af forbruget af fossile brændsler og dermed CO2-udslippet. Kommunens strategiske planlægning har derimod til formål at gøre Skive kommune CO2-neutral i Der er ikke noget rimeligt forhold mellem de midler, kommunen med tilskud betalt af alle landets el-forbrugere har investeret i solenergi-projekter, og de meget små reduktioner af CO2-udslippet, der derved er opnået. Og et meget stort geotermi-projekt (340 mio. kr), der skal tjene til at gøre kommunen CO2-neutral, medfører ikke nogen reduktion af det samlede CO2-udslip fra danske skorstene og udstødningsrør. Skive kommune demonstrerer således ikke en kommunal strategisk planlægning, der bidrager til at opfylde de nationale målsætninger. Kommunen demonstrerer derimod en strategisk planlægning med lokal CO2-neutralitet som målsætning, en strategi, som hvis den blev udbredt til andre kommuner, ville umuliggøre opfyldelsen af de nationale målsætninger. (Kapitel 4 og 5) 6

9 1. Fra national til kommunal energiplanlægning 1 Noget er der sket siden den alternative energiplan AE83 i 1983 satte en ny dagsorden for energidebatten i Danmark, og KVR-regeringen i efter at Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid (1987) havde introduceret forestillingen om bæredygtig udvikling - i forordet til dens handlingsplan for miljø og udvikling udtalte, at Det er et hovedsynspunkt i rapporten, at hensynet til udviklingens bæredygtighed skal gennemtrænge hele den politiske og administrative struktur og i sidste instans hele samfundet. Udbygningen af den decentrale kraftvarmeforsyning har erstattet varme fra mange oliefyr med energimæssigt gratis kølevarme fra naturgasfyrede (og nogle biogasfyrede) kraftvarmeværker. Vindkraftudbygningen har modvirket et større kulforbrug i de store kraftværker på grund af det stigende el-forbrug. Efterisolering af bygninger og skærpede isoleringskrav for nye bygninger har modvirket stigningen i varmeforbrug på grund af et voksende opvarmet bygningsareal. Udflytning af den energitunge industrielle produktion til fjerne lande har formindsket el-forbruget og forbruget af fossile brændsler i den industrielle sektor. Den statslige el- og varmeforsyningsplanlægning, der blev iværksat efter oliekrisen i , afstedkom i første omgang en hurtig omstilling af de store kraftog kraftvarmeværkers brændselsforbrug fra olie til kul, udbygning af fjernvarmeforsyningen i de store byer og i andre byområder udskiftning af oliefyr med naturgasfyr. Med den politiske beslutning i 1986 om ikke at indføre a-kraft, blev vejen åbnet for en statslig planlægning, der - anført af det Radikale Venstre og i overenstemmelse med anbefalingerne i AE83 - satte gang i udbygningen med decentrale kraftvarmeværker og vindmøller og fremmede energibesparelsesindsatsen. Således afstedkom den statslige energiplanlægning i årene fra investeringer, der udgjorde de første trin i nedtrapningen af det fossile brændselsforbrug. Implementeringen af EU el-markedsdirektivet af 1996 medførte, at de forbrugerejede store kraft- og kraftvarmeværker og el-distributionsselskaber (andelselskaber) blev solgt til aktieselskaber. Derved blev statens muligheder for at planlægge investeringer i energiforsyningsanlæg til det fælles bedste kraftigt beskåret. Nu skal markedet udlede de rette investeringsplaner - hvad det naturligvis ikke kan, når der er tale om en langsigtet, altomfattende ombygning af energisystemet, som kræver indbyrdes velkoordinerede investeringer på mange forskellige områder. Derfor efterlyser både Dansk Energi (el-værkernes brancheorganisation) og producenterne af energiforsyningsanlæg og -komponenter nu en statslig planlægning, der skaber grundlag for en langsigtet investeringsplanlægning. Regeringens energipolitiske oplæg Vores energi, november 2011, skulle imødekomme dette ønske. Regeringen udstikker en målsætning for CO2-reduktion frem til Den specificerer imidlertid ikke de investeringer, der skal foretages for at nå målet, men forudsætter, at en lang række økonomiske incitamenter og regulativer vil befordre den ønskede udvikling. 1 Frede Hvelplund, Klaus Illum, Johannes Jensen, Niels I. Meyer, Jørgen S. Nørgaard, Bent Sørensen: Energi for fremtiden. Alternativ Energiplan Borgens Forlag

10 Regeringen følger således Klimakommissionen, som i rapporten Grøn Energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler (september 2010) understreger, at Energisystemet skal ses som et samlet system, men derpå anbefaler, At staten fastsætter langsigtede rammebetingelser, herunder forventede afgifter. Rammerne skal give alle aktører et grundlag for planlægning og gennemførelse af relevante initiativer. (2. anbefaling, side 50), således At kommunerne med udgangspunkt i den nationale vision om uafhængighed af fossile brændsler gennemfører en strategisk energiplanlægning, som omfatter planlægning af fremtidige forsyningsformer. Samtidig skal kommunerne inddrage visionen i den fysiske planlægning, herunder planlægningen af arealanvendelsen. Planlægningen koordineres på tværs af kommunegrænser. (3. anbefaling, side 50). Udfra en national vision - målsætningen om en reduktion af CO2- udslippet på 13 mio. tons/år i løbet af de næste 8 år - fastsætter staten således i Vores energi langsigtede rammebetingelser i form af afgifter og regulativer samt hensigtserklæringer om vindkraftudbygningen og øget anvendelse af biobrændsler. De forventede resultater af aktørernes forventede investeringer under disse 2 rammebetingelser beregnes af Energistyrelsen. Den statslige energiplanlægning er således blevet indskrænket til en form for hyrdehunds-aktivitet, hvor staten som den bjæffende hyrdehund forsøger at drive markedets kreaturer afsted i den rigtige retning, sådan som det udtrykkes i Vores energi: Den samlede energipolitik skal indrettes, så den danner den bedst mulige ramme om omstillingen til et grønt energisystem på en omkostningseffektiv måde. Det kræver dels, at reguleringen af energisektoren understøtter det langsigtede mål, dels at man løbende evaluerer de energipolitiske virkemidler og vurderer, om resultaterne står mål med omkostningerne, dels at de økonomiske incitamenter og dermed hele afgifts- og tilskudssystemer trækker i retning af færre fossile brændsler og mere VE. Derfor vil regeringen vurdere behovet for justeringer af det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem. Derudover vil regeringen nøje analysere og evaluere effekten af virkemidler og regulering af energisektoren for at sikre omkostningseffektivitet og fremdrift i forhold til målsætningerne. Under disse omstændigheder skal - som sagt af Klimakommissionen - kommunerne med udgangspunkt i den nationale vision om uafhængighed af fossile brændsler gennemføre(r) en strategisk energiplanlægning, som omfatter planlægning af fremtidige forsyningsformer. Efter oliekrisen i 1973 afstedkom en pragmatisk statslig planlægning en hurtig omlægning af energiforsyningen. Under den markedsideologiske præmis, som nu er bestemmende for den politiske tankegangs økonomiske rationale, er statens 2 Se Energistyrelsens notat: Samlede effekter for perioden som følge af Vores energi. 24. November

11 rolle blevet indskrænket til at opstille målsætninger om VE-procenter og CO2- reduktioner og at regulere markedet med afgifter, tilskud og regulativer. Uden nøjere analyser af de tekniske muligheder for i praksis at opfylde målsætningerne skal staten sikre samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet gennem anvendelse af markedsbaserede løsninger som der står i Klimakommissionens kommissorium. Uden at vide hvordan et energisystem, der kan holde samfundet i gang med et meget mindre forbrug af fossile brændsler, kan konstrueres på en økonomisk hensigtsmæssig måde - dvs. hvilke investeringer, der skal foretages - skal staten således udforme et sæt af afgifter, tilskud og regulativer, der fremmer de rette investeringer blandt andet ved at fastlægge de økonomiske vilkår for de enkelte kommuners strategiske planlægning. Den følgende analyse påviser, at det er usandsynligt, at man med en sådan fragmenteret planlægning med kommunerne og energi-aktieselskaberne som strategiske aktører, afstedkommer omstillingen til et grønt energisystem på en omkostningseffektiv måde. 9

12 10

13 2. Det nationale projekt Ombygningen af vores på fossile brændsler baserede energiforsynings- og transportinfrastrukturer til helt andre infrastrukturer, der kan holde samfundet i gang uden fossile brændsler er den største ingeniørmæssige konstruktionsopgave nogensinde. Der er tale om investeringer af størrelsesordenen milliarder kr over de næste 20 år, heraf noget i retning af 30 milliarder kr om året i løbet af de næste 8 år, hvis målsætningen i regeringens oplæg Vores energi (november 2011) om en 40% formindskelse af drivhusgas-udslippet (regnet i forhold til udslippet i 1990) skal opfyldes. Investeringer - vel at mærke - som skal koordineres i henhold til en overordnet konstruktionsplan, sådan at investeringerne i de mange forskellige anlæg resulterer i et sammenhængende, velfungerende system. Regeringens oplæg indebærer, at det årlige CO2-udslip fra danske skorstene og udstødningsrør i løbet af de næste 8 år formindskes med ca. 13 mio. tons eller med ca. 25% i forhold til det nuværende udslip. Der er tale om en konstruktiv investeringsindsats, der formindsker vores afhængighed af fossile brændsler og dermed både gør samfundsøkonomien mindre sårbar for fremtidige stigninger i priserne på fossile brændsler og nedbringer CO2- udslippet. Alternativet er udsigten til, at forbruget tvinges ned af stigende priser på fossile brændsler med fortsat økonomisk recession til følge, fordi nedgang i den globale olieudvindingskapacitet formindsker den mængde olie, der bliver OECDlandene til del. Råoliepriserne kommer til at svinge omkring et stadigt højere niveau 3 og trækker naturgas- og kulpriserne med op. På den måde kan CO2-udslippet blive kraftigt formindsket, idet vi ikke får råd til at købe så store mængder fossile brændsler som i dag. Og nedgangen vil fortsætte, fordi vi i den situation ikke vil have økonomiske ressourcer til at foretage de investeringer, der skal til for at mindske vores afhængighed af fossile brændsler. Figur 1 En konstruktiv indsats mod en styrket økonomi - versus økonomisk nedtur. 3 Se Klaus Illum: Oplæg til en kvalificeret diskussion af olieforsyningsproblemet (2010), 11

14 Hvis man forestiller sig, at vi trods stigende brændselspriser fortsat kunne få råd til et forbrug af fossile brændsler på det nuværende niveau, kan man sammenligne de forventelige fremtidige samfundsøkonomiske omkostninger i et scenarie, hvor der - som i Vores energi - investeres mange milliarder kr i den hurtigst mulige nedtrapning af forbruget af fossile brændsler, med omkostninger i et scenarie, hvor investeringerne er mindre, og brændselsforbruget derfor ikke nedbringes betydeligt i de kommende år: Figur 2 Samlede samfundsøkonomiske omkostninger til energiforsyning, ekscl.investeringer i transportinfrastrukturer. Investeringer, der nedbringer de årlige udgifter til brændselskøb, giver alt i alt mindre årlige omkostninger. I stedet for at brænde pengene af opbygges et nyt kapitalapparat, der i årene fremover formindsker de årlige omkostninger. Regeringens oplæg til en konstruktiv investeringsindsats udspringer således af en både samfundsøkonomisk og klimamæssigt rationel analyse. Og med de teknologier, vi allerede har til rådighed, er det teknisk muligt at opfylde dens målsætning for Men tiden er knap. Med kun 8 år til opfyldelse af målsætningen, er der tale om en egentlig projektplanlægning, ikke om en langsigtet strategi, der kun udstikker retningslinier for en tilstræbt udvikling. 12

15 3. Fra omlægning til ombygning Formindskelsen af CO2-udslippet i løbet af de sidste 20 år (se figur 1 ovenfor) har ikke krævet større ændringer i energisystemets tekniske infrastruktur. Den er opnået ved udbygning af vindkraft, yderligere udbygning af fjernvarme fra kraftvarmeværker, omlægning af brændselsforbruget fra kul til naturgas og træ, efterisolering af bygninger og udflytning af energitung industriproduktion til fjerne lande. Den hurtigere nedtrapning af CO2-udslippet i løbet af de næste 8 år indebærer imidlertid store ændringer i energisystemets tekniske sammensætning: En effektiv udnyttelse af den fordoblede vindkraft, som er nødvendig for at opfylde CO2- målsætningen i Vores energi, kræver installation af varmepumpeanlæg i kraftvarmeværker og anlæg til omsætning af elektrisk kraft til kemisk energi til transportmidler. Det er den første fase i den omfattende elektrificering af energiforsyningen, som er nødvendig for den i figur 1 viste fortsatte nedtrapning af forbruget af fossile brændsler og dermed CO2-udslippet. Endvidere skal der foretages de rette investeringer i biomassefyrede kraftvarmeværker, som skal bidrage til el-forsyningen i perioder med lille vindkraft. Og ombygningen af transportinfrastrukturerne med elektrisk drift af moderne kollektive transportmidler skal igangsættes. Det er således en omfattende rekonstruktion af hele energiforsyningsinfrastrukturen, der skal iværksættes for at opfylde målsætningerne i Vores energi på en sådan måde, at der etableres et bæredygtigt grundlag for udviklingen af en samfundsøkonomi, som ikke er baseret på billige fossile brændsler. Hvis en konstruktiv investeringsindsats, der opfylder målsætningen på en økonomisk overkommelig måde skal lykkes, skal der meget hurtigt ske en rekonstruktion af de økonomiske, analytiske og organisatoriske forhold, der udgør beslutningsgrundlaget for statens, virksomhedernes og husholdningernes investeringsbeslutninger, og dermed projektets institutionelle og økonomiske rammebetingelser. Der skal således meget hurtigt fremstilles en specificeret projektbeskrivelse og foretages en gennemgribende revision af rammebetingelserne for dets realisering: Der skal gennemføres energisystemanalyser, der viser, hvordan - det vil sige med hvilke investeringsindsatser - det vil kunne lykkes at opfylde projektets målsætning. Det nuværende kompleks af energi- og miljøafgifter blokerer for en effektiv ressourceudnyttelse. Det skal underkastes en gennemgribende revision. Der skal gøres op med forestillingen om CO2-neutralitet som målsætning for kommunernes investeringsindsatser. Kommunernes indsatser skal på det lokale plan bidrage til projektets gennemførelse. Energiselskabernes energibesparelsesforpligtelser skal værdisættes i forhold til deres reelle bidrag til formindskelse af forbruget af fossile brændsler. 13

16 De store energiselskaber DONG og Vattenfall skal bidrage konstruktivt til projektets gennemførelse. Finansieringen af projektet skal udgøre en central del af en finanspolitik til fremme af produktiv beskæftigelse. Hvis det i de kommende år viser sig, at projektet ikke lader sig gennemføre, vil det skyldes, at én eller flere af disse forudsætninger ikke er blevet opfyldt. 3.1 Energisystemanalyser Den første forudsætning for, at et givet mål kan nås indenfor en given årrække, er, at det teknologiske råderum for konstruktive løsninger er kortlagt. Man skal vide hvilke tekniske muligheder, der foreligger, dvs. hvilke investeringsprogrammer, der kan føre til opfyldelse af målsætningen. Først når valget af fremgangsmåde (investeringsprogram) er truffet kan man udlede et sæt af virkemidler - afgifter, tilskud, regulativer - til fremme af de målrettede individuelle investeringer og skabe det nødvendige finansieringsgrundlag for de kollektive infrastruktur-investeringer. Figur 3a og figur 3b er en sammenfattende illustration af resultaterne af et investeringsprogram, der under de angivne forudsætninger om forbrugsudvikling fører til opfyldelse af målsætningerne i Vores energi. Det er en modificeret version af det scenarie (LG), der er beskrevet i Greenpeace-rapporterne fra 2009 og (el- og varmebesparelser gennemføres lidt langsommere end i LG, og olieforbruget til transport nedbringes ikke så hurtigt). Investeringsprogrammet er nøjere beskrevet i disse Greenpeace-rapporter. Det skal bemærkes, at de specifikke CO2-reduktioner (tons/pj), der opnås ved at formindske henholdsvis netto-varmeforbruget og el-forbruget med 1 PJ eller ved at forøge vindkraften eller varme fra solfangere med 1 PJ er forskellige og ændres efterhånden som de strukturelle forandringer af energisystemet skrider frem, se tabel 1. Der findes således ikke en specifik værdi af den CO2-reduktion, der opnås ved at foretage en bestemt investering. 4 Klaus Illum: Ombygning af energisystemet - Problemstilling og fremgangsmåde. Greenpeace, Klaus Illum: En grøn energiøkonomi - Virkemidler: Incitamenter til at gøre det nødvendige. Greenpeace,

17 Formindskelser af CO2-udslip 1000 tons pr.år/pj Nettovarmeforbrug El-forbrug ialt El-prod.,vindmøller Fjv.solfangere varmeprod Indiv.solfangere varmepr Tabel 1. De formindskelser af CO2-udslippet, der opnås ved at formindske henholdsvis varmeforbruget og el-forbruget med 1 PJ eller ved at forøge produktionen i vindmøller eller solfangere med 1 PJ, bliver mindre, efterhånden som den i figur 3a og 3b beskrevne ombygning af energisystemet skrider frem. At værdierne bliver mindre år for år skyldes dels omlægningen fra fossile brændsler til biobrændsler, dels at der på de forskellige årstider sker en større tabsgivende energiomsætning i varmepumper og anlæg til omsætning af elektrisk kraft til kemisk energi. Tallene for varmeforbrug er gennemsnit for alle bygninger. De er mindre (eller nul) for huse forsynet med fjernvarme fra kraftvarmeværker. Figur 3a Forbrugsudvikling Der er regnet med ophørende vækst i den energiforbrugende materielle omsætning. Hvis væksten bliver større, skal det yderligere forbrug dækkes uden noget yderligere forbrug af fossile brændsler. I så fald skal der indenfor det danske territorium sideløbende med den her antagne udvikling tilføjes nye anlæg, som uden forbrug af fossile brændsler kan dække det yderligere forbrug. Da biomassemængderne er begrænsede, betyder det en yderligere vindkraftudbygning med tilhørende anlæg til el-effektregulering og omsætning af elektrisk kraft til drivmidler til transportmidler. 15

18 Figur 3b Forbrug, produktion og CO2-udslip Indenfor de kommende 8 år skal el-forbruget og varmeforbruget i bygninger og industrier formindskes; i takt med vindkraftudbygningen skal der installeres varmepumper i kraftvarmeværker og omsætningen af elektrisk kraft til drivmidler til transportmidler skal påbegyndes; elvarme, oliefyr og en del naturgasfyr skal udskiftes med fjernvarme fra kraftvarmeværker. El-produktion i kraftvarmeværker er den til el-nettet leverede produktion. Elektrolyse betegner her omsætning af elektrisk kraft til kemisk energi på forskellige måder. 16

19 3.2 Energi- og miljøafgifter Det nuværende sæt af afgifter giver ikke incitamenter til at foretage de investeringer, der skal til for at opfylde målsætningerne i Vores energi endsige de langsigtede målsætninger frem mod Det gør Klimakommissionen opmærksom på, idet den anbefaler en revision af afgifts- og tilskudssystemet. Kommissionen anbefaler: A. At der indføres en ny afgift på fossilt brændsel, der som udgangspunkt omfatter al brug af fossilt brændsel med samme afgiftssats for alle anvendelser. Afgiften udgør det bærende virkemiddel til at fremme energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi i både erhversliv og husholdninger. (4. anbefaling) B. At der gennemføres en tilbundsgående analyse af, om det nuværende afgifts- og tilskudssystem repræsenterer den bedste afvejning af fiskale, fordelingsmæssige, energipolitiske og andre hensyn, herunder om systemet modarbejder en omkostningseffektiv omstilling til et energisystem uafhængigt af fossile brændsler. I den forbindelse bør der være specielt fokus på, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte: Den gældende afgiftsfritagelse for biomasse til varmeformål. De nuværende afgiftsfritagelser på energiområdet for erhvervslivet. (8. anbefaling) C. At CO2-afgiften regelmæssigt reguleres, så den svarer til den forventede CO2- pris på det europæiske kvotemarked således, at der opnås en omkostningseffektiv indsats på tværs af de kvoteomfattede og ikke kvoteomfattede sektorer. (11. anbefaling) D. At varmepumper i fjernvarmeforsyningen fremmes, og at der sikres et hensigtsmæssigt samspil med vindkraft og kraftvarmeproduktion. Dette skal sikres gennem en hensigtsmæssig incitamentsstruktur herunder, at afgiften lægges på elforbruget til varmepumperne. (26. anbefaling) Af B følger, at A, C og D ikke bygger på en tilbundsgående analyse. Det kræver imidlertid ikke nogen dybere analyse at indse, at den anbefalede almindelige afgift på forbrug af fossile brændsler - beregnet per GJ brændværdi i stedet for per tons CO2 udledt ved forbrændingen - ikke er formålstjenlig, når det først og fremmest gælder om at nedbringe kulforbruget (for at nedbringe CO2-udslippet) og olieforbruget (fordi det store olieforbrug udover CO2-udslippet indebærer en samfundsøkonomisk risiko). Naturgasforbruget vil derimod ikke kunne nedbringes så hurtigt i de kommende årtier (se figur 3b), og det vil have en fortrinsstilling frem for kul og olie, fordi naturgas giver et mindre CO2-udslip per GJ brændværdi. Derfor vil det være mere formålstjenligt gradvist at hæve den under C nævnte CO2-afgift på afbrænding af fossile brændsler. Hvorfor den under A nævnte afgift kun skal udgør(e) det bærende virkemiddel til at fremme energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi i både erhversliv og husholdninger, men ikke i forsyningsvirksomhederne og i transportmidler, står ikke klart. Den under D anbefalede afgift på el-forbrug i varmepumper i kraftvarmeværker er ikke formålstjenlig. Formålet med at installere varmepumper i kraftvarmeværker er, det giver værkerne mulighed for at regulere forholdet mellem deres el-produktion og deres varmeproduktion. Udnyttelsen af elektrisk kraft til drift 17

20 af varmepumperne er således en for værket intern teknisk kraftoverførsel, som der ikke er nogen fornuftig grund til at pålægge en afgift. Ligesom der ikke er nogen fornuftig grund til at afgiftsbelægge intern elektrisk kraftoverførsel i industrielle anlæg, hvori der som en integreret del af produktionsprocessen frembringes elektrisk kraft til virksomhedens produktionsanlæg. Der er her tale om en irrationel bureaukratisk opfattelse af elektrisk kraft som en vare, ikke som den teknisk billigste måde at overføre kraft på. (Hvis en virksomhed som i gamle dage overførte kraft fra en kraftmaskine mekanisk via remtræk, skulle denne kraftoverførsel så afgiftsbelægges?) Den tilbundsgående analyse af, om det nuværende afgifts- og tilskudssystem repræsenterer den bedste afvejning af fiskale, fordelingsmæssige, energipolitiske og andre hensyn, som anbefales under B, burde således føre til en revision af opfattelsen af energi som en (mystisk) substans, der måles i kalorier eller Joule - en substans, som i dens forskellige former (elektrisk kraft, varmt vand eller halm) betragtes som energivarer, som det anses for fornuftigt at afgiftsbelægge udfra deres kalorieindhold. Ifølge Vores energi vil regeringen sørge for, at de økonomiske incitamenter og dermed hele afgifts- og tilskudssystemet trækker i retning af færre fossile brændsler og mere VE. Derfor vil regeringen vurdere behovet for justeringer af det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem. Da det nuværende afgiftssystem direkte modvirker formålstjenlige investeringer, og tværtimod befordrer investeringer, der modvirker eller i hvert fald ikke fremmer opfyldelsen af de energipolitiske målsætninger, er der imidlertid ikke kun behov for justeringer, men for en gennemgribende revision og deraf følgende omfattende ændringer af hele afgiftskomplekset. 3.3 Kommunal CO2-neutralitet - en irrationel forestilling Selvom der udledes CO2 ved afbrænding af halm, siges forbruget af halm som brændsel at være CO2-neutralt i den forstand, at den udledte CO2 genoptages fra atmosfæren, når kornet vokser næste år. Afbrændingen medfører således kun en midlertidig forøgelse af atmosfærens CO2-indhold (når der ses bort fra forbruget af fossile brændsler til dyrkning af kornet og transport af halmen). Således har livet på Jorden i alle tider før de fossile brændsler været CO2-neutralt. Kommunal CO2-neutralitet er en fiktion. At en kommune er CO2-neutral betyder ikke, at der ikke sker et CO2-udslip fra skorstene og udstødningsrør indenfor kommunens grænser. Det betyder, at det CO2-udslip, der faktisk sker, modsvares af en energieksport fra kommunen, som regningsmæssigt antages at formindske CO2- udslippet fra skorstene og udstødningsrør andre steder i landet med den samme mængde, som kommunen slipper ud. Det er sært, at denne idé er sluppet upåtalt forbi tænksomme byrådsmedlemmer i landets kommuner. 18

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Ombygningen af energisystemet

Ombygningen af energisystemet Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Resumé Resumé af rapporten Klima & Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde. Juni 2010 Forfatter: Klaus Illum, ECO Consult Udgivet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, August 2012 Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Universitetets

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energidebatten. beror på en misforståelse. Misforståelsen. Konkret og rationelt

Energidebatten. beror på en misforståelse. Misforståelsen. Konkret og rationelt Energidebatten beror på en misforståelse Af Klaus Illum Docent (emeritus) i energiplanlægning og energisystemanalyse ECO Consult For længe siden, i 1979, skrev jeg en artikel med samme overskrift [1].

Læs mere

Strategisk energiplanlægning

Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning Klaus Illum ECO-consult Juni 2012 Denne udredning findes på www.klausillum.dk Nedtrapning af CO2-udslippet.

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Diskussion af Klimakommissionens rapport: Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionen, 28.

Diskussion af Klimakommissionens rapport: Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionen, 28. Diskussion af Klimakommissionens rapport: Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionen, 28. september 2010 Af Klaus Illum, ECO Consult Oktober 2010 Der er tale

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, 21. juni 2012 Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere