Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet"

Transkript

1 Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Den nationale energipolitik og de kommunale strategier Eksempel: Energibyen Skive Reference til regeringens energipolitiske oplæg Vores energi, november 2011 Klaus Illum ECO Consult, Fur Februar 2012 Dette skrift med bilag findes på

2

3 Vores energi - Et sidste udkald Regeringens energipolitiske oplæg Vores energi (november 2011) opstiller et mål for nedbringelsen af Danmarks udledning af drivhusgasser: Udledningen skal i 2020 være formindsket til 40 procent af udledningen i Det betyder, at CO2- udslippet fra afbrænding af fossile brændsler i løbet af de næste 8 år skal formindskes fra de nuværende ca. 43 mio. tons/år til 30 mio. tons/år. Af to grunde: (1) klimahensynet og (2) samfundsøkonomien, der trues af den overhængende fare for, at vores forbrug af fossile brændsler bliver tvunget ned af priser, der kommer til at svinge omkring et stadigt højere niveau - hvis vi ikke nedbringer forbruget på en konstruktiv måde. Hvis ikke vi i Danmark kan nå dette mål for nedbringelse af CO2-udslippet, er der næppe noget land, der i de kommende år kan præstere en for klimaet og samfundsøkonomien betydelig reduktion af forbruget af fossile brændsler. Og så ender man i den triste erkendelse, at 30 års bestræbelser for at bringe energipolitikken på kurs mod bæredygtige energisystemer, der kan holde et velfærdssamfund kørende, har været forgæves. Så kan man kun afvente, at stigende brændselspriser, tvinger forbruget ned under en langvarig økonomisk nedtur. Vores energi er således et sidste udkald i sidste øjeblik. Med et tidsperspektiv på nu kun 8 år, er der ikke tale om en langsigtet vision, men om at gennemføre et projekt, der indebærer en række store investeringer, som i deres indbyrdes sammenhænge skal føre til opfyldelse af målsætningen. Den almindelige markedsideologi fordrer imidlertid, at også de fundamentale infrastrukturer, der udgør grundlaget for ethvert marked, skal være underlagt markedets vilkår. Markedet skal være et altomfattende, fritsvævende superkompleks af pekuniære, kommercielle relationer, uden basis i de fysiske infrastrukturer, al produktion og vareudveksling afhænger af. Dette princip er stadfæstet i EU-elmarkedsdirektiverne. Disse direktiver forhindrer en målrettet, national strategisk energiplanlægning i statsligt regi. En planlægning, som kan afstedkomme gennemførelsen af et målrettet investeringsprogram på grundlag af en analyse af hvilke investeringer, det er formålstjenligt at foretage for at opfylde den energipolitiske målsætning. Den strategiske planlægning er derfor blevet udstykket til kommunerne, som hver for sig skal bidrage til realiseringen af en ikke nøjere specificeret vision om fremtidens fremtidige fossilfri samfund under de vilkår, staten udstikker i form af afgifter, tilskud og tekniske regulativer, og de betingelser, de store energiselskaber DONG og Vattenfall, som dominerer el-markedet, fastlægger med deres investeringsprogrammer. Hvis ikke projektet Vores energi dræbes i starten af en nærsynet politisk opposition, vil vi om tre-fire år vide, om projektet under disse vilkår er på rette vej: om det lykkes eller mislykkes. Hvis det lykkes, er det imod alle de odds, der fremdrages i dette skrift. 1

4 2

5 Indhold Sammenfatning Fra national til kommunal energiplanlægning Det nationale projekt Fra omlægning til ombygning Energisystemanalyser Energi- og miljøafgifter Kommunal CO2-neutralitet - en irrationel forestilling Kommunernes rolle Revision af energiselskabernes energispareforpligtelser DONG og Vattenfall Finansiering Strategisk kommunal energiplanlægning: Skive kommune Solfangere på kommunens bygninger Solceller på kommunens bygninger Geotermisk varme Analyse af alternative fjernvarmeforsynings-projekter i Skive kommune Energibogholderi versus energiteknik Analysemetode Beregningsresultater Diskussion af beregningsforudsætninger og -resultater Konklusioner Bilag 1: Årlige og månedlige energibalance-regnskaber for det danske energisystem i Bilag 2: Årlige og månedlige energibalance-regnskaber for det flisfyrede kraftvarmeværk i Skive i 2020, projekt-alternativ A1. Bilag 3: Årlige og månedlige energibalance-regnskaber for det flisfyrede absorptionsvarmepumpe-anlæg ved Rødding i 2020, projekt-alternativ A2. Bilag 4: Årlige og månedlige energibalance-regnskaber for det flisfyrede kraftvarmeværk i Skive i 2020, projekt-alternativ A3. Bilag 5 B1-B3: Opvarmningsformer og netto-varmeforbrug i de tre basisscenarier Bilag 6: Ændringer af CO2-udslip og forbrugs- og produktions-størrelser i det samlede danske energisystem ved gennemførelse af A1, A2, A3 eller A4. Bilag 7: El- og varmeproduktion i kraftvarmeværker i Skive kommune. Bilagene findes på 3

6 4

7 Sammenfatning Skiftet fra national til kommunal energiplanlægning blev endeligt stadfæstet i Klimakommissionens rapport, som institutionaliserede princippet om strategisk energiplanlægning i de enkelte kommuner. Dermed blev en væsentlig rammebetingelse for opfyldelse af målsætningen i Vores energi under markedsvilkår statueret. (Kapitel 1) Vi har indrettet vores samfund, sådan at alt hvad der sker - i landbrug, industri, transport, kontorbygninger og boliger - sker i kraft af fossile brændsler. 4 kg kul, 4,5 liter olie og 2 kubikmeter naturgas i døgnet for hver indbygger i Danmark. Det er et energiforbrug, som svarer til det fysiske arbejde, der udføres, når en betonklods på tons løftes 10 meter op i tyngdefeltet - for hver dansker, hver dag. Det har ingen tidligere i historien kunnet præstere. At ombygge energiforsynings- og transportinfrastrukturerne i dette samfund, sådan at det kan fungere uden fossile brændsler, er den største og mest uoverskuelige ingeniørmæssige opgave nogensinde. For at nedbringe forbruget af fossile brændsler på en konstruktiv måde skal der investeres mange hundrede milliarder kr - noget i retning af 30 mia. kr om året i de kommende 30 år i indbyrdes velkoordinerede projekter. (Kapitel 2) Formindskelsen af CO2-udslippet fra 1990 til i dag er opnået uden større ændringer af energiforsynings-infrastrukturen, bortset fra udbygningen med vindkraft. I den næste fase frem til 2020 og videre frem er der tale om en ombygning af infrastrukturen, sådan at energisystemet (inkl. transportmidler) kan udnytte en meget større el-produktion i vindmøller på en effektiv måde sammen med en hensigtsmæssig udnyttelse af begrænsede biomasse-brændselsressourcer i kraftvarmeværker. Under disse omstændigheder, er det en afgørende forudsætning for, at målet kan nås indenfor de næste 8 år, at det teknologiske råderum for konstruktive løsninger er kortlagt. Man skal vide hvilke tekniske muligheder, der foreligger, dvs. hvilke investeringsprogrammer, der kan føre til opfyldelse af målsætningen. Først når dette 5

8 vidensgrundlag er etableret kan rammebetingelserne for kommunernes - og så vidt muligt - de store energiselskabers planlægning fastlægges. Herunder revision af det nuværende system af afgifter og indirekte tilskud, som i mange tilfælde modvirker formålstjenlige investeringer og befordrer investeringer, der ikke fremmer opfyldelsen af de energipolitiske målsætninger. (Kapitel 3). I 2008 blev Skive kommune udnævnt til energiby. Kommunens strategiske planlægning skulle derfor være et eksempel til efterfølgelse for andre kommuner. De projekter, kommunen har gennemført eller planlagt, tjener imidlertid ikke til opfyldelse af den energipolitiske målsætning om den hurtigst mulige nedtrapning af forbruget af fossile brændsler og dermed CO2-udslippet. Kommunens strategiske planlægning har derimod til formål at gøre Skive kommune CO2-neutral i Der er ikke noget rimeligt forhold mellem de midler, kommunen med tilskud betalt af alle landets el-forbrugere har investeret i solenergi-projekter, og de meget små reduktioner af CO2-udslippet, der derved er opnået. Og et meget stort geotermi-projekt (340 mio. kr), der skal tjene til at gøre kommunen CO2-neutral, medfører ikke nogen reduktion af det samlede CO2-udslip fra danske skorstene og udstødningsrør. Skive kommune demonstrerer således ikke en kommunal strategisk planlægning, der bidrager til at opfylde de nationale målsætninger. Kommunen demonstrerer derimod en strategisk planlægning med lokal CO2-neutralitet som målsætning, en strategi, som hvis den blev udbredt til andre kommuner, ville umuliggøre opfyldelsen af de nationale målsætninger. (Kapitel 4 og 5) 6

9 1. Fra national til kommunal energiplanlægning 1 Noget er der sket siden den alternative energiplan AE83 i 1983 satte en ny dagsorden for energidebatten i Danmark, og KVR-regeringen i efter at Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid (1987) havde introduceret forestillingen om bæredygtig udvikling - i forordet til dens handlingsplan for miljø og udvikling udtalte, at Det er et hovedsynspunkt i rapporten, at hensynet til udviklingens bæredygtighed skal gennemtrænge hele den politiske og administrative struktur og i sidste instans hele samfundet. Udbygningen af den decentrale kraftvarmeforsyning har erstattet varme fra mange oliefyr med energimæssigt gratis kølevarme fra naturgasfyrede (og nogle biogasfyrede) kraftvarmeværker. Vindkraftudbygningen har modvirket et større kulforbrug i de store kraftværker på grund af det stigende el-forbrug. Efterisolering af bygninger og skærpede isoleringskrav for nye bygninger har modvirket stigningen i varmeforbrug på grund af et voksende opvarmet bygningsareal. Udflytning af den energitunge industrielle produktion til fjerne lande har formindsket el-forbruget og forbruget af fossile brændsler i den industrielle sektor. Den statslige el- og varmeforsyningsplanlægning, der blev iværksat efter oliekrisen i , afstedkom i første omgang en hurtig omstilling af de store kraftog kraftvarmeværkers brændselsforbrug fra olie til kul, udbygning af fjernvarmeforsyningen i de store byer og i andre byområder udskiftning af oliefyr med naturgasfyr. Med den politiske beslutning i 1986 om ikke at indføre a-kraft, blev vejen åbnet for en statslig planlægning, der - anført af det Radikale Venstre og i overenstemmelse med anbefalingerne i AE83 - satte gang i udbygningen med decentrale kraftvarmeværker og vindmøller og fremmede energibesparelsesindsatsen. Således afstedkom den statslige energiplanlægning i årene fra investeringer, der udgjorde de første trin i nedtrapningen af det fossile brændselsforbrug. Implementeringen af EU el-markedsdirektivet af 1996 medførte, at de forbrugerejede store kraft- og kraftvarmeværker og el-distributionsselskaber (andelselskaber) blev solgt til aktieselskaber. Derved blev statens muligheder for at planlægge investeringer i energiforsyningsanlæg til det fælles bedste kraftigt beskåret. Nu skal markedet udlede de rette investeringsplaner - hvad det naturligvis ikke kan, når der er tale om en langsigtet, altomfattende ombygning af energisystemet, som kræver indbyrdes velkoordinerede investeringer på mange forskellige områder. Derfor efterlyser både Dansk Energi (el-værkernes brancheorganisation) og producenterne af energiforsyningsanlæg og -komponenter nu en statslig planlægning, der skaber grundlag for en langsigtet investeringsplanlægning. Regeringens energipolitiske oplæg Vores energi, november 2011, skulle imødekomme dette ønske. Regeringen udstikker en målsætning for CO2-reduktion frem til Den specificerer imidlertid ikke de investeringer, der skal foretages for at nå målet, men forudsætter, at en lang række økonomiske incitamenter og regulativer vil befordre den ønskede udvikling. 1 Frede Hvelplund, Klaus Illum, Johannes Jensen, Niels I. Meyer, Jørgen S. Nørgaard, Bent Sørensen: Energi for fremtiden. Alternativ Energiplan Borgens Forlag

10 Regeringen følger således Klimakommissionen, som i rapporten Grøn Energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler (september 2010) understreger, at Energisystemet skal ses som et samlet system, men derpå anbefaler, At staten fastsætter langsigtede rammebetingelser, herunder forventede afgifter. Rammerne skal give alle aktører et grundlag for planlægning og gennemførelse af relevante initiativer. (2. anbefaling, side 50), således At kommunerne med udgangspunkt i den nationale vision om uafhængighed af fossile brændsler gennemfører en strategisk energiplanlægning, som omfatter planlægning af fremtidige forsyningsformer. Samtidig skal kommunerne inddrage visionen i den fysiske planlægning, herunder planlægningen af arealanvendelsen. Planlægningen koordineres på tværs af kommunegrænser. (3. anbefaling, side 50). Udfra en national vision - målsætningen om en reduktion af CO2- udslippet på 13 mio. tons/år i løbet af de næste 8 år - fastsætter staten således i Vores energi langsigtede rammebetingelser i form af afgifter og regulativer samt hensigtserklæringer om vindkraftudbygningen og øget anvendelse af biobrændsler. De forventede resultater af aktørernes forventede investeringer under disse 2 rammebetingelser beregnes af Energistyrelsen. Den statslige energiplanlægning er således blevet indskrænket til en form for hyrdehunds-aktivitet, hvor staten som den bjæffende hyrdehund forsøger at drive markedets kreaturer afsted i den rigtige retning, sådan som det udtrykkes i Vores energi: Den samlede energipolitik skal indrettes, så den danner den bedst mulige ramme om omstillingen til et grønt energisystem på en omkostningseffektiv måde. Det kræver dels, at reguleringen af energisektoren understøtter det langsigtede mål, dels at man løbende evaluerer de energipolitiske virkemidler og vurderer, om resultaterne står mål med omkostningerne, dels at de økonomiske incitamenter og dermed hele afgifts- og tilskudssystemer trækker i retning af færre fossile brændsler og mere VE. Derfor vil regeringen vurdere behovet for justeringer af det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem. Derudover vil regeringen nøje analysere og evaluere effekten af virkemidler og regulering af energisektoren for at sikre omkostningseffektivitet og fremdrift i forhold til målsætningerne. Under disse omstændigheder skal - som sagt af Klimakommissionen - kommunerne med udgangspunkt i den nationale vision om uafhængighed af fossile brændsler gennemføre(r) en strategisk energiplanlægning, som omfatter planlægning af fremtidige forsyningsformer. Efter oliekrisen i 1973 afstedkom en pragmatisk statslig planlægning en hurtig omlægning af energiforsyningen. Under den markedsideologiske præmis, som nu er bestemmende for den politiske tankegangs økonomiske rationale, er statens 2 Se Energistyrelsens notat: Samlede effekter for perioden som følge af Vores energi. 24. November

11 rolle blevet indskrænket til at opstille målsætninger om VE-procenter og CO2- reduktioner og at regulere markedet med afgifter, tilskud og regulativer. Uden nøjere analyser af de tekniske muligheder for i praksis at opfylde målsætningerne skal staten sikre samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet gennem anvendelse af markedsbaserede løsninger som der står i Klimakommissionens kommissorium. Uden at vide hvordan et energisystem, der kan holde samfundet i gang med et meget mindre forbrug af fossile brændsler, kan konstrueres på en økonomisk hensigtsmæssig måde - dvs. hvilke investeringer, der skal foretages - skal staten således udforme et sæt af afgifter, tilskud og regulativer, der fremmer de rette investeringer blandt andet ved at fastlægge de økonomiske vilkår for de enkelte kommuners strategiske planlægning. Den følgende analyse påviser, at det er usandsynligt, at man med en sådan fragmenteret planlægning med kommunerne og energi-aktieselskaberne som strategiske aktører, afstedkommer omstillingen til et grønt energisystem på en omkostningseffektiv måde. 9

12 10

13 2. Det nationale projekt Ombygningen af vores på fossile brændsler baserede energiforsynings- og transportinfrastrukturer til helt andre infrastrukturer, der kan holde samfundet i gang uden fossile brændsler er den største ingeniørmæssige konstruktionsopgave nogensinde. Der er tale om investeringer af størrelsesordenen milliarder kr over de næste 20 år, heraf noget i retning af 30 milliarder kr om året i løbet af de næste 8 år, hvis målsætningen i regeringens oplæg Vores energi (november 2011) om en 40% formindskelse af drivhusgas-udslippet (regnet i forhold til udslippet i 1990) skal opfyldes. Investeringer - vel at mærke - som skal koordineres i henhold til en overordnet konstruktionsplan, sådan at investeringerne i de mange forskellige anlæg resulterer i et sammenhængende, velfungerende system. Regeringens oplæg indebærer, at det årlige CO2-udslip fra danske skorstene og udstødningsrør i løbet af de næste 8 år formindskes med ca. 13 mio. tons eller med ca. 25% i forhold til det nuværende udslip. Der er tale om en konstruktiv investeringsindsats, der formindsker vores afhængighed af fossile brændsler og dermed både gør samfundsøkonomien mindre sårbar for fremtidige stigninger i priserne på fossile brændsler og nedbringer CO2- udslippet. Alternativet er udsigten til, at forbruget tvinges ned af stigende priser på fossile brændsler med fortsat økonomisk recession til følge, fordi nedgang i den globale olieudvindingskapacitet formindsker den mængde olie, der bliver OECDlandene til del. Råoliepriserne kommer til at svinge omkring et stadigt højere niveau 3 og trækker naturgas- og kulpriserne med op. På den måde kan CO2-udslippet blive kraftigt formindsket, idet vi ikke får råd til at købe så store mængder fossile brændsler som i dag. Og nedgangen vil fortsætte, fordi vi i den situation ikke vil have økonomiske ressourcer til at foretage de investeringer, der skal til for at mindske vores afhængighed af fossile brændsler. Figur 1 En konstruktiv indsats mod en styrket økonomi - versus økonomisk nedtur. 3 Se Klaus Illum: Oplæg til en kvalificeret diskussion af olieforsyningsproblemet (2010), 11

14 Hvis man forestiller sig, at vi trods stigende brændselspriser fortsat kunne få råd til et forbrug af fossile brændsler på det nuværende niveau, kan man sammenligne de forventelige fremtidige samfundsøkonomiske omkostninger i et scenarie, hvor der - som i Vores energi - investeres mange milliarder kr i den hurtigst mulige nedtrapning af forbruget af fossile brændsler, med omkostninger i et scenarie, hvor investeringerne er mindre, og brændselsforbruget derfor ikke nedbringes betydeligt i de kommende år: Figur 2 Samlede samfundsøkonomiske omkostninger til energiforsyning, ekscl.investeringer i transportinfrastrukturer. Investeringer, der nedbringer de årlige udgifter til brændselskøb, giver alt i alt mindre årlige omkostninger. I stedet for at brænde pengene af opbygges et nyt kapitalapparat, der i årene fremover formindsker de årlige omkostninger. Regeringens oplæg til en konstruktiv investeringsindsats udspringer således af en både samfundsøkonomisk og klimamæssigt rationel analyse. Og med de teknologier, vi allerede har til rådighed, er det teknisk muligt at opfylde dens målsætning for Men tiden er knap. Med kun 8 år til opfyldelse af målsætningen, er der tale om en egentlig projektplanlægning, ikke om en langsigtet strategi, der kun udstikker retningslinier for en tilstræbt udvikling. 12

15 3. Fra omlægning til ombygning Formindskelsen af CO2-udslippet i løbet af de sidste 20 år (se figur 1 ovenfor) har ikke krævet større ændringer i energisystemets tekniske infrastruktur. Den er opnået ved udbygning af vindkraft, yderligere udbygning af fjernvarme fra kraftvarmeværker, omlægning af brændselsforbruget fra kul til naturgas og træ, efterisolering af bygninger og udflytning af energitung industriproduktion til fjerne lande. Den hurtigere nedtrapning af CO2-udslippet i løbet af de næste 8 år indebærer imidlertid store ændringer i energisystemets tekniske sammensætning: En effektiv udnyttelse af den fordoblede vindkraft, som er nødvendig for at opfylde CO2- målsætningen i Vores energi, kræver installation af varmepumpeanlæg i kraftvarmeværker og anlæg til omsætning af elektrisk kraft til kemisk energi til transportmidler. Det er den første fase i den omfattende elektrificering af energiforsyningen, som er nødvendig for den i figur 1 viste fortsatte nedtrapning af forbruget af fossile brændsler og dermed CO2-udslippet. Endvidere skal der foretages de rette investeringer i biomassefyrede kraftvarmeværker, som skal bidrage til el-forsyningen i perioder med lille vindkraft. Og ombygningen af transportinfrastrukturerne med elektrisk drift af moderne kollektive transportmidler skal igangsættes. Det er således en omfattende rekonstruktion af hele energiforsyningsinfrastrukturen, der skal iværksættes for at opfylde målsætningerne i Vores energi på en sådan måde, at der etableres et bæredygtigt grundlag for udviklingen af en samfundsøkonomi, som ikke er baseret på billige fossile brændsler. Hvis en konstruktiv investeringsindsats, der opfylder målsætningen på en økonomisk overkommelig måde skal lykkes, skal der meget hurtigt ske en rekonstruktion af de økonomiske, analytiske og organisatoriske forhold, der udgør beslutningsgrundlaget for statens, virksomhedernes og husholdningernes investeringsbeslutninger, og dermed projektets institutionelle og økonomiske rammebetingelser. Der skal således meget hurtigt fremstilles en specificeret projektbeskrivelse og foretages en gennemgribende revision af rammebetingelserne for dets realisering: Der skal gennemføres energisystemanalyser, der viser, hvordan - det vil sige med hvilke investeringsindsatser - det vil kunne lykkes at opfylde projektets målsætning. Det nuværende kompleks af energi- og miljøafgifter blokerer for en effektiv ressourceudnyttelse. Det skal underkastes en gennemgribende revision. Der skal gøres op med forestillingen om CO2-neutralitet som målsætning for kommunernes investeringsindsatser. Kommunernes indsatser skal på det lokale plan bidrage til projektets gennemførelse. Energiselskabernes energibesparelsesforpligtelser skal værdisættes i forhold til deres reelle bidrag til formindskelse af forbruget af fossile brændsler. 13

16 De store energiselskaber DONG og Vattenfall skal bidrage konstruktivt til projektets gennemførelse. Finansieringen af projektet skal udgøre en central del af en finanspolitik til fremme af produktiv beskæftigelse. Hvis det i de kommende år viser sig, at projektet ikke lader sig gennemføre, vil det skyldes, at én eller flere af disse forudsætninger ikke er blevet opfyldt. 3.1 Energisystemanalyser Den første forudsætning for, at et givet mål kan nås indenfor en given årrække, er, at det teknologiske råderum for konstruktive løsninger er kortlagt. Man skal vide hvilke tekniske muligheder, der foreligger, dvs. hvilke investeringsprogrammer, der kan føre til opfyldelse af målsætningen. Først når valget af fremgangsmåde (investeringsprogram) er truffet kan man udlede et sæt af virkemidler - afgifter, tilskud, regulativer - til fremme af de målrettede individuelle investeringer og skabe det nødvendige finansieringsgrundlag for de kollektive infrastruktur-investeringer. Figur 3a og figur 3b er en sammenfattende illustration af resultaterne af et investeringsprogram, der under de angivne forudsætninger om forbrugsudvikling fører til opfyldelse af målsætningerne i Vores energi. Det er en modificeret version af det scenarie (LG), der er beskrevet i Greenpeace-rapporterne fra 2009 og (el- og varmebesparelser gennemføres lidt langsommere end i LG, og olieforbruget til transport nedbringes ikke så hurtigt). Investeringsprogrammet er nøjere beskrevet i disse Greenpeace-rapporter. Det skal bemærkes, at de specifikke CO2-reduktioner (tons/pj), der opnås ved at formindske henholdsvis netto-varmeforbruget og el-forbruget med 1 PJ eller ved at forøge vindkraften eller varme fra solfangere med 1 PJ er forskellige og ændres efterhånden som de strukturelle forandringer af energisystemet skrider frem, se tabel 1. Der findes således ikke en specifik værdi af den CO2-reduktion, der opnås ved at foretage en bestemt investering. 4 Klaus Illum: Ombygning af energisystemet - Problemstilling og fremgangsmåde. Greenpeace, Klaus Illum: En grøn energiøkonomi - Virkemidler: Incitamenter til at gøre det nødvendige. Greenpeace,

17 Formindskelser af CO2-udslip 1000 tons pr.år/pj Nettovarmeforbrug El-forbrug ialt El-prod.,vindmøller Fjv.solfangere varmeprod Indiv.solfangere varmepr Tabel 1. De formindskelser af CO2-udslippet, der opnås ved at formindske henholdsvis varmeforbruget og el-forbruget med 1 PJ eller ved at forøge produktionen i vindmøller eller solfangere med 1 PJ, bliver mindre, efterhånden som den i figur 3a og 3b beskrevne ombygning af energisystemet skrider frem. At værdierne bliver mindre år for år skyldes dels omlægningen fra fossile brændsler til biobrændsler, dels at der på de forskellige årstider sker en større tabsgivende energiomsætning i varmepumper og anlæg til omsætning af elektrisk kraft til kemisk energi. Tallene for varmeforbrug er gennemsnit for alle bygninger. De er mindre (eller nul) for huse forsynet med fjernvarme fra kraftvarmeværker. Figur 3a Forbrugsudvikling Der er regnet med ophørende vækst i den energiforbrugende materielle omsætning. Hvis væksten bliver større, skal det yderligere forbrug dækkes uden noget yderligere forbrug af fossile brændsler. I så fald skal der indenfor det danske territorium sideløbende med den her antagne udvikling tilføjes nye anlæg, som uden forbrug af fossile brændsler kan dække det yderligere forbrug. Da biomassemængderne er begrænsede, betyder det en yderligere vindkraftudbygning med tilhørende anlæg til el-effektregulering og omsætning af elektrisk kraft til drivmidler til transportmidler. 15

18 Figur 3b Forbrug, produktion og CO2-udslip Indenfor de kommende 8 år skal el-forbruget og varmeforbruget i bygninger og industrier formindskes; i takt med vindkraftudbygningen skal der installeres varmepumper i kraftvarmeværker og omsætningen af elektrisk kraft til drivmidler til transportmidler skal påbegyndes; elvarme, oliefyr og en del naturgasfyr skal udskiftes med fjernvarme fra kraftvarmeværker. El-produktion i kraftvarmeværker er den til el-nettet leverede produktion. Elektrolyse betegner her omsætning af elektrisk kraft til kemisk energi på forskellige måder. 16

19 3.2 Energi- og miljøafgifter Det nuværende sæt af afgifter giver ikke incitamenter til at foretage de investeringer, der skal til for at opfylde målsætningerne i Vores energi endsige de langsigtede målsætninger frem mod Det gør Klimakommissionen opmærksom på, idet den anbefaler en revision af afgifts- og tilskudssystemet. Kommissionen anbefaler: A. At der indføres en ny afgift på fossilt brændsel, der som udgangspunkt omfatter al brug af fossilt brændsel med samme afgiftssats for alle anvendelser. Afgiften udgør det bærende virkemiddel til at fremme energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi i både erhversliv og husholdninger. (4. anbefaling) B. At der gennemføres en tilbundsgående analyse af, om det nuværende afgifts- og tilskudssystem repræsenterer den bedste afvejning af fiskale, fordelingsmæssige, energipolitiske og andre hensyn, herunder om systemet modarbejder en omkostningseffektiv omstilling til et energisystem uafhængigt af fossile brændsler. I den forbindelse bør der være specielt fokus på, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte: Den gældende afgiftsfritagelse for biomasse til varmeformål. De nuværende afgiftsfritagelser på energiområdet for erhvervslivet. (8. anbefaling) C. At CO2-afgiften regelmæssigt reguleres, så den svarer til den forventede CO2- pris på det europæiske kvotemarked således, at der opnås en omkostningseffektiv indsats på tværs af de kvoteomfattede og ikke kvoteomfattede sektorer. (11. anbefaling) D. At varmepumper i fjernvarmeforsyningen fremmes, og at der sikres et hensigtsmæssigt samspil med vindkraft og kraftvarmeproduktion. Dette skal sikres gennem en hensigtsmæssig incitamentsstruktur herunder, at afgiften lægges på elforbruget til varmepumperne. (26. anbefaling) Af B følger, at A, C og D ikke bygger på en tilbundsgående analyse. Det kræver imidlertid ikke nogen dybere analyse at indse, at den anbefalede almindelige afgift på forbrug af fossile brændsler - beregnet per GJ brændværdi i stedet for per tons CO2 udledt ved forbrændingen - ikke er formålstjenlig, når det først og fremmest gælder om at nedbringe kulforbruget (for at nedbringe CO2-udslippet) og olieforbruget (fordi det store olieforbrug udover CO2-udslippet indebærer en samfundsøkonomisk risiko). Naturgasforbruget vil derimod ikke kunne nedbringes så hurtigt i de kommende årtier (se figur 3b), og det vil have en fortrinsstilling frem for kul og olie, fordi naturgas giver et mindre CO2-udslip per GJ brændværdi. Derfor vil det være mere formålstjenligt gradvist at hæve den under C nævnte CO2-afgift på afbrænding af fossile brændsler. Hvorfor den under A nævnte afgift kun skal udgør(e) det bærende virkemiddel til at fremme energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi i både erhversliv og husholdninger, men ikke i forsyningsvirksomhederne og i transportmidler, står ikke klart. Den under D anbefalede afgift på el-forbrug i varmepumper i kraftvarmeværker er ikke formålstjenlig. Formålet med at installere varmepumper i kraftvarmeværker er, det giver værkerne mulighed for at regulere forholdet mellem deres el-produktion og deres varmeproduktion. Udnyttelsen af elektrisk kraft til drift 17

20 af varmepumperne er således en for værket intern teknisk kraftoverførsel, som der ikke er nogen fornuftig grund til at pålægge en afgift. Ligesom der ikke er nogen fornuftig grund til at afgiftsbelægge intern elektrisk kraftoverførsel i industrielle anlæg, hvori der som en integreret del af produktionsprocessen frembringes elektrisk kraft til virksomhedens produktionsanlæg. Der er her tale om en irrationel bureaukratisk opfattelse af elektrisk kraft som en vare, ikke som den teknisk billigste måde at overføre kraft på. (Hvis en virksomhed som i gamle dage overførte kraft fra en kraftmaskine mekanisk via remtræk, skulle denne kraftoverførsel så afgiftsbelægges?) Den tilbundsgående analyse af, om det nuværende afgifts- og tilskudssystem repræsenterer den bedste afvejning af fiskale, fordelingsmæssige, energipolitiske og andre hensyn, som anbefales under B, burde således føre til en revision af opfattelsen af energi som en (mystisk) substans, der måles i kalorier eller Joule - en substans, som i dens forskellige former (elektrisk kraft, varmt vand eller halm) betragtes som energivarer, som det anses for fornuftigt at afgiftsbelægge udfra deres kalorieindhold. Ifølge Vores energi vil regeringen sørge for, at de økonomiske incitamenter og dermed hele afgifts- og tilskudssystemet trækker i retning af færre fossile brændsler og mere VE. Derfor vil regeringen vurdere behovet for justeringer af det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem. Da det nuværende afgiftssystem direkte modvirker formålstjenlige investeringer, og tværtimod befordrer investeringer, der modvirker eller i hvert fald ikke fremmer opfyldelsen af de energipolitiske målsætninger, er der imidlertid ikke kun behov for justeringer, men for en gennemgribende revision og deraf følgende omfattende ændringer af hele afgiftskomplekset. 3.3 Kommunal CO2-neutralitet - en irrationel forestilling Selvom der udledes CO2 ved afbrænding af halm, siges forbruget af halm som brændsel at være CO2-neutralt i den forstand, at den udledte CO2 genoptages fra atmosfæren, når kornet vokser næste år. Afbrændingen medfører således kun en midlertidig forøgelse af atmosfærens CO2-indhold (når der ses bort fra forbruget af fossile brændsler til dyrkning af kornet og transport af halmen). Således har livet på Jorden i alle tider før de fossile brændsler været CO2-neutralt. Kommunal CO2-neutralitet er en fiktion. At en kommune er CO2-neutral betyder ikke, at der ikke sker et CO2-udslip fra skorstene og udstødningsrør indenfor kommunens grænser. Det betyder, at det CO2-udslip, der faktisk sker, modsvares af en energieksport fra kommunen, som regningsmæssigt antages at formindske CO2- udslippet fra skorstene og udstødningsrør andre steder i landet med den samme mængde, som kommunen slipper ud. Det er sært, at denne idé er sluppet upåtalt forbi tænksomme byrådsmedlemmer i landets kommuner. 18

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Den nationale energipolitik og de kommunale strategier Eksempel: Energibyen Reference til regeringens energipolitiske oplæg Vores energi, november 2011 Bilag Bilag

Læs mere

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG.

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG. 28. september 26 Klaus Illum Til Ugebrevet Mandag Morgen Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 26) Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet

Læs mere

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer 26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Ombygningen af energisystemet

Ombygningen af energisystemet Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Resumé Resumé af rapporten Klima & Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde. Juni 2010 Forfatter: Klaus Illum, ECO Consult Udgivet

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, August 2012 Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Universitetets

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på

Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på adressen: www.ens.dk. Den trykte udgave kan fås ved henvendelse

Læs mere