STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM KIRKEMUSIKER Bachelor i musik (BMus) / Bachelor of Music (BMus) STUDIEORDNING (BD 1)

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM KIRKEMUSIKER Bachelr i musik (BMus) / Bachelr f Music (BMus) STUDIEORDNING (BD 1) August 2011, rev. 2014

2 INDHOLD Frrd Knservatrieuddannelsens pbygning Adgangskrav g ptagelsesprcedure... 4 Udenlandske betalingsstuderende Uddannelsens verrdnede mål g indhld Bachelruddannelsens læringsudbytte Undervisningens planlægning g mfang Fagkmbinatiner g specialer på uddannelserne Hvedfag Hvedfagsrelaterede fag Almene fag Pædaggik Rådighedspulje Eksamen Karakterbekendtgørelsen Bedømmelse af eksaminer g ptagelsesprøver Særligt fr betalingsstuderende DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Kirkemusiker Bind 1. August 2011

3 FORORD Studierdningen er knservatriets verrdnede beskrivelse af knservatrieuddannelsens frmål, indhld g eksamensbestemmelser. Studierdningen er fastsat med hjemmel i Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 11/12/2009 m uddannelserne ved musikknservatrierne g Operaakademiet, der indehlder de verrdnede retningslinjer fr studierdningen. Studierdningen henvender sig til ptentielle g indskrevne studerende, lærere, censrer, andre uddannelsesinstitutiner, musiklivet g verrdnede myndigheder. Studierdningen gælder fr alle studerende, der er ptaget på knservatriet til studieåret 2011/2012 eller senere. Fr tidligere studerende gælder vergangsbestemmelser. Til studierdningen knytter sig en række andre bilag, sm løbende kan ændres g suppleres, uden at selve studierdningen skal ændres. Dette gælder f.eks. detaljerede beskrivelser af de enkelte fag, pensumlister mv. Studierdningen med gældende bilag, regler g retningslinjer findes på knservatriets hjemmeside, hvr den løbende pdateres. ( Gdkendt af Det Kngelige Danske Musikknservatriums Knservatrieråd den 23. august Bertel Krarup Rektr DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm instrumentalist/sanger Bind 1. August

4 1. KONSERVATORIEUDDANNELSENS OPBYGNING Knservatrieuddannelsen mfatter følgende uddannelser: En 3-årig bachelruddannelse nrmeret til 180 ECTS pint, hvr den studerende kvalificerer sig inden fr en uddannelsesretning En 2-årig kandidatuddannelse, hvr den studerende kvalificerer sig inden fr en uddannelsesretning nrmeret til 120 ECTS pint. Hertil kmmer muligheder fr: En 2-4 årig slistuddannelse, hvr ekstrardinært talentfulde studerende kvalificerer sig inden fr et speciale. Uddannelsen er nrmeret til mellem 120 g 240 ECTS pint En frskeruddannelse i verensstemmelse med Videnskabsministeriets bekendtgørelse m ph.d. uddannelsen g ph.d. graden. 60 pint i Eurpean Credit Transfer System (ECTS) svarer til ét års heltidsstudier. 2. ADGANGSKRAV OG OPTAGELSESPROCEDURE Adgangskravet til bachelruddannelsen er en bestået ptagelsesprøve. Optagelsesprøven består af prøver i både hvedfag g supplerende prhibitive prøver. Ansøgeren kan i pririteret rækkefølge søge m ptagelse på flere knservatrier samtidig. Afgørelse m ptagelse træffes af knservatriet på baggrund af en knkret bedømmelse af ansøgerens evner g færdigheder. Der skal desuden tages hensyn til musiklivets behv samt til en hensigtsmæssig sammensætning af instrumenter g stemmer. Knservatriernes fælles regler m ptagelsesprcedure: Optagelseskrav, -prcedure g blanketter er tilgængelige på knservatriernes fælles hjemmeside. Optagelsessøgende angiver i pririteret rækkefølge på ansøgningsblanketten, hvilket knservatrium de søger m ptagelse på. Knservatrierne er enige m at anerkende resultaterne af hinandens ptagelsesprøver således, at karakterer pnået på et knservatrium anvendes sm grundlag fr ptagelse på et andet knservatrium. Det enkelte knservatrium kan dg franstalte supplerende prøver hvr særlige frhld taler derfr. UDENLANDSKE BETALINGSSTUDERENDE Betalingsstuderende følger de rdinære ptagelseskrav g studierdninger. Fr udvalgte studieretninger er der mulighed fr at vælge ml. ptagelsesprøve eller fremsendelse af DVD. Der kan tilrettelægges særlige undervisningsfrløb fr betalingsstuderende efter individuel aftale ml. DKDM g den studerende jf. bekendtgørelsen m betalingsstuderende 1 stk UDDANNELSENS OVERORDNEDE MÅL OG INDHOLD Frmålet med en knservatrieuddannelse er at kvalificere de studerende til beskæftigelse sm musiker g musikerpædagg samt beslægtede fag inden fr musik. 4 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Kirkemusiker Bind 1. August 2011

5 Bachelruddannelsen er et afrundet uddannelsesfrløb, sm giver den studerende grundlag fr videre studier på kandidatuddannelsen. Bachelruddannelsen kan gså danne grundlag fr udøvelse af erhvervsfunktiner. Udviklingen g plejen af den enkelte studerendes særegne talent er undervisningens centrale element. Kernen i en knservatrieuddannelse er de studerendes tilegnelse af kunstneriske kvalifikatiner på højt niveau. Rammen herfr er en kmbinatin af slundervisning, hldundervisning g prjektarbejde. Størstedelen af alle knservatriekandidater kmmer i deres senere beskæftigelse til at virke både sm musikere g undervisere. Derfr indgår i samtlige bachelruddannelsesfrløb såvel kunstneriske sm pædaggiske fag. Hertil kmmer almene fag. Der lægges vægt på at udvikle de studerendes evne til at danne synteser af indhldet i bachelruddannelsens frskellige fag samt i særlig grad de almene g pædaggiske fags relatin til hvedfaget. Sm en del af de pædaggiske kvalifikatiner er det vigtigt, at de studerende under uddannelsen udvikler mundtlig g skriftlig fremstillingsevne med henblik på frmidling i undervisningssammenhænge, større g mindre frsamlinger herunder frskellige, bredt sammensatte publikumsgrupper. Efter afsluttet uddannelse skal de studerende hnrere prfessinelle krav ikke alene fra det institutinaliserede, men gså det ikke-institutinaliserede arbejdsmarked. I alle uddannelsesfrløb indgår derfr faget Entrepenørskab, der kvalificerer de studerende til freelance g anden bred beskæftigelse. Knservatriet lægger vægt på at undervisningen fremmer de studerendes selvstændighed samt evne til selv at tage ansvar fr deres uddannelse. Undervisningen skal anspre de studerende til selvstændigt at psøge viden g kmpetencer samt sætte dem i stand til at sammenknytte de enkelte fag g discipliner. 4. BACHELORUDDANNELSENS LÆRINGSUDBYTTE Viden g frståelse Efter endt bachelruddannelse Har den studerende kunstnerisk baseret viden m musikalsk praksis g metder samt frskningsbaseret viden m teri inden fr relevante dele af fagmrådet Kan den studerende frstå g reflektere ver kunstnerisk praksis g metder, samt indenfr særlige fagmråder relevant videnskabelig teri Færdigheder Efter endt bachelruddannelse: Kan den studerende anvende kunstneriske g relevante videnskabelige metder, redskaber g udtryksfrmer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden fr fagmrådet Kan den studerende vurdere kunstneriske udfrdringer, praktiske g teretiske prblemstillinger samt begrunde g vælge relevante udtryk g løsningsmdeller Kan den studerende frmidle kunstneriske udtryk g faglige prblemstillinger til både fagfæller g ikke-specialister Kmpetencer Efter endt bachelruddannelse DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm instrumentalist/sanger Bind 1. August

6 Kan den studerende håndtere kmplekse g udviklingsrienterede situatiner i studie- g arbejdssammenhænge Kan den studerende selvstændigt indgå i fagligt g tværfagligt samarbejde med en prfessinel tilgang Kan den studerende identificere egne læringsbehv g strukturere egen læring i frskellige sammenhænge 5. UNDERVISNINGENS PLANLÆGNING OG OMFANG Undervisningsåret strækker sig fra de sidste uger af august til ultim juni. Undervisningen veksler mellem uger med skemalagt undervisning g prjektuger, hvri bl.a. rkesterprjekter g anden undervisning er placeret, der mfatter større grupper af studerende på tværs af uddannelsesretninger g faggrupper. Frud fr undervisningsåret mdtager de studerende et skema, der viser placeringen af den skemalagte undervisning. Endelig afvikles såvel i skemalagte sm i skemafri uger prjekter g kncerter, hvrtil de studerende indkaldes efter behv I studierdningens bilag findes bestemmelser m de studerendes medvirken i kncerter g ikkeskemalagt undervisning. 6. FAGKOMBINATIONER OG SPECIALER PÅ UDDANNELSER- NE Knservatriet udbyder bachelruddannelsen med følgende 5 frskellige fagkmbinatiner: Bachelruddannelsen sm instrumentalist eller sanger Bachelruddannelsen sm kirkemusiker Bachelruddannelsen sm kmpnist Bachelruddannelsen sm tnemester Bachelruddannelsen med musikpædaggisk hvedfag 7. FORLØBET AF BACHELORUDDANNELSEN FOR KIRKEMU- SIKERE Den kirkemusikalske bachelr- g kandidatuddannelse har til frmål at kvalificere den studerende til kunstnerisk virksmhed sm rganist g krleder ved større embeder i Den Danske Flkekirke. Den femårige uddannelse udgør en helhed, g bachelreksamen giver i sig selv ingen erhvervsmæssig kmpetence. I uddannelsen er slistisk g liturgisk rgelspil de naturlige hvedfag med krledelse g teri sm supplerende hvedfag. Antallet af fag er højt g afspejler de vidtgående musikalske pgaver, en rganist i flkekirken har. Disse pgaver indebærer - udver liturgisk g slistisk rgelspil - tilsyn med kirkens instrumenter, virksmhed sm krleder g sm pædagg i frskellige sammenhænge, udarbejdelse af egne kmpsitiner g arrangementer, samt ptræden sm kammermusiker i frskellige besætninger. Erhvervsrienterede fag, skal hjælpe den studerende til at varetage den del af rganiststillingen, der vedrø- 6 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Kirkemusiker Bind 1. August 2011

7 rer planlægning af kncertaktiviteter, tilrettelæggelse af krets frpligtigelser samt øvrige administrative pgaver. Bachelruddannelsen er pdelt i følgende fagmråder: Hvedfag Slistisk rgel Liturgisk rgel Krledelse g kirkemusikerkr Teri Hvedfagsrelaterede fag Generalbas med kammermusik Klaver med kammermusik Orgelkundskab Liturgik g Hymnlgi Almene fag Hørelære Musikhistrie g kulturfag Entreprenørskab Pædaggik Sang Pædaggisk teri Studieplancherne viser placeringen af de enkelte fag på uddannelsens 6 semestre samt deres mfang angivet i ECTS pint. I det følgende beskrives krt indhld, frløb g sammenhæng mellem de 6 fagmråder. 7.1 HOVEDFAG Slistisk rgel ( semester) Hensigten med rgelstudierne er at pnå det højst mulige niveau til indfrielse af de krav, en rganiststilling indebærer: fremførelse af relevant repertire ved gudstjenester, kirkelige handlinger g kncerter. Studiet mfatter en grundlæggende teknisk g musikalsk skling med udgangspunkt i den studerendes niveau ved ptagelsen. Det tekniske aspekt i studiet skal fungere sm en naturlig understøttelse af det liturgiske rgelspil g mvendt. Der lægges fra begyndelsen vægt på, at den studerende bliver bevidst m frskellige stilarters særlige udfrdringer vedrørende artikulatin, fingersætning, rnamentik, registrering, musikalske udtryksmidler etc. Repertiret vælges så bredt sm muligt fr at repræsentere hele rgelrepertiret fra tidlig musik (inden fr frskellige stilmråder) ver høj- g senrmantisk musik (fra frskellige lande) til nutidig musik. Repertirevalget frudsættes at kunne finde praktisk anvendelse i den studerendes kmmende virke sm rganist, g en del af det kan indgå sm inspiratinskilde i faget imprvisatin. I studiet skal endvidere indgå arbejde med kammermusik. DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm instrumentalist/sanger Bind 1. August

8 Liturgisk rgel (1.-6. semester) Det liturgiske rgelspil (inklusiv imprvisatin) er det mest centrale fag i den kirkemusikalske uddannelser. Frmålet med faget er at udvikle den studerendes tekniske g musikalske færdigheder i salmespil g andet liturgisk rgelspil samt imprvisatin på højt kunstnerisk niveau. Imprvisatin skal udfrmes i frskellige stilarter, i fri g i bunden frm såvel sm ver pgivet tema eller salmemeldi. Der lægges vægt på den studerendes frståelse af højmessens g andre kirkelige handlingers liturgi, placering i kirkeåret mv. På BA1 g BA2 er faget pdelt i liturgisk rgel hldundervisning g imprvisatin (slundervisning). I hldundervisningen er hele årgangen samlet, g der arbejdes med grundlæggende salmespil, ekstempral-harmnisering, transpnering, prima-vista-spil g mdulatin samt basale frmer fr salmefrspil g ledsagelse af bibelske salmer. Krledelse (3.-6. semester) g Kirkemusikerkr (1.-6. semester) Frmålet med undervisningen i krledelse er dels at give den studerende tekniske g musikalske frudsætninger fr at lede, instruere g inspirere kr på frskellige niveauer, dels at udvikle den studerendes færdigheder g erfaringer sm krsanger. Undervisningen fregår på hld. Undervisningen indehlder slagteknik, indstuderingsmetdik, bevidstgørelse af sammenhængen mellem tekst g musik samt udvikling af den studerendes stilfrnemmelse g klangsans. Undervisning i krisk stemmelægning samlæses med AM. Kirkemusikstuderende g AM-studerende udgør tilsammen Fælleskret, sm fungerer sm øvekr fr studerende på begge uddannelser. Fælleskret kan medvirke i kncertsammenhænge enten under ledelse af de studerende eller under ledelse af læreren i krledelse. Der gennemføres hvert år et kursus i rytmisk krledelse, minimum 5 timer. Teri ( semester) Frmålet med faget er at bibringe den studerende en dybtgående teretisk frståelse fr g beherskelse af den musikalske satsteknik såvel skriftligt sm ekstempralt. Det skal ikke mindst fungere sm støtte til de mangfldige imprvisatriske discipliner, sm indgår i det liturgiske rgelspil, g det skal give den studerende det nødvendige værktøj til analyse af de værker/udsnit, sm er aktuelle i repertirespillet. I faget indgår almindelig funktinsharmnilære, harmnisering i frskellige stilarter (kirketnal, bark g rmantisk sats), mdulatiner i frskellige stilarter, i vkalplyfn sats (Palestrina) g instrumentalplyfn sats (bark)samt kmpsitin/arrangering af egne krsatser g/eller rgelsatser. Faggruppeseminar (1.-6. semester) Hvert semester afhldes et vist antal faggruppeseminarer, hvr alle rgelstuderende er samlet. Seminarerne kan fregå i huset eller sm ekskursiner til rgler andre steder. Den studerende deltager i alle seminarer g skal gså aktivt bidrage med fremlæggelse af bestemte emner, gennemgang g frespilning af udvalgte værker eller lignende fagrelevant stf. 7.2 HOVEDFAGSRELATEREDE FAG 8 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Kirkemusiker Bind 1. August 2011

9 Generalbas med kammermusik (3.-5. semester) Den studerende skal her lære de praktiske færdigheder, der kræves fr at kunne udføre en cntinustemme efter becifret bas på cembal eller rgel til anvendelse i kammermusikalsk sammenhæng. Efter at have mdtaget en grundlæggende gennemgang af de elementære principper i udførelse af en becifret basstemme, videreudvikles studiet, idet der arbejdes med en eller flere slister i frskellige kmbinatiner fr at belyse de kammermusikalske aspekter i generalbasspillet. Slisterne er andre studerende, sm læreren i faget har ansvaret fr at skaffe. I undervisningen arbejdes der løbende med lettere prima vista-spil. Der lægges vægt på, at den studerende kan relatere færdigheden til hurtig harmnisk analyse, sm udvikles gennem generalbasspillet, til de imprvisatriske discipliner i det liturgiske rgelspil. Samtidig kan de pførelsespraktiske aspekter, sm fremkmmer i sammenhæng med kammermusikken, på en psitiv måde befrugte studiet af tidlig musik i det slistiske rgelspil. Klaver med kammermusik fr rganister (1.-4. semester) Frmålet med faget er at give den studerende et teknisk supplement til rgelundervisningen, g undervisningen centrerer sig derfr m den rent tekniske skling fruden indlæringen af et bredt klaver- g kammermusikrepertire. Tillige vil akkmpagnement af både sangere g instrumentalister indgå sm en vigtig del. Der er mulighed fr at vælge undervisning i cembal i stedet fr klaver. En frudsætning fr dette er, at eksamen i klaver med kammermusik fr rganister er bestået. Prøven kan (efter særlig ansøgning) aflægges i frbindelse med ptagelsesprøven samt efter 1. år. Undervisningen i cembal afsluttes da efter 4. Semester med en eksamen med krav svarende klavereksamen sm alment fag fr rganister. Orgelkundskab (kursus hvert tredje år) Undervisningens frmål er at give den studerende dels basale kundskaber m piberglets tekniske g klanglige pbygning, dels et grundlæggende kendskab til den mangfldighed af rgeltyper, der er udviklet gennem tiden. Fagmrådet belyses stilistisk, histrisk g gegrafisk. Undervisningen fregår sm hldundervisning g gennemføres hvert tredje år med tre årgange på hldet. Praktisk undervisning i at stemme rørstemmer indgår i faget. Liturgik g hymnlgi (kursus hvert tredje år) Undervisningen i liturgik har til frmål at give den studerende det frnødne kendskab til gudstjenestens g gudstjenestemusikkens histrie fra den ældste tid til vre dages aktuelle strømninger. Dette skal gså fremme en naturlig frståelse fr det at være kirkemusiker. I studiet indgår gennemgang af kirkeåret g af relevant kirkemusikalsk repertire. Undervisningen i hymnlgi indehlder en grundlæggende gennemgang af den kristne kirkes salmeskat med den danske salmehistrie sm centralt tema. Undervisningen frgår sm hldundervisning g gennemføres hvert tredje år med tre årgange på hldet. 7.3 ALMENE FAG Hørelære (1.-4.semester) DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm instrumentalist/sanger Bind 1. August

10 Fagets frmål er at udvikle g skærpe den studerendes musikermæssige bevidsthed g færdigheder. Hvedpunkterne i fagets metde er udvikling af det indre gehør samt pbygning af færdighed i at verskue, tilegne g realisere et ndebillede. Musikhistrie/kulturfag (1.-5. semester) Faget skal bibringe den studerende et generelt histrisk g stilistisk verblik ver de seneste tusind års eurpæiske musik tillige med de nødvendige redskaber g arbejdsmetder til på kvalificeret vis at belyse g perspektivere et musikværk histrisk g analytisk i en pædaggisk g frmidlingsmæssig sammenhæng. Undervisningen mfatter den vestlige verdens musikhistrie gennem det seneste årtusind med hvedvægt på tiden efter ca Der fkuseres på repræsentative værker inden fr de vigtigste genrer g frmer af de frskellige epkers mest betydningsfulde kmpnister. Værkerne belyses stil- g persnalhistrisk samt analytisk på baggrund af et verrdnet krnlgisk g kulturhistrisk perspektiv. Undervisningen behandler i frelæsningsfrm følgende musikhistriske epker g stilarter: middelalder, renæssance, bark, tidlig klassik g wienerklassik, rmantik g senrmantik, impressinisme, 20. århundrede. Dispsitinen af stffet fretages af den enkelte faglærer. 3. Entreprenørskab (1.-6. semester) Faget mfatter 6 mduler, hvraf 4 skal bestås i løbet af Bachelrstudiet: 1. Prjektudvikling, prjektarbejde g prjektstyring 2. IT 3. Skrivekursus frmulering af prjektansøgninger g legatansøgninger, herunder pstilling af CV 4. Musiklivets jura - verenskmster, rettigheder, skat, etc. 5. Egen ledelse herunder markedsføring g fundraising samt udarbejdelse af PR materiale 6. Mental træning 7.4 PÆDAGOGIK En vis prcentdel af alle bachelruddannelser udgøres af pædaggik. På kirkemusik-uddannelsen tæller krledelse g rganistkr med 50% sm pædaggik på grund af fagets delvis pædaggiske karakter (undervisning af krsangere). Øvrige fag, der tæller sm pædaggiske fag i kirkemusikuddannelsen, er: Sang ( semester) Frmålet med faget er at pøve den studerendes stemme til at kunne fungere i et fremtidigt virke sm kirkemusiker. Der lægges vægt på at give et grundlæggende kendskab til sangstemmens funktin, således at den bedst muligt kan tjene sm værktøj fr den udøvende kirkemusiker til instruktin af krsangere. Frskellige typer af psyngningsøvelser indgår sm del af studiet. Sangens helt basale funktin i musikalsk interpretatin at kunne pleve musik rent vkalt - er et andet vigtigt aspekt i sangundervisningen. Undervisningen fregår individuelt eller i gruppe. Pædaggisk teri (5. semester) 10 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Kirkemusiker Bind 1. August 2011

11 Frmålet med faget er, at den studerende tilegner sig viden m g indsigt i psyklgiske g pædaggiske prcesser set i frhld til den praktiske undervisningssituatin. Undervisningen vil indehlde udviklingspsyklgi g teretiske pædaggiske terier. 7.5 RÅDIGHEDSPULJE På kirkemusikeruddannelsen findes en rådighedspulje, sm afsættes til løn-, htel- g rejseudgifter til brug fr gæstelærere eller kurser i relevante fag fr kirkemusikere. I enkelte tilfælde vil puljen gså kunne bruges til kncerthnrar fr gæstefrelæsere. 8. EKSAMEN Der findes flere frmer fr bedømmelse. Bedømmelse af de knkrete eksaminer fremgår af de specifikke studierdninger. Eksaminerne bedømmes efter karakterbekendtgørelsen, se venligst efterfølgende. Attest Fr at pnå attest i et fag skal den studerende i fag med 1 g 2 undervisningsgange ikke have fravær. i fag med 3 g 4 undervisningsgange have max. 1 fraværsdag. i fag med 5 undervisningsgange eller derver have minimum 80 % fremmøde. 9. PRAKTIK Praktik kan indgå sm undervisningselement i enkelte af bachelruddannelsens fag, men kan ikke alene træde i stedet fr en eksamen. 10. MERITMULIGHEDER Den studerende kan søge knservatriet m merit fr et eller flere af uddannelsens fag på baggrund af beståede uddannelseselementer fra en anden ikke afsluttet eller afsluttet dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Hvedfag vil under nrmale mstændigheder ikke kunne meritverføres. Den studerende kan søge knservatriet m verflytning til et senere studieår på baggrund af hidtidige studier ved et andet dansk musikknservatrium. 11. KARAKTERBEKENDTGØRELSEN BEDØMMELSE AF EKSAMINER OG OPTAGELSESPRØVER Karakter gives i verensstemmelse med bekendtgørelse nr af 11/12/2009 m karakterskala g anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutiner under Kulturministeriet. Til grund fr bedømmelsen lægges eksaminandens adfærd i eksamenssituatinen. DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm instrumentalist/sanger Bind 1. August

12 Fr så vidt angår kunstneriske frtlkningsfag gælder følgende: Eksamensadfærden er den måde, hvrpå eksaminanden gennem sin fremførelse viser sin frståelse af de musikalske g udtryksmæssige karakteristika ved de fremførte værker g demnstrerer sin tekniske g kunstneriske frmåen. Eksaminandens måde at fremføre et værk på må bedømmes i frhld til værkets vanskelighedsgrad. Bedømmelsen skal fretages således, at den vedrører eksaminandens frståelse af de fremførte værkers musikalske g udtryksmæssige karakteristika g eksaminandens evne til tekniske g kunstnerisk at klarlægge disse. Karakteriseringen af eksamensadfærden sker ved anvendelse af de tre begreber: Meget gd: Karakteren 10 g 12 Gd: Karakteren 02, 4 g 7 Mindre gd: Karakteren -3 g 00 Den meget gde eksamensadfærd karakteriseres ved at: eksaminanden har en dybtgående frståelse af de fremførte værkers musikalske g udtryksmæssige karakteristika, g eksaminanden evner at give et abslut verbevisende udtryk fr denne gennem en fuldstændig beherskelse af værkernes tekniske g kunstneriske prblemer Den gde eksamensadfærd er karakteriseret ved at eksaminanden har en gd frståelse af de fremførte værkers musikalske g udtryksmæssige karakteristika, g eksaminanden evner at give ngenlunde dækkende udtryk fr denne gennem en acceptabel teknisk g kunstnerisk udførelse. Den mindre gde eksamensadfærd er karakteriseret ved at eksaminanden har utilstrækkelig frståelse af de fremførte værkers musikalske g udtryksmæssige karakteristika, g eksaminandens fremførelse er præget af usikkerhed i den tekniske beherskelse g den kunstneriske hldning til de fremførte værker Fr kunstneriske frtlkningsfag gælder, at karakteren 02 gives fr den adfærd, der bedømmes sm udtryk fr det mindstemål af frståelse g udtryksevne, der kan anerkendes, fr at prøven betragtes sm bestået. Fr så vidt angår øvrige fag gælder: 1. Eksamensadfærden er den måde, hvrpå eksaminanden gennem sin fremstilling viser sin viden m g færdighed i at anvende de begreber, metder g data, der indgår i studiet. 2. Fremstillingen mfatter, at eksaminanden redegør fr sin viden g begrunder, hvrfr den fremkaldte viden tages p i den freliggende sammenhæng. 12 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Kirkemusiker Bind 1. August 2011

13 3. Eksaminandens viden fremgår af den sammenstilling af begreber, metder g data, sm eksaminanden fretager g af mfanget af denne sammenstilling. 4. Eksaminandens frståelse fremgår af vurderingen af den fretagne sammenstilling af begreber, metder g data, således at sammenhængen mellem disse beskrives, g frskellige frmer fr generalisering ud fra den beskrevne sammenhæng kritisk vurderes 5. Eksaminanden anvender sin viden ved at vise, hvrdan freliggende principper kan benyttes til en syntese, der fører til løsningen af prblemstillinger af kendt type. Da sådanne prblemstillinger varierer fra den enkle til den meget kmplicerede, må eksaminandens måde at løse et prblem på, bedømmes i frhld til hvr kmpliceret prblemet er. 6. Eksaminanden kan endvidere, hvis eksamenssituatinen muliggør det, vise hvrdan prblemer af ikke kendt type kan læses ved at anvende freliggende principper i nye kmbinatiner g derigennem pstille løsningsmuligheder. Bedømmelsen skal fretages sådan, at den vedrører eksaminandens viden, redegørelse fr denne, begrundelse fr redegørelsen, vurdering af den fremstillede viden g anvendelsen af den. Karakteriseringen af eksamensadfærden sker ved anvendelse af de tre begreber: Meget gd: Karakteren 10 g 12 Gd: Karakteren 02, 4 g 7 Mindre gd: Karakteren -3 g 00 Den meget gde eksamensadfærd karakteriseres ved, at eksaminanden har en meget mfattende viden m begreber, metder g data eksaminanden redegør fr disse p en sådan måde, at næsten alle relevante frhld medtages eksaminanden giver en næsten helt dækkende begrundelse fr at fremdrage disse frhld eksaminanden sammenligner eller kmbinerer begreber, metder g data på meget sikker måde g tilsvarende vurderer dem g generaliserer ud fra dem eksaminanden anvender sin viden ver fr kendte prblemstillinger på meget sikker måde, g eventuelt ver fr ikke kendte prblemstillinger ved at kmbinere freliggende principper så løsningsmulighederne pstilles. Den gde eksamensadfærd er karakteriseret ved, at eksaminanden har en mfattende viden m begreber, metder g data eksaminanden redegør fr disse på en sådan måde, at mange relevante frhld medtages eksaminanden giver en ngenlunde dækkende begrundelse fr at fremdrage disse frhld eksaminanden sammenligner eller kmbinerer begreber, metder g data på ret sikker måde g tilsvarende vurderer dem g generaliserer ud fra dem, g eksaminanden anvender sin viden ver fr kendte prblemstillinger på ret sikker måde. Den mindre gde eksamensadfærd er karakteriseret ved, at DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm instrumentalist/sanger Bind 1. August

14 eksaminanden har viden m begreber metder g data, sm mfatter ngle af disse men ikke tilstrækkeligt mange eksaminanden redegør fr disse på en sådan måde, at kun få relevante frhld medtages eksaminanden giver en begrundelse fr at fremdrage disse frhld, der ikke er dækkende eksaminanden sammenligner eller kmbinerer begreber, metder g data på en måde, der er meget usikker g tilsvarende vurderer g generaliserer ud fra dem, g eksaminanden anvender sin viden ver fr kendte prblemstillinger på en måde, der er meget usikker De anførte beskrivelser dækker hvert sit trin i karakterskalaen, g der skal ved bedømmelsen af eksamensadfærden ud fra disse beskrivelser afgøres, på hvilket trin eksamensadfærden kan placeres. Når trinbedømmelsen er fastlagt, fretages en gradbedømmelse i verensstemmelse med karakterbekendtgørelsens skala. Fr øvrige fag gælder, at karakteren 02 gives fr den adfærd, der kan bedømmes sm udtryk fr det mindstemål af viden g anvendelse af viden, der kan anerkendes, fr at prøven kan betragtes sm bestået. 12. DISCIPLINÆRE FORANSTALTNINGER Reglerne m disciplinære franstaltninger ver fr studerende ved Det Kngelige Danske Musikknservatrium fremsendes til den studerende ved studiestart g findes endvidere på DKDM s intranet. Alle studerende ved Det Kngelige Danske Musikknservatrium er mfattet af de disciplinære franstaltninger, g den studerende er derfr frpligtet til at kende g hlde sig rienteret m reglerne. 13. DISPENSATION Knservatriet kan dispensere fra de regler i studierdningen, der alene er fastsat af knservatriet 14. SÆRLIGT FOR BETALINGSSTUDERENDE Frud fr studiestart skal der være indgået en juridisk bindende aftale ml. DKDM g den studerende (Cntract determining the Cnditins set fr the Prvisin f Educatin fr Internatinal Students at the Ryal Danish Academy f Music). 14 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Kirkemusiker Bind 1. August 2011