Specialeworkshop 4. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Specialeworkshop 4 Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk

2 Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Formidling - vi skriver og samler trykte og netbaserede ressourcer om akademisk fremstilling. Læs mere om os på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk Specialeworkshop 4 2

3 Program for specialeworkshops, forår 2011 Den 1. workshop handler bl.a. om: specialegenren og dens kvalitetskriterier (herunder normer for akademisk sprog) brug af vejleder, skriveproces og planlægning introduktion til problemformulering Den 2. workshop handler bl.a. om: opsamling på problemformulering undersøgelsens grundlæggende elementer (pentagon-modellen) vigtige afsnit i specialet: indledning struktur Den 3. workshop handler bl.a. om: vigtige afsnit i specialet: konklusion specialet som ét argument (argument-modellen) analyse og analysemetoder opsamling på struktur Specialeworkshop 4 3

4 Dagens workshop Dagen i dag er en workshop som er delvist forberedt og delvist bliver sammensat ad hoc på stedet. Jeg vil forsøge at imødekomme jeres ønsker så vidt det er muligt inden for de rammer vi har til rådighed. Dagens workshop er for lige netop jer. Kom på banen med jeres egne problemstillinger - og vær tålmodige med hinanden. Specialeworkshop 4 4

5 Dagens program: workshop 4 10:30 13:30: Workshop 13:30 15:30: Skriveværksted (med individuel vejledning) Forslag til relevante emner Analyse Argumentation Indledning/konklusion Diskussion og perspektivering Struktur? Specialeworkshop 4 5

6 Aktivitet: Status på din specialeskrivning d.d. Fortæl sidemanden hvad status er på dit speciale som proces og produkt: Hvor langt er du? I processen? Med teksten? Hvilke udfordringer sidder du med lige nu og hvad har du derfor mest brug for at vi taler om på denne workshop? Vi samler op i plenum Specialeworkshop 4 6

7 Analyse - repetition En af de vigtigste fremstillingsformer i specialet Det er bl.a. i analysen at du udviser selvstændig bearbejdning af stof Analysen er sjældent et mål i sig selv (se oversigt over fremstillingsformer) Din(e) analyse(r) udgør dokumentation for den eller de påstand(e) du præsenterer i din konklusion Analysen/analyserne er ofte det indholdselement der fylder mest i specialet Analysen indgår i en større sammenhæng og står aldrig alene. Gør dig klart hvad analysen skal bruges til (fx grundlag for sammenligning, diskussion, vurdering) og hvordan den bidrager til at svare på problemformuleringen. Specialeworkshop 4 7

8 Fremstillingsformer den akademiske teksts byggesten Færdighed Fremstillingsformer Forklaring Bruge og producere viden teoretisere, argumentere, fortolke, diskutere, evaluere, perspektivere, vejlede Komplekse fremstillingsformer der forudsætter mindre komplekse fremstillingsformer. Kræver indsigt, færdigheder og selvstændighed. Bearbejde (systematisk) klassificere, kategorisere, sammenligne, analysere Forstå (reflektere) Reproducere definere, forklare, karakterisere, overføre, eksemplificere, identificere citere, parafrasere, referere, beskrive, redegøre Enkle fremstillingsformer der ikke forudsætter beherskelse af andre fremstillingsformer. Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk. Specialeworkshop 4 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177 læs også s om Blooms taksonomi) 8

9 Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål 1. Undersøgelsens spørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? Analyse 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 31) Specialeworkshop 4 9

10 Specialets videnskabelighed ligger (bl.a.) i analysen Videnskab er undersøgende virksomhed der forbinder faglige principper (teori og metode) og specificerede, konkretisérbare, kontekstualiserede fænomener mødes (bl.a.) i analysen og kræver præcision i begreber begrundelser for skriverens faglige valg og handlinger ud fra undersøgelsens formål eksplicitering af vigtigste forudantagelser og fremgangsmåder dokumentation. Specialeworkshop 4 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 23) 10

11 Analysen gør sådan (men spørg også din vejleder!) 1) Analysens indledning 2) Selve analysen 3) Fortolkning, konklusion 4) Analysens afrunding Skriv hvad analysen skal bruges til, fx grundlag for fortolkning eller diskussion, og hvordan den er relateret til din problemformulering. Ekspliciter analysens grundlag, fx en teori, en analysemodel, et sæt af begreber. Skriv hvordan analysen er bygget op. Marker analysekriterierne, dvs. de synsvinkler, begreber eller kategorier du analyserer ud fra. Veksl mellem citat/referat og analyse/kategorisering, dvs. mellem fag og fænomen. Giv en samlet forståelse af teksten/materialet/casen/sekvensen på baggrund af en sammenfatning af dine analyseresultater. Skriv hvordan konklusionen på din analyse skal sammenkædes med specialets fokus, problemformulering og formål. (Skov 2008 s. 35; Stray Jørgensen og Rienecker 2009 s. 66) Specialeworkshop 4 11

12 Analysemetoder Analysemetoder er specifikke faglige (næsten altid teoribaserede) fremgangsmåder til analyse af data. Analysemetoder kan fx være: etablerede faglige fremgangsmåder der overtages og genbruges teori(er) som omsættes i en model eller en metode som bruges til at gå frem efter sammensætning af (dele af) forskellige metoder som man selv sætter sammen for at få trukket svar ud af et materiale. Specialeworkshop 4 (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.) 12

13 Fremstillingsformen: Diskussion Diskussion er en central fremstillingsform i specialet Diskussion foregår flere forskellige steder i specialet Diskussion kan opdeles i indholdsdiskussion og metodediskussion. I indholdsdiskussionen diskuterer du dine egne og dine kilders faglige påstande/synspunkter/positioner I metodediskussionen diskuterer du bl.a. din(e) metode(er)s fordele og ulemper i forhold til din undersøgelses formål. (Stray Jørgensen, Rienecker og Skov 2011 s ; Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s ) Specialeworkshop 4 13

14 Diskussion i specialet: Indholdsdiskussion 1/2 I indholdsdiskussionen kontrasterer du forskellige synspunkter om det samme emne/tema/fænomen/spørgsmål. Du præsenterer altså forskellige forståelser eller fortolkninger af det samme fænomen, herunder hvilke præmisser der ligger til grund for de forskellige synspunkter. Ofte er formålet med diskussionen at komme frem til et nyt eller mere nuanceret synspunkt (se næste slide). Husk at diskussionen både indledningsvis og afslutningsvis skal kobles til hvordan den har mening i forhold til din egen undersøgelse! (Stray Jørgensen, Rienecker og Skov 2011 s ; Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s ) Specialeworkshop 4 14

15 Diskussion i specialet: Indholdsdiskussion 2/2 Afvejningen eller resultatet af diskussionen behøver ikke nødvendigvis indeholde Jeg mener Men man kan: skrive hvad man selv mener som fagperson (efterfulgt af argumenter/ dokumentation/konkretisering). samle op på diskussionen (svare på problemformuleringen) uden at mene noget om diskussionens tema selv. Dvs. man tager stilling til diskussionen med problemformuleringens briller på eksplicit erklære sig uafklaret, afventende, stadig i diskussion og dialog med de forskellige synspunkter som diskussionen har rejst. (Stray Jørgensen, Rienecker og Skov 2011 s ; Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s ) Specialeworkshop 4 15

16 Skabelon til overblik over diskussionstemaer og synspunkter i indholdsdiskussion Teoretiker 1 Teoretiker 2 Teoretiker 3 Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema (Stray Jørgensen, Rienecker og Skov 2011 s.150) Specialeworkshop 4 16

17 Fremstillingsformen: Perspektivering En perspektivering gør opmærksom på hvordan din undersøgelse og dens resultater kan have betydning og konsekvenser i andre især fremtidige sammenhænge. I specialets perspektivering har man lov til at inddrage nye perspektiver. Fx andre ikke tidligere nævnte undersøgelser eller ikke tidligere nævnte teori(er). Perspektiveringen er en del af den faglige kontekst for dit speciales argumentation. Spørg din vejleder! (Stray Jørgensen, Rienecker og Skov 2011 s. 141; Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 190) Specialeworkshop 4 17

18 Indledning og konklusion er vigtige afsnit fordi... de er en ramme om den egentlige faglige og indholdsmæssige behandling alle andre afsnit skal forholde sig både til indledningens oplæg til undersøgelsen og konklusionens opsamling på samme de giver læseren en forståelsesramme med forudsætningerne for og resultaterne af undersøgelsen de placerer specialet i en faglig kontekst indledningen starter ude i verden og zoomer ind på ét problem, konklusionen svarer på problemformuleringen og zoomer ud i verden igen (evt. i en selvstændig perspektivering). (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 190; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 106) Specialeworkshop 4 18

19 Skriv i specialets indledning emne problemindkredsning evt. synsvinkel problemformulering (begrund) undersøgelsens formål begrebsdefinitioner evt. hypoteser metode(r) (begrund dine valg) teori(er) (begrund dine valg) evt. empiri (begrund dine valg) afgrænsning specialets fremgangsmåde og opbygning. NB! Elementerne skal ikke nødvendigvis komme i denne rækkefølge. Specialeworkshop 4 (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 21) 19

20 Indledningen præsenterer specialets pentagon og faglige kontekst Faglig kontekst for specialets undersøgelse 1. Undersøgelsens spørgsmål (problemformulering) 5. Undersøgelsens fremgangsmåde 2. Undersøgelsens faglige formål 4. Undersøgelsens redskaber: Teorier, metoder, begreber 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen Specialeworkshop 4 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 29) 20

21 Aktivitet: Indledningen i dit speciale d.d. Udfyld det udleverede skema så langt du kan, så godt du kan. Præsenter skemaet for sidemanden, og fortæl: Hvilke af skemaets punkter har du evt. ikke skrevet noget til? Bør du skrive noget om disse i dit speciales endelige indledning, eller er der en god grund til at udelade dem? Hvilke ekstra punkter som ikke er med i skemaet, havde du evt. tænkt dig også at skrive noget om i dit speciales endelige indledning? Bør du udelade/flytte disse, eller er der en god grund til at medtage dem? Specialeworkshop 4 21

22 Skriv i specialets konklusion Gentag problemformuleringen/tesen. Skriv svaret/konklusionen/pointen (kort og i store træk). Skriv hvad svaret hviler på (dokumentation, analyser). Repeter kort pointer i din diskussion og metodekritik, og vurder hvor begrundet og pålidelig din konklusion er. Kommenter/vurder/foreslå alternativer mht. de anvendte metoders/teoriers/begrebers brugbarhed i forhold til din undersøgelse. Relater din konklusion til dit/dine formål. Perspektivér til større/fremtidige faglige kontekster, brug, bidrag, betydning, konsekvenser har du mange pointer, så gør det i et separat perspektiveringsafsnit. (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.) Specialeworkshop 4 22

23 Specialet som ét argument et første overblik Faglig kontekst for specialets argumentation Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik Specialeworkshop 4 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303) 23

24 Et argument Begrundelse Information som afsender fremsætter som direkte støtte for påstanden. Fælles antagelse Påstand Udsagn som afsender søger modtagers tilslutning til. Antagelse som afsender og modtager i forvejen er enige om, og som betyder at modtager kan acceptere påstanden på baggrund af begrundelsen. (Bearbejdet efter: Jørgensen og Onsberg 1999 s modellen er oprindelig udarbejdet af Stephen Toulmin i 1958) Specialeworkshop 4 24

25 Specialet som ét argument de tre grundelementer Dokumentation Underbygger konklusionen, typisk analyser og brug af fx: observationer kilder citater autoritetsudsagn, teorier statistikker forsøg eksempler argumenter og ræsonnementer Fagligt fundament og fremgangsmåde Sikrer sammenhæng mellem konklusion og dokumentation, sammensat af fx: metode(r) teorier og begreber fagets vedtagne praksis og normer fagets antagelser Konklusion Påstanden som er svaret på problemformuleringen med evt. forbehold, fx: resultat(er) af analyse(r) og/eller diskussion be- eller afkræftelse af hypotese fortolkning vurdering handleanvisning (Bearbejdet efter: Rienecker og Specialeworkshop 4 Stray Jørgensen 2006 s. 306) 25

26 Diskussion og metodekritik i specialet som ét argument Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik vurdering og kritik af specialets faglige fundament og fremgangsmåde legitimering og teoretisk back up af samme fundament og fremgangsmåde argumenternes omfang og styrke andre usikkerheder (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306) Specialeworkshop 4 26

27 Diskussion og metodekritik (1/2) Diskussionen og metodekritikken består typisk af to elementer: Kritik af specialets fundament og fremgangsmåde, dvs. vurdering af og evt. forbehold for dets og dens brugbarhed til den konkrete undersøgelse Og en særlig argumentation for hvorfor man har valgt det fundament og den fremgangsmåde på trods af at man kan forudse kritik (back up, legitimering). (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 314) Specialeworkshop 4 27

28 Diskussion og metodekritik (2/2) I metodekritikken specifikt ekspliciterer man typisk: Hvilke forbehold eller usikkerheder der er forbundet med metoderne, fx: Fagligt velkendte generelle problemer ved den anvendte fremgangsmåde. Autoritetsudsagn i form af teorier der peger på metodens begrænsning. Specifikke problemer med metodens anvendelighed i det konkrete, foreliggende tilfælde. Helt praktiske problemer der har været med at gennemføre undersøgelsen optimalt i forhold til de metodiske forskrifter/idealer. Hvori der kan hentes understøttelse og opbakning af metoderne, fx: Autoritetsudsagn, hvilket i praksis ofte vil sige teorier der legitimerer eller foreskriver metoden. Andre undersøgelser hvor den samme metode har været anvendt med succes. Gode argumenter for metodens anvendelighed som man selv fremfører. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s ) Specialeworkshop 4 28

29 Faglig kontekst for specialet som ét argument Faglig kontekst for specialets argumentation problemformulering og -kompleks (igangsætter for argumentationen) formål, brugbarhed (relevans af argumentationen) faglig baggrund og/eller diskurs (sammenhæng for argumentationen) perspektiver (fortsættelse af argumentationen) forudsætninger og antagelser (udgangspunkt for argumentationen) Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik Specialeworkshop 4 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306) 29

30 Specialet som ét argument eksempler Faglig kontekst for specialets argumentation Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik Specialeworkshop 4 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303) 30

31 Aktivitet: Udfyld en argumentmodel for dit speciale 1) Udfyld elementerne i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan. 2) Præsenter din foreløbige samlede argumentation for sidemanden og fortæl hvordan den hænger sammen med din problemformulering. 3) Vurder sammen med sidemanden kvaliteten af din argumentation ved at gå tjeklisten på næste slide igennem. Specialeworkshop 4 31

32 Tjekliste til specialet som ét argument Er der sammenhæng mellem problemformuleringen og konklusionen, dvs. er det spørgsmål du stiller, afstemt med det svar du giver? Er argumentet begrundet, dvs. fremfører du dokumentation for hovedpointerne i din konklusion? Er argumentet pålideligt, dvs. har du med udgangspunkt i teorier og metoder udført analysen således at de analyseresultater du kommer frem til, er sandsynlige? Er argumentet troværdigt, dvs. er specialets faglige fundament og fremgangsmåde (teori og metode) alment accepteret på dit fag? Er argumentet (og dets dele) relevant(e), dvs. er konklusionen svar på en faglig mangel på viden, og fungerer specialets dokumentation samt faglige fundament og fremgangsmåde som støtte for konklusionen? Er diskussionen og metodekritikken kritisk både i forhold til din undersøgelses metode(r) og dens indhold, dvs. resultater? Er argumentet afbalanceret, dvs. er konklusionen afstemt i forhold til omfanget/arten af dokumentationen samt den kritik og de forbehold som diskussionen og metodekritikken rejser? Specialeworkshop 4 (Bearbejdet efter: Skema fra Akademisk Skrivecenter, KU.) 32

33 Den videnskabelige afhandlings standardstruktur observation af et problem i verden" problemformulering, et relevant fagligt spørgsmål metode, fremgangsmåde til løsning teori (forklaringsmodel) som kan forklare og begrunde metode indsamling af data behandling, analyse af data resultat(er), løsning(sforsøg) vurdering, diskussion af metoden og resultater (løsning) konklusion i forhold til problemformuleringen perspektivering, relevans i faget og i verden. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s ) Specialeworkshop 4 33

34 Sammenhæng mellem struktur og argumentation Struktur Indledning, opgavespørgsmål Teori og metode Undersøgelse Diskussion Konklusion, opgavesvar Perspektivering Argumentation Faglig kontekst Fagligt fundament og fremgangsmåde Dokumentation Diskussion og metodekritik Konklusion (med forbehold) Faglig kontekst Specialets strukturelementer udfyldes altså af argumentmodellens elementer og omvendt. Det betyder at dit stofs placering i argumentmodellen svarer til en placering i standardstrukturen. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s ; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s ) Specialeworkshop 4 34

35 AKADEMISK SKRIVECENTER Forslag til hjemmearbejde 1/2: Dit speciales struktur vs. standardstrukturen Sammenhold dit udkast til en indholdsfortegnelse for dit speciale med den videnskabelige standardstruktur som den fremgår af strukturskemaet: Hvilke punkter i standardstrukturen er evt. ikke med i din indholdsfortegnelse? Skal de tilføjes, eller kan du begrunde hvorfor de ikke skal med ud fra dit speciales fokus og formål? Hvilke punkter i din indholdsfortegnelse er evt. ikke med i standardstrukturen? Skal de udelades, eller kan du begrunde hvorfor de skal med ud fra dit speciales fokus og formål? Udfyld løbende strukturskemaet: Streg i venstre kolonne irrelevante punkter i skemaet, og tilføj punkter der evt. mangler i forhold til dit speciales fokus og formål. Noter i højre kolonne i punktform hvad de enkelte dele skal indeholde. Specialeworkshop 4 35

36 AKADEMISK SKRIVECENTER Forslag til hjemmearbejde 2/2: Dit speciales struktur og argumentation Sammenhold det strukturskema og den argumentmodel du har udfyldt: Indeholder dit strukturskema og din argumentmodel (stort set) det samme stof? Er der overensstemmelse mellem den funktion i argumentmodellen du har tildelt de forskellige dele af dit stof, og den placering i strukturskemaet du har givet dem? Hvis svaret i nogle tilfælde er nej, så overvej om der er stof i strukturskemaet og dermed i din foreløbige disposition der skal udelades eller flyttes. Specialeworkshop 4 36

37 Tilbud til og ressourcer for specialeskrivere Individuel skrivevejledning hvis du støder på forhindringer eller går i stå. Tidligere studerendes specialer i bibliotekets specialesamling flere lige til at downloade og læse (læs mere under Links på skrivecenter.dpu.dk). Kollektiv specialeblog: specialebloggen.blogs.ku.dk en specialeskriver, en skrivekonsulent og en informationsspecialist blogger om specialeskrivning. Scribo et værktøj der hjælper dig til at fastlægge dit speciales centrale styrepinde. DPU har tegnet et abonnement på Scribo, og som studerende på skolen har du derfor gratis adgang til programmet via scribo.dk (læs mere under Links på skrivecenter.dpu.dk). Specialehæfte (koster 150 kr.): Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Specialeworkshop 4 37

38 Kontakt AKADEMISK SKRIVECENTER Kontakt os hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din specialeskrivning hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling. Skriv til: skrivecenter@dpu.dk Ring på: Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København) Åbningstider: tirsdag kl , torsdag kl og fredag kl Specialeworkshop 4 38

39 Anvendt litteratur Jørgensen, Charlotte; Onsberg, Merete (1999): Praktisk argumentation. København: Ingeniøren bøger. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Skov, Signe (2008): Bundne opgaver hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2009): Studiehåndbogen for studiestartere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte; Skov, Signe (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Specialeworkshop 4 39