Mere end drengestreger
|
|
- Simon Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mere end drengestreger Af Talli Ungar Felding cand. psych. autoriseret psykolog, godkendt af DP som specialist & supervisor i psykoterapi Særtryk af KRONIKEN I POLITIKEN 19. oktober 2004
2 KRONIKEN I POLITIKEN / Politiken 19. oktober 2004 Mere end drengestreger Af TALLI UNGAR FELDING Vi forklarer oftest indvandrerdrenges kriminalitet ud fra deres status som etnisk fremmede. Det er en forkert og farlig forklaring, skriver kronikøren, der er psykolog ved Psykologisk Center i København. DA EN ITALIENSK turist i sommeren 2003 blev knivmyrdet af kriminelle indvandrerdrenge på Nørrebro i København, vakte det berettiget opsigt og gav anledning til megen debat. De fleste kommentatorer og eksperter var ikke i tvivl om årsagerne til den udbredte kriminalitet i netop den gruppe: Arbejdsløshed og racisme gik igen som forklaringer. De anbefalede løsningsmodeller koncentrerede sig om fædregrupper, mandsopdækning og støttepersoner med indvandrerbaggrund ofte uden relevant uddannelse, men med den særlige kvalifikation, at de selv tidligere havde været kriminelle. Psykologiske synsvinkler var stort set fraværende i debatten. Altså: ingen egentlig professionel indsats, og det er desværre et billede, der går igen. Myndighederne stirrer sig blinde på etniske tilhørsforhold, og dermed udsætter man de unge for ødelæggende diskrimination. Etnisk fremmede og etnisk danske kriminelle drenge adskiller sig nemlig 2 KRONIK FRA POLITIKEN 19. OKTOBER 2004
3 ikke fra hinanden, hvad angår opvækstvilkår og personlighedsstruktur. Det er ikke, som den offentlige debat kunne give indtryk af, drengenes religiøse eller sociale status som etnisk fremmede, der er årsagen til deres kriminalitet. De fleste indvandrerdrenge er jo ikke kriminelle, man hører bare aldrig noget om dem. Den primære årsag til, at nogle indvandrerdrenge begår kriminalitet, er en opvækst i familier med en hverdag præget af omsorgssvigt og fysisk afstraffelse som opdragelsesmiddel samt psykisk sygdom og misbrug af narko og alkohol blandt forældrene. Opvækstvilkår, der ikke altid giver mulighed for udvikling af en normal personlighed. JEG HAR i tyve år arbejdet på en psykologklinik, der har specialiseret sig i undersøgelse og behandling af kriminelle unge. På klinikken gennemførte vi i perioden psykologiske undersøgelser af fjorten kriminelle indvandrerdrenge i års alderen. Ingen af dem havde deltaget i mordet på den italienske turist, men debatten inspirerede mig til at undersøge: Om drenge, der senere udviklede kriminel adfærd, havde haft belastende opvækstvilkår, om socialforvaltningen havde kendt til disse forhold, og om der var blevet indsat hjælpeforanstaltninger. Drengene havde haft deres kriminelle debut meget tidligt, helt ned til 8-års alderen, og cirka halvdelen havde begået over ti kriminelle forhold på undersøgelsestidspunktet. Der var tale om et bredt spektrum af kriminalitet: berigelseskriminalitet (12 tilfælde), voldskriminalitet (9), ulovlige trusler (7), seksualforbrydelser (6), hærværk (5) og brandstiftelse (2). Det er værd at bemærke, at netop hærværk, ildspåsættelse, tyveri, røveriforsøg, seksuel tvang og indbrud ifølge den danske psykiatriske diagnoseliste er tegn på adfærdsforstyrrelser. Det er tilsvarende bemærkelsesværdigt, at de kriminelle indvandrerdrenge i udpræget grad kunne opvise de klassiske elementer i en dyssocial personlighedsstruktur det kliniske udtryk for ansvarsløs og antisocial opførsel i sygelig grad: De havde tidligt været aggressive - i nogle tilfælde var den usædvanlig stærke og ubeherskede aggression blevet bemærket allerede i børnehavealderen. Næsten alle drengene havde ved slåskampe udvist person- KRONIK FRA POLITIKEN 19. OKTOBER
4 farlig aggression, ligesom de udviste grov ligegyldighed over for andres følelser. Næsten alle udviste løgnagtighed og skulkede fra skole, og de fleste havde tendens til at handle impulsivt og uoverlagt, udviste lav frustrationstolerance og manglende evne til at føle skyld. Det er alt sammen træk, der optræder i diagnoselisten som tegn på psykisk forstyrrelse inden for diagnoserne dyssocial personlighedsstruktur, adfærdsforstyrrelser og emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Min undersøgelse afslørede også en række andre gennemgående forhold. Mange af drengene havde været udsat for omsorgssvigt. F.eks. fik de ikke mad nok, eller de måtte klare sig selv i uger og måneder, fordi forældrene var i fængsel eller gået på druk. Omsorgssvigt er overordentlig skadeligt for børns psykiske udvikling især for udviklingen af egenskaber som omsorg for andre, gensidig forpligtethed og beherskelse af aggression. Hertil kommer, at fysisk afstraffelse som opdragelsesmiddel var hverdag i mindst halvdelen af familierne. Her taler jeg ikke om en enkelt lussing i ny og næ, men om synlige mærker efter slag, som er blevet bemærket af skolelægen eller behandlet på skadestuen. I halvdelen af familierne havde forældre og/ eller søskende været dømt for forskellige kriminelle forhold. I mindst fem familier var en af forældrene psykisk syg, og lige så mange familier var præget af misbrug af alkohol eller narko blandt forældrene. Da den slags ikke er noget, man praler af, må tallene betragtes som mindstetal. Så er der de sproglige problemer. Halvdelen af drengenes forældre talte ikke nok dansk til at klare sig i samtaler med myndigheder uden tolk. Derfor var de selvfølgelig sprogligt handikappede i den kontakt med skolevæsen, socialvæsen og politi, som sønnernes uacceptable adfærd var anledning til. Og derfor var der store vanskeligheder både i myndighedernes arbejde med drengene og deres familier og i forældrenes sam- 4 KRONIK FRA POLITIKEN 19. OKTOBER 2004
5 arbejde med myndighederne. Dansk læres bedst ved at tale dansk med danskere, og arbejdspladsen er ofte det sted, hvor udlændinge har bedst mulighed for at tale dansk. Påfaldende få forældre var i arbejde på undersøgelsestidspunktet. Ringe danskkundskaber og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet optræder således ganske hyppigt blandt forældrene til de kriminelle drenge i mit materiale og tyder på social isolation og en ringe grad af integration i det danske samfund for disse familier. DE FLESTE VED, at børn af narkomaner eller sindssyge ofte bliver personlighedsmæssigt skadede. Mange vil også mene, at børn af kriminelle forældre har større risiko for at udvikle kriminalitet end andre børn, og at fysisk afstraffelse som opdragelsesmiddel er skadeligt for børn. Men de færreste tænker på, at mange af de mennesker, der har svært ved at begå sig i samfundet, er belastede af flere af disse faktorer på én gang. Drengene i mit materiale var belastede af ganske alvorlige og ganske mange faktorer, som kan forstyrre udviklingen af en normal personlighedsstruktur. Fjorten kriminelle indvandrerdrenge er naturligvis et spinkelt materiale, men nyere videnskabelig litteratur bekræfter mine observationer. Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik udgav i 2001 en gennemgang af samtlige mentalundersøgelser af årige unge i perioden unge blev mentalundersøgt i perioden, heraf 14 med indvandrerbaggrund. Andelen af indvandrerunge var stigende i løbet af 20-års perioden og udgjorde i den sidste 5-års periode cirka en tredjedel af de mentalobserverede unge. Blandt disse svært kriminelle unge indvandrere såvel som danskere fandt retspsykiaterne en meget betydelig overrepræsentation af forskellige psykiske lidelser.»det påhviler de sociale myndigheder, som tidligt får kendskab til disse dårligt fungerende unge, at være opmærksomme på en mulig psykiatrisk sygdom, således at de unge kan henvises til vurdering og behandling«, skriver retspsykiaterne. En svensk undersøgelse af 127 kriminelle unge i års alderen, heraf 24 procent med indvandrerbaggrund, der var blevet mentalundersøgt i årene , fandt, at disse unge tidligt havde udvist aggressiv og antisocial adfærd. De risikofaktorer, man hyppigst fandt, var alkoholmisbrug, kriminalitet og psykiatriske problemer hos forældrene og fysisk afstraffelse som opdragelsesmiddel. Svenskerne konkluderer, at aggressiv og antisocial adfærd tidligt i barndommen er vigtige tegn på risiko for senere kriminalitet. Forfatterne til den svenske undersøgelse har i øvrigt tidligere skrevet en artikel med den manende titel 'Tidlig psykisk forstyrrelse ligger bag alvorlig ungdomskriminalitet'. Videnskabelig litteratur bekræfter altså, at opvækstvilkår som dem, jeg har fundet i mit materiale, er skadelige for barnets personlighedsudvikling, og at belastende baggrundsfaktorer som psykisk sygdom, kriminalitet og misbrug af stoffer og alkohol blandt forældre og søskende, fysisk afstraffelse og omsorgssvigt, fremmer udviklingen af antisociale karaktertræk. KRONIK FRA POLITIKEN 19. OKTOBER
6 Sammenholder man mit materiale med disse retspsykiatriske undersøgelser, dukker en vigtig pointe op: Indvandrerdrengenes sociale status som etnisk fremmede er ikke nok til at forklare, hvorfor de er blevet kriminelle. Danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser (der findes langt flere end de to nævnte) af kriminelle unge med forskellig etnisk baggrund tyder på, at de indvandrerdrenge, der kan finde på at stikke med kniv, oftest har haft massivt belastende opvækstvilkår, har en psykisk skrøbelig personlighedsstruktur og tidligt i barndommen har udvist aggressiv og antisocial adfærd. DET NÆSTE spørgsmål er: Gør de sociale myndigheder brug af den eksisterende viden om faktorer, der kan forstyrre personlighedsudviklingen hos børn og unge, når det drejer sig om indvandrerfamilier? Det undersøgte jeg også, og desværre er svaret nej! Tværtimod fremstår der et billede af socialforvaltninger, der yder en tilfældig snarere end målrettet indsats i forhold til udviklingstruede børn med indvandrerbaggrund. Spørgsmålet er så, hvorfor anerkendte videnskabelige resultater ikke udgør grundlaget for den, for samfundet, dyre indsats til forebyggelse og afhjælpning af alvorlig kriminalitet blandt indvandrerdrenge. Sprogproblemer og mangel på viden om psykiske lidelser er sandsynligvis en del af grunden til socialforvaltningens tilfældige og usystematiske indsats. Alt for mange gange har jeg set eksempler på, at socialarbejdere forveksler tegn på psykisk sygdom med kulturelle særtræk. Desuden skjuler nogle indvandrerforældre sig bag sprogforvirringen, idet psykisk sygdom og alkohol- eller stofafhængighed i mange fremmede kulturer anses for endnu mere skamfuldt end i den danske kultur. Mange indvandrere kommer desuden fra lande med en vilkårlig forvaltning af magten. Og så er det bedst at holde lav profil i forhold til myndigheder og sige det, socialarbejderne helst vil høre. Desværre ser jeg også andre og mere betænkelige grunde til socialforvaltningens tilfældige indsats i indvandrerfamilier med kriminelle børn: De medarbejdere, der træffer beslutninger om hjælpeforanstaltninger, har ofte en yderst respektfuld og tolerant holdning til indvandrernes kulturelle skikke. Det er selvfølgelig et godt princip, men det er knap så godt, at medarbejderne har en ringe viden om de samme kulturelle skikke. Omsorgssvigt og børnemishandling er jo ikke kulturelle skikke det er strafbare forhold. På samme måde er risikoen for, at børn af psykisk syge eller stofafhængige forældre skades i deres personlighedsudvikling, høj uafhængigt af kultur. Socialforvaltningens bestræbelser på at respektere indvandrerforældrenes kultur og undgå at diskriminere dem kan således få den utilsigtede virkning, at udviklingstruede indvandrerbørn faktisk diskrimineres i forhold til børn af etnisk danske forældre: Indvandrerbørn får ikke altid den hjælp, man normalt giver etnisk danske børn med samme problemer. I mit materiale er der alt for mange eksempler på, at socialforvaltningen ikke griber ind, selv når læger, skolelærere og politifolk indberetter den dårlige behandling, drengene er 6 KRONIK FRA POLITIKEN 19. OKTOBER 2004
7 udsat for i hjemmet, eller drengen selv gør opmærksom på urimelige hjemlige forhold og direkte beder myndighederne om hjælp. Vi ved altså bl.a. fra de nævnte retspsykiatriske undersøgelser at flertallet af alvorligt kriminelle unge er psykisk skadede. Godt halvdelen af de mentalundersøgte i både den danske og den svenske undersøgelse havde da også haft kontakt med psykolog eller psykiater i løbet af opvæksten. Til min store forundring havde ingen af drengene i mit materiale været i kontakt med psykiatrien, og kun én havde modtaget psykologsamtaler. Hvad kan være forklaringen på, at man så massivt har undladt at konsultere psykologer og psykiatere i det vanskelige arbejde med disse psykisk skadede unge? Adfærdstræk, som psykologer og psykiatere, med diagnoselisten som referenceramme, ville betegne som antisociale psykiske symptomer, kan forveksles med 'kedsomhed', 'dårlig opførsel', 'skoletræthed' eller 'drengestreger' af personer, som ikke er uddannet til at kunne skelne mellem normal og sygelig adfærd. Grunden til, at man ikke havde indsat psykologisk eller psykiatrisk behandling til drengene i mit materiale, er sandsynligvis, at de socialarbejdere og frivillige hjælpere, som de har været i kontakt med, ikke har opfattet dem som havende psykologiske eller psykiatriske problemer. Kriminalpræventivt arbejde i forhold til unge med egentlig sygelige antisociale træk skal imidlertid tage hensyn til, at der ikke er tale om småproblemer, som kan afhjælpes med spændende fritidsaktiviteter og hytteture. Sådanne tiltag holder selvfølgelig i nogen grad de unge væk fra gadehjørnerne, men psykiske lidelser afhjælpes nu engang ikke med de metoder, der hjælper på 'drengestreger'. Psykiske lidelser afhjælpes med professionel behandling i psykologisk eller psykiatrisk regi, helst så tidligt som muligt i barnets liv. Mit materiale efterlader det indtryk, at socialforvaltningen i bekymrende grad overser psykiske lidelser blandt både forældre og børn i indvandrerfamilier og således diskriminerer disse i forhold til landets øvrige borgere. Ønsker man at hjælpe de indvandrerbørn, der er i risiko for senere at udvikle kriminalitet, bør man systematisk undersøge de opvækstvilkår, som drenge, der tidligt udviser aggressive og antisociale træk, er underlagt og herefter indsætte hjælpeforanstaltninger, der passer til netop den problematik, der er på tale. Der er i det sociale hjælpesystem ikke tradition for systematisk at undersøge, om de tiltag, man anvender, faktisk hjælper. Da kriminaliteten blandt indvandrerdrenge ikke er faldende på trods af det kriminalpræventive arbejde, der faktisk udføres, kan det befrygtes, at mange ressourcer i dag bruges på hjælpeforanstaltninger, der ikke virker, fordi man ikke forudgående har undersøgt, hvilke hjælpeforanstaltninger der egentlig er brug for. TALLI UNGAR FELDING KRONIK FRA POLITIKEN 19. OKTOBER
8 Vestergade 18 B, København K Tlf Fax pc@psykologisk-center.dk
Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer
Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.
Læs mere'SPEAK UP' - Psykopaterne omkring dig (København) / UDSOLGT!
'SPEAK UP' - Psykopaterne omkring dig (København) / UDSOLGT! Underviser OBS! Arrangementet er nu meldt udsolgt! Ønsker du at deltage kan du sende en mail til dm@livakurser.dk og blive skrevet på venteliste.
Læs mereRadikalisering og psykisk sygdom
Radikalisering og psykisk sygdom 20.09.2017 Disposition Hvorfor mig? Hvorfor psykiatrien? Tavshedspligt Sygehistorier Hvorfor mig? Blekingegade, RAF, B-M, FARC, Den lysende Sti, etc. PSP Odense første
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011
Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises
Læs mereDyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery
Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery * Dyssocial personlighedsstruktur (F60.2) A. Generelle kriterier for F60 opfyldte. B. Mindst 3 af følgende: 1) grov ligegyldighed over for
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2007 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereBehandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!
Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284
Læs mereIld som kommunikation
Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2009
Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereUngdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017
Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017 Disposition Ungdomssanktioner - Antal - Kriminalitetens art - Køn, alder, herkomst og tidligere kriminalitet
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereKriminalitetsprofiler & kriminalitetsforebyggelse
Kriminalitetsprofiler & kriminalitetsforebyggelse - hvem & hvordan?, projektleder, cand.polit./kriminolog Nyborg 1. 2. november 2017 En retspsykiatrisk patient: skyldig og straffri Ifølge Straffelovens
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereHELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereTabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse
Bilag 1 april 2016 Tabeller til gennemgang af anbringelsessager april 2016 Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Årsager Årsudgifter i mio. Gns.pris. i tusind Ant al Børn og unge med vidtgående
Læs mereUngdomskriminalitet. - De mest kriminelle. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen 8.
Ungdomskriminalitet - De mest kriminelle Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen (abp@jm.dk) 8. februar 2018 Undersøgelserne Ungdomskriminalitet. De mest kriminelle. Årgang 1996
Læs mereSamarbejdet. Retspsykiatri Kriminalforsorg Danske Regioner. (.. og, øh, kommunerne) mellem. Dansk Kriminalist forening temadag
Dansk Kriminalist forening temadag Systemer og mennesker i grænselandet Samarbejdet mellem Retspsykiatri Kriminalforsorg Danske Regioner (.. og, øh, kommunerne) Temamøde 28 oktober 2014 - mette.brandtchristensen@regionh.dk
Læs mereVoldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år
Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereOVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?
OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse
Læs mereUdviklingshæmmede brandstiftere
Med støtte fra Udviklingshæmmede brandstiftere Et forskningsprojekt af Dorte Lystrup og Søren Holst Fagkonference Hell 2015 Baggrunden for projektet Hvorfor er omkring halvdelen af beboerne på Kofoedsminde
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereVold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn
Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereKriminelle indvandrerdrenge, psykologisk set
Kriminelle indvandrerdrenge, psykologisk set en gennemgang af psykologiske undersøgelser af 14 drenge i 13-16 års alderen og af socialforvaltningens håndtering af sagerne Af cand. psych., autoriseret psykolog,
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2013 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mere[Det talte ord gælder]
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.
Læs mereEn familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*
En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd
Læs mereKlientundersøgelsen 2011
Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereovedstaden Multi Systemisk Terapi
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om forsøg med behandlingstilbud til flygtningefamilier som et kriminalpræventivt tiltag
2010/1 BSF 80 (Gældende) Udskriftsdato: 25. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. marts 2011 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereBorgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden
Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte
Læs mereBorgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden
Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereOpdrag med hjertet ikke med hånden
Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver
Læs mereNotat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne
Læs mereNOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2011 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereFØRSTE LED I FØDEKÆDEN?
FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Maria Libak Pedersen & Jonas Markus Lindstad Justitsministeriets Forskningskontor Juni 2011 Første led i fødekæden? En undersøgelse
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereHvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013
Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk
Læs mereForældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved
Læs mereLæseplan for kriminal- og misbrugspræventiv undervisning Frederikssund Kommunale skolevæsen
Læseplan for kriminal- og misbrugspræventiv undervisning Frederikssund Kommunale skolevæsen Dellæseplan/tilføjelse til det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Formålet
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereUDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereInformationsfolder. Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik
Informationsfolder Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik Randers KFUM håndbold vil med denne informationsfolder fortælle om pædofili og klubbens holdning til dette område, der kræver særlig opmærksomhed.
Læs mereForældre er vigtige for unge med psykisk sygdom
Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
Læs mereKOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.
KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereFag: IIS d. 09/ Holdnummer: 08S. UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879.
UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879 Side 1 af 13 Anslag:15.868 m. mellemrum Indhold Problemformulering... 3 Indledning... 3 Kriminelle under og over 15 år...
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af
Læs mereSTOFMISBRUG Mandag den 12. marts
STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mereFørste led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper
Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens
Læs mereDomfældte udviklingshæmmede i tal
Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2015 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs merePsykisk Syge Gerningsmænd
Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion
Læs mereSygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereJournalnummer:
Blankettype: Offentlig forvaltning Journalnummer: 2001-52-1157 Anmeldelse af behandlinger der foretages for den offentlige forvaltning. Bemærk! Hvor andet ikke udtrykkeligt er angivet, vil de oplysninger,
Læs mereHenrik Day Poulsen. Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau. Kategorier tilknyttet underviser:
er overlæge ved Psykiatrisk Center København og har desuden egen privat speciallægepraksis i København. Han har indgående kendskab til sammenhængen mellem arbejdsliv og psykisk sygdom og underviser ofte
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereKriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer
april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd
UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.
Læs mereDokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder
Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2
Læs mereMENNESKER OG MULIGHEDER
MENNESKER OG MULIGHEER Samarbejde med brugere og pårørende Målet for Region Sjællands Psykiatri er at være en helhedspsykiatri, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng, præget af god tilgængelighed
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI
SYDØSTJYLLANDS POLITI Organisering af det kriminalitetsforebyggende arbejde i Sydøstjyllands Politi Indledning Forebyggelse af kriminalitet og især forebyggelse af ungdomskriminalitet er en af de væsentligste
Læs mere24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38
Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne
Læs mereForældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereFOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV 2007 - nu Foreløbige erfaringer Ca. 250 henvendelser de seneste fire år (15-25 år) Primært islamisme og højreekstremisme (2 tilfælde
Læs mereStraffelovens 69 og Retslægerådet
Straffelovens 69 og Retslægerådet Peter Gottlieb Gorm Gabrielsen Alex Kørner Liv Os Stølan Justitsministeriet Retspsykiatrisk Klinik Sponsorer: Sundhedsministeriet Helsefonden Straffelovens 69 Befandt
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mere