AVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2014

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE AVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2014 Affald = ressourcer SIDE 9 Brøndby Erhvervsservice SIDE 2

2 Brøndby Erhvervsservice Erhvervsservice i Brøndby Kommune - én tilgang og 400 erhvervsservicechefer er overskriften for den erhvervsservice, som Brøndby Kommune ønsker at tilbyde virksomhederne. Af Henrik Ruø Jensen, Brøndby Kommune Brøndby Kommune har valgt ikke at etablere et erhvervsservicekontor med en erhvervsservicechef, men i stedet en uformel erhvervsservice, hvor der især lægges vægt på nærhed til de relevante sagsbehandlere og den tidlige, direkte og konstruktive dialog om brugbare løsninger. Hovedvægten i erhvervsservicen er bl.a. lagt på: den direkte kontakt til relevante sagsbehandlere den løbende koordinering af henvendelser afdelingerne imellem de relevante fagpersoner inddrages på et tidligt tidspunkt i forløbet der findes enkle og robuste løsninger det skal være let fx miljømæssigt at gøre det rigtige efterfølgende Erhvervsservicegruppen er sammensat af repræsentanter fra fagområder i Jobcenteret, Teknisk Forvaltning og Borgmesterkontoret. Book et møde Book et møde med de relevante personer i kommunen på det tekniske eller jobmæssige område. Du kan skrive til erhvervsservice@brondby.dk så finder vi ud af, hvem der kan svare på dine spørgsmål - eller du kan skrive til den person, du allerede har kontakt med i Jobcenteret eller Teknisk Forvaltning. Uanset hvordan du henvender dig, kan du også senere tage fat i din kontakt og høre, hvordan det går med din sag. INDHOLD SIDE 2 SIDE 3 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 6 SIDE 7 Brøndby Erhvervsservice Dialog sparer penge og ærgelser Affaldsgebyret er blevet billigere Vedvarende energi til proces Godt håndværk få styr på affaldsreglerne Forbud mod fire ftalater ophæves Bygningsaffald SIDE 8 SIDE 8 SIDE 9 Produkter fri for uønskede kemiske stoffer Vejledning om miljøgodkendelse Affald = ressourcer SIDE 10 Ny hastighedsbane giver interessekonflikter og faglige udfordringer SIDE 11 Lugter din virksomhed? SIDE 12 Forebyg oliespild og undgå dyre regninger 2

3 Dialog sparer penge og ærgelser Få en snak med kommunen om dine virksomhedsplaner og udviklingsmuligheder inden du bruger mange penge på tegninger og planlægning. Af Henrik Ruø Jensen, Brøndby Kommune Der er en risiko for, at bygge- og anlægsprojekter eller projekter om udvidelse eller ændring af virksomheden bliver unødvendigt forsinket eller dyrere på grund af krav fra myndighederne, hvis der ikke er søgt om de nødvendige tilladelser i tide. Hvis I tidligt har en dialog med kommunen, kan I forebygge den slags problemer og forsinkelser. Forebyg forsinkelser og spar penge med dialog Få afklaret, hvad der er vigtigt myndighedsmæssigt, inden du går i gang. Når projektet er sat i gang, er det ofte meget dyrt at få forsinkelser eller skulle lave ting om. Det kunne være spørgsmål som: Må jeg bygge til, hvor meget og hvor? Må jeg stille VE-anlæg op på min bygning? Kan jeg anvende overskudsvarme fra fx køling til opvarmning af bygning eller brugsvand? Skal jeg have godkendelse til noget mere parkeringsplads? Kan jeg grave og bygge, hvis der er forurening på min grund? Hvilke muligheder er der for at beholde en syg medarbejder eller finde nye? Hvordan er mulighederne for at have en medarbejder i virksomhedspraktik? Hvad vil en ny produktion betyde af miljøkrav? Kan dyre miljøkrav forebygges ved en ændret plan for indretning eller ændret arbejdsgang mv.? Hvordan gør jeg det nemt for min virksomhed at opfylde myndighedskrav, så jeg kan koncentrere mig om det, jeg er bedst til - at sælge min vare/ydelse. Brøndby Kommune prioriterer en tidlig og konstruktive dialog med virksomheden Brøndby Kommune prioriterer en tidlig og konstruktiv dialog med virksomheden om muligheder og udfordringer i forhold til ønsker og planer. Kommunen vil fx gerne vejlede om rammer, muligheder og nødvendige tilladelser og evt. foreslå enkle løsninger på et givet problem. For eksempel har Miljøafdelingen en række gode erfaringer med i dialog med virksomhederne at tænke forebyggelse af forurening og enkle miljøkrav ind allerede ved indretning og planlægning af den fremtidige drift af virksomheden. Tilsvarende vil en tidlig dialog om fx opsætning af VE-anlæg forbedre mulighederne for, at projektet kan gennemføres, da dialog om fx tilpasning til lokalplanens krav kan øge muligheden for, at projektet kan godkendes politisk. Der er mange spørgsmål, som en virksomhed kan stå med i sin drift eller planlægning, som kommunen kan vejlede om, og som ofte kan spare virksomheden for ganske store udgifter eller gøre tingene lettere. Eksempel på en større byggeplads, hvor en tidlig og god dialog om nødvendige tilladelser mv. vil kunne forbygge forsinkelser og fordyrelser. 3

4 Affaldsgebyret er blevet billigere Brøndby Kommune har sendt opkrævning af affaldsgebyr ud i august måned. I år er beløbet mere end halveret i forhold til de seneste to år. Det koster således kun 520 kr. ekskl. moms. Beløbet dækker kommunens udgifter til bl.a. affaldsplanlægning, anvisning, administration og information om erhvervsaffald - og IKKE for adgangen til de kommunale genbrugsstationer. Priser for adgang til genbrugsstationerne PRIS U. MOMS PRIS M. MOMS Personbil, engangsbillet 150 kr. 187,50 kr. Personbil, årskort kr kr. Kassevogn, engangsbillet 150 kr. 187,50 kr. Kassevogn, årskort kr kr. Ladvogn, engangsbillet 200 kr. 250 kr. Ladvogn, årskort kr kr. Priserne er inkl. medbringelse af evt. trailer Priserne er inkl. aflevering af max. 5 kg. farligt affald pr. besøg. For hver 10 kg. farligt affald derudover koster det 45 kr. inkl. moms. 4

5 Vedvarende energi til proces Der er etableret en ny tilskudsordning, Vedvarende energi (VE) til proces, som er en opfølgning på energiaftalen fra foråret Ordningen er målrettet virksomheder, der konverterer deres procesenergi til vedvarende energi eller fjernvarme. Der kan ydes investeringstilskud til energieffektive projekter, hvor virksomheder konverterer deres eksisterende energianlæg baseret på fossilt brændsel til et anlæg, som udnytter vedvarende energikilder eller fjernvarme. Der kan både være tale om ombygning af et eksisterende energianlæg eller investering i et nyt kedelanlæg eller en ny fjernvarmeenhed. Pristillæg eller investeringsstøtte? Bl.a. solceller og vindmøller kan i dag modtage driftsstøtte i form af et pristillæg til el-produktionen. Hvis et el-producerende anlæg tildeles investeringsstøtte, kan anlægget ikke også modtage driftsstøtte i form af pristillæg til el-produktionen. Der skal således vælges mellem investeringsstøtte og pristilskud. På Energistyrelsens hjemmeside, dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/ ve-proces, findes der yderligere oplysninger om investeringsstøtten, ligesom der findes ansøgningsskema m.m. Tilskuddet gives som investeringstilskud til: Konvertering af anlæg fra fossile brændsler til vedvarende energi, eksempelvis biomasse, varmepumper, solfangere, solceller, vindmøller og biogas. Konvertering af anlæg fra fossile brændsler til fjernvarme, eksempelvis skrotning af et fossilt brændselsanlæg, der erstattes med tilslutning til fjernvarme. Energibesparende tiltag i forbindelse med en af ovennævnte konverteringer. Ønsker en virksomhed kun at gennemføre energibesparelser, kan VE til proces ikke give tilskud. Der er imidlertid mulighed for tilskud under energiselskabernes energispareforpligtelser. Foto: Skærpede krav fra EU til genanvendelse EU-kommissionen vedtog den 2. juli et forslag med flere konkrete mål for genanvendelse af forskellige genbrugsmaterialer. Målet er at sætte skub i omstillingen til en cirkulær økonomi, skabe nye jobs og bæredygtig vækst. Vedtagelsen indebærer bl.a., at EU samlet set skal genanvende 70 % af alt husholdningsaffald i I forhold til emballageaffald, er kommissionens forslag, at det skal være omfattet af et genanvendelsesmål på 80 %. Kilde: juli

6 Godt håndværk få styr på affaldsreglerne Miljøstyrelsen har i samarbejde med KL, Dansk Byggeri og Dansk Affaldsforeningen startet en kampagne rettet mod håndværkere og handymænd for at gøre opmærksom på, at det er en del af et godt håndværk at anmelde byggeaffaldet til kommunen. Kampagnen har kørt indtil slutningen af august Tilbage i 2013 kom der nye regler omkring bygge- og anlægsaffald, som betyder, at det er bygherren, der skal anmelde byggeaffaldet til kommunen to uger inden en bygningsrenovering eller -nedrivning går i gang. Hensigten er, at kommunerne skal have tid til at vejlede for at sikre, at byggeaffaldet behandles korrekt. Det har dog vist sig, at der stadig er mange, der ikke kender reglerne. SÅDAN ANMELDER DU BYGGEAFFALD Du skal anmelde dit byggeaffald ved at udfylde et skema på din kommunes hjemmeside og sende det til kommunen senest to uger, før du går i gang med dit byggeprojekt. Det største problem i byggeaffald er stoffet PCB, der findes i flere hundrede tusind danske bygninger. Stoffet kan bl.a. give hjerne- og leverskader og står på Stockholm Konventionens liste over de 12 farligste miljøgifte. Læs mere på pcb-guiden.dk. Kilde: Forbud mod fire ftalater ophæves En dom fra EU-Domstolen betyder, at Danmark ikke kan opretholde et nationalt forbud mod fire ftalater. Forbuddet skulle være trådt i kraft i december Dommen, den såkaldte Lapin-dom, fra EU-Domstolen, medfører, at EU-lande som udgangspunkt skal vurdere, om der er et problem på europæisk plan, før det er muligt at lave national lovgivning. Det betyder, at Danmark ikke kan vedtage nationale regler på kemiområdet parallelt med, at EU er i gang med at vurdere, om der er behov for regler på EU-plan, og som altså har den konkrete konsekvens, at Danmark ikke kan opretholde det nationale forbud mod fire ftalater. Det danske forbud var baseret på en risikovurdering af 2-årige børns kombinerede udsættelse for 4 ftalater på en gang. Tidligere risikovurderinger, havde kun set på 3 af ftalaterne hver for sig. Miljøstyrelsen mente, at risikovurderingen var grundlag for at forbyde varer, som indeholdt de fire ftalater, fordi den samlede udsættelse udgør en sundhedsrisiko, da ftalaterne er hormonforstyrrende og skader forplantningen. Nationale danske regler blev derfor vedtaget i 2012, og reglerne skulle træde i kraft til december Samtidig sendte Miljøstyrelsen i 2011 et forslag til et europæisk ftalatforbud til ECHA, der foretog en videnskabelig vurdering af forslaget. ECHA mente ikke, at der var en dokumenteret sundhedsrisiko. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) er nu ved at se på, om der er nye data, der kan begrunde et ftalatforbud i hele EU, men indtil da, må et dansk forbud vige. Kilde: 6

7 Bygningsaffald Vejledning om PCB-holdige termoruder. Af Ole Lützen, miljøavissamarbejdet Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om, hvordan kasserede termoruder med indhold af PCB skal håndteres. Vejledningen er rettet til ejere af bygninger, nedrivnings- og renoveringsvirksomheder, samt til transportører og modtagere og behandlere af byggeaffald med PCB m.fl. Der er i stigende grad gennem de sidste år fra myndighedernes side blevet rettet opmærksomhed mod problemerne med PCB i byggeaffald. Miljøstyrelsens nye vejledning om PCB i termoruder er et udtryk for denne stigende opmærksomhed. hvordan ruderne nedtages og håndteres og hvordan de transporteres, lagres og bortskaffes. Derudover beskriver vejledningen den lovgivning, der gælder på området og hvilke krav, der er til de forskellige målgrupper. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2014, Vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder. Indsatsen for en bedre håndtering af PCB-holdigt affald i Danmark er dog kommet meget sent - omkring ti år efter at vores nabolande har gennemført effektive tiltag for at sikre, at PCB-holdige byggematerialer bliver håndteret forsvarligt. PCB findes i flere bygningsdele i den ældre bygningsmasse, blandt andet som bestanddel af maling, mørtel, fugemasse og gulvbelægninger. Med Miljøstyrelsens nye vejledning er opmærksomheden rettet mod PCB i termoruder. Det vurderes, at omkring 19 procent af den PCB, der findes i bygninger, findes i termoruder. Det svarer til mellem 5 og 15 ton. Der er dog stor usikkerhed på denne vurdering. Vejledningen er opbygget i kapitler, der hver især henvender sig til de aktuelle målgrupper: ejere af bygninger, renoverings- og nedrivningsfirmaer, kommuner og modtagere og behandlere af PCB-holdige byggematerialer. Desuden indeholder vejledningen en række bilag, der beskriver, hvad PCB er, hvor der er PCB i termoruder, rammer og karme, hvordan det undersøges, om der er PCB i termoruder, Termorude, hvor prægningen i afstandslisten viser, at ruden er fra Ruden indeholder muligvis PCB, da der i 1976 anvendtes PCB ved fremstilling af termoruder. 7

8 Produkter fri for uønskede kemiske stoffer Hvordan må produkterne anprises? Af Ole Lützen, miljøavissamarbejdet Mange virksomheder fremstiller produkter, der i modsætning til mange af konkurrenternes produkter, ikke indeholder uønskede kemiske stoffer. Miljøstyrelsen har udarbejdet en lille vejledning om, hvordan virksomhederne lovligt kan markedsføre, at deres produkter er fri for bestemte uønskede stoffer. Vejledningen giver et overblik over, hvad man skal være opmærksom på, for bl.a. at overholde markedsføringsloven. Vejledningen, der er på 4 sider, indeholder afsnit med generelle anvisninger, når man vil fremhæve, at et produkt ikke indeholder bestemte stoffer, konkrete krav til anprisninger, eksempler og produktspecifikke regler på kemikalieområdet. Ifølge vejledningen kan det at anprise fravær af specifikke stoffer i nogle tilfælde forårsage en ubegrundet negativ forbrugeropfattelse af ellers lovligt anvendte stoffer. Fri for anprisninger og lignende bør derfor kun anvendes, når der er tale om en relevant forbrugeroplysning, der har til formål at give forbrugerne mulighed for at træffe et oplyst valg, når de køber ind. Et eksempel er Uden parfume, der betragtes som en relevant forbrugeroplysning, da parfumestoffer kan forårsage allergi, og anprisningen dermed kan hjælpe forbrugere, der gerne vil undgå produkter med parfume. Det er ikke tilladt at anprise fravær af allerede forbudte stoffer. Fx må der ikke markedsføres med, at maling er uden bly, da bly generelt er forbudt i maling. Budskabet skal også være klart. Fx anføres det i vejledningen, at et produkt ikke må anprises med fri for hormonforstyrrende stoffer. Det er uklart, hvilke stoffer, der specifikt er tale om, og heller ikke alle hormonforstyrrende stoffer er kendt, så anprisningen giver ingen mening og kan ikke dokumenteres. Dokumentation er et af kravene, hvis en virksomhed vil anprise, at et produkt er frit for visse uønskede kemiske stoffer. Budskabet skal give mening, og derfor skal de pågældende anprisninger give mening for produktet og være væsentlige, fx må fri for - anprisninger ikke omhandle stoffer, der normalt ikke bruges i den type produkter, de anvendes for. Vejledningen findes på: Vejledning om miljøgodkendelse Ny, digital vejledning om miljøgodkendelse af industrivirksomheder fra Miljøstyrelsen. Godkendelsesvejledningen består af guider til både virksomheder og myndigheder. Guiderne indeholder bl.a. anvisninger til ansøgnings- og godkendelsesprocessen. Derudover er der vejledning til en lang række emner, fx: princippet om BAT, hvornår der er godkendelsespligt, tilstrækkelig oplyst sag, rummelige miljøgodkendelser, samarbejde mellem virksomhed og myndighed, samt risikovirksomheder. Vejledningen erstatter vejledning nr. 3, 1993, om godkendelse af listevirksomheder. Vejledningen kan findes på 8

9 Affald = ressourcer Der er mange brugbare ressourcer i vores affald, og derfor kan sortering give en økonomisk gevinst for virksomheden samtidig med, at det mindsker belastningen af miljøet. Af Morten Heegaard, Brøndby Kommune Brøndby Kommune indfører i lighed med flere nabokommuner en ny affaldssortering hos borgerne. Alle villa- og rækkehusejere har fået tre to-delte beholdere til plast/papir, glas/metal og mad/restaffald, samt en miljøboks til farligt affald, batterier, sparepærer og småt elektronik. Pap skal borgerne bundte og sætte frem til storskrald en gang om måneden. Affald til genanvendelse Det er ikke nyt for jer. Virksomheder har i mange år haft pligt til at sortere mange affaldstyper fra og sende det videre til genanvendelse. Det er en holdningsændring i samfundet, som har sat øget fokus på sortering af affald. Man har fået øjnene op for de ressourcer, der findes i affaldet. Ved at genanvende metal, glas, pap, plast, papir m.m., skåner vi miljøet på flere måder. Når vi smelter jern eller glas om, og genbruger det i nye produkter, behøver man ikke at bryde nyt malm eller kvarts i naturen, og når vi genbruger gammelt pap og papir, undgår vi at fælde træer. Yderligere er processen med at gendanne de gamle affaldsprodukter til nye ressourcer mindre energikrævende og affaldsproducerende end oparbejdningen af råmaterialer. Fx giver det 85 kg affald, når man udvinder 1 kg aluminium fra bauxit, mens der kun kommer 3,5 kg affald, når man laver 1 kg. genbrugsaluminium. Få vejledning om dit affald Brøndby Kommune har lavet en stribe faktaark med vejledning om, hvordan din virksomhed skal sortere og håndtere affaldet. Dem kan du finde på kommunens hjemmeside www. brondby.dk under virksomhed. Hvis du er i tvivl, om jeres affald er genanvendeligt, forbrændingsegnet eller skal til deponering, kan du kontakte en medarbejder i Brøndby Kommunes affaldsteam på tlf eller sende en til affald@brondby.dk Hvor gør du af affaldet Din virksomhed vælger selv, hvem der skal håndtere affaldet. Virksomhederne, der må håndtere dit affald, kan du finde i Affaldsregisteret, der er et landsdækkende register over indsamlere og affaldsvirksomheder. Hvis din virksomhed er tilmeldt genbrugsstationen, kan du selv aflevere Det er en holdningsændring i samfundet, som har sat øget fokus på sortering af affald. Man har fået øjnene op for de ressourcer, der findes i affaldet det der. Din virksomhed skal opbevare dokumentation for, hvordan I håndterer affaldet. Dokumentationen skal til enhver tid kunne vises ved et miljøtilsyn. Vær opmærksom på, at der gælder nogle særlige regler for håndtering af farligt affald og asbestaffald samt bygge-, anlægs- og nedrivningsaffald. Det kan du også læse om på virksomhed/byggeri, miljø og affald/affald. 9

10 Ny hastighedsbane giver interessekonflikter og faglige udfordringer Der er mange interessekonflikter, og der er mange hensyn, der skal tages i forbindelse med anlæg af jernbanen mellem København og Ringsted. Som myndighed skal vi koordinere og prioritere, så vi får den bedste løsning indenfor de mulige rammer. Af Connie Askløf og Jesper Purhus, Brøndby Kommune I sidste nummer af Miljøavisen fortalte vi om de trafikale udfordringer i forbindelse med anlæg af en ny dobbeltsporet elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted. Men der er også andre store faglige udfordringer. Faglige udfordringer Det sker ikke så tit, at Brøndby Kommune skal håndtere så stort et anlægsprojekt med så mange forskellige aktiviteter. Der skal rigtig mange forskellige myndighedstilladelser til, før at det store jernbaneprojekt kan føres gennem Brøndby Kommune. Veje skal lægges om, broer skal rives ned, jord skal flyttes, jord skal undersøges, arealer skal eksproprieres, kolonihaver skal flyttes, ledninger skal lægges om, vand skal udledes, nye bassiner til regnvand skal bygges, nye lokalplaner skal laves, grundvand skal sænkes, grundvand skal beskyttes, skove skal fældes m.m. Alt sammen noget der har indflydelse på hinanden og ikke mindst på prioriteringerne i forhold til hinanden. Skov eller jordvold? Et eksempel på en interessekonflikt er, at Brøndby Kommune bestemt ikke var enig med Banedanmark i, at overskudsjord fra Hvidovre og København skulle placeres i Brøndby og slet ikke i en stor vold i Bakkeskoven, idet en stor del af skoven så skulle fældes. Alligevel kunne en del af Bakkeskoven reddes fra fældning, idet vi aftalte, at jord, der kun skulle placeres midlertidigt i skoven, kunne placeres på et sletteareal i skoven. Endvidere vil jordvolden indgå rekreativt med skoven med stier og udsigtspunkter. I Den grønne Kile skulle al overskudsjord have været placeret langs jernbanen. Her blev vi enige om at placere noget af jorden på et areal langs Motorring 3, hvor det kan gøre gavn som støjvold for fodboldbanerne langs Brøndby vester Boulevard, og samtidig være en spændende ramme om fodboldbanerne. Ny placering af kolonihaver Anlægget af jernbanen betød, at mange kolonihaver skulle nedlægges og flyttes. Der blev anlagt erstatningshaver i forbindelse med de eksisterende kolonihaveafdelinger, så de ramte haveejere kunne blive i deres afdeling. I Haveby 3 skulle adgangen til havebyen have været flyttet. Det blev besluttet, at bevare den nordlige (naturlige) adgang ved at føre adgangsvejen over banen på en lille bro. Der skal rigtig mange forskellige tilladelser til, når det store jernbaneprojekt skal føres gennem Brøndby Kommune Bassiner til mere regn Ved Brøndbyvej skal jernbanen passere tværs gennem to indhegnede regnvandsbassiner. Oprindeligt var tanken at anlægge tilsvarende bassiner langs banen, men sammen med Brøndby Kloakforsyning bliver der nu anlagt et stort samlet bassin uden hegn som en del af et rekreativt areal med et lille stisystem. Desuden bliver bassinvolumenet øget væsentligt for at hindre fremtidige opstuvninger og oversvømmelser. Den nyopførte bro for adgangsvejen til Haveby 3. Reinfiltrering af grundvand. 10

11 Bevar drikkevandet I forbindelse med etablering af banen er det visse steder nødvendigt at pumpe grundvand op for at holde byggepladserne tørre, hvis de ligger tæt på grundvandsspejle. Det vand, der pumpes op, skal man naturligvis af med igen, og for at beskytte grundvandsressourcen pumpes vandet tilbage til jorden, så at vi forsat kan indvinde drikkevand i Brøndby Kommune. Det er desværre ikke muligt at lede alt vandet ned i grundvandsmagasinet igen. Det overskydende vand kan ikke ledes til søer og vandløb, da det indeholder for meget nikkel, som kan være skadeligt for dyrelivet. Derfor bliver det ledt via spildevandskloakken til behandling på rensningsanlægget, hvilket både er en dyrere og ikke særlig miljøvenligt løsning. Banen i foreløbige tal Paradokset er, at man kan udlede beskidt vejvand til søer og vandløb, men ikke rent grundvand. KONSTRUKTIONER JORD AREAL MATERIALER 5 tunneler (ca m i alt) 4 specialbroer (ca m i alt) m 3 jord afgraves m 3 genindbygges 45 vej- og banebroer m 3 er jordoverskud 36 stibroer, passager og vandløb m 3 genbruges ikke 290 hektar eksproprieres (bolig, erhverv, kolonihaver, landbrug mm.) m 3 beton m 3 tons stål m 3 grus m 3 skærver Lugter din virksomhed? Ubehagelige og gennemtrængende lugte fra virksomheder kan være generende for dem, der bor i nærheden. Hvis lugten er meget generende, kan du kontakte Miljøafdelingen. Af Susanne Svenné og Jens Murmann, Brøndby Kommune Lugt kan være generende, når man ikke har mulighed for at gøre noget ved den. Virksomheders aktiviteter kan give lugtgener i omgivelserne, for eksempel kan kemiske processer, brug af opløsningsmidler eller materiale i forrådnelse (fx ved kompostering) lugte. Sådan opstår lugtgener Omfanget af lugtgenerne vil typisk være et samspil mellem lugtens intensitet, hyppighed og varighed. Lugtens karakter kan også have betydning for, om den opfattes generende, og opfattelsen af lugten kan variere fra person til person. Lugtgener kan stamme fra udledninger fra skorstene, men også fra udslip fra åbne døre og vinduer og fra udendørs aktiviteter. Når en borger henvender sig om konkrete lugtgener, vil Miljøafdelingen tale med virksomheden og eventuelt supplere med et tilsyn for at finde årsagen til lugtgenerne. Miljøafdelingen vurderer, om der er tale om en væsentlig lugtgene, og om virksomheden overholder de lugtvilkår, der gælder for virksomheden. Hvis der er tale om væsentlige lugtgener, kan Miljøafdelingen give virksomheden et påbud om at lave undersøgelser og begrænse lugtgenerne. Vis hensyn Nogle gange er det svært at finde årsagen, og det kan blive noget af et detektivarbejde at finde frem til kilden. Miljøafdelingen opfordrer derfor til, at man generelt viser hensyn til de omkringboende ved altid at holde porte og vinduer lukkede, når der er fare for, at lugt kan sprede sig til omgivelserne. Grænser for lugt Miljøstyrelsen har sat grænser for, hvor meget lugt virksomheder må bidrage med til omgivelserne. Hvis der er flere virksomheder i et område, som udsender samme lugt, skal den samlede lugtemission begrænses, så grænserne kan overholdes. Lugt fra virksomheder reguleres ved hjælp af grænseværdier og krav til virksomhedens drift. Grænseværdien for lugt danner grundlag for, hvor høj skorstenen skal være på virksomheder, der udleder lugtstoffer via skorstene. Driftskrav, som begrænser lugtgener, kan for eksempel være at rå- og færdigvarer skal opbevares indendørs i lukkede beholdere eller krav om, at døre og vinduer skal holdes lukkede. Hvis virksomheden har en miljøgodkendelse, vil der være nogle krav til, at den skal begrænse lugtgenerne. Andre virksomheder kan være regulerede af branchebekendtgørelser, fx autolakerer. 11

12 Forebyg oliespild og undgå dyre regninger Det er en god idé at forebygge oliespild fra dit metalaffald eller oplag af maskindele, så du undgår dyre regninger på at rydde forureningen op. Af Jens Murmann, Brøndby Kommune Når Miljøafdelingen kommer på tilsyn på virksomheder, ser vi desværre ofte, at olieholdigt metal eller maskiner/maskindele opbevares udendørs på måder, der giver en øget risiko for, at jorden forurenes med olie og lignende. Når en forurening opdages fx ved tilsyn, bliver den ansvarlige virksomhed bedt om at rydde forureningen op. Det er dyrt og kan med små tiltag let forebygges ved fx at sikre sit oplag af olieholdigt metalaffald. opbevaringsbeholderen skal placeres, så der ikke er risiko for, at olien kan løbe til jord eller kloak ved skade på beholderen. Dvs. at udendørs skal beholderen placeres på tæt belægning og indendørs på tæt gulv uden afløb i nærheden Miljøafdelingen deltager gerne i en snak om muligheder for gode løsninger på din virksomhed. Se også artiklen om virksomheders dialog med kommunen. Det, du skal være opmærksom på ved opbevaring af olievædet metal, er, at opbevaring skal ske i beholdere med tæt bund opbevaring skal altid være beskyttet mod nedbør, dvs. være overdækket eller indendørs Eksempel på tæt kasse med låg, der beskytter mod nedbør. MILJØAVISEN I BRØNDBY udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder Redaktion: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen Ansvarshavende redaktør: Kathleen Johman Kjærulff Kontakperson: Lene Bisgaard, lbh@brondby.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Brøndby Kommune og Albertslund, Ballerup, Glostrup, Greve, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.