Regional efterspørgsel efter digitale kompetencer

Transkript

1 Regional efterspørgsel efter digitale kompetencer 1 Juni 2016

2 REGIONAL EFTERSPØRGSEL EFTER DIGITALE KOMPETENCER 2016 Højbjerre Brauer Schultz Rapporten er udarbejdet for Danmarks Vækstråd Højbjerre Brauer Schultz Trommesalen 5, 3. sal 1614 København V Tlf info@hbseconomics.dk Højbjerre Brauer Schultz publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord Sammenfatning Data- og metodegrundlag Overordnet regional udvikling Overordnet udvikling i efterspørgslen siden Efterspørgslen i forhold til den generelle udvikling på arbejdsmarkedet Karakteristik af den regionale efterspørgsel på IKT-kompetencer Branchefordeling af efterspørgslen på IKT-kompetencer Regional efterspørgsel fordelt efter kompetencegrupper Den regionale IKT-intensitet Regionale IKT-intensitet fordelt efter brancher Regional IKT-intensitet fordelt efter virksomhedsstørrelse Ændringer i efterspørgslen Branchernes bidrag til den regionale vækst i IKT-efterspørgslen Den regionale udvikling i branchernes IKT-intensitet Bilag A. Branche og kompetencegrupper

4 4

5 1 FORORD Hvis danske virksomheder i årene fremover skal skabe vækst og klare sig i den stadigt stigende internationale konkurrence, er det afgørende, at alle dele af erhvervslivet til fulde udnytter de muligheder, som digitaliseringen giver. Det forudsætter, at virksomheder har adgang til arbejdskraft med stærke digitale kompetencer, og det er derfor centralt, at der opbygges viden om virksomhedernes behov for IKT-kompetencer. Rapporten Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer blev offentliggjort i foråret 2016 og var udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz på vegne af Erhvervsstyrelsen. En hovedkonklusion var, at IKT-kompetencer udgjorde en stigende andel af den samlede arbejdskraftefterspørgsel i Danmark, og at 3 ud af 10 virksomheder ikke kunne rekruttere de rettet IKT-kompetencer. Denne rapport er bestilt af Danmarks Vækstråd og bygger videre på den nationale kortlægning. Formålet er at afdække den regionale vinkel på virksomhedernes efterspørgsel efter IKT-kompetencer. Rapporten er udarbejdet af partner Andreas Højbjerre, partner Martin Brauer og analytiker Laurits Rømer Hjorth, alle Højbjerre Brauer Schultz. København, juni Andreas Højbjerre Martin Brauer Laurits Rømer Hjorth 5

6 6

7 2 SAMMENFATNING Efterspørgslen efter IKT-kompetencer er steget i hele landet Siden 2007 er efterspørgslen efter IKT-specialister og avancerede IKT-brugere vokset hurtigere end efterspørgslen på resten af arbejdsmarkedet, og denne tendens gør sig gældende i alle regioner. I 2015 udgjorde efterspørgslen efter IKT-specialister godt 5 pct., mens efterspørgslen efter avancerede IKT-brugere udgjorde knap 9 pct. af den samlede efterspørgsel. Efterspørgslen efter IKT-specialister og avancerede IKT-brugere er siden 2007 steget mest i Hovedstaden, Østjylland og på Fyn, hvor efterspørgslen efter både IKT-specialister og avancerede IKT-brugere i dag er mere end 30 pct. større, end den var i IKT-kompetencer finder bredere og bredere anvendelse Det er ikke kun virksomheder i It- og kommunikationsbranchen, som efterspørger IKTkompetencer. Den digitale økonomi vokser hastigt, og digitaliseringen bliver i stadigt stigende grad en integreret del af flere forretningsprocesser og produkter i en lang række forskellige brancher. Ikke mindst er efterspørgslen efter avancerede IKT-brugere bredt funderet branchemæssigt. På tværs af regioner og brancher er efterspørgslen efter IKT-kompetencer vokset mere end det generelle arbejdsmarked. Stort set alle brancher på tværs af landet er således blevet mere IKT-intensive siden Store virksomheder mere IKT-intensive end små dette gælder over hele landet På tværs af landet er der en tendens til, at større virksomheder er mere IKT-intensive end små. Fx er 21 pct. af arbejdskraftefterspørgslen i store virksomheder relateret til IKT-specialister eller avancerede brugere. For mikro og små virksomheder er det omkring 13 pct. Tendensen gælder i hele landet og er tydeligst med hensyn til efterspørgslen efter IKT-specialister, men gælder også for avancerede IKT-brugere. Stigende efterspørgsel på kompetencer inden for Konstruktion og Produkt- og servicefrembringelse Kortlægningen peger på en generel efterspørgselstendens, som går i retning af øget fokus på IKT-specialister inden for kompetenceområderne Konstruktion og Planlægning og systemdesign. Efterspørgslen efter IKT-specialister med kompetencer inden for Drift og support er derimod aftagende. For avancerede IKT-brugere er den stigende efterspørgsel jævnt fordelt på tværs af kompetenceområder, men efterspørgslen er steget særligt markant inden for Produkt- og servicefrembringelse. Industrien står for en stor del af IKT-efterspørgslen uden for de store byer Syd-, Vest-, Nordjylland og Sjælland adskiller sig fra resten af landet ved, at en relativ stor del af efterspørgslen efter både IKT-specialister (ca pct.) og avancerede IKTbrugere (ca pct.) kommer fra virksomheder i industrien. Dette skal ses i sammenhæng med, at industrien generelt fylder meget i disse regioner. Til sammenligning dækker branchen Industri omkring 10 pct. af efterspørgslen for både IKT-specialister og avancerede IKT-brugere i Hovedstaden. 7

8 Forskelle i kompetencebehovet omkring de store byer og i resten af landet Den regionale erhvervsstruktur har betydning for sammensætningen af regionernes efterspørgsel på IKT-kompetencer. I Hovedstaden, Østjylland og Fyn ligger en relativt stor del af efterspørgslen (henholdsvis 49, 56 og 56 pct.) efter IKT-specialister inden for kompetenceområdet Konstruktion. Dette er en højere andel end i resten af landet, hvor der til gengæld oftere efterspørges kompetencer inden for Drift og -support. Dette afspejler blandt andet forskelle i erhvervsstrukturen. Således efterspørges der relativt ofte kompetencer inden for Konstruktion i branchen Information og kommunikation, som netop er særligt koncentreret omkring de store byer. Mens Drift og -support kompetencer oftere efterspørges i industrien, der generelt fylder mindre i de store byer. Når der for avancerede IKT-brugere oftere efterspørges kompetencer inden for Produkt- og servicefrembringelse uden for de store byer, skal det ses i sammenhæng med, at industrien i høj grad efterspørger kompetencer inden for Produkt- og servicefrembringelse hos avancerede IKT-brugere. 8

9 Tabel 2.1. Regionale kendetegn i efterspørgslen efter IKT-kompetencer Hovedstaden Antal IKT-jobopslag (2015): Andel af samlet efterspørgsel (2015): 18 pct. Andel af samlet efterspørgsel (2007): 12 pct. Sjælland Antal IKT-jobopslag (2015): 650 Andel af samlet efterspørgsel (2015): 6 pct. Andel af samlet efterspørgsel (2007): 5 pct. Regionalt kendetegn Virksomhederne i regionen er på tværs af brancher generelt mere IKT-intensive end i resten af landet. Dette gælder ikke mindst for branchen Finansiering og forsikring, hvor IKTintensiteten er markant højere end i resten af landet. Industrien står for under 1/10 af IKTefterspørgslen regionen, hvilket er den laveste andel i landet. Fyn Antal IKT-jobopslag (2015): 800 Andel af samlet efterspørgsel (2015): 11 pct. Andel af samlet efterspørgsel (2007): 5 pct. Regionalt kendetegn Fyn er den region, hvor branchen Finansiering og forsikring fylder næstmest (10 pct.). Stigningen i efterspørgslen efter IKT-kompetencer er i høj grad drevet af en stigning i efterspørgslen efter IKT-specialister i branchen Information og kommunikation og en stigning i efterspørgslen efter avancerede IKT-brugere i brancherne Handel og transport mv. og Erhvervsservice. Vestjylland Antal IKT-jobopslag (2015): 650 Andel af samlet efterspørgsel (2015): 10 pct. Andel af samlet efterspørgsel (2007): 8 pct. Regionalt kendetegn Industrien fylder næsten 1/3 af IKTefterspørgslen i regionen, hvilket er den næsthøjeste andel blandt regionerne. Derudover står underbranchen telekommunikation for en væsentlige højere andel end i resten af landet. Når efterspørgslen efter IKT-kompetencer er lavere end i 2007 skyldes det især en lavere efterspørgsel inden for Erhvervsservice. Regionalt kendetegn Sjælland er en af de regioner, hvor brancherne Erhvervsservice og Handel og transport står for den største del af IKT-efterspørgslen. Det er samtidig den region, hvor Information og kommunikation står for den mindste andel. Efterspørgslen efter IKT-kompetencer er lavere end i 2007, hvilket især skyldes et fald i efterspørgslen inden for Finansiering og forsikring. Sydjylland Antal IKT-jobopslag (2015): Andel af samlet efterspørgsel (2015): 11 pct. Andel af samlet efterspørgsel (2007): 6 pct. Regionalt kendetegn Den region i landet hvor Industri udgør den største del af IKT-efterspørgslen. Regionen har oplevet en markant stigning i efterspørgslen på avancerede IKT-brugere, mens efterspørgslen efter IKT-specialister er lavere end i Stigningen i efterspørgslen efter avancerede IKTbrugere er især sket inden for Erhvervsservice og Industri. Østjylland Antal IKT-jobopslag (2015): Andel af samlet efterspørgsel (2015): 13 pct. Andel af samlet efterspørgsel (2007): 7 pct. Regionalt kendetegn Østjylland er den region, hvor antallet af IKTspecialister i forhold til den samlede efterspørgsel er steget mest siden Den stigende efterspørgsel på IKT-kompetencer er i høj grad drevet af branchen Information og kommunikation. Derudover fylder Erhvervsservice en relativ stor del af efterspørgslen i forhold til resten af landet. Nordjylland Antal IKT-jobopslag (2015): 820 Andel af samlet efterspørgsel (2015): 8 pct. Andel af samlet efterspørgsel (2007): 5 pct. Regionalt kendetegn I forhold til resten af landet dækker Handel og transport en relativ stor del IKT-efterspørgslen. Derudover fylder underbranchen Maskinindustri mere end i resten af landet. Udviklingen i regionen har været relativt forskelligartet på tværs af brancher. Siden 2007 er efterspørgslen således steget i brancherne Handel og transport mv. og Erhvervsservice, mens den er faldet i brancherne Information og kommunikation og Industri. 9

10 10

11 3 DATA- OG METODEGRUNDLAG Datagrundlaget i denne rapport er baseret på en nyudviklet metode, som gør det muligt på baggrund af jobopslag at analysere virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Metoden er nærmere beskrevet i Boks 1. Til dette projekt er alle jobopslag fra perioden endvidere sammenkørt med data fra Erhvervsstyrelsens CVR-register, hvorfra der er trukket oplysninger om arbejdsstedet, der efterspørger arbejdskraften (fx geografisk placering, branche og antal ansatte). Med digitale kompetencer menes bredt kompetencer inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Der er altså tale om en bred vifte af færdigheder på forskellige kompetenceniveauer, som kan tages i anvendelse i et utal af jobfunktioner. I kortlægningen fokuseres alene på specialiserede IKT-kompetencer. Således er virksomhedernes efterspørgsel efter mere basale IKT-kompetencer (brug af tekstbehandling, regneark, m.v.) ikke omfattet af kortlægningen. I kortlægningen skelnes overordnet mellem IKT-specialist-kompetencer og avancerede IKT-brugerkompetencer (se boks 1 for en nærmere beskrivelse og kategorisering af de to grupper): IKT-specialister. Jobs som kræver IKT-specialist kompetencer i forhold til at udvikle, drive og vedligeholde IT-systemer. De arbejder med IT på et så specialiseret niveau, at det ofte kræver en formel uddannelse at varetage jobfunktionen. Avancerede IKT-brugere. Jobs som kræver brug af avancerede IKT-kompetencer ofte i forhold til sektorspecifikke softwareværktøjer. IKT er ikke den primære jobfunktion, men et afgørende værktøj, der anvendes som led i medarbejderens primære jobfunktion. 11

12 Boks 1 Rapportens datakilder, metode og kompetencegrupper Til at belyse efterspørgslen efter IKT-kompetencer anvendes jobopslag som datakilde. Højbjerre Brauer Schultz har i samarbejde med Jobindex udviklet en database over jobopslag i Danmark. Databasen dækker perioden fra 2007 til i dag og bliver hver måned opdateret med alle jobopslag på det danske arbejdsmarked fra den seneste måned. HBS-Jobindex databasen omfatter Jobindex egne jobopslag såvel som jobopslag fra andre jobportaler og virksomheders hjemmesider. Databasen dækker stort set alle offentligt tilgængelige jobopslag i Danmark. Databasen indeholder omkring 2 mio. jobopslag, og den opdateres hver måned med i gennemsnit ca nye jobopslag. Ved brug af Big Data analysemetoder til statistisk tekstanalyse trækkes de væsentligste informationer ud af hvert jobopslag. Det drejer sig bl.a. om jobtitler, konkrete kompetencekrav til stillingen (faglige, personlige), kompetencegivende uddannelse og data om virksomheden (navn mv.). På baggrund af virksomhedsnavnet er data i dette projekt koblet sammen med CVR-registret, hvorfra der er udtrukket oplysninger om arbejdsstedets størrelse (antal årsværk), branche (DB07) og geografiske placering (kommune). Hvert jobopslag kategoriseres efter Danmarks Statistiks standardiserede klassifikationer, herunder 10- branchegrupperingen (DB07) og stillingsbetegnelse (DISCO). Udgangspunktet for brancheinddelingen er 10-grupperingen (DB07). Kortlægningen er afgrænset til private virksomheder, hvilket er gjort ved at frasortere jobopslag fra virksomheder i branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed. Af de resterende ni brancher er Landbrug, skovbrug og fiskeri, Bygge og anlæg, Ejendomshandel og udlejning, samt Kultur, fritid og anden service grupperet i Andre brancher. Disse fire brancher har en forholdsvis lav efterspørgsel på IKT-kompetencer. Samlet set inddeles virksomhederne altså i seks brancher. Arbejdsstedernes geografiske placering er grupperet til de 7 regionale arbejdsmarkedsområder (RARområder), hvor Bornholm er medtaget under Hovedstaden. De geografiske områder betegnes i rapporten regioner. Arbejdsstedernes størrelse er grupperet i henholdsvis mikro (0-9 årsværk), små (10-49 årsværk), mellem ( årsværk) og store (250+ årsværk). Kategoriseringen i kompetencegrupper tager for IKT-specialister udgangspunkt i European e- Competence framework (e-cf) og en lignende kategorisering udviklet for avancerede IKT-brugere til den nationale kortlægning Virksomhedernes behov for digitale kompetencer. Nedenfor ses en beskrivelse af de overordnede kompetenceområder. A: IKT-specialister Planlægning og systemdesign Overordnet IT-arkitektur og analyse af forretningsprocesser (fx systemanalytiker) Konstruktion Vedligehold og udvikling af software (fx udvikler eller test specialist) Drift og support Administration af system og databaser (fx systemadministrator eller tekniker) Organisatorisk implementering Salg, undervisning og konsulentbistand inden for IKT (fx account manager eller IKTkonsulent) Ledelse Ledelse af IT-virksomhed eller af intern ITafdeling (fx Chief Information Officer eller ITprojektleder) B: Avancerede IKT-brugere Ledelse IKT til strategi og forretningsudvikling (fx CEO eller kvalitetschef) Styring af ressourcer IKT til HR, logistik og supply chain (fx intern kommunikationsmedarbejder) Produkt og servicefrembringelse Medier, indkøb og monitorering (fx salgsmedarbejder, bygningsingeniør eller tøjdesigner) Måling, analyse og forbedring Dataanalyse, vidensdeling og buisness intelligence (fx dataanalytiker, underviser eller innovationskonsulent) Kilde: European e-competence Framework. A shared European Framework for ICT Professionals in all industry sectors, 2014 og egen kategorisering på avancerede IKT-brugere 12

13 4 OVERORDNET REGIONAL UDVIKLING I dette afsnit beskrives de overordnede tendenser i den regionale efterspørgsel på IKTkompetencer. Det vil sige udviklingen i virksomhedernes efterspørgsel efter IKTspecialister og avancerede IKT-brugere målt ved antallet af jobopslag. 4.1 OVERORDNET UDVIKLING I EFTERSPØRGSLEN SIDEN 2007 Der har været stigende efterspørgsel på IKT-kompetencer siden det markante fald i efterspørgslen i 2009 som følge af finanskrisen. Det gælder for både IKT-specialister og avancerede IKT-brugere, men stigningen har været kraftigst for avancerede IKTbrugere, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Udvikling i jobopslag målrettet IKT-specialister og avancerede IKT-brugere Antal jobopslag Antal jobopslag IKT-specialister Avancerede IKT-brugere Alle jobopslag (højre akse) Hovedstaden står for den største del efterspørgslen efter IKT-kompetencer. Både for IKT-specialiser og avancerede IKT-brugere findes omkring 6 ud af 10 opslåede jobs i Hovedstaden, jf. figur 4.2. Den næststørste andel udgøres af Østjylland, hvor virksomhederne står for lige under 2 ud af 10 af alle opslåede stillinger til IKTspecialister eller avancerede IKT-brugere. 13

14 Figur 4.2 Regional fordeling af jobopslag til IKT-specialister og avancerede IKT-brugere A: IKT-specialister B: Avancerede IKT-brugere 4% 4% 18% 17% 4% 4% 7% 60% 9% 58% 4% 3% Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland 4% 4% Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Der er betydelige regionale forskelle i, hvordan efterspørgslen efter IKT-arbejdskraft har udviklet sig på det private arbejdsmarked i de seneste år. Efterspørgslen er steget mest i Hovedstaden, Fyn og Østjylland, hvor der i 2015 var knap 30 pct. flere jobopslag rettet mod IKT-specialister end i 2007, jf. figur 4.3A. De samme tre regioner har også oplevet de største stigninger med hensyn til efterspørgslen på avancerede IKT-brugere. I Vestjylland og Sjælland ligger efterspørgslen efter både IKT-specialister og avancerede IKT-brugere under niveauet fra Sydjylland adskiller sig fra de øvrige regioner ved, at efterspørgslen har udviklet sig relativt forskelligt for henholdsvis IKT-specialister og avancerede IKT-brugere. Her er efterspørgslen efter IKT-specialister faldet med ca. 24 pct., mens efterspørgslen efter avancerede IKT-brugere tilsvarende er vokset med godt 20 pct. 14

15 Figur 4.3 Udvikling i jobopslag målrettet IKT-specialister og avancerede IKT-brugere A: IKT-specialister B: Avancerede IKT-brugere Hovedstaden Fyn Vestjylland Nordjylland Note: Indeks (2007=100) Sjælland Sydjylland Østjylland Hele landet Hovedstaden Fyn Vestjylland Nordjylland Sjælland Sydjylland Østjylland Hele landet 4.2 EFTERSPØRGSLEN I FORHOLD TIL DEN GENERELLE UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET Antallet af IKT-jobopslag er steget relativt mere end den generelle udvikling i arbejdskraftefterspørgslen. Figur 4.4 viser således, at IKT-intensiteten andelen af IKTjobopslag i forhold til det samlede antal jobopslag har været stigende for både IKTspecialister (figur 4.4A) og avancerede IKT-brugere (figur 4.4B) i perioden fra 2007 til Figuren viser også, at den stigende intensitet i forskellig grad genfindes på tværs af alle regioner. Figur 4.4 Udvikling i intensiteten for IKT-specialister og avancerede IKT-brugere A: IKT-specialister B: Avancerede IKT-brugere Hovedstaden Østjylland Fyn Sydjylland Vestjylland Nordjylland Sjælland Hele landet Hovedstaden Østjylland Sydjylland Fyn Vestjylland Nordjylland Sjælland Hele landet Andel, pct Andel, pct. Note: Intensiteten måles i forhold til antallet af alle jobopslag i regionen Hovedstaden er den mest IKT-intensive region med hensyn til både IKT-specialister og 15

16 avancerede IKT-brugere. De to grupper udgør henholdsvis 9 og 11 pct. af den samlede arbejdskraftsefterspørgsel i regionen, jf. figur 4.4. Det vil sige, at der i 20 pct. af alle jobopslag i Hovedstaden efterspørges IKT-kompetencer. I Østjylland er knap 5 og 8 pct. af alle jobopslag rettet mod henholdsvis IKT-specialister og avancerede IKT-brugere. Østjylland har oplevet forholdsvis stor vækst i IKTintensiteten, som for henholdsvis IKT-specialister og avancerede IKT-brugere er vokset med godt 2 og knap 5 pct.-point siden Figur 4.4B viser desuden, at intensiteten af avancerede IKT-brugere er vokset meget i Sydjylland og Fyn med omkring 4 pct. point i begge regioner. I Fyn er stigningen ledsaget af et tilsvarende løft i efterspørgslen efter IKT-specialister, mens stigningen i IKT-intensiteten i Sydjylland næsten udelukkende skyldes stigende efterspørgslen på avancerede IKT-brugere. IKT-specialister udgør mellem 31 og 39 pct. af den samlede efterspørgsel efter IKTkompetencer (jobopslag rettet mod enten IKT-specialister eller avancerede IKTbrugere) i alle regioner, jf. figur 4.5. På landsplan er andelen faldet med 2 pct. point fra 40 pct. i 2007 til 38 pct. i 2015, hvilket er en konsekvens af, at stigningen i efterspørgslen på avancerede IKT-brugere har været forholdsvis kraftig, jf. figur 4.1. I Østjylland og Hovedstaden er andelen af IKT-specialister størst, og andelene har ligget forholdsvist stabilt siden 2007, hvilket afspejler, at udviklingen i efterspørgslen efter IKT-specialister og avancerede IKT-brugere har fulgtes nogenlunde ad i de fleste regioner, jf. figur 4.5. Det gælder med undtagelse af Sydjylland og Fyn, hvor IKTspecialister i 2015 udgør en markant lavere andel af den samlede IKT-efterspørgsel i forhold til Figur 4.5 IKT-specialisters andel af alle IKT-jobopslag, 2015 Østjylland Hovedstaden Nordjylland Vestjylland Fyn Sydjylland Sjælland Hele landet Pct

17 Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet 5 KARAKTERISTIK AF DEN REGIONALE EFTERSPØRGSEL PÅ IKT-KOMPETENCER I dette afsnit ses nærmere på karakteren af den regionale efterspørgsel på IKTkompetencer. Det vil sige, om der er regionale forskelle i virksomhedernes efterspørgsel, fx hvilke brancher som i særlig grad efterspørger IKT-kompetencer, og hvilken type kompetence det drejer sig om. 5.1 BRANCHEFORDELING AF EFTERSPØRGSLEN PÅ IKT-KOMPETENCER Virksomhederne i fem hovedbrancher står for knap 90 pct. af den samlede efterspørgsel efter IKT-specialister i 2015, jf. figur 5.1. Det drejer sig om Information og kommunikation, Handel og transport, Erhvervsservice, Industri og Finansiering og forsikring. På landsplan udgør Information og kommunikation ca. 32 pct. af efterspørgslen efter IKT-specialister. Omkring landets store byer (Hovedstaden, Fyn og Østjylland) udgør Information og kommunikation den største andel af efterspørgslen efter IKT-specialister. I disse regioner er ca. hvert tredje jobopslag til IKT-specialister således fra virksomheder inden for Information og kommunikation, jf. figur 5.1. I de øvrige regioner udgør især Industri en større andel af efterspørgslen, og Sydjylland skiller sig særligt ud, idet industrien står for 41 pct. af jobopslagene rettet mod IKT-specialister. Figuren viser også, at Finansiering og forsikring primært fylder i efterspørgslen efter IKT-specialister i Hovedstaden og på Fyn, hvor branchen udgør henholdsvis 13 og 9 pct. af efterspørgslen. Det står i kontrast til, at Finansiering og forsikring i de øvrige regioner kun udgør 2-4 pct. af efterspørgslen efter IKT-specialister. Figur 5.1 Regional branchefordeling af IKT-specialister, 2015 Pct Information og kommunikation Handel og transport mv. Erhvervsservice Industri Finansiering og forsikring Andre brancher 17

18 I tabel 5.1 fremgår de fem største underbrancher (36-gruppering) i hver region med hensyn til efterspørgslen efter IKT-specialister. Der er regionale forskelle i forhold til, hvor meget de enkelte underbrancher fylder i den samlede efterspørgsel efter IKT-specialister. I Sydjylland kommer næsten en fjerdedel af efterspørgslen på IKT-specialister fra Møbel og anden industri mv., mens 15 pct. af efterspørgslen i Vestjylland kan henføres til Telekommunikation. Tabel 5.1 Top 5-brancher med størst andel af efterspørgslen på IKT-specialister, 2015 Branche It- og info.- tjenester Finansiering og forsikring Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Andel, pct. Handel 12,0 Branche Andel, pct. Branche Andel, pct. 26,0 Handel 21,1 It- og info.-tjenester 21,3 Branche Møbel og anden industri mv. Andel, pct. 12,7 Medicinalindustri 14,2 Handel 14,1 It- og info.-tjenester 14,4 Andre serviceydelser mv. Forlag, tv og radio 8,0 It- og info.-tjenester 12,3 Andre serviceydelser mv. 6,2 Rådgivning mv. 12,3 20,5 12,7 Forlag, tv og radio 10,3 Handel 9,0 Finansiering og forsikring Andre serviceydelser mv. 8,6 Rådgivning mv. 7,5 8,6 Energiforsyning 7,3 Branche Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet Andel, pct. Branche Andel, pct. Branche Andel, pct. Branche Andel, pct. Handel 18,3 It- og info.-tjenester 25,7 It- og info.-tjenester 22,5 It- og info.-tjenester 23,8 Telekommunikatio 12,6 9,5 15,6 Handel n Rådgivning mv. Handel 11,8 It- og info.- Finansiering og 11,0 8,1 8,6 tjenester Handel Rådgivning mv. forsikring 9,2 Maskinindustri 8,9 Andre serviceydelser mv. Rådgivning mv. 6,9 Forlag, tv og radio Note: Top-5 brancher (36-gruppering) Andre serviceydelser mv. 7,8 8,6 Rådgivning mv. 6,9 Andre serviceydelser 5,9 Maskinindustri 5,7 mv. 6,9 For de avancerede IKT-brugere er branchefordelingen på tværs af regioner mere ensartet. Der er dog også for avancerede IKT-brugere en tendens til, at andelen af jobopslag inden for Information og kommunikation og Industri markerer forskellen på henholdsvis Hovedstaden, Fyn og Østjylland og de øvrige regioner. Handel og transport og Erhvervsservice udgør desuden en betydelig andel af efterspørgslen på avancerede IKT-brugere på tværs af stort set alle regioner. 18

19 Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet Figur 5.2 Regional branchefordeling af avancerede IKT-brugere, 2015 Pct Information og kommunikation Handel og transport mv. Erhvervsservice Industri Finansiering og forsikring Andre brancher I tabel 5.2 fremgår de fem største underbrancher (36-gruppering) i hver region med hensyn til efterspørgslen efter avancerede IKT-brugere. Ligesom for IKT-specialisterne, så er det brancherne Handel og It- og informationstjenester, som er de primære efterspørgere på avancerede IKT-brugere. Det bemærkes, at også Andre serviceydelser fylder en relativ stor del af efterspørgslen på avancerede IKT-brugere i en række regioner (10-15 pct.). Af regionale særkendetegn kan nævnes en relativt stor efterspørgsel inden for Forskning og udvikling på Fyn, Medicinalindustri på Sjælland og Metalindustrien i Vestjylland. 19

20 Tabel 5.2 Top 5-brancher med størst andel af efterspørgslen på avancerede IKT-brugere, 2015 Branche It- og info.- tjenester Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Andel, pct. Handel 16,0 Finansiering og forsikring Andre serviceydelser mv. Rådgivning mv. 6,7 Branche Branche Andel, pct. Branche Andel, pct. 16,4 Handel 23,5 Handel 23,5 Andre serviceydelser mv. 19,0 Andre serviceydelser mv. Branche Møbel og anden industri mv. Andel, pct. 16,2 15,8 Handel 16,1 13,3 Medicinalindustri 15,2 It- og info.-tjenester 10,6 Rådgivning mv. 11,5 10,4 Rådgivning mv. 7,2 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Forskning og udvikling 9,8 Andre serviceydelser mv. 6,3 Rådgivning mv. 6,5 Telekommunikation 6,0 Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet Andel, pct. Branche Andel, pct. Branche Andel, pct. Branche 8,1 Andel, pct. Handel 22,8 Handel 20,2 Handel 17,3 Handel 17,6 Metalindustri 11,1 It- og info.-tjenester 14,6 Andre serviceydelser mv. 15,7 It- og info.-tjenester 13,6 Andre Andre Andre serviceydelser 9,2 11,9 It- og info.-tjenester 11,4 serviceydelser mv. serviceydelser mv. mv. 11,2 Maskinindustri 8,0 Rådgivning mv. 10,6 Rådgivning mv. 9,8 Finansiering og forsikring 9,3 It- og info.- tjenester 7,3 Maskinindustri 6,2 Metalindustri 8,5 Rådgivning mv. 7,8 Note: Top-5 brancher (36-gruppering) 5.2 REGIONAL EFTERSPØRGSEL FORDELT EFTER KOMPETENCEGRUPPER I halvdelen af jobopslagene rettet mod IKT-specialister efterspørges kompetencer inden for Konstruktion. Det er kompetencer, der blandt andet bruges til at udvikle ny software, og de er især efterspurgt i regioner, hvor branchen Information og kommunikation udgør en stor del af efterspørgslen. Således er andelen størst i Hovedstaden, Fyn og Østjylland, jf. figur 5.3. I de øvrige regioner er Drift og -support i højere grad efterspurgt. Det gælder især for Sjælland, hvor kompetencer inden for Drift og -support efterspørges i 48 pct. af jobopslagene henvendt til IKT-specialister. Forskellen i de regionale kompetencebehov afspejler blandt andet, hvilke brancher som står for IKT-efterspørgslen i de enkelte regioner. Således efterspørges der relativt ofte kompetencer inden for Konstruktion i branchen Information og kommunikation, som netop er særligt koncentreret omkring de store byer (se bilag A for en opdeling efterspørgslen efter brancher og kompetencegrupper). Drift og -support kompetencer efterspørges oftere hos virksomheder i industrien, som udgør en forholdsvis lille del af efterspørgsel i de store byer. 20

21 Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet Figur 5.3 Regional kompetencefordeling af IKT-specialister, 2015 Pct Konstruktion Planlægning & Design Organisatorisk implementering og Ledelse Drift og -support De mest efterspurgte kompetencer for avancerede IKT-brugere er henholdsvis Ledelse og Produkt- og servicefrembringelse. Ledelse fylder forholdsvis meget i Hovedstaden og Østjylland, hvor ledelsesstillinger udgør henholdsvis 35 og 30 pct. af alle jobopslag rettet mod avancerede IKT-brugere, mens det i Vest- og Nordjylland er Produkt- og servicefrembringelse, der er den mest efterspurgte kompetencegruppe for de avancerede IKT-brugere, jf. figur 5.4. Når der for avancerede IKT-brugere oftere efterspørges kompetencer inden for Produkt- og servicefrembringelse uden for de store byer, skal det ses i sammenhæng med, at Produkt- og servicefrembringelse særligt efterspørges hos avancerede IKTbrugere i industrien (se bilag A), som fylder relativt meget i disse regioner. 21

22 Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet Figur 5.4 Regional kompetencefordeling af avancerede IKT-brugere, 2015 Pct Ledelse Styring af ressourcer Produkt og servicefrembringelse Måling Note: Fordelingen på kompetencer baserer sig på jobopslag for avancerede IKT-brugere, som det har været muligt at koble til en af de fire kompetenceprofiler. 22

23 6 DEN REGIONALE IKT-INTENSITET Den regionale efterspørgsel på IKT-kompetencer vil være påvirket af erhvervsstrukturen i de enkelte regioner. Fx vil der være tendens til, at hvis Industri udgør en stor del af arbejdsmarkedet i en region, så vil Industri også fylde forholdsvis meget i efterspørgslen på IKT-kompetencer. I dette afsnit undersøges, om der også er regionale forskelle i IKTintensiteten inden for de enkelte brancher og virksomhedsstørrelser. 6.1 REGIONALE IKT-INTENSITET FORDELT EFTER BRANCHER I det følgende sættes antallet af IKT-jobopslag i forhold til det samlede antal jobopslag i den enkelte branche, hvilket betegnes IKT-intensiteten i branchen. Information og kommunikation er på tværs af hele landet den branche, hvor intensiteten af IKT-specialister er størst. Intensiteten er særlig høj i Øst- og Nordjylland, hvor henholdsvis 28 pct. og knap 26 pct. af alle branchens jobopslag er målrettet IKTspecialister, jf. figur 6.1. Sjælland er den region, hvor efterspørgslen fra virksomheder inden for Information og kommunikation er mindst intensiv med hensyn til IKTspecialister. På landsplan er Finansiering og forsikring den næstmest IKT-intensive branche med hensyn til efterspørgslen efter IKT-specialister. Der er væsentlige regionale forskelle i branchens IKT-intensitet. Fx er 9 pct. af efterspørgslen inden for Finansiering og forsikring i Hovedstaden målrettet IKT-specialister, jf. figur 6.1. Det er højere end i Syd-, Vest- og Nordjylland, hvor det kun er ca. 3 pct. af branchens jobopslag, der er målrettet IKT-specialister. Et lignende billede tegner sig for intensiteten af avancerede IKTbrugere inden for Finansiering og forsikring. Her er næsten 16 pct. af jobopslagene i Hovedstaden rettet mod avancerede IKT-brugere, hvilket er markant højere end i de øvrige regioner, jf. figur 6.2. Figur 6.1 IKT-specialister som andel af branchens samlede antal jobopslag, 2015 Pct Information og kommunikation Handel og transport mv. Erhvervsservice Industri Finansiering og Andre brancher forsikring Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet Intensiteten af avancerede IKT-brugere er ligesom for IKT-specialisterne størst inden for Information og kommunikation, og på landsplan er 22 pct. af jobopslagene inden for Information og kommunikation henvendt til avancerede IKT-brugere, jf. figur 23

24 6.2. Brancheforskellene er dog mindre for avancerede IKT-brugere, da brancherne generelt har højere intensitet af avancerede IKT-brugere i forhold til IKT-specialister. Det gælder eksempelvis for industrien, hvor intensiteten af avancerede IKT-brugere er knap 11 pct. (figur 6.2), mens branchens intensitet af IKT-specialister på landsplan er godt 6 pct. (figur 6.1). På tværs af brancher er der tendens til, at virksomheder i Hovedstaden er mere IKTintensive. Det gælder for andelen af jobopslag målrettet både IKT-specialister og avancerede IKT-brugere. En undtagelse fra dette generelle billede er industrien, hvor IKT-intensiteten for både specialister og avancerede IKT-brugere er størst i Syd- og Østjylland. Figur 6.2 Avancerede IKT-brugere som andel branchens samlede antal jobopslag, 2015 Pct Information og kommunikation Handel og transport mv. Erhvervsservice Industri Finansiering og forsikring Andre brancher Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet 6.2 REGIONAL IKT-INTENSITET FORDELT EFTER VIRKSOMHEDSSTØRRELSE Større virksomheder er generelt mere IKT-intensive end små virksomheder. Således er godt 9 pct. af arbejdskraftefterspørgslen i store virksomheder (over 250 ansatte) rettet mod IKT-specialister, mens den tilsvarende andel for mikro (under 10 ansatte) og små virksomheder (10-50 ansatte) er knap 5 pct., jf. figur 6.3. Andelen af jobopslag rettet mod IKT-specialister er altså højere for store virksomheder, også når der tages højde for at disse virksomheder typisk har en større samlet arbejdskraftefterspørgsel. Det er de store virksomheder i Hovedstaden og Østjylland, som relativt oftest søger IKTspecialister. Figur 6.3 viser også, at virksomhedernes efterspørgsel er mest IKTspecialist intensiv i Hovedstaden, og det gælder på tværs af alle virksomhedsstørrelser. 24

25 Figur 6.3 IKT-specialister som andel af antal jobopslag fordelt efter virksomhedsstørrelse, 2015 Pct Mikro Små Mellemstore Store Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet Note: Virksomhedsstørrelse er defineret ud fra antal årsværk, jf. Boks 1. Efterspørgslen efter avancerede IKT-brugere er også mere intensiv i større virksomheder end i mindre. På tværs af virksomhedsstørrelse er virksomhederne i Hovedstaden mest intensive mht. avancerede IKT-brugere. Store virksomheder i Sydjylland efterspørger også relativt ofte avancerede IKT-brugere, og 13 pct. af alle jobopslag fra disse virksomheder er således henvendt til avancerede IKT-brugere, jf. figur 6.4. Figur 6.4 Avancerede IKT-brugere som andel af alle jobopslag, 2015 Pct Mikro Små Mellemstore Store Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet Note: Virksomhedsstørrelse er defineret ud fra antal årsværk, jf. Boks 1. 25

26 Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet 7 ÆNDRINGER I EFTERSPØRGSLEN I dette afsnit undersøges, hvordan karakteren af den regionale efterspørgsel på IKTkompetencer har ændret sig over tid, og hvilke brancher som i særlig grad har medvirket til at drive udviklingen i efterspørgslen på IKT-kompetencer i de enkelte regioner. 7.1 BRANCHERNES BIDRAG TIL DEN REGIONALE VÆKST I IKT- EFTERSPØRGSLEN I Hovedstaden, Fyn og Østjylland, hvor efterspøgslen er steget mest siden 2007, har væksten i særlig grad været drevet af en stigende efterspørgsel inden for branchen Information og kommunikation. Fx har virksomheder inden for Information og kommunikation isoleret set bidraget med 10 pct.-point (vækstbidrag) af Hovedstadens samlede stigning i efterspørgslen efter IKT-specialister på 23 pct., jf. figur 7.1. Vækstbidraget fra Information og kommunikation har med henholdsvis 21 og 13 pct.- point været endnu højere i Fyn og Østjylland. Branchen Information og kommunikation har ligeledes bidraget til en stor del af væksten i efterspørgslen på avancerede IKT-brugere i de tre regioner, jf. figur 7.2. På Fyn har væksten i efterspørgslen på avancerede IKT-brugere også været drevet af store vækstbidrag fra Handel og transport og Erhvervsservice på henholdsvis knap 19 og 26 pct.-point. Finansiering og forsikring har i perioden bidraget negativt til efterspørgslen på IKTkompetencer (både IKT-specialister og avancerede IKT-brugere) i Syd- og Vestjylland. Derudover har Erhvervsservice medvirket til den faldende efterspørgsel på IKTkompetencer i Vestjylland. Figur 7.1 Branchernes vækstbidrag til ændringen i antallet af jobopslag målrettet IKTspecialister, Pct.-point Information og kommunikation Handel og transport mv. Erhvervsservice Industri Finansiering og forsikring Andre brancher Note: De 6 branchers bidrag til den samlede vækst i antal jobopslag henvendt IKT-specialister. Søjlerne summerer til den samlede relative vækst i regionen. 26

27 Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet Foruden Vestjylland har der også på Sjælland været en faldende efterspørgsel på både IKT-specialister og avancerede IKT-brugere. De negative vækstbidrag i regionen kommer primært fra Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, samt Andre brancher, jf. figur 7.1 og 7.2. Vækstbidragene på Sjælland akkumulerer til et samlet fald på knap 23 og godt 33 pct. for henholdsvis IKT-specialister og avancerede IKT-brugere. Figur 7.2 Branchernes vækstbidrag til ændringen i antallet af jobopslag til avancerede IKTbrugere, Pct.-point Information og kommunikation Handel og transport mv. Erhvervsservice Industri Finansiering og forsikring Andre brancher Note: De 6 branchers bidrag til den samlede vækst i antal jobopslag henvendt avancerede IKT-brugere. Søjlerne summerer til den samlede relative vækst i regionen. At en branche har et negativt vækstbidrag betyder ikke, at IKT-kompetencer er blevet mindre vigtige, når branchens virksomheder efterspørger nye medarbejdere. Et negativt vækstbidrag kan derimod også være drevet af, at branchens arbejdskraftefterspørgsel generelt har været faldende. For at undersøge hvordan efterspørgslen efter IKTkompetencer har udviklet sig relativt til den samlede arbejdskraftefterspørgsel, ses der i næste afsnit på ændringer i branchernes IKT-intensitet. 7.2 DEN REGIONALE UDVIKLING I BRANCHERNES IKT-INTENSITET IKT-intensiteten angiver andelen af jobopslag, der er henvendt til enten IKT-specialister eller avancerede IKT-brugere. Intensiteten er et mål for, hvor vigtige IKT-kompetencer er, når virksomhederne efterspørger nye medarbejdere. Figur 4.4 viste, at intensiteten har været stigende for både IKT-specialister og avancerede IKT-brugere i alle dele af landet. Figur 7.3 og 7.4 viser ændringerne i IKT-intensiteten fordelt på både regioner og brancher. Med undtagelse af Sjælland og Vestjylland har IKT-intensiteten været stigende inden for Information og kommunikation i hele landet. Stigningen har været særlig markant på Fyn og i Østjylland, hvor IKT-specialisternes andel af den samlede efterspørgsel i branchen (IKT-intensiteten) er vokset med henholdsvis 10 og 12 pct.-point fra 2007 til jf. figur 7.3. Stort set samme billede gør sig gældende for efterspørgslen efter avancerede IKT-brugere. 27

28 IKT-intensiteten inden for Industrien er steget i hele landet, men stigningen har været størst i Østjylland, Fyn og Sydjylland. Fx er IKT-specialisters andel af den samlede efterspørgsel inden for Industri vokset med omkring 3-5 pct.-point i Østjylland, Fyn og Sydjylland, mens stigningen har været mindre i resten af landet, jf. figur 7.3. Figur 7.3 Ændring i IKT-specialisters andel af branchens efterspørgsel fra 2007 til 2015 Pct.-point Information og Handel og Erhvervsservice Industri Finansiering og Andre brancher kommunikation transport mv. forsikring Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet Samlet set er intensiteten i forhold til avancerede IKT-brugere vokset fra 5 til ca. 9 pct. i perioden 2007 til 2015, jf. figur 4.4. Avancerede IKT-brugere har haft stigende betydning for den samlede arbejdskraftefterspørgsel på tværs af stort set alle brancher og regioner, jf. figur 7.4. Særligt i Sydjylland er intensiteten af avancerede IKT-brugere steget. Figur 7.4 Ændring i andelen af jobopslag målrettet avancerede IKT-brugere fra 2007 til 2015 Pct.-point Information og kommunikation Handel og transport mv. Erhvervsservice Industri Finansiering og Andre brancher forsikring Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Hele landet Note: I 3 tilfælde falder andelen mere end 5 pct.-point. På Sjælland falder andelen således med 25 og 14 pct.-point inden for henholdsvis Information og kommunikation og Finansiering og forsikring. I Vestjylland falder andelen i Erhvervsservice med 9 pct.-point. 28

29 29

30 8 BILAG A. BRANCHE OG KOMPETENCEGRUPPER Tabel 8.1 IKT-specialister fordelt på brancher og kompetencegrupper, 2015 Information og kommunikation Konstruktion Fordeling af kompetencer, pct. Organisatorisk implementering og Ledelse Planlægning & Design Drift og - support Antal 65,2 7,0 13,4 14, Handel og transport mv. 44,3 8,4 20,5 26, Erhvervsservice 48,4 7,7 17,2 26,8 927 Industri 39,8 6,9 23,8 29,5 970 Finansiering og forsikring 48,6 12,3 21,7 17,4 586 Andre brancher 29,0 10,0 24,9 36,1 779 Total 49,7 8,2 18,8 23, Note: Der er 606 IKT-specialist jobopslag, hvor det ikke har været muligt at tilknytte en af de fire kompetencegrupper fra e-competence framework. Disse fremgår derfor ikke af tabellen. 30

31 Tabel 8.2 Avancerede IKT-brugere fordelt på brancher og kompetencegrupper, 2015 Information og kommunikation Handel og transport mv. Ledelse Fordeling af kompetencer, pct. Styring af ressourcer Produkt og servicefrem bringelse Måling Antal Antal 38,2 9,5 47,4 5, ,5 17,1 40,9 5, Erhvervsservice Industri Finansiering og forsikring Andre brancher 25,8 16,3 49,5 8, ,7 7,6 63,2 5, ,2 14,6 33,4 19, ,8 13,2 46,4 12,6 900 Total 31,0 13,3 47,5 8, Note: Der er avancerede IKT-brugere, hvor det ikke har været muligt at tilknytte en af de fire kompetenceprofiler. Disse fremgår derfor ikke af tabellen. 31

32 32

33 HØJBJERRE BRAUER SCHULTZ er et samfundsøkonomisk konsulenthus, som skaber konkret og brugbar viden til vores kunder. Det gør vi ved at levere analyser af høj økonomfaglig kvalitet med et skarpt øje for den kontekst, analyserne indgår i, og formidlet i et klart og letforståeligt sprog. I samarbejde med vores kunder skaber vi et stærkt og fagligt velfunderet videngrundlag, som kan understøtte beslutningsprocesser, skabe forandringer og sætte dagsordener i den brede offentlighed. Vi er blandt landets førende eksperter i anvendte økonomiske og statistiske metoder og har dyb policy-indsigt på bl.a. erhvervs- og velfærdsområdet. Højbjerre Brauer Schultz Trommesalen 5, 3. sal 1614 København V Info@hbseconomics.dk 33