Fængselsfunktionæren DOBBELTBELÆG FJERDE ÅR NI UD AF TI INDBERETTER. fængselsforbundet. nr 11 NOV 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren DOBBELTBELÆG FJERDE ÅR NI UD AF TI INDBERETTER. fængselsforbundet. nr 11 NOV 2013"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 11 NOV 2013 DOBBELTBELÆG FJERDE ÅR I træk på vestre fængsel NI UD AF TI INDBERETTER IKKE CHIKANE fra indsatte PÅ JOB MED NYE NARKOHUNDE

2 Leder indhold Logik for burhøns: Selvfølgelig skal der spares i overfyldte fængsler Det er herligt at være ansat i den offentlige sektor. Det betyder nemlig, at vi ikke er underlagt markedsvilkår. Derfor behøver vi ikke at skele til antallet af kunder, når vi beslutter, hvor mange der skal på arbejde. Er der ikke risiko for, at nedskæringer undergraver Kriminalforsorgens kerneopgave om resocialisering af de kriminelle? Eller det helt tåbelige spørgsmål: Burde man ikke vente med effektiviseringer, til kapacitetsproblemerne er løst? Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Vi er hævet over den slags lavpraktiske ligegyldigheder! Hos os er det helt naturligt, at man skærer i personalet på et tidspunkt, hvor fængsler og arresthuse er spækket til bristepunktet. Det kan godt være, at det er utænkeligt i en privat virksomhed med fyldte ordrebøger. Men det er ligegyldigt der behøver ikke være sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel hos os. Her gælder det om at leve op til politiske planer. Og når politikerne har besluttet at effektivisere Kriminalforsorgen, så står man ved den beslutning, koste hvad det vil. Nu er der måske nogen med mindre indsigt som formaster sig til at stille dumme spørgsmål a la: Er det klogt at skære i antallet af fængselsbetjente, når antallet af fanger slår nye rekorder hver dag? Til disse enfoldige spørgsmålsstillere er der kun en ting at sige: I har ikke forstået sagens rette sammenhæng. Selvfølgelig skal der spares i overfyldte fængsler. Det er logik for burhøns. Tag nu Københavns Fængsler. Der skal man tilbage til 2009 for at finde et år, hvor belægget lå under 100 procent. Giver det problemer? Overhovedet ikke. Det går fint. Man skal bare putte to mand ind i hver celle eller inddrage kontorer, isolationsceller og modtagelsesafsnit, så er der plads nok. Overbelægget slider godt nok på personalet, og sygefraværet er stigende, men fangerne skal nok få tag over hovedet. Der er med andre ord slet ikke grund til at være kritisk over for besparelserne. Så sandt som jeg hedder Pinocchio. 4 Tilfredshedsundersøgelse blandt fangerne 5 Dobbeltbelæg er dagens ret landet over 6 Overfyldt på fjerde år 8 Kort nyt 10 Ni ud af ti indberetter ikke chikaner 13 Falsterprojekt fortsætter 14 Fem nye logrende kollegaer 16 Kritik af rokeringsordningen i Københavns Fængsler års jubilæum 20 Europæisk konference: Investér i fængselsbetjente Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør Søren Gregersen, tlf Produktion og tryk: PR Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Jens Diederichsen, Nicolai Perjesi, Søren Gregersen, Michael Kaj Jensen, Kim Simonsen, Andreas Graae Forsidefoto: Vestre Fængsel 2 Fængselsforbundet nr. 11 november 2013 Fængselsforbundet nr. 11 november

3 undersøgelse belæg Dobbeltbelæg er dagens ret landet over Fængsler og arresthuse bugner af indsatte. I oktober lå niveauet på 102 procent. Kriminalforsorgen forventer dog, at belægget holder sig under 98 procent for året som helhed. 115 procent Omtrent 100 kilometer sydligere ligger Statsfængslet Midtjylland. Den åbne afdeling på Kærshovedgård havde i uge 40 en belægsprocent på 115. Det skaber problemer at have et højt belæg. Tillidsrepræsentant Jens Højbjerg Petersen siger: Kvaliteten af fangerne er faldet, og derfor er det sværere at sætte dem to og to på cellerne. Der er flere konflikter både de indsatte imellem og mellem indsatte og betjente. Der har de seneste ti år på Kærshovedgård kørt et kapacitetsregnskab, som er præget af midlertidige pladser. Med andre ord er overbelæg blevet hverdag. Det har negative konsekvenser for fængselsbetjentene. Af Kristian Westfall Mange fængselsbetjente ser dobbelt, når de åbner celledørene i øjeblikket. I flere og flere celler sidder der nemlig to indsatte for at løse de gevaldige problemer med at skaffe plads. Fængslerne placerer ekstramadrasser og dobbeltdækkersenge i mange celler. Desuden er kondirum, kontorer og modtagelsesafsnit inddraget til afsoning. Da det er midlertidige pladser, der bliver oprettet, er der ikke mulighed for at ansætte ekstra betjente på trods af et højt belæg. På det seneste er sygefraværet strøget i vejret, og jeg tror ikke, vi kommer under målet om maksimum 12 dages sygefravær i snit, siger Jens Højbjerg Petersen. Afvikling af venterkø Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen er der en række årsager til det høje antal indsatte. Der er en større afvikling af venterkøen i gang, og efteråret er traditionelt præget af en stigning af varetægtsfængslinger efter sommerperioden. Tilfredshedsundersøgelse blandt fangerne For første gang siden 1999 undersøger Kriminalforsorgen, hvordan de indsatte vurderer deres afsoningsforhold. Resultaterne skal belyse de indsattes dagligdag og trivsel. Af Søren Gregersen for eksempel har fået et afslag, kan det påvirke den måde, man vurderer sin afsoning på. Spørgeskemaet skal altså bruges til at vurdere tilfredsheden hos de indsatte, selvom de er frihedsberøvet. De indsatte bliver blandt andet bedt om at vurdere, hvordan de har det i dagligdagen. Hvad de synes om deres fritidstilbud, deres relationer til de øvrige indsatte og om de er i stand til at holde kontakt med familien. Og resultaterne skal bruges til at forbedre afsoningsforholdene: Vi vil bruge undersøgelsen til at blive klogere på det, vi allerede gør, og få bedre indblik i, hvad der foregår i vores institutioner, siger Jonas Lindstad. Evaluering af ansatte De indsattes forhold til de ansatte er også et element i undersøgelsen. Jonas Lindstad understreger, at der ikke bliver tale om en karaktergivning af den enkelte medarbejder, men en generel vurdering af relationerne til medarbejderne. Resultaterne vil blandt andet vise, om der er forskel på forholdet mellem ind- og ansatte fra fængsel til fængsel. I første uge af oktober lå den samlede belægningsprocent i Kriminalforsorgen på 102. Især de åbne fængsler sparker procentsatsen opad med et gennemsnit på 104. Men arresthusene og de lukkede fængsler oplever også store kapacitetsproblemer. De lukkede fængsler lå på 98 procent og arresthusene på 102 procent. Det højeste belæg for et arresthus finder vi i Nykøbing Mors. I arresthuset på den store Limfjordsø lå tallet i starten af oktober på 106 procent. Det er ifølge arrestforvarer Hans Peter Geip især den fysiske udveksling mellem fængslerne, der udfordrer pladskapaciteten i arresthuset: Det er transporten, der er problemet, fordi man skal booke 8-10 dage før, siger arrestforvareren. På Mors har de derfor været nødt til at inddrage et af værkstederne til celle: Den indsatte har så at sige fået hjemmearbejdsplads, siger Hans Peter Geip. Vi har etableret dobbeltbelæg i en del fængsler allerede, og dermed skaffet ekstra pladser. Desuden er der etableret 38 nye pladser i Nyborg og 12 i Københavns Fængsler som en del af de 200 nye pladser, der er beskrevet i flerårsaftalen, siger Jørgen Pedersen, der er kontorchef i ressourcestyringskontoret. De resterende pladser er ifølge kontorchefen færdigetableret den 1. juli procent i år I flerårsaftalen fra sidste efterår blev det aftalt, at belægningsprocenten skal holde sig under 98 procent i år, og at den falder til 94 procent i Jørgen Pedersen er sikker på, at grænsen på de 98 procents belæg ikke vil blive overskredet, selvom det bliver tæt: Det er vurderingen, at vi nu nærmer os det forudsatte i flerårsaftalen nemlig 98 procent for hele året, siger han. I slutningen i november bliver alle indsatte bedt om at give deres besyv med om forholdene i Kriminalforsorgen. Fangerne skal svare på en spørgeskemaundersøgelse om deres dagligdag og beskæftigelse i Kriminalforsorgens institutioner. Det er en lidt usædvanlig brugertilfredshedsundersøgelse, for det er nok de færreste, som er glade for at sidde i fængsel. Derfor forventer Kriminalforsorgen heller ikke nødvendigvis, at undersøgelsen viser høj brugertilfredshed. Fuldmægtig Jonas Lindstad i direktoratet siger: Det er ikke ligesom, hvis DSB måler kundetilfredshed. Vi ved godt, at der kan være mange årsager til, at de indsatte er negative. Hvis man Kvaliteten af undersøgelsen afhænger i sidste ende af, at så mange indsatte som muligt deltager: Her spiller det uniformerede personale en meget vigtig rolle. De kan nemlig motivere og hjælpe indsatte med læsevanskeligheder, siger Jonas Lindstad. Endelig vil undersøgelsen også omfatte mere praktiske spørgsmål; om de indsatte for eksempel er tilfredse med kvaliteten af den mad, som de kan købe hos købmanden i fængslet. Undersøgelsen løber af stablen i uge 48. Det er første gang i 14 år, at man spørger de indsatte om deres afsoningsforhold. Seneste undersøgelse blev gennemført i Vi vil gerne gennemføre denne form for undersøgelser oftere. Klientellet ændrer sig jo hele tiden, siger Jonas Lindstad. 4 Fængselsforbundet nr. 11 november 2013

4 belæg Overfyldt på fjerde år Københavns Fængsler har haft et belæg på over 100 procent i de seneste fire år. Det er især udlændingene, som sidder sammen to og to. Af Kristian Westfall gennemsnitligt belæg i københavns fængsler Procent Det er som regel positivt, når der sættes en ny rekord, men jublen over et nyt højdepunkt i belægsstatistikken er til at overse i Københavns Fængsler. I kommer lige til en ny rekord i dag er der 70 indsatte for meget, siger fællestillidsmand David Jensen, da vi møder ham uden for murene på Vigerslev Allé. I hånden holder han dagens kedelige bevis. En udskrift af dagens statistik for fængslet. Selvom tallet er højt, er det ikke usædvanligt. Faktisk skal man tilbage til 2009 for at finde et år, hvor Københavns Fængsler har haft et belæg på under 100 procent i gennemsnit. I 2012 stod David Jensen bag en alt optaget -aktion, der blev dækket af TV2. På trods af opmærksomheden er der dog ikke ændret væsentligt på forholdene siden. Vi har et stort antal indsatte, der sidder to på en celle, selvom vi har inddraget kontorer, isolationsceller og modtagelsesafsnit til ekstraceller. Faktisk er der flere, der deler celle i dag end for et år siden, siger han. Overbelægget er med andre ord permanent. Det giver udslag i, at rekordmange må dele celle. Der er mange udfordringer med, at der sidder to i cellerne. Helt banalt skal indsatte blive enige om, hvad man skal se i fjernsynet, om man må ryge, hvornår lyset skal være slukket, og hvordan man indretter sig. Det er ikke altid lige nemt, siger David Jensen. Det slider De indsattes dårligere vilkår skaber mere uro og gør hverdagen langt mere hektisk. Det påvirker og besværliggør betjentenes arbejdsgange. Der er langt oftere bud efter dem, når der er dobbeltbelæg i cellerne. I nordfløjen kommer tillidsrepræsentant Lennart Hilfeldt os i møde: Det høje belæg slider på betjentene sygefraværet er stigende, når der er for mange indsatte i huset. Det er i høj grad, fordi de indsatte der deler celler, oftere henvender sig til personalet om rengøring, bad og toilet, siger han. at mange indsatte tisser i håndvasken på cellerne. Det sparer både os og dem en tur til toilettet. Men dem der sidder sammen, griber ofte muligheden for et toiletbesøg, simpelthen for at komme lidt ud og nok også af blufærdighed. Østeuropæiske to-mands-celler Mens fotografen knipser et par af de slidte celler med ekstramadras på gulvet, spørger en indsat til, hvad vi laver. Da han har fået svar, tilføjer han venligt, men bestemt: De får kraftedeme ikke mig til at sidde på celle med nogen. Det er jo nærmest ulandstilstande. Den holdning stemmer godt overens med statistikken over, hvilke slags indsatte der sidder to på en celle. Danskere vil generelt ikke i to-mands-celler. Så langt de fleste, der deler celle, er faktisk østeuropæere. Hvorfor? Det er min klare overbevisning, at man ofte undlader at oplyse for eksempel østeuropæere om, at de rent faktisk kan sige nej til at være to, siger David Jensen og tilføjer: Og så får man ventepenge, fordi cellearbejde ikke kan lade sig gøre i en delt celle med madras på gulvet. Det er, så vidt jeg ved, imod reglerne at betale for, at indsatte klemmer sig sammen i cellerne, men det er reelt det, der foregår. Inspektøren bifalder betjentenes indsats Det permanente overbelæg har ledelsens fokus, forsikrer fængselsinspektør Peter Vesterheden over telefonen. Vi forsøger at flytte indsatte til andre institutioner. Men det er ikke alle, vi kan flytte. Hvis de skal fremstilles for retten i København, giver det jo ikke mening at flytte dem til Jylland. Derfor bliver vi nødt til at benytte os af dobbeltbelæg og etablere celler, der hvor vi kan, siger Peter Vesterheden. Han har stor respekt for fængselsbetjentenes store indsats for at få tingene til at fungere på trods af de permanente pladsproblemer. Overbelægget er urimeligt over for både indsatte og ansatte, og fængselsbetjentene gør et stort arbejde under svære forhold det er jeg imponeret over, siger Peter Vesterheden Vi holder et øjeblik tilbage for de indsatte, der lavmeldt trimler ned mod metaldetektoren for enden af trappen. En enkelt smiler og hilser. Gårdturen er under opsejling. Vores besøg i Danmarks største arresthus er slut. Men inde bag murene fortsætter kampen for at få en hverdag med overfladespænding til at fungere. Belægget har ligget over 100 procent siden 2010 i Københavns Fængsler. Kilde: Kriminalforsorgen Lennart Hilfeldt fortsætter: Når man sidder to på en celle, er der oftere brug for et afbræk. Det er for eksempel alment kendt, Direktoratet for Kriminalforsorgen ønsker ikke at svare på, om det er rimeligt, at fængslet kører med overbelæg år efter år. Fængselsforbundet nr. 11 november

5 kort nyt NY STRUKTUR PÅ FÆRØERNE Hvorfor vente til sommer med det man kan gøre i vinter? Det er tilsyneladende devisen på Færøerne, hvor man allerede i begyndelsen af det nye år forventer at have en ny organisation på plads. Det er flere måneder før resten af Kriminalforsorgen. Konkret handler det om, at man slår arresthuset og KiF-afdelingen sammen. Begge institutioner ligger i Tórshavn. Det er den nuværende leder af KiF-afdelingen, Elkin Klettheyggj, der er udpeget som chef for den samlede enhed. LØNSIKRING Det kan give en stor nedgang i indkomsten, hvis man mister arbejdet. Dagpenge udgør nemlig maksimalt kroner pr. måned. Min A-kasse tilbyder en ekstra lønsikring, der kan udligne en del af differencen, hvis man bliver ufrivilligt arbejdsløs eller uarbejdsdygtig. Med lønsikringen kan man forsikre sig til 80 procent af sin nuværende løn og få op til kroner i forsikringsydelse. Læs mere på MORD PÅ VESTRE HVER FJERDE ER UDLÆNDING Ud af de fanger, som sad i Kriminalforsorgens institutioner 19. september i år, var udlændinge. Det oplyser justitsministeren i et svar til Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen. MÅSKE GRATIS HUSLY FOR ELEVERNE PÅ KUC De nye elever på grunduddannelsen er næppe begejstrede for, at de får SU i stedet for løn i skoleperioderne. Nu er der dog en smule positivt at berette. De nye betjente får nemlig lov til at bo gratis i Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, hvis de er bosat vest for Storebælt. Og med lidt held undgår de også at blive beskattet af værdien af boligen. Værelserne er ellers værdisat til mellem og kroner om måneden, men man kan undgå at betale skat af denne værdi, hvis man indhenter et bindende svar fra Skat, om at man er fritaget fra skat. Pyha det lyder kompliceret. Direktoratet lover at vejlede de nye betjente. I 2012 skrev Dorthe Annette Hansen bogen Fristelsen. Nu er hun klar med spændingsromanen Den der tugter, som foregår bag murene i Vestre Fængsel. En fange findes død i sin celle. Han har hængt sig. En betjent stikkes ned på gangen Sådan lyder optakten til romanen. Dorthe Annette Hansen har tidligere arbejdet som fængselsbetjent og overvagtmester i Københavns Fængsler. I 2004 blev hun overfaldet under en afhøring af en fange og brækkede ryggen. Hun er i dag pensioneret og forfatter på fuldtid. Det her er den bog, jeg aldrig troede, jeg skulle skrive, for den handler om alt det onde, som jeg i virkeligheden helst vil lægge bag mig, siger Dorthe Annette Hansen om bogen til Ørestad Avis. 8 Så mange dage ekstra kommer de indsatte til at sidde alene i cellerne hvert år på grund af besparelserne i Kriminalforsorgen. Det er fangernes talsmand i Statsfængslet i Vridsløselille, som har regnet på, hvad det betyder på årsbasis, at de siden 1. november er blevet låst inde en halv time tidligere hver dag. Fangerne nedlagde arbejdet i begyndelsen af oktober i protest mod forringelsen. Vi kan også nævne, at et spørgsmål vedrørende gravide betjente er blevet løst: Man er berettiget til løn under barselsorlov. HVORFOR LIGE HAMMER BAKKER? SKIFT TIL VINTERDÆK Når vejtemperaturen er nede under 7-8 grader, og frosten sætter ind, skal man overveje at skifte til vinterdæk. Har du din bilforsikring hos Tjenestemændenes Forsikring og tillægsdækningen Udvidet Tryg Vejhjælp, har du adgang til to hjulskift om året. Bestil tid til hjulskift på tjm-forsikring.dk eller Skal Kriminalforsorgens nye udslusningspension nødvendigvis ligge i Hammer Bakker, spurgte folketingsmedlem Preben Bang Henriksen på et samråd i Folketingets Retsudvalg i oktober. Venstrepolitikeren mener, at det er forkert at placere et fængsel i et naturskønt område tæt på andre institutioner, som rummer samfundets svageste. Justitsminister Morten Bødskov (S) bemærkede, at der ikke er tale om et fængsel, og at Kriminalforsorgen vurderer, at placeringen ikke giver problemer i nærmiljøet. Han mener desuden, at det er vigtigt, at pensionen ligger nær ved Aalborg. 8 Fængselsforbundet nr. 11 november 2013 Fængselsforbundet nr. 11 november

6 chikane Ni ud af ti indberetter ikke chikaner Mange fængselsbetjente indberetter det ikke, hvis de bliver chikaneret i fritiden. Det viser en undersøgelse blandt Fængselsforbundets medlemmer. Frygt og passiv ledelse nævnes som årsager. Helt uhørt, mener formand for Retsudvalget. Af Andreas Graae Som et lyn fra en klar himmel. Sådan kan man beskrive det, da fagbladet i sidste måned afslørede resultatet af en stor undersøgelse blandt Fængselsforbundets medlemmer: Hver tredje fængselsbetjent har oplevet vold og chikane uden for tjenesten. Det kan virke overraskende, at et så udbredt problem hidtil har været overset. Men det skyldes ifølge undersøgelsen primært én ting: at mange kollegaer holder chikanerne for sig selv. I undersøgelsen svarer 87 procent eller næsten ni ud af ti af de respondenter, som er blevet chikaneret, at de har undladt at indberette det. En stor del af chikanerne kommer altså aldrig til ledelsens eller offentlighedens kendskab. Der bliver bare snakket om det ved bordet, som et medlem skriver. Frygten hersker I undersøgelsen giver de chikanerede fængselsbetjente flere forklaringer på, hvorfor de tier frem for at tale om deres ubehagelige oplevelser uden for arbejdstiden. En udbredt forklaring er frygten for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, hvis de vælger at indberette eller anmelde episoden. Et medlem skriver: Hvis det er folk fra lokalsamfundet, som man jævnligt støder på, er man ikke interesseret i først at vidne mod dem i retten og derefter møde dem med sine børn på gågaden. Frygten for familiens sikkerhed overskygger med andre ord retfærdighedssansen. Systemet fejler Andre medlemmer undlader at indberette chikaner, fordi de ikke mener, at det hjælper: Der er ingen, der bliver dømt. Det nytter ikke noget. Man tror ikke på, at systemet virker, skriver et medlem. Og en anden bemærker: De gange man kun trues verbalt, vil indberetning blandt andet medføre møder i retten men klienten får næppe nogen dom af betydning. For eksempel fik en indsat, der spyttede mig i hovedet under tjeneste, seks dages fængsel. Ledelsen svigter Mistilliden til systemet er altså en udbredt grund til, at medlemmerne ikke indberetter chikanerne. Det gælder også mere konkret i forhold til medlemmernes tiltro til, at ledelsen tager chikanerne alvorligt og støtter medarbejderen i at anmelde dem. Det opfattes som bagateller, bemærker et medlem. Og en anden skriver: Man bliver mødt med en vis form for ligegyldighed, og det er på ingen måde blevet taget seriøst de gange, hvor jeg har meldt det til fængslet. En del af jobbet At lederne tilsyneladende ikke reagerer, når personalet forulempes uden for arbejdstiden, kan hænge sammen med, at chikanerne opfattes som en del af jobbet. Netop denne formulering en del af jobbet bruger mange af medlemmerne i undersøgelsen. Nogle skriver ligefrem: Man er jo ikke en tøsedreng og Man vil ikke tabe ansigt. Ifølge medarbejderne betragter ledelsen altså chikaner som en erhvervsrisiko, man må acceptere, hvis man ønsker at arbejde i et fængsel: En enkelt episode kan synes banal og man vil ikke give udtryk for, at man er superfølsom i eget miljø, skriver et medlem. Personalepolitik efterlyses Flere medlemmer i undersøgelsen appellerer til Kriminalforsorgen om at gøre noget ved problemet for eksempel ved at gøre procedurerne for registrering klarere for både medarbejdere og ledere. Og det kan ifølge formand for Arrestfunktionærernes Organisation Sjælland, Henning Mørck, kun gå for langsomt. Han læser den manglende interesse fra ledelsen som udtryk for en gammel holdning om, at man skal kunne tåle en hård tone som fængselsbetjent. Det ligger som en dyne hen over os, når ledelsen igen og igen vender det døve øre til. Så er det medarbejderen selv og ikke systemet som må gå og tumle med de ubehagelige oplevelser, siger han. Derfor bør der ifølge formanden for de sjællandske arresthusansatte være en personalepolitik på området: Advokatbistand kunne eksempelvis være et naturligt tilbud til ansatte, som er blevet truet eller chikaneret. Man skal føle, at man har systemet i ryggen, når der sker sådan noget. Personalechef: Vi tager problemet dybt alvorligt I Direktoratet for Kriminalforsorgen ser fungerende kontorchef i Personalekontoret, Diana Søe Sandell, med stor alvor på problemet. Det er fuldstændig uacceptabelt, at medarbejderne udsættes for chikaner i fritiden. Det er noget, vi tager dybt alvorligt. Derfor er det også vigtigt, at alle kender de støtteordninger, vi tilbyder og at de gælder, uanset om man udsættes for chikaner i tjenesten eller i fritiden, siger hun. Diana Søe Sandell oplyser desuden, at direktoratet i øjeblikket er i dialog med en arbejdsgruppe i politiet, som undersøger problemets omfang blandt politiansatte. Arbejdsgruppens konklusioner vil indgå i direktoratets overvejelser over problemet. Hvorfor tror du, at så mange medlemmer undlader at indberette chikaner? Jeg kender ikke undersøgelsen til bunds, så jeg kan ikke svare på det spørgsmål. Men det er fint, at forbundet har lavet sådan en undersøgelse. Den peger på nogle problemer, som vi skal rette vores opmærksomhed imod. Figur 5. har du undladt at indberette chikane? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvis det er folk fra lokalsamfundet, som man jævnligt støder på, er man ikke interesseret i først at vidne mod dem i retten og derefter møde dem med sine børn på gågaden. JA NEJ Betjente, som har oplevet vold eller chikane uden for arbejdstiden, vælger som oftest ikke at indberette det. Knap ni ud af ti holder de ubehagelige oplevelser for sig selv. 10 Fængselsforbundet nr. 11 november 2013 Fængselsforbundet nr. 11 november

7 chikane falster Hvad gør I for at løse problemet? Vi har som sagt allerede et system til at samle op på det her. Men det er vigtigt, at der er viden om de støtteforanstaltninger, der allerede findes som for eksempel debriefing og psykologhjælp. Og at de ordninger også gælder chikaner i fritiden. Og hvis nu de støtteordninger ikke bliver brugt? Hvis det viser sig, at de eksisterende støtteordninger ikke bliver brugt i tilstrækkelig grad, skal vi selvfølgelig rette op på det. Så må vi finde ud af, hvor vi kan gøre det bedre, siger Diana Søe Sandell. Retsudvalgsformand: Helt uhørt På Christiansborg er formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (S), chokeret over undersøgelsens afsløringer. Det er uhørt, at man skal generes som privatperson og familiemenneske, fordi man arbejder i et fængsel. Men det er endnu mere uhørt, hvis ledelsen ignorerer det, siger hun og fortsætter: Jeg kan kun opfordre ledelsen til at have nultolerance over for sådanne episoder og lægge tydeligt frem, hvad man vil gøre, og hvilken hjælp man kan tilbyde, når det sker. Det har man haft succes med i Østjyllands Politi, hvor det i Gellerup har nedbragt antallet af episoder. Hun mener samtidig, at man med straffeloven i hånden kunne signalere en strengere konsekvens over for chikane af offentligt ansatte, hvis det har baggrund i deres job: Det vil jeg rigtig gerne se nærmere på. Men der er ingen tvivl om, at hvis det skal De råbte pansersvin og Vestresvin! En søndag aften sidst i oktober i år stiger fængselsbetjent Allan Madsen af toget på Høje Taastrup. Han er på vej hjem fra Arresthuset i Næstved. Da han går ud fra stationen og over mod sin cykel, danner tre personer med anden etnisk oprindelse ring om ham. Han er den eneste i miles omkreds. virke, så kræver det en tydelig og synlig ledelse og et godt samarbejde mellem ledelse og politi. Forbundsformand Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, er glad for, at problemstillingen er blevet belyst. Og han håber på, at Kriminalforsorgen tager problemet mere alvorligt fremover. Fængselsforbundet har i samarbejde med Politiforbundet fået sat fokus på denne alvorlige sag. Jeg mener ikke, at Kriminalforsorgen har været gode nok til at håndtere problemet og hjælpe medarbejdere, som chikaneres. Desværre kommer det ikke bag på mig, at vi betjente tit opfattes som nogen, der skal finde sig i alt for meget. Men jeg er glad for, at Kriminalforsorgen nu tilsyneladende vil gøre noget ved problemet. Det oplever kollegaerne: Mange medlemmer har benyttet muligheden for at kommentere i spørgeskemaundersøgelsen. Der er over 300 kommentarer. Her er et udvalg af dem: Har oplevet at blive råbt efter og efterfølgende efterfulgt i bil efter at have tanket min bil på en tankstation. Fået smadret min bil på hjemmeadresse. Var ude at handle, da en tidligere indsat råber op i mit hoved: SVIN. Har engang fået en 9 mm patron som trussel motorcykler med Bandidos kører meget langsomt forbi huset, vi bor i. Dødstrusler fra en person der kunne min adresse og nummerplade i hovedet. Forsøg på påkørsel. Blevet ringet op på telefon privat. Falsterprojekt fortsætter Det nye fængsel på Falster bliver bygget stort set som planlagt, men Kriminalforsorgen bliver nødt til at gå på kompromis med kvaliteten. Af Søren Gregersen Selvom Venstre stod bag beslutningen om at bygge Statsfængslet på Nordfalster, ønsker partiets retsordfører, Karsten Lauritzen, at ændre projektet. Karsten Lauritzen kalder det et luksus- og prestigeprojekt og mener derfor, at man skal bygge billigere og få mere for pengene. Muligheden er opstået, fordi licitationen af projektet skal gå om. Det var i første omgang ikke muligt at få entreprenørerne til at bygge fængslet inden for budgettet. Resultatet af licitationen var en overskridelse på 150 millioner kroner. Og når man alligevel skal indhente nye tilbud, hvorfor så ikke benytte chancen til at bygget et andet fængsel? Kunne man ændre på det oprindelige projekt, nu hvor man ikke er kommet i gang? spurgte Karsten Lauritzen på et samråd i Folketingets Retsudvalg den 10. oktober. Han foreslog blandt andet, at der etableres 50 flere pladser i forhold til de 250 pladser, som oprindeligt er planlagt. Justitsminister Morten Bødskov (S) er dog ikke med på at ændre projektet. Det var egentlig ikke ham, som besluttede at bygge det. Alligevel synes han, at det skal bygges, som det blev planlagt af den borgerlige regering. Jeg vil rose den tidligere regering for beslutningen om at bygge det nye fængsel, sagde ministeren med et smil på læben i samrådet. Han pegede på, at det lukkede fængsel er en del af en langsigtet plan om at erstatte forældede fængsler. På samme måde som Statsfængslet Østjylland har afløst fængslet i Horsens, skal Statsfængslet på Nordfalster afløse fængslet i Vridsløselille. Derfor fortsætter Falsterprojektet som planlagt i hvert fald stort set. For hvordan vil ministeren få entreprenørerne til at bygge fængslet billigere? Det spørgsmål ville Karsten Laurizen også gerne have svar på. Ringere kvalitet Ifølge ministeren bliver der ikke ændret på sikkerhed eller kapacitet. Det samme gælder dog ikke for kvaliteten. Kvaliteten vil så vidt muligt blive som planlagt, men der kommer ændringer for eksempel i materialevalget, sagde Morten Bødskov. Ministeren uddybede ikke, hvilke kvalitetsændringer der konkret bliver tale om. Til gengæld oplyste han, at man også vil gøre projektet billigere ved at mindske fængslets areal og ændre opdelingen af de enkelte dele af projektet. Desuden kunne ministeren oplyse, at projektet bliver cirka et år forsinket. I stedet for at åbne i slutningen af 2015, åbner det i begyndelsen af Det betyder, at Statsfængslet i Vridsløselille tilsvarende vil fortsætte et år mere. De råber pansersvin og Vestresvin, siger Allan Madsen, som tidligere har arbejdet i Vestre Fængsel og genkender den ene af personerne derfra. Han må også have genkendt mig selvom jeg ellers altid rejser i civil for ikke at optrappe mere end højst nødvendigt. En nedstirren mod mig, min kone og spædbarn på S-togsstation. Han gik målrettet imod os, så jeg var nødt til at sende familien i forvejen og selv blive stående. Håndtegn til at få skåret halsen over. Telefonopkald til familien. Første spadestik blev taget i december sidste år, men siden er byggeriet på Falster gået i stå. Med hjertebanken og rystende styr prøver Allan Madsen at lade som ingenting, ignorerer tilråbene og begynder at cykle væk. Jeg er rystende nervøs, indtil jeg kommer langt nok væk til, at de ikke vil kunne indhente mig. Og jeg er stadig rystet, da jeg kommer hjem i sofaen. Der flyver en masse tanker igennem mit hoved. Det ligger og ulmer længe efter, siger han. Dagen efter taler Allan Madsen med sin chef og sin tillidsmand om episoden. De taler om at anmelde det til politiet. Det er et stærkt ønske for Allan Madsen at få episoden registreret, hvis nu der skulle ske noget senere. Det er jo det samme sted, jeg står af hver dag, og samme sted min cykel holder parkeret, siger han. Sexchikane. Spyt. Hærværk, smadret bilrude. Dør sparket ind til kælderrum. Råb fra forbipasserende fucking nøglerasler eller skide blå skjorter. Brosten gennem samtlige vinduer i mit hus, mens jeg var hjemme. Samt verbale trusler når jeg har mødt indsatte, foruden at være forsøgt fulgt hjem af rockergrupperinger. Truet til at forsvinde, ellers vil jeg blive båret væk i en sort plastikpose. Især træls dengang to mødte op på min bopæl, og da jeg ledsaget af hustru og skubbende med barnevogn blev lovet øretæver og tæsk. Måtte søge tilflugt i en butik med min tre-årige søn. Er to gange blevet råbt ad af tidligere indsatte, da jeg var med min familie på Bakken. Men efterfølgende sker der ikke noget. Han må minde chefen om det flere gange. Men han er bange for, at chefen lader episoden gå i glemmebogen. Det ville klæde ledelsen selv at tage initiativ til at gøre noget ved det, frem for at man selv skal spørge igen og igen. Der er ingen klare retningslinjer for, hvordan institutionen skal gebærde sig. Det er nok især et problem i de små huse, siger Allan Madsen. Jeg var på vej hjem fra biografen. En bil kommer kørende. De kan se, det er mig. Der bliver råbt, at jeg er en luder. Fået skåret dæk op på tjenestested, og flere gange verbale trusler. Psykisk chikane, hvor fire-fem stykker i tre år kørte forbi og holdt øje med familiens hus. Der var skriftlige og mundtlige trusler om nedbrænding af huset, og at jeg skulle rammes økonomisk. 12 Fængselsforbundet nr. 11 november 2013 Fængselsforbundet nr. 11 november

8 narkohunde Fem nye logrende kollegaer Danmark har nogle af Nordens bedste narkohunde I år vandt Bo Jørgensen de nordiske mesterskaber med narkohunden Simba. Det er tredje gang, at Danmark vinder, ud af i alt fem mesterskaber. Søren Vindex Nielsen og Bella blev nr. 4. Fem nye narkohunde er under optræning i Kriminalforsorgen. De skal styrke kampen mod stoffer og mobiltelefoner i landets fængsler. Fagbladet har fulgt den nye pige i klassen, labradoren Jackie, på en helt almindelig arbejdsdag. Men det betyder ifølge hundeføreren også, at man ikke må være for hård over for den: Det går ikke, at vi skælder dem for meget ud. For de kan slet ikke klare den hårde tone og disciplin, man for eksempel bruger over for schæferhunde. Så bliver de bange for os, og det går ud over nysgerrigheden. Derfor gør det ikke noget, at de er lidt frække i starten. Af Andreas Graae Hvordan lugter en mobiltelefon? Kan dunsten af hash, heroin, kokain, ecstasy eller amfetamin dæmpes af en tætsluttende plasticpose? Eller kamufleres af peber og kaffe? Der er mange spørgsmål og dufte at holde styr på for en narkohund. Især når man kun er otte måneder gammel og stadig en smule hvalpet. Fagbladet møder Jackie en mandag morgen uden for Blegdamsvejens Fængsel. Hun er en af de fem nye narkohunde, som politikerne besluttede at føje til de eksisterende 11 narkohunde i Kriminalforsorgen i seneste flerårsaftale. Vi hilser pænt goddag der klappes og logres før turen går mod Nordsjælland. Første stop er Arresthuset i Helsingør. Allerede i den første celle, begynder Jackie at sitre. Man kan mærke på intensiteten i hendes søgen, at der må være noget her. Og ganske rigtigt. Bag fjernsynet gemmer sig en tom mælkekarton med et hul i enden, med andre ord en bong brugt til at ryge hash på. Ih, hvor er du dygtig, Jackson! Så er der nok også en klump her et sted, siger Sussie Helsby, som er Jackies hundefører. Én stor leg Oplæringen af hundene begynder allerede fra de er helt små, hvor de for eksempel leger med en hockeybold med hash i. Det er ifølge Søren Vindex Nielsen som har været hundefører siden 2008 en stor fordel at kunne forme dem tidligt. Det gælder om at holde deres nysgerrighed og frygtløshed ved lige. Det skal helst være en leg for dem, ikke kun når de er små, men også når de bliver store. De skal hele tiden trænes for at blive holdt skarpe, siger han. En stor del af Jackies træning består i at følge Søren Vindex Nielsens hund, Bella. Når for eksempel Bella gør et skarpt fund, genbruger hundeførerne det, så Jackie også får chancen for at finde det. Det udløser en belønning i form af enten en godbid eller en bold, som hunden kan lege med. Det er ikke tilfældigt, at både Bella og Jackie tilhører racen Labrador Retriever, som sammen med Springer Spaniels og Malenoir er Kriminalforsorgen foretrukne racer til narkohunde. For det første har labradoren en fabelagtig næse den lugter omkring 2,4 millioner gange bedre end et menneske. For det andet er det en meget rolig og omgængelig hund, som de færreste er bange for. Og det er vigtigt, når den skal undersøge fanger eller besøgende. Labradoren er blid som et lam. Det er et enormt følsomt dyr, som har de der godmodige, tiggende øjne. De fleste vil nok hellere undersøges af sådan en end en schæferhund, siger Sussie Helsby. Når hunden tager en overdosis At hundene er nysgerrige og sultne, får vi bevis for ved næste stop på ruten. På Vestre Fængsel møder vi en hel flok af hundeførere. Iblandt dem er én hundefører fra politiet, som netop har været med sin fem måneder gamle hvalp på Blegdamsvejens Fængsel sammen med Kriminalforsorgens hundeførere. På besøget skete der noget kritisk. Ved et uheld slugte hvalpen en hashklump på 20 gram. Og det sker åbenbart ikke helt sjældent: Det kan man ikke undgå. Men det er sjældent, at det er så store mængder, siger Søren Vindex Nielsen. Han husker engang, hvor Bella var kommet til at bide hul på en pose med heroin og fået lidt på tandkødet. Jeg skyndte mig at give hende en modgift, og det reddede hende. De har kun 2-3 minutter, inden de kradser af, siger han. Det samme gjorde politihundeføreren på Blegdamsvejens Fængsel. Da der var tale om hash, var det et brækmiddel, som vendte vrangen ud på hundens mavesæk. Den virker stadig lidt skæv, da vi lidt senere ser den valse rundt og slingre fra side til side ude i gården. Kreative påfund, indkast og pottevagter Vi fortsætter ind på Vestres fængselsgange. I en af cellerne giver hundene tegn ved at kradse ivrigt med poten på en skabslåge. Der er gevinst: Igen et bongrør og søreme om der ikke også gemmer sig 0,3 gram hash. Fangerne har mange kreative måder at gemme det på, fortæller Søren Vindex Nielsen: De tror for eksempel, at de kan narre hundene ved at gemme det i en peberbøsse eller i en kaffedåse. Det har de set i de amerikanske film. Men det hjælper ikke en pind. Også mere drastiske midler tages somme tider i brug. En klassiker er at gemme det i bh er og underbukser eller i kroppens hulrum. Der er også dem, der sluger det eller putter det op i endetarmen. Men det lugter hundene også. Derfor besluttede man for et år siden, at alle narkohunde skal kunne foretage et personsøg. Det vil sige en grundig undersøgelse af fanger eller besøgende. Jeg var ude for, at en kvindelig besøgende havde puttet det op i skeden. Hunden var ikke i tvivl. Men da der kun var mænd til stede i arresthuset, valgte politiet at køre hende på hospitalet, hvor en læge vistnok fiskede det ud, fortæller Søren Vindex Nielsen. Bliver en besøgende taget i indsmugling eller nægter at lade sig visitere får vedkommende typisk tre måneders karantæne. Der er også andre muligheder, hvis hunden giver tegn til, at den kan lugte noget, men fangen ikke vil indrømme det: Man kan for eksempel sætte dem på pottevagt. Det kalder man det, når fangen bliver overvåget også på toiletbesøg indtil det er kommet ud. Eller en anden mulighed er at give dem en såkaldt bodypack på, som gør, at de ikke kan nå afføringen og dermed ikke sluge narkoen igen, supplerer Sussie Helsby. F angerne har mange kreative måder at gemme det på, fortæller Søren Vindex Nielsen: De tror for eksempel, at de kan narre hundene ved at gemme det i en peberbøsse eller i en kaffedåse. Det har de set i de amerikanske film. Men det hjælper ikke en pind. Hunde og muslimer Generelt tager fangerne dog pænt imod at blive undersøgt af hundene: Nogen bliver glade eller græder ligefrem, fordi de savner deres egen hund. Især da Jackie var en lille hvalp, kunne hun vække tårer hos de indsatte, siger hun. Andre bryder sig ikke så meget om hunde. Det gælder især de muslimske indsatte. Vi rammer tilfældigvis en muslimsk helligdag på besøget. Og det kan give nogle gnidninger: Pas på, de går helt i baglås hvis de finder hundehår på deres bedetæpper, advarer en fængselsbetjent. Der er dog grænser for, hvor meget hundeførerne kan tage hensyn til kultur og religion: Vi forsøger selvfølgelig at respektere deres religion. Men hvis hunden har fært af noget oppe i sengen, så bliver vi jo nødt til at lade den komme derop. Så må de skifte sengetøjet bagefter, siger Sussie Helsby. Mobiljagt Vi er kommet udenfor i Vestre Fængsels gård. Bag hegnet ind til gårdtursarealerne går de indsatte i ring, og pludselig er der igen et fund. I græsset ligger en lille genstand, pakket forsvarligt ind i mørkegrøn tape, som går i ét med græsset. Det viser sig at være en mobiltelefon med oplader. Det sker ofte, at vi finder mobiler. Når vi finder dem på cellerne, kan det også være, fordi de lugter af hash fangen har måske lige rullet en joint, inden han talte i den, siger Søren Vindex Nielsen. Der er tydeligt, at de to hundeførere elsker deres job: Kriminalforsorgen har et slags udrykningshold i os. Vi har en meget kort responstid, fordi vi dækker et stort område, og husene kan ringe til os døgnet rundt. Det er et utroligt tidsbesparende redskab. Hvad vi mennesker skal bruge timer på at finde, kan hunden klare på 4-5 minutter, siger Søren Vindex Nielsen. Og med de fem nye narkohunde som bliver klar til selvstændige opgaver i foråret 2014 skulle besøgsfrekvensen efter planen stige markant: Det skule gerne give en del flere fund. Men synligheden er også vigtig. Det rygtes jo hurtigt blandt fangerne, når vi har gjort et fund og det har da uden tvivl en præventiv effekt, siger han. Alligevel er der en vis bekymring at spore, da snakken på vej hjem i bilen falder på Kriminalforsorgens kommende reorganisering. Vi er bange for at blive splittet op. Vi kan jo risikere at havne i en region, hvor hundene bliver nedprioriteret. Det giver helt klart bedst mening, at vi ligger under direktoratet, siger de to hundeførere samstemmende. Så drejer bilen ind ved Blegdamsvejens Fængsel, og vi siger farvel til Bella og Jackie, som efter endnu en dag på jobbet slikker sig veltilfredse om munden. Kommentar fra forbundsformand Kim Østerbye Vi er meget stolte af vores hundeførere. De gør et fantastisk arbejde både i Kriminalforsorgen og i samarbejde med politi og toldvæsen. Det vil ære en stor fejltagelse, hvis man ikke sikrer et samlet hundehold under en fælles ledelse i sikkerhedsenheden. Vi får brug for langt flere store aktioner fremover. Det er tryghedsskabende og giver respekt. 14 Fængselsforbundet nr. 11 november 2013 Fængselsforbundet nr. 11 november

9 sport rokering Kritik af rokeringsordningen i Københavns Fængsler Det slider på de ansatte og forringer arbejdskvaliteten, når de bliver tvunget til at rokere fra fængsel til fængsel. Sådan lyder budskabet fra medarbejderne i Blegdamsvejens Fængsel. Af Søren Gregersen Praktikvejleder Lisbet Glavind Fængselsbetjent Martin Pihl og Kenneth Hillestrøm På Blegdamsvej er man bekymret over et af elementerne ved den nye organisering af Kriminalforsorgen. Et af formålene med reorganiseringen er nemlig at øge fleksibiliteten. Derfor skal det være nemmere at rokere medarbejderne rundt mellem institutionerne. Men i Blegdamsvejens Fængsel er medarbejderne ikke begejstret for planerne om mere rokering. Tværtimod. De seneste 18 måneder har de været omfattet af en tvungen rokeringsordning, hvor de i perioder på to eller tre måneder arbejder i en af Københavns Fængslers andre afdelinger. Desuden bliver medarbejderne løbende rokeret rundt på enkeltstående vagter. Alene i år har Blegdamsvejens Fængsel afgivet 327 vagter til andre afdelinger på Københavns Fængsler. Forringer arbejdsmiljøet Budskabet er det samme fra de tolv ansatte fra Blegdamsvejens Fængsel, som fagbladet har talt med. Rokeringen bør bygge på frivillighed. En af dem er fængselsbetjent Kenneth Hillestrøm. Han siger: Tvungen rokering resulterer i dårligere arbejdsmiljø og trivsel. Samtidig bliver arbejdskvaliteten forringet. Han peger på, at medarbejderne ikke har det fornødne kendskab til indsatte, kollegaer og rutiner på den afdeling, som de bliver rokeret til: For mig er det en helt anden arbejdsplads, når man bliver sendt fra Blegdamsvej til en afdeling på Vestre Fængsel, siger Kenneth Hillestrøm. Ifølge fængselsbetjent Martin Pihl er det frustrerende at skifte arbejdsplads: Man føler, man starter på en ny arbejdsplads, hvor man hverken kender kollegaer eller arbejdsgang. Når man har været ansat i mange år og pludselig ikke længere kan udføre sit arbejde selvstændigt uden at rådføre sig med kollegaerne, føler man, at man går mere i vejen end gør gavn. Fængselsbetjent Niels Nymand er enig: Rokeringen fra fængsel til fængsel betyder, at vi mister ejerskabet og den faglige stolthed, som man får ved at arbejde det samme sted. Vi bliver daglejere i stedet. Ringere sikkerhed Betjentene mener, at rokeringsordningen forringer sikkerheden, fordi man ikke har samme kendskab til rutiner for eksempel i forhold til alarm- og evakueringsplaner. Den manglende viden kan få katastrofale følger, lyder det fra betjentene. Samtidig er rokeringsordningen et stressmoment for personalet og det er uheldigt, når arbejdsmiljøet i Københavns Fængsler er presset med højt overbelæg og besparelser. Fængslets arbejdsmiljørepræsentant, Dennis Marcher, siger: Der er ingen grund til at stresse folk mere end nødvendigt med fare for at skabe mere sygefravær. Betjentene mener, at rokeringsordningen strider mod fængslets stresspolitik, hvoraf det fremgår, at man som leder har ansvaret for at gribe ind, hvis stressniveauet er højt hos medarbejderne. Og de mener også, at ordningen strider imod fængslets seniorpolitik, hvoraf det fremgår, at det slider på den enkelte medarbejder, hvis vedkommende konstant skal omstille sig til nye afdelinger og måder at gøre tingene på. Omvendt kan det give ro, sikkerhed og arbejdsglæde at have et grundigt kendskab til sin afdeling. Medarbejderne vurderer også, at rokeringen forringer den dynamiske sikkerhed. Personkendskabet er nemlig afgørende for en god dialog med de indsatte. Kendskabet ryger, når man skifter arbejdsplads. Praktikvejleder Lisbet Glavind underviser kollegaerne i relationsarbejde. Hun mener, at dette arbejde er vanskeligt at udføre, når man rokerer rundt: Det skaber ro på afdelingerne, når indsatte og ansatte kender hinanden. Omvendt skaber det nemt modstand og frustration, hvis de indsatte hele tiden ser nye ansigter. Rockerafdeling Inspektør i Københavns Fængsler, Peter Vesterheden, står ved sin beslutning om at oprette rokeringsordningen. Ordningen blev oprindeligt etableret i henhold til direktoratets krav om rokeringsordning på rockerafdelinger. I øjeblikket er rockerafdelingen dog flyttet til Statsfængslet Østjylland. Hvorfor fortsætter ordningen så? Det gør den af praktiske årsager. Vi har brugt mange ressourcer på at oprette rokeringsordningen. Derfor nedlægger vi den ikke, før der er afklaring omkring rockerafdelingen, siger Peter Vesterheden. Kriminalforsorgens sikkerhedschef, Michael Gjørup, bekræfter, at rockerafdelingen forventes at genåbne. Han kan dog ikke sætte en dato på. Udover at Københavns Fængsler afventer rockerafdelingens genåbning, lægger Peter Vesterheden vægt på, at rokeringsordningen styrker medarbejdernes faglighed. Derfor bliver medarbejderne fortsat rokeret rundt mellem fængslets afdelinger: Vi mener, at medarbejderne har godt af at rokere. Det er vigtigt, at de ser, hvordan man løser opgaverne på andre afdelinger og videregiver den viden, de medbringer. Frivillighedens vej Betjentene på Blegdamsvej er enige i, at der er faglige fordele ved rokering. Men det skal ske via frivillighedens vej. Det er for eksempel et stort problem, at man ikke ved, hvornår man skal rokere. Fængselsbetjent Martin Pihl siger: Man har det hængende over hovedet. Man risikerer at få det at vide tre dage før, siger han. udviklingschef: Medarbejderne bliver ikke daglejere Der skal være mere fleksibilitet i Kriminalforsorgen, men medarbejderne behøver ikke at frygte, at de bliver sendt fra fængsel til fængsel. Det slår Kriminalforsorgens udviklingschef fast. En formulering i hvidbogen for Kriminalforsorgens nye organisation vækker bekymring. Det fremgår af hvidbogen, at der skal være en højere grad af fleksibilitet i institutionstilknytningen, end det er tilfældet i dag. Hvad ligger der i denne sætning i forhold til medarbejdernes ansættelsesforhold? Bliver de ansat i regionerne i stedet for i den enkelte institution fremover? Ifølge udviklingschef i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Lars Thuesen, skal det uniformerede personale dog ikke være bekymrede. Ifølge Peter Vesterheden kan ordningen dog ikke basere sig på frivillighed alene: Vi bliver nødt til at have en model, hvor alle er omfattet, siger han. Inspektøren arbejder i stedet for at undgå ordningens ulemper: Vi er med på, at ordningen giver problemer. Vi har ikke været gode nok til at sikre stabilitet på den afdeling, hvor der rokeres til. Derfor skal vi være bedre til at modtage hinanden. Det er ikke meningen, at folk føler, at de er daglejere. Han er også opmærksom, at medarbejderne i nogle tilfælde har fået meget kort varsel: Det skyldes, at vi har manglet folk i nogle akutte situationer, siger han. Reorganiseringen handler mest om ledelse og administration. Det er altså dem, der i første omgang skal flytte rundt. Som fængselsbetjent skal man som udgangspunkt møde ind det samme sted. Vi forestiller os ikke et daglejerprincip, hvor man den ene dag skal møde ind i Statsfængslet Renbæk og den næste i Arresthuset i Aabenraa. Det ville ikke være godt hverken for opgaveløsningen eller for medarbejdernes trivsel. Rokering Medarbejderne skal dog forvente, at der vil blive stillet øgede krav til deres fleksibilitet. En af målsætningerne med reorganiseringen er nemlig, at Kriminalforsorgens institutioner skal arbejde bedre sammen: Det kommer medarbejderne til at mærke. Man skal ikke kun arbejde inden for sin søjle, men mere på tværs, siger Lars Thuesen. Medarbejderne skal altså forvente at blive rokeret fra institution til institution. Det skal dog være frivilligt i udgangspunktet og ses som en del af den kompetence- og karriereudvikling, som vi gerne vil styrke, oplyser udviklingschefen. 16 Fængselsforbundet nr. 11 november 2013 Fængselsforbundet nr. 11 november

10 Værkbetjent A.C. Petersen blev formand for håndværkerne i Nyborg i To årtier senere i 1942 blev han formand for Fængselsforbundet. Han satte stort præg på forbundets udvikling efter krigen. kap. 9 Hver måned i årets løb fortæller vi om de mennesker, visioner og magtkampe, der skabte et af Danmarks stærkeste fagforbund. Nyborg blev også udgangspunkt for stiftelsen af en landsdækkende forening: Håndværkerforeningen for Danmarks Straffeanstalter. Det skete i Den nye håndværkerforening blev straks en del af Betjentforeningen for Danmarks Straffeanstalter og fik to repræsentanter i hovedbestyrelsen. Tager forbundsposten Håndværkerne spillede også en central rolle, da betjentene fra Københavns Fængsler, arresthusene og straffeanstalterne gik sammen i ét fængselsforbund i Den organisatorisk interesserede og begavede A.C. beskrives som en ildsjæl, der som formand viede sit liv til Fængselsforbundet og sled sig selv op i forbundets tjeneste. Han kunne umiddelbart virke brysk, men var bag facaden en levende og varm personlighed, usvigelig loyal og trofast og samtidig en mand med humor og charme, som det fremgik af hans nekrolog i fagbladet i Den nye forbundsformand kom til samtidig med en ny fængselsdirektør H. Tetens. De to kom til at køre et exceptionelt parløb frem til A.C. Petersens død. 100 år Det varede heller ikke lang tid, før værkmestrene satte sig på forbundsposten. Det var A.C. Petersen, som blev valgt som formand i Han var skrædder af uddannelse og ansat som værkbetjent i Nyborg. A.C. kom frem for nogen til at præge Fængselsforbundet efter krigen. Blandt hans andre organisatoriske resultater var at sikre, at Fængselsforbundet fik forhandlingsretten for betjente fra 5. til 12. lønklasse, og han sikrede i 1959, at Dansk Arrestforvarerforening sluttede sig til forbundet. Det lykkedes ham således at organisere alt uniformeret ikke-akademisk personale i forbundet. Enhedsfunktionæren Skellet mellem værkbetjente og opsynsbetjente blev gradvist udslettet i 1970 erne, hvor enhedsfunktionæren blev indført. Ideen var at bygge bro mellem opsyn og beskæftigelse. Helt udvisket blev værkmestrene dog aldrig. Og de udgør fortsat en selvstændig personalegruppe. I dag er der ansat over 400 værkmestre i Kriminalforsorgen. De indgår i sikkerhedsberedskabet tilsvarende fængselsbetjente. A.C. Petersen engagerede sig også i det nordiske samarbejde efter krigen og blev den første præsident ( ) for Nordiske Fængselsfunktionærers Organisation senere Union. Værkmestre i 100 år Tidligere stod private firmaer for beskæftigelsen i fængslerne, men i 1913 overtog staten opgaven. Dermed kom håndværkerne til at udgøre en ny personalegruppe. Af Søren Gregersen Invitation I anledning af Fængselsforbundets 100 års jubilæum afholdes der reception i festsalen på: Arbejdermuseet Rømersgade 22 København Værkmestrene fejrer 100 år som faggruppe i år. De gjorde nemlig deres indtog samtidig med, at Fængselsforbundet blev grundlagt i Det var i den nyåbnede Nyborg Straffeanstalt, at håndværkerne blev ansat for at lede og fordele arbejdet. Den nye personalegruppe markerede et skifte fra det system, som fængselsvæsenet havde brugt siden midten af 1800-tallet. Danmark havde hidtil inspireret af USA anvendt et system, hvor fangernes arbejde var udliciteret til private entreprenører. Men i 1913 overtog staten arbejdet i fængslerne, og dermed kom håndværkerne til at udgøre en gruppe for sig selv. Nu var der både et uniformeret personale, der holdt opsyn, og et værkpersonale der tilrettelagde arbejdet. Håndværkerforeninger Og håndværkerne begyndte hurtigt at etablere lokale håndværkerforeninger. Det handlede både om faglig identitet og løn, fremgik det af en artikel i Fagbladet Fængselsfunktionæren: De lokale foreninger En levende og varm personlighed, usvigelig loyal og trofast og samtidig en mand med humor og charme, sådan lød A.C. Petersens skudsmål. blev etableret for dels at hævde håndværkernes århundrede gamle anseelse, dels i videst muligt omfang at bringe håndværkspersonalets lønmæssige forhold på højde med, hvad der ydes håndværkerne i de civile erhverv. Den første forening blev etableret i 1920 i Nyborg under navnet Håndværkerforeningen ved Nyborg Straffeanstalt. Vridsløselille fulgte trop samme år. Det skete ved et møde i fængslets brandstue, hvor samtlige håndværkere var mødt op. Sadelmager R. Iversen blev formand. Man kopierede simpelthen vedtægterne fra Nyborg. Og måneden senere fulgte håndværkerne i Horsens efter. Torsdag den 12. december 2013 klokken Vi ser frem til at fejre dagen med medlemmer, nuværende og tidligere samarbejdspartnere samt venner af forbundet. Vi samler ind til en fane til Fængselsforbundet, og vi håber at kunne indvie den nye fane ved jubilæumsreceptionen. Bidrag til faneindsamlingen kan stadig indbetales på vores konto i Arbejdernes Landsbank reg.nr kontonr Mærk venligst indbetalingen fane. På gensyn den 12. december! 18 Fængselsforbundet nr. 11 november 2013 Fængselsforbundet nr. 11 november

11 RUMÆNIEN put & take Europæiske fagforeninger: Investering i fængselsansatte betaler sig Der skal investeres i de ansatte. Det er budskabet fra repræsentanter for fængselsansatte fra 14 europæiske lande, som var samlet til et netværksmøde i Bukarest i september. Af forbundssekretær René Larsen Rumænske fængsler Europa er ramt af økonomisk krise, og overalt sker der besparelser i den offentlige sektor. Især det sydlige Europa er hårdt ramt. Samtidig vokser fangepopulationen. Der var derfor meget at tale om, da European Federation of Public Service Unions (EPSU) arrangerede netværksmøde i Rumænien den 25. og 26. september. Organisationen har siden 2005 samlet organisationer, der repræsenterer fængselsansatte, for at drøfte problemerne med overfyldte fængsler i hele Europa. Fængselsforbundet deltager i disse samlinger. Ifølge formanden for EPSU-udvalget for nationale europæiske administrationer, Jean-Paul Devos, er det en dårlig løsning at spare yderligere i fængslerne: Investeringer i de fængselsansatte vil betale sig. Man vil forbedre resocialiseringen af de indsatte, sagde han på mødet. De europæiske fængselsvæsener har fælles udfordringer: Overfyldte fængsler, underbemanding og mange forskellige kategorier af indsatte. For eksempel besøgte vi Rahova Fængslet i forbindelse med mødet. Fængslet har i perioder et belæg på mere end 150 procent og kun to fængselsbetjente på afdelinger med op til 300 fanger! Uddannelse af betjente Netværksmødet fokuserede også på problemet med uddannelse, og hvordan man kan forbedre standarder og fremme fælles uddannelsesprincipper. Det har en positiv indvirkning på velvære for både ansatte og indsatte. I sidste ende er det en del af et presserende behov for at sikre, at fængsler gør, hvad de er beregnet til at gøre: at bringe indsatte EPSU EPSU (Europæisk Sammenslutning af Offentligt Ansattes Fagforeninger) repræsenterer mere end 265 fagforeninger og 8 millioner offentligt ansatte. Siden 2005 har EPSU samlet organisationer, der repræsenterer fængselsansatte. Det rumænske fængselssystem har 44 institutioner med ca ansatte og fanger. Rahova Fængsel er det største fængsel med en kapacitet på indsatte, men som i perioder har op til indsatte. Fængslet huser varetægtsfængslede og afsonere med domme fra to måneder og op til livstid. Det rummer alle kategorier af indsatte fra helt unge førstegangskriminelle på 16 år til bandekriminelle, terrorister og seriemordere. På afdelingerne sidder der op til 300 indsatte på celler med 8 til 12 indsatte på hver. Derudover er der en indsatsstyrke i sorte kampuniformer og med ansigtsmasker. Og på ringmuren to tårne med bevæbnede vagter. Et fåtal af de indsatte er beskæftiget med arbejde eller uddannelse, så adspredelsen består mest i den daglige timelange gårdtur. Fængslet har en behandlingsafdeling og egen ortodoks kirke. Disciplinen er udtalt. Da vi under vores besøg i fængslet for eksempel kom ind på en celle, rejste de indsatte sig op og stillede sig ærbødigt ved sengen med front mod os. tilbage i samfundet, konkluderede Nadja Salson, politisk medarbejder og koordinator af netværksmødet, De europæiske fængselsregler beskriver standarder for behandlingen af fangerne, men der er ingen standarder for uddannelsen af fængselsansatte. EPSU mener derfor, at der skal være større fokus på uddannelsen af alle fængselsansatte. Uddannelse højner nemlig den professionelle identitet. Veluddannede fængselsansatte øger resocialiseringen og de indsattes motivation til egen uddannelse. Det gælder særligt for fængselsbetjentene, som er dem, der er mest sammen med de indsatte. Der er store forskelle på uddannelsen af de europæiske fængselsbetjente. Fra nogle få måneder og op til tre år. Der var enighed om på netværksmødet, at det er nødvendigt at investere i personalet på kort sigt for at nå resultater på langt sigt og finde den rigtige balance mellem fængselsbetjente og de civile grupper som for eksempel lærere, socialrådgivere og sygeplejersker. Hvem fanger den største regnbueørred? Krifos fisketur foregik i år ved Lynge i Nordsjælland. Det var Idrætsforeningen Statsfængslet Jyderup ved Michael Frandsen, som havde lagt kræfter i arrangementet. Af Kim Kjærgaard Clausen, Krifo Det var grønt, solrigt og vindstille den 14. september til Krifos årlige put & take-arrangement. Og nok så vigtigt: fiskene sprang lystigt. Der var mødt ca. 30 fiskere frem denne dejlige dag, hvor der skulle fiskes regnbueørred fra klokken 9 til 15 i Store Rosenbusk Ørredfiskeri. Holdpræmier Guld: ISJ Jyderup Sølv: SIF Nyborg Bronze: SIR Ringe Fiskerne havde dog en sløv start. Ved mellemindvejningen klokken 12 var der kun fanget to fisk. Heldigvis var der flere, som bed på krogen, inden fiskeriet var overstået. Totalt blev der fanget otte fisk. Efter fiskeriet kørte vi til Lynge Kro & Hotel, hvor der blev delt præmier ud. Største fisk blev fanget af Kim Jørgensen SIF Nyborg med en vægt på 4 kg. Som noget nyt var der også præmie til flest kilo individuelt. Denne præmie gik også til Kim Jørgensen SIF Nyborg, der havde fanget 8 kg. Også som noget nyt blev der trukket lod blandt de, der blev til spisning. Tre heldige gik hjem med en flaske rødvin. Efterfølgende blev der serveret stegt flæsk ad libitum med hjemmesyltede rødbeder, kartofler og persillesovs. Det varede ikke længe, inden de kom med friske forsyninger. Der var rigeligt til alle. Fra Krifos side skal der lyde en stor tak til Michael Frandsen ISJ for en god og veltilrettelagt dag. Samt på gensyn i 2014 til et nyt put & take-stævne. 20 Fængselsforbundet nr. 11 november 2013 Fængselsforbundet nr. 11 november

12 KRIFO DEBAT Landsstævne i golf Kragskovhede Idrætsforening og Krifo inviterede i september til golfstævne på Danmarks nordligste golfbane, Hvide Klit Golfklub. Af Rasmus Steiniche, Krifo 64 spillere valgte at tage den lange tur til det nordlige Danmark for at spille golf den 10. og 11. september i Hvide Klit Golfklub syd for Skagen. De fleste overnattede i en nærliggende spejderhytte, som Karsten Pedersen fra idrætsforeningen i Statsfængslet på Kragskovhede havde arrangeret. Der var ikke umiddelbart udsigt til godt vejr, men heldigvis kunne Karsten Pedersen og undertegnede tirsdag klokken 11 byde velkommen under en blå, varm og vindstille himmel. Golf kan stort set ikke spilles under bedre forhold. En meget lang og kold vinter og en meget tør sommer havde desværre været meget hård ved banen. Alligevel tror jeg, at de fleste er enige i, at anlægget stod i flot stand. Ja, nogle fairways havde det rigtigt skidt, men alle greens var i fantastisk stand, og banen var velanlagt. For at værne om det sociale aspekt i Krifos stævner var rækkerne på førstedagen blandede for A-, B- og C-rækken. D-rækken spillede på Hvide Klits par 3 bane. Golfklubben havde tilladt, at C-rækken, på trods af at disse spillere ikke er fuldgyldige DGU-medlemmer, også spillede på 18-hulsbanen. Denne blanding mødte en smule murren i krogene. Dog forløb det stort set godt alligevel. På dag to og finalerunden blev spillerne sendt ud i rækker i forhold til score opnået på førstedagen. Der var god fight om pladserne i alle rækker, men også plads til mange smil og dejlige oplevelser i golfens tegn. Der blev kæmpet i fire rækker og om et holdmesterskab. Forbundsmester Thies Kristensen kan for andet år i træk kalde sig forbundsmester i golf. Et stort tillykke til ham og alle andre vindere. Der blev endvidere spillet tættest til flaget i række A og B. Med 2,54 meter tog Michael Bjerregaard præmien i række A, og med 8,08 meter var Martin Jeppesen tættest flaget og på green på hul 4 i B-rækken. Krifo havde naturligvis sørget for medaljer, pokaler, vin og golfbolde. Disse fine præmier var endvidere suppleret af mange fine sponsorpræmier: caps og handsker fra Pro Golf Scandinavia i Odense. Greenfee-billetter fra Randers Fjord Golfklub skaffet af Frank Dam. Og 48 logobolde fra Hvide Klit Golfklub. Stor tak til alle sponsorer. Nu var det hele selvfølgelig ikke golf. Golfklubbens restaurant stod for bespisning. Det gjorde de godt. Der skabes en naturlig appetit, når man vandrer rundt i det gode vejr og den friske luft. Og det gælder både, om det er egne eller andres bolde, der skal findes. Krifo vil gerne takke alle deltagere. Vi håber naturligvis at se mange af jer igen næste år. Til den tid vil det kun være et enkeltdagsstævne. Stor tak til Karsten Pedersen for at stå for et vellykket og velarrangeret arrangement. Hørt på vandrørene Jeg sidder og læser et lille udpluk i oktober-udgaven af bladet, hvor der under overskriften Hørt på vandrørene står, at elever ikke mere skal skrive deres egen udtagelse til uddannelsesbogen. Her kan jeg oplyse, at dette ikke passer. Jeg er elev på KUC på mit sidste modul, og vi skal stadig skrive vores egen udtagelse. Vi elever har flere gange givet udtryk for, at vi ikke mener, det er den rigtige måde at gøre det på og slet ikke at vi skal skrive i jegperson. Og det gælder ikke kun vores modul. De nye, som startede 1. oktober, skal også selv skrive deres egen udtagelse. Når man tager en uddannelse, virker det helt forkert, at man skal skrive om sig selv. Det ville da give mere mening, hvis man fik noget fra læreren, hvor der står, hvad man gjorde godt og måske ikke så godt. Med venlig hilsen Heino Munkebjerg Fængselsbetjent på prøve Statsfængslet Østjylland Debatindlæg (max 750 ord) sendes til senest den 14. hver måned. Besøg i Aalborg Igen i år arrangerede Arrestforvarernes Seniorklub træf for klubbens medlemmer med ledsager. Arrangementet var henlagt til Aalborg, hvor der deltog 23 medlemmer og ledsagere den 30. august. Af Per Larsen Jensen, Arrestforvarernes Seniorklub Vi mødtes kl. 11 i Arresthuset i Aalborg, hvor vi blev budt velkommen af arrestforvarer Flemming Solberg, som var vært ved et beskedent traktement. Allerede under denne del af træffet gik snakken livligt, der blev udvekslet gamle minder: kan du huske? Dem er der jo rigtig mange af, når vi samles fra hele landet. Vi har arbejdet i mange forskellige arresthuse, og mange har gjort tjeneste sammen og dermed haft fælles oplevelser. Efter mødet i arresthuset gik turen til Aalborg Kloster. Her var der arrangeret en guidet rundvisning, hvor en kompetent og engageret guide fortalte om klosterets historie. Turen fortsatte til den gamle del af Aalborg, hvor vi så de små gader med tilsvarende beboelseshuse, som i tidligere tider var hestestalde, men som nu er særdeles eftertragtede og værdifulde boliger. Kommentar til direktørens indlæg Det er chokerende læsning, når vores direktør Johan Reimann i fuld alvor roser, at vi er i gang med at implementere flerårsaftalen med 110 km i timen. Alle ved, at når man har konstateret en fejl, og oven i købet accepterer, at der er fejl, så sætter man ikke mekanikere i gang med en reparation med 110 km i timen. Det er uansvarligt, og det vil aldrig blive en reparation, som holder. Og hvad med de mekanikere som ryger af i svinget? Nej, man kører bilen på værksted, hvor eksperterne i et sikkert miljø og med det optimale udstyr laver en ordentlig reparation. Det kan godt være, at det tager lidt længere tid nu og her, men det hentes hurtigt hjem igen. Overført til hverdagen på fængslet Kærshovedgård: Samtidig med at arbejdsmiljøet er blevet betydelig dårligere, har vi i år indtil nu fem stressrelaterede sygemeldinger. Så skulle vi ikke lige finde balancen mellem sikkerhed og ordentlighed, og køre bilen på værksted i stedet for at lave hovsaløsninger med 110 km. Af næstformand i lokalafdelingen og TR suppleant Værkmester Jens Erik Christensen Indgangen hertil gik ad en låst bagdør, den hemmelige løngang, hvortil medlemmer af Christians den Fjerdes laug har nøgle. Da guiden netop var medlem, havde hun nøglen, så vi kunne komme ind ad bagdøren. Inde i huset fortsatte vi til Duus Vinkjælder, hvor der blev serveret en forfriskning. Derefter var vi på egen hånd indtil kl. 18, hvor vi skulle mødes på hjørnet af Jomfru Ane Gade og Bispensgade. Der var arrangeret middag i Jomfru Ane Gade, og det var jo nok noget, vi havde set frem til med en vis spænding: Vi har jo alle hørt om denne forlystelsesgade, og de ting som sker der ind imellem. Middagen fandt sted på restaurationen Cox Orange, og det var bestemt et sted, hvor der var orden i tingene. Efter en meget begivenhedsrig dag skiltes vi, men vi glæder os til næste års træf, som skal afvikles et sted på Sjælland. På gensyn. 1. plads 2. plads 3. plads D-rækken: Heine Petersen (61 slag) Anette Kold (71 slag) brian Jokumsen (76 slag) C-rækken: Morten Larsen (73 p.) eyjolfur Hanneson (68 p.) Anders Lund (59 p.) B-rækken: Johnny G. Knudsen (83 p.) Gert Olesen (75 p.) Jacob H. Madsen (75 p.) A-rækken: Thies Kristensen (+3) Poul S. Hansen (+4) Michael Rathcke (+4) Hold: Midt/Nr. Snede (130 p.) Søbysøgård (110 p.) IFA/Odense A. (110 p.) Derefter gik turen til Budolfi Kirke, domkirken, hvor vi også fik fortalt kirkens historie og så de smukke udsmykninger i kirken, herunder den imponerende altertavle, som er belagt med ægte guld. Den hemmelige løngang Efter to en halv time begyndte trætheden at melde sig. Det hjalp meget, at der nu var planlagt et besøg i Jens Bangs Stenhus. 22 Fængselsforbundet nr. 11 november 2013 Fængselsforbundet nr. 11 november

13 Ny pjece samme principper Fængselsforbundet udsender en pjece om forbundets kriminalpolitiske principper med dette fagblad. Pjecen er ny. Det er principperne derimod ikke. Der er tale om en opdatering af en pjece fra 2003 om samme emne. Kriminalforsorgen spiller en stor rolle i retsvæsenet i Danmark. Derfor har Fængselsforbundet klare holdninger til den retspolitik, som bliver ført i landet. Forbundet mener, at tre principper bør være bærende i retspolitikken. Den skal være ordentlig, konsekvent og sikker. En ORDENTLIG retspolitik bygger på humane principper. En KONSEKVENT retspolitik handler ikke kun om straframmer. Konsekvens handler også om, hvordan de indsatte behandles. En SIKKER retspolitik indebærer, at det skal være sikkert for ansatte og indsatte at være i Kriminalforsorgens institutioner. I pjecen kan man også læse om forbundets holdninger til den måde, Kriminalforsorgen er indrettet på. Det gælder både i forhold til de indsatte, arbejdsmiljøet, uddannelse og de fysiske rammer.

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

En rigtig røver. Simone. Hej.

En rigtig røver. Simone. Hej. En rigtig røver går rundt og retter på butikkens få varer, da dørhåndtaget langsomt bliver trykket ned. kommer ind i butikken med en nylonstrømpe over hovedet og en finger under blusen, der skal se ud

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER BISKOP SVANES VEJ 69 3460 BIRKERØD TELEFON: 72 55 39 65 BLIVFAENGSELSBETJENT@ KRIMINALFORSORGEN.DK WWW.KUC.DK WWW.RETTESTØBNING.DK WWW.KRIMINALFORSORGEN.DK FOLK AF

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FORORD Fængselsforbundets medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de ofte oplever etiske dilemmaer. Det kan ikke være anderledes, når Kriminalforsorgens

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Fængselsfunktionæren. Debat om fængslerne på Folkemødet i allinge. skulderklap fra fangerne I gør det godt, betjente

Fængselsfunktionæren. Debat om fængslerne på Folkemødet i allinge. skulderklap fra fangerne I gør det godt, betjente Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 7-8 juli - aug 2014 Debat om fængslerne på Folkemødet i allinge skulderklap fra fangerne I gør det godt, betjente Mænd er lige så udsatte i fængslerne som kvinder

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Fængselsfunktionæren. Kriminalforsorgen skærer i vagtbemandingen. Fængselsbetjente oplever vold og chikane i fritiden

Fængselsfunktionæren. Kriminalforsorgen skærer i vagtbemandingen. Fængselsbetjente oplever vold og chikane i fritiden Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 9 sep 2013 Kriminalforsorgen skærer i vagtbemandingen Fængselsbetjente oplever vold og chikane i fritiden Beordret på job efter voldsomt overfald indhold 04 10

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Fængselsfunktionæren. samarbejdet ER TILBAGE PÅ SPORET I KOLDING ARREST HVER TREDJE BETJENT BLIVER CHIKANERET I FRITIDEN

Fængselsfunktionæren. samarbejdet ER TILBAGE PÅ SPORET I KOLDING ARREST HVER TREDJE BETJENT BLIVER CHIKANERET I FRITIDEN Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 10 okt 2013 samarbejdet ER TILBAGE PÅ SPORET I KOLDING ARREST HVER TREDJE BETJENT BLIVER CHIKANERET I FRITIDEN NY RAPPORT: PRIVATISERING BETALER SIG IKKE Leder

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV Mange hunde bliver aflivet, fordi de har snappet efter eller bidt personer i familien, fremmede mennesker eller andre hunde. Nedenfor vil vi fortælle dig lidt om aggressiv adfærd,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole s beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole I formand Søren Petersens fravær fremlagde sekretær Birte Rasmussen årsberetningen: Der er kun gået omkring 8 måneder siden sidste

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Fængselsfunktionæren KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE

Fængselsfunktionæren KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 10 okt 2014 KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE BANDEMIX: HA, BLACK COBRA OG BANDIDOS I SAMME

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Københavns Fængsler. Én arbejdsplads mange opgaver

Københavns Fængsler. Én arbejdsplads mange opgaver Københavns Fængsler Én arbejdsplads mange opgaver Velkommen til Københavns Fængsler Hensigten med denne informationsbrochure er at give læseren en større indsigt i Københavns Fængsler samt organisationens

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere