Prioritering ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv

Transkript

1 Sundhedsstyrelsens temadag om Det sunde valg - flest, bedst, billigst? Om at prioritere sundhedsarbejdet, - 9. december 2010 Prioritering ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

2 Tre sundhedsøkonomiske synsvinkler 1.(økonomiske) incitamenter 2.Den økonomiske byrde 3.Omkostnings-effekt-analyser OG I det hele taget mere sundhedsøkonomisk fornuft ind i debatten

3 Ingredienserne ved prioritering 1. Mulighederne 2. Begrænsningerne I Ressourcerne 3. Begrænsningerne II 4. Beslutningstagen/tagere Etik/værdier Sammenvejning Problemstilling: a) 1 > 2 (universelt/gælder i alle sundhedsvæsener) b) 3 er bredere end 2 (og/eller) udsættende

4 Forhold der påvirker prioriteringen af kommunernes indsats Kilde: Sundhedsstyresen: Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremme indsats, 2008

5 Kilde: Sundhedsstyresen: Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremme indsats, 2008

6 Den økonomiske byrde ved/ omfang af et problem Kommuner får nyt værktøj i indsats mod diabetes 09. juni 2010 (Sundhedsstyrelsen hjemmeside) Nye tal på diabetesområdet skal styrke kommunernes muligheder for at forebygge, behandle og pleje type 2 diabetes i deres område. Sundhedsstyrelsens nye webudgivelse "Tal på diabetes i kommunerne" gør det muligt for hver enkelt kommune at vurdere antallet af diabetikere både med og uden komplikationer i forhold til andre kommuner, og dermed afklare, om kommunen er god nok til at opdage diabetes, før der opstår følgesygdomme. "Der et stort folkesundheds- og økonomisk potentiale i at forebygge at borgerne udvikler type 2 diabetes og i at de borgere, der har diabetes, opspores tidligt og tilbydes relevant forebyggelse. Det nye talmateriale giver kommunerne et billede af komplikationsbyrden hos deres borgere, når det gælder en række alvorlige komplikationer til diabetes inden for hjerte-kar sygdom, nyresygdom, øjensygdom og amputationer," siger overlæge Ole Andersen fra Sundhedsstyrelsen.

7 Kommunal medfinansiering, hospitaler Kommunal medfinansiering, sygesikringen

8 Observationer 1. Der er tale om nyttig information 2. MEN kan det bruges til at prioritere indsatsen? 3. Kræver som minimum information om (forventelig) effektive indsatsformer evidens om (forventet) effekt 4. OG ideelt viden om omkostnings-effekten af indsatsen

9 Det seneste eksempel

10

11 Omkostnings-effekt-analyse: Data, Mest mulig sundhed per kroner konklusion Cost-effectiveness brøken, fx kr per QALY eller leveår, jo lavere jo bedre OG HELST NEGATIV = nettobesparelser Costs Effects OMKOSTNINGER Behandlings/pleje/rehab.. omkostninger (direkte ressourceforbrug) uanset, hvor de afholdes Sparede ressourcer uanset, hvor det finder sted (normalt) ikke ændringer i indirekte omkostninger (tabt/vundet produktion) EFFEKTER Kvalitetsjusterede leveår, QALY Fx ændring i BMI, blodtryk, blodsukker, sygefravær (eller andre naturlige enheder) Baseret på kontrollerede studier eller meta-analyser/cochrane

12 Grundidé i omkostnings-effektanalyse datamæssigt udgangspunkt foreliggende (kontrollerede) undersøgelser oplysninger om omkostninger, helst samfundsøkonomiske Ønsker at svare på spørgsmålet: hvordan får man det størst mulige sundhedsmæssige udbytte for et givet budget ( for pengene ) Får svaret i form af følgende udsagn: Alternativ A (fx forebyggelse af fald i hjemmet m. fys-terapeut-indsats): kr. per ekstra leveår (per funktionspoint/undgået fald osv.) kr. per ekstra kvalitetsjusteret leveår (såkaldte QALYer - quality adjusted life years) Alternativ B (fx forebyggelse af fald, video) kr. per ekstra leveår (eller undgået fald) kr. per kvalitetsjusteret leveår

13 Grundidé i omkostnings-effekt analyser: To anvendelser 1. Identifikation af bedste alternativ, eksemplet med faldulykker - den snævre, men hyppigst anvendte 2. Sammenligninger med andre omkostnings-effekt ana. for at finde den bedste anvendelse af pengene (maksimering af sundhed) 1. Patientskoler..... kr per QALY 2. Indsats mod fedme < 10 år...kr per QALY 3. Rygestopkurser...kr per QALY osv. 25. KOL (iltsygeplejersker)... kr per QALY 26. Opsøgende hjemmebesøg...kr per QALY 27. Ældregymnastik...kr per QALY Grundide: brug pengene fra toppen af indtil de er opbrugt : betyder, at sundheden er maksimeret i forhold til de til rådighed værende midler: Størst mulig sundhed per krone

14

15 Evidens er en uomgængelig forudsætning for rationel prioritering Tre evidens-typer KL: Forslag til grundlæggende indsatser

16

17

18 MTV

19 Positiv økonomisk effekt Med den kommunale medfinansiering kan kommunens merudgifter let dækkes (og mere til) For regionen er det også økonomisk fordelagtigt Få det ind i sundhedsaftalerne

20 5-15 timer

21 Stiliserede forløb forskellige forebyggelsesformer Omkostninger Omkostninger med forbyggelse/sundhedfremme primær sekundær Meromkostning/ investering skal både behandle og forebygge Omkostninger uden forebyggelse Tertiær forebyggelse? TID

22

23 Advarsel! Cost-of-illness analyser ( økonomisk byrde ) Hvad koster en sygdom, fx. diabetes, eller en skadevolder, fx. fysisk inaktivitet, tobak, fedme eller ulykker samfundet? De samfundsøkonomiske omkostninger Anvendelse: i bedste fald prioritering af forskningsog udviklingsindsats Aldrig prioritering af den forebyggende indsats - det kræver viden om cost-effectiveness og det er ikke indbygget i cost-of-illness-metoden

24 Udarbejdet af COWI for KL

25

26

27 To af ialt fem hovedpunkter i KLs udspil om Mere forebyggelse i kommunerne, 2009 Og gæt, hvem der ikke kunne lide ideen... Sygehuse skal ikke betale for kommunal forebyggelse Danske Regioner advarer politikerne mod KL's forslag om, at flere penge til kommunal forebyggelse omgående kan finansieres ved lavere udgifter til sygehusbehandlinger Debatindlæg af Bent Hansen, formand for Danske Regioner. ( maj 2009) I regionerne synes vi, det er dejligt, at kommunerne med udspillet "Mere forebyggelse i kommunerne" nu går ud og påtager sig deres lovgivningsmæssige ansvar på forebyggelsesområdet og selv foreslår en række forpligtende mål. Men i udspillet foreslår kommunerne også en massiv investering i kommunal forebyggelse til trods for at kommunerne fik ekstra penge med dengang de overtog området i 2007