HSK - NYT Nr. 1 og 2 juli 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HSK - NYT Nr. 1 og 2 juli 2006"

Transkript

1 HSK - NYT Nr. 1 og 2 juli 2006 Siden sidst Af Gitte Lindeløv Den 18. april afholdte HSK sin årlige generalforsamling i Valby Medborgerhus. Desværre var der ikke mødt så mange medlemmer op, men vi havde alligevel et godt møde. Vi havde nogle gode diskussioner og den nye bestyrelse kom til at bestå af Gitte Lindeløv, der fik posten som formand og kasserer, Vivi Kløcker fik posten som næstformand, Julie Culmsee Pedersen blev ordinært bestyrelsesmedlem og René Ruby blev suppleant. Efter generalforsamlingen holdt fhv. landsdommer Holger Kallehauge oplæg om sit arbejde med udarbejdelse af FN s Handicapkonvention. Hans betydelige kendskab til menneskerettigheder, deltagelse i Menneskerettighedskommissionens arbejde i Geneve og mangeårige handicaparbejde på nordisk plan og i EU-sammenhæng er grundlaget for, at DSI har valgt Holger Kallehauge til at deltage i konventionsforhandlingerne. Inde i bladet kan der læses mere om FN s Handicapkonvention. HSK har, som I sikkert ved, fået nye og større lokaler på det nye KUA. I februar blev lokalerne indviet med et åbent hus arrangement, hvor vi havde inviteret både medlemmer og samarbejdspartnere. Mange af vores samarbejdspartnere kiggede ind, men desværre så vi ikke så mange medlemmer. Vi er utrolig glade for lokalerne og den megen plads vi har fået, har gjort det muligt, at vi kan arbejde flere på kontoret ad gangen. Med støtte fra Vanførefonden har vi fået mulighed for at give vores hjemmeside et nyt look og samtidig opdatere den. Desværre har vi haft nogle problemer med vores gamle webmaster, så vi har ikke kunnet få den nye hjemmeside op at køre på nettet. Forhåbentlig løses problemet snarligt. I dette nummer af HSK-Nyt har vi valgt at bringe nogle artikler, der beskæftiger sig med problematikken om unge med handicap og uddannelse. Vi lever i et samfund, der bliver mere og mere kompliceret, hvor der stilles store krav til et højt uddannelsesniveau. Hvis personer med handicap ikke skal sættes uden for samfundet, er det vigtigt, at disse også får en uddannelse og har mulighed for at honorere de krav, der stilles for at opnå en uddannelse. Som det fremgår af Esther Larsens artikel, er det ikke svært at forudse, hvem der bliver tabere i samfundet, hvis de ikke kan leve op til det høje uddannelseskrav. Det bliver mennesker uden eller næsten ingen uddannelse og dem, der er afhængige af offentlige ydelser, heriblandt mange mennesker med handicap. En undersøgelse foretaget af Center for Ligebehandling af Handicappede viser at mange unge med handicap forlader folkeskolen uden en fuld af-

2 gangsprøve. Helt op mod procent af elever med høre-, syns- eller bevægelseshandicap forlader folkeskolen uden at have aflagt afgangsprøve i fag som dansk, matematik, fremmedsprog og fysik. 44 % af de unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, fortsætter ikke i uddannelsessystemet, men bliver ansat i et job med løntilskud. Noget tyder derfor på, at disse unge ikke kommer videre i uddannelsessystemet, og det er vigtigt at få klarhed over, hvorfor det er således. Som Esther Larsen skriver, har fokus for beskæftigelsesindsatsen for handicappede stort set været rettet mod arbejdsmarkedspolitikken, mens uddannelsespolitikken er blevet forsømt. Det er overordentlig vigtigt, at fokus nu rettes mod uddannelsespolitikken. At unge med handicap har problemer med folkeskolen og ungdomsuddannelserne afspejler sig på de videregående uddannelser, hvor Jakob Lange netop har skrevet, at der er for få handicappede på de videregående uddannelser. Denne gruppe vælger alt for ofte korte uddannelser og perspektivløse job med løntilskud, selv om tilskudsmulighederne til en bedre uddannelse er der. Ifølge Jakob Lange, er der rigtig gode muligheder gennem lovgivningen for, at handicappede kan få støtte til en videregående uddannelse. Alligevel støder han ofte på handicappede, som har måttet udkæmpe lange kampe med de sociale myndigheder for at få de hjælpemidler, de har behov for. Det skyldes sjældent dårlig vilje, men primært manglende viden blandt sagsbehandlere. Der bliver gjort meget for, at den fysiske tilgængelighed skal være optimal. Men desværre er det ikke tilstrækkeligt. Der er foretaget mange gode tiltag for at få handicappede gennem uddannelsessystemet, men noget tyder på, at der mangler viden om handicapforhold hos både sagsbehandlere, vejledere og undervisere. Ligeledes mangler mange unge overblik over deres muligheder for uddannelse. Der ligger en stor opgave forud for bl.a. HSK, der vil gøre meget for at være med til at ændre ovenstående problematik. Derfor har vi været glade for et netop afholdt møde med Esther Larsen i jobnetværket med studie- og jobkonsulenter, hvor vi har drøftet problematikken. Kontoret holder ferie og er tilbage mandag den 7. august. Alle ønskes en rigtig god sommer! Indhold i dette nummer Siden sidst FN-konventionen om handicaprettigheder Handicappede fanget i uddannelsesfælde En stærk fighter med et svagt syn Dansk it-politik svigter blinde Døve er sat uden for døren til jobmarkedet Excellent - det perfekte studiejob... Ung i job - DSI-Ungdom Politisk temadag - DSI-Ungdom HSK s nye website Handicap-Portalens brevkasse

3 En FN-konvention om handicaprettigheder er under udarbejdelse Dette indlæg, der har været bragt i Hjernesagen nr. 4 / 2005, har HSK fået tilladelse til at bringe af forfatteren og i en opdateret version Hvilke rettigheder har mennesker med handicap? Har vi de samme rettigheder som andre mennesker, eller er der forskel? At der gøres forskel ved de fleste af os vist, men skyldes det reglerne, eller er det et udslag af diskrimination i form af direkte eller indirekte negativ usaglig forskelsbehandling? Af fhv. Landsdommer og Formand for PTU Holger Kallehauge Gode handicapholdninger Det var sådanne spørgsmål, som ad åre førte frem til ønsket om, at noget bør gøres. Sådanne spørgsmål måtte omsættes i handlinger, og her var kampagner, der skulle skabe tolerance over for og bedre holdninger til mennesker med handicap, ikke nok. Gode handicapholdninger kan selvsagt ikke undværes. De er selve grundlaget for enhver accept og forståelse af, hvad en funktionsnedsættelse betyder. Gode holdninger er som god opdragelse - noget alle bør have og efterleve. Men som vi alle ved, kommer selv den bedste opdragelse desværre nu og da til kort, og så må der være noget andet, der kan træde i funktion - noget som ikke blot bygger på den enkeltes gode vilje og frivillige efterlevelse. Nogle bindende regler, som sætter grænser for, hvad der kan tolereres selv i et ellers frit og liberalt samfund. Handicaprettigheder I handicapbevægelsen opstod der derfor et ønske om egentlige rettigheder, der kan håndhæves, hvis de ikke bliver respekteret af andre, det være sig det offentlige eller private. I en del lande har man vedtaget en egentlig rettighedslovning på handicapområdet fx i USA og England. Vi har ikke en sådan lovgivning her i landet, hvor den hidtil ikke var været ønsket, ej heller af De Samvirkende Invalideorganisationer - DSI. DSI har altid ment, at ligestilling og inklusion er målet, og at lige muligheder er vejen frem. Det er også en god og rigtig handicappolitik, men spørgsmålet er imidlertid, om man ikke bør supplere ligebehandlingskrav med visse rettigheder. På centrale områder som tilgængelighed, uddannelse, arbejde, kultur- og fritidsliv kan vi ikke blive ved med at vente på, at det nok bliver bedre af sig selv, om ikke i denne dronnings tid så i den næstes. Når lige muligheder ikke manifesterer sig som reelle fremskridt år for år, men forbliver fjerne som et fatamorgana og ubestemte som festtaler - så må der indføres rettighedslovgivning og vedtages tidsfæstede mål, handlingsplaner og budgetter, der dækker omkostningerne. Det globale perspektiv Tænker man et øjeblik ikke kun på det land, vi selv lever i, men globalt, så springer navnlig to forhold straks én i øjnene. Nok er der meget som kan og bør gøres meget bedre her i landet - og helst

4 meget snart - men forholdene er langt ringere i mange andre lande. Det er det ene. Det andet er, at globale fremskridt vil kræve bindende regler på internationalt plan, dvs. en konvention. En konvention er en bindende aftale mellem en eller flere stater. Hvis handicappede skal hjælpes til at opnå lige muligheder på globalt plan, er et frivilligt regelsæt som FN s Standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap vedtaget af FN s Generalforsamling i december 1993 ikke nok. Det viser erfaringerne. Det betyder ikke, at FN s Standardregler ikke har haft og har nogen betydning. De har både synliggjort problemerne og anvist de rette løsninger og har også resulteret i mange fremskridt, men det er igen med dem som med den gode vilje - den virker kun, når det passer os. Der er ingen retligt bindende pligter, ingen sanktioner og intet ansvar, hvis man ikke gør det rette. Og så frie og gode vilkår tåler kun få. En handicapkonvention Handicapbevægelsen har derfor siden 80 ernes begyndelse ønsket en FNkonvention om handicappedes grundlæggende rettigheder primært for at sikre respekt for og overholdelse af alle menneskerettigheder også i forhold til mennesker med handicap. Menneskerettighederne bygger på FN s Verdenserklæring fra Den er senere udbygget med 6 konventioner vedr. henholdsvis borgerlige og politiske rettigheder, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, forbud mod tortur og racisme samt kvinde og børnekonventionen. En konvention om handicappedes rettigheder skal slutte sig til denne gruppe af centrale menneskerettighedskonventioner som en tematisk konvention i lighed med kvinde- og børnekonventionen. De første forslag til at igangsætte arbejdet med en handicapkonvention blev fremsat af Italien og Sverige i , men de vandt ikke tilslutning. Arbejdet med en handicapkonvention blev igangsat på initiativ af Mexico i Men først i 2003 kom der rigtig gang i arbejdet, da FN vedtog at nedsætte en Ad Hoc Komité med det formål at udarbejde et konventionsudkast. Ad Hoc Komitéen har siden holdt to årlige møder hver af 2 ugers varighed. Den 7. samling sluttede i februar i år. Der foreligger nu et forslag, og store dele af teksten på de ca. 30 artikler er tæt på at være færdig, men der er stadig også mange uløste problemer. Det drejer sig bl.a. om definitioner/beskrivelser af begreber som handicap, diskrimination, rehabilitering og inklusiv uddannelse, om internationalt samarbejde samt det meget vigtige spørgsmål, hvordan traktatens overholdelse skal kontrolleres. Hvornår er konventionen klar? Det er det svært at give et klart svar på. Men selve teksten bliver formentlig færdig i løbet af Nogle vil måske undre sig over, at det skal tage så lang tid, men man skal huske, at kredsen, som forhandler, er meget stor - alle FN s 191 medlemslande, og at der så vidt muligt skal skabes enighed blandt alle deltagerne. I arbejdet med handicapkonventionen deltager ca. 130 lande og flere hundrede NGO er (Non-Governmental Organisations). Ved mange møder er der op til 500 delegater til stede i salen. Når teksten er forhandlet på plads, skal den underskrives og derefter vedtages af de underskrivende landes parlamenter (ratificeres), og først da kan konventionen træde i kraft dvs. 1-2 år efter at den endelige tekst foreligger. Tidshorisonten indtil ikrafttræden er nok 2009, hvis alt går godt. Hvilken betydning får konventionen? Globalt vil den få meget stor betydning. Anerkendelse og overholdelse af alle menneskerettigheder i forhold til menne-

5 sker med handicap vil være en revolution - ikke blot i udviklingslandene, men også i resten af verden. Afskaffelse af alle former for diskrimination, ret til selvbestemmelse, lige adgang til undervisning, uddannelse, arbejde, sundhed og rehabilitering, samt bedre tilgængelighed med mere. Det er det, konventionen skal føre til. Alle de borgerlige og politiske rettigheder som fx ret til hemmelig afstemning til alle valg, lige ret for loven og adgang til domstolene træder i kraft straks, hvorimod de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder som fx retten til fri skolegang, rehabilitering, hjælpemidler og arbejde skal realiseres progressivt i takt med de enkelte landes udvikling og økonomiske bæreevne. Konventionen skaber ikke fra den ene dag til den anden et himmerige på jorden for mennesker med handicap, men den gør det lysende klart, hvad målet er, og at vi har ret til at nå dette mål. Det er de til enhver tid siddende regeringer, som skylder os en god forklaring, hvis de konventionsbestemte rettigheder ikke bliver opfyldt her og nu. Handicappede skal ikke længere tigge og bede om noget, men kan kræve deres rettigheder respekteret. Det vil få stor betydning overalt, også her i landet. Selvom Danmark på mange områder er et godt land at leve i som handicappet, særlig når det gælder sociale ydelser, er der andre områder som fx tilgængelighed, rehabilitering og integration på arbejdsmarkedet samt forbud imod enhver form for diskrimination, hvor konventionen også vil få væsentlig betydning. Den danske delegation, som deltager i Ad Hoc Komiteens arbejde består af 3 medlemmer: Marianne Hoffmann fra Udenrigsministeriet, som er leder af delegationen, Frode Svendsen fra Socialministeriet og Holger Kallehauge, som repræsenterer DSI. Holger Kallehauge, som nu er fhv. landsdommer, har i mange år deltaget i FN s Generalforsamlinger, hvor han hvert år har afgivet et dansk handicapindlæg og tillige fungeret som rådgiver i handicapspørgsmål for Udenrigsministeriet. Hans betydelige kendskab til menneskerettigheder, deltagelse i Menneskerettighedskommissionens arbejde i Geneve og mangeårige handicaparbejde på nordisk plan og i EU-sammenhæng er grundlaget for, at DSI har valgt Holger Kallehauge til at deltage i konventionsforhandlingerne. Holger Kallehauge har skrevet ikke blot det første udkast til en konvention om handicappedes rettigheder, men har også sammen med andre skrevet flere senere konventionsforslag".

6 Handicappede fanget i uddannelsesfælde Med tilladelse af forfatteren og Kristelig Dagblad har HSK fået mulighed for at bringe nedenstående kronik, der har været bragt i Kristeligt Dagblad, 12. januar 2006 KRONIK: Hvis ikke mennesker med handicap skal blive de store tabere i spillet om det nye uddannelses- og vidensintensive arbejdsmarked, så er det nødvendigt at tage helt anderledes effektivt fat i handicappedes vilkår i uddannelsessystemet Af Formand for Det Centrale Handicapråd Ester Larsen Der er overalt et ganske massivt fokus på uddannelse og forskning. Det er udtryk for en erkendelse af, at vores fremtid som velfærdssamfund er uhyre afhængig af, om vi formår at omstrukturere vores arbejdsmarked, så det bæres af videnstunge virksomheder, der fremstiller produkter og tjenester med et meget højt vidensindhold. Vi kan allerede i dag registrere, at produktion, som kun kræver lavt uddannet arbejdskraft, i stort omfang flytter ud af Danmark til områder, hvor omkostningerne er væsentligt lavere end her. I kølvandet på globaliseringen udvikles en ny global arbejdsdeling, hvor vores små nicher er helt afhængige af meget specialiseret og højt uddannet arbejdskraft. Hvis ikke den enkelte og samfundet tilpasses de høje uddannelseskrav, der stilles til fremtidens arbejdskraft, vil det få alvorlige konsekvenser for vores velfærdssamfund. Det vil ikke alene betyde stor ledighed, men også manglende finansiering af velfærdsydelser. Det er ikke svært at forudse, hvem der vil blive tabere i den situation. Det bliver mennesker med ingen eller næsten ingen uddannelse og dem, der er afhængige af offentlige ydelser, heriblandt mange mennesker med handicap. Sammenholdes denne generelle samfundsudvikling med vores viden om, at handicappede i dag har et generelt lavere uddannelsesniveau end befolkningen som helhed, så er der for alvor grund til at råbe vagt i gevær. Hvis ikke mennesker med handicap skal blive de store tabere i spillet om det nye uddannelsesog vidensintensive arbejdsmarked, så er det nødvendigt at tage helt anderledes effektivt fat i handicappedes vilkår i uddannelsessystemet. Vi ved, at dårlig uddannelse fører til udstødelse fra arbejdsmarkedet, og vi ved, at et handicap forøger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Kombinationen af handicap og dårlig uddannelse er derfor den værst tænkelige marginaliseringscocktail, man kan forestille sig. Der er desværre meget, der tyder på, at vi ikke har vist rettidig omhu i forhold til uddannelsessystemet i almindelighed og folkeskolen i særdeleshed. Fokus for beskæftigelsesindsatsen for handicappede har stort set udelukkende været rettet mod arbejdsmarkedspolitikken, mens uddannelsespolitikken er blevet forsømt. Vi kan netop i år fejre 25-året for handicapforsorgens udlægning fra statslig særforsorg til amtsligt og kommunalt ansvar. Det betød, at den almindelige folkeskole gennem folkeskoleloven fik an-

7 svaret - også for handicappede elevers grundskoleuddannelse. Folkeskolen har siden særforsorgens udlægning bestemt arbejdet meget systematisk og målbevidst med en strategi, som omfatter alle undervisningspligtige elever. Det har manifesteret sig i folkeskolens regler om specialundervisning, i reglerne om specialpædagogisk bistand og i en lang række udviklings- og forsøgsaktiviteter, som er igangsat både på de enkelte skoler og i folkeskolen som helhed. På trods af dette fokus må det alligevel konstateres, at noget er gået skævt. Undersøgelser gennemført af blandt andet Center for Ligebehandling af Handicappede tyder på, at folkeskolen står med et ganske alvorligt problem i forhold til de normalt begavede elever med handicap, som vælger at følge den almindelige folkeskoleundervisning. En meget stor gruppe af disse elever forlader folkeskolen uden en fuld afgangsprøve. Helt op mod procent af eleverne med høre-, syns- eller bevægehandicap forlader folkeskolen uden at have aflagt afgangsprøve i fag som dansk, matematik, fremmedsprog og fysik. Problemets omfang varierer fra fag til fag og fra gruppe til gruppe, men bundlinjen viser, at alt for mange unge med et handicap kommer snublende ud af folkeskolen med det resultat, at de ikke har gyldig rejsehjemmel til det ungdomsuddannelsestog, der for alvor skulle sætte gang i deres karriere- og voksenliv. Det er alvorligt! Og problemets omfang vil blive yderligere tydeliggjort, nu hvor det bliver obligatorisk at aflægge afgangsprøve. Skal alle de elever, som hidtil "frivilligt" har afstået fra prøven, nu have dispensation? Nej, på ingen måde! Det er derfor helt nødvendigt, at vi meget systematisk og præcist får kortlagt årsagerne til, at så store grupper af handicappede elever ikke aflægger afgangsprøve. Hermed skabes vidensgrundlaget for, at der kan sikres de rette pædagogiske arbejdsmetoder, hjælpemidler, økonomiske ressourcer - og ikke mindst den nødvendige tid - så det undgås, at elever frasorteres på grund af deres praktiske indlæringsproblemer som følger af en funktionsnedsættelse. Det er totalt uacceptabelt, hvis folkeskolen foregøgles at være for alle, men i realiteten forestår en udskillelsesproces, hvor elever sorteres fra, blot fordi de er i kørestol, ikke kan se eller alene kan kommunikere via tegnsprog. Den sidstnævnte forudsætning - tiden - er der måske særlig grund til at opholde sig ved. Center for Ligebehandling af Handicappede har undersøgt bevægehandicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser, at der er markant flere handicappede elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, hvis de har en 10. eller 11. klasse som forudsætning. Der synes således at være en sammenhæng mellem den tid, eleven bruger i folkeskolen, og succesen i ungdomsuddannelsessystemet. Det drejer sig om personlig modenhed og givetvis også om, at nogle ganske enkelt skal bruge længere tid til at lære det, som elever uden handicap klarer på ni år. Årsagen kan være langsommere indlæring, men det kan slet og ret også skyldes, at elevens handicap i sig selv lægger beslag på så mange ressourcer, at det er umuligt at overkomme et fuldt pensum på den tid, som andre klarer det på. Det er formentlig ikke alle, der er opmærksomme på, hvor meget tid og hvor mange kræfter for eksempel et barn i kørestol må bruge på helt enkle hverdagsting som bad, påklædning, transport, fysioterapi for at holde kroppen ved lige med mere. Timerne og ressourcerne til skolen er helt enkelt færre for mange...

8 elever med handicap. Det bør medinddrages, når man aktuelt overvejer, hvordan 10. klasse skal udformes i fremtiden. Det er derfor Det Centrale Handicapråds opfordring, at man styrker muligheden for, at elever med handicap kan udvide deres grundskoleforløb, så det strækker sig over 10. og 11. klasse. Jeg har fokuseret meget på folkeskolen. Det skyldes ikke, at der ikke eksisterer problemer på de øvrige uddannelsesområder. Men det er grundlæggende vigtigt, at vi er sikre på, at folkeskolen er ekstremt opmærksom, når det gælder indsatsen over for handicappede elever. Hvis det fundament, der støbes i folkeskolen, ikke er solidt og velfunderet, så er det helt umuligt at rejse en bygning på det. De problemer, unge med handicap oplever i ungdoms- og videreuddannelserne og på arbejdsmarkedet, kan ikke grundlæggende løses, hvis der ikke er styr på folkeskolens tilbud. Regeringen har sat det mål, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, og 50 procent en videregående uddannelse. Det er ambitiøse, men også helt nødvendige, målsætninger, som dog kan indfris, hvis unge med handicap tages med. Det forudsætter, at "fødekæden", som spænder over grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, er ubrudt. Men det forudsætter også viden om, hvad det er for faktorer, der er afgørende. Hvad er det, der fremmer, og hvad er det, der afsporer handicappedes gang gennem uddannelsessystemet? Det ved vi i virkeligheden uhyggeligt lidt om. Skal regeringens mål nås, må der gøres en alvorlig indsats for at fremme vidensog erfaringsindsamlingen samt forskningen inden for disse områder. Der er stort behov for meget mere viden om de barrierer, som får handicappede til at falde ud af uddannelsessystemet - og om, hvad der omvendt giver rygvind og bærer igennem.

9 En stærk fighter med et svagt syn Med tilladelse fra Djøf og forfatteren, bringes nedenstående artikel, som er bragt i DJØF Bladet nr Det kræver en usædvanlig viljestyrke at gennemføre en akademisk uddannelse, hvis man er blind. Men det er faktisk først, når kandidatgraden er erhvervet, at de virkelige problemer melder sig. For i en tid, hvor informationsstrømmen er eksploderet, og generalisterne i langt de fleste tilfælde er de foretrukne medarbejdere, er det for alvor blevet svært at være djøfer med et synshandicap Af Journalist Tine Santesson, Djøf Bladet John Heilbrunn var den første blinde dansker, der gik i en almindelig folkeskole. Siden fulgte gymnasiet og en juridisk kandidatgrad. Han har besøgt 60 forskellige lande. På et tidspunkt tog han til New York og startede et lydstudie, og for et par år siden var han en my fra at få et job i Verdensbanken i Washington. John Heilbrunn har haft en lang karriere forskellige steder i statsadministrationen, og i dag er han leder af Dansk Blindesamfunds Internationale afdeling. Han er ikke en klynker, og han piber ikke over, at taxaregningerne æder en meget stor del af hans løn og over, at han sætter liv og lemmer på spil, hver gang han begiver sig ud i de københavnske gader. For John Heilbrunn kan og skal fungere på lige vilkår med andre danskere. Men på trods af hans fightervilje og optimisme, bliver det sværere og sværere at holde trit på et arbejdsmarked, hvor omstillingsparathed er et mantra, og hvor utilgængelige hjemmesider og itsystemer hele tiden spænder ben. 'Det er stressende at se, hvordan man bliver siddende på en yderpost, mens alle de andre omstiller sig hele tiden. Der bliver ikke længere givet point for at være en solid person, der kan alt forfra og bagfra på sit felt. Du kan arbejde dig ihjel eller til dyb frustration, hvis du skal holde dig orienteret og læse alle de tidsskrifter og rapporter, som alle andre får læst,' siger John Heilbrunn. It-ekvilibrist Lige som alle andre skal han følge med i en verden, hvor informationskanalerne bliver flere og flere og informationsmængden bare stiger og stiger, men hvor tilgængeligheden for en mand som ham i mange tilfælde er umulig og i andre tilfælde meget tunge og langsommelige. Et eksempel: John Heilbrunn har for længst opgivet et abonnement på Weekendavisen, for som han siger, kan han ikke engang sidde på toilettet og læse avis. Nej for ham, betyder det nemlig, at han skal sætte sig ned og lytte de 12 kassettebånd igennem, som kommer dumpende gennem brevsprækken en gang om ugen. Som mange andre blinde er John Heilbrunn noget at en it-ekvilibrist, og han har selvfølgelig en computer, der kan snakke og udstyr, der kan hjælpe ham med at finde rundt på hjemmesider og i -verdenen. Men det er bare sådan, at en lang række hjemmesider og it-systemer er utilgængelige for blinde, fordi der ikke er tænkt handicaptilgængelighed ind fra start, fortæller han. For eksempel kan hans skærmlæser ikke klare

10 mange EU-hjemmesider og et hav af danske hjemmesider. Nu er det ikke sådan, at John Heilbrunn har givet op - langt fra, og han er da også sikker på, at han nok skal hænge i indtil, han engang skal pensioneres. Men det rykker i ham, hver gang han hører om en blind, der mister sit job, fordi han eller hun ikke kan følge med. Og han ærgrer sig over, at kun 40 procent af alle blinde unge ikke engang gennemfører en 9. klasses afgangseksamen i 70 erne var det 98 procent. Til gengæld vil han ikke tøve med at anbefale en ung blind at gå i gang med en videregående uddannelse i dag, og det gælder også jurastudiet. 'Jura er stadig en helt oplagt uddannelse, fordi det dybest set handler om at sætte sig ned og læse. Studiet er langt hen ad vejen det samme, men det er verdenen udenfor, der har ændret sig. I dag får du ikke mange chancer, så mit råd er, at man skal ruste sig til at arbejde meget hårdt, og så skal man være udstyret med en stor portion personlig power og selvtillid,' siger John Heilbrunn. Dansk it-politik svigter blinde Med tilladelse fra Djøf og forfatteren, bringes nedenstående artikel, som er bragt i DJØF Bladet nr Det er ikke bestemt ved lov, at danske it-systemer og hjemmesider skal være tilgængelige for blinde og andre handicappede, ligesom det er i USA og England. Og det er et stort problem, mener formanden for Dansk Blindesamfund, Jens Bromann, der er vidne til, at flere og flere blinde enten bliver fyret eller slet ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, fordi de rent teknisk ikke kan manøvrere i mange danske virksomheders it-systemer Af Journalist Tine Santesson, Djøf Bladet I 60 erne havde to tredjedele af de blinde og svagsynede danskere i den arbejdsdygtige alder et job på normale vilkår. I dag er det kun femten procent, og det endda når man tæller skånejob og timelærer med, der har en begrænset arbejdstid. Så i en tid hvor mangfoldighed er et mantra og med en nær fremtid, hvor alt tyder på, at der bliver mangel på akademiske kompetencer, ekskluderer vi de blinde og svagsynede i stedet for at inkludere dem. Det siger formanden for Dansk Blindesamfund, juristen Jens Bromann, der kender til alt for mange eksempler på blinde, som enten bliver fyret eller slet ikke ansat, fordi it-systemerne ikke er indrettet, så de kan bruge dem. Årsag er ifølge Jens Bromann, en itpolitik, der ikke gør det lovpligtigt at sikre handicapvenlige it-systemer og hjemmesider. 'Sådan er det i USA, og sådan er det i England, men Danmark er ganske enkelt et uland på det område,' siger Jens Bromann. De blinde har både talende computere og systemer, der gør, at de kan manøvre rundt på hjemmesider og interne itsystemer. Hvis altså bare disse hjemme-

11 sider og systemer er gearet til de muligheder. Og det er der rigtig mange, der ikke er, siger Jens Bromann. Han peger på, at det har været meget svært at finde kandidater til Videnskabsministeriets årlige konkurrence 'Bedst på nettet', da det blev vedtaget, at tilgængelighed skulle være et af kriterierne for at kandidere. Tidligere sundhedsminister og venstrekvinde Ester Larsen, der er formand for Center for Ligebehandling af Handicappede, er også en varm fortaler for ved lov at sikre de handicappede ittilgængelighed. 'Vi prøver at fjerne de barrierer, der ligger i uddannelsessystemet, og så er det næsten ikke til at bære, hvis man kommer igennem og får et job men hurtigt mister det igen, fordi it-systemerne ikke er tilgængelige,' siger Ester Larsen, der selv er bekendt med en blind jurist, der blev sagt op, fordi han ikke kunne håndtere itsystemet. Lang og sej kamp Jens Bromann ved også godt, at det er en lang og sej kamp, der skal føres, for det første fejltrin blev allerede taget, dengang man indkøbte de første store offentlige it-systemer og ikke sørgede for at tænke tilgængelighed for handicappede ind. Det betyder, at mange i dag skal kaste mange penge i at få opgraderet deres it-system, hvis de har den gode vilje og ønsker, at handicappede også skal kunne bruge det. Men det betyder også, at mange netop ikke tænker tilgængeligheden ind, fordi det simpelthen er alt for dyrt. 'Den mursten, man havde købt, som var hele grundstenen i de offentlige itsystemer, var ikke handicapegnet. Jeg formoder, det er fordi, man ikke ville betale for det dengang. Hvis det samme var sket i USA, så var man blevet dømt ved forbundsdomstolen,' siger Jens Bromann. Han siger, at det er så brandærgerligt, at lige netop de blinde og svagsynede bliver hægtet af. De ved nemlig ofte enormt meget om it, da det i mange henseender kan lette den handicappedes dagligdag, hvis altså bare de bare teknisk set kan kommunikere med systemerne. 'Blinde har samme begavelsesniveau som andre. Men da langt de fleste er uden arbejde, betyder det, at der går rigtig mange velbegavede blinde rundt. Det vil sige, at en arbejdsgiver har en utrolig mulighed for at få et rigtigt godt hoved og en meget loyal medarbejder. Men hvis man ikke kan opererer med itsystemerne i virksomheden, så er man ikke længere en god medarbejder men en eller anden halvklumpe,' siger Jens Bromann. Ester Larsen siger, at Center for Ligebehandling maser meget på så de offentlige it-systemer i første omgang bliver tilgængelige. 'Det er et udviklingsarbejde ekstra, der skal gøres, men lige som så meget andet, så skal det bare gøres,' siger hun. DJØF Bladet har forsøgt at få Videnskabsminister Helge Sander til at svare på, hvorfor man ikke gør tilgængeligheden for handicappede obligatorisk ligesom i USA og England. Det har ikke været muligt at få ham i tale, men gennem hans informationschef, er han kommet med en længere udredning på, hvad der bliver gjort på området, men ikke med noget svar på, hvorfor man ikke gør som i USA og England. Helge Sander peger i stedet på, at Videnskabsministeriet blandt andet har udviklet en online-værktøjskasse, som indkøbere kan bruge, når de skal indkøbe it. 'Men hvem kender den og ved, at den ligger på Videnskabsministeriet hjemmeside? Og stadigvæk er det stadig anbefalinger og ikke krav,' siger Jens Bromann.

12 I svaret fra Helge Sander lyder det også, at Videnskabsministeriet i forbindelse med kommunalreformen generelt har anbefalet, at offentlige myndigheder tænker handicaptilgængelighed i deres itarkitektur. Ifølge Ester Larsen har det dog netop været oppe i Folketinget, om ittilgængelighed skal være et krav og ikke bare en anbefaling i forbindelse med de nye storkommuner, men spørgsmålet er stadig til behandling. Selv om Ester Larsen ikke forventer, at der lige nu og her kommer en lov om tilgængelighed, der gælder alle, så mener hun, der er lys forude. 'Vi er lidt optimistiske, fordi vi er på vej ind i en situation med arbejdsmangel, og der er lydhørheden som regel større,' siger hun. Jens Bromann håber, hun har ret, og der ikke går alt for lang tid, før der sker noget, for som han siger: 'Det er bare så ærgerligt at skulle sige til de unge, der har et synshandicap, at de må være tålmodige, for det bliver forhåbentlig bedre om ti-femten år.' Døve er sat uden for døren til jobmarkedet Med tilladelse fra såvel journalist som Politiken, har HSK fået mulighed for at bringe nedenstående artikel, der har været brag i Politiken 9. maj 2006 Ny undersøgelse viser, at hver anden døv eller hørehæmmet er arbejdsløs. Årsagen er lav uddannelse Af Journalist Kristina E. Young, Politiken Døve med en lav uddannelse mærker ikke i samme grad som normalt hørende danskere noget til den ellers rekordlave arbejdsløshed i Danmark. Ny rapport viser, at halvdelen af alle døve er arbejdsløse. Rapporten 'Døves Uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold', som analyseinstituttet Epinion i dag offentliggør, er udarbejdet for en række institutioner og foreninger, der arbejder med døve i Danmark.»Jeg synes, det er trist at konstatere, at det står så galt til. Det er første gang, vi har så omfattende en undersøgelse af døves beskæftigelsessituation. Jeg troede, at det så bedre ud i dag, hvor arbejdsløsheden generelt er faldet - men det er jo ikke tilfældet«, siger formanden for Danske Døves Landsforbund, Asger Bergmann, via mail. På Castberggård, der er et kursuscenter for døve og hørehæmmede, holdes der jobkurser for døve og hørehæmmede, der gerne vil i arbejde. Langt de fleste af dem har kun en folkeskoleuddannelse. Drømmen om et job En af kursisterne er 42-årige Irena Bocquet, der kommer fra Polen, men har boet i Danmark i 16 år. Hun forklarer ved

13 hjælp af tolk, hvorfor det er vigtig for hende at have et job.»hvis jeg kunne få et job, ville det betyde, at jeg kunne klare mig selv. Jeg har heller ikke lyst til at gå og dandere den«, siger Irena Bocquet, der oprindelig drømte om at blive socialpædagog eller stewardesse, men opgav begge drømme på grund af sit hørehandikap. I dag mener hun, det er mere realistisk at få et arbejde som hjemmehjælper eller som postmedarbejder. Fra Castberggårds hovedcenter i Hedensted oplever projektleder for Job- og Udviklingscenteret, Flemming Wang Jensen, at arbejdsgivere ofte ikke er klar over, hvilke muligheder der er for kommunikation mellem døve og arbejdsgivere og øvrige medarbejdere.»der hersker manglende viden om hjælpeforanstaltninger, og hvilken støtte man kan få til det. Ofte forbinder arbejdsgivere det at ansætte en døv med en omkostning, som ikke er der. Men man kan få hjælpemidler betalt af Arbejdsformidlingen eller af kommunen«, siger han. Det helt store problem i forhold til at få flere døve i arbejde er dog, ifølge Flemming Wang Jensen, at mange døve allerede som børn oplever manglende accept af deres hørehandikap.»mange bliver klientgjort allerede fra barnsben. Og manglen på anerkendelse af tegnsprog har en betydning for den måde, man møder verden på. For hvis man skal bryde igennem de barrierer, der er, så er det vigtigt med en formel anerkendelse af tegnsprog. Desuden er der mange forældre, der får afslag på tegnsprogskurser, og på den måde bliver de stigmatiseret allerede fra barnsben«. Flemming Wang Jensen mener desuden ikke, at skolesystemet er gearet til døve og hørehæmmede, fordi der ikke er et krav om, at lærere skal kunne tegnsprog, når de underviser døve og hørehæmmede. Og det er formand for Danske Døves Landsforbund, Asger Bergmann, enig i.»døves uddannelsesniveau skal hæves. Undersøgelsen viser, at døves uddannelsesniveau ligger langt under resten af befolkningens. Det starter allerede i skoletiden, hvor undersøgelsen tydeligt viser, at de børn, der ikke får taget folkeskolens afgangsprøver, har langt større risiko for at blive arbejdsløse senere hen. Tosproget undervisning - dvs. tegnsprog og dansk - er vejen frem. Derfor er det vigtigt at satse på at højne tegnsprogskompetencen hos de lærere og pædagoger, der arbejder med døve børn. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem skolernes tegnsprogsfærdigheder og døves uddannelsesniveau«, siger Asger Bergmann. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken undervisningsminister Bertel Haarder (V) eller beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Fakta: Hver anden døv er arbejdsløs. 51 procent af alle døve mellem 18 og 65 år er ikke i arbejde. Til sammenligning er 78 procent af alle normalthørende danskere i arbejde. Årsagen til at så få døve er i arbejde er, ifølge rapporten 'Døves Uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold' fra analysefirmaet Epinion at halvdelen af alle døve mellem år ikke har en uddannelse efter folkeskole. Kun en tiendedel af landets omkring døve har gennemført en videregående uddannelse.

14 Annonce Excellent - Det perfekte studiejob... Bliv en del af et dynamisk team - og suppler dine studieindtægter! Excellent Denmark A/S er Danmarks største kundekontaktcenter med mere end 500 medarbejdere og vi bor centralt på Frederiksberg lige ved Metro og bus. Du kommer til at beskæftige dig med opsøgende telefonsalg for et stort forsikringsselskab, dvs. at du skal kontakte potentielle kunder over telefonen og tale med dem om muligheden for lønsikring og herefter booke et møde med dem og en af vores mange sælgere. Vi søger nye medarbejdere som: Elsker at tale i telefon Trives i et ungt og dynamisk miljø og er forandringsorienteret Kan arbejde min. 10 timer om ugen mandag - torsdag kl og lørdag kl Taler tydeligt dansk Er robust og ikke bange for at få afslag i telefonen Kan lide at blive målt og trives med at sælge og servicere Vi tilbyder: Ansættelse med fast grundløn på minimum 100 kr. i timen (dog er lønnen under oplæring og uddannelse kr. i timen) + tillæg og bonus Løn under sygdom Grundig oplæring i jobbet og coaching undervejs Gode og overskuelige systemer og værktøjer, der understøtter dit arbejde Et godt arbejdsmiljø og en sjov varierende hverdag med 500 fantastiske kollegaer Udvikling af dine evner og point til CV et Send en ansøgning og CV til allerede i dag! - Se mere på hjemmesiden eller kontakt rekrutteringschef Betinna Guldager på / Baggrund Det begyndte med Europas mest moderne kontaktcenter i Piteå, Sverige. I dag er Tradimus Excellent en europæisk koncern med 2400 medarbejdere. Vores kontaktcentre har udviklet sig til avancerede kompetence-centre, hvor nøglen til fremgang er et samspil mellem vores teknik og frem for alt vores medarbejdere. Med kontaktcenteret i København er vi i nærheden af vores opdragsgivere og kan tilbyde den bedst mulige kundekontakt. Det er vores mål at tydeliggøre betydningen af langsigtet planlægning og høj kvalitet i alle kundekontakter. Excellent er en af Nordens største outsourcingløsninger inden for kundeservice, telemarketing, On Site og automatiserede løsninger, som opfylder høje krav til kvaliteter og nytænkning. Blandt vores kunder er Electrolux, Magasin / Illum, Hewlett-Packard, TeliaSonera, Københavns Energi, 3 m.fl.

15 Sidste BAN VEJEN-kursus starter i august 2006 Af kursusleder Thomas Grønborg BAN VEJEN er et effektivt kursus for uddannede unge med handicap, som gerne vil i job. Hvorfor kan der være brug for et BAN VEJEN-kursus? På BAN VEJEN bliver kursisterne først og fremmest mødt som jobsøgende og først i anden række, som mennesker med handicap. På BAN VEJEN sætter vi fokus på mennesket, kompetencerne og den personlige retning i forhold til jobønsker. Vi ved nemlig, at mennesker med handicap, der har taget en uddannelse, rummer en masse resurser. Det kursusforløb vi har skabt er faktisk være guld værd for enhver jobsøgende. BAN VE- JEN er nemlig et professionelt og top tunet jobsøgningskursus, der tilmed har det ekstra, at kursisterne lærer hvordan man bedst muligt tackler det at have et handicap, når man vil i arbejde. Fordi dette element på BAN VEJEN er noget som de almindelige jobsøgningskurser ikke rummer, vil vi her belyse det lidt nærmere. At have et handicap og være arbejdssøgende kan som bekendt indebære nogle specielle udfordringer. Det kommer man ikke uden om. Det kræver for eksempel en ekstra indsats og særlig kunnen, at tackle og fjerne den støj der kan opstå i mødet med arbejdsgivere. Støj er her defineret som arbejdsgivers uvidenhed, usikkerhed, angst, modstand i mødet med den arbejdssøgende, som har et handicap. Nogle arbejdsgivere er for eksempel usikre i forhold til om mennesker med handicap kan begå sig socialt på virksomheden, om kunderne bliver skræmt væk, om de kan udføre arbejdet kompetent, om de har meget sygefravær, om virksomheden selv skal betale for kompensationsordninger og hjælpemidler etc. Arbejdsgivere ved ikke altid at mennesker med handicap i rigtig mange tilfælde vil være en solid arbejdskraft og gevinst for hele virksomheden. Dette er bevist på masser af arbejdspladser rundt omkring i landet. Men så længe det er støjen, der får lov at fylde, er det et problem, fordi den flytter fokus fra mennesket og de faglige kompetencer over på bekymringer omkring handicappet. Dette har som konsekvens, at mennesker med handicap nogle gange ikke kommer i betragtning til stillingerne på jobmarkedet.

16 Derfor gælder det om at minimere støjen. Jo mere den jobsøgende med handicap formår at eliminere eller mindske støjen, jo større er chancen for et ansættelsesforhold. Og det kan lade sig gøre at eliminere eller mindske støjen, men det kræver noget træning. Derfor arbejder vi meget med dette på BAN VEJEN. Men det at komme i arbejde handler ikke bare om at tackle ydre udfordringer, som for eksempel støj. Det kan også handle om at blive mere afklaret om, hvad det egentlig er man vil og kan. Det kan handle om at tage ejerskab på handicappet og erkende de særlige forhold, der kan gøre sig gældende, hvis man f.eks. sidder i kørestol og vil indenfor en branche, hvor tilgængeligheden er meget dårlig. I sådan et tilfælde handler det måske om ikke at gøre tingene sværere for sig selv og f.eks. udvide sit jobsøgningsområde. På kurset arbejder vi med: Personlig profilering Kompetenceafklaring Arbejdsmarkedsforståelse Afklaring af jobmuligheder og jobdrømme Afklaring af handicappets betydning, og muligheder for kompensationsordninger Jobsøgningsstrategier Skrivning af jobansøgninger og CV Præsentationsteknik og kropssprog Gennemslagskraft ved jobsamtaler og håndtering af støj (arbejdsgivers uvidenhed, usikkerhed, angst etc. overfor mennesker med handicap) Besøg af mennesker med handicap, som er kommet i job Besøg af repræsentanter for virksomheder Netværk Teambuilding (samarbejde og kommunikation i gruppen) Arbejdspladssituationsspil (træning af samarbejde, samspil og kommunikation på arbejdsplads) Praktik- og jobsøgning Personligt strækprojekt (kompetenceudvikling) Resultater af BAN VEJEN Efter erfaringerne med de to foregående kursushold ved vi at man som kursist kan forvente at øge chancerne for at komme i job, ved at få større tro på sig selv og tro på at det lykkes at kommer i job få indsigt i sine kompetencer og øjnene op for nye jobmuligheder opnå dybere forståelse af arbejdsmarked, handicap og kompensationsordninger blive effektiv til jobsøgning og bedre til at sælge sig selv ved jobsamtaler blive bedre til at netværke og opbygge nye netværk få en 3 måneders praktik på en relevant arbejdsplads, så der kommer mere på CV et Kurset var lige det der skulle til for at jeg fik mig taget sammen til at komme videre. Jeg var ligesom gået i stå, og selvom jeg egentlig godt ville, kunne jeg finde alle mulige undskyldninger for ikke at søge arbejde. Ban Vejen har været virkeligt motiverende, og det har givet mig en række gode redskaber til at promovere mig selv i job-

17 junglen. Men det bedste er, at det har hjulpet mig på vej til at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg vil. Mikkel Bundgaard Cand. Scient. i biologi, sidefag i filosofi (Mikkel deltog på kursushold 2 og er her citeret lige inden han startede i sin praktik) Status for kursushold 2 Kursisterne er i skrivende stund i slutningen af deres praktik og det bliver spændende at se om nogle ligesom på kursushold 1 bliver ansat på praktikstedet. I øvrigt nåede en af kursisterne på kursushold 2 aldrig komme i praktik, da han fik tilbud om ansættelse på en af de virksomheder, BAN VEJEN havde inviteret på besøg. Så vejen til job kan nogle gange være kortere, end man måske tror. Praktisk Info BAN VEJEN-kurset er gratis, det varer 6 måneder og kursister fra hele landet kan deltage. Undervisningen er opdelt i 5 moduler af 2-4 dages varighed, som bliver afviklet på kursusstederne Feriecenter Slettestrand og Kalundborg Vandrehjem. Kursushold 3, som er det sidste BAN VEJEN-kursus, starter den 14. august Ansøgningsfrist er den 28. juli. Yderligere information Du er velkommen til at kontakte kursusleder Thomas Grønborg på telefon: eller , samt Der kan læses mere om BAN VEJEN på Projekt "BAN VEJEN for dit fremtidige job" gennemføres af De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen Invitation til at opnå indflydelse på fremtidens Danmark DSI-Ungdom og Muskelsvindsfondens Politikudvalg s inviterer til: Handicappolitisk temadag Lørdag 26. august 2006 på Musholm Bugt Feriecenter i Korsør Repræsentanter fra alle ungdomspartierne vil være til stede og deltage i en paneldebat.

18 Det hele starter kl. 12 med en let frokost og slutter med lidt skrub af mad ca. kl Har dette fanget din interesse så grib en ven under armen og kom. Vel mødt! Med venlig hilsen DSI- Ungdom og Muskelsvindfondens politikudvalg PS. Af hensyn til bestilling af mad mv., er tilmelding nødvendig: eller Der kan læses mere på HSK s nye hjemmeside Af Cand. jur. Lotte Pehrsson I HSK har vi, som Gitte Lindeløv omtaler i Siden sidst, længe ventet på at få vores nye hjemmeside op og kører. At få vores domæne overdraget til HSK, så vores nye webmaster kan uploade hjemmesiden, har været en lang og sej affære, som forhåbentlig er løst, når dette HSK- Nyt udkommer. Kig ind på og se - meget snart - vores nye og opdaterede look... Selv er vi meget glade for hjemmesidens nye udseende, der er meget dynamisk og lettere at bruge for os i hverdagen. Vi glæder os til at kunne præsentere dette site.

19 Handicap-Portalens brevkasse Få svar på dine handicap-spørgsmål Nu behøver du ikke længere brænde inde med et handicap-relateret spørgsmål På Handicap-Portalen.dk kan du få svar på alle dine spørgsmål i portalens brevkasse Brevkassen bliver bestyret af to brevkasse-redaktører Sara Lee Olsen og Dorthe Sloth Michelsen. Der er ingen grænser for, hvad du kan spørge om. Det kan være sig spørgsmål omkring hjælpemidler, seksualitet, hjælperordning m.v. Alle spørgsmål vil blive besvaret. Hvis svaret skønnes at have interesse for andre, vil det blive offentliggjort på Handicap-Portalen.dk. De 2 brevkasseredaktører Sara Lee Olsen er 30 år. Bor i København. Er uddannet bibliotekar og arbejder til dagligt på et advokatkontor i fleksjob. Hun har været tilknyttet Handicap-Portalens brevkasse siden november Dorthe Michelsen er 30 år. Bor i Hammel - 25 kilometer vest for Århus. Hun er uddannet socialrådgiver på den Sociale Højskole i Århus. Udover at besvare spørgsmål til Brevkassen arbejder hun i fleksjob som sagsbehandler i en kommune. Hvordan benyttes brevkassen? Hvis du sidder med et spørgsmål, kan du stille dit spørgsmål til Handicap-Portalen på mailen Vi offentliggør selvfølgelig hverken navn eller adresse, men du bedes dog oplyse navn og adresse til brevkassen, så vi kan besvare spørgsmålet. Vær opmærksom på, at brevkassen holder sommerferielukket i perioden 30. juni juli. Sara Lee Olsen, Brevkasseredaktør på Handicap-portalen.dk Redaktion af dette nummer af HSK-Nyt, Lotte Pehrsson Næste nummer forventes udsendt i september Indlæg kan sendes til: Handicappede Studerende & Kandidater - HSK Københavns Universitet, Njalsgade 130, lokale , 2300 København S Kontortid: Mandag, onsdag og fredag ml. kl. 10 og 12 Telefon: Girokonto Hjemmeside

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Januar Kære bruger af Jobbanken i Århus Vi er trådt ind i et nyt år, og

Læs mere

Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af

Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af Jobmål Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af styringen. Sådan er det også med jobsøgning. AS3 3 Jobmål

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Aktiviteter i Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk

Aktiviteter i Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Aktiviteter i Jobboxen 2016 januar februar marts Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Kurser Hvordan bruger jeg Jobnet? Jobnet er jobcentrenes tilbud på internettet til alle jobsøgende

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den menneskelige vej til god, stabil og lønsom arbejdskraft

Den menneskelige vej til god, stabil og lønsom arbejdskraft Den menneskelige vej til god, stabil og lønsom arbejdskraft I en moderne industrivirksomhed skal der være plads til medarbejdere, der har et handicap hvis de selv er interesserede og motiverede. Der kan

Læs mere

Holdninger hvor står vi?

Holdninger hvor står vi? Holdninger hvor står vi? Sekretariatschef Andreas Jull Sørensen, Det Centrale Handicapråd BAGGRUND Enheden for Antidiskrimination og Det Centrale Handicapråd er gået sammen om en holdningsundersøgelse.

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Danmarks Lærerforening i Tårnby og Dragør ønsker med dette skriv at oplyse om de udfordringer, vi oplever i Tårnby Kommune.

Danmarks Lærerforening i Tårnby og Dragør ønsker med dette skriv at oplyse om de udfordringer, vi oplever i Tårnby Kommune. Kommunalvalg 2017 Valgmøde om folkeskolen tirsdag den 14. november kl. 19.00 21.00 Festsalen Korsvejen Skole. Paneldebat med: Allan Andersen (A), Ingelise Andersen (B), Carsten Fuhr (C), Paw Karlslund

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Lovgivning om NemID skaber problemer for udviklingshæmmede

Lovgivning om NemID skaber problemer for udviklingshæmmede Lovgivning om NemID skaber problemer for udviklingshæmmede Mennesker, der ikke kan håndtere pinkoder og NemID, har store problemer med at få støtte til at logge ind på de digitale platforme. Konsekvenserne

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Aktiviteter i Jobboxen

Aktiviteter i Jobboxen Aktiviteter i Jobboxen 2015 OKTOBER NOVEMBER DECEMBER Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Kurser Hvordan bruger jeg Jobnet? Jobnet er jobcentrenes tilbud på internettet til alle jobsøgende

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #3 juni 2015 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #3 juni 2015 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Nyhedsbrev #3 juni 2015 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Juni Kære alle i Jobbanken i Aarhus Sommeren er begyndt og vi ønsker alle

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud JANUAR 2017 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud FEBRUAR 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006

Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006 Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006 Deltagere: Liselotte W. Andersen, Pia Damgaard, Pia-Merethe Jacobsen, Randi V. Jensen, Kirsten Bertel, Susanne Pedersen og Dines Hansen Liselotte bød

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

En tilværelse tæt på det normale

En tilværelse tæt på det normale En tilværelse tæt på det normale Af Morten Gjerskov, Formand for Forebyggelses- og Socialudvalget Det skal være muligt for alle børn, unge og voksne med handicap, at få en tilværelse så tæt på det normale

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere