HSK - NYT Nr. 1 og 2 juli 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HSK - NYT Nr. 1 og 2 juli 2006"

Transkript

1 HSK - NYT Nr. 1 og 2 juli 2006 Siden sidst Af Gitte Lindeløv Den 18. april afholdte HSK sin årlige generalforsamling i Valby Medborgerhus. Desværre var der ikke mødt så mange medlemmer op, men vi havde alligevel et godt møde. Vi havde nogle gode diskussioner og den nye bestyrelse kom til at bestå af Gitte Lindeløv, der fik posten som formand og kasserer, Vivi Kløcker fik posten som næstformand, Julie Culmsee Pedersen blev ordinært bestyrelsesmedlem og René Ruby blev suppleant. Efter generalforsamlingen holdt fhv. landsdommer Holger Kallehauge oplæg om sit arbejde med udarbejdelse af FN s Handicapkonvention. Hans betydelige kendskab til menneskerettigheder, deltagelse i Menneskerettighedskommissionens arbejde i Geneve og mangeårige handicaparbejde på nordisk plan og i EU-sammenhæng er grundlaget for, at DSI har valgt Holger Kallehauge til at deltage i konventionsforhandlingerne. Inde i bladet kan der læses mere om FN s Handicapkonvention. HSK har, som I sikkert ved, fået nye og større lokaler på det nye KUA. I februar blev lokalerne indviet med et åbent hus arrangement, hvor vi havde inviteret både medlemmer og samarbejdspartnere. Mange af vores samarbejdspartnere kiggede ind, men desværre så vi ikke så mange medlemmer. Vi er utrolig glade for lokalerne og den megen plads vi har fået, har gjort det muligt, at vi kan arbejde flere på kontoret ad gangen. Med støtte fra Vanførefonden har vi fået mulighed for at give vores hjemmeside et nyt look og samtidig opdatere den. Desværre har vi haft nogle problemer med vores gamle webmaster, så vi har ikke kunnet få den nye hjemmeside op at køre på nettet. Forhåbentlig løses problemet snarligt. I dette nummer af HSK-Nyt har vi valgt at bringe nogle artikler, der beskæftiger sig med problematikken om unge med handicap og uddannelse. Vi lever i et samfund, der bliver mere og mere kompliceret, hvor der stilles store krav til et højt uddannelsesniveau. Hvis personer med handicap ikke skal sættes uden for samfundet, er det vigtigt, at disse også får en uddannelse og har mulighed for at honorere de krav, der stilles for at opnå en uddannelse. Som det fremgår af Esther Larsens artikel, er det ikke svært at forudse, hvem der bliver tabere i samfundet, hvis de ikke kan leve op til det høje uddannelseskrav. Det bliver mennesker uden eller næsten ingen uddannelse og dem, der er afhængige af offentlige ydelser, heriblandt mange mennesker med handicap. En undersøgelse foretaget af Center for Ligebehandling af Handicappede viser at mange unge med handicap forlader folkeskolen uden en fuld af-

2 gangsprøve. Helt op mod procent af elever med høre-, syns- eller bevægelseshandicap forlader folkeskolen uden at have aflagt afgangsprøve i fag som dansk, matematik, fremmedsprog og fysik. 44 % af de unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, fortsætter ikke i uddannelsessystemet, men bliver ansat i et job med løntilskud. Noget tyder derfor på, at disse unge ikke kommer videre i uddannelsessystemet, og det er vigtigt at få klarhed over, hvorfor det er således. Som Esther Larsen skriver, har fokus for beskæftigelsesindsatsen for handicappede stort set været rettet mod arbejdsmarkedspolitikken, mens uddannelsespolitikken er blevet forsømt. Det er overordentlig vigtigt, at fokus nu rettes mod uddannelsespolitikken. At unge med handicap har problemer med folkeskolen og ungdomsuddannelserne afspejler sig på de videregående uddannelser, hvor Jakob Lange netop har skrevet, at der er for få handicappede på de videregående uddannelser. Denne gruppe vælger alt for ofte korte uddannelser og perspektivløse job med løntilskud, selv om tilskudsmulighederne til en bedre uddannelse er der. Ifølge Jakob Lange, er der rigtig gode muligheder gennem lovgivningen for, at handicappede kan få støtte til en videregående uddannelse. Alligevel støder han ofte på handicappede, som har måttet udkæmpe lange kampe med de sociale myndigheder for at få de hjælpemidler, de har behov for. Det skyldes sjældent dårlig vilje, men primært manglende viden blandt sagsbehandlere. Der bliver gjort meget for, at den fysiske tilgængelighed skal være optimal. Men desværre er det ikke tilstrækkeligt. Der er foretaget mange gode tiltag for at få handicappede gennem uddannelsessystemet, men noget tyder på, at der mangler viden om handicapforhold hos både sagsbehandlere, vejledere og undervisere. Ligeledes mangler mange unge overblik over deres muligheder for uddannelse. Der ligger en stor opgave forud for bl.a. HSK, der vil gøre meget for at være med til at ændre ovenstående problematik. Derfor har vi været glade for et netop afholdt møde med Esther Larsen i jobnetværket med studie- og jobkonsulenter, hvor vi har drøftet problematikken. Kontoret holder ferie og er tilbage mandag den 7. august. Alle ønskes en rigtig god sommer! Indhold i dette nummer Siden sidst FN-konventionen om handicaprettigheder Handicappede fanget i uddannelsesfælde En stærk fighter med et svagt syn Dansk it-politik svigter blinde Døve er sat uden for døren til jobmarkedet Excellent - det perfekte studiejob... Ung i job - DSI-Ungdom Politisk temadag - DSI-Ungdom HSK s nye website Handicap-Portalens brevkasse

3 En FN-konvention om handicaprettigheder er under udarbejdelse Dette indlæg, der har været bragt i Hjernesagen nr. 4 / 2005, har HSK fået tilladelse til at bringe af forfatteren og i en opdateret version Hvilke rettigheder har mennesker med handicap? Har vi de samme rettigheder som andre mennesker, eller er der forskel? At der gøres forskel ved de fleste af os vist, men skyldes det reglerne, eller er det et udslag af diskrimination i form af direkte eller indirekte negativ usaglig forskelsbehandling? Af fhv. Landsdommer og Formand for PTU Holger Kallehauge Gode handicapholdninger Det var sådanne spørgsmål, som ad åre førte frem til ønsket om, at noget bør gøres. Sådanne spørgsmål måtte omsættes i handlinger, og her var kampagner, der skulle skabe tolerance over for og bedre holdninger til mennesker med handicap, ikke nok. Gode handicapholdninger kan selvsagt ikke undværes. De er selve grundlaget for enhver accept og forståelse af, hvad en funktionsnedsættelse betyder. Gode holdninger er som god opdragelse - noget alle bør have og efterleve. Men som vi alle ved, kommer selv den bedste opdragelse desværre nu og da til kort, og så må der være noget andet, der kan træde i funktion - noget som ikke blot bygger på den enkeltes gode vilje og frivillige efterlevelse. Nogle bindende regler, som sætter grænser for, hvad der kan tolereres selv i et ellers frit og liberalt samfund. Handicaprettigheder I handicapbevægelsen opstod der derfor et ønske om egentlige rettigheder, der kan håndhæves, hvis de ikke bliver respekteret af andre, det være sig det offentlige eller private. I en del lande har man vedtaget en egentlig rettighedslovning på handicapområdet fx i USA og England. Vi har ikke en sådan lovgivning her i landet, hvor den hidtil ikke var været ønsket, ej heller af De Samvirkende Invalideorganisationer - DSI. DSI har altid ment, at ligestilling og inklusion er målet, og at lige muligheder er vejen frem. Det er også en god og rigtig handicappolitik, men spørgsmålet er imidlertid, om man ikke bør supplere ligebehandlingskrav med visse rettigheder. På centrale områder som tilgængelighed, uddannelse, arbejde, kultur- og fritidsliv kan vi ikke blive ved med at vente på, at det nok bliver bedre af sig selv, om ikke i denne dronnings tid så i den næstes. Når lige muligheder ikke manifesterer sig som reelle fremskridt år for år, men forbliver fjerne som et fatamorgana og ubestemte som festtaler - så må der indføres rettighedslovgivning og vedtages tidsfæstede mål, handlingsplaner og budgetter, der dækker omkostningerne. Det globale perspektiv Tænker man et øjeblik ikke kun på det land, vi selv lever i, men globalt, så springer navnlig to forhold straks én i øjnene. Nok er der meget som kan og bør gøres meget bedre her i landet - og helst

4 meget snart - men forholdene er langt ringere i mange andre lande. Det er det ene. Det andet er, at globale fremskridt vil kræve bindende regler på internationalt plan, dvs. en konvention. En konvention er en bindende aftale mellem en eller flere stater. Hvis handicappede skal hjælpes til at opnå lige muligheder på globalt plan, er et frivilligt regelsæt som FN s Standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap vedtaget af FN s Generalforsamling i december 1993 ikke nok. Det viser erfaringerne. Det betyder ikke, at FN s Standardregler ikke har haft og har nogen betydning. De har både synliggjort problemerne og anvist de rette løsninger og har også resulteret i mange fremskridt, men det er igen med dem som med den gode vilje - den virker kun, når det passer os. Der er ingen retligt bindende pligter, ingen sanktioner og intet ansvar, hvis man ikke gør det rette. Og så frie og gode vilkår tåler kun få. En handicapkonvention Handicapbevægelsen har derfor siden 80 ernes begyndelse ønsket en FNkonvention om handicappedes grundlæggende rettigheder primært for at sikre respekt for og overholdelse af alle menneskerettigheder også i forhold til mennesker med handicap. Menneskerettighederne bygger på FN s Verdenserklæring fra Den er senere udbygget med 6 konventioner vedr. henholdsvis borgerlige og politiske rettigheder, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, forbud mod tortur og racisme samt kvinde og børnekonventionen. En konvention om handicappedes rettigheder skal slutte sig til denne gruppe af centrale menneskerettighedskonventioner som en tematisk konvention i lighed med kvinde- og børnekonventionen. De første forslag til at igangsætte arbejdet med en handicapkonvention blev fremsat af Italien og Sverige i , men de vandt ikke tilslutning. Arbejdet med en handicapkonvention blev igangsat på initiativ af Mexico i Men først i 2003 kom der rigtig gang i arbejdet, da FN vedtog at nedsætte en Ad Hoc Komité med det formål at udarbejde et konventionsudkast. Ad Hoc Komitéen har siden holdt to årlige møder hver af 2 ugers varighed. Den 7. samling sluttede i februar i år. Der foreligger nu et forslag, og store dele af teksten på de ca. 30 artikler er tæt på at være færdig, men der er stadig også mange uløste problemer. Det drejer sig bl.a. om definitioner/beskrivelser af begreber som handicap, diskrimination, rehabilitering og inklusiv uddannelse, om internationalt samarbejde samt det meget vigtige spørgsmål, hvordan traktatens overholdelse skal kontrolleres. Hvornår er konventionen klar? Det er det svært at give et klart svar på. Men selve teksten bliver formentlig færdig i løbet af Nogle vil måske undre sig over, at det skal tage så lang tid, men man skal huske, at kredsen, som forhandler, er meget stor - alle FN s 191 medlemslande, og at der så vidt muligt skal skabes enighed blandt alle deltagerne. I arbejdet med handicapkonventionen deltager ca. 130 lande og flere hundrede NGO er (Non-Governmental Organisations). Ved mange møder er der op til 500 delegater til stede i salen. Når teksten er forhandlet på plads, skal den underskrives og derefter vedtages af de underskrivende landes parlamenter (ratificeres), og først da kan konventionen træde i kraft dvs. 1-2 år efter at den endelige tekst foreligger. Tidshorisonten indtil ikrafttræden er nok 2009, hvis alt går godt. Hvilken betydning får konventionen? Globalt vil den få meget stor betydning. Anerkendelse og overholdelse af alle menneskerettigheder i forhold til menne-

5 sker med handicap vil være en revolution - ikke blot i udviklingslandene, men også i resten af verden. Afskaffelse af alle former for diskrimination, ret til selvbestemmelse, lige adgang til undervisning, uddannelse, arbejde, sundhed og rehabilitering, samt bedre tilgængelighed med mere. Det er det, konventionen skal føre til. Alle de borgerlige og politiske rettigheder som fx ret til hemmelig afstemning til alle valg, lige ret for loven og adgang til domstolene træder i kraft straks, hvorimod de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder som fx retten til fri skolegang, rehabilitering, hjælpemidler og arbejde skal realiseres progressivt i takt med de enkelte landes udvikling og økonomiske bæreevne. Konventionen skaber ikke fra den ene dag til den anden et himmerige på jorden for mennesker med handicap, men den gør det lysende klart, hvad målet er, og at vi har ret til at nå dette mål. Det er de til enhver tid siddende regeringer, som skylder os en god forklaring, hvis de konventionsbestemte rettigheder ikke bliver opfyldt her og nu. Handicappede skal ikke længere tigge og bede om noget, men kan kræve deres rettigheder respekteret. Det vil få stor betydning overalt, også her i landet. Selvom Danmark på mange områder er et godt land at leve i som handicappet, særlig når det gælder sociale ydelser, er der andre områder som fx tilgængelighed, rehabilitering og integration på arbejdsmarkedet samt forbud imod enhver form for diskrimination, hvor konventionen også vil få væsentlig betydning. Den danske delegation, som deltager i Ad Hoc Komiteens arbejde består af 3 medlemmer: Marianne Hoffmann fra Udenrigsministeriet, som er leder af delegationen, Frode Svendsen fra Socialministeriet og Holger Kallehauge, som repræsenterer DSI. Holger Kallehauge, som nu er fhv. landsdommer, har i mange år deltaget i FN s Generalforsamlinger, hvor han hvert år har afgivet et dansk handicapindlæg og tillige fungeret som rådgiver i handicapspørgsmål for Udenrigsministeriet. Hans betydelige kendskab til menneskerettigheder, deltagelse i Menneskerettighedskommissionens arbejde i Geneve og mangeårige handicaparbejde på nordisk plan og i EU-sammenhæng er grundlaget for, at DSI har valgt Holger Kallehauge til at deltage i konventionsforhandlingerne. Holger Kallehauge har skrevet ikke blot det første udkast til en konvention om handicappedes rettigheder, men har også sammen med andre skrevet flere senere konventionsforslag".

6 Handicappede fanget i uddannelsesfælde Med tilladelse af forfatteren og Kristelig Dagblad har HSK fået mulighed for at bringe nedenstående kronik, der har været bragt i Kristeligt Dagblad, 12. januar 2006 KRONIK: Hvis ikke mennesker med handicap skal blive de store tabere i spillet om det nye uddannelses- og vidensintensive arbejdsmarked, så er det nødvendigt at tage helt anderledes effektivt fat i handicappedes vilkår i uddannelsessystemet Af Formand for Det Centrale Handicapråd Ester Larsen Der er overalt et ganske massivt fokus på uddannelse og forskning. Det er udtryk for en erkendelse af, at vores fremtid som velfærdssamfund er uhyre afhængig af, om vi formår at omstrukturere vores arbejdsmarked, så det bæres af videnstunge virksomheder, der fremstiller produkter og tjenester med et meget højt vidensindhold. Vi kan allerede i dag registrere, at produktion, som kun kræver lavt uddannet arbejdskraft, i stort omfang flytter ud af Danmark til områder, hvor omkostningerne er væsentligt lavere end her. I kølvandet på globaliseringen udvikles en ny global arbejdsdeling, hvor vores små nicher er helt afhængige af meget specialiseret og højt uddannet arbejdskraft. Hvis ikke den enkelte og samfundet tilpasses de høje uddannelseskrav, der stilles til fremtidens arbejdskraft, vil det få alvorlige konsekvenser for vores velfærdssamfund. Det vil ikke alene betyde stor ledighed, men også manglende finansiering af velfærdsydelser. Det er ikke svært at forudse, hvem der vil blive tabere i den situation. Det bliver mennesker med ingen eller næsten ingen uddannelse og dem, der er afhængige af offentlige ydelser, heriblandt mange mennesker med handicap. Sammenholdes denne generelle samfundsudvikling med vores viden om, at handicappede i dag har et generelt lavere uddannelsesniveau end befolkningen som helhed, så er der for alvor grund til at råbe vagt i gevær. Hvis ikke mennesker med handicap skal blive de store tabere i spillet om det nye uddannelsesog vidensintensive arbejdsmarked, så er det nødvendigt at tage helt anderledes effektivt fat i handicappedes vilkår i uddannelsessystemet. Vi ved, at dårlig uddannelse fører til udstødelse fra arbejdsmarkedet, og vi ved, at et handicap forøger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Kombinationen af handicap og dårlig uddannelse er derfor den værst tænkelige marginaliseringscocktail, man kan forestille sig. Der er desværre meget, der tyder på, at vi ikke har vist rettidig omhu i forhold til uddannelsessystemet i almindelighed og folkeskolen i særdeleshed. Fokus for beskæftigelsesindsatsen for handicappede har stort set udelukkende været rettet mod arbejdsmarkedspolitikken, mens uddannelsespolitikken er blevet forsømt. Vi kan netop i år fejre 25-året for handicapforsorgens udlægning fra statslig særforsorg til amtsligt og kommunalt ansvar. Det betød, at den almindelige folkeskole gennem folkeskoleloven fik an-

7 svaret - også for handicappede elevers grundskoleuddannelse. Folkeskolen har siden særforsorgens udlægning bestemt arbejdet meget systematisk og målbevidst med en strategi, som omfatter alle undervisningspligtige elever. Det har manifesteret sig i folkeskolens regler om specialundervisning, i reglerne om specialpædagogisk bistand og i en lang række udviklings- og forsøgsaktiviteter, som er igangsat både på de enkelte skoler og i folkeskolen som helhed. På trods af dette fokus må det alligevel konstateres, at noget er gået skævt. Undersøgelser gennemført af blandt andet Center for Ligebehandling af Handicappede tyder på, at folkeskolen står med et ganske alvorligt problem i forhold til de normalt begavede elever med handicap, som vælger at følge den almindelige folkeskoleundervisning. En meget stor gruppe af disse elever forlader folkeskolen uden en fuld afgangsprøve. Helt op mod procent af eleverne med høre-, syns- eller bevægehandicap forlader folkeskolen uden at have aflagt afgangsprøve i fag som dansk, matematik, fremmedsprog og fysik. Problemets omfang varierer fra fag til fag og fra gruppe til gruppe, men bundlinjen viser, at alt for mange unge med et handicap kommer snublende ud af folkeskolen med det resultat, at de ikke har gyldig rejsehjemmel til det ungdomsuddannelsestog, der for alvor skulle sætte gang i deres karriere- og voksenliv. Det er alvorligt! Og problemets omfang vil blive yderligere tydeliggjort, nu hvor det bliver obligatorisk at aflægge afgangsprøve. Skal alle de elever, som hidtil "frivilligt" har afstået fra prøven, nu have dispensation? Nej, på ingen måde! Det er derfor helt nødvendigt, at vi meget systematisk og præcist får kortlagt årsagerne til, at så store grupper af handicappede elever ikke aflægger afgangsprøve. Hermed skabes vidensgrundlaget for, at der kan sikres de rette pædagogiske arbejdsmetoder, hjælpemidler, økonomiske ressourcer - og ikke mindst den nødvendige tid - så det undgås, at elever frasorteres på grund af deres praktiske indlæringsproblemer som følger af en funktionsnedsættelse. Det er totalt uacceptabelt, hvis folkeskolen foregøgles at være for alle, men i realiteten forestår en udskillelsesproces, hvor elever sorteres fra, blot fordi de er i kørestol, ikke kan se eller alene kan kommunikere via tegnsprog. Den sidstnævnte forudsætning - tiden - er der måske særlig grund til at opholde sig ved. Center for Ligebehandling af Handicappede har undersøgt bevægehandicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser, at der er markant flere handicappede elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, hvis de har en 10. eller 11. klasse som forudsætning. Der synes således at være en sammenhæng mellem den tid, eleven bruger i folkeskolen, og succesen i ungdomsuddannelsessystemet. Det drejer sig om personlig modenhed og givetvis også om, at nogle ganske enkelt skal bruge længere tid til at lære det, som elever uden handicap klarer på ni år. Årsagen kan være langsommere indlæring, men det kan slet og ret også skyldes, at elevens handicap i sig selv lægger beslag på så mange ressourcer, at det er umuligt at overkomme et fuldt pensum på den tid, som andre klarer det på. Det er formentlig ikke alle, der er opmærksomme på, hvor meget tid og hvor mange kræfter for eksempel et barn i kørestol må bruge på helt enkle hverdagsting som bad, påklædning, transport, fysioterapi for at holde kroppen ved lige med mere. Timerne og ressourcerne til skolen er helt enkelt færre for mange...

8 elever med handicap. Det bør medinddrages, når man aktuelt overvejer, hvordan 10. klasse skal udformes i fremtiden. Det er derfor Det Centrale Handicapråds opfordring, at man styrker muligheden for, at elever med handicap kan udvide deres grundskoleforløb, så det strækker sig over 10. og 11. klasse. Jeg har fokuseret meget på folkeskolen. Det skyldes ikke, at der ikke eksisterer problemer på de øvrige uddannelsesområder. Men det er grundlæggende vigtigt, at vi er sikre på, at folkeskolen er ekstremt opmærksom, når det gælder indsatsen over for handicappede elever. Hvis det fundament, der støbes i folkeskolen, ikke er solidt og velfunderet, så er det helt umuligt at rejse en bygning på det. De problemer, unge med handicap oplever i ungdoms- og videreuddannelserne og på arbejdsmarkedet, kan ikke grundlæggende løses, hvis der ikke er styr på folkeskolens tilbud. Regeringen har sat det mål, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, og 50 procent en videregående uddannelse. Det er ambitiøse, men også helt nødvendige, målsætninger, som dog kan indfris, hvis unge med handicap tages med. Det forudsætter, at "fødekæden", som spænder over grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, er ubrudt. Men det forudsætter også viden om, hvad det er for faktorer, der er afgørende. Hvad er det, der fremmer, og hvad er det, der afsporer handicappedes gang gennem uddannelsessystemet? Det ved vi i virkeligheden uhyggeligt lidt om. Skal regeringens mål nås, må der gøres en alvorlig indsats for at fremme vidensog erfaringsindsamlingen samt forskningen inden for disse områder. Der er stort behov for meget mere viden om de barrierer, som får handicappede til at falde ud af uddannelsessystemet - og om, hvad der omvendt giver rygvind og bærer igennem.

9 En stærk fighter med et svagt syn Med tilladelse fra Djøf og forfatteren, bringes nedenstående artikel, som er bragt i DJØF Bladet nr Det kræver en usædvanlig viljestyrke at gennemføre en akademisk uddannelse, hvis man er blind. Men det er faktisk først, når kandidatgraden er erhvervet, at de virkelige problemer melder sig. For i en tid, hvor informationsstrømmen er eksploderet, og generalisterne i langt de fleste tilfælde er de foretrukne medarbejdere, er det for alvor blevet svært at være djøfer med et synshandicap Af Journalist Tine Santesson, Djøf Bladet John Heilbrunn var den første blinde dansker, der gik i en almindelig folkeskole. Siden fulgte gymnasiet og en juridisk kandidatgrad. Han har besøgt 60 forskellige lande. På et tidspunkt tog han til New York og startede et lydstudie, og for et par år siden var han en my fra at få et job i Verdensbanken i Washington. John Heilbrunn har haft en lang karriere forskellige steder i statsadministrationen, og i dag er han leder af Dansk Blindesamfunds Internationale afdeling. Han er ikke en klynker, og han piber ikke over, at taxaregningerne æder en meget stor del af hans løn og over, at han sætter liv og lemmer på spil, hver gang han begiver sig ud i de københavnske gader. For John Heilbrunn kan og skal fungere på lige vilkår med andre danskere. Men på trods af hans fightervilje og optimisme, bliver det sværere og sværere at holde trit på et arbejdsmarked, hvor omstillingsparathed er et mantra, og hvor utilgængelige hjemmesider og itsystemer hele tiden spænder ben. 'Det er stressende at se, hvordan man bliver siddende på en yderpost, mens alle de andre omstiller sig hele tiden. Der bliver ikke længere givet point for at være en solid person, der kan alt forfra og bagfra på sit felt. Du kan arbejde dig ihjel eller til dyb frustration, hvis du skal holde dig orienteret og læse alle de tidsskrifter og rapporter, som alle andre får læst,' siger John Heilbrunn. It-ekvilibrist Lige som alle andre skal han følge med i en verden, hvor informationskanalerne bliver flere og flere og informationsmængden bare stiger og stiger, men hvor tilgængeligheden for en mand som ham i mange tilfælde er umulig og i andre tilfælde meget tunge og langsommelige. Et eksempel: John Heilbrunn har for længst opgivet et abonnement på Weekendavisen, for som han siger, kan han ikke engang sidde på toilettet og læse avis. Nej for ham, betyder det nemlig, at han skal sætte sig ned og lytte de 12 kassettebånd igennem, som kommer dumpende gennem brevsprækken en gang om ugen. Som mange andre blinde er John Heilbrunn noget at en it-ekvilibrist, og han har selvfølgelig en computer, der kan snakke og udstyr, der kan hjælpe ham med at finde rundt på hjemmesider og i -verdenen. Men det er bare sådan, at en lang række hjemmesider og it-systemer er utilgængelige for blinde, fordi der ikke er tænkt handicaptilgængelighed ind fra start, fortæller han. For eksempel kan hans skærmlæser ikke klare

10 mange EU-hjemmesider og et hav af danske hjemmesider. Nu er det ikke sådan, at John Heilbrunn har givet op - langt fra, og han er da også sikker på, at han nok skal hænge i indtil, han engang skal pensioneres. Men det rykker i ham, hver gang han hører om en blind, der mister sit job, fordi han eller hun ikke kan følge med. Og han ærgrer sig over, at kun 40 procent af alle blinde unge ikke engang gennemfører en 9. klasses afgangseksamen i 70 erne var det 98 procent. Til gengæld vil han ikke tøve med at anbefale en ung blind at gå i gang med en videregående uddannelse i dag, og det gælder også jurastudiet. 'Jura er stadig en helt oplagt uddannelse, fordi det dybest set handler om at sætte sig ned og læse. Studiet er langt hen ad vejen det samme, men det er verdenen udenfor, der har ændret sig. I dag får du ikke mange chancer, så mit råd er, at man skal ruste sig til at arbejde meget hårdt, og så skal man være udstyret med en stor portion personlig power og selvtillid,' siger John Heilbrunn. Dansk it-politik svigter blinde Med tilladelse fra Djøf og forfatteren, bringes nedenstående artikel, som er bragt i DJØF Bladet nr Det er ikke bestemt ved lov, at danske it-systemer og hjemmesider skal være tilgængelige for blinde og andre handicappede, ligesom det er i USA og England. Og det er et stort problem, mener formanden for Dansk Blindesamfund, Jens Bromann, der er vidne til, at flere og flere blinde enten bliver fyret eller slet ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, fordi de rent teknisk ikke kan manøvrere i mange danske virksomheders it-systemer Af Journalist Tine Santesson, Djøf Bladet I 60 erne havde to tredjedele af de blinde og svagsynede danskere i den arbejdsdygtige alder et job på normale vilkår. I dag er det kun femten procent, og det endda når man tæller skånejob og timelærer med, der har en begrænset arbejdstid. Så i en tid hvor mangfoldighed er et mantra og med en nær fremtid, hvor alt tyder på, at der bliver mangel på akademiske kompetencer, ekskluderer vi de blinde og svagsynede i stedet for at inkludere dem. Det siger formanden for Dansk Blindesamfund, juristen Jens Bromann, der kender til alt for mange eksempler på blinde, som enten bliver fyret eller slet ikke ansat, fordi it-systemerne ikke er indrettet, så de kan bruge dem. Årsag er ifølge Jens Bromann, en itpolitik, der ikke gør det lovpligtigt at sikre handicapvenlige it-systemer og hjemmesider. 'Sådan er det i USA, og sådan er det i England, men Danmark er ganske enkelt et uland på det område,' siger Jens Bromann. De blinde har både talende computere og systemer, der gør, at de kan manøvre rundt på hjemmesider og interne itsystemer. Hvis altså bare disse hjemme-

11 sider og systemer er gearet til de muligheder. Og det er der rigtig mange, der ikke er, siger Jens Bromann. Han peger på, at det har været meget svært at finde kandidater til Videnskabsministeriets årlige konkurrence 'Bedst på nettet', da det blev vedtaget, at tilgængelighed skulle være et af kriterierne for at kandidere. Tidligere sundhedsminister og venstrekvinde Ester Larsen, der er formand for Center for Ligebehandling af Handicappede, er også en varm fortaler for ved lov at sikre de handicappede ittilgængelighed. 'Vi prøver at fjerne de barrierer, der ligger i uddannelsessystemet, og så er det næsten ikke til at bære, hvis man kommer igennem og får et job men hurtigt mister det igen, fordi it-systemerne ikke er tilgængelige,' siger Ester Larsen, der selv er bekendt med en blind jurist, der blev sagt op, fordi han ikke kunne håndtere itsystemet. Lang og sej kamp Jens Bromann ved også godt, at det er en lang og sej kamp, der skal føres, for det første fejltrin blev allerede taget, dengang man indkøbte de første store offentlige it-systemer og ikke sørgede for at tænke tilgængelighed for handicappede ind. Det betyder, at mange i dag skal kaste mange penge i at få opgraderet deres it-system, hvis de har den gode vilje og ønsker, at handicappede også skal kunne bruge det. Men det betyder også, at mange netop ikke tænker tilgængeligheden ind, fordi det simpelthen er alt for dyrt. 'Den mursten, man havde købt, som var hele grundstenen i de offentlige itsystemer, var ikke handicapegnet. Jeg formoder, det er fordi, man ikke ville betale for det dengang. Hvis det samme var sket i USA, så var man blevet dømt ved forbundsdomstolen,' siger Jens Bromann. Han siger, at det er så brandærgerligt, at lige netop de blinde og svagsynede bliver hægtet af. De ved nemlig ofte enormt meget om it, da det i mange henseender kan lette den handicappedes dagligdag, hvis altså bare de bare teknisk set kan kommunikere med systemerne. 'Blinde har samme begavelsesniveau som andre. Men da langt de fleste er uden arbejde, betyder det, at der går rigtig mange velbegavede blinde rundt. Det vil sige, at en arbejdsgiver har en utrolig mulighed for at få et rigtigt godt hoved og en meget loyal medarbejder. Men hvis man ikke kan opererer med itsystemerne i virksomheden, så er man ikke længere en god medarbejder men en eller anden halvklumpe,' siger Jens Bromann. Ester Larsen siger, at Center for Ligebehandling maser meget på så de offentlige it-systemer i første omgang bliver tilgængelige. 'Det er et udviklingsarbejde ekstra, der skal gøres, men lige som så meget andet, så skal det bare gøres,' siger hun. DJØF Bladet har forsøgt at få Videnskabsminister Helge Sander til at svare på, hvorfor man ikke gør tilgængeligheden for handicappede obligatorisk ligesom i USA og England. Det har ikke været muligt at få ham i tale, men gennem hans informationschef, er han kommet med en længere udredning på, hvad der bliver gjort på området, men ikke med noget svar på, hvorfor man ikke gør som i USA og England. Helge Sander peger i stedet på, at Videnskabsministeriet blandt andet har udviklet en online-værktøjskasse, som indkøbere kan bruge, når de skal indkøbe it. 'Men hvem kender den og ved, at den ligger på Videnskabsministeriet hjemmeside? Og stadigvæk er det stadig anbefalinger og ikke krav,' siger Jens Bromann.

12 I svaret fra Helge Sander lyder det også, at Videnskabsministeriet i forbindelse med kommunalreformen generelt har anbefalet, at offentlige myndigheder tænker handicaptilgængelighed i deres itarkitektur. Ifølge Ester Larsen har det dog netop været oppe i Folketinget, om ittilgængelighed skal være et krav og ikke bare en anbefaling i forbindelse med de nye storkommuner, men spørgsmålet er stadig til behandling. Selv om Ester Larsen ikke forventer, at der lige nu og her kommer en lov om tilgængelighed, der gælder alle, så mener hun, der er lys forude. 'Vi er lidt optimistiske, fordi vi er på vej ind i en situation med arbejdsmangel, og der er lydhørheden som regel større,' siger hun. Jens Bromann håber, hun har ret, og der ikke går alt for lang tid, før der sker noget, for som han siger: 'Det er bare så ærgerligt at skulle sige til de unge, der har et synshandicap, at de må være tålmodige, for det bliver forhåbentlig bedre om ti-femten år.' Døve er sat uden for døren til jobmarkedet Med tilladelse fra såvel journalist som Politiken, har HSK fået mulighed for at bringe nedenstående artikel, der har været brag i Politiken 9. maj 2006 Ny undersøgelse viser, at hver anden døv eller hørehæmmet er arbejdsløs. Årsagen er lav uddannelse Af Journalist Kristina E. Young, Politiken Døve med en lav uddannelse mærker ikke i samme grad som normalt hørende danskere noget til den ellers rekordlave arbejdsløshed i Danmark. Ny rapport viser, at halvdelen af alle døve er arbejdsløse. Rapporten 'Døves Uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold', som analyseinstituttet Epinion i dag offentliggør, er udarbejdet for en række institutioner og foreninger, der arbejder med døve i Danmark.»Jeg synes, det er trist at konstatere, at det står så galt til. Det er første gang, vi har så omfattende en undersøgelse af døves beskæftigelsessituation. Jeg troede, at det så bedre ud i dag, hvor arbejdsløsheden generelt er faldet - men det er jo ikke tilfældet«, siger formanden for Danske Døves Landsforbund, Asger Bergmann, via mail. På Castberggård, der er et kursuscenter for døve og hørehæmmede, holdes der jobkurser for døve og hørehæmmede, der gerne vil i arbejde. Langt de fleste af dem har kun en folkeskoleuddannelse. Drømmen om et job En af kursisterne er 42-årige Irena Bocquet, der kommer fra Polen, men har boet i Danmark i 16 år. Hun forklarer ved

13 hjælp af tolk, hvorfor det er vigtig for hende at have et job.»hvis jeg kunne få et job, ville det betyde, at jeg kunne klare mig selv. Jeg har heller ikke lyst til at gå og dandere den«, siger Irena Bocquet, der oprindelig drømte om at blive socialpædagog eller stewardesse, men opgav begge drømme på grund af sit hørehandikap. I dag mener hun, det er mere realistisk at få et arbejde som hjemmehjælper eller som postmedarbejder. Fra Castberggårds hovedcenter i Hedensted oplever projektleder for Job- og Udviklingscenteret, Flemming Wang Jensen, at arbejdsgivere ofte ikke er klar over, hvilke muligheder der er for kommunikation mellem døve og arbejdsgivere og øvrige medarbejdere.»der hersker manglende viden om hjælpeforanstaltninger, og hvilken støtte man kan få til det. Ofte forbinder arbejdsgivere det at ansætte en døv med en omkostning, som ikke er der. Men man kan få hjælpemidler betalt af Arbejdsformidlingen eller af kommunen«, siger han. Det helt store problem i forhold til at få flere døve i arbejde er dog, ifølge Flemming Wang Jensen, at mange døve allerede som børn oplever manglende accept af deres hørehandikap.»mange bliver klientgjort allerede fra barnsben. Og manglen på anerkendelse af tegnsprog har en betydning for den måde, man møder verden på. For hvis man skal bryde igennem de barrierer, der er, så er det vigtigt med en formel anerkendelse af tegnsprog. Desuden er der mange forældre, der får afslag på tegnsprogskurser, og på den måde bliver de stigmatiseret allerede fra barnsben«. Flemming Wang Jensen mener desuden ikke, at skolesystemet er gearet til døve og hørehæmmede, fordi der ikke er et krav om, at lærere skal kunne tegnsprog, når de underviser døve og hørehæmmede. Og det er formand for Danske Døves Landsforbund, Asger Bergmann, enig i.»døves uddannelsesniveau skal hæves. Undersøgelsen viser, at døves uddannelsesniveau ligger langt under resten af befolkningens. Det starter allerede i skoletiden, hvor undersøgelsen tydeligt viser, at de børn, der ikke får taget folkeskolens afgangsprøver, har langt større risiko for at blive arbejdsløse senere hen. Tosproget undervisning - dvs. tegnsprog og dansk - er vejen frem. Derfor er det vigtigt at satse på at højne tegnsprogskompetencen hos de lærere og pædagoger, der arbejder med døve børn. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem skolernes tegnsprogsfærdigheder og døves uddannelsesniveau«, siger Asger Bergmann. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken undervisningsminister Bertel Haarder (V) eller beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Fakta: Hver anden døv er arbejdsløs. 51 procent af alle døve mellem 18 og 65 år er ikke i arbejde. Til sammenligning er 78 procent af alle normalthørende danskere i arbejde. Årsagen til at så få døve er i arbejde er, ifølge rapporten 'Døves Uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold' fra analysefirmaet Epinion at halvdelen af alle døve mellem år ikke har en uddannelse efter folkeskole. Kun en tiendedel af landets omkring døve har gennemført en videregående uddannelse.

14 Annonce Excellent - Det perfekte studiejob... Bliv en del af et dynamisk team - og suppler dine studieindtægter! Excellent Denmark A/S er Danmarks største kundekontaktcenter med mere end 500 medarbejdere og vi bor centralt på Frederiksberg lige ved Metro og bus. Du kommer til at beskæftige dig med opsøgende telefonsalg for et stort forsikringsselskab, dvs. at du skal kontakte potentielle kunder over telefonen og tale med dem om muligheden for lønsikring og herefter booke et møde med dem og en af vores mange sælgere. Vi søger nye medarbejdere som: Elsker at tale i telefon Trives i et ungt og dynamisk miljø og er forandringsorienteret Kan arbejde min. 10 timer om ugen mandag - torsdag kl og lørdag kl Taler tydeligt dansk Er robust og ikke bange for at få afslag i telefonen Kan lide at blive målt og trives med at sælge og servicere Vi tilbyder: Ansættelse med fast grundløn på minimum 100 kr. i timen (dog er lønnen under oplæring og uddannelse kr. i timen) + tillæg og bonus Løn under sygdom Grundig oplæring i jobbet og coaching undervejs Gode og overskuelige systemer og værktøjer, der understøtter dit arbejde Et godt arbejdsmiljø og en sjov varierende hverdag med 500 fantastiske kollegaer Udvikling af dine evner og point til CV et Send en ansøgning og CV til allerede i dag! - Se mere på hjemmesiden eller kontakt rekrutteringschef Betinna Guldager på / Baggrund Det begyndte med Europas mest moderne kontaktcenter i Piteå, Sverige. I dag er Tradimus Excellent en europæisk koncern med 2400 medarbejdere. Vores kontaktcentre har udviklet sig til avancerede kompetence-centre, hvor nøglen til fremgang er et samspil mellem vores teknik og frem for alt vores medarbejdere. Med kontaktcenteret i København er vi i nærheden af vores opdragsgivere og kan tilbyde den bedst mulige kundekontakt. Det er vores mål at tydeliggøre betydningen af langsigtet planlægning og høj kvalitet i alle kundekontakter. Excellent er en af Nordens største outsourcingløsninger inden for kundeservice, telemarketing, On Site og automatiserede løsninger, som opfylder høje krav til kvaliteter og nytænkning. Blandt vores kunder er Electrolux, Magasin / Illum, Hewlett-Packard, TeliaSonera, Københavns Energi, 3 m.fl.

15 Sidste BAN VEJEN-kursus starter i august 2006 Af kursusleder Thomas Grønborg BAN VEJEN er et effektivt kursus for uddannede unge med handicap, som gerne vil i job. Hvorfor kan der være brug for et BAN VEJEN-kursus? På BAN VEJEN bliver kursisterne først og fremmest mødt som jobsøgende og først i anden række, som mennesker med handicap. På BAN VEJEN sætter vi fokus på mennesket, kompetencerne og den personlige retning i forhold til jobønsker. Vi ved nemlig, at mennesker med handicap, der har taget en uddannelse, rummer en masse resurser. Det kursusforløb vi har skabt er faktisk være guld værd for enhver jobsøgende. BAN VE- JEN er nemlig et professionelt og top tunet jobsøgningskursus, der tilmed har det ekstra, at kursisterne lærer hvordan man bedst muligt tackler det at have et handicap, når man vil i arbejde. Fordi dette element på BAN VEJEN er noget som de almindelige jobsøgningskurser ikke rummer, vil vi her belyse det lidt nærmere. At have et handicap og være arbejdssøgende kan som bekendt indebære nogle specielle udfordringer. Det kommer man ikke uden om. Det kræver for eksempel en ekstra indsats og særlig kunnen, at tackle og fjerne den støj der kan opstå i mødet med arbejdsgivere. Støj er her defineret som arbejdsgivers uvidenhed, usikkerhed, angst, modstand i mødet med den arbejdssøgende, som har et handicap. Nogle arbejdsgivere er for eksempel usikre i forhold til om mennesker med handicap kan begå sig socialt på virksomheden, om kunderne bliver skræmt væk, om de kan udføre arbejdet kompetent, om de har meget sygefravær, om virksomheden selv skal betale for kompensationsordninger og hjælpemidler etc. Arbejdsgivere ved ikke altid at mennesker med handicap i rigtig mange tilfælde vil være en solid arbejdskraft og gevinst for hele virksomheden. Dette er bevist på masser af arbejdspladser rundt omkring i landet. Men så længe det er støjen, der får lov at fylde, er det et problem, fordi den flytter fokus fra mennesket og de faglige kompetencer over på bekymringer omkring handicappet. Dette har som konsekvens, at mennesker med handicap nogle gange ikke kommer i betragtning til stillingerne på jobmarkedet.

16 Derfor gælder det om at minimere støjen. Jo mere den jobsøgende med handicap formår at eliminere eller mindske støjen, jo større er chancen for et ansættelsesforhold. Og det kan lade sig gøre at eliminere eller mindske støjen, men det kræver noget træning. Derfor arbejder vi meget med dette på BAN VEJEN. Men det at komme i arbejde handler ikke bare om at tackle ydre udfordringer, som for eksempel støj. Det kan også handle om at blive mere afklaret om, hvad det egentlig er man vil og kan. Det kan handle om at tage ejerskab på handicappet og erkende de særlige forhold, der kan gøre sig gældende, hvis man f.eks. sidder i kørestol og vil indenfor en branche, hvor tilgængeligheden er meget dårlig. I sådan et tilfælde handler det måske om ikke at gøre tingene sværere for sig selv og f.eks. udvide sit jobsøgningsområde. På kurset arbejder vi med: Personlig profilering Kompetenceafklaring Arbejdsmarkedsforståelse Afklaring af jobmuligheder og jobdrømme Afklaring af handicappets betydning, og muligheder for kompensationsordninger Jobsøgningsstrategier Skrivning af jobansøgninger og CV Præsentationsteknik og kropssprog Gennemslagskraft ved jobsamtaler og håndtering af støj (arbejdsgivers uvidenhed, usikkerhed, angst etc. overfor mennesker med handicap) Besøg af mennesker med handicap, som er kommet i job Besøg af repræsentanter for virksomheder Netværk Teambuilding (samarbejde og kommunikation i gruppen) Arbejdspladssituationsspil (træning af samarbejde, samspil og kommunikation på arbejdsplads) Praktik- og jobsøgning Personligt strækprojekt (kompetenceudvikling) Resultater af BAN VEJEN Efter erfaringerne med de to foregående kursushold ved vi at man som kursist kan forvente at øge chancerne for at komme i job, ved at få større tro på sig selv og tro på at det lykkes at kommer i job få indsigt i sine kompetencer og øjnene op for nye jobmuligheder opnå dybere forståelse af arbejdsmarked, handicap og kompensationsordninger blive effektiv til jobsøgning og bedre til at sælge sig selv ved jobsamtaler blive bedre til at netværke og opbygge nye netværk få en 3 måneders praktik på en relevant arbejdsplads, så der kommer mere på CV et Kurset var lige det der skulle til for at jeg fik mig taget sammen til at komme videre. Jeg var ligesom gået i stå, og selvom jeg egentlig godt ville, kunne jeg finde alle mulige undskyldninger for ikke at søge arbejde. Ban Vejen har været virkeligt motiverende, og det har givet mig en række gode redskaber til at promovere mig selv i job-

17 junglen. Men det bedste er, at det har hjulpet mig på vej til at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg vil. Mikkel Bundgaard Cand. Scient. i biologi, sidefag i filosofi (Mikkel deltog på kursushold 2 og er her citeret lige inden han startede i sin praktik) Status for kursushold 2 Kursisterne er i skrivende stund i slutningen af deres praktik og det bliver spændende at se om nogle ligesom på kursushold 1 bliver ansat på praktikstedet. I øvrigt nåede en af kursisterne på kursushold 2 aldrig komme i praktik, da han fik tilbud om ansættelse på en af de virksomheder, BAN VEJEN havde inviteret på besøg. Så vejen til job kan nogle gange være kortere, end man måske tror. Praktisk Info BAN VEJEN-kurset er gratis, det varer 6 måneder og kursister fra hele landet kan deltage. Undervisningen er opdelt i 5 moduler af 2-4 dages varighed, som bliver afviklet på kursusstederne Feriecenter Slettestrand og Kalundborg Vandrehjem. Kursushold 3, som er det sidste BAN VEJEN-kursus, starter den 14. august Ansøgningsfrist er den 28. juli. Yderligere information Du er velkommen til at kontakte kursusleder Thomas Grønborg på telefon: eller , samt Der kan læses mere om BAN VEJEN på Projekt "BAN VEJEN for dit fremtidige job" gennemføres af De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen Invitation til at opnå indflydelse på fremtidens Danmark DSI-Ungdom og Muskelsvindsfondens Politikudvalg s inviterer til: Handicappolitisk temadag Lørdag 26. august 2006 på Musholm Bugt Feriecenter i Korsør Repræsentanter fra alle ungdomspartierne vil være til stede og deltage i en paneldebat.

18 Det hele starter kl. 12 med en let frokost og slutter med lidt skrub af mad ca. kl Har dette fanget din interesse så grib en ven under armen og kom. Vel mødt! Med venlig hilsen DSI- Ungdom og Muskelsvindfondens politikudvalg PS. Af hensyn til bestilling af mad mv., er tilmelding nødvendig: eller Der kan læses mere på HSK s nye hjemmeside Af Cand. jur. Lotte Pehrsson I HSK har vi, som Gitte Lindeløv omtaler i Siden sidst, længe ventet på at få vores nye hjemmeside op og kører. At få vores domæne overdraget til HSK, så vores nye webmaster kan uploade hjemmesiden, har været en lang og sej affære, som forhåbentlig er løst, når dette HSK- Nyt udkommer. Kig ind på og se - meget snart - vores nye og opdaterede look... Selv er vi meget glade for hjemmesidens nye udseende, der er meget dynamisk og lettere at bruge for os i hverdagen. Vi glæder os til at kunne præsentere dette site.

19 Handicap-Portalens brevkasse Få svar på dine handicap-spørgsmål Nu behøver du ikke længere brænde inde med et handicap-relateret spørgsmål På Handicap-Portalen.dk kan du få svar på alle dine spørgsmål i portalens brevkasse Brevkassen bliver bestyret af to brevkasse-redaktører Sara Lee Olsen og Dorthe Sloth Michelsen. Der er ingen grænser for, hvad du kan spørge om. Det kan være sig spørgsmål omkring hjælpemidler, seksualitet, hjælperordning m.v. Alle spørgsmål vil blive besvaret. Hvis svaret skønnes at have interesse for andre, vil det blive offentliggjort på Handicap-Portalen.dk. De 2 brevkasseredaktører Sara Lee Olsen er 30 år. Bor i København. Er uddannet bibliotekar og arbejder til dagligt på et advokatkontor i fleksjob. Hun har været tilknyttet Handicap-Portalens brevkasse siden november Dorthe Michelsen er 30 år. Bor i Hammel - 25 kilometer vest for Århus. Hun er uddannet socialrådgiver på den Sociale Højskole i Århus. Udover at besvare spørgsmål til Brevkassen arbejder hun i fleksjob som sagsbehandler i en kommune. Hvordan benyttes brevkassen? Hvis du sidder med et spørgsmål, kan du stille dit spørgsmål til Handicap-Portalen på mailen Vi offentliggør selvfølgelig hverken navn eller adresse, men du bedes dog oplyse navn og adresse til brevkassen, så vi kan besvare spørgsmålet. Vær opmærksom på, at brevkassen holder sommerferielukket i perioden 30. juni juli. Sara Lee Olsen, Brevkasseredaktør på Handicap-portalen.dk Redaktion af dette nummer af HSK-Nyt, Lotte Pehrsson Næste nummer forventes udsendt i september Indlæg kan sendes til: Handicappede Studerende & Kandidater - HSK Københavns Universitet, Njalsgade 130, lokale , 2300 København S Kontortid: Mandag, onsdag og fredag ml. kl. 10 og 12 Telefon: Girokonto Hjemmeside

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Januar Kære bruger af Jobbanken i Århus Vi er trådt ind i et nyt år, og

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Lige muligheder. Equal Opportunities. Europæiske handicappedes muligheder for at få et job FIC. for jobs til handicappede

Lige muligheder. Equal Opportunities. Europæiske handicappedes muligheder for at få et job FIC. for jobs til handicappede Lige muligheder for jobs til handicappede Equal Opportunities for disabled people to get a job Europæiske handicappedes muligheder for at få et job FIC vvv.fic.dk Indhold Indledning 3 25.000 flere handicappede

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Til Århus afdelingens beretning

Til Århus afdelingens beretning Til Århus afdelingens beretning Vi er 280 medlemmer. Det er for nedadgående. Det betyder, at vi ikke har så mange kongrespladser som tidligere. Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen har haft et travlt og lidt

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning 5 Loven Forbuddet mod forskelsbehandling 6 Direkte og indirekte forskelsbehandling 7 Chikane og instruktion 8 Forbud mod repressalier

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb

12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb HHIA i 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb Hørehæmmede arbejde JOB- OG UDVIKLINGSCENTER På Castberggård har vi tyve års erfaring på området og tilbyder velafprøvede forløb kombineret med innovative

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Døve. 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb. arbejde DIA. Internatkursus i Jylland Dagskursus på Frederiksberg JOB- OG UDVIKLINGSCENTER

Døve. 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb. arbejde DIA. Internatkursus i Jylland Dagskursus på Frederiksberg JOB- OG UDVIKLINGSCENTER 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb Døve i DIA arbejde Internatkursus i Jylland Dagskursus på Frederiksberg JOB- OG UDVIKLINGSCENTER For mange døve medfører det at have tegnsprog som modersmål en

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

En del af holdet med det samme

En del af holdet med det samme 2 En del af holdet med det samme Som kunde hos har du adgang til dygtige medarbejdere og til en lang række opgaver og funktioner på kontoret. Det kan være, når du skal bruge flere ressourcer i forbindelse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Ny uddannelse af forsikringssælgere i Danmark

Ny uddannelse af forsikringssælgere i Danmark NFT 1/2005 Ny uddannelse af forsikringssælgere i Danmark af Lene Frilund Forsikrings- og pensionssælgere specialiseres mere og mere på velafgrænsede segmenter i markedet. Den brede almene uddannelse af

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Motivation Factor JobEdu

Motivation Factor JobEdu Kursus i Jobcoaching med Motivation Factor metoden Motivation Factor JobEdu Med Motivation Factor JobEdu arbejder vi fra nutiden mod fremtiden. Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi fastsætter mål

Læs mere

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland,

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, hvor det er blevet sværere at være en familie med et barn med autisme eller at være voksen med autisme.

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Handleplan 2009 Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Handleplan 2009 Sammenslutningen af Unge Med Handicap Handleplan 2009 Sammenslutningen af Unge Med Handicap Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Letlæselig version... 3 Vision for Sammenslutningen af Unge Med Handicap... 4 Politiske aktiviteter...

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB.

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. Indhold. Jobsøgning. 5 Regler for ledige. 9 3 KOM I SPIL PÅ JOBMARKEDET. Jobsøgning er en svær kunst at mes tre. Der findes ingen standardløsninger på, hvordan du skriver den

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere