Formidling hvorfor og hvordan en workshop

Transkript

1 Det erhvervsrelaterede projekt Projektrapport Formidling hvorfor og hvordan en workshop Vejleder: Claus Secher Katrin Petersen 7. semester årgang 2005

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Redegørelse for anvendelse af teorier og metodisk tilgang...3 Furesø bibliotekerne...5 Analyse...6 Direkte formidling...6 Indirekte formidling...7 Materialevalg...8 Indretning, udstillinger og opstilling...8 Virtuel...9 Boglister...10 Læserudvikling...11 Arrangementer...11 Læsekredse...12 Sæt litteraturen på spil som litteratur...12 Jofrid Karner Smidt...13 Pernille Schaltz...14 Læseheste og hundehoveder...14 Lystlæser...16 Børnehavebiblioteker...16 Godnattsagor inifrån...17 Workshoppen...17 Redegørelse for projektstyring...18 Konklusion...19 Litteraturliste...20 Bilag 1 Program for workshop...21 Bilag 2 Invitation til workshop...22 Bilag 3 Bekræftelse på deltagelse i workshop...22 ABSTRACT: Denne opgave omhandler et projekt om formidling af skønlitteratur for en gruppe bibliotekarer i Furesø kommune. Produktet blev en workshop og den var i tre dele, hver indeholdende forskellige vinkler på emnet. Opgaven uddyber enkelte af de punkter, som blev gennemgået i workshoppen. 2

3 Indledning I dag fokuseres der meget på formidling på de danske folkebiblioteker. Der afprøves mange forskellige former for formidling og det fører indimellem til ophedede debatter i landets aviser, når nogen får en ny idé. Desuden har flere kommuner valgt at nytænke biblioteksbygningerne og skabt flotte kultursteder hvori biblioteket ligger. Nogle biblioteker tænker i at formidle biblioteket, det vil sige at de laver projekter som rykker biblioteket ud i gadebilledet og derved giver folk et nyt billede af hvad biblioteket kan tilbyde. Men hovedsageligt tænker mange biblioteker på hvordan de kan formidle den skønlitterære bog til deres lånere. Farum bibliotek, som er en del af Furesø bibliotekerne, der udover Farum består af Værløse og Hareskov, havde lagt et projekt ud omhandlende bevidstgørelse omkring litteraturformidling. Det endte ud i, at vi aftalte, at jeg skulle lave en workshop for interesserede bibliotekarer om formidling. Denne skulle fungere som en inspirationsformiddag, hvor vi skulle kigge på hvad formidling er, hvordan man kan formidle, hvem som har skrevet om formidling og hvilke andre projekter, der kan bruges som inspiration. Projektet har ikke til hensigt at fungere som en problemløser, da der egentlig ikke er et problem, men derimod give de deltagende bibliotekarer et fælles input over et altid aktuelt emne indenfor faget. I projektet er mit fokus på følgende spørgsmål: Hvad er formidling? Hvem har skrevet om formidling? Hvilke andre projekter findes der, som kan anvendes som inspiration? Redegørelse for anvendelse af teorier og metodisk tilgang Da Furesø bibliotekerne gør meget i formidling, har det været mit mål at give dem en workshop hvor vi kiggede på formidling som et overordnet emne. For at begrænse emnet blev til formidling af skønlitteratur, dels fordi der ikke findes megen litteratur om formidling af faglitteratur og dels for at det ville blive for omfattende hvis det skulle gælde alle former for materialer. Af litteratur har jeg mest anvendt Åse Tveit, da jeg mener at hun kommer vidt omkring formidlingsbegrebet. Både teoretisk men også med praktiske eksempler. Derudover har jeg blandt andet også anvendt Jofrid Karner Smidt, Rachel Van Riel, Caroline Enghoff og Søren Rafn. Empiri: Jeg har via samtaler med bibliotekarer på både Farum og Værløse fået et billede af hvordan de hidtil har formidlet. Jeg valgte en uformel samtale. Det gjorde jeg ud fra den betragtning at mit formål har været at sammensætte en workshop, som kigger på formidling overordnet og ikke som en workshop, der skulle påpege fejl og mangler ved deres formidling. Derfor mente jeg, at jeg ville få det ud af samtalen som jeg ville ved en uformel samtale. Samtalerne gav mit et billede af at de har prøvet meget og gør stadig meget. Værløse var med i Lån og læs kampagnen, flere af bibliotekarerne skriver til Litteratursiden.dk, de har alle forfatterbesøg, Hareskov har anmelderklub for de 9-14 årige, Værløse har læsekreds for voksne hvor to 3

4 bibliotekarer medvirker. Hareskov samarbejder med Hareskovby medborgerforening om en række debatmøder som foregår på biblioteket osv. I projektperioden havde Farum bibliotek forfatteraften med Dy Plambeck en ung forfatterinde, som debuterede med sin første roman i Desværre havde ikke flere end 10 mennesker fundet vej til biblioteket den aften. Desuden undrede det mig noget at der kun var to bibliotekarer blandt publikum og de var der i kraft af deres arbejde. Dy Plambeck læste forskellige passager op af hendes roman Texas rose og fortalte lidt om hendes digtsamling fra 2005 Buresø-fortællinger og svarede villigt på spørgsmål vedrørende hendes forfatterskab. Hun var meget professionel og oplagt. Hvilket jeg finder beundringsværdigt med tanke på det ringe fremmøde. I projektperioden nåede jeg at deltage i et læsekredsmøde på Værløse bibliotek. Læsekredsen er en studiekreds for voksne der kan lide at fordybe sig i en god roman og diskutere sine læseoplevelser med andre. Læsekredsen er oprettet i 2005 på initiativ af 2 bibliotekarer på Værløse Bibliotek. Vi mødes ca. hver 5. uge fra september/oktober til marts/april - tirsdage kl på Værløse Bibliotek, hvor vi diskuterer en fælles roman. Mødet indeholder: - Diskussion af den valgte roman - Præsentation af forfatteren og forfatterskabet - Valg af ny roman - Bibliotekarerne præsenterer en række bøger, fortrinsvis læste - Gensidig udveksling om læste bøger, anmeldelser m.m. Gruppen består af 16 medlemmer hvoraf 2 er bibliotekarer. Der er oprettet venteliste af interesserede. 1 De 16 medlemmer består af 15 kvinder og 1 mand. Bogen, der diskuteredes da jeg var med, var Nordlys af Einar Karrason. Flertallet var enigt om at det var en bog fra den tungere ende, men der kom dog stadig en god snak ud af det. Derudover blev gruppen brugt af flere til at få læsetips. Desuden deltog jeg i et seminar på Malmö Högskola, som hed: Kunder, låntagare eller användare - om service och bemötande i biblioteket Hvor Petra Trobäck, IKEA Services - Retail & Communication AB og Pernille Drost fra Danmarks Biblioteksforening talte. Petra Trobäck talte om hvordan biblioteker kan øge lysten til lån, brug af tjenester og genbesøg og hvordan de kan skabe et sælgende og inspirerende miljø. Hun fokuserede på det kundeorienterede bibliotek og henviste til en undersøgelse, som er lavet af Lunds universitet, hvor man kiggede på hvad der gav folk en wow oplevelse i forbindelse med indkøb. Detailhandlen mente blandt andet at det var: happenings det at flytte rundt på ting inspiration kombination af varer som gav kunderne en wow oplevelse, men fra kunderne lød det sammenstemmende: personalet! Hvis personalet er venligt, smilende og imødekommende så føler folk at de har fået en god oplevelse

5 Petra Trobäck mener også at man skal kende sin kunde og bygge sit miljø efter ham/hende og bygge sine nicher op, så folk får følelsen af at komme ind i den verden, man har prøvet at skabe i sit miljø. Hun gav en plan, som indeholder 5 skridt mod et kundeorienteret mødested: Facaden fortæl hvad biblioteket indeholder Sørg for at kunden passerer hele sortimentet, find ud af hvad jeres mælk er, forstået på den måde at man skal vide hvad folk altid kommer efter på biblioteket og så placere det således at folk går igennem størstedelen af biblioteket for at nå til denne ting. Undersøgelser viser at 80 % tager samme rute rundt i en forretning hver gang. Gør det nemt at finde rundt Tænk i mekanisk salg. Hav ikke for mange budskaber på en gang, udvid varedeklarationen med digitale medier, vær personlig i din kommunikation. Skab et levende miljø, skab et sted at sidde cafe, involver brugerne og inviter indenfor. Pernille Drost talte om behovet af nye servicebegreber for det digitale møde, behovet af synligere bibliotekarer jo mere virtuelle bibliotekerne bliver og behovet af at kritisk granske vores redskaber og vores kompetencer. Pernille Drost mener at bibliotekerne står overfor en stor formidlingsopgave og problemet er at vi ikke forstår de unge, som er dem vi skal have fat i. Undersøgelser viser at de unge opfatter biblioteket på linje med en butik. Biblioteket udfylder et behov, på samme måde som at man køber de ting man mangler og de ansatte på bibliotekerne opfattes på samme måde som personalet i forretninger. Desuden kommer de unge på biblioteket for at møde hinanden, ikke bibliotekaren. Hun mener desuden at bibliotekerne kan se på de digitale medier på to måder: enten som en udfordring eller som en udvikling. Teknologien sætter rammen for vores virksomhed. Jo mere virtuelt et bibliotek bliver, desto mere synlige og tilgængelige skal bibliotekarerne være fysisk og digitalt. Derudover mener hun at vi som bibliotekarer skal finde en stolthed i at møde brugerne digitalt. Pernille Drost kom også ind på emnet formidling. Hun mener at formidling er alfa og omega, da hun mener at systemerne er til for bibliotekarerne og ikke brugerne. Hun efterlyser også at bibliotekarerne bringer mere passion ind i bibliotekerne, brugerne skal kontaktes! Det vil også medføre mersalg. Pernille Drost mener at markedsføring af biblioteket ikke er lig med en kommercialisering af biblioteket. Furesø bibliotekerne Værløse er hovedbiblioteket i Furesø. Farum bibliotek ligger i Farum kulturhus som bl.a. indeholder kunstgalleri, biograf og musikskole, Hareskov er et kombinationsbibliotek liggende på Hareskov skole, i en tilbygning til skolebiblioteket. Furesø bibliotekernes arrangementspolitik for voksne er: Arrangementer skal understøtte Furesø bibliotekernes vision om at være det kulturelle mødested, hvor borgerne har mulighed for at få spændende og udfordrende oplevelser gennem mødet med kunst og kultur De skal leve op til bibliotekernes opgave som demokratisk forum og støtte oplysning og debat om et fysisk og psykisk godt liv for befolkningen 5

6 De skal medvirke til at synliggøre bibliotekerne i kommunen fx gennem tværgående samarbejder med kommunens institutioner, foreninger, oplysningsforbundene, erhvervsliv og lokale personer bl.a. i forbindelse med lokale og landsdækkende tiltag Furesø bibliotekernes vision og strategi indeholder bl.a.: Vi vil gennem aktiv formidling og tæt borgerdialog stræbe efter at blive det kulturelle omdrejningspunkt, demokratiske forum og det lokale læringscenter for alle borgere i kommunen. Mål for indsatsområdet formidling: Vores fysiske og virtuelle ressourcer skal løbende tilpasses brugernes behov under hensyntagen til bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet Vi skal være synlige i lokalsamfundet, opsøgende og danne netværk på tværs Vi vil gennem målrettet markedsføring synliggøre vores servicetilbud til alle borgere både de ressourcesvage og de ressourcestærke Vi vil gøre det let at komme på bibliotekerne ved hjælp af gode åbningstider og en fysisk tilgængelighed, der tilgodeser alle Hvis brugerne ikke kan komme til os, vil vi komme til dem. 2 Analyse Direkte og indirekte formidling Formidling i bibliotekssammenhæng deles op i to hovedkategorier, den direkte formidling og den indirekte formidling. Direkte formidling Den direkte formidling drejer sig først og fremmest om den personlige formidling, hvor bibliotekaren har direkte kontakt til brugeren. Det kan være i form af en personlig samtale eller et decideret referenceinterview. Det kan ligeledes være i form af arrangementer, hvor bibliotekaren henvender sig til flere brugere på samme tid, f.eks. kurser, foredrag, eller booktalks hvor der gives en mundtlig præsentation af udvalgte værker. 3 Den største fordel ved den direkte formidling er den personlige kontakt mellem bibliotekar og bruger, hvor der er mulighed for at få en god dialog. Her er det også muligt at aflæse kropssprog og holdning, som mange gange kan spille en vigtig rolle, når man som bibliotekar skal spore sig ind på brugerens ønsker. Desuden kan man få direkte respons og ændre sit forslag, hvis det viser sig at man har ramt forkert. Åse Tveit har i sin bog Innganger en model over formidlingssituationen: Tilgjengelige tekster Valgt tekst Formidler Leser Kompleksitetsnivå Kompetansenivå 4 2 www. furesoebibliotekerne.dk 3 Litteratursociologi s Innganger s.28 6

7 Åse Tveit har prøvet at tydeliggøre udfordringen for formidleren i mødet med den enkelte læser. Som et mellemled mellem teksten og læseren arbejder man med mindst en ubekendt faktor. Hun vælger at gå ud fra at teksten er kendt af bibliotekaren eller i det mindste er formidleren så professionel at han/hun kan finde en passende tekst. Så det er kompetenceniveauet og kompleksitetsniveauet som gerne skal passe sammen og der er det at professionalismen skal komme ind, mener hun. Der er flere faldgruber i formidlingssituationen, formidleren kan komme til at misbedømme læserens kompetenceniveau og på den måde komme til enten at finde for svær en tekst frem eller en for let. Begge situationer er lige dårlige. Desuden kan formidleren komme til at stille sig i vejen for teksten, forstået på den måde at formidleren får fremhævet sig selv, sine egne oplevelser med teksten, på en måde så teksten bliver sekundært for formidleren i formidlingssituationen. Indirekte formidling Den indirekte formidling består ifølge Thorhauge af forskellige præsentationsformer som: emneopstillinger, det tredelte bibliotek, udstillinger, litteraturlister og forfatterportrætter. 5 Derudover kan man desuden dele det op i fysisk og virtuel formidling. Den fysiske foregår på selve biblioteket og den virtuelle foregår på internettet, enten via bibliotekets egen hjemmeside eller via som er en fælles bibliotekarisk hjemmeside. Med emneopstillinger menes der at man kan udtrække visse genrer/emner indenfor skønlitteraturen, for på den måde at gøre samlingen mere overskuelig for lånerne. Dette ses på mange biblioteker som hylderne: krimi, digte, nye bøger, spænding, virkelighedens verden osv. Det tredelte bibliotek går på at man udover et magasin og et almindeligt udlånsområde har et biblioteksmarked. 6 Markedet skal bruges til at lave emneudstillinger som blander alle former for materialer, da det kan være svært for lånerne at finde frem til de forskellige materialer biblioteket har indenfor et emne. Udover markedet kan der laves mindre udstillinger rundt om i biblioteksrummet, for på den måde at gøre opmærksom på forskellige bøger. Litteraturlister og forfatterportrætter kan lægges frem på biblioteket men bruges i høj grad også i forbindelse med arrangementer. I den virtuelle formidling gives der via bibliotekernes egne hjemmesider både adgang til bibliotekets egen katalog, men også til en lang række andre databaser. Derudover tilbydes der en række tjenester såsom service, sms service, chat funktioner osv. På den måde er biblioteket kommet tættere på låneren, dog uden at låneren nødvendigvis er kommet tættere på biblioteket rent fysisk. Jeg valgte i mit oplæg både at kigge på den direkte og den indirekte formidling. Formiddagen delte jeg op i tre blokke á 45 minutter. Den første blok handlede om hvad er formidling? I den næste kiggede vi på forskellige folk, som har skrevet om formidling eller markeret sig i debatten og til sidst gennemgik jeg forskellige andre formidlingsprojekter for på den måde at kunne inspirere til nye idéer. I det følgende vil jeg gennemgå enkelte af de punkter jeg havde med i programmet for at give et billede af den bredde jeg havde prøvet at opnå med mit program. 5 Litteratursociologi s Litteratursociologi s.182 7

8 Materialevalg Det er det første skridt i formidlingen af litteratur, da det er ud fra dette valg at der skal formidles. Tidligere var der mere debat omkring materialevalg. En tese om hvorfor der ikke er debat omkring materialevalget er at bibliotekerne er blevet mere efterspørgselsorienterede og de prioriterer det underholdende og det som er oppe i tiden. F.eks. krimier og selvhjælpsbøger såsom Kernesund familie. Desuden har det været fremført at i dag hvor man via internettet kan få fjernlån er materialevalgsdebatten heller ikke så fremherskende. Bibliotekerne kan alligevel få alt frem til folk og folk kan selv finde det via internettet, derfor vil nogle biblioteker fravælge at købe nogle bøger, da de alligevel kan skaffes til lånerne i løbet af et par dage. Der har desuden været debat omkring at bibliotekerne fravalgte bøgerne til fordel for andre materialetyper og så har kritikken også lydt over at de kun valgte de populære titler. Undersøgelserne lavet af Annelise Japsen og Claus Secher pointerer at: bibliotekerne tager hensyn til både kvalitet og efterspørgsel men at den smalle litteratur har det vanskeligt. Indretning, udstillinger og opstilling Ifølge Åse Tveit mangler bibliotekerne udstillingsvinduer, som kunne være med til at skabe en mulighed for spontane besøg. Mange biblioteker har kun tænkt i indretningen indenfor på biblioteket og ikke tænkt over det udvendige. En udstilling er en form for planlagt påvirkning ifølge Tveit, men for at en udstilling skal kunne virke må den opdages. Derfor skal udstillinger laves så der er noget ved den, der tiltrækker folks opmærksomhed. Dette kan gøres ved hjælp af placering, form og ikke mindst lyssætning. 7 En udstilling opfattes forskelligt af forskellige folk, derfor kan det være en god ide at sætte noget uventet/anderledes ind i en udstilling, dog uden at det slet ikke passer ind i sammenhængen. Da man derved måske fanger endnu fleres opmærksomhed omkring udstillingen. Tveit mener også at det kan være en god idé at lave en årsplan for sine udstillinger, så man på den måde kan få skabt en profil som bibliotek. Hun bruger et eksempel med en udstilling for børn, som blev lavet over temaet Halloween. Der kunne kritikken gå på at biblioteket er faldet for et kommercielt påfund og modargumentet kunne være at biblioteket på den måde viser sin evne til at følge med tiden og trenden. Tveit skriver også at bibliotekerne udover at lave udstillinger med bøger og andre materialer, kan lave udstillinger for at gøre opmærksom på de tjenester biblioteket tilbyder. I dag hvor bibliotekerne tilbyder meget digitalt til dets brugere, kan det være en god idé indimellem at gøre opmærksom på det fysiske bibliotek. Med alle udstillinger gælder det at de ikke skal være oppe for længe, da de til sidst bliver usynlige og derved mister sin betydning. Udstillinger på bibliotekerne kan også bruges til at involvere lånerne, som det er tanken i læserudvikling. Engelske Rachel Van Riel er kendt praktiker indenfor feltet og har mange eksempler på hvordan man kan udstille på andre måder. Hun mener at læserudvikling er at åbne læsernes læsemuligheder via en aktiv indblanding, at forøge folks tillid til og glæde ved, hvad de læser, og at tilbyde læsere muligheder for at deltage i læser-til-læser aktiviteter. Udstillinger kunne bestå af billeder af lånere med deres yndlingsbog, et display med dagens bog, som er udvalgt af en låner osv. Udstillinger kan også bruges til at promovere andre, biblioteket giver andre mulighed for at udstille hos dem. Det kunne være lokale kunstnere, frivillige organisationer osv. 7 Innganger s. 88 8

9 Der er også muligheden at bibliotekerne udstiller hos andre, f.eks. ved jeg at Farum bibliotek udstiller bøger i den lokale biograf, det er bøger, som har relation til de film der vises. Tveit nævner også at det at udstille bøger med fronten udad er alfa omega i bibliotekernes formidling. Det at forsiden vendes udad, betyder sikkert at der skal fjernes en del materialer for at skabe mere plads. Undersøgelser fra detailhandlen viser at man kan fjerne 25 % af varerne og folk vil føle at udbuddet er blevet udvidet i stedet for indskrænket. Den visuelle effekt har stor betydning for lånernes valg af bøger. Vi ved at mange bliver overvældet af det store udbud af bøger på biblioteket og så står de endda med ryggen udad, så vi mister den visuelle effekt. Mange af dem, som går på biblioteket for at græsse, altså uden at vide i forvejen hvad de skal låne, vælger en bog ud fra dets omslag eller dens placering. Ofte vælger græsserne bøger fra bibliotekets afleveringsvogne, for der er udbuddet overskueligt og det at andre har lånt det, bliver en form for kvalitetsstempel. Pernille Drost fra Bibliotekarforbundet går så vidt som til at sige at bøgerne skal stilles op efter farver. Det gør hun med en hentydning til at det alligevel kun er bibliotekarerne, der forstår opstillingen i et bibliotek. Petra Trobäck fra IKEA Retail mener at hvis man ser på biblioteket fra detailhandlens vinkel kan bibliotekerne gøre nogle ting anderledes. De kan bl.a. finde ud af hvad deres mælk er. Forstået på den måde at der skal undersøges, hvad det er der får folk til altid at komme på biblioteket og dette skal så rykkes længere bagud i rummet, så man kan få folk til at gå forbi så meget som muligt på vejen og derved blive inspireret til andre ting. Samtidig skal der være noget første køb allerede ved indgangen. Det med et første køb skal forstås på den måde, at bibliotekerne skal have noget, der med det samme kan fange lånernes interesse for at bevæge sig længere ind, blive lidt længere og udforske stedet noget mere. Man kan diskutere hvor meget man vil trække lånerne rundt på biblioteket, idet biblioteket ikke på den måde skal sælge noget. Men første købet, kunne være en god idé at tænke ind i indretningen, så at låneren så hurtigt som muligt bliver inspireret til læsning eller lån. Virtuel I dag findes der mange forskellige elektroniske tjenester og abonnementer. Åse Tveit mener at litteraturformidlere også bør kunne skræddersy formidlingstjenester til brugerne. Mange har deres primære kontakt med biblioteket via hjemmesiden, biblioteket er kun et afhentningssted. Bibliotekernes hjemmesider tilbyder mange forskellige tjenester, bl.a. top 10 udlånslister, arrangementsprogrammer, inspiration til læsning, adgang til bibliotekets katalog, adgang til div. databaser osv. og sms bruges af bibliotekerne til at give meldinger om bestilte bøger og påmindelser om aflevering af materialer. Desuden har fem kommuners biblioteker kørt et projekt støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier, ved navn bogbidder. De sender alle hverdage mandag til fredag en bid af en bog direkte til din mailboks, sådan at du fredag har læst første kapitel af bogen. Det tager 5-10 minutter at læse en bogbid. Mandag starter vi på en ny bog. De deltagende biblioteker og de medvirkende forlag har sammen udvalgt af de bedste bøger til dig. Vi har gjort os umage med at vælge, så der er noget for mænd og kvinder - unge og gamle - krimilæsere og finlitterære - bogslugere og småtspisende - kort sagt LÆSERE

10 Selve ideen med at sende småbidder ud til lånerne som appetitvækkere, ville også kunne gøres via sms, det skal så bare tilpasses mediet, så teksten ikke bliver for lang. I Japan er sms romaner blevet det helt store hit, de skrives og læses via mobiltelefonen af mange japanere f.eks. på vej til og fra arbejdet. Nogle biblioteker har chat funktion, så at man direkte via hjemmesiden kan komme i kontakt med en bibliotekar og stille korte konkrete spørgsmål. For at kunne skræddersy tjenester til lånerne, skal de danne en brugerprofil og her mener Åse Tveit at der kan være problemer, da lånerne og bibliotekerne ikke bruger de samme emneord. Hun fortæller om Rachel Van Riel som via et af sine projekter har udviklet en database, hvor man kan søge efter bøger via stemning, omfang, niveau osv. 9 Litteratursiden.dk har funktionen noget der ligner, hvor man får forslag til bøger der ligner, enten via en forfatter eller en titel. På litteratursiden.dk findes der også en del læsekredse, hvor medlemmerne læser en bog og diskuterer den via indlæg på kredsens side. Disse læsekredse er styrede af bibliotekarer. Litteratursiden.dk indeholder en mængde materiale, som bibliotekerne kunne gøre brug af, f.eks. kan temaerne, litteraturlisterne, anbefalingerne og noget der ligner bruges til udstillinger på bibliotekerne. Alt behøver jo ikke laves to gange og alt på litteratursiden er lavet af bibliotekarer i forvejen, så hvorfor ikke benytte sig af det. På den måde kan bibliotekerne også få profileret litteratursiden.dk til lånerne mere end de måske gør i forvejen. Der findes efterhånden en del sociale netværk på internettet, såsom Facebook og MySpace. Disse netværk er blevet integrerede i mange unge menneskers hverdag og er derfor et oplagt forum for formidlere at tage del af. Det kan dog være en god idé lige at se tiden an, for at se om de nye ting slår igennem. En del biblioteker oprettede filialer i den virtuelle verden Second life da det blev udråbt til at være det helt store, i dag er der vist ikke mange der kommer i det univers. I løbet af 2008 er danske medlemmer af Facebook steget fra til 1 million. Derfor vil det være oplagt for både biblioteker, men også bibliotekarer at blive medlemmer. Bibliotekarer skal ikke blive medlemmer for at kunne blive venner med lånere, som er det Facebook, drejer som om, men benytte det som et forum, hvor man kan oprette forskellige grupper og især komme i kontakt med de unge lånere. Mange arrangementer som unge i dag deltager i er de blevet inviteret til via Facebook, det er blevet en ny måde at kommunikere på, som en blev for mange år siden. Boglister Ifølge Jens Thorhauge skal boglister være annoterede for at kunne fungere. Det vigtige omkring boglister er at det ikke bare bliver en opremsning af titler, men at der rent faktisk står lidt om hver bog så det giver et lille indblik i hver titel og kan bruges til at vælge ud fra. Boglister kan både laves til arrangementer men også til udstillinger. De kan ligge ved siden af et udpluk men kan også bruges som en form for opstilling. Man kunne jo lave en udstilling over de bøger som der var blevet snakket over ved sidste bogcafé f.eks. op til at den næste kommer. Man kan også bede de forfattere, som kommer ved arrangementer om at lave en lille kort liste over deres favoritbøger ud fra forskellige kriterier. Rachel Van Riel har brugt boglister til at lave lister med usædvanlige overskrifter f. eks. bøger om mennesker, som har det mere elendigt end dig, bøger som forbedrer dit humør osv. disse lister, kan indeholde alle former for bøger, både populær litteratur som klassikere. Rachel Van Riel mener at bøgerne derved bliver præsenteret i en sammenhæng, som gør at læsere giver dem en chance. 9 Innganger s

11 Læserudvikling Læserudvikling fokuserer på læseoplevelsen i sig selv, det er ikke læseren der skal udvikles, men læseoplevelsen. Det spiller ikke nogen rolle hvad du læser, hvis bare du læser. Filosofien er så at man derved bevæger sig mod sværere og sværere litteratur I England findes der Opening the book og The reading agency. Opening the book henvender sig til biblioteker og voksne, hvor The reading agency henvender sig til skoler og børn og unge. Ved læserudvikling rammer man det bredere publikum men også det mere populærlitterære publikum. Bevægelsen opstod ud fra bevidstheden om at de engelske biblioteker ikke gjorde nok for at engagere de voksne læsere. Deres service var passiv, de fandt bare det frem som folk spurgte efter. Børnebibliotekerne har altid set deres opgave som udviklende. Direktør for Opening the book, Rachel Van Riel, mener at det er synliggørelsen af læseren der er vigtig, især fordi vi kun har det stereotype billede af bibliotekaren, som gammeljomfruen med knolden i nakken, derfor vil mange lånere bedre kunne identificere sig med den almindelige låner. Der skal laves utraditionelle boglister.. Sell the sizzle not the sausage Forstået på den måde at det er selve læseoplevelsen og hvad den kan gøre ved os som skal sælges i stedet for bogen. Det gøres f.eks. via tiltag som: bog i en pose, dagens bog, billeder af låneren og en bog, pose med bog og solcreme, opdeling af god og dårlig på afleveringsvognen. Alle tiltagene er funderet ud fra at folk mest græsser på biblioteket og derved bliver inspireret af ting som stikker ud af bøger, talebobler o. lign. Rachel Van Riels udgangspunkt er det læsercentrerede bibliotek frem for det samlingsorienterede bibliotek. Tal med læserne og find ud af, hvilke bøger de kan lide at læse, og hvordan de vælger deres bøger. Lær læsernes ønsker at kende og brug den viden til at formidle litteraturen, siger Rachel Van Riel. Det for nogen bibliotekarer kontroversielle i Rachel Van Riels ideer er at man fratager bibliotekaren autoriteten i anbefalingerne af læsestof og giver den til menigmand, som måske ikke sætter kvalitet i højsæde som bibliotekaren gør. Arrangementer Der er forskel på arrangementer: der er dem, som promoverer læsning og litteraturen og så er der de arrangementer, som promoverer biblioteket som sted. Altså at det er andre ting end bøger der snakkes om, men arrangementet tiltrækker folk til biblioteket og giver måske især ikke-brugerne et andet syn på biblioteket. Kombinationen af de to findes også, det sker ofte når folk som er kendt som andet end forfattere skriver en bog eller får en bog skrevet om sig, så kan et arrangement med dem tiltrække nye folk til biblioteket. Ikke mindst er der også de arrangementer, som biblioteket står for men som holdes udenfor biblioteket. Her kan effekten ofte være svær at aflæse, altså om udlånet er blevet større pga. dette arrangement. Men her kommer biblioteket ofte i kontakt med gruppen af ikke-lånere og det kan have en effekt i længden. Når man kigger på specifikke arrangementer som forfatterbesøg mener Åse Tveit at forfatterbesøg inspirerer mange. Forfattermøde kan give noget som ingen andre kan, nemlig en forståelse for det læste og en indgang til forfatterens tekster 11

12 Åse Tveit mener at litteratur skal have lov til at være litteratur 10. Forstået på den måde at man ikke nødvendigvis behøver at koble det sammen med lyd og lys effekter, dog nævner hun at visse former for litteratur sammen med musik eller billeder kan skabe helt specielle oplevelser. Åse Tveit stiller spørgsmålet: er det litteraturformidlerens opgave å gi folk det de allerede kjenner? og er det bibliotekets opgave å bruke kreftene på å formidle den litteraturen det allerede er lange ventelister på? Dette er to spørgsmål, der ofte bliver stillet rundt omkring på bibliotekerne. Mange bibliotekarer har prøvet at arrangere forfatterbesøg med mindre kendte forfattere og så stået med en forfatter og ganske få tilhørere og følt det pinligt, - så er det kendte mere sikkert. Forfatterbesøg er et oplagt arrangement at gå sammen med den lokale boghandler om, da det kan gavne begge parter. Det vil også være et oplagt arrangement at prøve at henlægge til andre steder, den lokale fodboldklub lægger måske gerne lokaler til en fodboldspiller der snakker om sin biografi, biografen lægger måske gerne sal til en aften med en kendt manuskriptforfatter o. lign. Book talks/bogcafé er blevet populære arrangementer på mange biblioteker. Mange mennesker vælger deres læsestof ud fra anbefalinger fra andre, derfor er sådanne arrangementer store tilløbsstykker. Det er ofte bibliotekarerne, som præsenterer årets eller sæsonens nye bøger, men det kan også være at man har inviteret en forfatter eller en kendt person til at fortælle om hvad han/hun læser. Læsekredse Læsekredse har eksisteret i mange år, med varierende antal af deltagere. Der findes mange former for læsekredse, der er de private, som består af en gruppe venner og bekendte som mødes privat, der er de virtuelle hvor deltagerne ikke mødes, men bruger internettet til at debattere en bog, der er de, som bruger biblioteket til at hjælpe dem med bøger, lokaler o. lign. og så er der dem, hvor en eller flere bibliotekarer deltager. Åse Tveit mener at læsekredse er en god formidlingsform, da det skærper læserens opmærksom under læsningen, da deltagerne ved at de skal debattere det læste med andre. Rachel Van Riels firma Opening the book har et koncept, hvor de folk som melder sig til at dele litteraturoplevelser med andre, skal modtage en bog de ikke selv har valgt og skrive kommentarer om den på et vedlagt kort, dette gør den næste som får bogen udleveret så også. Når et vist antal har læst og skrevet indkalder biblioteket læserne til et gruppemøde, hvor bogen diskuteres. For bibliotekarer er der mange muligheder indenfor læsekredse. De kan have virtuelle læsekredse, de kan være behjælpelige med at få sammenført folk i læsekredse, hjælpe med at foreslå litteratur og fremskaffe den og sidst men ikke mindst kan de selv deltage i læsekredse tilknyttet biblioteket. På den måde kan man som bibliotekar få en nærmere kontakt med nogle af sine lånere og blive udfordret i sin faglighed, da det vil være op til bibliotekaren at præsentere baggrundsviden om forfatterskabet og en analyse af det læste. Sæt litteraturen på spil som litteratur Er et bud på en ny måde at formidle skønlitteratur på. Det blev lanceret af to studerende ved Danmarks Biblioteksskole i deres bacheloropgave. Caroline Enghoff og Søren Rafn vil formidle på en original og appetitvækkende måde. 10 Innganger s

13 Den faglige vinkel på bibliotekarisk formidling mener de skal være litterær. Tekster og tekststykker skal stilles til skue i det fysiske bibliotek. De mener at man fjerner det mere markedsføringsagtige ved at fjerne billeder af omslag og forfatter. De skriver også at biblioteker har enkelte digte hængt op f.eks. men de vil have det gjort større og to bøger sat op overfor hinanden. De diskuterer om der findes bøger, som formidler sig selv eller er det måske bøger som sælger sig selv? De vil gerne skelne mellem markedsføring og formidling. De forbinder tiltag der øger udlånstallene med markedsføring! Dog vil de samtidig gerne præcisere at det aktuelle også godt kan formidles og at al formidling medfører større udlån. De mener at de med disse citatmosaikker kan nærme sig det afgørende i deres formidlingsbegreb: Hvordan kommunikerer teksten med læseren? Et af målene er at formidlingen skal være med til at gøre beskueren klogere på hvordan forskellige forfattere behandler forskellige emner. F. eks hvad er sorg hos Dickens og hvad er sorg hos Pilcher? Ved at tage tekststykker ud mener de også at man fjerne prædikater som klassiker og underlødig da det er den rene tekst der sidestilles og selve behandlingen af emnerne. Åse Tveit mener derimod at hvis man skal formidle via tekst, skal det være små korte tekster f. eks. lyrik. Hun citerer Ole Mauseth, udstillinger er ikke et medium for det skrevne ord. Undersøgelser har vist at publikum sjældent læser tekster på mere en ord. 11 Tveit mener at hvis man skal formidle via tekst, skal der være mulighed for at sidde ned og læse den. Det kan umiddelbart være svært at se hvordan det skal kunne lade sig gøre at lade teksten kommunikere med læseren, hvis ikke man må bruge for mange ord, for ikke at tabe læserens interesse. Skal man arrangere det så folk kan sætte sig ned og læse de lidt længere tekster eller skal man lave mange korte tekster, med den risiko der så er for at folk bliver trætte inden de går i gang fordi det ser uoverskueligt ud? Caroline og Søren har valgt to meget, for hver deres genrer, karakteristiske tekster. Men man kan vælge mange måder at gribe det an på, f.eks. to krimier hvor den ene er skrevet af en kvinde og den anden af en mand, en biografi versus en selvbiografi, det behøver ikke være en klassiker overfor en populærlitterær. Jofrid Karner Smidt I sin artikel Bibliotekaren som litteraturformidler deler Jofrid Karner Smidt bibliotekarens formidlerrolle op i forskellige roller: kritiker og litteraturkender; socialantropolog; pædagog, markedsfører og almindeligt menneske. Litteraturkendskab mener hun er en grundlæggende nødvendighed, hvis en bibliotekar skal kunne udvælge hvilken litteratur, der skal fremhæves og helt basalt skal man vide hvad det er man taler om, når man taler med lånerne. Det at være kritiker ser Karner Smidt, som en der hjælper publikum med at opdage nye forfattere, andre litteraturtyper og spændende læsemåder. 12 Derudover skal bibliotekaren skrive litteraturanmeldelser til lokalavisen og i det hele taget være lidt mere journalist i sit virke for at promovere biblioteket. Socialantropologrollen drejer sig om at man som bibliotekar kender til andre kulturer, forholde sig fordomsfrit til det som er anderledes og er opmærksom på det lokalmiljø biblioteket ligger i. 11 Innganger s Bibliotekaren som litteraturformidler s.9 13

14 Som pædagog motiverer bibliotekaren. Der tænkes i læring, både via læsning men også i hvordan biblioteket bruges. Pædagogen tænker i at kende sit publikum for på den måde at kunne ramme den rigtige målgruppe med de forskellige formidlingstiltag. Undersøgelser viser at intet betyder så meget som familie, venner og bekendte for ens valg af litteratur. 13 Det er her Karner Smidt mener at bibliotekarens rolle som markedsfører, kommer ind. Karner Smidt mener at bibliotekaren skal lære af andre brancher hvordan man markedsfører sig selv og sit bibliotek. Personliggørelse af bibliotekarrollen er det der menes med et almindeligt menneske. Lånerne vil gerne møde mennesket bag bibliotekaren og man vil ofte opfattes mere engageret, hvis man kommer med personlige kommentarer til en anbefaling af en bog. Udover disse forskellige roller har Karner Smidt et hovedbudskab i artiklen som er: Synliggør! Synliggør biblioteket, synliggør litteraturen og synliggør dig selv som formidler! 14 Pernille Schaltz Pernille Schaltz, leder af Københavns Hovedbibliotek, fik startet en debat i december 2007 som blev kendt som biblioteksfejden. Det startede med et interview med Pernille Schaltz, hvor hun fortalte at hun ville sætte en del bøger i depot og sætte fokus på de materialer der blev meget udlånt. Grunden til at en del skal på depot er for at give plads, så at fokusmaterialerne kan stå med fronten udad. Der skulle laves en zone på biblioteket, hvor det bedste og mest aktuelle fra alle afdelinger vises frem. Hun mener at jo mere biblioteket profilerer deres brede tilbud jo større bliver udlånet også af bøger. Modstanderne, som bl.a. talte Gyldendals direktør og en del forfattere, mente at bibliotekerne bliver for kommercielle, mulighederne for græsning bliver mindre og den ældre bogbestand bliver glemt. Mellemlagsforfatterne bliver økonomisk trængt pga. manglende bibliotekspenge. De mener også at biblioteket ikke behøver at fokusere på de digitale medier, da folk har adgang til dem hjemme. Det skal handle mere om books end facebooks var også en af parolerne. De kritiserede Pernille Schaltz for at have kortsigtede versioner, som ville booste biblioteket her og nu men ikke i længden og sidst men ikke mindst at bibliotekerne svigter sine public service forpligtigelser. Debatten er ikke ny, forstået på den måde at det ikke er første gang at Gyldendals direktør er efter bibliotekerne. Men den giver et godt billede af hvilke interesser der er på spil omkring folkebiblioteket. Forlæggere og forfattere synes at biblioteket skal prioritere bogen og gerne den såkaldte smalle bog, som ikke sælger sig selv, mens biblioteket ønsker at kunne tilbyde alle slags medier og genrer til lånerne for på den måde at kunne tiltrække flest folk. Læseheste og hundehoveder Er et projekt lavet af Bogerservice og Biblioteker i Århus Det er et projekt om litteraturformidling, men også et projekt om partnerskab. Partnerskab både med eksterne samarbejdspartnere men også internt mellem filialerne. Deres projektansøgning lød således: i samarbejde med andre aktører indenfor litteraturområdet gennemføres nyskabende initiativer og aktiviteter, der kan spænde lige fra events til aktiviteter med mulighed for fordybelse. 13 Bibliotekaren som litteraturformidler s Bibliotekaren som litteraturformidler s. 6 14

15 Projektet kan karakteriseres som et spredehaglsprojekt, hvor man har søgt at få så mange projekter af stablen som muligt og få skabt så mange kontakter som muligt for at have et erfaringsgrundlag. Projektet har blandt andet resulteret i et idékatalog: 1. Samarbejde at åbne døre til verden: samarbejde med andre litterære aktører har været omdrejningspunktet i projektet. 2. Byen som scene biblioteket rykker ud: projektet har arbejdet på at få biblioteket ud i byrummet. 3. Form og indhold en balanceakt: projektet har arbejdet med koncepttænkning, der skal være en rød tråd. De har arbejdet med temaer som så gjorde det muligt at anvende mange forskellige måder at formidle på. 4. Læsekredse kræs for litteraturen: projektet har sat fokus på læsekredse, både eksisterende men også skabelsen af nye. 5. De fysiske biblioteker og den digitale formidling en helhed: der skal sættes større fokus på den digitale formidling af bl.a. arrangementer. Projektet har også lavet udstillinger som hørte sammen med ting på litteratursiden.dk 6. Branding læ. Se! Heste og hunde, hoveder: de har haft en professionel designer til at udforme logo. 7. Brugerne involveres: der har været studiekredse og litteraturkurser 8. Kompetenceudvikling ny viden ind i biblioteket: samarbejdet med de eksterne aktører har givet ny viden. 9. Koordinering fælles fodslag: koordinering er vigtigt, især i samarbejdet med eksterne aktører, de vil have en kontaktperson. Projektet er blevet evalueret af Rasmus Grøn fra Danmarks Biblioteksskole og her er et lille pluk i hovedkonklusionerne: Aktører og partnerskab: de eksterne aktører har vist stor interesse for at indgå partnerskab, der har været differentieret form for samarbejde og det har krævet at man var meget afklaret om hvad projektet skulle handle om. Forstået på den måde at aktørerne ofte har haft forskellige indstillinger til hvad der skulle komme ud af projektet. Det interne samarbejde og organisation: det har vist sig at lokalafdelingerne generelt valgte projekter som havde en formidlingsform de kendte; f. eks. forfatteraften, mens at de mere eksperimenterende foregik på hovedbibliotek eller udenfor biblioteket, det er noget man skal være opmærksom på! Aktiviteter og formidlingsstrategier: brugerinddragelse virker på de unge, brugertiltrækning har fungeret ved at man har udvidet bibliotekets kulturelle profil eller der hvor kulturen er ført ud til nye målgrupper. (brugerinddragelse er f.eks. hiphop skriveworkshop, brugertiltrækning er arrangementet i Århus fiskerihavns varmestue) Man har fået synliggjort mindre mediestærke litteraturformer. Nytænkningen har bestået i partnerskabet, desuden har projektet bidraget med 4 andre nybrud: det udvidede litteraturbegreb, hvor man har givet hybride, performative litteraturformer en naturlig plads i bibliotekets formidling, feltbiblioteket, hvor man har udforsket stedets betydning for formidlingens appel og oplevelsesværdi ved både at sætte nye litterære formidlings- og udtryksformer i scene i biblioteksrummet og flytte formidlingen ud af biblioteksrummet, det litterære rejsebureau, hvor man har bragt sine brugere frem til litterære oplevelser udenfor nærområdet og det tematiske perspektiv, hvor man har samlet en række aktiviteter under i alt 6 temaer, desuden har læsekredsprojektet været et gennemgående arbejdsområde i projektet. 15

16 Kommunikation og PR: mediedækningen har ikke været tilstrækkelig og det skal man satse på ved fremtidige litteraturprojekter. 15 Lystlæser Undersøgelsen Hvad skaber en lystlæser - som er en undersøgelse af meget læsende børns læseog biblioteksvaner, er udført af Gentofte bibliotekerne i samarbejde med Center for Børnelitteratur, den er lavet i maj Undersøgelsen indeholder bl.a. et idékatalog og er en del af Læselystkampagnen. Det at læse opfattes ikke som nørdet, blot skal det opleves som et møde mellem ligeværdige personer med et interessefællesskab. Det ses som særligt positivt, hvis dette interessefællesskab fører til samvær eller ligefrem venskaber, der omfatter langt mere end den fælles interesse, der var udgangspunktet. Børnebibliotekerne skal satse på flere fronter, hvis fremtidens bibliotekstilbud skal matche den børnebrugerprofil, der er bekræftet gennem de 2 forskningsprojekter, og hvis formidling af litteratur og læselyst fortsat skal være en bibliotekarisk kernekompetence. Det kan f.eks. ske ved at praktisere autentisk dialogbaseret formidling (lystlæser til lystlæser) mellem formidler og bruger i såvel det fysiske som det virtuelle bibliotek at der skabes rammer for møder mellem lystlæsere i såvel det fysiske som det virtuelle rum, at lystlæsernes samvær og aktiviteter gøres synlige og attraktive for andre at give lystlæserne lov til at glimre ved deres færdigheder. F.eks. ved at dyste indbyrdes eller udfordre andre. at inddrage lystlæserne som ressourcepersoner og sparringspartnere i såvel det fysiske som det virtuelle bibliotek.. I idékataloget står der også at man som personale skal præsentere sig selv på opslag i biblioteket, sådan lidt med jeg har børn, hvad laver jeg i min fritid osv. Men også om genrefavorit og yndlingsforfatter. Det anbefales at der oprettes lystlæserklubber altså læsekreds for børn. Desuden anbefales det at man medtager børnene i udviklingen af ting også på den virtuelle side, men man kan også opfordre dem til at oprette en blog osv. 16 Børnehavebiblioteker Styrelsen for bibliotek og medier har udgivet en publikation som handler om børnehavebiblioteker Meningen er at publikationen skal give institutioner og biblioteker ideer til hvordan de sammen kan oprette biblioteker i institutionerne/dagplejetilbuddene. Det skal fungere som et satellitudlån og være selvbetjent. Desuden kommer biblioteket i institution og laver aktiviteter for forældre, børn og voksne med fokus på bøger, læsning og sprogudvikling. Formålet med børnehavebiblioteket er at: styrke børns sproglige og personlige udvikling styrke børns lyst til at få læst højt og til selv at kunne læse give børn en fælles fond af fortællinger give børn rige kunstneriske oplevelser 15 Nye stemmer, nye scener 16 Hvad skaber en lystlæser? 16

17 sætte bøger og læsning i centrum for samvær mellem børn og voksne. Børnehavebiblioteket kan desuden have særlige mål som at: bidrage til dagtilbuddets arbejde med de pædagogiske læreplaner om sprog og kultur gøre biblioteket synligt og bringe det ud, hvor børn, forældre og pædagoger er stimulere børn med særlige behov for sproglig støtte, f.eks. tosprogede børn styrke et bredt fagligt samarbejde med andre personalegrupper som kommunens lærere, pædagoger, høre/talepædagoger, konsulenter for tosprogede småbørn, børnekulturkonsulenter, forfattere og forældrebestyrelser. 17 Børnehavebiblioteker har været afprøvet på forskellige måder som en del af læselystkampagnen og undersøgelser har vist at det har været med til at øge børn og forældres lyst til at læse sammen. Godnattsagor inifrån Er et projekt, som foregår på Malmø stadsbibliotek. Projektet går ud på at fængslede forældre indlæser godnathistorier for deres børn på cd, for på den måde at kunne være en del af deres børns læring, knytte tættere bånd og på længere sigt forhåbentlig gøre at de ikke begår ny kriminalitet, når de kommer ud, da man har givet dem en tættere relation til deres børn. Derudover samarbejdes der med en forening, som støtter familier hvor en forælder er i fængsel. Deres børnegrupper inviteres til eventyrtimer på biblioteket, for derigennem at give dem endnu en vinkel på litteraturen men også for at give dem en mulighed for at mødes med hinanden andre steder. Indtil videre har det kun været fædre, der har deltaget i projektet, da de fleste anstalter der ligger i Malmø området er for mænd. Bibliotekarerne fra Malmø er blevet inspireret af et lignende projekt fra England, de lægger dog vægt på at de er mere fokuserede på børnene i Malmø end de synes man er i England. Udover at de indsatte får cd erne til deres børn får de også adgang til puder, tæpper og eventyrmåtter, de kan bruge ved deres børns besøg. Projektet løber over seks gange, en af gangene medvirker en professionel historiefortæller, som lærer de indsatte at dramatisere deres fortællinger og højtlæsningsteknikker. Workshoppen Jeg valgte at dele workshoppen i tre afdelinger, hvor vi så på formidling fra forskellige vinkler. Jeg havde lavet oplægget i form af et power point show. I den første del så vi på hvad formidling er, derefter teori om formidling og til sidst andre projekter. Dette var for at kunne starte med at indkredse hvad formidling er og hvordan forskellige former for formidling kan bruges, afhængig af hvilken målgruppe man vil nå og hvilken effekt man vil have ud af sin formidling. Endvidere valgte jeg at lægge vægt på den personlige del af formidlingen. Ud fra de undersøgelser jeg blev præsenteret for på seminariet på Malmö Högskola og Jofrid Karner Smidts artikel, synes jeg det er vigtigt at lægge vægt på, at den største formidlingstilgang, der findes er bibliotekaren selv. Desuden vil det højst sandsynligt blive nødvendigt for bibliotekerne, at benytte sig af de sociale fora der findes på internettet for, at kunne komme i kontakt med de unge lånere og ikke-lånere. Her vil det være nødvendigt at finde en balancegang mellem det personlige og det professionelle, forstået på den måde at man kan have en Facebook profil som bibliotekar og en profil som privat person, uden at den ene bliver dårligere end den anden. I teoridelen valgte jeg at lægge hovedvægten på Åse Tveit, det gjorde jeg både fordi jeg synes at hun kommer vidt omkring emnet men også fordi jeg ville komme med et navn, bibliotekarerne 17 Børnehavebiblioteker s. 4 17

18 måske ikke kendte så godt. Desuden havde jeg valgt at kigge på nogle folk som er i gang med emnet formidling, her tænker jeg på Rasmus Grøn, Caroline Enghoff og Søren Rafn. Rasmus Grøn er i gang med en ph.d. på Danmarks Biblioteksskole om formidling af skønlitteratur til voksne på danske folkebiblioteker, hvorimod Caroline og Søren måske ikke kommer med flere artikler, men de har prøvet at give et nyt bud på en formidlingsform. Jeg valgte at give bibliotekarerne Enghoff og Rafn s artikel: Sæt litteraturen på spil som litteratur: Bibliotekarisk og litterær skønlitteraturformidling mellem tekst og læser, som et oplæg til workshoppen, for på den måde at få dem til at tænke formidling i nye baner. Ikke nødvendigvis i de baner som artiklen lægger op til, men artiklens ideer ligger et stykke fra mange af de formidlingsmåder bibliotekerne bruger i dag. Nogle af bibliotekarerne var glade for ideen, om at gøre brug af tekstbidder til formidlingen og snakkede om at gøre det over temaer, så at man i stedet for at tage to eller flere bøger og finde deres temaer, så tager et tema og finder flere bøger, som omhandler det på en eller anden måde og på den måde trækker teksten frem til låneren. Den sidste del af workshoppen handlede om andre projekter, der kiggede vi på Hundehoveder og læseheste, et projekt fra Århus, som handlede meget om at arbejde sammen med andre og skabe sig en plads i det litterære miljø i Århus. Herfra kan andre biblioteker bestemt få ideer til hvordan man kan bruge nogle af de traditionelle tanker om arrangementer og placering af disse. Desuden valgte jeg at vise et projekt fra Malmö Stadsbibliotek, som handler om fængslede forældre, som får mulighed for at indlæse godnathistorier på cd til deres børn. Det var med tanke på at vise hvor bredt et bibliotek kan arbejde i sit virke med at formidle litteratur og læseoplevelser. At der ikke lige ligger et fængsel i Furesø kommune, ser jeg ikke som nogen hindring, da afstandene til anstalterne i Danmark ikke er lang, det er mere et spørgsmål om der er børn i målgruppen i kommunen, som er afgørende. Jeg havde valgt en løs form for workshop, forstået på den måde at jeg ikke havde lagt spørgsmål ind, men lagt op til at de deltagende bibliotekarer kunne byde ind undervejs, hvis der var noget de ville kommentere eller diskutere. Det havde jeg valgt ud fra flere overvejelser, men mest da jeg ikke var helt sikker på hvad de ville finde mest spændende at diskutere og jeg havde derfor håbet at de ville byde ind. Det blev dog mest til at jeg fortalte og kun enkelte kommentarer eller spørgsmål. Enkelte af de deltagende har meldt tilbage at de savnede, at der ikke mere formelt var sat tid af til diskussion. Jeg må nok erkende at det var min egen usikkerhed over hvordan det ville forløbe og over deltagerantallet som var 8 personer, der gjorde at formiddagen blev mere styret end nogle måske havde ønsket. Da deltagerantallet ikke var så højt, synes jeg det var svært at finde en form, hvor deltagerne skulle debattere med hinanden via spørgsmål eller temaer fra mig, jeg troede antallet ville kunne gøre at dialogen mellem os alle ville komme af sig selv. Men derudover fik jeg en masse positiv feedback efter endt program, så alt i alt har jeg fået den opfattelse at deltagerne var tilfredse med formiddagen. Redegørelse for projektstyring For at kunne styre mit projekt valgte jeg at benytte mig af milepæle. Det gjorde jeg ud fra den betragtning at projektet ikke indeholdt så mange elementer, at det var nødvendigt med en strammere planlægning. Desuden var de folk, jeg gerne ville i kontakt med, utrolig hjælpsomme og imødekommende og det er nemmere at være fleksibel, når man arbejder med et projekt alene. Samlet set mener jeg, at jeg har disponeret min tid godt og der har ikke været de store problemer med projektstyringen. Jeg var desuden heldig at der både var møde med læsekredsen i Værløse og forfatterbesøg på Farum i projektperioden, så at jeg kunne deltage i de aktiviteter. Selve projektplanen har jeg brugt som skelet for hvad mit produkt, workshoppen, skulle komme til at indeholde. 18

19 Konklusion Det har været spændende at arbejde med formidling som emne, da det indeholder en masse forskellige vinkler og tanker. Jeg har via mit arbejde med workshoppen prøvet at finde så mange vinkler frem som muligt, for at kunne give et bredt billede af emnet og for på den måde sætte nogle tanker i gang om hvordan det måske kunne gøres anderledes. I mine samtaler med bibliotekarerne i Furesø, overraskede det mig at deres formidling var så bred. Forstået på den måde at de kunne remse en masse forskellige ting op, som de enten gjorde eller havde gjort. Det drejede sig både om større projekter, arbejde med litteratursiden.dk, arrangementer og opstilling. Det handlede ikke om hvorfor de havde gjort det eller med hvilket mål. Jeg tror at man i sin formidling kan nå langt ved at lave en målrettet plan for formidlingen, da det kan være med til at profilere biblioteket, desuden er det vigtigt at tænke over sit brugergrundlag, for på den måde at kunne ramme rigtigt i sine projekter. Det nytter ikke noget at læse om et spændende projekt for unge indvandrere og tænke at det vil man prøve, hvis ikke man har unge indvandrere blandt sine lånere. Ved at få kigget på hvilke folk, der skriver om formidling får man et bredere billede af hvad formidling er. Her tænker jeg på at forskellige folk har forskelligt fokus i deres formidling. Rachel Van Riel er en praktiker, der arbejder med formidling på engelske folkebiblioteker kaldet læserudvikling: læs, ligegyldigt hvad du læser! Åse Tveit arbejder med formidling på et teoretisk plan og ser bl.a. på forståelsen af hvad det er der ligger til grund for folks læsning og sætter fokus på selve formidlerrollen. På samme måde som jeg synes at bibliotekarerne skal gøre brug af litteratursiden.dk i deres formidlingsarbejde, synes jeg at der er meget inspiration at hente i andre bibliotekers projekter. Hvis noget har fungeret godt i Århus, hvorfor så ikke prøve det i Furesø? Baseret på min samtale med to af bibliotekarerne fra Værløse, tror jeg det kunne være en god idé, hvis bibliotekerne havde en fælles vidensbank, hvor de kunne lægge projektbeskrivelser og vurdering ind og så kunne andre se på dem og få glæde af dem. I Værløse havde de fået ret mange henvendelser i forbindelse med et projekt, som var en del af lån og læs kampagnen og i længden kan det være svært at få tid til at besvare alle henvendelser og især at finde tid til at beskrive dem udførligt. Gennem mit arbejde med projektet har jeg selv fået en større viden og bevidsthed omkring emnet formidling og jeg håber det samme gør sig gældende for de, i workshoppen, deltagende bibliotekarer. 19

20 Litteraturliste Bibliotekernes litteraturformidling et idékatalog: med udgangspunkt i Projekt Læseheste og hundehoveder (2008). Lokaliseret på www d Bogbidder: læseinspiration hver dag i din mailboks. (2006). Lokaliseret på www d Børnehavebiblioteker: at opleve fortællingens hede i kinderne (2008). Lokaliseret på www d Enghoff, C. & Rafn, A. (2006). Skønlitteraturformidling. Lokaliseret på www d : Bacheloropgave fra Danmarks Biblioteksskole Enghoff, C. & Rafn, A. (2007). Sæt litteraturen på spil som litteratur: Bibliotekarisk og litterær skønlitteraturformidling mellem tekst og læser. Dansk Biblioteksforskning, 3. årg., (nr. 3), s Fremtidens biblioteksbetjening af børn. (2008). Lokaliseret på www d Godnattsagor inifrån (2007). Lokaliseret på www d Kilder til læselyst.(2007) Lokaliseret på www d Kjær, B. & Ørum, A. (1992). Forvandlingsbilleder og bibliotekskulturelle identiteter: refleksioner over og analyser af folkebibliotekernes indirekte formidling. Biblioteksarbejde (nr.34), s Nye stemmer, nye scener: En evaluering af litteraturprojektet Læseheste og hundehoveder v/borgerservice og Biblioteker i Århus (2008). Lokaliseret på www d Van Riel, R. (2004). Læserudvikling via bibliotekerne. Bogens verden, 86. årg., (nr.3), s Van Riel, R. & Fowler, O.(1996). Opening the book: finding a good read. West Yorkshire: Opening the Book Secher, C. (1995). Folkebibliotekerne og den litterære kvalitetsdebat i Danmark. I: E. Munch-Petersen (red.), Litteratursociologi (2. udg., s ). Ballerup: Dansk Biblioteks Center Smidt, J.K. (1994). Bibliotekaren som litteraturformidler: når tekst og leser møtes. Bok & Bibliotek, 61. årg., (nr.2), s.6-11 Thorhauge, J. (1995). Luk op for skønlitteraturen. I: E. Munch-Petersen (red.), Litteratursociologi (2. udg., s ). Ballerup: Dansk Biblioteks Center Tveit, Å. K.(2004). Innganger Om lesing og litteraturformidling. Oslo: Fagbokforlaget Vandborg, L (2001). Nye offensive formidlingsstrategier. Bibliotekspressen (nr.22) 20