Formidling hvorfor og hvordan en workshop

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formidling hvorfor og hvordan en workshop"

Transkript

1 Det erhvervsrelaterede projekt Projektrapport Formidling hvorfor og hvordan en workshop Vejleder: Claus Secher Katrin Petersen 7. semester årgang 2005

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Redegørelse for anvendelse af teorier og metodisk tilgang...3 Furesø bibliotekerne...5 Analyse...6 Direkte formidling...6 Indirekte formidling...7 Materialevalg...8 Indretning, udstillinger og opstilling...8 Virtuel...9 Boglister...10 Læserudvikling...11 Arrangementer...11 Læsekredse...12 Sæt litteraturen på spil som litteratur...12 Jofrid Karner Smidt...13 Pernille Schaltz...14 Læseheste og hundehoveder...14 Lystlæser...16 Børnehavebiblioteker...16 Godnattsagor inifrån...17 Workshoppen...17 Redegørelse for projektstyring...18 Konklusion...19 Litteraturliste...20 Bilag 1 Program for workshop...21 Bilag 2 Invitation til workshop...22 Bilag 3 Bekræftelse på deltagelse i workshop...22 ABSTRACT: Denne opgave omhandler et projekt om formidling af skønlitteratur for en gruppe bibliotekarer i Furesø kommune. Produktet blev en workshop og den var i tre dele, hver indeholdende forskellige vinkler på emnet. Opgaven uddyber enkelte af de punkter, som blev gennemgået i workshoppen. 2

3 Indledning I dag fokuseres der meget på formidling på de danske folkebiblioteker. Der afprøves mange forskellige former for formidling og det fører indimellem til ophedede debatter i landets aviser, når nogen får en ny idé. Desuden har flere kommuner valgt at nytænke biblioteksbygningerne og skabt flotte kultursteder hvori biblioteket ligger. Nogle biblioteker tænker i at formidle biblioteket, det vil sige at de laver projekter som rykker biblioteket ud i gadebilledet og derved giver folk et nyt billede af hvad biblioteket kan tilbyde. Men hovedsageligt tænker mange biblioteker på hvordan de kan formidle den skønlitterære bog til deres lånere. Farum bibliotek, som er en del af Furesø bibliotekerne, der udover Farum består af Værløse og Hareskov, havde lagt et projekt ud omhandlende bevidstgørelse omkring litteraturformidling. Det endte ud i, at vi aftalte, at jeg skulle lave en workshop for interesserede bibliotekarer om formidling. Denne skulle fungere som en inspirationsformiddag, hvor vi skulle kigge på hvad formidling er, hvordan man kan formidle, hvem som har skrevet om formidling og hvilke andre projekter, der kan bruges som inspiration. Projektet har ikke til hensigt at fungere som en problemløser, da der egentlig ikke er et problem, men derimod give de deltagende bibliotekarer et fælles input over et altid aktuelt emne indenfor faget. I projektet er mit fokus på følgende spørgsmål: Hvad er formidling? Hvem har skrevet om formidling? Hvilke andre projekter findes der, som kan anvendes som inspiration? Redegørelse for anvendelse af teorier og metodisk tilgang Da Furesø bibliotekerne gør meget i formidling, har det været mit mål at give dem en workshop hvor vi kiggede på formidling som et overordnet emne. For at begrænse emnet blev til formidling af skønlitteratur, dels fordi der ikke findes megen litteratur om formidling af faglitteratur og dels for at det ville blive for omfattende hvis det skulle gælde alle former for materialer. Af litteratur har jeg mest anvendt Åse Tveit, da jeg mener at hun kommer vidt omkring formidlingsbegrebet. Både teoretisk men også med praktiske eksempler. Derudover har jeg blandt andet også anvendt Jofrid Karner Smidt, Rachel Van Riel, Caroline Enghoff og Søren Rafn. Empiri: Jeg har via samtaler med bibliotekarer på både Farum og Værløse fået et billede af hvordan de hidtil har formidlet. Jeg valgte en uformel samtale. Det gjorde jeg ud fra den betragtning at mit formål har været at sammensætte en workshop, som kigger på formidling overordnet og ikke som en workshop, der skulle påpege fejl og mangler ved deres formidling. Derfor mente jeg, at jeg ville få det ud af samtalen som jeg ville ved en uformel samtale. Samtalerne gav mit et billede af at de har prøvet meget og gør stadig meget. Værløse var med i Lån og læs kampagnen, flere af bibliotekarerne skriver til Litteratursiden.dk, de har alle forfatterbesøg, Hareskov har anmelderklub for de 9-14 årige, Værløse har læsekreds for voksne hvor to 3

4 bibliotekarer medvirker. Hareskov samarbejder med Hareskovby medborgerforening om en række debatmøder som foregår på biblioteket osv. I projektperioden havde Farum bibliotek forfatteraften med Dy Plambeck en ung forfatterinde, som debuterede med sin første roman i Desværre havde ikke flere end 10 mennesker fundet vej til biblioteket den aften. Desuden undrede det mig noget at der kun var to bibliotekarer blandt publikum og de var der i kraft af deres arbejde. Dy Plambeck læste forskellige passager op af hendes roman Texas rose og fortalte lidt om hendes digtsamling fra 2005 Buresø-fortællinger og svarede villigt på spørgsmål vedrørende hendes forfatterskab. Hun var meget professionel og oplagt. Hvilket jeg finder beundringsværdigt med tanke på det ringe fremmøde. I projektperioden nåede jeg at deltage i et læsekredsmøde på Værløse bibliotek. Læsekredsen er en studiekreds for voksne der kan lide at fordybe sig i en god roman og diskutere sine læseoplevelser med andre. Læsekredsen er oprettet i 2005 på initiativ af 2 bibliotekarer på Værløse Bibliotek. Vi mødes ca. hver 5. uge fra september/oktober til marts/april - tirsdage kl på Værløse Bibliotek, hvor vi diskuterer en fælles roman. Mødet indeholder: - Diskussion af den valgte roman - Præsentation af forfatteren og forfatterskabet - Valg af ny roman - Bibliotekarerne præsenterer en række bøger, fortrinsvis læste - Gensidig udveksling om læste bøger, anmeldelser m.m. Gruppen består af 16 medlemmer hvoraf 2 er bibliotekarer. Der er oprettet venteliste af interesserede. 1 De 16 medlemmer består af 15 kvinder og 1 mand. Bogen, der diskuteredes da jeg var med, var Nordlys af Einar Karrason. Flertallet var enigt om at det var en bog fra den tungere ende, men der kom dog stadig en god snak ud af det. Derudover blev gruppen brugt af flere til at få læsetips. Desuden deltog jeg i et seminar på Malmö Högskola, som hed: Kunder, låntagare eller användare - om service och bemötande i biblioteket Hvor Petra Trobäck, IKEA Services - Retail & Communication AB og Pernille Drost fra Danmarks Biblioteksforening talte. Petra Trobäck talte om hvordan biblioteker kan øge lysten til lån, brug af tjenester og genbesøg og hvordan de kan skabe et sælgende og inspirerende miljø. Hun fokuserede på det kundeorienterede bibliotek og henviste til en undersøgelse, som er lavet af Lunds universitet, hvor man kiggede på hvad der gav folk en wow oplevelse i forbindelse med indkøb. Detailhandlen mente blandt andet at det var: happenings det at flytte rundt på ting inspiration kombination af varer som gav kunderne en wow oplevelse, men fra kunderne lød det sammenstemmende: personalet! Hvis personalet er venligt, smilende og imødekommende så føler folk at de har fået en god oplevelse. 1 4

5 Petra Trobäck mener også at man skal kende sin kunde og bygge sit miljø efter ham/hende og bygge sine nicher op, så folk får følelsen af at komme ind i den verden, man har prøvet at skabe i sit miljø. Hun gav en plan, som indeholder 5 skridt mod et kundeorienteret mødested: Facaden fortæl hvad biblioteket indeholder Sørg for at kunden passerer hele sortimentet, find ud af hvad jeres mælk er, forstået på den måde at man skal vide hvad folk altid kommer efter på biblioteket og så placere det således at folk går igennem størstedelen af biblioteket for at nå til denne ting. Undersøgelser viser at 80 % tager samme rute rundt i en forretning hver gang. Gør det nemt at finde rundt Tænk i mekanisk salg. Hav ikke for mange budskaber på en gang, udvid varedeklarationen med digitale medier, vær personlig i din kommunikation. Skab et levende miljø, skab et sted at sidde cafe, involver brugerne og inviter indenfor. Pernille Drost talte om behovet af nye servicebegreber for det digitale møde, behovet af synligere bibliotekarer jo mere virtuelle bibliotekerne bliver og behovet af at kritisk granske vores redskaber og vores kompetencer. Pernille Drost mener at bibliotekerne står overfor en stor formidlingsopgave og problemet er at vi ikke forstår de unge, som er dem vi skal have fat i. Undersøgelser viser at de unge opfatter biblioteket på linje med en butik. Biblioteket udfylder et behov, på samme måde som at man køber de ting man mangler og de ansatte på bibliotekerne opfattes på samme måde som personalet i forretninger. Desuden kommer de unge på biblioteket for at møde hinanden, ikke bibliotekaren. Hun mener desuden at bibliotekerne kan se på de digitale medier på to måder: enten som en udfordring eller som en udvikling. Teknologien sætter rammen for vores virksomhed. Jo mere virtuelt et bibliotek bliver, desto mere synlige og tilgængelige skal bibliotekarerne være fysisk og digitalt. Derudover mener hun at vi som bibliotekarer skal finde en stolthed i at møde brugerne digitalt. Pernille Drost kom også ind på emnet formidling. Hun mener at formidling er alfa og omega, da hun mener at systemerne er til for bibliotekarerne og ikke brugerne. Hun efterlyser også at bibliotekarerne bringer mere passion ind i bibliotekerne, brugerne skal kontaktes! Det vil også medføre mersalg. Pernille Drost mener at markedsføring af biblioteket ikke er lig med en kommercialisering af biblioteket. Furesø bibliotekerne Værløse er hovedbiblioteket i Furesø. Farum bibliotek ligger i Farum kulturhus som bl.a. indeholder kunstgalleri, biograf og musikskole, Hareskov er et kombinationsbibliotek liggende på Hareskov skole, i en tilbygning til skolebiblioteket. Furesø bibliotekernes arrangementspolitik for voksne er: Arrangementer skal understøtte Furesø bibliotekernes vision om at være det kulturelle mødested, hvor borgerne har mulighed for at få spændende og udfordrende oplevelser gennem mødet med kunst og kultur De skal leve op til bibliotekernes opgave som demokratisk forum og støtte oplysning og debat om et fysisk og psykisk godt liv for befolkningen 5

6 De skal medvirke til at synliggøre bibliotekerne i kommunen fx gennem tværgående samarbejder med kommunens institutioner, foreninger, oplysningsforbundene, erhvervsliv og lokale personer bl.a. i forbindelse med lokale og landsdækkende tiltag Furesø bibliotekernes vision og strategi indeholder bl.a.: Vi vil gennem aktiv formidling og tæt borgerdialog stræbe efter at blive det kulturelle omdrejningspunkt, demokratiske forum og det lokale læringscenter for alle borgere i kommunen. Mål for indsatsområdet formidling: Vores fysiske og virtuelle ressourcer skal løbende tilpasses brugernes behov under hensyntagen til bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet Vi skal være synlige i lokalsamfundet, opsøgende og danne netværk på tværs Vi vil gennem målrettet markedsføring synliggøre vores servicetilbud til alle borgere både de ressourcesvage og de ressourcestærke Vi vil gøre det let at komme på bibliotekerne ved hjælp af gode åbningstider og en fysisk tilgængelighed, der tilgodeser alle Hvis brugerne ikke kan komme til os, vil vi komme til dem. 2 Analyse Direkte og indirekte formidling Formidling i bibliotekssammenhæng deles op i to hovedkategorier, den direkte formidling og den indirekte formidling. Direkte formidling Den direkte formidling drejer sig først og fremmest om den personlige formidling, hvor bibliotekaren har direkte kontakt til brugeren. Det kan være i form af en personlig samtale eller et decideret referenceinterview. Det kan ligeledes være i form af arrangementer, hvor bibliotekaren henvender sig til flere brugere på samme tid, f.eks. kurser, foredrag, eller booktalks hvor der gives en mundtlig præsentation af udvalgte værker. 3 Den største fordel ved den direkte formidling er den personlige kontakt mellem bibliotekar og bruger, hvor der er mulighed for at få en god dialog. Her er det også muligt at aflæse kropssprog og holdning, som mange gange kan spille en vigtig rolle, når man som bibliotekar skal spore sig ind på brugerens ønsker. Desuden kan man få direkte respons og ændre sit forslag, hvis det viser sig at man har ramt forkert. Åse Tveit har i sin bog Innganger en model over formidlingssituationen: Tilgjengelige tekster Valgt tekst Formidler Leser Kompleksitetsnivå Kompetansenivå 4 2 www. furesoebibliotekerne.dk 3 Litteratursociologi s Innganger s.28 6

7 Åse Tveit har prøvet at tydeliggøre udfordringen for formidleren i mødet med den enkelte læser. Som et mellemled mellem teksten og læseren arbejder man med mindst en ubekendt faktor. Hun vælger at gå ud fra at teksten er kendt af bibliotekaren eller i det mindste er formidleren så professionel at han/hun kan finde en passende tekst. Så det er kompetenceniveauet og kompleksitetsniveauet som gerne skal passe sammen og der er det at professionalismen skal komme ind, mener hun. Der er flere faldgruber i formidlingssituationen, formidleren kan komme til at misbedømme læserens kompetenceniveau og på den måde komme til enten at finde for svær en tekst frem eller en for let. Begge situationer er lige dårlige. Desuden kan formidleren komme til at stille sig i vejen for teksten, forstået på den måde at formidleren får fremhævet sig selv, sine egne oplevelser med teksten, på en måde så teksten bliver sekundært for formidleren i formidlingssituationen. Indirekte formidling Den indirekte formidling består ifølge Thorhauge af forskellige præsentationsformer som: emneopstillinger, det tredelte bibliotek, udstillinger, litteraturlister og forfatterportrætter. 5 Derudover kan man desuden dele det op i fysisk og virtuel formidling. Den fysiske foregår på selve biblioteket og den virtuelle foregår på internettet, enten via bibliotekets egen hjemmeside eller via som er en fælles bibliotekarisk hjemmeside. Med emneopstillinger menes der at man kan udtrække visse genrer/emner indenfor skønlitteraturen, for på den måde at gøre samlingen mere overskuelig for lånerne. Dette ses på mange biblioteker som hylderne: krimi, digte, nye bøger, spænding, virkelighedens verden osv. Det tredelte bibliotek går på at man udover et magasin og et almindeligt udlånsområde har et biblioteksmarked. 6 Markedet skal bruges til at lave emneudstillinger som blander alle former for materialer, da det kan være svært for lånerne at finde frem til de forskellige materialer biblioteket har indenfor et emne. Udover markedet kan der laves mindre udstillinger rundt om i biblioteksrummet, for på den måde at gøre opmærksom på forskellige bøger. Litteraturlister og forfatterportrætter kan lægges frem på biblioteket men bruges i høj grad også i forbindelse med arrangementer. I den virtuelle formidling gives der via bibliotekernes egne hjemmesider både adgang til bibliotekets egen katalog, men også til en lang række andre databaser. Derudover tilbydes der en række tjenester såsom service, sms service, chat funktioner osv. På den måde er biblioteket kommet tættere på låneren, dog uden at låneren nødvendigvis er kommet tættere på biblioteket rent fysisk. Jeg valgte i mit oplæg både at kigge på den direkte og den indirekte formidling. Formiddagen delte jeg op i tre blokke á 45 minutter. Den første blok handlede om hvad er formidling? I den næste kiggede vi på forskellige folk, som har skrevet om formidling eller markeret sig i debatten og til sidst gennemgik jeg forskellige andre formidlingsprojekter for på den måde at kunne inspirere til nye idéer. I det følgende vil jeg gennemgå enkelte af de punkter jeg havde med i programmet for at give et billede af den bredde jeg havde prøvet at opnå med mit program. 5 Litteratursociologi s Litteratursociologi s.182 7

8 Materialevalg Det er det første skridt i formidlingen af litteratur, da det er ud fra dette valg at der skal formidles. Tidligere var der mere debat omkring materialevalg. En tese om hvorfor der ikke er debat omkring materialevalget er at bibliotekerne er blevet mere efterspørgselsorienterede og de prioriterer det underholdende og det som er oppe i tiden. F.eks. krimier og selvhjælpsbøger såsom Kernesund familie. Desuden har det været fremført at i dag hvor man via internettet kan få fjernlån er materialevalgsdebatten heller ikke så fremherskende. Bibliotekerne kan alligevel få alt frem til folk og folk kan selv finde det via internettet, derfor vil nogle biblioteker fravælge at købe nogle bøger, da de alligevel kan skaffes til lånerne i løbet af et par dage. Der har desuden været debat omkring at bibliotekerne fravalgte bøgerne til fordel for andre materialetyper og så har kritikken også lydt over at de kun valgte de populære titler. Undersøgelserne lavet af Annelise Japsen og Claus Secher pointerer at: bibliotekerne tager hensyn til både kvalitet og efterspørgsel men at den smalle litteratur har det vanskeligt. Indretning, udstillinger og opstilling Ifølge Åse Tveit mangler bibliotekerne udstillingsvinduer, som kunne være med til at skabe en mulighed for spontane besøg. Mange biblioteker har kun tænkt i indretningen indenfor på biblioteket og ikke tænkt over det udvendige. En udstilling er en form for planlagt påvirkning ifølge Tveit, men for at en udstilling skal kunne virke må den opdages. Derfor skal udstillinger laves så der er noget ved den, der tiltrækker folks opmærksomhed. Dette kan gøres ved hjælp af placering, form og ikke mindst lyssætning. 7 En udstilling opfattes forskelligt af forskellige folk, derfor kan det være en god ide at sætte noget uventet/anderledes ind i en udstilling, dog uden at det slet ikke passer ind i sammenhængen. Da man derved måske fanger endnu fleres opmærksomhed omkring udstillingen. Tveit mener også at det kan være en god idé at lave en årsplan for sine udstillinger, så man på den måde kan få skabt en profil som bibliotek. Hun bruger et eksempel med en udstilling for børn, som blev lavet over temaet Halloween. Der kunne kritikken gå på at biblioteket er faldet for et kommercielt påfund og modargumentet kunne være at biblioteket på den måde viser sin evne til at følge med tiden og trenden. Tveit skriver også at bibliotekerne udover at lave udstillinger med bøger og andre materialer, kan lave udstillinger for at gøre opmærksom på de tjenester biblioteket tilbyder. I dag hvor bibliotekerne tilbyder meget digitalt til dets brugere, kan det være en god idé indimellem at gøre opmærksom på det fysiske bibliotek. Med alle udstillinger gælder det at de ikke skal være oppe for længe, da de til sidst bliver usynlige og derved mister sin betydning. Udstillinger på bibliotekerne kan også bruges til at involvere lånerne, som det er tanken i læserudvikling. Engelske Rachel Van Riel er kendt praktiker indenfor feltet og har mange eksempler på hvordan man kan udstille på andre måder. Hun mener at læserudvikling er at åbne læsernes læsemuligheder via en aktiv indblanding, at forøge folks tillid til og glæde ved, hvad de læser, og at tilbyde læsere muligheder for at deltage i læser-til-læser aktiviteter. Udstillinger kunne bestå af billeder af lånere med deres yndlingsbog, et display med dagens bog, som er udvalgt af en låner osv. Udstillinger kan også bruges til at promovere andre, biblioteket giver andre mulighed for at udstille hos dem. Det kunne være lokale kunstnere, frivillige organisationer osv. 7 Innganger s. 88 8

9 Der er også muligheden at bibliotekerne udstiller hos andre, f.eks. ved jeg at Farum bibliotek udstiller bøger i den lokale biograf, det er bøger, som har relation til de film der vises. Tveit nævner også at det at udstille bøger med fronten udad er alfa omega i bibliotekernes formidling. Det at forsiden vendes udad, betyder sikkert at der skal fjernes en del materialer for at skabe mere plads. Undersøgelser fra detailhandlen viser at man kan fjerne 25 % af varerne og folk vil føle at udbuddet er blevet udvidet i stedet for indskrænket. Den visuelle effekt har stor betydning for lånernes valg af bøger. Vi ved at mange bliver overvældet af det store udbud af bøger på biblioteket og så står de endda med ryggen udad, så vi mister den visuelle effekt. Mange af dem, som går på biblioteket for at græsse, altså uden at vide i forvejen hvad de skal låne, vælger en bog ud fra dets omslag eller dens placering. Ofte vælger græsserne bøger fra bibliotekets afleveringsvogne, for der er udbuddet overskueligt og det at andre har lånt det, bliver en form for kvalitetsstempel. Pernille Drost fra Bibliotekarforbundet går så vidt som til at sige at bøgerne skal stilles op efter farver. Det gør hun med en hentydning til at det alligevel kun er bibliotekarerne, der forstår opstillingen i et bibliotek. Petra Trobäck fra IKEA Retail mener at hvis man ser på biblioteket fra detailhandlens vinkel kan bibliotekerne gøre nogle ting anderledes. De kan bl.a. finde ud af hvad deres mælk er. Forstået på den måde at der skal undersøges, hvad det er der får folk til altid at komme på biblioteket og dette skal så rykkes længere bagud i rummet, så man kan få folk til at gå forbi så meget som muligt på vejen og derved blive inspireret til andre ting. Samtidig skal der være noget første køb allerede ved indgangen. Det med et første køb skal forstås på den måde, at bibliotekerne skal have noget, der med det samme kan fange lånernes interesse for at bevæge sig længere ind, blive lidt længere og udforske stedet noget mere. Man kan diskutere hvor meget man vil trække lånerne rundt på biblioteket, idet biblioteket ikke på den måde skal sælge noget. Men første købet, kunne være en god idé at tænke ind i indretningen, så at låneren så hurtigt som muligt bliver inspireret til læsning eller lån. Virtuel I dag findes der mange forskellige elektroniske tjenester og abonnementer. Åse Tveit mener at litteraturformidlere også bør kunne skræddersy formidlingstjenester til brugerne. Mange har deres primære kontakt med biblioteket via hjemmesiden, biblioteket er kun et afhentningssted. Bibliotekernes hjemmesider tilbyder mange forskellige tjenester, bl.a. top 10 udlånslister, arrangementsprogrammer, inspiration til læsning, adgang til bibliotekets katalog, adgang til div. databaser osv. og sms bruges af bibliotekerne til at give meldinger om bestilte bøger og påmindelser om aflevering af materialer. Desuden har fem kommuners biblioteker kørt et projekt støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier, ved navn bogbidder. De sender alle hverdage mandag til fredag en bid af en bog direkte til din mailboks, sådan at du fredag har læst første kapitel af bogen. Det tager 5-10 minutter at læse en bogbid. Mandag starter vi på en ny bog. De deltagende biblioteker og de medvirkende forlag har sammen udvalgt af de bedste bøger til dig. Vi har gjort os umage med at vælge, så der er noget for mænd og kvinder - unge og gamle - krimilæsere og finlitterære - bogslugere og småtspisende - kort sagt LÆSERE

10 Selve ideen med at sende småbidder ud til lånerne som appetitvækkere, ville også kunne gøres via sms, det skal så bare tilpasses mediet, så teksten ikke bliver for lang. I Japan er sms romaner blevet det helt store hit, de skrives og læses via mobiltelefonen af mange japanere f.eks. på vej til og fra arbejdet. Nogle biblioteker har chat funktion, så at man direkte via hjemmesiden kan komme i kontakt med en bibliotekar og stille korte konkrete spørgsmål. For at kunne skræddersy tjenester til lånerne, skal de danne en brugerprofil og her mener Åse Tveit at der kan være problemer, da lånerne og bibliotekerne ikke bruger de samme emneord. Hun fortæller om Rachel Van Riel som via et af sine projekter har udviklet en database, hvor man kan søge efter bøger via stemning, omfang, niveau osv. 9 Litteratursiden.dk har funktionen noget der ligner, hvor man får forslag til bøger der ligner, enten via en forfatter eller en titel. På litteratursiden.dk findes der også en del læsekredse, hvor medlemmerne læser en bog og diskuterer den via indlæg på kredsens side. Disse læsekredse er styrede af bibliotekarer. Litteratursiden.dk indeholder en mængde materiale, som bibliotekerne kunne gøre brug af, f.eks. kan temaerne, litteraturlisterne, anbefalingerne og noget der ligner bruges til udstillinger på bibliotekerne. Alt behøver jo ikke laves to gange og alt på litteratursiden er lavet af bibliotekarer i forvejen, så hvorfor ikke benytte sig af det. På den måde kan bibliotekerne også få profileret litteratursiden.dk til lånerne mere end de måske gør i forvejen. Der findes efterhånden en del sociale netværk på internettet, såsom Facebook og MySpace. Disse netværk er blevet integrerede i mange unge menneskers hverdag og er derfor et oplagt forum for formidlere at tage del af. Det kan dog være en god idé lige at se tiden an, for at se om de nye ting slår igennem. En del biblioteker oprettede filialer i den virtuelle verden Second life da det blev udråbt til at være det helt store, i dag er der vist ikke mange der kommer i det univers. I løbet af 2008 er danske medlemmer af Facebook steget fra til 1 million. Derfor vil det være oplagt for både biblioteker, men også bibliotekarer at blive medlemmer. Bibliotekarer skal ikke blive medlemmer for at kunne blive venner med lånere, som er det Facebook, drejer som om, men benytte det som et forum, hvor man kan oprette forskellige grupper og især komme i kontakt med de unge lånere. Mange arrangementer som unge i dag deltager i er de blevet inviteret til via Facebook, det er blevet en ny måde at kommunikere på, som en blev for mange år siden. Boglister Ifølge Jens Thorhauge skal boglister være annoterede for at kunne fungere. Det vigtige omkring boglister er at det ikke bare bliver en opremsning af titler, men at der rent faktisk står lidt om hver bog så det giver et lille indblik i hver titel og kan bruges til at vælge ud fra. Boglister kan både laves til arrangementer men også til udstillinger. De kan ligge ved siden af et udpluk men kan også bruges som en form for opstilling. Man kunne jo lave en udstilling over de bøger som der var blevet snakket over ved sidste bogcafé f.eks. op til at den næste kommer. Man kan også bede de forfattere, som kommer ved arrangementer om at lave en lille kort liste over deres favoritbøger ud fra forskellige kriterier. Rachel Van Riel har brugt boglister til at lave lister med usædvanlige overskrifter f. eks. bøger om mennesker, som har det mere elendigt end dig, bøger som forbedrer dit humør osv. disse lister, kan indeholde alle former for bøger, både populær litteratur som klassikere. Rachel Van Riel mener at bøgerne derved bliver præsenteret i en sammenhæng, som gør at læsere giver dem en chance. 9 Innganger s

11 Læserudvikling Læserudvikling fokuserer på læseoplevelsen i sig selv, det er ikke læseren der skal udvikles, men læseoplevelsen. Det spiller ikke nogen rolle hvad du læser, hvis bare du læser. Filosofien er så at man derved bevæger sig mod sværere og sværere litteratur I England findes der Opening the book og The reading agency. Opening the book henvender sig til biblioteker og voksne, hvor The reading agency henvender sig til skoler og børn og unge. Ved læserudvikling rammer man det bredere publikum men også det mere populærlitterære publikum. Bevægelsen opstod ud fra bevidstheden om at de engelske biblioteker ikke gjorde nok for at engagere de voksne læsere. Deres service var passiv, de fandt bare det frem som folk spurgte efter. Børnebibliotekerne har altid set deres opgave som udviklende. Direktør for Opening the book, Rachel Van Riel, mener at det er synliggørelsen af læseren der er vigtig, især fordi vi kun har det stereotype billede af bibliotekaren, som gammeljomfruen med knolden i nakken, derfor vil mange lånere bedre kunne identificere sig med den almindelige låner. Der skal laves utraditionelle boglister.. Sell the sizzle not the sausage Forstået på den måde at det er selve læseoplevelsen og hvad den kan gøre ved os som skal sælges i stedet for bogen. Det gøres f.eks. via tiltag som: bog i en pose, dagens bog, billeder af låneren og en bog, pose med bog og solcreme, opdeling af god og dårlig på afleveringsvognen. Alle tiltagene er funderet ud fra at folk mest græsser på biblioteket og derved bliver inspireret af ting som stikker ud af bøger, talebobler o. lign. Rachel Van Riels udgangspunkt er det læsercentrerede bibliotek frem for det samlingsorienterede bibliotek. Tal med læserne og find ud af, hvilke bøger de kan lide at læse, og hvordan de vælger deres bøger. Lær læsernes ønsker at kende og brug den viden til at formidle litteraturen, siger Rachel Van Riel. Det for nogen bibliotekarer kontroversielle i Rachel Van Riels ideer er at man fratager bibliotekaren autoriteten i anbefalingerne af læsestof og giver den til menigmand, som måske ikke sætter kvalitet i højsæde som bibliotekaren gør. Arrangementer Der er forskel på arrangementer: der er dem, som promoverer læsning og litteraturen og så er der de arrangementer, som promoverer biblioteket som sted. Altså at det er andre ting end bøger der snakkes om, men arrangementet tiltrækker folk til biblioteket og giver måske især ikke-brugerne et andet syn på biblioteket. Kombinationen af de to findes også, det sker ofte når folk som er kendt som andet end forfattere skriver en bog eller får en bog skrevet om sig, så kan et arrangement med dem tiltrække nye folk til biblioteket. Ikke mindst er der også de arrangementer, som biblioteket står for men som holdes udenfor biblioteket. Her kan effekten ofte være svær at aflæse, altså om udlånet er blevet større pga. dette arrangement. Men her kommer biblioteket ofte i kontakt med gruppen af ikke-lånere og det kan have en effekt i længden. Når man kigger på specifikke arrangementer som forfatterbesøg mener Åse Tveit at forfatterbesøg inspirerer mange. Forfattermøde kan give noget som ingen andre kan, nemlig en forståelse for det læste og en indgang til forfatterens tekster 11

12 Åse Tveit mener at litteratur skal have lov til at være litteratur 10. Forstået på den måde at man ikke nødvendigvis behøver at koble det sammen med lyd og lys effekter, dog nævner hun at visse former for litteratur sammen med musik eller billeder kan skabe helt specielle oplevelser. Åse Tveit stiller spørgsmålet: er det litteraturformidlerens opgave å gi folk det de allerede kjenner? og er det bibliotekets opgave å bruke kreftene på å formidle den litteraturen det allerede er lange ventelister på? Dette er to spørgsmål, der ofte bliver stillet rundt omkring på bibliotekerne. Mange bibliotekarer har prøvet at arrangere forfatterbesøg med mindre kendte forfattere og så stået med en forfatter og ganske få tilhørere og følt det pinligt, - så er det kendte mere sikkert. Forfatterbesøg er et oplagt arrangement at gå sammen med den lokale boghandler om, da det kan gavne begge parter. Det vil også være et oplagt arrangement at prøve at henlægge til andre steder, den lokale fodboldklub lægger måske gerne lokaler til en fodboldspiller der snakker om sin biografi, biografen lægger måske gerne sal til en aften med en kendt manuskriptforfatter o. lign. Book talks/bogcafé er blevet populære arrangementer på mange biblioteker. Mange mennesker vælger deres læsestof ud fra anbefalinger fra andre, derfor er sådanne arrangementer store tilløbsstykker. Det er ofte bibliotekarerne, som præsenterer årets eller sæsonens nye bøger, men det kan også være at man har inviteret en forfatter eller en kendt person til at fortælle om hvad han/hun læser. Læsekredse Læsekredse har eksisteret i mange år, med varierende antal af deltagere. Der findes mange former for læsekredse, der er de private, som består af en gruppe venner og bekendte som mødes privat, der er de virtuelle hvor deltagerne ikke mødes, men bruger internettet til at debattere en bog, der er de, som bruger biblioteket til at hjælpe dem med bøger, lokaler o. lign. og så er der dem, hvor en eller flere bibliotekarer deltager. Åse Tveit mener at læsekredse er en god formidlingsform, da det skærper læserens opmærksom under læsningen, da deltagerne ved at de skal debattere det læste med andre. Rachel Van Riels firma Opening the book har et koncept, hvor de folk som melder sig til at dele litteraturoplevelser med andre, skal modtage en bog de ikke selv har valgt og skrive kommentarer om den på et vedlagt kort, dette gør den næste som får bogen udleveret så også. Når et vist antal har læst og skrevet indkalder biblioteket læserne til et gruppemøde, hvor bogen diskuteres. For bibliotekarer er der mange muligheder indenfor læsekredse. De kan have virtuelle læsekredse, de kan være behjælpelige med at få sammenført folk i læsekredse, hjælpe med at foreslå litteratur og fremskaffe den og sidst men ikke mindst kan de selv deltage i læsekredse tilknyttet biblioteket. På den måde kan man som bibliotekar få en nærmere kontakt med nogle af sine lånere og blive udfordret i sin faglighed, da det vil være op til bibliotekaren at præsentere baggrundsviden om forfatterskabet og en analyse af det læste. Sæt litteraturen på spil som litteratur Er et bud på en ny måde at formidle skønlitteratur på. Det blev lanceret af to studerende ved Danmarks Biblioteksskole i deres bacheloropgave. Caroline Enghoff og Søren Rafn vil formidle på en original og appetitvækkende måde. 10 Innganger s

13 Den faglige vinkel på bibliotekarisk formidling mener de skal være litterær. Tekster og tekststykker skal stilles til skue i det fysiske bibliotek. De mener at man fjerner det mere markedsføringsagtige ved at fjerne billeder af omslag og forfatter. De skriver også at biblioteker har enkelte digte hængt op f.eks. men de vil have det gjort større og to bøger sat op overfor hinanden. De diskuterer om der findes bøger, som formidler sig selv eller er det måske bøger som sælger sig selv? De vil gerne skelne mellem markedsføring og formidling. De forbinder tiltag der øger udlånstallene med markedsføring! Dog vil de samtidig gerne præcisere at det aktuelle også godt kan formidles og at al formidling medfører større udlån. De mener at de med disse citatmosaikker kan nærme sig det afgørende i deres formidlingsbegreb: Hvordan kommunikerer teksten med læseren? Et af målene er at formidlingen skal være med til at gøre beskueren klogere på hvordan forskellige forfattere behandler forskellige emner. F. eks hvad er sorg hos Dickens og hvad er sorg hos Pilcher? Ved at tage tekststykker ud mener de også at man fjerne prædikater som klassiker og underlødig da det er den rene tekst der sidestilles og selve behandlingen af emnerne. Åse Tveit mener derimod at hvis man skal formidle via tekst, skal det være små korte tekster f. eks. lyrik. Hun citerer Ole Mauseth, udstillinger er ikke et medium for det skrevne ord. Undersøgelser har vist at publikum sjældent læser tekster på mere en ord. 11 Tveit mener at hvis man skal formidle via tekst, skal der være mulighed for at sidde ned og læse den. Det kan umiddelbart være svært at se hvordan det skal kunne lade sig gøre at lade teksten kommunikere med læseren, hvis ikke man må bruge for mange ord, for ikke at tabe læserens interesse. Skal man arrangere det så folk kan sætte sig ned og læse de lidt længere tekster eller skal man lave mange korte tekster, med den risiko der så er for at folk bliver trætte inden de går i gang fordi det ser uoverskueligt ud? Caroline og Søren har valgt to meget, for hver deres genrer, karakteristiske tekster. Men man kan vælge mange måder at gribe det an på, f.eks. to krimier hvor den ene er skrevet af en kvinde og den anden af en mand, en biografi versus en selvbiografi, det behøver ikke være en klassiker overfor en populærlitterær. Jofrid Karner Smidt I sin artikel Bibliotekaren som litteraturformidler deler Jofrid Karner Smidt bibliotekarens formidlerrolle op i forskellige roller: kritiker og litteraturkender; socialantropolog; pædagog, markedsfører og almindeligt menneske. Litteraturkendskab mener hun er en grundlæggende nødvendighed, hvis en bibliotekar skal kunne udvælge hvilken litteratur, der skal fremhæves og helt basalt skal man vide hvad det er man taler om, når man taler med lånerne. Det at være kritiker ser Karner Smidt, som en der hjælper publikum med at opdage nye forfattere, andre litteraturtyper og spændende læsemåder. 12 Derudover skal bibliotekaren skrive litteraturanmeldelser til lokalavisen og i det hele taget være lidt mere journalist i sit virke for at promovere biblioteket. Socialantropologrollen drejer sig om at man som bibliotekar kender til andre kulturer, forholde sig fordomsfrit til det som er anderledes og er opmærksom på det lokalmiljø biblioteket ligger i. 11 Innganger s Bibliotekaren som litteraturformidler s.9 13

14 Som pædagog motiverer bibliotekaren. Der tænkes i læring, både via læsning men også i hvordan biblioteket bruges. Pædagogen tænker i at kende sit publikum for på den måde at kunne ramme den rigtige målgruppe med de forskellige formidlingstiltag. Undersøgelser viser at intet betyder så meget som familie, venner og bekendte for ens valg af litteratur. 13 Det er her Karner Smidt mener at bibliotekarens rolle som markedsfører, kommer ind. Karner Smidt mener at bibliotekaren skal lære af andre brancher hvordan man markedsfører sig selv og sit bibliotek. Personliggørelse af bibliotekarrollen er det der menes med et almindeligt menneske. Lånerne vil gerne møde mennesket bag bibliotekaren og man vil ofte opfattes mere engageret, hvis man kommer med personlige kommentarer til en anbefaling af en bog. Udover disse forskellige roller har Karner Smidt et hovedbudskab i artiklen som er: Synliggør! Synliggør biblioteket, synliggør litteraturen og synliggør dig selv som formidler! 14 Pernille Schaltz Pernille Schaltz, leder af Københavns Hovedbibliotek, fik startet en debat i december 2007 som blev kendt som biblioteksfejden. Det startede med et interview med Pernille Schaltz, hvor hun fortalte at hun ville sætte en del bøger i depot og sætte fokus på de materialer der blev meget udlånt. Grunden til at en del skal på depot er for at give plads, så at fokusmaterialerne kan stå med fronten udad. Der skulle laves en zone på biblioteket, hvor det bedste og mest aktuelle fra alle afdelinger vises frem. Hun mener at jo mere biblioteket profilerer deres brede tilbud jo større bliver udlånet også af bøger. Modstanderne, som bl.a. talte Gyldendals direktør og en del forfattere, mente at bibliotekerne bliver for kommercielle, mulighederne for græsning bliver mindre og den ældre bogbestand bliver glemt. Mellemlagsforfatterne bliver økonomisk trængt pga. manglende bibliotekspenge. De mener også at biblioteket ikke behøver at fokusere på de digitale medier, da folk har adgang til dem hjemme. Det skal handle mere om books end facebooks var også en af parolerne. De kritiserede Pernille Schaltz for at have kortsigtede versioner, som ville booste biblioteket her og nu men ikke i længden og sidst men ikke mindst at bibliotekerne svigter sine public service forpligtigelser. Debatten er ikke ny, forstået på den måde at det ikke er første gang at Gyldendals direktør er efter bibliotekerne. Men den giver et godt billede af hvilke interesser der er på spil omkring folkebiblioteket. Forlæggere og forfattere synes at biblioteket skal prioritere bogen og gerne den såkaldte smalle bog, som ikke sælger sig selv, mens biblioteket ønsker at kunne tilbyde alle slags medier og genrer til lånerne for på den måde at kunne tiltrække flest folk. Læseheste og hundehoveder Er et projekt lavet af Bogerservice og Biblioteker i Århus Det er et projekt om litteraturformidling, men også et projekt om partnerskab. Partnerskab både med eksterne samarbejdspartnere men også internt mellem filialerne. Deres projektansøgning lød således: i samarbejde med andre aktører indenfor litteraturområdet gennemføres nyskabende initiativer og aktiviteter, der kan spænde lige fra events til aktiviteter med mulighed for fordybelse. 13 Bibliotekaren som litteraturformidler s Bibliotekaren som litteraturformidler s. 6 14

15 Projektet kan karakteriseres som et spredehaglsprojekt, hvor man har søgt at få så mange projekter af stablen som muligt og få skabt så mange kontakter som muligt for at have et erfaringsgrundlag. Projektet har blandt andet resulteret i et idékatalog: 1. Samarbejde at åbne døre til verden: samarbejde med andre litterære aktører har været omdrejningspunktet i projektet. 2. Byen som scene biblioteket rykker ud: projektet har arbejdet på at få biblioteket ud i byrummet. 3. Form og indhold en balanceakt: projektet har arbejdet med koncepttænkning, der skal være en rød tråd. De har arbejdet med temaer som så gjorde det muligt at anvende mange forskellige måder at formidle på. 4. Læsekredse kræs for litteraturen: projektet har sat fokus på læsekredse, både eksisterende men også skabelsen af nye. 5. De fysiske biblioteker og den digitale formidling en helhed: der skal sættes større fokus på den digitale formidling af bl.a. arrangementer. Projektet har også lavet udstillinger som hørte sammen med ting på litteratursiden.dk 6. Branding læ. Se! Heste og hunde, hoveder: de har haft en professionel designer til at udforme logo. 7. Brugerne involveres: der har været studiekredse og litteraturkurser 8. Kompetenceudvikling ny viden ind i biblioteket: samarbejdet med de eksterne aktører har givet ny viden. 9. Koordinering fælles fodslag: koordinering er vigtigt, især i samarbejdet med eksterne aktører, de vil have en kontaktperson. Projektet er blevet evalueret af Rasmus Grøn fra Danmarks Biblioteksskole og her er et lille pluk i hovedkonklusionerne: Aktører og partnerskab: de eksterne aktører har vist stor interesse for at indgå partnerskab, der har været differentieret form for samarbejde og det har krævet at man var meget afklaret om hvad projektet skulle handle om. Forstået på den måde at aktørerne ofte har haft forskellige indstillinger til hvad der skulle komme ud af projektet. Det interne samarbejde og organisation: det har vist sig at lokalafdelingerne generelt valgte projekter som havde en formidlingsform de kendte; f. eks. forfatteraften, mens at de mere eksperimenterende foregik på hovedbibliotek eller udenfor biblioteket, det er noget man skal være opmærksom på! Aktiviteter og formidlingsstrategier: brugerinddragelse virker på de unge, brugertiltrækning har fungeret ved at man har udvidet bibliotekets kulturelle profil eller der hvor kulturen er ført ud til nye målgrupper. (brugerinddragelse er f.eks. hiphop skriveworkshop, brugertiltrækning er arrangementet i Århus fiskerihavns varmestue) Man har fået synliggjort mindre mediestærke litteraturformer. Nytænkningen har bestået i partnerskabet, desuden har projektet bidraget med 4 andre nybrud: det udvidede litteraturbegreb, hvor man har givet hybride, performative litteraturformer en naturlig plads i bibliotekets formidling, feltbiblioteket, hvor man har udforsket stedets betydning for formidlingens appel og oplevelsesværdi ved både at sætte nye litterære formidlings- og udtryksformer i scene i biblioteksrummet og flytte formidlingen ud af biblioteksrummet, det litterære rejsebureau, hvor man har bragt sine brugere frem til litterære oplevelser udenfor nærområdet og det tematiske perspektiv, hvor man har samlet en række aktiviteter under i alt 6 temaer, desuden har læsekredsprojektet været et gennemgående arbejdsområde i projektet. 15

16 Kommunikation og PR: mediedækningen har ikke været tilstrækkelig og det skal man satse på ved fremtidige litteraturprojekter. 15 Lystlæser Undersøgelsen Hvad skaber en lystlæser - som er en undersøgelse af meget læsende børns læseog biblioteksvaner, er udført af Gentofte bibliotekerne i samarbejde med Center for Børnelitteratur, den er lavet i maj Undersøgelsen indeholder bl.a. et idékatalog og er en del af Læselystkampagnen. Det at læse opfattes ikke som nørdet, blot skal det opleves som et møde mellem ligeværdige personer med et interessefællesskab. Det ses som særligt positivt, hvis dette interessefællesskab fører til samvær eller ligefrem venskaber, der omfatter langt mere end den fælles interesse, der var udgangspunktet. Børnebibliotekerne skal satse på flere fronter, hvis fremtidens bibliotekstilbud skal matche den børnebrugerprofil, der er bekræftet gennem de 2 forskningsprojekter, og hvis formidling af litteratur og læselyst fortsat skal være en bibliotekarisk kernekompetence. Det kan f.eks. ske ved at praktisere autentisk dialogbaseret formidling (lystlæser til lystlæser) mellem formidler og bruger i såvel det fysiske som det virtuelle bibliotek at der skabes rammer for møder mellem lystlæsere i såvel det fysiske som det virtuelle rum, at lystlæsernes samvær og aktiviteter gøres synlige og attraktive for andre at give lystlæserne lov til at glimre ved deres færdigheder. F.eks. ved at dyste indbyrdes eller udfordre andre. at inddrage lystlæserne som ressourcepersoner og sparringspartnere i såvel det fysiske som det virtuelle bibliotek.. I idékataloget står der også at man som personale skal præsentere sig selv på opslag i biblioteket, sådan lidt med jeg har børn, hvad laver jeg i min fritid osv. Men også om genrefavorit og yndlingsforfatter. Det anbefales at der oprettes lystlæserklubber altså læsekreds for børn. Desuden anbefales det at man medtager børnene i udviklingen af ting også på den virtuelle side, men man kan også opfordre dem til at oprette en blog osv. 16 Børnehavebiblioteker Styrelsen for bibliotek og medier har udgivet en publikation som handler om børnehavebiblioteker Meningen er at publikationen skal give institutioner og biblioteker ideer til hvordan de sammen kan oprette biblioteker i institutionerne/dagplejetilbuddene. Det skal fungere som et satellitudlån og være selvbetjent. Desuden kommer biblioteket i institution og laver aktiviteter for forældre, børn og voksne med fokus på bøger, læsning og sprogudvikling. Formålet med børnehavebiblioteket er at: styrke børns sproglige og personlige udvikling styrke børns lyst til at få læst højt og til selv at kunne læse give børn en fælles fond af fortællinger give børn rige kunstneriske oplevelser 15 Nye stemmer, nye scener 16 Hvad skaber en lystlæser? 16

17 sætte bøger og læsning i centrum for samvær mellem børn og voksne. Børnehavebiblioteket kan desuden have særlige mål som at: bidrage til dagtilbuddets arbejde med de pædagogiske læreplaner om sprog og kultur gøre biblioteket synligt og bringe det ud, hvor børn, forældre og pædagoger er stimulere børn med særlige behov for sproglig støtte, f.eks. tosprogede børn styrke et bredt fagligt samarbejde med andre personalegrupper som kommunens lærere, pædagoger, høre/talepædagoger, konsulenter for tosprogede småbørn, børnekulturkonsulenter, forfattere og forældrebestyrelser. 17 Børnehavebiblioteker har været afprøvet på forskellige måder som en del af læselystkampagnen og undersøgelser har vist at det har været med til at øge børn og forældres lyst til at læse sammen. Godnattsagor inifrån Er et projekt, som foregår på Malmø stadsbibliotek. Projektet går ud på at fængslede forældre indlæser godnathistorier for deres børn på cd, for på den måde at kunne være en del af deres børns læring, knytte tættere bånd og på længere sigt forhåbentlig gøre at de ikke begår ny kriminalitet, når de kommer ud, da man har givet dem en tættere relation til deres børn. Derudover samarbejdes der med en forening, som støtter familier hvor en forælder er i fængsel. Deres børnegrupper inviteres til eventyrtimer på biblioteket, for derigennem at give dem endnu en vinkel på litteraturen men også for at give dem en mulighed for at mødes med hinanden andre steder. Indtil videre har det kun været fædre, der har deltaget i projektet, da de fleste anstalter der ligger i Malmø området er for mænd. Bibliotekarerne fra Malmø er blevet inspireret af et lignende projekt fra England, de lægger dog vægt på at de er mere fokuserede på børnene i Malmø end de synes man er i England. Udover at de indsatte får cd erne til deres børn får de også adgang til puder, tæpper og eventyrmåtter, de kan bruge ved deres børns besøg. Projektet løber over seks gange, en af gangene medvirker en professionel historiefortæller, som lærer de indsatte at dramatisere deres fortællinger og højtlæsningsteknikker. Workshoppen Jeg valgte at dele workshoppen i tre afdelinger, hvor vi så på formidling fra forskellige vinkler. Jeg havde lavet oplægget i form af et power point show. I den første del så vi på hvad formidling er, derefter teori om formidling og til sidst andre projekter. Dette var for at kunne starte med at indkredse hvad formidling er og hvordan forskellige former for formidling kan bruges, afhængig af hvilken målgruppe man vil nå og hvilken effekt man vil have ud af sin formidling. Endvidere valgte jeg at lægge vægt på den personlige del af formidlingen. Ud fra de undersøgelser jeg blev præsenteret for på seminariet på Malmö Högskola og Jofrid Karner Smidts artikel, synes jeg det er vigtigt at lægge vægt på, at den største formidlingstilgang, der findes er bibliotekaren selv. Desuden vil det højst sandsynligt blive nødvendigt for bibliotekerne, at benytte sig af de sociale fora der findes på internettet for, at kunne komme i kontakt med de unge lånere og ikke-lånere. Her vil det være nødvendigt at finde en balancegang mellem det personlige og det professionelle, forstået på den måde at man kan have en Facebook profil som bibliotekar og en profil som privat person, uden at den ene bliver dårligere end den anden. I teoridelen valgte jeg at lægge hovedvægten på Åse Tveit, det gjorde jeg både fordi jeg synes at hun kommer vidt omkring emnet men også fordi jeg ville komme med et navn, bibliotekarerne 17 Børnehavebiblioteker s. 4 17

18 måske ikke kendte så godt. Desuden havde jeg valgt at kigge på nogle folk som er i gang med emnet formidling, her tænker jeg på Rasmus Grøn, Caroline Enghoff og Søren Rafn. Rasmus Grøn er i gang med en ph.d. på Danmarks Biblioteksskole om formidling af skønlitteratur til voksne på danske folkebiblioteker, hvorimod Caroline og Søren måske ikke kommer med flere artikler, men de har prøvet at give et nyt bud på en formidlingsform. Jeg valgte at give bibliotekarerne Enghoff og Rafn s artikel: Sæt litteraturen på spil som litteratur: Bibliotekarisk og litterær skønlitteraturformidling mellem tekst og læser, som et oplæg til workshoppen, for på den måde at få dem til at tænke formidling i nye baner. Ikke nødvendigvis i de baner som artiklen lægger op til, men artiklens ideer ligger et stykke fra mange af de formidlingsmåder bibliotekerne bruger i dag. Nogle af bibliotekarerne var glade for ideen, om at gøre brug af tekstbidder til formidlingen og snakkede om at gøre det over temaer, så at man i stedet for at tage to eller flere bøger og finde deres temaer, så tager et tema og finder flere bøger, som omhandler det på en eller anden måde og på den måde trækker teksten frem til låneren. Den sidste del af workshoppen handlede om andre projekter, der kiggede vi på Hundehoveder og læseheste, et projekt fra Århus, som handlede meget om at arbejde sammen med andre og skabe sig en plads i det litterære miljø i Århus. Herfra kan andre biblioteker bestemt få ideer til hvordan man kan bruge nogle af de traditionelle tanker om arrangementer og placering af disse. Desuden valgte jeg at vise et projekt fra Malmö Stadsbibliotek, som handler om fængslede forældre, som får mulighed for at indlæse godnathistorier på cd til deres børn. Det var med tanke på at vise hvor bredt et bibliotek kan arbejde i sit virke med at formidle litteratur og læseoplevelser. At der ikke lige ligger et fængsel i Furesø kommune, ser jeg ikke som nogen hindring, da afstandene til anstalterne i Danmark ikke er lang, det er mere et spørgsmål om der er børn i målgruppen i kommunen, som er afgørende. Jeg havde valgt en løs form for workshop, forstået på den måde at jeg ikke havde lagt spørgsmål ind, men lagt op til at de deltagende bibliotekarer kunne byde ind undervejs, hvis der var noget de ville kommentere eller diskutere. Det havde jeg valgt ud fra flere overvejelser, men mest da jeg ikke var helt sikker på hvad de ville finde mest spændende at diskutere og jeg havde derfor håbet at de ville byde ind. Det blev dog mest til at jeg fortalte og kun enkelte kommentarer eller spørgsmål. Enkelte af de deltagende har meldt tilbage at de savnede, at der ikke mere formelt var sat tid af til diskussion. Jeg må nok erkende at det var min egen usikkerhed over hvordan det ville forløbe og over deltagerantallet som var 8 personer, der gjorde at formiddagen blev mere styret end nogle måske havde ønsket. Da deltagerantallet ikke var så højt, synes jeg det var svært at finde en form, hvor deltagerne skulle debattere med hinanden via spørgsmål eller temaer fra mig, jeg troede antallet ville kunne gøre at dialogen mellem os alle ville komme af sig selv. Men derudover fik jeg en masse positiv feedback efter endt program, så alt i alt har jeg fået den opfattelse at deltagerne var tilfredse med formiddagen. Redegørelse for projektstyring For at kunne styre mit projekt valgte jeg at benytte mig af milepæle. Det gjorde jeg ud fra den betragtning at projektet ikke indeholdt så mange elementer, at det var nødvendigt med en strammere planlægning. Desuden var de folk, jeg gerne ville i kontakt med, utrolig hjælpsomme og imødekommende og det er nemmere at være fleksibel, når man arbejder med et projekt alene. Samlet set mener jeg, at jeg har disponeret min tid godt og der har ikke været de store problemer med projektstyringen. Jeg var desuden heldig at der både var møde med læsekredsen i Værløse og forfatterbesøg på Farum i projektperioden, så at jeg kunne deltage i de aktiviteter. Selve projektplanen har jeg brugt som skelet for hvad mit produkt, workshoppen, skulle komme til at indeholde. 18

19 Konklusion Det har været spændende at arbejde med formidling som emne, da det indeholder en masse forskellige vinkler og tanker. Jeg har via mit arbejde med workshoppen prøvet at finde så mange vinkler frem som muligt, for at kunne give et bredt billede af emnet og for på den måde sætte nogle tanker i gang om hvordan det måske kunne gøres anderledes. I mine samtaler med bibliotekarerne i Furesø, overraskede det mig at deres formidling var så bred. Forstået på den måde at de kunne remse en masse forskellige ting op, som de enten gjorde eller havde gjort. Det drejede sig både om større projekter, arbejde med litteratursiden.dk, arrangementer og opstilling. Det handlede ikke om hvorfor de havde gjort det eller med hvilket mål. Jeg tror at man i sin formidling kan nå langt ved at lave en målrettet plan for formidlingen, da det kan være med til at profilere biblioteket, desuden er det vigtigt at tænke over sit brugergrundlag, for på den måde at kunne ramme rigtigt i sine projekter. Det nytter ikke noget at læse om et spændende projekt for unge indvandrere og tænke at det vil man prøve, hvis ikke man har unge indvandrere blandt sine lånere. Ved at få kigget på hvilke folk, der skriver om formidling får man et bredere billede af hvad formidling er. Her tænker jeg på at forskellige folk har forskelligt fokus i deres formidling. Rachel Van Riel er en praktiker, der arbejder med formidling på engelske folkebiblioteker kaldet læserudvikling: læs, ligegyldigt hvad du læser! Åse Tveit arbejder med formidling på et teoretisk plan og ser bl.a. på forståelsen af hvad det er der ligger til grund for folks læsning og sætter fokus på selve formidlerrollen. På samme måde som jeg synes at bibliotekarerne skal gøre brug af litteratursiden.dk i deres formidlingsarbejde, synes jeg at der er meget inspiration at hente i andre bibliotekers projekter. Hvis noget har fungeret godt i Århus, hvorfor så ikke prøve det i Furesø? Baseret på min samtale med to af bibliotekarerne fra Værløse, tror jeg det kunne være en god idé, hvis bibliotekerne havde en fælles vidensbank, hvor de kunne lægge projektbeskrivelser og vurdering ind og så kunne andre se på dem og få glæde af dem. I Værløse havde de fået ret mange henvendelser i forbindelse med et projekt, som var en del af lån og læs kampagnen og i længden kan det være svært at få tid til at besvare alle henvendelser og især at finde tid til at beskrive dem udførligt. Gennem mit arbejde med projektet har jeg selv fået en større viden og bevidsthed omkring emnet formidling og jeg håber det samme gør sig gældende for de, i workshoppen, deltagende bibliotekarer. 19

20 Litteraturliste Bibliotekernes litteraturformidling et idékatalog: med udgangspunkt i Projekt Læseheste og hundehoveder (2008). Lokaliseret på www d Bogbidder: læseinspiration hver dag i din mailboks. (2006). Lokaliseret på www d Børnehavebiblioteker: at opleve fortællingens hede i kinderne (2008). Lokaliseret på www d Enghoff, C. & Rafn, A. (2006). Skønlitteraturformidling. Lokaliseret på www d : Bacheloropgave fra Danmarks Biblioteksskole Enghoff, C. & Rafn, A. (2007). Sæt litteraturen på spil som litteratur: Bibliotekarisk og litterær skønlitteraturformidling mellem tekst og læser. Dansk Biblioteksforskning, 3. årg., (nr. 3), s Fremtidens biblioteksbetjening af børn. (2008). Lokaliseret på www d Godnattsagor inifrån (2007). Lokaliseret på www d Kilder til læselyst.(2007) Lokaliseret på www d Kjær, B. & Ørum, A. (1992). Forvandlingsbilleder og bibliotekskulturelle identiteter: refleksioner over og analyser af folkebibliotekernes indirekte formidling. Biblioteksarbejde (nr.34), s Nye stemmer, nye scener: En evaluering af litteraturprojektet Læseheste og hundehoveder v/borgerservice og Biblioteker i Århus (2008). Lokaliseret på www d Van Riel, R. (2004). Læserudvikling via bibliotekerne. Bogens verden, 86. årg., (nr.3), s Van Riel, R. & Fowler, O.(1996). Opening the book: finding a good read. West Yorkshire: Opening the Book Secher, C. (1995). Folkebibliotekerne og den litterære kvalitetsdebat i Danmark. I: E. Munch-Petersen (red.), Litteratursociologi (2. udg., s ). Ballerup: Dansk Biblioteks Center Smidt, J.K. (1994). Bibliotekaren som litteraturformidler: når tekst og leser møtes. Bok & Bibliotek, 61. årg., (nr.2), s.6-11 Thorhauge, J. (1995). Luk op for skønlitteraturen. I: E. Munch-Petersen (red.), Litteratursociologi (2. udg., s ). Ballerup: Dansk Biblioteks Center Tveit, Å. K.(2004). Innganger Om lesing og litteraturformidling. Oslo: Fagbokforlaget Vandborg, L (2001). Nye offensive formidlingsstrategier. Bibliotekspressen (nr.22) 20

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Afsluttende rapport, januar 2012 Af projektleder Anne Hvilsted Andersen, Greve Bibliotek Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK fremtidens Se introduktionsfilmen til arbejdet med Digitale Fortællinger bibliotek DIGITALE FORTÆLLINGER 3 Brugerne og biblioteket 3 Hvad er digitale

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Temadag om Palles Gavebod den 26.2 v/jørgen Ledet, Randers Bibliotek Caseoplæg om arbejdet med Palles Gavebod på Randers bibliotek, v.

Temadag om Palles Gavebod den 26.2 v/jørgen Ledet, Randers Bibliotek Caseoplæg om arbejdet med Palles Gavebod på Randers bibliotek, v. Caseoplæg om arbejdet med Palles Gavebod på Randers bibliotek, v. Jørgen Ledet [Hvordan arbejder vi med Palles Gavebod?] [Temaer] [randersbib.dk] dk] [Sommerbogen] g ] [Konkurrencer] [Palles pølsebod]

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS?

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? LÆSEKREDS SÅDAN! BØGER OG ROMANKASSER HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? I Biblioteket hjælper gerne med at skaffe bøger til jeres læsekreds. Som en særlig service har vi en række

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris bilag 1 Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris Life Cycle Stage Ansvarlig Touch Type Statisk Interaktiv Stickers "Drive-In"-bruger "Entusiast"-bruger Ankomst Velkomst Selvbetjening Shopping

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg. 62 23 50 00 bibliotek@svendborg.dk www.svendborgbibliotek.dk

Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg. 62 23 50 00 bibliotek@svendborg.dk www.svendborgbibliotek.dk Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg 62 23 50 00 bibliotek@svendborg.dk www.svendborgbibliotek.dk Meget mere end bøger Svendborg Bibliotek er en af Fyns mest besøgte kulturinstitutioner med mere

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET ÅRSBERETNING 2014 2 ÅRSBERETNING 2014 ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET I 2014 har næsten 600.000 mennesker besøgt Randers Bibliotek, men vi bestræber os på at få endnu flere borgere til at bruge biblioteket

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Aktive Anmelderklubber For Børn

Aktive Anmelderklubber For Børn Aktive Anmelderklubber For Børn - Et idékatalog til bibliotekerne i Furesø kommune Erhvervsrelateret projekt ved Danmarks Biblioteksskole Af Kim Steen Madsen & Anders Rud Skak-Nielsen Vejleder: Lisbeth

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen Danmarks Læringsfestival 25.-26. marts 2014, Bella Center, København Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen En ny tradition er skabt Mød mulighederne Når Danmarks Læringsfestival den 25. og

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere