Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse"

Transkript

1 Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. Dette notat præsenterer fremskrivningerne af højst opnåede erhvervskompetence og uddannelsesniveau på landsplan. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en uddannelse, som giver direkte adgang til arbejdsmarkedet. Det kan være en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Sidst i notatet vises fremskrivningen for ungdomsårgang 15 for henholdsvis 5, 15 og 25 år efter afsluttet 9. klasse i form af profilfigurerne for 15. Hovedresultater Erhvervskompetencegivende uddannelse: 83 procent af ungdomsårgang 15 forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er et fald på 2 procentpoint i forhold til ungdomsårgang 14: 83 procent af ungdomsårgang 15 mod 85 procent af ungdomsårgang 14 forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, det vil sige en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse. Af de 83 procent af ungdomsårgang 15, der forventes at opnå erhvervskompetencegivende uddannelser, forventes 22 procent at tage erhvervsfaglige uddannelser, og 61 procent forventes at fuldføre en videregående uddannelse. For 14-ungdomsårgangen var de tilsvarende tal 23 og 62 procent. Piger forventes i højere grad end drenge at fuldføre en erhvervskompetencegivende uddannelse: 87 procent af pigerne og 79 procent af drengene af ungdomsårgang 15 forventes at opnå enten en videregående eller en erhvervsfaglig uddannelse. Drenge af udenlandsk forventes i mindre grad at fuldføre en erhvervskompetencegivende uddannelse både i forhold til unge af dansk og piger af udenlandsk. Det skyldes, at langt færre 1 Fremskrivningen bygger på en række væsentlige antagelser beskrevet på side 15-16, hvor også centrale begreber er defineret.

2 Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 2 af 16 udenlandske drenge opnår en erhvervsuddanelse som højeste fuldførte uddannelse: De nyeste resultater viser, at 67 procent af drenge af udenlandsk forventes at fuldføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Drenge af dansk har til sammenligning en forventet andel på 81 procent, der opnår erhvervskompetencer. 84 procent af piger af udenlandsk- og 88 procent piger af dansk forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den store forskel på andelen, der opnår erhvervskompetence blandt unge, særligt drenge af henholdsvis dansk- og udenlandsk, skyldes den store forskel i andel, der opnår en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Kun 16 procent af drenge af udenlandsk forventes at opnå en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse mod 27 procent af drenge af dansk. Forskellen mellem de to grupper er langt mindre, når det drejer sig om andelen, der opnår en videregående uddannelse. Henholdsvis 51 procent af drengeaf udenlandsk og 54 procent af drengeaf dansk forventes at opnå en videregående uddannelse. Erhvervsfaglig uddannelse: Især drenge af dansk forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse 27 procent af drengene mod 18 procent af pigerne af dansk forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelses indenfor 25 år efter 9. klasse. Blandt både piger og drenge af udenlandsk forventes 16 procent at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Næsten hver fjerde, som tager en erhvervsuddannelse, tager også en videregående uddannelse: I alt forventes 30 procent af ungdomsårgang 15 at opnå en erhvervsuddannelse, men de 8 procent af ungdomsårgangen tager efterfølgende en videregående uddannelse, således er det kun 22 procent af ungdomsårgangen, som har en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. Især piger med en erhvervsuddannelse forventes at videreuddanne sig: 30 procent af pigerne og 24 procent af drengene, som tager en erhvervsuddannelse, forventes også at tage en videregående uddannelse. Videregående uddannelse: 61 procent af ungdomsårgang 15 forventes at opnå en videregående uddannelse. Andelen har ligget stabilt på procent, for de seneste fire årgange. Flere piger end drenge forventes at tage en videregående uddannelse 69 procent af pigerne og 54 procent af drengene forventes at fuldføre en videregående uddannelse.

3 Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 3 af 16 Andelen af unge med udenlandsk, der forventes at tage en videregående uddannelse, er kun lidt lavere end den tilsvarende andel blandt unge af dansk. 62 procent af de unge af dansk og 60 procent af de unge af udenlandsk forventes at opnå en videregående uddannelse. Fald i andel, der forventes at få en videregående uddannelse, for drenge af dansk Andelen af drenge med dansk, der forventes at få en videregående uddannelse, er fra ungdomsårgang 14 til 15 faldet lidt over et procentpoint fra 56 procent til 54 procent efter at have været stigende fra Derimod er andelen af drenge af udenlandsk, der forventes at få en videregående uddannelse, steget med 1 procentpoint til 51 procent til at være på niveau med ungdomsårgang 13 efter et lille fald for 14. Andelen blandt piger, der forventes at få en videregående uddannelse, er stort set på samme niveau som for 13-14, for piger af dansk på 70 procent og piger af udenlandsk på 68 procent. Flest forventes at få en professionsbachelor eller en kandidatuddannelse 6 procent af ungdomsårgang 15 forventes at opnå en erhvervsakademieller akademiuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 29 procent af årgangen forventes at få en professionsbacheloruddannelse mv. 2, og 27 procent forventes at fuldføre en kandidatuddannelse. Piger med udenlandsk er den gruppe, hvor flest forventes at få en kandidatuddannelse 31 procent af pigeraf udenlandsk forventes at få en kandidatuddannelse. For piger af dansk er andelen 30 procent. De tilsvarende andele er 22 procent af drengeaf udenlandsk og 24 procent af drenge af dansk. Der har overordnet været en stigning i andelen af en ungdomsårgang, der forventes at tage en erhvervsakademi eller akademiuddannelser, men ikke i andelen, som opnår en sådan som højest fuldførte uddannelse Andelen af en ungdomsårgang, der opnår en erhvervsakademi- eller akademiuddannelse som højest fuldførte, har ligget på 5-6 procent for de seneste ti ungdomsårgange. Selvom der har været en stigning i andelen, som opnår en sådan uddannelse, slår dette ikke igennem i resultaterne, da mange med en erhvervsakademi- eller akademiuddannelse læser videre, og derfor opnår en højere uddannelse. 2 Kategorien Professionsbacheloruddannelse mv. inkluderer også studerende, som opnår en universitetsbacheloruddannelse, som højest fuldførte uddannelse, og således ikke fortsætter på en kandidatuddannelse i forlængelse af deres universitetsbachelor og øvrige med en mellemlang videregående uddannelse fx forsvars-, kaospilot- og kunstneriske uddannelser.

4 Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 4 af 16 Uden erhvervskompencegivende uddannelse Lille stigning i andelen af en ungdomsårgang, der kun forventes at opnå studiekompetence, fra 14 til 15 Der er en lille stigning i andelen af unge, der forventes udelukkende at opnå studiekompetencer, dvs. alene opnår en gymnasial uddannelse. For ungdomsårgang 15 er denne andel steget med 1 procentpoint til 7 procent. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse STU, har ligget stabilt for ungdomsårgangene STU er en relativ ny uddannelse, og efter en indkøringsperiode har andelen af en ungdomsårgang, der forventes at tage en STU, ligget stabilt på ca. halvanden procent for de seneste 4 ungdomsårgange. STU er en ungdomsuddannelse, som hverken giver studie-eller erhvervskompetencer. Lille stigning i andelen af en ungdomsårgang, der ikke forventes at opnå yderligere kompetencer efter grundskolen fra 14 til 15 Andelen af en ungdomsårgang, der ikke forventes at opnå yderligere kompetencer efter grundskolen, lå for årgangene 06 til 08 mellem 13 og 14 procent, og i perioden er den forventede andel stagneret med 7 procent. I 15 er andelen steget med knap 1 procentpoint til 8 procent. Langt de fleste af disse har været påbegyndt en uddannelse. Kun 1 procent af ungdomsårgangen forventes aldrig at påbegynde en uddannelse Der er flere resultater vedrørende ungdomsuddannelse og mindst en ungdomsuddannelse på Resultaterne for ungdomsårgangene er genberegnet på det opdaterede datagrundlag fra Danmarks Statistik. Hvert år genberegnes alle tal på baggrund af opdateringer i datagrundlaget fra Danmarks Statistik, hvorfor resultaterne kan afvige fra de resultater, der blev præsenteret tidligere år for de samme årgange Resultaterne baserer sig på højeste fuldførte videregående uddannelse. Det betyder fx, at unge, som både opnår en erhvervsfaglig uddannelse og en videregående uddannelse, kun tælles under videregående uddannelse. Hovedresultater uddybes og illustreres i det følgende. Erhvervskompetence 83 procent af ungdomsårgang 15 forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 15 viser, at 83 procent af ungdomsårgang 15 forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, inden for 25 år af afsluttet 9. klasse. 6 procent forventes at opnå en studiekompetencegivende uddannelse, dvs. en gymnasial uddannelse, som højest fuldførte uddannelse. Lidt under 2 procent opnår den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), som hverken giver studie-eller

5 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 5 af 16 erhvervskompetencer. 8 procent forventes ikke at opnå nogen form for kompetence højere end grundskolen. De fleste fra årgangen, som ikke opnår erhvervs- eller studiekompetence, forventes at påbegynde og afbryde én eller flere uddannelser. Kun 1 procent af ungdomsårgangen forventes aldrig at påbegynde en uddannelse (fremgår ikke af figur 1). Figur 1 Andel af ungdomsårgang 15 fordelt på forventet opnået erhvervs- og studiekompetencer og STU 25 år efter 9. klasse Piger forventes i højere grad end drenge at fuldføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. 87 procent af pigerne og 79 procent af drengene forventes at opnå en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse. Drenge af udenlandsk forventes i mindre grad at fuldføre erhvervskompetencegivende uddannelser både i forhold til unge af dansk og piger af udenlandsk. 67 procent af drenge af udenlandsk forventes at opnå erhvervskompetencegivende uddannelser, hvilket er et fald på lidt under 2 procentpoint i forhold til ungdomsårgang 14. Drenge af udenlandsk ligger markant lavere end både piger og drenge af dansk. Piger af udenlandsk ligger også højere end drenge af dansk med 84 mod 81 procent. Tendensen er derfor, at piger i højere grad end drenge fuldfører erhvervskompetencegivende uddannelser. Samtidig er der en andel på 19 procent af drenge af udenlandsk, der ikke opnår nogen form for erhvervs- eller studiekompetencer. Andelen for drenge af dansk er derimod 9 procent, og andelen for piger af udenlandsk er 8 procent. For piger af dansk er andelen på blot 5 procent. Drenge af udenlandsk er derfor markant efter de øvrige, når det kommer til det forventede uddannelsesniveau Alle Drenge Piger Drenge - dansk 88 Piger - dansk Erhvervskompetence Studiekompetence STU Ingen erhvervs- eller studiekompetence eller STU Drenge - Piger - udenlandsk udenlandsk

6 Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 6 af 16 Figur 2 viser, at det primært er på andelen, der får en erhvervsuddannelse, at drenge af udenlandsk taber terræn i forhold til drenge af dansk. Kun 16 procent af drengene af udenlandsk forventes at opnå en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse mod 27 procent af drengene af dansk. Forskellen mellem de to grupper er langt mindre, når det drejer sig om andelen, der opnår en videregående uddannelse. Henholdsvis 51 procent af drenge af udenlandsk, og 54 procent af drenge af dansk forventes at opnå en videregående uddannelse. Figur 2 Andel af ungdomsårgang 15 fordelt på højest fuldført uddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse Alle Drenge Piger Dansk Udenlandsk Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - udenlandsk Piger - udenlandsk Andel i procent Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse STU Fald i andelen, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse fra 12 til 15 For ungdomsårgangene forventes mellem 78 og 80 procent at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. For årgang 10 forventes andelen at være 83 procent, og i for forventes andelen at være 86 procent. For ungdomsårgangen faldt andelen til 85 procent og er for ungdomsårgang 15 faldet yderligere til 83 procent, jf. figur 3.

7 Andel i procent Andel i procent Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 7 af 16 Figur 3 Ungdomsårgangene opgjort på forventet opnået erhvervs-og studiekompetence 25 år efter 9. klasse Erhvervskompetence Studiekompetence STU Ingen uddannelse efter grundskolen Ungdomsårgang Faldet fra 14 til 15 hænger sammen med faldet i andel, der forventes at opnå en erhvervsudannelse samt et lille fald på et halvt procentpoint i andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse, jf. figur 4. Faldet i andel, der forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse, var forventeligt pga. indførslen af karakterkrav i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen, se evt mere om dette i notatet Profilmodel 15 ungdomsuddannelser. Figur 4 Ungdomsårgangene opgjort på forventet opnået erhvervskompetence 25 år efter 9. klasse Erhvervskompetence Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Ungdomsårgang Lille stigning i andelen, der forventes alene at opnå studiekompetence, fra 14 til 15 Der er et lille fald i andelen af unge, der forventes udelukkende at opnå studiekompetencer, dvs. en gymnasial uddannelse, fra mellem 7 og 8 procent fra 05 til 10

8 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 8 af 16 og til 6 procent for årgangene For ungdomsårgang 15 er andelen, som forventes at opnå en studiekompetencegivende uddannelse som højest fuldførte uddannelse, steget med 1 procentpoint til 7 procent, jf. figur 3. Andelen, der forventes at opnå den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse STU, har ligget stabilt for ungdomsårgangene STU er en relativ ny ungdomsuddannelse, og efter en indkøringsperiode har andelen, der forventes at tage en STU, ligget stabilt på ca. halvanden procent for de seneste 4 ungdomsårgange. STU giver hverken studie-eller erhvervskompetence. Lille stigning i andel af en ungdomsårgang, der ikke forventes at opnå yderligere kompetencer efter grundskolen, fra 14 til 15. Andelen af en ungdomsårgang, der ikke forventes at opnå yderligere kompetencer efter grundskolen, lå for årgangene 06 til 08 på procent, og i perioden er den forventede andel stagneret på 7 procent. I 15 er andelen steget med knap 1 procentpoint til 8 procent, jf. figur 3. Erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse Drenge af dansk forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau i højere grad end de andre grupper: 27 procent af drengene mod 18 procent af pigerne af dansk forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau inden 25 år efter afsluttet 9. klasse. Blandt både piger og drenge af udenlandsk forventes 16 procent at opnå en erhvervsfaglig uddannelse (fremgår ikke af figur). Ca. hver fjerde, som tager en erhvervsuddannelse, tager også en videregående uddannelse: 22 procent af ungdomårgang 15 forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau. I alt forventes 30 procent af ungdomsårgang 15 opnå en erhvervsuddannelse, men de 8 procent af ungdomsårgangen tager efterfølgende en videregående uddannelse. Andelen, der forventes at læse videre efter en erhvervsuddannelse, ligger på mellem 6 og 9 procent, lavest for årgangene og højest for årgangene Figur 5 Andel af ungdomsårgangene 06-15, som forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse indenfor 25 år efter 9. klasse Alle med 30 erhvervsfaglig 25 uddannelse Erhvervsfaglig 15 uddannelse som 10 højeste fuldførte 5 uddannelse Ungdomsårgang

9 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 9 af 16 Især piger med en erhvervsuddannelse forventes at videreuddanne sig. Figur 6 viser, at 27 procent af dem, der tager en erhvervsuddannelse, også tager en videregående uddannelse. Det ses også, at det især er piger med en erhvervsuddannelse, som videreuddanner sig. For piger med dansk fra 15- ungdomsårgangen er det tæt på hver tredje pige (31 procent), som læser videre. For piger af udenlandsk er andelen 28 procent. For piger af dansk har denne tendes været tydelig fra ungdomsårgang 10 og frem. 24 procent af drenge af dansk og 22 procent drenge med udenlandsk, som har en erhvervsuddannelse, opnår også en videregående uddannelse. Figuren viser også, at andelen blandt personer med en erhvervsuddannelse, der forventes at videreuddanne sig, har været stigende siden 08. Figur 6 Andel, som forventes at få både en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse ud af dem, som forventes at opnå en erhvervsuddannelse 25 år efter 9. klasse Alle Ungdomsårgang Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - udenlandsk Piger - udenlandsk Bemærk: Denne figur viser ikke andel af en ungdomsårgang, men istedet andel af unge med både videregående- og erhvervsudddannelse ud af dem med en erhvervsuddannelse. Videregående uddannelse 61 procent af ungdomsårgang 15 forventes at få en videregående uddannelse Som det fremgår af figur 7, viser Profilmodel 15, at 61 procent af ungdomsårgang 15 forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Der er kun en lille forskel på elever af dansk og udenlandsk. 62 procent af dansk forventes at opnå en videregående uddannelse mod 60 procent af eleverne med udenlandsk 69 procent af pigerne forventes at fuldføre en videregående uddannelse, og her er forskellen mellem dansk og udenlandsk kun på 1 procentpoint, nemlig hhv. 69 procent og 68 procent.

10 Ande i procentl Andel i procent Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 10 af procent af drengene forventes at fuldføre en videregående uddannelse, og her er forskellen mellem dansk og udenlandsk lidt større på 3 procentpoint, her hhv. 54 procent og 51 procent. Samlet set ligger pigerne 15 procentpoint højere end drengene. Figur 7 Andel af ungdomsårgang 15, som forventes at opnå en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse, fordelt på køn og Alle Drenge Piger 68 Alle Dansk Udenlandsk Stabilitet i andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en videregående uddannelse Andelen af en ungdomsårgang, som forventes at opnå en videregående uddannelse har i de seneste år været stabil dog med et lille fald på et halv procentpoint fra ungdomsårgang 14 til ungdomgsårgang 15. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en videregående uddannelse, lå stabilt for ungdomsårgangene på procent. For ungdomsårgangene var der en kraftig stigning til 60 procent. I årene ligger andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse, stabilt på procent, jf. figur 8. Figur 8 Andel af ungdomsårgangene 06-15, som forventes at opnå en videregående uddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse fordelt på køn og Ungdomsårgang Alle Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - udenlandsk Piger - udenlandsk

11 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 11 af 16 Fald i andel af enungdomsårgang 15, der forventes at få en videregående uddannelse, for drenge med dansk. Figur 8 viser også, at fra 14 til 15 er andelen af drenge med dansk, der forventes at få en videregående uddannelse, faldet lidt over 1 procentpoint fra 56 procent til 54 procent efter at have været stigende fra ungdomårgang Derimod er andelen for drenge af udenlandsk steget med 1 procentpoint til 51 procent til at være på niveau med ungdomsårgang 13 efter et lille fald for 14. Andelen blandt piger af dansk er stort set på samme niveau som for på 70 procent, og andelen blandt piger af udenlandsk er på stort set samme niveau som de seneste to ungdomsårgange på 68 procent. Flest forventes at få en professionsbachelor eller en kandidatuddannelse 6 procent af ungdomsårgang 15 forventes at opnå en erhvervsakademi- eller akademiuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 29 procent af årgangen forventes at få en professionsbachelor mv., og 27 procent forventes at fuldføre en kandidatuddannelse. Som det fremgår af figur 9 er der en større andel af drenge end piger, som får en erhvervsakademiuddannelse mv. som højest fuldførte uddannelse. På de længere vidergående uddannelser er det omvendt. Langt flere piger end drenge opnår en professionsbachelor eller kandidatuddannelse. 35 procent af piger af dansk og 33 procent af piger af udenlandsk forventes at få en professionsbachelor mv. mod 24 procent af drenge af dansk og 22 procent af drenge af udenlandsk. Figur 9 Andel af ungdomsårgang 15, som forventes at opnå en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse, fordelt på køn og Alle Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - udenlandsk Piger - udenlandsk Erhvervsakademi- og akademiuddannelse (VUU) Professionsbachelor og universitetsbachelor mv. Kandidatuddannelse Tilsvarende ses, at 30 procent af piger af dansk og 31 procent af piger af udenlandsk forventes at få en kandidatuddannelse mod 24 procent af

12 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 12 af 16 drenge af dansk og 22 procent af drenge af udenlandsk. Pigerne med udenlandsk er således nu den gruppe, som i højeste grad opnår en kandidatuddannelse. Lille stigning i andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en professionsbachelor mv. og fald i andelen, der forventes at opnå en kandidatuddannelse 22 procent af ungdomsårgang 15 forventes at opnå en professionsbachelor inden for 25 år af afsluttet 9. klasse. 4 procent forventes at opnå en universitetsbachelor som den højest fuldførte uddannelse inden for 25 år, og 3 procent forventes at få en uddannelse i kategorien øvrige mellemlange videregående uddannelser 3 (fremgår ikke af figur 9). Andelen, der forventes at opnå en professionsbacheloruddannelse mv., som højst fuldførte uddannelse, har ligget nogenlunde konstant for årgang 11 til 14 på 28 procent. For ungdomsårgang 15 steg den med 1 procentpoint til 29 procent. Andelen, der tager en kandidatuddannelse, oversteg for årgang 12 for første gang andelen, der tager en professionsbachelor mv. Efter at have været over i 13 og på niveau i 14, er andelen, der opnår en kandidatuddannelse, nu igen mindre end andelen, der opnår en professionsbachelor. Det lille fald, der overordnet ses for videregående uddannelser, er i høj grad reflekteret i faldet på kandidatuddannelserne dog delvist opvejet af stigningen på baceholoruddannelserne, som det fremgår af figur 10. Figur 10 Andel af ungdomsårgangene 06-15, som forventes at opnå en videregående uddannelse indenfor 25 år efter 9. klasse Ungdomsårgang Videregående uddannelse Erhvervsakademi- og akademiuddannelse (VVU) Professionsbachelor, universitetsbachelor mv. Kandidatuddannelse Det ses af figur 10, at andelen, der forventes at opnå en erhvervsakademi- eller akademiuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, har ligget på 5-6 procent for de ti seneste ungdomsårgange. 3 Eksempler på uddannelser i kategorien øvrige mellemlange videregående uddannelser er forsvars-, kaospilot- og kunstneriske uddannelser.

13 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 13 af 16 Figur 11 viser, at ca. 11 procent af ungdomsårgang 15 forventes at opnå en erhvervsakademiuddannelse, heraf læser ca. 5 procent videre og opnår en uddannelse på et højere niveau. Figur 11 viser også, at for ungdomsårgangene lå andelen, der opnåede en uddannelse på et højere niveau på ca. 8 procent. I 10 var andelen steget til 10 procent, og i 14 og 15 er den på 11 procent. Figur 11 Andel af ungdomsårgangene 06-15, som forventes at opnå en erhvervsakademi- eller en akademiuddannelse (VUU) indenfor 25 år efter 9. klasse. 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Ungdomsårgang Alle med erhvervsakademi- eller akademiuddannelse (VUU) Højeste fuldførte uddannelse er en erhvervsakademi- eller akademiuddannelse (VUU) Profilmodellens resultater i overbliksform De efterfølgende tre profilfigurer viser, hvordan 15-ungdomsårgangen forventes at uddanne sig i løbet af 5, 15 og 25 år efter 9. klasse. Profilfigurerne læses nedefra og op. Det nederste farvede lag viser udgangspopulationen, altså ungdomsårgangen 15, som påbegyndte 9. klasse. Det midterste farvede lag viser fuldførte ungdomsuddannelser inklusiv mindst en ungdomsuddannelse 4, og det øverste farvede lag viser højeste fuldførte uddannelse. De hvide bokse viser andelen, som har været i gang med uddannelse, og pilene viser første tilgang til ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, skift mellem uddannelsestyper og afbrud. 4 Mindst en ungdomsuddannelse er defineret på side 16.

14 Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 14 af 16 Figur 12 Uddannelsesprofil for ungdomsårgang 15 5 år efter afsluttet 9. klasse. Figur 13 Uddannelsesprofil for ungdomsårgang år efter afsluttet 9. klasse. Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre

15 Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 15 af 16 Figur 14 Uddannelsesprofil for ungdomsårgang år efter afsluttet 9. klasse. Mere om profilmodellen og resultaterne derfra Der findes flere notater vedrørende profilmodellen og resultater derfra på På websiden finder man også profilfigurer og adgang til data via databanken. På samme side finder man også notater om metoden bag fremskrivningen, opdatering af uddannelsesregistre og opgørelse af historiske 9. klasse årganges faktiske uddannelsesniveau. Væsentlige definitioner og forudsætninger Vi redegør her for de antagelser om fremtidig studieadfærd og uddannelsessystem, som fremskrivningen bygger på. Det er vigtigt, at du har disse antagelser i erindring, når du læser, bruger og fortolker profilmodellens resultater. Blandt andet er ungdomsårgang, erhvervskompetencegivende uddannelse og studiekompetencegivende uddannelse væsentlige begreber i dette dokument og defineres derfor nedenfor. Ungdomsårgang: Vi definerer en ungdomsårgang som en 9. klasseårgang. Fx betegner 15- ungdomsårgangen de unge, som påbegyndte en 9. klasse i skoleåret 14/15. Erhvervskompetencegivende uddannelse: Erhvervskompetencegivende uddannelser er målrettet arbejdsmarkedet og dækker de videregående uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser. Kun højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse opgøres.

16 Styrelsen for It og Læring, december 16 Side 16 af 16 Studiekompetencegivende uddannelse: De gymnasiale uddannelser er de studiekompetencegivende uddannelser. De er målrettet de videregående uddannelser og er oftest en forudsætning for at blive optaget på en videregående uddannelse. De gymnasiale uddannelser er ikke erhvervskompetencegivende. Ungdomsuddannelse: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). STU er en relativ ny uddannelse. Indtil 11 blev uddannelsen udbudt under betegnelsen Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, forkortet USB. STU er hverken studie- eller erhvervskompetencegivende. Mindst en ungdomsuddannelse: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx for pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Vi tæller unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, med under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Profilmodellen: Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9.klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i 8. og 9. klasse. Dermed kan vi også anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse efter 5, 10, 15, og år efter 9. klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning, og derfor behæftet med usikkerhed.

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer

Læs mere

Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010

Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion... 3 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden 2008-2010 for Assens

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Indledning En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til opnåelse af en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere