Statens personale i tal 2007
|
|
- Morten Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statens personale i tal 2007 September 2008 Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf
2
3 Statens personale i tal 2007 September 2008
4 Statens personale i tal 2007 Udgivet september 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf Publikationen kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside Design BGRAPHICS/Personalestyrelsen Foto Stig Stasig Elektronisk publikation ISBN
5 INDHOLD Forord... 3 TEMA 1 - STATEN 1.1 Staten det er... 7 Forhandlingsområdet og finanslovsområdet... 7 Forhandlingsområdet gennem 100 år... 8 Fordeling på personalegrupper... 9 Fordeling på ministerområder Fordeling på hovedområder (sektorer) Aldersfordeling i staten Tjenestemandsansatte TEMA 2 - PERSONALE 2.1 Sygefravær Udviklingen i sygefraværet Sygefravær og køn Sygefravær og alder Sygefravær og personalegrupper Sygefraværets varighed Sygefravær og motivation Motivation, jobtilfredshed og sygefravær Jobindhold og sygefravær Arbejdsmiljø og sygefravær Sygefravær og anerkendelse fra ledelsen Benchmarking af sygefravær Analysemodel Resultater af analysen Personaleomsætning Personaleomsætning i staten Gennemsnitlig fratrædelsesalder INDHOLD 1
6 2.5 Det rummelige arbejdsmarked Etniske minoriteter i staten Beskæftigelsesordninger TEMA 3 - LØN 3.1 Lønudvikling Lønudviklingen, Nye lønsystemer Udviklingen i de nye lønsystemer Lønrammer Personaleforbrug i de højere lønrammer Kønsfordelingen i de højere lønrammer Teknisk appendiks Bilag 1 Faktisk og beregnet sygefravær for hovedkonti med mere end 50 ansatte INDHOLD
7 FORORD Statens personale i tal 2007 fremstiller Personalestyrelsens mange tal og statistikker på en enkel og overskuelig måde, så det er nemt at danne sig et overblik over staten og dens udvikling. I år har vi valgt at sætte særlig fokus på sygefravær. Forebyggelse af sygefravær er et tema, der ligger højt på den politiske dagsorden, og det er et vigtigt indsatsområde i bestræbelserne på at gøre de offentlige arbejdspladser mere attraktive. I denne publikation er et nyt delelement derfor præsentationen af hovedresultaterne af Personalestyrelsens analyse vedr. sammenhængen mellem motivation, arbejdsglæde og sygefravær. Desuden præsenteres hovedresultaterne fra en analyse, som sætter fokus på sammenhængen mellem sygefravær og en række objektive faktorer. Det er mit håb, at en belysning af disse sammenhænge kan være med til styrke det vigtige arbejde med forebyggelse af sygefravær på statens arbejdspladser. Statens personale i tal 2007 er opdelt i tre temaområder. Det første temaområde, Staten, indeholder blandt andet afsnit om køns- og aldersfordelingen i staten. I andet temaområde, Personale, er der sat fokus på det nævnte sygefravær. Derudover præsenteres statistikker om personaleomsætning og det rummelige arbejdsmarked. Det sidste temaområde, Løn, omhandler lønudviklingen, udbygningen af de nye lønsystemer og ansatte i de højere lønrammer, herunder kvinder i ledelse. De tal og statistikker, der præsenteres i publikationen, dækker hovedsagligt staten som helhed. Men det er ofte sammenligningen med tallene fra sin egen institution, der vækker særlig interesse. Derfor er der efter hvert kapitel en faktaboks, som oplyser om, hvordan man ved brug af bl.a. statens informationssystem om løn og ansættelsesvilkår (ISOLA) kan foretage benchmarking i forhold til staten som helhed samt i forhold til andre statslige institutioner. Statens personale i tal 2007 er således mere end blot en interessant publikation. Den kan bruges som et aktivt redskab på den enkelte arbejdsplads. Det er bare om at komme i gang! Lisbeth Lollike Direktør FORORD 3
8 4 FORORD
9 Tema 1 - Staten Det første temaområde, Staten, beskriver indledningsvist forskellen mellem staten som forhandlingsområde og finanslovsområde. Herefter præsenteres fordelinger på personalegrupper, køn og alder samt fordelinger på områder.
10
11 1.1. STATEN DET ER I dette kapitel beskrives, hvordan staten er opbygget. Kapitlet indeholder en oversigt over statens område, samt beskrivelser af statens personalesammensætning og udvikling over tid Forhandlingsområdet og finanslovsområdet Staten kan afgrænses til enten forhandlingsområdet eller finanslovsområdet, jf. figur Figur 1.1.1: Forhandlingsområdet og finanslovsområdet, 4. kvt Forhandlingsområdet (Årsværk i alt ) Finanslovsområdet (Årsværk i alt: ) Ministerområderne ( 5-28) Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Transport- og energiministeriet Det øvrige forhandlingsområde (Årsværk i alt: ) Frie grundskoler Efterskoler Gymnasier og HF Produktionsskoler Landbrugsskoler og husholdningsskoler SOSU-skoler og VUC Folkekirken (Præster, gravere, kirketjenere mv.) DSB koncern DSB (Udlånte tjenestemænd) Københavns Lufthavn (udlånte tjenestemænd) Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 Finanslovsområdet dækker institutioner omfattet af Finansloven. Det vil sige departementer med underliggende styrelser og institutioner ( 5-28 på Finansloven). Forhandlingsområdet omfatter finanslovsområdet samt Folkekirken, DSB og selvejende institutioner mv., hvor mindst halvdelen af de ordinære driftsudgifter dækkes af statslige tilskud STATEN DET ER 7
12 1.1.2 Forhandlingsområdet gennem 100 år Finansministeriet, Personalestyrelsen, er den centrale myndighed for behandlingen af sager om løn og andre ansættelsesvilkår for personale i staten, Folkekirken mv. Som udgangspunkt fastsætter eller aftaler Finansministeriet løn og ansættelsesvilkår for ikke-statslige institutioner (f.eks. selvejende institutioner), hvis mindst halvdelen af institutionens ordinære driftsudgifter dækkes af statslige tilskud. Statsligt ejede aktieselskaber og deres ansatte er ikke omfattet af Finansministeriets kompetence til at aftale eller fastsætte løn og ansættelsesvilkår. Frem til slutningen af 1980 erne var det statslige forhandlingsområde generelt i vækst og nåede på dette tidspunkt op på omkring ansatte. Siden er antallet faldet, dels i kraft af den række selskabsdannelser, eksempelvis oprettelsen af rederiet Scandlines, dels fordi folkeskolens forhandlingsområde er overgået til kommunerne, og Rigshospitalet er overgået til Region Hovedstaden. Post Danmark, Bornholmstrafikken og Statens Bilinspektion har også alle tidligere været en del af det statslige forhandlingsområde. I forbindelse med kommunalreformen har staten overtaget en række opgaver og medarbejdere fra kommunerne. I november 2005 overtog staten godt årsværk på skatteområdet, og pr. 1. januar 2007 overtog staten yderligere årsværk, primært ansatte på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner STATEN DET ER
13 1.1.3 Fordeling på personalegrupper Figur viser udviklingen for udvalgte større personalegrupper i staten i perioden Figur 1.1.2: Udviklingen i udvalgte større personalegrupper i perioden Årsværk , , , , , ,00 0,00 Kontorfunktionærer Akademikere Chefer Politi og Forsvar Note: Se teknisk appendiks for afgrænsning af grupperne Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 1997 og 4. kvartal 2007 Figur viser, at der især blandt de udvalgte grupper er sket en stigning i antallet af akademikere i staten, mens de øvrige grupper har en nogenlunde konstant størrelse. Inden for den statslige sektor er der store forskelle i kønsfordelingen i de forskellige personalegrupper. Mænd udgør flertallet i de udvalgte personalegrupper, på nær kontorfunktionærerne. I denne gruppe udgør kvinderne 87 pct., jf. figur STATEN DET ER 9
14 Figur 1.1.3: Kønsfordeling for udvalgte personalegrupper, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kontor Akademikere Chefer mv. Politi og forsvar I alt Kvinder Mænd Note: Samme afgrænsning af grupperne som i figur Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 Det fremgår ligeledes af figur 1.1.3, at andelen af kvindelige chefer udgør 22 pct. Dette er 1 procentpoint højere end sidste år. Kapitel 3.3 indeholder yderligere statistik for udviklingen i antallet af kvindelige chefer. Kvinder udgør en stigende andel af den statslige sektor. Denne tendens er illustreret i figur Kvinders andel af den samlede statslige sektor er steget fra ca. 37 pct. i 1997 til ca. 44 pct. i Stigningen har især været markant fra 2006 til 2007, hvilket blandt andet skyldes, at staten har overtaget en del medarbejdere på gymnasierne i forbindelse med kommunalreformen. Gymnasierne har en høj andel af kvindelige medarbejdere STATEN DET ER
15 Figur 1.1.4: Kønsfordeling i hele staten, Årsværk , , , , , , , ,00 0, Mænd Kvinder Andel kvinder Pct Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, seneste kvartal de respektive år STATEN DET ER 11
16 1.1.4 Fordeling på ministerområder Tabel viser antallet af medarbejdere inden for finanslovsområdet. Det fremgår af tabellen, at der er stor forskel på størrelsen af ministerområderne. Tabel 1.1.1: Årsværksforbrug fordelt på ministerområder, Ministerområde Undervisningsministeriet Forsvarsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Justitsministeriet Skatteministeriet Transport- og Energiministeriet Kulturministeriet Beskæftigelsesministeriet Miljøministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udenrigsministeriet Socialministeriet Finansministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Statsministeriet Kirkeministeriet I alt Note: Opgørelsen dækker kun finanslovsområdet. Opgørelsen medtager kun de ministerområder, der var gældende i 4. kvartal Derfor vil i alt ikke stemme med summen af de enkelte ministerområder. Kilde: ISOLA, Statslige forbrugstal, STATEN DET ER
17 Undervisningsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Justitsministeriet udgør tilsammen 58 pct. af statens personale. Kirkeministeriet er det mindste ministerområde Fordeling på hovedområder (sektorer) Det statslige forhandlingsområdes opgaver fordeler sig hovedsageligt på følgende fire hovedsektorer: Undervisning, forskning og kultur (45 pct.) Administration (20 pct.) Forsvar (14 pct.) Politi og retsvæsen (12 pct.) Hertil kommer de tilbageværende store driftsområder, DSB og BaneDanmark (5 pct.) og Folkekirken (4 pct.), jf. figur Figur 1.1.5: Andel årsværk fordelt på sektorer i det statslige forhandlingsområde, % 45% 14% Administration, råd og nævn Politi og retsvæsen Folkekirken 4% 5% 12% Forsvar Transport Undervisning, forskning og kultur mv. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvartal STATEN DET ER 13
18 1.1.6 Aldersfordeling i staten Som det fremgår af figur 1.1.6, er der sket en aldersforskydning fra 1997 til 2007, således at der er kommet markant færre personer i gruppen under 30 år og flere personer i gruppen over 55 år. Figur 1.1.6: Procentvis aldersfordeling i staten, 1997 og 2007 Pct Under 30 år 30 år til 44 år 45 år til 54 år Over 55 år Note: Forhandlingsområdet. Der er ikke korrigeret for ressortomlægninger, der er sket i perioden Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 1997 og 4. kvartal 2007, og egne beregninger. Ændringen i aldersprofilen skal bl.a. ses i sammenhæng med det seneste forsvarsforlig, der indebærer et faldende antal årsværk på forsvarets område, hvor andelen af yngre ansatte har været højere end i staten generelt. Ligeledes har kommunalreformen haft betydning for aldersprofilen, da bl.a. de mange gymnasielærere, der overgik til staten pr. 1. januar 2007, har trukket gennemsnitsalderen en smule op STATEN DET ER
19 Den stigende andel af ældre medarbejdere i staten kan også aflæses i figur Her ses det, at antallet af ansatte i aldersgruppen 60 og derover er steget siden 2001, og gruppen udgør nu 9,1 pct. af alle ansatte. Andelen har været støt stigende siden Figur 1.1.7: Procentvis aldersfordeling i aldersgruppen 60 år og derover, Pct år og derover Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 1997, 1998 og 2. kvartal , samt egne beregninger STATEN DET ER 15
20 1.1.7 Tjenestemandsansatte Figur 1.1.8: Andelen af tjenestemandsansatte, Årsværk Andel (pct.) Tjenestemænd/tjenestemandslignende Overenskomstansatte Andel af tjenestemænd Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 2. kvartal de respektive år, samt egne beregninger. Andelen af tjenestemandsansatte i staten har haft en svagt faldende tendens siden 2003, jf. figur Nyansættelse som tjenestemand sker primært kun i politi, forsvar og retssystem, mens ansættelser i den øvrige del af staten som udgangspunkt sker på overenskomst STATEN DET ER
21 Vil du vide mere På Personalestyrelsens hjemmeside, er alle statistikker om det statslige personaleforbrug samlet. Der er offentlig adgang til Finansministeriets Forhandlingsdatabase, hvor det er muligt at søge statistiske informationer om det statslige personale fordelt på aldersintervaller, køn, ansættelsesformer og personalegrupper på hele det statslige forhandlingsområde siden Ud over den offentlige tilgængelige forhandlingsdatabase er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om det faktiske personaleforbrug i ISOLA. I ISOLA kan man finde oplysninger om personaleforbruget for hele staten. Med disse systemer understøttes muligheden for løbende opfølgning på det statslige personaleforbrug, både centralt og på de enkelte virksomheder. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet aldersfordeling STATEN DET ER 17
22 STATEN DET ER
23 Tema 2 - Personale Kapitlerne i denne del præsenterer et udsnit af Personalestyrelsens statistikker på personaleområdet. Temaet sætter især fokus på sygefravær. Første kapitel indeholder overordnede tal for udviklingen i sygefraværet i staten fordelt på blandt andet køn og aldersgrupper. Dernæst præsenteres et udsnit af Personalestyrelsens undersøgelser af sygefravær og motivation. I tredje kapitel præsenteres et benchmarkingværktøj, hvor der er beregnet et forventet sygefravær på baggrund af en række objektive variable. Fjerde kapitel indeholder statistikker om personaleomsætningen i staten, mens femte kapitel præsenterer tal for statsansatte fra ikke-vestlige lande og for statens brug af beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel.
24
25 2.1. SYGEFRAVÆR Sygefraværet påvirkes af en lang række faktorer. I dette kapitel præsenteres overordnede tal for udviklingen i sygefraværet i staten over tid samt fordelinger på blandt andet køn og alder. I de næste kapitler præsenteres et mindre udsnit af resultaterne fra Personalestyrelsens undersøgelse om sammenhængen mellem motivation og sygefravær samt et værktøj til benchmarking, der beregner et forventet sygefravær for de statslige institutioner på baggrund af en række objektive faktorer Udviklingen i sygefraværet Figur viser udviklingen i sygefraværet siden I begyndelsen af perioden falder det gennemsnitlige sygefravær fra 7,9 dage om året i 1997 til 7,4 dage om året i Siden 2000 har sygefraværet i staten været stigende, og i 2007 er det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. medarbejder 9 dage. Figur 2.1.1: Udvikling i statens sygefravær, Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Fravær Fravær ekskl. langtidssyge Note: Finanslovsområdet. Se teknisk appendiks for uddybning af definitioner. Kilde: ISOLA fraværstyper SYGEFRAVÆR 21
26 Stigningen i sygefraværet i løbet af perioden skyldes blandt andet en ændring i alderssammensætningen blandt statens medarbejdere. Samtidig er andelen af medarbejdere i staten, der slet ikke har sygefravær i løbet af et år, faldet fra ca. 44 pct. i 1997 til ca. 36 pct. i Figur viser også sygefraværet eksklusiv langtidssygdom, det vil sige fravær af 1-30 dages varighed. Sygefraværet eksklusiv langtidssygdom har i perioden fra 2000 til 2004 ligget stabilt omkring 5 fraværsdage pr. ansat pr. år. De seneste år har sygefraværet eksklusiv langtidssygdom ligesom det samlede sygefravær været stigende. I 2007 udgjorde sygefraværet eksklusiv langtidssygdom i gennemsnit 5,7 dage pr. ansat Sygefravær og køn De statsansatte kvinder har et højere gennemsnitligt sygefravær end statsansatte mænd. Figur 2.1.2: Udvikling i statens sygefravær fordelt på køn, Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Mænd Kvinder Note: Finanslovsområdet. Kilde: ISOLA fraværstyper SYGEFRAVÆR
27 Figur viser, at de statsansatte mænd i 1997 i gennemsnit havde 7,2 sygefraværsdage, mens kvinderne havde 9,1 sygefraværsdage. I 2007 er mændenes sygefravær 7,5 dage, mens kvindernes sygefravær er 10,9 dage i gennemsnit. I perioden falder sygefraværet for både mænd og kvinder. Fra år 2000 stiger fraværet for begge køn. Den forholdsmæssige stigning i sygefraværet er større for de statsansatte kvinder end for de statsansatte mænd Sygefravær og alder De statsansattes sygefravær er generelt set stigende med alderen. Det generelle billede dækker dog over forskelle på mænd og kvinder. Figur 2.1.3: Sygefravær i staten fordelt på aldersgrupper, 2007 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat under 20 år år år år år over 59 år Mænd Kvinder Begge køn Note: Finanslovsområdet. Kilde: ISOLA fraværstyper Som vist i figur har kvinder under 20 år et meget lavt sygefravær (også lavere end mænd i samme aldersgruppe). Gruppen af årige kvinder har et markant højere sygefravær, og herefter stiger kvindernes sygefravær jævnt med alderen. Und SYGEFRAVÆR 23
28 tagelsen er gruppen af kvinder over 59 år, der har et sygefravær på niveau med de årige. De statsansatte mænds sygefravær stiger også med alderen, men billedet er ikke så entydigt som hos kvinderne. Mænd over 40 år har et klart højere sygefravær end mænd under 40 år, men der er ikke tale om en jævn stigning. Sygefraværet er gennem årene steget noget mere for gruppen af statsansatte over 40 år end for gruppen under 40 år. Sammenholdt med at en stigende andel af de statsansatte er over 40 år, er det formentligt en af grundene til, at sygefraværet i staten er stigende Sygefravær og personalegrupper Sygefraværet varierer meget mellem forskellige personalegrupper i staten. Tabel 2.1.1: Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for udvalgte personalegrupper, 2007 Mænd Kvinder I alt Ingeniører 4,2 6,8 4,7 Jurister/økonomer 4,2 7,0 5,6 Håndværkere 10,9 8,5 10,9 Kontorfunktionærer 8,7 12,5 12,1 Specialarbejdere 13,2 15,3 13,4 Rengøringspersonale 6,8 16,0 15,2 Note: Finanslovsområdet. Se teknisk appendiks for nærmere definition af personalegrupperne. Kilde: ISOLA fraværstyper 2007 samt egne beregninger. Tabel viser sygefraværet for nogle af de større grupper af medarbejdere. Blandt de viste grupper har ingeniører det laveste sygefravær på 4,7 dage i gennemsnit, mens rengøringspersonale har det højeste fravær med 15,2 gennemsnitlige sygefraværsdage. Tabellen viser, at der også er store forskelle på mænds og kvinders sygefravær inden for forskellige personalegrupper. Mest markant er forskellen hos rengøringspersona SYGEFRAVÆR
29 le, hvor mænd gennemsnitligt har 6,8 fraværsdage, mens kvinder i gennemsnit har 16 sygefraværsdage Sygefraværets varighed Figur 2.1.4: Fraværsperioder fordelt på varighed, 2007 Figur 2.1.5: Sygefraværsdage fordelt på varighed, 2007 Procent af alle fraværsperioder 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 42,9% 35,7% 1 dag 2-3 dage 16,6% 4-10 dage 2,9% 1,6% 0,4% dage Over 120 dage dage Periodernes varighed Procent af samlet antal sygefraværsdage 25% 20% 15% 10% 5% 0% 9,5% 1 dag 2-3 dage 19,8% 21,0% 4-10 dage 11,9% dage 21,0% 16,7% Over 120 dage dage Periodernes varighed Note: Finanslovsområdet. Note: I figur repræsenterer hver fraværsperiode én hændelse, mens hver fraværsdag repræsenterer én hændelse i figur Kilde: ISOLA fraværsperioder Figur viser, at hovedparten af de statsansattes sygefraværsperioder er kortvarige. 78,6 pct. af perioderne er af 1-3 dages varighed, og det kun er 2 pct. af de statsansattes fraværsperioder, der er langvarige (sygefravær af mere end 30 dages varighed). Figur viser det samlede fraværs fordeling på periodernes længde. Her kan det ses, at det langvarige sygefravær udgør 37,7 pct. af det samlede antal sygefraværsdage i staten, mens sygefravær af 1-3 dages varighed udgør 29,3 pct. af det samlede sygefravær i staten SYGEFRAVÆR 25
30 Vil du vide mere? I ISOLA har arbejdsgivere i staten mulighed for at trække oplysninger om fravær for egen virksomhed og sammenligne med andre virksomheder i staten. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet sygefravær. På Personalestyrelsens hjemmeside, kan du finde nøgletal om sygefravær for virksomheder i staten med mere end 10 årsværk. Her er det også muligt at finde de tidligere versioner af Statens Personale i Tal og Statens Personaleforbrug , hvor der indgår afsnit om sygefravær SYGEFRAVÆR
31 2.2. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION Personalestyrelsen har gennemført en undersøgelse af sammenhængen mellem de statsansattes motivation, jobtilfredshed og sygefravær på baggrund af motivationsundersøgelsen fra I dette kapitel præsenteres et udsnit af undersøgelsens resultater Motivation, jobtilfredshed og sygefravær Der er en klar sammenhæng mellem graden af de statsansattes motivation og jobtilfredshed og det gennemsnitlige antal sygefraværsdage. Figur 2.2.1: Sammenhæng mellem sygefravær og motivation Figur 2.2.2: Sammenhæng mellem sygefravær og jobtilfredshed Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Helt enig Enig Hverken eller Uenig Jeg er meget motiveret i mit arbejde Sygedage Ekskl. langtidssygdom Helt uenig Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Figur viser det gennemsnitlige antal sygefraværsdage om året, fordelt efter hvor motiverede de statsansatte er i deres arbejde. Medarbejdere, der er helt enige i, at de er meget motiverede i deres arbejde, har i gennemsnit 5,8 sygefraværsdage inklusive langtidssygefravær. De ansatte, der er helt uenige i, at de er meget motiverede i deres arbejde, har i gennemsnit 18,8 sygefraværsdage. Konklusionen er, at jo mere motiverede medarbejderne er, jo lavere er deres gennemsnitlige sygefravær. Den samme tendens gælder for sammenhængen mellem sygefravær og jobtilfredshed, som det kan ses i figur De statsansatte, der er meget tilfredse med deres job, har i gennemsnit 5,3 sygefraværsdage om året, mens de medarbejdere, der er meget utilfredse med deres job, i gennemsnit har 24,2 sygefraværsdage. Undersøgelsen viser 2.2. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 27
32 dermed, at jo mere tilfredse medarbejdere er med deres job som helhed, jo lavere er deres gennemsnitlige sygefravær Jobindhold og sygefravær Motivationsundersøgelsen fra 2006 viste, at jobindholdet er den faktor, der har den største betydning for de statsansattes motivation. I undersøgelsen af sygefraværet hos de adspurgte viser det sig, at jobindholdet også er den vigtigste faktor i forhold til sygefraværet. Figur 2.2.3: Sammenhæng mellem sygefravær og arbejdsopgaver Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Mine arbejdsopgaver er spændende Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Som vist i figur er der en meget tydelig sammenhæng mellem antallet af sygefraværsdage og medarbejdernes vurdering af, om deres arbejdsopgaver er spændende. De statsansatte, der er meget enige i, at deres arbejdsopgaver er spændende har i gennemsnit 5,8 sygefraværsdage om året, mens de statsansatte, der er helt uenige, gennemsnitligt har 22,2 årlige sygefraværsdage SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION
33 2.2.3 Arbejdsmiljø og sygefravær Der er en klar sammenhæng mellem oplevelsen af et godt arbejdsmiljø, gode samarbejdsrelationer og et lavt sygefravær. Figur 2.2.4: Sammenhæng mellem sygefravær og fysisk arbejdsmiljø, 2006 Figur 2.2.5: Sammenhæng mellem sygefravær og psykisk arbejdsmiljø, 2006 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Helt enig Enig Hverken eller Uenig Jeg har et godt fysisk arbejdsmiljø Helt uenig 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Jeg har alt i alt et godt psykisk arbejdsmiljø Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Som vist i figur og figur kan der konstateres en gradvis stigning i de adspurgtes sygefravær, jo mere belastende det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø vurderes at være. Stigningen i sygefraværet er særligt markant for gruppen af medarbejdere, der er helt uenige i, at de har et godt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Medarbejdere, der er helt uenige i, at de har et godt fysisk arbejdsmiljø har gennemsnitligt 16,5 sygefraværsdage om året, mens medarbejdere, der er helt enige gennemsnitligt har 6,3 sygefraværsdage om året. Samtidig har medarbejdere, der er helt uenige i, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø i gennemsnit 20,3 sygefraværsdage på et år, mens de statsansatte, der er helt enige i, at deres psykiske arbejdsmiljø er godt, gennemsnitligt har 6,5 årlige sygefraværsdage. Undersøgelsen viser også, at det arbejdsmiljøforhold, der har størst betydning for de statsansattes sygefravær, er det sociale forhold til kollegerne SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 29
34 Figur 2.2.6: Sammenhæng mellem sygefravær og forhold til kolleger, 2006 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Jeg har et godt socialt forhold til mine kolleger Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Som det kan ses i figur 2.2.6, har de ansatte, der er uenige eller helt uenige i, at de har et godt socialt forhold til deres kolleger, et betydeligt højere sygefravær end de ansatte, der mener, de har et godt socialt forhold til deres kolleger. Det skal bemærkes, at det er en meget lille andel af respondenterne, der er helt uenige. De ansatte, der er helt enige eller enige i, at de har et godt socialt forhold til deres kolleger, har gennemsnitligt 7,8 og 7,3 sygefraværsdage, mens de ansatte, der er uenige, gennemsnitligt har 16,3 sygefraværsdage SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION
35 2.2.4 Sygefravær og anerkendelse fra ledelsen Oplevelsen af anerkendelse og påskønnelse har også betydning for de statsansattes sygefravær. Figur 2.2.7: Sammenhæng mellem sygefravær og anerkendelse fra nærmeste leder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Min nærmeste leder anerkender og påskønner mit arbejde Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Figur viser, at antallet af sygefraværsdage er lavere, når medarbejderne oplever, at deres nærmeste leder anerkender og påskønner deres arbejde. Gruppen, der er helt enige i, at deres nærmeste leder anerkender og påskønner deres arbejde, har gennemsnitligt 6,8 sygefraværsdage, mens gruppen der er uenige eller helt uenige i gennemsnit har 10 og 16,2 sygefraværsdage SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 31
36 Vil du vide mere? Personalestyrelsen gennemførte i foråret 2006 en motivationsundersøgelse blandt de statsansatte. I Motivationsundersøgelsen vejen til en attraktiv arbejdsplads, afrapporteres denne undersøgelse. Motivationsundersøgelsen 2006 bestod af en række spørgsmål, der afdækkede de ansattes motivation og de forhold, der har betydning for motivationen. Undersøgelsen viser blandt andet, at de statsansatte er meget motiverede og engagerede i deres arbejde, og at jobindholdet er den faktor, der har klart størst betydning for de statsansattes motivation. Undersøgelsen kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside, Analyserne af sammenhængen mellem motivationsundersøgelsens resultater og de statsansattes sygefravær er afrapporteret i publikationen Sygefravær i staten fra januar Publikationen kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside, I ISOLA har arbejdsgivere i staten mulighed for at trække oplysninger om fravær for egen virksomhed og sammenligne med andre virksomheder i staten. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet sygefravær SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION
37 2.3. BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR Personalestyrelsen har beregnet det forventede sygefravær for de statslige institutioner på baggrund af en række baggrundsforhold. Det beregnede sygefravær giver de statslige institutioner mulighed for at tage højde for nogle af deres forskelligheder i forbindelse med benchmarking af sygefravær Analysemodel Undersøgelser af sygefravær viser blandt andet, at alder, køn og uddannelsesmæssig baggrund har betydning for det gennemsnitlige antal sygefraværsdage. En række specifikke demografiske, socioøkonomiske og strukturelle forhold i en institution kan derfor forventes at spille en rolle for det gennemsnitlige sygefravær på arbejdspladserne. Med henblik på at udvikle et bedre benchmarkingsystem til de statslige institutioner har Personalestyrelsen opstillet en model, der kan medvirke til at forklare forskellene i det gennemsnitlige sygefravær mellem de statslige institutioner ved hjælp af variationen i en række objektivt konstaterbare forhold i institutionerne. Undersøgelsens resultater gør det muligt at beregne et forventet sygefravær for statslige institutioner på baggrund af en række objektive faktorer. Det beregnede og faktiske sygefravær kan herefter indgå i dialogen på den enkelte institution om sygefravær og sygefraværspolitik. Boks 2.3.1: Indikatorer på forhold, der kan antages at påvirke sygefraværet Arbejdspladsens størrelse (årsværk) Andel af chefer Gennemsnitsløn Gennemsnitsalder Personaleomsætning Andel ansatte over 35 år Andel mænd Ansættelsesområde (undervisning, administration, øvrige) Personalegrupper (andel akademikere, andel kontorfunktionærer) Andel ansatte uden sygefravær Andel ansatte på socialt kapitel Note: Data og metode er nærmere beskrevet i det tekniske appendiks BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR 33
38 2.3.2 Resultater fra analysen Analysen viser, at 36 pct. af forskellene i sygefraværet inkl. langtidssygefraværet og 39 pct. af forskellene i sygefraværet ekskl. langtidssygefraværet kan forklares ved at inddrage variationen i ovennævnte objektive forhold for de statslige institutioner. Ansættelsesområde i staten, der dækker over ansættelse inden for en af følgende tre kategorier: undervisning, administration og øvrige, er den faktor, der giver den bedste forklaring på forskelle i det gennemsnitlige sygefravær. Som det fremgår af figur er det gennemsnitlige samlede sygefravær på uddannelsesinstitutioner markant lavere end på andre statsinstitutioner. Figur 2.3.1: Gennemsnitligt antal sygefraværsdage fordelt på ansættelsesområde, 2007 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Administration Undervisning Øvrige Total Fravær Fravær ekskl. langtidssyge Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af metode og data. Kilde: ISOLA samt egne beregninger. Personalesammensætningens fordeling på personalegrupper betyder også en del i forklaringen af forskellene på det gennemsnitlige sygefravær i institutionerne. Sygefraværet falder jo højere andel akademikere, der er ansat. Hvis andelen af ansatte BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR
39 med en akademisk uddannelse øges med 10 procentpoint, så falder det samlede forventede sygefravær med 0,4 dage i gennemsnit. Kønssammensætningen og den aldersmæssige fordeling spiller ligeledes en rolle for det gennemsnitlige sygefravær. Hvis andelen af mænd øges med 10 procentpoint, falder det samlede forventede sygefravær med 0,4 dage i gennemsnit. En øgning på 10 procentpoint i andelen af medarbejdere på over 34 år øger det samlede forventede sygefravær med 0,6 dage i gennemsnit. Bilag 1 viser det faktiske og det beregnede sygefravær for de statslige institutioner fordelt på hovedkonti. I den nedenstående tabel vises resultaterne for en række af de større institutioner. Tabel 2.3.1: Faktisk og beregnet gennemsnitligt sygefravær for udvalgte institutioner, 2007 Hovedkonto Sygefravær i alt Fravær ekskl. langtidssygdom Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær, ekskl. langtidssygdom Økonomistyrelsen 7,2 6,1 8,5 6, Økonomi- og Erhvervsministeriet 5,8 4,8 6,3 5, Skat 12,0 7,5 11,6 7, Politiet og anklagemyndigheden 10,9 7,1 9,5 5, Kriminalforsorgen i anstalter 15,2 6,7 10,4 5, Statens Serum Institut 11,8 8,1 9,7 6, Københavns Universitet 6,6 4,8 6,1 4, Undervisningsministeriet 10,4 6,0 9,5 6, Det Kgl. Teater og Kapel 7,6 2,5 10,1 5, Plantedirektoratet 8,3 6,9 10,6 6, Færdselsstyrelsen 15,6 8,3 9,4 6, DMI 6,1 4,5 8,7 5,6 Det fremgår af tabellen ovenfor, at der er store forskelle mellem de forskellige statslige institutioner, både hvad angår det faktiske sygefravær og hvad angår det bereg BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR 35
40 nede sygefravær. Det beregnede sygefravær kan derfor benyttes som et supplerende benchmarkingværktøj, fordi det afspejler forventede forskelle i sygefraværet mellem de statslige institutioner. Vil du vide mere? Analyserne af det beregnede sygefravær med data for 2006 er afrapporteret i publikationen Sygefravær i staten fra januar Publikationen kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside, I ISOLA har arbejdsgivere i staten mulighed for at trække oplysninger om fravær for egen virksomhed og sammenligne med andre virksomheder i staten. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet sygefravær BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR
41 2.4. PERSONALEOMSÆTNING Dette kapitel beskæftiger sig med personaleomsætningen i staten. Først beskrives personaleomsætningsprocenten for staten som helhed. Herefter ses på forholdet mellem tilgang og afgang for forskellige aldersgrupper Personaleomsætning i staten Personaleomsætningen i staten opgøres som antal afgåede årsværk i forhold til det gennemsnitlige antal årsværk i opgørelsesperioden og viser derfor, hvor stor udskiftningen i statens personale har været. Personaleomsætningsprocenten fremgår af tabel Tabel 2.4.1: Personaleomsætningen i staten, Personaleomsætning (pct.) 10,6 10,3 11,5 13,0 15,5 Kilde: ISOLA, Personaleomsætning. Tabel viser, at personaleomsætningen i 2007 var 15,5 pct., hvilket er en stigning i forhold til de forudgående år. Personaleomsætningen i staten varierer med de ansattes alder. Figur viser tilgang og afgang for forskellige aldersgrupper PERSONALEOMSÆTNING 37
42 Figur 2.4.1: Tilgangs- og afgangsprocent fordelt efter alder, 2007 Pct år 27 år 29 år 31 år 33 år 35 år 37 år 39 år 41 år 43 år 45 år 47 år 49 år 51 år 53 år 55 år 57 år 59 år 61 år 63 år 65 år Tilgang i pct. Afgang i pct. Note: Procenterne er beregnet i forhold til antal personer i aldersgruppen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af ISOLA Personaleomsætning. Figuren viser, at tilgangsprocenten er højest i de yngre aldersgrupper og aftager med alderen. Afgangsprocenten topper for personer i aldersgruppen år, og naturligvis igen omkring pensionsalderen. Personaleomsætningen er lavest for personer i aldersgruppen år, men for alle andre aldersgrupper er den over 10 pct. Tilgangs- og afgangsprocenten ligger på samme niveau for langt de fleste aldersgrupper. Dette tyder på, at staten generelt ikke har problemer med at besætte de opsagte stillinger. Personaleomsætningen fordeler sig meget forskelligt for mænd og kvinder, jf. tabel PERSONALEOMSÆTNING
43 Tabel 2.4.2: Personaleomsætningen i staten, fordelt på køn, Personaleomsætning (pct.), mænd 9,1 9,2 10,3 12,0 14,1 Personaleomsætning (pct.), kvinder 12,8 12,0 13,3 14,4 17,4 Kilde: ISOLA Personaleomsætning Kvinders personaleomsætning ligger generelt noget højere end mændenes. En del af forklaringen kan være manglende indberetning af barsel. Læs mere herom i det tekniske appendix Gennemsnitlig fratrædelsesalder Ansatte inden for forskellige faggrupper træder ud af arbejdsmarkedet på forskellige tidspunkter. Tabel viser den gennemsnitlige fratrædelsesalder fordelt på de tre hovedorganisationer, AC, LO og FTF. Tabel 2.4.3: Gennemsnitlig fratrædelsesalder, fordelt på hovedorganisation, 2007 AC LO FTF Gennemsnitlig fratrædelsesalder (år) 64,2 62,4 62,5 Note: Der er kun medtaget personer i alderen 60 og derover, som har forladt sin stilling pga. alder. Kilde: ISOLA Personaleomsætning og egne beregninger Tabel viser, at akademikerne gennemsnitligt træder tilbage fra arbejdsmarkedet næsten to år senere end grupper organiseret under LO og FTF. Ved overenskomstforhandlingerne 2008 blev der indgået en aftale om ret til en seniorbonus for ansatte, der er i deres sidste år på arbejdsmarkedet. Denne seniorbonus kan veksles til et antal fridage. I aftalen er der taget højde for forskellen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, således at retten til seniorfridage træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ansatte omfattet af AC s forhandlingsområde opnår ret til seniorbonus, når de fylder 64 år. Ansatte omfattet af LO s og FTF s forhandlingsområde opnår retten, når de fylder 62 år PERSONALEOMSÆTNING 39
44 Vil du vide mere? På Personalestyrelsens hjemmeside, er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om personaleomsætning og fratrædelsesalder i ISOLA. Du kan læse mere om retten til seniorbonus i bilaget til overenskomstforliget Forliget og bilaget kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside, PERSONALEOMSÆTNING
45 2.5. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED Dette kapitel omhandler det rummelige arbejdsmarked, der er en fællesbetegnelse for de ansættelsesformer, der anvendes til at skabe arbejdspladser, hvor der er plads til medarbejdere, der ellers ville have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Kapitlet omhandler ansatte med ikke-vestlig baggrund samt personer ansat i diverse beskæftigelsesordninger Etniske minoriteter i staten Integrationen af etniske minoriteter på det danske arbejdsmarked bestemmes i høj grad af antallet af beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på de statslige arbejdspladser. Tabel viser udviklingen i antallet af statsligt ansatte fra ikke-vestlige lande samlet set og fordelt på ministerområder. Tabel 2.5.1: Andel (pct.) af statsligt ansatte fra ikke-vestlige lande, 3. kvt kvt Område 3. kvt kvt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 8,2 9,3 Kirkeministeriet 12,2 6,5 Statsministeriet 4,7 6,2 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4,3 4,7 Finansministeriet 2,9 4,3 Socialministeriet 3,3 4,2 DSB Koncern 3,1 4,0 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 3,5 3,9 Beskæftigelsesministeriet 3,3 3,6 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 3,2 3,5 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2,8 3,4 Udenrigsministeriet 2,1 3,0 Kulturministeriet 2,7 2,7 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2,2 2,7 Undervisningsministeriet 1,9 2,2 Transport- og Energiministeriet 1,2 1,6 Skatteministeriet 1,0 1,5 Miljøministeriet 1,4 1,4 Justitsministeriet 1,0 1,2 Forsvarsministeriet 0,8 1,0 I alt 2,3 2,6 Note: I alt er inkl. områder, der er undtaget statens måltal. Derfor afviger tallet for staten som helhed fra en summering af de enkelte ministerområder. Kilde: DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED 41
46 Tabellen viser, at andelen af statsligt ansatte med ikke-vestlig baggrund er højest i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Miljøministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet har de laveste andele. Staten har en målsætning om, at 4 pct. af de ansatte skal være fra ikke-vestlige lande, og der bliver løbende iværksat foranstaltninger for at indfri dette mål. Andelen af nyansatte med ikke-vestlig baggrund i staten udgjorde i perioden kvartal ,9 pct. af alle nyansættelser, svarende til i alt 719 personer af i alt nyansatte Beskæftigelsesordninger Beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel er tiltag, der har til formål at øge beskæftigelsen i statens institutioner og virksomheder for personer, der har vanskeligt ved at opnå en placering på arbejdsmarkedet. De mest kendte beskæftigelsesordninger er fleks- og skånejob. Udviklingen i antallet af ansatte på beskæftigelsesordninger fremgår af figur Figur 2.5.1: Ansatte på beskæftigelsesordninger under socialt kapitel, Antal Antal personer Kilde: ISOLA Socialt kapitel, 2. kvartal de respektive år DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
47 Figur viser, at antallet af personer på beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel steg i perioden Herefter har antallet ligget nogenlunde stabilt frem til 2006, hvorefter der ses et fald i Vil du vide mere? På Personalestyrelsens hjemmeside, er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om ansatte på socialt kapitel i ISOLA. Der kan opdeles på de forskellige beskæftigelsesordninger, og det er muligt at se udviklingen over tid. På Personalestyrelsen hjemmeside, er det muligt at læse mere om Personalestyrelsens strategi for integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Der kan også læses om, hvilke initiativer der er iværksat i DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED 43
48 DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
49 Tema 3 - Løn Det sidste temaområde i Statens personale i tal har fokus på løn. Første kapitel indeholder tal om lønudviklingen over tid, forskellen mellem faktisk og aftalt lønudvikling samt forskellen på lønudviklingen for medarbejdere på nye og gamle lønsystemer. Andet kapitel omhandler ansatte på nye lønsystemer, og præsenterer tal for andel ansatte på nye lønsystemer, udviklingen af den lokale tillægsmasse samt fordelingen mellem varige tillæg, midlertidige tillæg og engangsvederlag. Temaets sidste kapitel præsenterer tal for ansatte i de højere lønrammer og sætter blandt andet fokus på kvinder i ledelse.
50
51 3.1. LØNUDVIKLING Dette kapitel redegør for lønudviklingen i staten. Der ses dels på lønudviklingen sektorerne imellem, dels på lønudviklingen for personer på hhv. ny og gammel løn Lønudviklingen, I figur ses de indekserede lønniveauer for den statslige, kommunale og private sektor samt forbrugerprisindekset. Figur 3.1.1: Lønudvikling fordelt på sektor Indeks 1 kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv. 08 Staten Komm Privat Forbrugerprisindeks Note: Løn ekskl. feriepenge og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer. Folkekirken, frie grundskoler mv. indgår ikke i indekset for statsansatte. PostDanmark indgår til og med 2. kvartal Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Udviklingen i lønniveauet på det statslige og tidligere (amts)kommunale område har fulgt udviklingen på det private område. I hele perioden har der været tale om en reallønsfremgang. Fra 1. kvartal 1998 til 1. kvartal 2008 er lønniveauet på det statslige område steget med 44 pct. I samme periode er forbrugerprisindekset steget med 24 pct. Det har givet en reallønsfremgang på godt 16 pct. siden LØNUDVIKLING 47
52 Den ensartede udvikling i lønniveauet i henholdsvis den statslige og den private sektor skyldes reguleringsordningen, jf. boks Boks Reguleringsordningen Reguleringsordningen er en centralt aftalt lønjusteringsordning. Den tilpasser den statslige lønudvikling under ét til den private lønudvikling ved at udmønte 80 pct. af differencen mellem lønudviklingen i den statslige og private sektor. Hvis lønudviklingen i den statslige sektor under ét ikke følger den private lønudvikling, vil reguleringsordningen hæve den statslige lønudvikling i den efterfølgende periode. Omvendt vil en højere lønudvikling i staten end i den private sektor medføre, at lønudviklingen i den statslige sektor reduceres i den efterfølgende periode. På det tidligere (amts)kommunale område er der en tilsvarende reguleringsordning. Forskellen mellem den centralt aftalte lønudvikling og den faktiske lønudvikling kaldes for reststigningen. Reststigningen skyldes lokal løndannelse og strukturforskydninger (ændring i personalesammensætning). Figur viser, at den faktiske lønudvikling generelt er højere end den aftalte lønudvikling LØNUDVIKLING
53 Figur 3.1.2: Faktisk og aftalt lønudvikling, ,0% 7,0% 6,0% 6,0% 5,0% 5,0% 4,0% 4,0% 3,0% 3,0% 2,0% 2,0% 1,0% 1,0% 0,0% ,0% Centralt aftalt lønudvikling (staten) Faktisk lønudvikling (staten) Kilde: Danmarks Statistik og overenskomstforligene Den lokale løndannelse afspejler sig i lønudviklingen for medarbejdere på ny løn, jf. figur LØNUDVIKLING 49
54 Figur 3.1.3: Lønudvikling for medarbejdere på hhv. nye og gamle lønsystemer, Indeks Gammel løn Ny løn Note: Se mere i det tekniske appendiks om identiske personer og beregning af indeks. Note: Finanslovsområdet samt DSB Koncern og udlånte tjenestemænd. Kilde: Egne beregninger baseret på ISOLA Lønudvikling for identiske personer. Figuren viser, at medarbejdere på ny løn har en højere lønudvikling end medarbejdere på gl. løn. Den højere lønudvikling for medarbejdere på ny løn skyldes bl.a., at medarbejdere på de nye lønsystemer har et kortere og stejlere trinforløb kombineret med bedre mulighed for lokal løndannelse LØNUDVIKLING
55 Vil du vide mere? På Personalestyrelsens hjemmeside, er alle statistikker om det statslige lønniveau og lønudviklingen samlet. Der er offentlig adgang til Finansministeriets Forhandlingsdatabase, hvor det er muligt at søge statistiske informationer om løn fordelt på aldersintervaller, køn, ansættelsesformer og personalegrupper på hele det statslige forhandlingsområde siden Ud over den offentlige tilgængelige forhandlingsdatabase er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om lønniveau, lønudvikling og løntillæg i ISOLA. I ISOLA kan man finde oplysninger om lønnen for hele staten. Med disse systemer understøttes muligheden for løbende opfølgning på lønudgifterne, både centralt og på de enkelte virksomheder. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet lønudvikling LØNUDVIKLING 51
56 LØNUDVIKLING
57 3.2. NYE LØNSYSTEMER I 1998 blev der etableret nye og mere fleksible lønsystemer på det statslige område. Siden etableringen er anvendelsen af de nye lønsystemer blevet mere udbredt. Dette kapitel omhandler udviklingen i den lokale løndannelse Udviklingen i de nye lønsystemer I figur er udviklingen i de nye lønsystemer illustreret. Figuren viser det faktiske antal årsværk i hele staten på nye lønsystemer og den andel, de udgør af alle ansatte. Figur 3.2.1: Udviklingen i antal ansatte på nye lønsystemer, Årsværk Pct kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Årsværk på nye lønsystemer Andel på nye lønsystemer Note: Fra og med 2. kvartal 2002 udgår Post Danmark af det statslige forhandlingsområde. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase. I 4. kvartal 2007 udgjorde medarbejdere på nye lønsystemer godt årsværk. Dette svarer til 72 pct. af de ansatte på det statslige område. Figur viser, at der har været en stigning i antal årsværk på nye lønsystemer i perioden i takt med, at flere og flere faggrupper er overgået til ny løn NYE LØNSYSTEMER 53
Statens personale i tal. Juni 2007
Statens personale i tal Juni 2007 Statens personale i tal Juni 2007 Statens personale i tal Udgivet juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen kan bestilles hos: Schultz Distribution Herstedvang
Læs mereNøgletal om statens personale. 3. kvartal 2011
Nøgletal om statens personale 3. kvartal 2011 December 2011 Nøgletal om statens personale 3. kvartal 2011 Statens personale i tal præsenterer en række af Moderniseringsstyrelsens statistikker på en enkel
Læs mereStatens personaleforbrug 1998
Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1998 Udvikling og status Økonomistyrelsen Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1998 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, august
Læs mereSygefravær i staten. Januar 2008
Sygefravær i staten Januar 2008 Sygefravær i staten Udgivet januar 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan ske til: Personalestyrelsen
Læs mereMedarbejdere og lederes syn på løn og ansættelsesvilkår i staten
Medarbejdere og lederes syn på løn og ansættelsesvilkår i staten Personalestyrelsen København 16. juli 2010 KØBENHAVN ÅRHUS SAIGON 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion...3 2. Baggrund...4 3. Frekvenstabeller
Læs mereAC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.
Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret
Læs mereVedr.: Lønudviklingen i den kommunale og regionale sektor
KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 - FAX 33 11 97 07 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Til KTO s medlemsorganisationer Sagsnr.: 3547.10 VP
Læs mereDATA FOR NOVEMBER 2008 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR NOVEMBER 2008 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 3. februar 2009 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 6 Alder og Køn 8 Datagrundlag Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,
Læs merePersonalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal
Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal Personaleforbrug I Glostrup Kommune var personaleforbruget pr. 31. december 2013 på 1929 årsværk (beregnede fuldtidsstillinger). I 2012
Læs mereEksempelrapport Teststyrelsen sammenlignet med Eksempelministeriet
Teknikkoder: [RAPPORTID:BBA230F1ED2DF487C851CFEBFE69CC69] [KØRSEL-ID:TESTTESTTESTTESTTESTTESTTESTTEST] [KØRSEL-PERIODE:2016_2] [KØRSEL-IDENT:rsj] [TIMESTAMP:29NOV17:10:43:14] Eksempelrapport Teststyrelsen
Læs mereS T A T E N S P E R S O N A L E I T A L December 2004
S T A T E N S P E R S O N A L E I T A L 2 0 0 4 December 2004 S T A T E N S P E R S O N A L E I T A L December 2004 Statens personale i tal December 2004 Udgiver: Personalestyrelsen Ansvarlig institution:
Læs mereDATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS
DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,
Læs mereHovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012
23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte
Læs mereOAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014
31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks
Læs mereDATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,
Læs mereStaten ansætter ikke seniorer
Staten ansætter ikke seniorer Ud af 15.744 nyansatte i staten i 2009 havde 282 rundet de 60 år. I ministeriernes departementer blev der i 2009 ansat 11 personer på 60 år eller derover ud af 623 ansættelser.
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Patientombuddet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter
Læs mereDATA FOR MAJ 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR MAJ 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 24. august 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN
Til Dansk Industri Dokumenttype Rapport Dato Marts 2018 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn, jobløn
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016
FRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og omfatter kun månedslønnet ansat personale. Statistikken er baseret på sammenkøring
Læs mereNotat. Opgørelse af den lokale løndannelse
Notat 2010 Opgørelse af den lokale løndannelse Det fremgår af undersøgelseskommissoriet om løndannelse, at Lønkommissionen skal kortlægge, hvor stort et omfang den lokale løndannelse har i forhold til
Læs mereDATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 15. april 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet
Læs mereTabel 1 nedenfor viser kønsfordelingen for medarbejdere i udvalgte faggrupper og den tilsvarende kønsfordeling for ledere indenfor faggruppen.
Bilag til oplæg om mangfoldighedspolitik/strategi Udvalgt statistik om kønsfordeling, etnicitet og aldersfordeling på basis- og lederstillinger samt optag på uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland
Læs mere6. Personale og organisation
6. Personale og organisation 6.1 Personaleforbrug Årsværk Tabel 6.1 Danmarks Statistiks personaleforbrug omregnet til årsværk er steget med 5 pct. siden 1994, men har været omtrent uændret fra 1996 til
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Domstolsstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens
Læs mereBILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009
BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2009, herunder særligt vægtning af sager og årsværk.
Læs mereStatens personaleforbrug 2000
Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 2000 Udvikling og status Økonomistyrelsen Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 2000 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, juni
Læs mereDen Danske Filmskole
Den Danske Filmskole Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereNOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal
NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med
Læs mereDATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA
DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 08. maj 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Udlændinge- og Integrationsministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Forsvarsministeriets Regnskabstyrelse Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Styrelsen for Internartional rekruttering og Integration Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50
Læs mereForventet lønudvikling i den offentlige sektor
13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)
Læs merePERSONALET I TAL 2016
PERSONALET I TAL 216 2 PERSONALET I TAL PERSONALET I TAL 216 Udgiver Folketinget Marts 217 Christiansborg DK-124 København K Tlf. +45 33 37 55 ft@ft.dk www.ft.dk Foto David Kahr Ty Stange PERSONALET I
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereData for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold
Data for august 2007 05. november 2007 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Tema: tjenestemandspension 6 Datagrundlaget Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Energinet.dk Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2013
Region Syddanmark 3 Sygefravær 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 3 2 Måltal for sygefravær 4 3. Udvikling i sygefravær over tid 2009-2013 på de forskellige enheder 4 4. Sygefraværet for forskellige
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereHjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnskommandoen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereTil Finansministeriets ressort hører departementet og tre styrelser; Personalestyrelsen,
Finansministeriets ligestillingsrapport 2003 5. november 2003 5. kt. MSV / ALW J.nr. 000-7 Til Finansministeriets ressort hører departementet og tre styrelser; Personalestyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen,
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Nationalmuseet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5
Læs mereDATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 12. januar 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Kofoed Skole Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs merePERSONALET I TAL 2017
PERSONALET I TAL 217 2 PERSONALET I TAL PERSONALET I TAL 217 Udgiver Folketinget Marts 218 Christiansborg DK-124 København K Tlf. +45 33 37 55 ft@ft.dk www.ft.dk Foto David Kahr Henrik Sørensen Maja Flink
Læs mereDATA FOR FEBRUAR 2017 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA
DATA FOR FEBRUAR 2017 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 20. april 2017 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Beskæftigelsesministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereDATA FOR NOVEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS
DATA FOR NOVEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 6 Personaleomsætning 7 Datagrundlag 31. januar 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,
Læs mereStatens Museum for Kunst
Statens Museum for Kunst Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013
Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Regionshuset
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Regionshuset 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på områder 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper 6 Sygefravær
Læs mereNaturErhvervstyrelsen
NaturErhvervstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereFaktaark En ansvarlig lønudvikling
Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været
Læs mere1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4
Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Civilstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereLOKALE LØNANALYSER I STATEN Sammenfatning
LOKALE LØNANALYSER I STATEN Sammenfatning September 2003 Lokale lønanalyser i staten September 2003 Udgiver: Personalestyrelsen Copyright: Personalestyrelsen Denne publikation kan bestilles hos: Schultz
Læs mereProfessionshøjskolen UCC
Professionshøjskolen UCC Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mere1 Personalet i tal Personalet i tal 2018
1 Personalet i tal Personalet i tal 218 Personalet i tal 218 Udgiver Folketinget Marts 219 Foto David Kahr Henrik Sørensen Maja Flink Christoffer Regild Personalet i tal 3 Indhold Antal ansatte... 5 Personalegrupper...
Læs mereCphbusiness - Copenhagen Business Academy
Cphbusiness - Copenhagen Business Academy Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereEt tidssvarende lønsystem. arbejdspladser
Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser
Læs mereBilag til embedsregnskab 2010
Bilag til embedsregnskab 2010 Marts 2011 2 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2010, herunder særligt vægtning af sager
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereDATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 07. juni 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Arbejdstilsynet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens
Læs mereOAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012
OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Syddansk Musikkonservatorium Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Ankestyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige
Læs mereHVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32
HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Retterne Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs mere16. august 2005 PIH 05-801-24. Høring over forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension
Til Se fordelingsliste 16. august 2005 PIH 05-801-24 Høring over forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension Hermed sendes udkast af 16. august 2005 til forslag til lov om ændring af lov
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2018 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Marts 2019 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2018 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Hovedresultater og forskelle fra sidste undersøgelse
Læs mereProfessionshøjskolen University College Nordjylland
Professionshøjskolen University College Nordjylland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs mereErhvervsakademi Dania
Erhvervsakademi Dania Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereKrise skaber modstand mod frihandel
Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereVelkommen til staten som arbejdsplads
xx INDBYDELSE TIL REGIONALE KONFERENCER OM STATENS PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIK CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG Velkommen til staten som arbejdsplads Marts 2006 1 Staten som arbejdsplads Publikationen
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Statsministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens
Læs mereStyrelsen for IT og Læring
Styrelsen for IT og Læring Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Landbrug- og Fiskeristyrelsen (NaturErhvervstyrelsen) Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte
Læs mereDATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA
DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn
Læs mereNoter til reguleringsordningen for 2018, 2019, 2020 og 2021
Noter til reguleringsordningen for 2018, 2019, 2020 og 2021 Statistikgrundlaget for reguleringsordningen Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer. Lønudviklingen for fortjeneste
Læs mereSkatteministeriets departement
Skatteministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mere1 Indledning og Resumé... 1
Indholdsfortegnelse 1 Indledning og Resumé... 1 2 Odense Bibliotekernes personalesammensætning og personaleforbrug... 1 2.1 Fordeling på køn... 2 2.2 Fastansattes alder... 3 2.3 Etnicitet... 6 2.4 Personale-
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriets departement det tidligere FVM s departement
Miljø- og Fødevareministeriets departement det tidligere FVM s departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens
Læs mereEvaluering af Kompetencefonden december 2003
Evaluering af Kompetencefonden december 2003 Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling 1 1. INDLEDNING...3 1.1 Datagrundlag... 3 1.2 Rapportens opbygning... 4 2. OPSUMMERING...5 3. ER DE TILDELTE
Læs merePersonaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning
Læs mereData for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008
Data for maj 2008 Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS 11. september 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Lønudvikling 7 Datagrundlag Data for maj 2008 er påvirket af strejken
Læs mere