Behandling med centralstimulerende medicin
|
|
- Johanne Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 144 Behandling med centralstimulerende medicin En praktisk tilgang ORIGINAL Reservelæge MEDDELELSE Allan Hvolby & ledende overlæge Jan Ib Jørgensen Amtssygehuset i Esbjerg, Børne- og ungdomspsykiatrien Resumé Introduktion: Børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelse (DAMP) behandles i stigende grad med centralstimulerende medicin (cs). I artiklen beskrives resultatet af en litteraturgennemgang og efterfølgende implementering af evidensbaseret behandlingsstrategi hos disse børn og unge. Det er formålet at optimere den medicinske behandling under hensyntagen til de givne resurser. Materiale og metoder: Efter en litteraturgennemgang blev der opstillet kliniske retningslinjer for behandling med cs. I projektet indgik 62 børn og unge i alderen 5-18 år. Alle i et udredningsog behandlingsforløb på Børne- og ungdomspsykiatrisk Ambulatorium, Amtssygehuset i Esbjerg. Alle patienter blev behandlet med cs. Otteogtredive var i behandling ved projektstart, og 24 påbegyndte cs-behandling i projektperioden. Resultater: Med udgangspunkt i de opstillede kliniske retningslinjer fandt vi, at vores behandling kunne optimeres. Vi fandt en signifikant bedring i forhold til opfølgende kontroller, med hyppigere og mere regelmæssige kliniske kontroller. Skolen og hjemmet vurderede samtidig bedre symptomkontrol. Diskussion: Ved litteraturgennemgangen fandt vi, at et grundigt udført medicinsk behandlingsregimen viste sig at være mere effektivt end adfærdsterapi og næsten lige så effektivt som kombinationsbehandling (systematisk medicinsk behandling og adfærdsterapi).vi fandt at kunne tilbyde en bedre og mere effektiv behandling ved at følge de opstillede kliniske retningslinjer. Således tilbød vi hurtigere klinisk kontrol efter start af medicinsk behandling og mere regelmæssige kliniske opfølgninger. Endvidere fandt vi en tendens til mere effektiv symptomkontrol. Børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelse, herunder attention deficit hyperactive disorder (ADHD), attention deficit disorder (ADD) og deficits in attention, motor control and perception (DAMP) behandles i stigende grad med centralstimulerende medicin (cs). Således er antallet af personer, der indløste recept på cs steget fra i 1999 til i 2000, en stigning på 33% [1]. Hovedparten af disse er børn i alderen 7-15 år med en af ovenstående diagnoser. I flere end artikler, heraf mere end 160 kontrollerede og randomiserede studier har man påvist effekten af cs. [1]. Ligeledes har man i et amerikansk multicenterstudie [2] vist signifikant bedre resultater ved behandling med cs end med intensiv adfærdsterapi (pædagogiske tiltag), specielt mht. specifikke ADHD-symptomer (uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet). I det daglige arbejde på et børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium er det en almindelig opgave at udskrive cs. Ved projektets start var 38 patienter i behandling med cs. Der forelå ingen regelrette kliniske opfølgninger på disse patienter (Tabel 1). Den medicinske behandling var bredt ud på alle afdelingens læger. Der var ikke egentlige retningslinjer for medicinstart og opfølgning, og ved de kliniske kontroller blev der anvendt forskellige måleinstrumenter (vægt og blodtryksapparat) fra gang til gang. Da behandling med cs, uden for børne- og ungdomspsykiatriske kredse, ofte betragtes som kontroversiel [1], er det vigtigt at sikre en optimal behandlingsstrategi for disse børn/unge. Det er dokumenteret, at korrekt udvikling og implementering af kliniske retningslinjer kan forandre klinisk praksis og medføre forbedringer af behandlingen. Dette indebærer, at retningslinjerne er evidensbaserede, opdaterede og lokalt tilpassede [3]. Formålet med vores projekt var på baggrund af litteraturstudier at opstille kliniske retningslinjer for medicinsk behandling med cs. Vi ville således formulere kliniske retningslinjer, der dels byggede på den foreliggende evidens, dels var tilpassede de gældende forhold i ambulatoriet, og således beskrive en praktisk, realistisk gennemførlig standard for behandling med cs. Metode og materiale Metode Projektet forløb i perioden fra den 1. februar 2001 til den 31. juni Vi fandt flere nationale [1, 4] og internationale retningslinjer [5-7] for behandling med cs. Gennem litteraturstudierne formulerede vi et behandlingsregimen, som vi fandt kunne anvendes direkte i praksis og samtidig byggede på den foreliggende evidens (Figur 1). Diagnosticering Inden behandlingsstart skal man sikre sig at korrekt diagnose og evt. komorbide symptomer er verificerede. Tilstanden er et klinisk syndrom, der bygger på forstyrrelser inden for områderne: opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet, svarende til ICD 10-diagnosen: F 90 (hyperkinetisk forstyrrelse) [8]. Endvidere må det kræves, at de beskrevne adfærdsforstyrrelser er gennemgribende, forårsager betydelige vanskeligheder og optræder i mere end en situation [1]. Diagnosen må
2 145 Tabel 1. Opfølgende kontrol. Patienter i behandling ved projektstart (n=38) Patienter, der er startet i behandling i projektperioden (n=24) Tidsforløb fra start til første kontrol Gennemsnit: 8,8 mdr. (1-42 mdr.) Gennemsnit: 3 mdr. (spændvidde 1-5 mdr.) b Median 7 mdr. Median: 3 mdr. ikke undersøgt 2 (5,3%) <3 mdr. 9 (23,7%) <3 mdr. 2 (8,3%) 3-6 mdr. 8 (21,1%) 3 mdr. 21 (87,5%) 6-12 mdr. 11 (28,9%) 3-6 mdr. 1 (4,2%) >12 mdr. 8 (21,1%) Interval mellem opfølgende kontroller Gennemsnit: 8,5 mdr. (3-22 mdr.) Gennemsnit 5,5 mdr. (1-7 mdr.) a <6 mdr. 9 (23,7%) <6 mdr. 22 (91,7%) 6-12 mdr. 11 (28,9%) 6-12 mdr. 2 (8,3%) >12 mdr. 8 (21,1%) >12 mdr. 0 Ingen opfølgende kontroller 10 (26,3%) (Gennemsnitlig behandlingstid 19,9 mdr. [8-37 mdr.]) a) p-værdi 0,01, b) p-værdi 0,001. derfor bygge på anamnestiske oplysninger fra flere sider (hjem og skole/institution). Før medicinsk behandling Med henblik på effektevaluering anvendes DuPauls ADHDvurderingsskema (DuPaul-skema) [9]. Fjorten spørgsmål vedr. symptomer på uopmærksomhed og impulsivitet scores på en skala fra 0 til 3 (ikke til stede til stede i høj grad). Der kan scores højst 24 point for både uopmærksomhed og impulsivitet (to spørgsmål indgår i begge scoringer). Skemaerne udfyldes af forældre og skole/institution før behandlingsstart. Ligeledes udfyldes der før behandlingsstart et bivirkningsskema [9] af forældrene, der er de bedste informanter, på trods af at medicineringen hovedsagelig foregår i skoletiden [10]. Da mange af de mulige bivirkninger nemt kan forveksles med de vanskeligheder, der ses ved ADHD, er det ønskværdigt at have et udfyldt bivirkningsskema inden behandlingsstarten. Start af medicinsk behandling For at opretholde virkning i 12 timer er det nødvendigt med tre daglige doser [5]. Dosering fremgår af Figur 1. Den anbefalede maksimale dosis er dog ikke afprøvet ved kliniske forsøg [6]. Vi har valgt methylphenidat (Ritalin) som førstevalgspræparat. Dette præparat er det bedst undersøgte og har formentlig færre bivirkninger og reducerer muligvis hyperaktivitet bedre end amphetamin [1]. Opfølgning Ved hver kliniske kontrol samt ved hver dosisjustering udfyldes såvel et DuPaul-vurderingsskema som et bivirkningsskema. Vægt og højde føres i et vækstskema [11]. Vi finder det vigtigt at fortsætte med rette pædagogiske tilbud i kombination med den medicinske behandling, idet adfærdsbehandling i kombination med medicinsk behandling Diagnosticering Anamnese (hjem, skole, børnehave, fritidsordning). Funktionsneurologisk undersøgelse. Børnepsykiatrisk undersøgelse, specielt for komorbiditet. Neuropsykologisk undersøgelse. Pædagogisk observation. Før medicinsk behandling Somatisk undersøgelse, inkl. måling af højde, vægt, blodtryk og puls. Vurdering af symptomers sværhedsgrad (DAMP-vurderingsskemaer). Registrering af andre symptomer (bivirkningsskemaer). Skriftlig og mundtlig information om medicinen. Medicinsk behandling Børn >6 år: Start med Tabl. Ritalin 5 mg 3 dagl. den første uge. Herefter Tabl. Ritalin 10 mg + 10 mg + 5 mg dagl. Børn 4-5 år: Start med Tabl. Ritalin 5 mg 2 dagl. Børn <4 år: Der anbefales ikke behandling med centralstimulerende midler. Efterfølgende justeres individuelt til optimal dosering er nået. Generelt anbefales dog følgende maksimaldoser: Børn med en vægt på mindre end 25 kg: anbefales maks. 35 mg/dag. Børn med en vægt på mere end 25 kg: anbefales maks. 60 mg/dag. Førstevalg er Ritalin. Ved manglende effekt eller uacceptable bivirkninger kan der forsøges med dexamphetamin. Da skal doseringerne være de halve af Ritalindoseringerne. Efter en uge på fuld dosis (i alt 14 dages behandling, syv dage på halv dosis og syv dage på fuld dosis) udfyldes og indsendes: symptomvurderingsskemaer (hjem, skole, børnehave og fritidsordning) bivirkningsskemaer (forældre). Efterfølgende telefonisk kontakt til familien mhp. evt. dosisjustering. Ovenstående procedure gentages til optimal dosering skønnes nået. Klinisk opfølgning Klinisk kontrol efter tre måneders behandling. Efterfølgende kontroller Hver sjette måned (ukomplicerede forløb). Ved hver kontrol udfyldes vurderingsskemaer og bivirkningsskemaer. Somatisk undersøgelse inkl. måling af højde, vægt (føres i vækstskema), blodtryk og puls. Anden opfølgning Årlige netværksmøder (forældre, skole, børnehave, fritidsordning, PPR og sagsbehandlere). Behandlingsophør Der er ikke nogen konsensus for behandlingsophør. Ved mistanke om manglende effekt eller bivirkninger kan der foretages en placeboafprøvning. Figur 1. Kliniske retningslinjer. har betydning for, hvordan barnet vil klare sig socialt [2]. Regelmæssig feedback fra lærere og pædagoger har betydning for behandlingsresultatet [2]. Derfor inddrages disse sammen med PPR-psykologen (psykologisk-pædagogisk rådgivning). Der inviteres rutinemæssigt en gang årligt til et netværksmøde med deltagelse af forældre og relevante parter. Behandlingsophør Placeboafprøvninger har vist sig at være værdifulde og effektive ved mistanke om manglende effekt [12]. Placebokontrollerede afprøvninger er dog ikke rutine [6]. Til vurdering af behandlingseffekt anvendes DuPauls vur-
3 146 Tabel 2. Medicinforbrug (procentvis fordeling). Igangværende gruppe (n=38) Nystartet gruppe før efter (n=24) Antal daglige doseringer Daglig dosis mg mg >35 mg Gennemsnitlig dosis/dag 25,3 mg 30,3 mg 29,0 mg deringsskala [9]. Skemaerne udfyldes af forældre og skole/institution. For vurdering af behandlingseffekt tages der stilling til de absolutte fald i scoringer for henholdsvis uopmærksomhed og impulsivitet både fra forældre og skole. Medicindosis justeres til klinisk effekt er opnået. Ved projektets afslutning blev der udsendt et spørgeskema til forældrene til vurdering af tilfredsheden med det nye behandlingstilbud. Der blev udsendt 53 spørgeskemaer (der blev ikke udsendt til de ni patienter, der ophørte med behandlingen i projektperioden). Til statistiske sammenligninger er anvendt Mann-Whitneys test til sammenligning af to middelværdier. Materiale I projektet indgik dels patienter i igangværende behandling dels de i projektperioden nystartede patienter. Alle patienter var i alderen 5-18 år og i et udrednings- og behandlingsforløb på Børne- og ungdomspsykiatrisk Ambulatorium, Amtssygehuset i Esbjerg. Alle patienter i behandling er medtaget i projektet. Vi foretog journalgennemgang af de patienter, der var i behandling med cs, for at undersøge, om den igangværende behandling og opfølgning var i overensstemmelse med de retningslinjer, vort litteraturstudie gav. Alle patienter, igangværende som nystartede, indgik herefter i det nye behandlingsregimen. Efterfølgende har vi evalueret de kliniske retningslinjer for praktisk anvendelighed og foretaget korrektioner. Evalueringen byggede dels på vore egne erfaringer med hensyn til praktisk gennemførlighed, dels på de tilbagemeldinger vi løbende fik fra patienter, forældre og netværk. Vi registrerede bl.a. følgende indikatorer: tidsforløb fra start til første kontrol, tidsinterval mellem opfølgende kontroller samt registrering af behandlingseffekt og bivirkninger. Formålet med denne registrering var at undersøge, i hvor høj grad de igangværende behandlinger fulgte de retningslinjer, vi satte os efter litteraturgennemgangen. Resultater Med udgangspunkt i ovenstående kliniske retningslinjer fandt vi, at vores behandling kunne optimeres. Der har ikke regelmæssigt været foretaget opfølgende kontroller. Der er ikke før projektet ført standardiseret kontrol med bivirkninger, og endvidere er udfyldelsen af DuPaul-skemaer inkonstant. Der har ikke rutinemæssigt været afholdt netværksmøder. Alle patienter, der var i medicinsk behandling efter projektets start, har fulgt de kliniske retningslinjer i Figur 1. Der var ved projektets start 38 patienter i behandling med cs (33 drenge 86,8% og fem piger 13,2%). Gennemsnitlig behandlingstid var 15 måneder (spændvidde: 1-45 måneder). Alder ved medicinstart var gennemsnitlig 9 år og 7 måneder (spændvidde: 4 år og 5 måneder-15 år og 8 måneder), median: 8 år og 7 måneder. Diagnose: F patienter ~68%, F 90.1 ni patienter ~24%, F 90.9 to patienter ~5%, F 98.8 en patient ~3%. Ni patienter ophørte med behandling (fire pga. bivirkninger mikropsykoser, øget rigiditet, vægttab og mavesmerter; en pga. manglende komplians, en pga. manglende effekt (inget fald i scoring på DuPaul-skema), tre seponerede selv medicinen, en syntes ikke længere, at ADHD-symptomerne krævede medicinering, og to ønskede ikke længere behandling, da den ønskede effekt udeblev. Vi har ikke DuPaul-skemaer udfyldt for de tre sidstnævnte på seponeringstidspunktet. Fireogtyve patienter startede i behandling i projektperioden (21 drenge 87,5% og tre piger 12,5%). Diagnose: F patienter ~71%, F 90.1 fire patienter ~17%, F 90.9 ingen ~0%, F 98.8 tre patienter ~12%. Alder ved medicinstart var i gennemsnit ti år (spændvidde: 4 år og 10 måneder-17 år og 10 måneder), median: 8 år og 8 måneder Der er ikke nogen signifikant forskel i diagnose, køns- eller aldersfordeling i de to grupper (de igangværende og de nystartede). Der er en tendens til, at der behandles flere patienter med diagnosen F 98.8 opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet. Der var således en patient i behandling ved projektstart og tre, der startede i perioden. Samtidig er den igangværende gruppe samlet over 42 måneder, mens de nystartede er samlet over kun 18 måneder. Patienter med diagnosen F 98.8 scorer på DuPaul-skemaerne ikke anderledes end de øvrige børn. Med udgangspunkt i vore kliniske retningslinjer, fandt vi en signifikant bedring i forhold til opfølgende kontroller, med hyppigere og mere regelmæssige kliniske kontroller (Tabel 1). Ti patienter havde ikke været til opfølgende kliniske kontroller. Den gennemsnitlig behandlingstid for disse patienter var 19,9 måneder (spændvidde: 8-37 måneder). Vi har øget antallet af daglige doseringer fra to til tre, og samtidig er den gennemsnitlige daglige dosis øget med ca. 5 mg (Tabel 2). Vi fandt efterfølgende en øget effekt ved bedre vurderinger på DuPaul-skemaerne. Som det fremgår af Tabel 3 fandt vi signifikant bedre vurderinger fra både skole og hjem i den gruppe, der startede i behandling i projektperioden. Det fremgår af Tabel 3, at enkelte patienter havde differensscore på 0 på DuPaul-skemaerne.
4 147 Der er for alle tale om manglende effekt på enten impulsivitet eller uopmærksomhed i enten hjem eller skole, men effekt på en eller flere subskalaer. Patienterne har på denne baggrund fortsat behandlingen. Vi måtte før projektstart (en overgangsperiode på tre måneder) indkalde patienterne til kontroller med kortere intervaller end ellers (mellem tre måneder og seks måneder) af hensyn til den praktiske afvikling af de generelle seksmånederskontroller. I praksis oplevede vi, at patienterne (forældrene) fandt det unødvendigt med kontroller hyppigere end hver sjette måned. Dette resulterede bl.a. i flere udeblivelser uden afbud (26% af indkaldelserne i overgangsperioden, mens der kun var udeblivelse i 6,5% af indkaldelserne før projektopstart). Efterfølgende er antallet af udeblivelser igen faldet til 6% ( i projektperioden). Endvidere har vi i en tilfredshedsundersøgelse vist, at 81% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med et seksmånedersinterval. Spørgeskemaer blev udsendt til alle i behandling. I alt 53 skemaer. Vi modtog svar fra 38 ~72%. Som det fremgår af Tabel 4 giver forældrene udtryk for tilfredshed med det nye behandlingstilbud. Der udtrykkes stor tilfredshed med den medicinske behandling. Mindre end to tredjedele af forældrene var tilfredse med den givne information om andre (ud over medicin) behandlingstilbud til deres barn. Diskussion Ved litteraturgennemgangen fandt vi, at et grundigt udført medicinsk behandlingsregimen har vist sig at være mere effektivt end adfærdsterapi og næsten lige så effektivt som kombinationsbehandling (systematisk medicinsk behandling og adfærdsterapi). Endvidere overgår denne behandling også ikkesystematisk medicinsk behandling [2]. På denne baggrund fandt vi at kunne tilbyde en bedre og mere effektiv behandling ved at følge de i Figur 1 nævnte retningslinjer. Således tilbyder vi hurtigere klinisk kontrol efter start af medicinsk behandling og mere regelmæssige kliniske opfølgninger (Tabel 1). På DuPauls symptomvurderingsskemaer fandt vi et større fald i score for den nystartede gruppe end for den igangværende gruppe (Tabel 3). Denne forskel er signifikant. Vi kan ikke konkludere ud fra disse resultater, da vi dels ikke har et randomiseret kontrolleret forsøgsdesign, og studiepopulationen dels er lille. Tendensen kan imidlertid tyde på, at vi Tabel 3. DuPaul-vurderingsskemaer. Igangværende gruppe (n=38) Nystartet gruppe (n=24) før efter før efter beh. beh. differens (%) beh. beh. differens (%) Uopmærksomhed Skole ,4 9,0 48,3 19,5 8,1 58,5 a (6 24) (1 22) (0 87,5) (14-24) (0-17) (29,2-100) Hjem ,1 10,5 38,6 17,8 7,2 59,0 a (12-22) (3-18) (0-71,4) (11-24) (2-14) (18,8-91,0) Impulsivitet Skole ,7 10,2 38,9 18,2 9,0 51,0 a (0-24) (0-18) (0-100) (13-23) (0-17) (6,3-100) Hjem ,6 11,5 30,7 16,7 8,0 47,9 a (9-22) (0-19) (0-100) (5-24) (0-17) (6,3-100) a) p 0,01, igangværende sammenlignet med nystartet gruppe. med et mere systematisk behandlingstilbud kan opnå en større symptomkontrol. Størst forskel fandt vi ved forældrenes vurdering. Dette kan skyldes, at vi generelt har øget antallet af daglige doseringer fra to til tre. Herved får barnet også virkning af medicinen uden for skoletid. Som det fremgår af resultaterne, ser vi i nogle tilfælde, at behandlingen ikke resulterer i lavere score på vurderingsskemaerne. I disse tilfælde er der dog kun»manglende«effekt på et af de fire adspurgte områder (enten impulsivitet eller uopmærksomhed i enten hjem eller skole). Vi kan ikke fremkomme med konkret talstørrelse for, hvornår et fald på vurderingsskemaerne er stort nok til, at man kan tale om god effekt af behandlingen, men vi vurderer behandlingseffekten vha. vurderingsskemaerne sammen med det generelle indtryk hos forældrene og i skolen/institutionen. Der kan stilles spørgsmål ved, om halvårlige opfølgende kontroller er tilstrækkelige. I MTA-studiet anvendte man i protokolforløbet månedlige opfølgninger [2]. Der er i litteraturen ikke fundet et entydigt svar på dette. I praksis er månedlige opfølgende kontroller formentlig ikke mulige af resursemæssige årsager. I vor undersøgelse antydes, at halvårlige kontroller er tilstrækkeligt i de fleste tilfælde. Det kan dog i nogle situationer være nødvendigt med hyppigere kontroller f.eks. ved dosisjusteringer. Vi konkluderer dog, at såfremt der ikke er problemer i forhold til behandlingen, er det tilstrækkeligt med halvårlige kontroller. Tabel 4. Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre. Meget Hverken Utilfreds/ tilfreds/ tilfreds eller meget tilfreds (%) utilfreds (%) utilfreds (%) Hvor tilfreds er I med den medicinske behandling? Hvor tilfreds er I med tidsintervallerne mellem kontrollerne? Hvor tilfreds er I med den givne information om: A: jeres barns diagnose? B: behandlingsmulighederne af barns vanskeligheder? Hvor tilfreds er I med tilgængeligheden til behandleren vedr. den medicinske behandling: A: telefonisk? B: personlig kontakt? Hvor tilfreds er I med ambulatoriets samlede behandlingstilbud?
5 148 Erfaringerne med minimum et årligt netværksmøde er gode. Disse har sikret, at behandlingen følges op i alle sammenhænge, hvori barnet indgår. Samtidig giver det mulighed for vigtig information, der ikke fremgår af de udfyldte vurderingsskemaer. Ligeledes gives der mulighed for diskussion af og information om andre behandlingstiltag i primærsektoren. Som udgangspunkt behandles patienter med ICD-10-diagnosen F 90.x. Vi oplever dog, at også børn med andre opmærksomhedsforstyrrelser (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet F 98.8) i nogle tilfælde kan have gavn af medicin. Det er en svaghed i studiet, at der ikke er foretaget en forældretilfredshedsundersøgelse før omstrukturering af behandlingen. Vi har efterfølgende implementeret ovennævnte behandlingsinstruks som rutine i cs-behandlingen. Af hensyn til kontinuiteten varetages behandlingen af disse patienter af et behandlerteam, der p.t. består af to børnepsykiatriske sygeplejersker og en læge. Ligeledes varetages alle spørgsmål om medicin, udskrivning af medicin og toldattester mv. af dette team. Vi mener med ovenstående at have fundet en behandlingsstrategi, der lever op til kravet om evidens og samtidig er praktisk gennemførlig med de gældende resurser. from Materials Finally, Discussion: SummaryAllan other Results: an factors, we examination We and found By compared parameters, examining methods: Hvolby that of the the & time more After the Jan results literature literature, between Ib systematic examining Jørgensen:Treatment reported and controls we the the in found subsequent the treatment literature, and examined that efficacy treatment with we offered, clinical literature established central treatment. implementation. with the better with stimulants.ugeskr clinical our treatment. patients guidelines was Our more purpose responded. We Læger for effective found treatment was 2003;165: -.Introduction: to than that optimise with a behavioural more stimulants. the systematic medical therapy Included follow-up treatment. and Children were almost of 38 the as and patients effective medical adolescents for treatment as whom the with combination medical led attention to a treatment better of deficit/hyperactivity the treatment two. had We already also outcome. found been disorder established that (ADHD) by following and are 24 increasingly the patients clinical who guidelines, being commenced treated a better with treatment stimulants. and more during effective In the this project. article treatment we We describe registered, could be the provided. among results Korrespondance: Allan Hvolby, Børne- og ungdomspsykiatrien, Amtssygehuset i Esbjerg, DK-6715 Esbjerg N. Antaget: 22. august 2003 Interessekonflikt: Ingen angivet Taksigelse: Fru C. Hermansens mindelegat takkes for økonomisk støtte til gennemførelse af projektet. Litteratur 1. Dalsgaard S, Hove PH. Evidensbaseret behandling af ADHD/DAMP-børn og unge med centralstimulerende medicin. Ugeskr Læger 2001;163: The MTA Cooperative Group. A 14-month randomised clinical trial of treatment strategies for Attention-Deficit/Hyperactive Disorder. Arch Gen Psychiatry 1999;56: Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T. Overvågning og forbedring af lægefaglige kerneydelser. Ugeskr Læger 1999;161(suppl 12). 4. Referenceprogram vedr. DAMP hos børn. Særudgave; Kompetenceprojektet om DAMP. Dampinformation nr. 10, AACAP official action. Practice parameter for the use of stimulant medications in the treatment of children, adolescent, and adults. J Am Acad Child Adoslesc Psychiatry 2002;41(suppl 2). 6. Taylor E, Sergeant J, Doepfner M et al. Clinical guidelines for hyperkinetic disorder. Eur Child Adolesc Psych 1998;7: Taylor E. Development of clinical services for Attention- Deficit/Hyperactive Disorder. Arch Gen Psychiatry 1999;56: World Health Organization. The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorder: diagnostic criteria for research. Genève: World Health Organization, Barkley RA. Attention-Deficit Hyperactive Disorder, a clinical workbook. New York: Guilford Publications, Inc., Greenhill L, Swanson J, Vitiello B et al. Impairment and deportment responses to different methylphenidate doses in children with ADHD: The MTA Titration Trial. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2001;2: Lindgren G, Aurelius G, Tanner JM et al. Standards for height, weight and head circumference from one month to six years based on Stockholm children born in Acta Paediatrica 1994;83: Kent MA, Camfield CS, Camfield PR. Double-blind methylphenidate trials. Arch Pediatr Adolesc Med 1999;153: Forskning i effekten af alternativ behandling Lægers holdning ORIGINAL Cand.scient.san. MEDDELELSE Sine Skovbjerg Jakobsen & Cand.scient.san. Annette Hallum Knudsen Aarhus Universitet, Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Resumé Introduktion: En stigende andel af befolkningen anvender alternative behandlingsformer. For at lægerne kan gå i dialog med patienterne om effekten af alternativ behandling, må effekten undersøges videnskabeligt, og derfor har formålet med nærværende undersøgelse været at: 1) afdække hvorvidt lægerne mente, at der burde forskes i effekten af alternativ behandling, 2) undersøge om lægerne stillede krav til, hvilke forskningsmetoder der skulle anvendes, før de ville bruge forskningsresultaterne og 3) undersøge hvorvidt lægerne mente, at forskning i alternativ behandling ville kunne åbne mulighed for et fremtidigt samarbejde mellem læger og alternative behandlere. Materiale og metoder: Der blev foretaget en tværsnitsundersøgelse blandt 600 tilfældigt udvalgte danske læger. Der blev anvendt spørgeskema. Svarprocenten var på 59. Resultater: Lægerne var positive over for forskning i effekten af zoneterapi og akupunktur. Mere end tre fjerdedele af lægerne lagde stor vægt på, at den klinisk kontrollerede undersøgelse blev anvendt til vurdering af effekten af alternativ behandling. Såfremt en behandlingseffekt kunne påvises, var 56% af lægerne positive over for et fremtidigt samarbejde med alternative behandlere. Diskussion: At læger er positive over for forskning i effekten af zoneterapi og akupunktur er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser på området og kan begrundes med, at disse to alternative behandlingsformer allerede har været i berøring med det danske sundhedsvæsen. En stigende andel af den danske befolkning benytter alternativ behandling. En undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i 2000 viste, at der nu var 44% af befolknin-
ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)
ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-konference Ålborg 19.5.2010 Niels Bilenberg, Professor, Ph.D. Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. Psykiatrien
Læs mereADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd
ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereSalget af ADHD-medicin fra 2002-2011
Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereEr det ADHD? - og hvad så?
Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereNår almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD
Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Læge Thomas Alberto Hoffman Bach Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling Hillerød ADHD ambulatoriet Diagnostisk DF90.0 Forstyrrelse af aktivitet
Læs mereINFORMATION OM ADHD OG CONCERTA
DOSERING 18, 36 eller 54 mg tablet tages som engangsdosis om morgenen. INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA Det anbefales at tage en startdosis på 18 mg, der efter behov kan øges trinvist med 18 mg ad gangen,
Læs mereOpmærksomhedsforstyrrelse
Patient- og pårørendeinformation Opmærksomhedsforstyrrelse Diagnose og behandling April 2010 Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, DAMP, ADHD, ADD? Denne pjece handler om behandling af opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereFOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereInformation. og Concerta
Information om ADHD og Concerta Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk: forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. ADHD forekommer hos 2-5 % af alle danske
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereFolketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813
Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereINTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring
INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk
Læs mereHvorledes skal ADHD/DAMP behandles? Har vi det endelige svar?
4555 Litteratur 1. Michel MC, Peters SLM. Role of serotonin and noradrenalin in stress urinary incontinence. BJU Int 2004;suppl 1:23-30. 2. Norton PA, Zinner NR, Yalcin I et al. Duloxetine versus placebo
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereHvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.
Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual
ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual Ved professor, ovl. Niels Bilenberg (klinisk ansv. i BupBase), DBUH, Odense BupBase sekretariatet: BupBase sekretariatet
Læs mereADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer
ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,
Læs mereInformation om. ADHD forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet
Information om ADHD og Concerta ADHD forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet.
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereLearnings from the implementation of Epic
Learnings from the implementation of Epic Appendix Picture from Region H (2016) A thesis report by: Oliver Metcalf-Rinaldo, oliv@itu.dk Stephan Mosko Jensen, smos@itu.dk Appendix - Table of content Appendix
Læs mereBESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET
En pixiguide om ADHD-symptomer og behandlingstilbud ADHD - fakta på fem minutter BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET Hvad er ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder betyder frit
Læs mereADHD hos børn. www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872
ADHD hos børn www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872 Indhold Hvad er ADHD og hvordan opleves det? 5 ADHD adfærdsmønstre 6 Hvordan opstår ADHD og hvordan stilles diagnosen? 9 Hvordan behandles ADHD? 10
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereMere end ti dobling i antallet af personer i behandling med medicin mod ADHD på ti år
Mere end ti dobling i antallet af personer i behandling med medicin mod ADHD på ti år Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 1 BAGGRUND... 2 RESULTATER OG DISKUSSION... 3 MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE - BÅDE
Læs mereBilag III Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer skal indføres i det gældende produktresumé, etikettering og indlægsseddel. Det er de endelige versioner, der blev opnået
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereAf Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e
ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer
Læs mereADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark
ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereVed Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed
Læs mereFolketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereVejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge vedr. Børn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling. Opfølgning af behandling hos egen læge
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge vedr. Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tlf. +45 7847 3000 Børn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling for ADHD/ADD
Læs mereBørn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling for ADHD/ADD - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tlf. +45 7847 3000 Børn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling for ADHD/ADD - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereHVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING?
HVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING? RUSMIDLER I UNGDOMSÅRENE GENERELLE RISIKOFAKTORER 1. Individuelle faktorer - den unges personlige karakteristika; kognitive: nedsat eksekutiv function
Læs mereNordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering
Nordsjællands Hospital Workshop 5 Sikker medicinering Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 Nordsjællands Hospital Program for i dag Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre
Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig
Læs mere14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?
HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) TEMADAG M. NATIONALE RETNINGSLINJER FOR TRIVSEL OG TRYGHED SOCIALSTYRELSEN OG SUS ODENSE D. 08.05.18 ULLA QWIST - FIT KONSULENT OG PÆDAGOG ULQWI@SLAGELSE.DK
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson.
ADHD OG MEDICIN Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. Disposition Præsentation: - Hvem er jeg ADHD: - Hvordan, hvornår og hvorfor diagnosticere - Hvad er ADHD kort - Og andet - Hele livet? Behandling:
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereSAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET
SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET Søren Dalsgaard Overlæge, senior forsker, ph.d., lektor Det Nationale Center for Registerforskning (NCRR), Aarhus universitet Sykehuset Telemark, Kragerø,
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs merePatienterne har ordet
Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland
Læs mereAfsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Læs mereYderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse
Læs mereVelkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...
og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereForældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn:
Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forskningsprotokol til et randomiseret kontrolleret effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Programme på en klinisk kohorte af danske
Læs mereErfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO
Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO MammaGoPro 2016 MammagoPRO A cluster randomized trial in breast cancer patients in adjuvant chemotherapy
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereEvaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex
Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex Jesper Grau Eriksen, Dorit Simonsen, Lars Bastholt, Knut Aspegren, Claus Vinther, Kirsten Kruse, Troels Kodal Onkologisk Afdeling
Læs mereForældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER
Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereNye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer?
Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer? Psykofarmaka til Børn & Unge Anne Katrine Pagsberg Lektor, overlæge, PhD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden Valg af
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereVirkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer
Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of
Læs mereBørn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge
Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center- Region Midtjylland,
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereSAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte
SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark & Odense Universitets
Læs mereBrugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014
Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...
Læs mere