Karsten Wiborg. Immaterielle anlægsaktiver: Goodwill Med særlig fokus på den regnskabsmæssige behandling i henhold til ÅRL og IFRS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karsten Wiborg. Immaterielle anlægsaktiver: Goodwill Med særlig fokus på den regnskabsmæssige behandling i henhold til ÅRL og IFRS"

Transkript

1 Bachelorafhandling HA almen Antal tegn: Udarbejdet af: Natasja Lauridsen Vejleder: Karsten Wiborg Immaterielle anlægsaktiver: Goodwill Med særlig fokus på den regnskabsmæssige behandling i henhold til ÅRL og IFRS Aarhus Universitet Business and Social Science Institut for økonomi Maj 2013

2 Indhold Abstract Introduktion Indledning Problemformulering Afgrænsninger Forkortelser Metodologi Struktur Regnskabsteori Den præstationsorienterede regnskabsteori Den formueorienterede regnskabsteori Begrebsrammen ÅRL 11 Det retvisende billede ÅRL 12 Brugernes informationsbehov og kvalitetskravene Relevans Pålidelighed Forståelighed Sammenlignelighed Opsamling del Goodwill Definition af goodwill Opfylder information om goodwill kvalitetskravene fra begrebsrammen? Goodwill relevant information? Goodwill pålidelig information? Goodwill forståelig information? Goodwill sammenlignelig information? Goodwill som et aktiv? Fremtidige Økonomiske fordele forventes Kontrolleres af virksomheden Resultat af tidligere begivenheder Regnskabsmæssig behandling af goodwill Baggrund for debatten... 26

3 6.1.1 Fra ÅRL af 1981 til IAS 22 til IFRS Regnskabsmæssig behandling af goodwill jf. ÅRL (afskrivning) Førstegangsindregning af goodwill Afskrivning af goodwill TDC s opkøb af Onfone og DIR Regnskabsmæssig behandling af goodwill jf. IFRS (nedskrivning) Førstegangsindregning af goodwill Nedskrivning af goodwill TDC s opkøb af Onfone og DIR Opsamling del Hvorfor holde fast i den danske model? En konkret sag Sagens baggrund Styrelsens vurdering Betydning Kritik af metoderne Kritik af ÅRL Kritik af IFRS Forsigtighedsprincippet og neutralitet Fra forsigtighedsprincippet til neutralitet Forsigtigheds betydning i dag Opsamling del Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 - Balances aktivside fra TDC s koncernårsrapport anno I Bilag 2 - Note 14 Immaterielle aktiver fra TDC s koncernårsrapport anno II Bilag 3 - Konkret sag fra Erhvervsstyrelsen omhandlende brugen af IAS 36 samt IAS IV

4 Abstract Abstract In the long run to reach a set of joint financial reporting standards, it was from the 1th January 2005 directed all listed companies within the EU to submit their consolidated accounts to IFRS (International Financial Reporting Standards). One of the characteristics with IFRS is that the intangible assets have a greater importance than before seen. Despite that the Danish accounts act already had been adjusted the international standards in 2001, and you thereby would expect the implementation to be an easy affair, there were certain areas that made the implementation difficult for the Danish companies. An example is the area concerning goodwill, where the accounting after the date of acquisition is totally different from IFRS. According to Danish accounts act goodwill has to be depreciated over a period of maximum 20 years, whereas IFRS provides, that the companies have to perform a yearly impairment test over an unlimited period of time. The purpose of this thesis is, owing to the above mentioned, to identify why it, in Danish accounting practice, is a demand to depreciate goodwill over a period of maximum 20 years instead of only performing the yearly impairment test over an unlimited period of time like IFRS provides. In the last decades the accounting theories has developed from the transaction-based theory to the valuebased theory. The transaction-based theory primary has its focus on the company s financial performance, and thereby was the income statement the main feature in the annual report. The value-based theory has on the other hand its main focus on the fair value of the company, which means that the balance sheet has become the main feature in the annual report. This can partly explain why there in IFRS is a larger focus on the intangible assets, and thereby on goodwill. Goodwill is presented as a collection of unidentifiable intangible assets, wherefrom it is expected to obtain future economic advantages to the company. Only acquired goodwill is allowed to include in the annual report, and is calculated as the difference between the book value and the offered price for the acquired company. When goodwill is depreciated according to IFRS, there is a certain uncertainty connected to this, which can lead to untrustworthiness of the information. An example of this uncertainty is that it is a subjective evaluation from the side of the company, which has to determine if there is a need for depreciation. This subjectivity can cause the company to be overly optimistic, and thereby it can be determined that depreciation is not necessary. Bachelorafhandling Side 1 af 52

5 Abstract Exactly that fact is against what in a long period of time has been a tradition in Danish accounting practice. The principle of circumspection has since 1981 been an important part of submitting an account in Denmark to insure that the information are trustworthy. Despite that the principle of circumspection was repealed, as the new accounts act in 2001 was imposed, it is kept alive in the requirement for neutrality. The main reason for this requirement is exactly to assure the companies to be realistic in their valuations, which can be hard to observe using IFRS. Due to the fact, that this requirement for neutrality has such big impact in Denmark, it is wished to maintain a more neutral and trustworthy depreciation, in that way to satisfy the general clause of a true and fair view. This is in spite of that the depreciation according to IFRS gives a truer and fairer view of the situation of the company on the balance sheet day. This depends however on if the company is sincere during the impairment test, whereas this isn t fully trusted in Denmark, because of the tradition for circumspection. Bachelorafhandling Side 2 af 52

6 Introduktion 1. Introduktion Baggrunden for valget af emnet Goodwill med særlig fokus på den regnskabsmæssige behandling i henhold til ÅRL og IFRS ligger først og fremmest i, at jeg generelt har en stor interesse for revisions- og regnskabsmæssige emner. Efter afslutningen på bacheloruddannelsen HA almen, har jeg et ønske om at studere videre på kandidatuddannelsen cand.merc.aud, og fandt det derfor relevant allerede nu at forme min uddannelse derefter. Emnet goodwill, og diskussionen om værdiansættelsen heraf blev valgt, da der tidligere i mit studieforløb var medstuderende, der skrev om netop dette emne i vores seminarrækker. Deres opgaver samt præsentationer fangede min interesse, og jeg synes derfor det kunne være spændende at arbejde videre med dette. Der ud over vil jeg generelt gerne læse mere om de love og bestemmelser, der angår korrekt regnskabsførelse og som danske virksomheder skal forholde sig til. Dette da jeg mener, at det er alfa omega at have en form for kendskab hertil, for at kunne føre virksomhed i Danmark. 1.1 Indledning Verden over er der igennem en årrække opstået et øget fokus på regnskabsudviklingen hen imod de internationale regnskabsstandarder, IFRS (International Financial Reporting Standards), som udstedes af IASB (International Accounting Standards Board) (Nielsen, Deloitte 2009, s. 7). Den øgede fokus skyldes især globaliseringen og den hurtige teknologiske udvikling (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 1999, s. 20). Dette kommer bl.a. til udtryk i, at man i dag ofte ser virksomhedssammenslutninger på kryds og tværs af landegrænser, hvilket sætter nogle krav til virksomhedernes regnskaber, således de er mere sammenlignelige for regnskabsbrugerne. For på længere sigt at opnå en form for et fælles globalt sæt regnskabsstandarder, skulle alle børsnoterede virksomheder indenfor EU fra d. 1. januar 2005 aflægge koncernregnskab i overensstemmelse med IFRS. I 2009 blev dette udvidet til at børsnoterede virksomheder, der ikke er koncerner, også skulle aflægge regnskab efter de ovenfornævnte internationale standarder. De omfattede virksomheder i Danmark er derved dem, som går under den danske regnskabsklasse D (Hasselager, Steffensen 2011, s. 77). Selvom ovenstående som udgangspunkt kun gælder børsnoterede virksomheder, er ikke-børsnoterede virksomheder i Danmark også væsentligt påvirket af de internationale bestemmelser, idet folketinget i år 2001 vedtog en ny dansk årsregnskabslov (ÅRL), der så vidt muligt var tilpasset IFRS (Hasselager, Steffensen 2011, s. 77). Der ud over er det i Danmark tilladt, men ikke et krav, at ikke-børsnoterede virksomheder kan aflægge regnskab i henhold til IFRS i stedet for den danske årsregnskabslov jf. ÅRL 137. Fælles for alle Bachelorafhandling Side 3 af 52

7 Introduktion danske virksomheder er dog, at de stadigvæk skal overholde den danske årsregnskabslovs bestemmelser, hvor andet ikke er blevet udtrykt. Implementeringen af de internationale standarder giver en masse udfordringer for de danske virksomheder, og ifølge det statsautoriserede revisionsselskab Deloitte, er en af de største udfordringer, at der i IFRS er en meget større fokus på de immaterielle aktiver, end man tidligere havde været vant til fra de danske bestemmelser. Der er her tale om de internationale forhold omtalt i IFRS 3 (Virksomhedssammenslutning), IAS 36 (Værdiforringelse af aktiver) samt IAS 38 (Immaterielle aktiver) (Nielsen, Deloitte 2009, s. 7). Et immaterielt anlægsaktiv defineres i IAS 38 som et identificerbart ikke-monetært aktiv uden fysisk substans, hvorimod ÅRL ikke definerer denne. ÅRL definerer dog anlægsaktiver som aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden (Nielsen, Deloitte 2009, s. 207). Den større fokus på immaterielle aktiver skyldes bl.a., at de har en større betydning for nutidens virksomheder og derved dets regnskabsbrugere, idet aktiverne fylder en større del af den samlede balance. Dette er interessant, da der i dag bliver set meget på en virksomheds værdi og derfor ikke kun på virksomhedens resultat. For derved at få et mere retvisende billede, er det blevet helt essentielt at kunne indregne know-how, kundelister, medarbejderkompetencer, goodwill mv. i regnskabet. Goodwill skiller sig ud fra de andre immaterielle aktiver, idet det måske er det mest uhåndgribelige aktiv en virksomhed har, hvilket gør det svært at identificere, for ikke at sige at goodwill er uidentificerbar. I og med, at vi ovenfor så, at IAS 38 definerer et immaterielt aktiv, som identificerbart, går goodwill altså ikke under denne bestemmelse. Teoretiske set er goodwill et udtryk for den overnormale indtjening, en virksomhed er i stand til at skabe via interaktion mellem aktiver, professionel ledelse m.v., men må kun indregnes i forbindelse med køb af andre virksomheder (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 1999, s. 120). Den større fokus i overgangen fra ÅRL til IFRS på de immaterielle aktiver, herunder goodwill, har efterladt området i noget man kan kalde en gråzone. Dette på baggrund af, at der er opstået en debat omhandlende den mest optimale måde at indføre disse i en virksomheds regnskab, og ikke mindst hvorledes man skal værdiforringe goodwill. Ifølge IFRS 3, Virksomhedssammenslutning skal goodwill testes for værdiforringelse mindst én gang årligt, og eventuelt nedskrives til en lavere genindvendingsværdi jf. IAS 36, Værdiforringelse af aktiver (Jacobsen, Koch-Hansen 2010, s. 455). Modsat foreskriver den danske årsregnskabslov, at goodwill skal afskrives systematisk over den økonomiske brugstid, som man kender det fra de materielle Bachelorafhandling Side 4 af 52

8 Introduktion aktiver. Brugstidsperioden må dog ikke overstige 20 år, hvortil brugstiden i henhold til IFRS er ubegrænset (Hasselager, Steffensen 2011, s. 20). 1.2 Problemformulering Grundet ovenstående problemstillig, vil denne bachelorafhandling forsøge at besvare følgende overordnede problemformulering: Hvorfor er der et krav om afskrivning og en begrænsning, der lyder på en maksimumsbrugstid af goodwill på 20 år, i dansk regnskabspraksis (ÅRL), hvorfor man ikke alene kan nedskrivningsteste goodwill med ubestemmelig levetid, hvilket foreskrives i IFRS? Formålet med denne problemformulering er at belyse den gråzone, som den regnskabsmæssige behandling af goodwill befinder sig i, når man ser på den danske ÅRL og de internationale standarder IFRS. Samtidig er det et forsøg på at finde løsningen på hvorfor lovene i ÅRL, omhandlende goodwill og værdiforringelsen heraf, ikke er ændret, således den danske lov igen følger de internationale standarder, som den gjorde i Dette fordi de internationale standarder i fremtiden formodentlig kun vil få en endnu større betydning i dansk regnskabspraksis, så hvorfor ikke tilpasse sig dem allerede nu? 1.3 Afgrænsninger Denne bachelorafhandling vil forsøge at behandle overgangen fra de danske og de internationale regnskabsregler for goodwill. Der vil derfor kun blive taget udgangspunkt i de internationale regler udstedt af IASB, den danske årsregnskabslov samt de danske regnskabsvejledninger (RV). Derfor vil de amerikanske regler såvel som andre lokale regelsæt ikke indgå i afhandlingen. Baggrunden for dette ligger i, at danske virksomheder kun beskæftiger sig med de danske samt de internationale regler. Der vil desuden blive taget udgangspunkt i overgangen for de danske børsnoterede selskaber (regnskabsklasse D), da det er disse der som udgangspunkt er påvirket af lovkravet fra 2005 samt Virksomheder der selv har valgt at følge de internationale standarder vil dog kort blive berørt i en konkret sag behandlet i Erhvervsstyrelsen. Der ud over er det kun den regnskabsmæssige behandling af goodwill vedrørende virksomhedssammenslutning, den såkaldte erhvervede goodwill, der vil blive behandlet. Dette fordi, der hertil ligger, at goodwill kun må indregnes i regnskabet i forbindelse med en virksomhedssammenslutning og hvorved der derfor er tale om erhvervet goodwill. Internt oparbejdet goodwill tillades ikke indregnet, Bachelorafhandling Side 5 af 52

9 Introduktion idet det antages, at disse aktiver ikke vil kunne måles pålideligt, hvilket gør, at behandlingen heraf ikke er interessant for afhandlingen (KPMG 2012/13, s. 199). I forlængelse heraf vil negativ goodwill (badwill) ikke være omfattet af afhandlingen, da dette behandles helt anderledes i forhold til positiv goodwill både i ÅRL og IFRS. Det anses derfor ikke som interessant i denne situation. Hvorledes man udregner værdien af goodwill og hvorledes man konkret tester for værdiforringelse m.m., vil kun blive kort beskrevet, da mit kendskab hertil ikke er tilstrækkeligt. Dette betyder at eksempelvis en beskrivelse af hvorledes goodwill jf. IFRS bør allokeres til pengestrømsfrembringende enheder (CGU er) udelades. Det kunne dog have været spændende at have medtaget dette, hvis denne afhandling eksempelvis havde været på kandidatniveau, og der derfor havde været et bedre kendskab og forståelse herfor. Ovenstående betyder yderligere, at de skattemæssige aspekter vedrørende erhvervet goodwill, som eksempelvis udskudt skat, heller ikke vil blive behandlet i afhandlingen Forkortelser Nedenfor er anført de, i afhandlingen, anvendte forkortelser: IAS IASB IFRS RV ÅRL International Accounting Standards International Accounting Standards Board International Financial Reporting Standards Regnskabsvejledninger (danske) Årsregnskabsloven 1.4 Metodologi Med det formål at besvare problemformuleringen tager afhandlingen udgangspunkt i en teoretisk indgangsvinkel, hvoraf en praktisk vinkel kun vil underbygge det teoretiske. Formålet med afhandlingen er at belyse den gråzone der er opstået mellem den regnskabsmæssige behandling af goodwill i henholdsvis ÅRL og IFRS, og som gør de to modstridende. Teorien vil derfor tage udgangspunkt i de danske regler foreskrevet i ÅRL og RV samt de internationale standarder foreskrevet i IFRS. Samtidig vil bøger, der giver indsigt i regnskabsstandarderne fra de store revisionshuse PwC, Deloitte og KPMG, uddrag fra TDC s årsrapport fra 2011 (se bilag 1 og 2) samt en konkret sag, hvor Bachelorafhandling Side 6 af 52

10 Introduktion Erhvervsstyrelsen har udtalt sig indenfor emnet (se bilag 3), ligge til baggrund for afhandlingens opbygning og valgte gennemgang. For at afhandlingen ikke kun skal fremstå, som et referat af de tilgængelige love og regler, har afhandlingen også til formål at forholde sig kritisk, problemsøgende og diagnosticerende overfor ovenstående nævnte problemstilling. Der har derfor gennem hele forløbet været gjort brug af den humanistiske metode socialkonstruktivisme. Socialkonstruktivisme tager udgangspunkt i, at vi mennesker ikke erkender, forstår og erfarer vores omverden og virkelighed direkte, dvs. som den er i sig selv. Vi erkender og forstår virkeligheden forskelligt, afhængig af hvornår og hvordan, vi iagttager den. Virkeligheden er noget vi skaber i fællesskab, og altså ikke noget, der er givet udefra vi konstruerer så og sige virkeligheden selv. På samme måde, kan man sige, at lovgivningen indenfor regnskab og revision (ÅRL og IFRS) er en social konstruktion, og derved er den virkelighed, virksomheder befinder sig i, også konstrueret subjektivt af mennesker i fællesskab (Wenneberg 2000) Mit kritiske perspektiv kommer ind i og med, at man formodentlig, fra danske regnskabspraksis side, har set afskrivninger af goodwill som den naturlige måde at værdiforringe på. IASB har indført nedskrivninger, som de nu mener giver det mest retvisende billede af hvorledes goodwill værdiforringes, og der bliver derfor rykket ved det naturlige i danske regnskabspraksis. Man kunne forestille sig, at det også er en af grundene til, at mange virksomheder har haft problemer med implementeringen på IFRS, bl.a. ved behandlingen af goodwill. Jeg vil, ud fra ovenstående, som nævnt, forsøge at forholde mig kritisk til dette, og prøve, for det første, at forstå hvorfor denne gråzone er opstået, men også hvad der gør, at ÅRL ikke ændres for at følge IASB s eksempel hvorfor virker det tilsyneladende til, at det i dansk regnskabspraksis ses som bedre (mere naturligt) at afskrive i forhold til at nedskrive? Alt dette for i sidste ende at kunne besvare den pågældende problemformulering. Bachelorafhandling Side 7 af 52

11 Introduktion 1.5 Struktur Afhandlingens struktur kan illustreres således: Indledning, problemformulering 1. del Regnskabsteori Begrebsrammen Definition af goodwill 2. del Goodwill og begrebsrammen Goodwill som et aktiv? Regnskabsmæssig behandling af goodwill Hvorfor holde fast i den danske model? 3. del En konkret sag Kritik af metoderne Forsigtighedsprincippet og neutralitet Konklusion Perspektivering Figur 1 Afhandlingens struktur (Egen tilvirkning) Som det kan ses af figur 1, er afhandlingen bygget op omkring 3 dele. Den første del omhandler de to regnskabsteorier præstationsbaseret regnskabsteori og formueorienteret regnskabsteori samt begrebsrammen. Dette for at få den nødvendige baggrundsviden for hvorledes regnskabsaflæggelse har udviklet sig igennem tiden, og for at skabe et overblik over hvorledes en årsrapport i dag skal udarbejdes. Dette er med til at skabe en teoretisk indgangsvinkel for problemformuleringen. Samtidig benyttes begrebsrammen til at opbygge afhandlingens anden del. Bachelorafhandling Side 8 af 52

12 Introduktion Anden del af afhandlingen er medtaget for først og fremmest at skabe et overblik over begrebet goodwill. Denne del er opbygget omkring begrebsrammens 5 niveauer, da dette er med til at gøre afhandlingen struktureret. Herunder ses der på om oplysninger om goodwill kan opfylde begrebsrammens kvalitetskrav, for derved at kunne afgøre hvorledes informationer herom bør indregnes i årsrapporten. Ydermere analyseres der også på om goodwill opfylder definitionen på et aktiv, for derved at sikre, at det skal behandles derefter. Til sidst i denne del beskrives det, hvorledes goodwill regnskabsmæssigt skal behandles i henhold til de to regelsæt ÅRL og IFRS, hvor TDC s opkøb af virksomhederne DIR og Onfone bliver ført ind over, for at få en lille praktisk vinkel på opgaven. I tredje og sidste del af afhandlingen vurderes det, hvorfor der i dansk regnskabspraksis holdes fast i afskrivninger af goodwill og en begrænset brugstid heraf på 20 år, ud fra hvad der tidligere er blevet gennemgået i opgaven. Der bliver her ydermere analyseret og vurderet på en konkret sag, der findes relevant i forhold til problemstillingen. Slutteligt rundes afhandlingen af med en samlet konklusion for de tre dele og en perspektivering til hvorledes nedskrivninger af goodwill med en ubegrænset levetid diskuteres i udlandet. Bachelorafhandling Side 9 af 52

13 Regnskabsteori 2. Regnskabsteori I dette afsnit forsøges der at skabe et overblik over de danske såvel som internationale regnskabstraditioner, og der vil derfor blive set på de to regnskabsteorier: den præstationsorienteret og den formueorienterede teori. Dette for at se hvorledes udviklingen inden for regnskabsaflægning har udviklet sig igennem det 20. århundrede op imod i dag. Denne udvikling kan måske være med til at forklare, hvorfor de internationale standarder har lagt et endnu større fokus på de immaterielle aktiver og derved også goodwill. 2.1 Den præstationsorienterede regnskabsteori Navnet præstationsorienterede regnskabsteori fortæller selv i ordlyden, hvad teorien i overordnede forstand har til formål, nemlig at fokusere på præstationen i en virksomhed. Teorien er en transaktionsbaserede teori, da virksomheden opfattes som en strøm, af drifts-, investerings- og finansieringstransaktioner, som skal henføres til perioder via periodevise resultatmålinger (Elling 1996, s. 108). Den præstationsbaserede regnskabsteori har altså til formål at måle en virksomheds indtjening, hvorfor fokus i denne teori hovedsageligt ligger på resultatopgørelsen, hvorimod balancen skubbes i baggrunden. Dette skyldes bl.a. at i løbet af det 20. århundrede, fik aktiemarkederne en stigende betydning som finansieringskilde til et hastigt voksende erhvervsliv, hvilket gjorde, at investorer blev de primære regnskabsbrugere. Disse havde, på daværende tidspunkt, stor interesse i virksomhedens indtjeningsevne og dermed overskud, når de besluttede sig for hvor deres penge skulle investeres (Elling 1996, s. 107). Følgende formel viser hovedprincippet i teorien: (Elling 2002, s. 83) Balancen, som i den præstationsbaserede teori er skubbet i baggrunden, er blot brobygger mellem regnskabsår, hvilket betyder at balancen kun benyttes til at periodisere udgifter og indtægter, som senere skal indregnes i resultatopgørelsen. Dette er på baggrund af, at det traditionelle regnskab er bygget op omkring matching-princippet, som igen bygger på, at alle udgifter til anskaffelse af ressourcer afholdes for at skabe indtægter, hvorfor de ellers er overflødige. Således består balancen af den andel af de afholdte udgifter, der har været i indeværende og tidligere perioder, som ikke anses for omkostninger i resultatopgørelsen. De parkeres altså i balancen, for senere at blive ført som omkostninger i Bachelorafhandling Side 10 af 52

14 Regnskabsteori resultatopgørelsen (Elling 1996, s. 109). Dette medfører bl.a., at der i denne teori indregnes for få aktiver og forpligtelser, især i form af de usynlige immaterielle anlægsaktiver (Elling 1996, s. 111). Ved den præstationsorienterede regnskabsteori indregnes posterne i balancen desuden som udgangspunkt til historisk kostpris. Dette har den betydning, at balancen ikke er udtryk for aktivernes værdi på balancedagen, men i stedet mere en værdi for hvad virksomheden gav for dem, da de i sin tid erhvervede dem (Elling 1996, s. 113). I og med at den danske årsregnskabslov fra 1981 var opbygget omkring denne teori, har den historisk været meget anvendt i Danmark. Først da den nye årsregnskabslov af 2001 blev indført, blev der i Danmark sat større fokus på den formueorienterede regnskabsteori. 2.2 Den formueorienterede regnskabsteori Ligesom det var tilfældet med den præstationsorienterede regnskabsteori, giver navnet formueorienteret regnskabsteori også en direkte indikation af hvad målsætningen med denne teori er, nemlig at fokusere på virksomhedens formue, eller så at sige på hvad virksomheden er værd. Informationsbehovet er fremadrettet, hvor det ved den præstationsorienterede teori var bagudrettet, og derved omhandler det hovedsageligt virksomhedens fremtidige indtjeningsmuligheder (Elling 1996, s. 115) Det er i denne teori balancen, der er det primære element i årsrapporten, og resultatopgørelsen er mere sekundær, hvilket man ved den præstationsorienterede teori så omvendt. Dette betyder, at det er indregningskriterierne for aktiver og forpligtelser, der er afgørende for, hvad der indregnes i resultatopgørelsen. Følgende formel viser hovedprincippet i denne teori: (Elling 2002, s. 84) Som det kan ses i formlen, tager man som udgangspunkt ikke det store hensyn til resultatopgørelsen i den formueorienterede regnskabsteori, da denne som udgangspunkt blot forklarer forskellen mellem egenkapitalen primo og egenkapitalen ultimo. Ovenstående betyder, at når den formueorienterede regnskabsteori benyttes måles aktiver og forpligtelser ikke til en historisk kostpris men i stedet til dagsværdi. Dette giver derfor et billede af hvad aktiverne er Bachelorafhandling Side 11 af 52

15 Begrebsrammen værd på balancedagen, dvs. et mere reelt billede af virksomhedens værdi set i forhold til hvad den præstationsorienterede regnskabsteori gør. Siden den nye årsregnskabslov i 2001 blev indført, har denne regnskabsteori været den anvendte i Danmark, og den har generelt fundet sit indpas i det meste af verden. Ud fra den udvikling der har fundet sted indenfor regnskabsteorierne, kan man konkludere, at fokus nu i højere grad ligger i balancen, hvor den førhen lå i årsopgørelsen der er mere fokus på indregning og måling af aktiver og forpligtelser. Dette kan formodentlig være en af grundene til at en international bestemmelse som IFRS ligger større fokus på de immaterielle aktiver, herunder goodwill, da disse hører til i balancen, som i dag har større betydning for virksomhederne og deres regnskabsbrugere. 3. Begrebsrammen Der blev i foregående afsnit gjort rede for, hvorledes udviklingen indenfor regnskabsteori har udviklet sig igennem det 20. århundrede op imod i dag. Der vil nu blive set på begrebsrammen, som er nogle grundlæggende principper for, hvorledes årsrapporter skal aflægges. Dette er det teoretiske fundament for senere at se på den regnskabsmæssige behandling af goodwill jf. både IFRS og ÅRL. Der ses på den danske begrebsramme, som er anført i årsregnskabsloven af Dette for det første fordi danske virksomheder, der aflægger regnskab efter IASB s standarder, stadig skal opfylde den danske begrebsramme jf. IFRS bekendtgørelse 4. For det andet er den danske årsregnskabslov forankret i IASB s begrebsramme, og der er derfor kun få afvigelser (KPMG 2012/13, s. 48). Der trækkes dog få elementer fra IASBs begrebsramme over, når dette findes relevant. De grundlæggende krav til aflægning af årsrapporten er præciseret ved indførelsen af generalklausulen, der skal sikre et retvisende billede af virksomhedens årsregnskab og en retvisende redegørelse for ledelsesberetningen. For at kunne udfylde generalklausulen er begrebsrammen netop blevet indarbejdet, og kan beskrives ud fra 5 niveauer, som er illustreret herunder: Bachelorafhandling Side 12 af 52

16 Begrebsrammen Målsætning Niveau 1 Niveau 2 Brugernes informationsbehov Kvalitetskrav Niveau 3 Definition af elementer Målesystemer Niveau 4 Indregning og måling Niveau 5 Klassifikation Grundlæggende forudsætninger Figur 2 Begrebsrammens 5 niveauer (KPMG 2012/13, s. 49) Sammen med generalklausulen udgør regnskabsbrugernes informationsbehov og kvalitetskrav de øverste niveauer. De nederste niveauer udgøres af de generelle implementeringsregler, som skal være med til at gøre reglerne i de øverste niveauer anvendelige (KPMG 2012/13, s. 48). Ud over de 5 niveauer, er der i ÅRL 13 ni grundlæggende forudsætninger, som er gældende, når en virksomheds årsrapport skal udarbejdes, hvilket er illustreret nederst i figuren. Afhandlingens anden del, hvor goodwill behandles, vil bære meget præg af, at være bygget op omkring denne model. Dette for rigtigt at kunne arbejde sig ind i begrebet goodwill og hvorledes det regnskabsmæssigt skal behandles. På den måde kan man måske finde en forklaring på hvorfor der er opstået en gråzone mellem bestemmelserne i årsregnskabsloven og standarderne fra IFRS og hvorfor der tilsyneladende ikke er enighed om hvilken metode der er bedst til at værdiansætte goodwill på. Først vil der dog blive udarbejdet en beskrivelse af de første to niveauer i begrebsrammen, da disse er målsætningen med enhver dansk virksomheds årsrapport. Bachelorafhandling Side 13 af 52

17 Begrebsrammen 3.1 ÅRL 11 Det retvisende billede Den danske begrebsramme er, som nævnt, indarbejdet i den danske årsregnskabslov og indeholder først og fremmest en generalklausul, der er det overordnede mål med lovgivningen og finansiel regnskabsrapportering. Generalklausulen er kravet om det retvisende billede, som er beskrevet i ÅRL kapitel 3, 11 (Hasselager, Steffensen 2011, s. 181). 11 bruges i forbindelse med fortolkningen af ÅRL, og blev senest ændret d. 17. juni 2008, hvor det retvisende billede, der tidligere omfattede hele årsrapporten, nu kun omfatter årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab (Hasselager, Steffensen 2011, s. 184). Generalklausulen har været i dansk regnskabslovgivning siden den første årsregnskabslov fra 1981, hvor den afløste retsstandarden god regnskabsskik. Da den nye ÅRL fra 2001 blev indført, fik generalklausulen et noget mere konkretiseret indhold end tidligere. Denne konkretisering skal ses i lyset af, at begrebsrammen for de internationale standarder blev inddraget i lovgivningen (Hasselager, Steffensen 2011, s. 184) Begrebet et retvisende billede stammer fra det engelske udtryk: true and fair view, der direkte oversat betyder et sandt og reelt billede, hvilket betyder, at udtrykket dækker over en sand og reel gengivelse frem for en formelt rigtig gengivelse. Det er dog vigtigt, at pointere, at paragraffen i sig selv kan bruges meget varierende (Hasselager, Steffensen 2011, s. 184), og er et subjektivt begreb, der afhænger af den enkelte regnskabsaflægger og regnskabsbruger der findes altså ikke kun et retvisende billede. Generalklausulen, eller 11, stk. 1 er formuleret således: 11, stk. 1. Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. (Hasselager, Steffensen 2011, s. 16) En virksomheds ledelse skal således vurdere om talopstillingerne og oplysningerne i balancen, resultatopgørelsen, pengestrømsopgørelsen, egenkapitalopgørelsen og noter er retvisende, og samlet set giver et retvisende billede (KPMG 2012/13, s. 51). Bachelorafhandling Side 14 af 52

18 Begrebsrammen 11, stk. 2. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet. (Hasselager, Steffensen 2011, s. 184) 11, stk. 2 er det såkaldte suppleringskrav, hvor det kan udledes, at der er i dansk regnskabspraksis pligt til at give yderligere oplysninger i årsregnskabet henholdsvis koncernregnskabet, hvis ledelsen finder at lovens bestemmelser ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede (KPMG 2012/13, s. 52) 11, stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lovs 19-21, 23-76, , og i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Stk. 4. Kravene i stk. 1-3 gælder tilsvarende, når der anvendes standarder, der er udstedt inden for rammerne af denne lov, jf. 136 (Hasselager, Steffensen 2011, s. 16) 11, stk. 3 omhandler fravigelseskravet, hvor virksomheder har pligt til at fravige enkeltbestemmelser i loven, hvis denne strider mod kravet om det retvisende billede, og det ikke er tilstrækkeligt at give yderligere oplysninger som foreskrevet i 11, stk. 2 dette ses dog sjældent (KPMG 2012/13, s. 52). Der er i IASB s begrebsramme ikke inddraget et lignende begreb, som har den helt samme betydning og ordlyd, som det danske retvisende billede. Dette er formodentligt fordi de internationale standarder først og fremmest er indført for at skabe mere sammenlignelige årsrapporter, og da et retvisende billede er et subjektivt begreb, kan udtrykket misbruges de forskellige lande og virksomheder imellem for derved at afvige fra IASB s standarder. 3.2 ÅRL 12 Brugernes informationsbehov og kvalitetskravene Brugernes informationsbehov og kvalitetskravene udgør sammen med generalklausulen (det retvisende billede) de første niveauer i begrebsrammen. Disse behandles i ÅRL kapitel 3, 12. ÅRL 12 stiller overordnede krav til de oplysninger, som årsrapporten skal indeholde for at leve op til kravet om et retvisende billede (års- og koncernregnskabet) samt en retvisende redegørelse Bachelorafhandling Side 15 af 52

19 Begrebsrammen (ledelsesberetningen) (Hasselager, Steffensen 2011, s. 198). Kravene er baseret på regnskabsbrugernes typiske informationsbehov, og tilsigter at markere årsrapportens formål og udviklingsretning for et retvisende billede jf. ÅRL 12, stk. 2. De typiske brugere er medarbejdere, investorer, långivere, kunder, leverandører, ledelsen, allianceparter, offentlige myndigheder mv., men denne opremsning kan dog ikke anses for udtømmende, da en virksomheds regnskabsbrugere afhænger af flere faktorer. Brugerenes informationsbehov er også vidt forskelligt, alt efter hvilke beslutninger de skal træffe, hvilket naturligvis betyder, at deres efterspørgsel efter information afhænger kraftigt heraf. For at årsrapporten dog kan opfylde regnskabsbrugerenes informationsbehov, er det dog vigtigt at ÅRL 12, stk. 3 er overholdt, som er udformet således: 12, stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer. (Hasselager, Steffensen 2011, s. 16) For at årsrapporten således kan udfylde regnskabsbrugernes informationsbehov og give et retvisende billede, er det en forudsætning, at årsrapportens informationer er relevante og pålidelige (markeret med fed) Relevans Om informationer er relevante, afhænger af om de har betydning for de økonomiske beslutninger, regnskabsbrugerne skal træffe de skal altså være nyttige. Er informationerne relevante og nyttig skal de medtages, hvad enten der kan sættes tal på eller ej. Det skal derved vurderes om en regnskabsbruger ville agere anderledes, hvis en udeladt information havde været medtaget. Hvis regnskabsbrugeren vurderes til at ville agere anderledes, så er informationen relevant (KPMG 2012/13, s. 54) Pålidelighed Pålidelighed indebærer, at oplysningerne i rimeligt omfang kan efterprøves, og således er fri for væsentlige fejl. Årsrapporten må således ikke indeholde urealistiske og usandsynlige forhold, som kan forvride regnskabsbrugernes indtryk af virksomheden (KPMG 2012/13, s. 54). Dette er et yderst vigtigt område, da der på de finansielle markeder er mange ting, der baseres på skøn, og der skal derfor være en vis tillid til, at hvad man som regnskabsbruger læser, er korrekt og pålideligt. Pålidelighed indebærer bl.a., at Bachelorafhandling Side 16 af 52

20 Begrebsrammen informationerne skal have er troværdig repræsentation, indhold frem for form, neutralitet og fuldstændighed. Troværdig præsentation betyder i alt sin enkelthed, at information skal beskrive de forhold, som regnskabsbrugeren kan forvente, at de indeholder. Når der tales om indhold frem for form, menes der, at informationerne skal afspejle den transaktion, som egentlig finder sted. Det er altså ligegyldigt hvilken juridisk aftale, der måtte være indgået af virksomheden. Dette er i ÅRL nævnt i 13, stk. 1 pkt. 2 som substans, der er en af de grundlæggende forudsætninger for aflæggelse af årsrapporten (Hasselager, Steffensen 2011, s. 211) Neutralitet indebærer, at informationerne i årsrapporten skal være så objektive som muligt. De må således ikke være påvirket af, hvorledes virksomheden ønsker at fremvise virksomhedens resultat eller egenkapital som hverken bedre eller værre, end de reelt er. Neutralitet er ligesom indhold frem for form også en del af de grundlæggende forudsætninger for aflæggelse af årsrapporten i ÅRL 13, stk. 1 pkt. 5 (Hasselager, Steffensen 2011, s. 219) For at informationer er pålidelige, skal de også være fuldstændige. Dette betyder, at detaljer, som gør informationerne misvisende, ikke må undlades, da de derfor ikke kan benyttes som beslutningsgrundlag. Dette betyder dog ikke, at alt skal medtages, men det skal vurderes om det har nytteværdi for regnskabsbrugerne. Også denne indgår indirekte i ÅRL 13, stk. 1 under pkt. 3, hvor væsentlighed er nævnt. Væsentlighed kan i mange henseende ses som et udtryk for en modifikation af fuldstændighed (Hasselager, Steffensen 2011, s. 212). Ud over relevans og pålidelighed er der i IASB s begrebsramme yderligere to egenskaber, som skal gøre årsrapportens informationer nyttig for regnskabsbrugerne, nemlig forståelighed og sammenlignelighed (PwC 2011, s. 44) Forståelighed Det er vigtigt, at de informationer, der gives i en årsrapport, er med til at fremme forståeligheden af virksomhedens situation. Således skal årsrapporten være forståelig for regnskabsbrugerne, og eksempelvis oplysninger der kan vildlede brugerne, skal udelades af denne. Samtidig er der dog en forventning om, at Bachelorafhandling Side 17 af 52

21 Begrebsrammen regnskabsbrugerne har et grundlæggende kendskab til regnskaber, og derved et kendskab til hvorledes en årsrapport bør læses Sammenlignelighed En virksomheds regnskaber skal være sammenlignelige år for år, forstået på den måde, at de enkelte poster skal behandles ens år efter år. Det skal være muligt for regnskabsbrugerne at sammenligne regnskaber over tid, således de kan identificere trends i den enkelte virksomhed, men også så regnskaber imellem virksomheder kan sammenlignes. Det skal dog understreges, at kravet ikke skal afholde virksomheder i at forbedre deres regnskabsaflæggelse, og evt. skifte regnskabspraksis, hvis denne opfylder kravene bedre. Disse to krav er ikke direkte medtaget i årsregnskabslovens kvalitetshierarki, men ifølge KPMG er kravet om sammenlignelighed et naturligt kvalitetskrav i dansk regnskabspraksis (KPMG 2012/13, s. 54). Begge forhold er desuden også eksplicit nævnt i ÅRL 13, som det også sås med underpunkterne til pålidelighed. 13, stk. 1 pkt. 1 foreskriver klarhed, der kan siges at repræsentere forståelighed, og 13, stk. 1 pkt. 7 samt pkt. 9 foreskriver konsistens og kontinuitet, som i bund og grund siger det samme som sammenlignelighed. Samtidig med at der indirekte i ÅRL står, at sammenlignelighed og forståelighed er to egenskaber, som informationen skal besidde, og disse derfor også er medtaget, så vil man formodentlig i fremtiden også se, at den danske årsregnskabslov vil blive skubbet mere og mere til side, imens de internationale standarder vil overtage dens plads. Det antages derfor, at disse to faktorer også engang vil blive egenskaber alle danske virksomheders information skal opfylde, og de findes derfor, sammenholdt med ovenstående, også relevante at inddrage. Det skal dog nævnes, at det stadig er relevans og pålidelighed, der er de afgørende egenskaber, og de andre krav må ikke hindre, at disse bliver opfyldt jf. IASB s begrebsramme. Af den grund arbejdes der videre i afhandlingen med alle 4 krav, og ikke kun de to der er direkte nævnt i ÅRL 12. Bachelorafhandling Side 18 af 52

22 Opsamling del 1 4. Opsamling del 1 I afhandlingens første del, blev der først set på hvorledes regnskabsteori igennem det sidste århundrede har udviklet sig. Inden den nye årsregnskabslov af 2001 blev indført, havde dansk regnskabspraksis båret meget præg af den præstationsorienterede regnskabsteori. Denne har til hovedformål at måle en virksomheds indtjening (dens præstation), hvorfor fokus ligger på resultatopgørelsen. Den nye årsregnskabslov af 2001 er, modsat loven fra 1981, bygget på den formueorienterede regnskabsteori. Denne ændring skyldes, at loven fra 2001 er bygget på de internationale standarder, som er bygget på samme teori. Det primære element i denne teori er balancen, idet hovedfokus ligger på hvad virksomheden er værd (dens formue). Således får virksomhedens aktiver en større rolle, og dette kan være med til at forklare, hvorfor der hele tiden bliver lagt en større fokus på immaterielle aktiver og derved goodwill. Herefter blev der set på begrebsrammen, som er nogle grundlæggende principper til hvorledes man skal aflægge årsrapport, og hvilken der kan opdeles i 5 niveauer. Det overordnede mål med dansk regnskabsaflæggelse er det retvisende billede. En virksomheds ledelse skal således vurdere, om årsrapporten i det store hele giver et retvisende billede af virksomhedens situation, som den ser ud på balancedagen. Et lignende begreb er ikke omfattet af IASB s begrebsramme, formodentlig fordi de internationale standarder skal skabe sammenligelige årsrapporter, og da et retvisende billede er et subjektivt udtryk, kan dette misbruges. Ud fra begrebsrammens to øverste niveauer blev der, ud over det retvisende billede, redegjort for regnskabsbrugernes informationsbehov og kvalitetskravene, som de fremgår i ÅRL. Kvalitetskravene indebærer, at oplysninger i årsrapporten skal være relevante for regnskabsbrugeren og pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugeren normalt forventer. Ud over disse to krav indeholder IASB s begrebsramme yderligere to kvalitetskrav, nemlig forståelighed og sammenlignelighed. De blev medtaget, da de anses for at blive vigtige i fremtiden og også i dag indirekte er nævnt i ÅRL. Bachelorafhandling Side 19 af 52

23 Goodwill 5. Goodwill I dette afsnit vil begrebet goodwill blive konkretiseret. Der vil ydermere blive analyseret på, om goodwill opfylder begrebsrammens kvalitetskrav, for derved at kunne konstatere om kvaliteten af de informationer, der omhandler goodwill, kan godkendes til at indgå i årsrapporten. Til sidst vil der blive analyseret og vurderet på, om goodwill i det hele taget kan opfattes som et aktiv. Dette for det første fordi der har været en diskussion på dette område, og for det andet for at kontrollere, at begrebsrammens tredje niveau kan anses som opfyldt. Det er desuden relevant at have denne overvejelser med, da hvis goodwill ikke opfylder definitionen på et aktiv, skal det naturligvis heller ikke behandles derefter, hvilket ville gøre afhandlingens problemstilling overflødig. 5.1 Definition af goodwill Groft sagt er goodwill, som navnet antyder, et udtryk for god vilje. Det er således forskellige faktorer der giver virksomheden nogle fordele, som er opnået af en etableret virksomhed frem for en virksomhed der er nyopstartet. ÅRL definerer ikke goodwill, men regnskabsvejledningen (RV) 18 definerer denne, hvor ordlyden er gengivet nedenfor: Goodwill er udtryk for den overtagende virksomheds betaling for forventede fremtidige økonomiske fordele. De økonomiske fordele kan hidrøre fra synergieffekter mellem identificerbare aktiver eller hidrøre fra aktiver, som enkeltvis ikke berettiger til indregning i regnskabet, men som den overtagende virksomhed er villig til at betale for virksomhedsovertagelsen. For at supplere denne definition og samtidig sammenholde det med de internationale standarder, ses der på IAS 36, afsnit 81, som definerer goodwill således: Goodwill erhvervet ved virksomhedsovertagelse repræsenterer en betaling fra den overtagende part i formodning om fremtidige økonomiske fordele fra aktiver, som ikke er muligt at identificere individuelt. Det kan ud fra ovenstående definitioner konkluderes, at goodwill er en samling af uidentificerbare immaterielle anlægsaktiver, hvilket kan dække over mange forskellige forhold. I og med, at de ikke er til at identificere individuelt er det altså ikke muligt at måle dem separat, ej genererer goodwill heller ikke selvstændigt pengestrømme. Der bliver dog i begge definitioner lagt vægt på, at man forventer en fremtidig økonomisk gevinst i forbindelse med købet af en anden virksomhed altså goodwill. Bachelorafhandling Side 20 af 52

24 Goodwill Som udgangspunkt er det forskellen mellem kostpris for den overtagende virksomhed og dagsværdien af de identificerbare aktiver og forpligtelser på overtagelsestidspunktet, der udgør goodwill eller negativ goodwill (badwill) (KPMG 2012/13, s. 160). Det er netop dette der gør, at erhvervet goodwill skal indregnes frem for internt oparbejdet goodwill den erhvervede goodwill kan måles pålideligt, som er et af begrebsrammens krav, pga. købstransaktionen. Af de ovenfor omtalte individuelle uidentificerbare aktiver, som goodwill består af, kan nedenstående nævnes: - Relationer til leverandører - Godt image samt branding - Stærk ledelse - Know how - Kundekreds - Gode medarbejdere (veluddannede) - Markedsposition Man skal dog være opmærksom på, at disse også kan forveksles med internt oparbejdet goodwill, og eksemplerne ovenfor er derfor ikke entydige, men blot eksempler på faktorer der kan skabe overnormal profit. Dette er også med til at gøre området vanskeligt at konkretisere, og også en af grundene til, at man skal forholde sig kritisk til værdiansættelsen af goodwill. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at der ved ovenstående listede forhold, skal være tale om forhold, som en virksomhed har erhvervet sig ved køb af en anden, da, som nævnt, det kun er erhvervet goodwill, der må indregnes i årsrapporten, og derved skabe værdi på papiret. Alt i alt kan det dog konkluderes, at værdien af goodwill således dækker over endnu ikke realiserede økonomiske fordele. 5.2 Opfylder information om goodwill kvalitetskravene fra begrebsrammen? I Afsnit 3.2 blev regnskabsbrugernes informationsbehov og årsregnskabslovens kvalitetskrav gennemgået. Regnskabsbrugernes informationsbehov er vidt forskellige, og gennemgås derfor, i henhold til goodwill, ikke i et afsnit for sig selv, men inddrages i analysen af kvalitetskravene. Angående kvalitetskravene, og dermed niveau 2 i begrebsrammen, blev det fastslået, at for at en information skal medtages i årsrapporten, skal denne både være relevant og pålidelig. Endvidere Bachelorafhandling Side 21 af 52

25 Goodwill foreskriver IASB s begrebsramme, og ÅRL indirekte, at informationen også skal være sammenlignelig og forståelig. Der tages derfor nu udgangspunkt i de fire overfornævnte egenskaber, for at se om information omkring goodwill opfylder disse, og derved om det er information, der enten bør inddrages eller udelades af årsrapporten Goodwill relevant information? Goodwill er, som nævnt, evnen til at genere overnormal profit, og er et udtryk for ikke-realiserede økonomiske fordele. Det har derfor en stor betydning for eksempelvis investorerne, hvorom de kan se, at de kan forvente fremtidige økonomisk afkast fra deres investerede kapital. Det vil derfor være information der kan påvirke eksempelvis investorernes beslutninger, og bør derfor klart medtages. En anden gruppe af regnskabsbrugere der formodentlig også er interesseret i denne information er långiverne, som gerne vil vide om der er en fremtid i virksomheden, og om virksomheden eksempelvis vil kunne tilbagebetale lån. Dette kan man til dels også udlede i værdien af goodwill, da det kan være med til at sige noget om virksomhedens fremtidige succes. Det antages derfor, at som verden ser ud i dag, er information omkring goodwill yderst relevant, og bør derudfra klart medtages i virksomhedernes årsrapporter. Kravet anses derfor som opfyldt Goodwill pålidelig information? Om information om goodwill er pålideligt, er ikke så entydigt, som det er, at information om goodwill er relevant. For det første er det en diskussion, om der er tale om erhvervet eller internt oparbejdet goodwill, og som nævnt tidligere er det netop pålideligheden omkring internt oparbejdet goodwill, der udelukker indregning heraf det er simpelthen baseret for meget på subjektive skøn. Omvendt kan man kontrollere pålideligheden af værdien på erhvervet goodwill, da man ved en virksomhedssammenslutning har konkrete tal på markedsværdien af den overtagne virksomhed og værdien af dennes nettoaktiver og forpligtelser. Det er, som nævnt, forskellen mellem disse to værdier der udgør den erhvervede goodwill, og denne må siges at være pålideligt mål på overtagelsestidspunktet - både hvis man ser på ÅRL og IFRS. Bachelorafhandling Side 22 af 52

26 Goodwill Kravet anses som udgangspunkt som opfyldt, da der i dette afsnit af afhandlingen tages udgangspunkt i erhvervet goodwill på overtagelsestidspunktet. Der vil dog senere blive diskuteret hvorvidt denne kan opfyldes når der tales om værdiforringelse af goodwill, da svaret her måske ikke er så ligefremt Goodwill forståelig information? Hvorledes information om goodwill er forståelig, er måske mere et spørgsmål om, hvorledes informationen vildleder regnskabsbrugeren. Samtidig er det også et spørgsmål om hvorledes det er med til at fremme forståeligheden af virksomhedens situation. Det formodes, at da erhvervet goodwill efterhånden har en ret stor post i balancen, og generelt betyder mere for nutidens virksomheder, så er information omkring dette med til at fremme forståelsen for virksomhedens situation. Det antages derfor at information om goodwill ikke vildleder, men i stedet vejleder regnskabsbrugeren. Kravet anses derfor igen som opfyldt Goodwill sammenlignelig information? Kravet om sammenlignelighed af information omhandlende goodwill er ud over pålidelighed også en del af problemstillingen i denne afhandling. Det er dette der ligger til grund for at der er opstået et konkret problem, som egentlig modstrider ønsket fra IASB om at skabe et fælles og sammenligneligt regnskabsregelsæt. Det formodes naturligvis, at hvis en virksomhed følger hhv. ÅRL eller IFRS, er informationen om goodwill sammenlignelig år for år internt i virksomheden, og i en sådan situation er kravet opfyldt. Modsat kan man ikke på samme måde sammenligne informationerne, hvis der er tale om to virksomheder, der benytter sig af hver sin lovgivning, og kravet om sammenlignelighed er derfor på dette punkt ikke opfyldt. Da det umiddelbart ikke virker til, at der er planer om at ændre den danske ÅRL, således goodwill, ligesom det forskrives i IFRS, ikke skal afskrives, så vil kravet om sammenlignelighed ikke være fuldstændig opfyldt. Kravet er derfor alt i alt delvist opfyldt. Dette på baggrund af, at det er sådan, at hvis man i dansk regnskabspraksis kun fulgte et af de to regelsæt, altså enten IFRS eller ÅRL, ville informationen være sammenlignelig år for år både internt i virksomhederne, men også på kryds og tværs med andre virksomheder. Hvis IFRS yderligere er det regelsæt, der blev benyttet af alle danske virksomheder, ville informationerne også være sammenligelige med udenlandske virksomheder der benytter sig af IFRS, hvilket netop er det IASB ønskede, da de lavede de internationale standarder. Bachelorafhandling Side 23 af 52

27 Goodwill Oplysninger om goodwill opfylder altså alle fire kvalitetskrav, hvis man ser bort fra, at der benyttes to forskellige regelsæt i Danmark. Derved kan det konstateres er information om goodwill skal med i en virksomheds årsrapport jf. begrebsrammens kvalitetskrav. 5.3 Goodwill som et aktiv? I afsnit 5.2 blev det altså konkluderet, at erhvervet goodwill opfylder de 4 kvalitetskrav, og begrebsrammens niveau 2 er derfor opfyldt. I dette afsnit vil der yderligere blive analyseret på, om goodwill reelt kan opfylde definitionen på et aktiv, som begrebsrammens niveau 3 kræver. Selvom den generelle opfattelse er, at goodwill er et aktiv, er det i løbet af de sidste årtier blevet bredt diskuteret, om goodwill egentlig kan defineres som et sådan. Derfor er det relevant for afhandlingen, at analysere hvad et aktiv er, hvorledes det defineres og om goodwill kan opfattes som et sådan, for derved at finde ud af, om det regnskabsmæssigt skal behandles derefter. Et aktiv er en ressource, som kontrolleres af virksomheden, som resultat af tidligere begivenheder, hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilgå virksomheden (Hasselager, Steffensen 2011, s. 43) Således definerer årsregnskabsloven, såvel som IASB s begrebsramme, et aktiv. I definitionen er der markeret tre væsentlige elementer: - Kontrolleres af virksomheden - Resultat af tidligere begivenheder - Fremtidige økonomiske fordele forventes For at se om goodwill opfylder definitionen på et aktiv, gennemgås disse tre elementer/krav systematisk nedenfor, og en analyse ud fra begrebet goodwill vil finde sted Fremtidige Økonomiske fordele forventes Goodwill genererer i sig selv ikke nogen pengestrømme, hvilket i sig selv taler imod, at goodwill skulle generere fremtidig økonomiske fordele, og dette har også været vidt diskuteret. Selvom de fremtidige økonomiske fordele er mere usikre ved goodwill, idet det ikke kan handles separat og derved ikke skaber Bachelorafhandling Side 24 af 52

28 Goodwill selvstændige pengestrømme som andre aktiver, så er der efter min mening alligevel tale om at der opnås fremtidige økonomiske fordele ved goodwill. Dette fordi virksomheder, på trods af ovenstående, er villige til at betale en overpris for de opkøbte aktiver (forskellen mellem markedspris og værdi af nettoaktiver), og man må ud fra denne opførsel, fra den opkøbende virksomheds side, formode at der må være nogle fremtidige økonomiske fordele forbundet hermed. Dette er også set i forhold til at man i afsnit 4.2.1, hvor der blev set på relevansen af information omhandlende goodwill, så at regnskabsbrugerne fandt informationen relevant idet der formodentlig ville fremkomme nogle økonomiske fordele ved investering heri. Som et konkret eksempel kan man se på den danske børsnoterede virksomhed TDC, som i 2011 opkøbte hostingvirksomheden DIR samt teleselskabet Onfone. TDC har med garanti set en fremtidig økonomisk fordel i at opkøbe Onfone, idet Onfone bl.a. opnåede en stor kundekreds på forholdsvis kort tid, hvilket nu vil komme TDC til gode i fremtiden. Denne betingelse anses derfor som opfyldt Kontrolleres af virksomheden Kontrol forstås som bestemmende indflydelse og økonomisk råderet. Goodwill opstår som følge af en virksomhedssammenslutning, hvorfra IFRS 3 definerer en virksomhedssammenslutning som en transaktion eller begivenhed, hvor en erhverver opnår kontrol over en eller flere virksomheder (Nielsen, Deloitte 2009, s. 39). Dette i sig selv indikerer, at den erhvervede goodwill kontrolleres af den overtagende virksomhed. Et eksempel på goodwill, som virksomheden har kontrol over, kan være en medarbejderstab. Virksomheden har godt nok ikke direkte kontrol over medarbejderne, da de ikke fysiske ting, men virksomheden har retten til at lede og styre medarbejderne, hvorfor virksomheden alligevel har den indirekte kontrol herover. Denne betingelse anses derfor også som opfyldt Resultat af tidligere begivenheder Goodwill fremkommer, som nævnt, ved en virksomhedssammenslutning, altså et opkøb af en anden virksomhed, og er altså klart et resultat af en tidligere begivenhed. Bachelorafhandling Side 25 af 52

29 Regnskabsmæssig behandling af goodwill Denne betingelse må derfor også siges at være opfyldt, og det kan derfor efter min mening fastslås, at erhvervet goodwill opfylder definitionen på et aktiv, og skal derfor behandles ud fra lovene og standarderne, der omhandler dette. Goodwill skal der ud over, da det er et aktiv, placeres i balancens aktivside under hovedposten anlægsaktiver og delposten immaterielle anlægsaktiver. Det er dog vigtigt at huske på, at goodwill adskiller sig fra de andre immaterielle anlægsaktiver, idet det ikke er identificerbart. Når det nu er fastslået at goodwill er et aktiv, vil der derfra ses på, hvorledes goodwill regnskabsmæssigt skal behandles. 6. Regnskabsmæssig behandling af goodwill For senere at kunne sammenligne og kritisere de to metoder, hvorpå goodwill værdiansættes efter overtagelsestidspunktet, og derved diskutere selve problemformuleringen i afhandlingen, vil dette afsnit omhandle den regnskabsmæssige behandling af goodwill i henhold til ÅRL af 2001 og IFRS. Dette med særlig fokus på hvorledes goodwill værdiforringes jf. de to regelsæt, da det er her hovedfokus i opgaven ligger. Denne del af afhandlingen udgør begrebsrammens fjerde niveau omhandlende indregning og måling. Inden selve den regnskabsmæssige behandling gennemgås, vil der dog først kort blive redegjort for, hvorfor debatten om afskrivninger og nedskrivninger af goodwill overhovedet er opstået i dansk regnskabspraksis. 6.1 Baggrund for debatten Som nævnt i indledningen, blev den danske årsregnskabslov ændret markant i Der var tale om den største ændring siden den tidligere lov udsprang i Ændringerne berørte stort set alle områder i den tidligere lov, og tog et stort skridt fra den præstationsorienterede tilgang til den formueorienterede tilgang, gennemgået i afsnit 2. Regnskabsteori (Hasselager, Steffensen 2011, s. 71). Den nye ÅRL af 2001 tager udgangspunkt i de internationale standarder udstedt af IASB, for derved at få regnskaber der var mere sammenlignelige på tværs af landegrænser (læg mærke til, at det netop er sammenlignelighed der blev sat spørgsmålstegn ved i afsnit 3.2.4, hvor der blev analyseret på om kravene fra begrebsrammen var opfyldt). Reglerne omhandlende goodwill i ÅRL fra 2001, er altså baseret på de internationale regler, og man kan derfor være lidt uforstående overfor, hvorfor disse er så forskellige, når man eksempelvis ser på Bachelorafhandling Side 26 af 52

30 Regnskabsmæssig behandling af goodwill værdiforringelsen i form af afskrivninger og nedskrivninger det burde ligge meget op af hinanden, når den ene lov er baseret på den anden? Fra ÅRL af 1981 til IAS 22 til IFRS 3 Grunden til at netop reglerne omhandlende goodwill er rykket forholdsvis langt fra hinanden, når man ser på årsregnskabsloven og de internationale standarder, skyldes at lovene og reglerne indenfor netop dette område har ændret sig markant gennem tiden. Først og fremmest var det, før den danske ÅRL af 2001 var en realitet, muligt at straksafskrive goodwill. Dette blev dog ændret i den nye ÅRL af 2001, som er baseret på den internationale standard IAS 22, der foreskrev aktivering og afskrivninger af immaterielle aktiver, herunder goodwill, over en bestemt anført brugstid. Dette skulle dog igen ændre sig for de danske virksomheder, der i 2005 enten blev tvunget til at benytte IFRS (børsnoterede virksomheder regnskabsklasse D), eller virksomheder der selv valgte at følge de internationale standarder. IAS 22, som den danske ÅRL er bygget på, var nemlig blevet erstattet af den nye IFRS 3 i 2004, og det blev således påtvunget virksomheder stadigt at aktivere goodwill, men i stedet for et krav om afskrivning, blev kravet om kun at udføre den årlige test for værdiforringelse indført i Danmark. I 2008 blev IFRS 3 fornyet på ny, hvilket ikke har haft den store betydning for hvorledes værdiansættelsen af goodwill foregår på efter overtagelsestidspunktet, men på den måde er der blevet skabt et endnu større hul mellem de danske og de internationale love. Et større hul end man formodentlig havde regnet med, da man indførte den nye ÅRL i 2001, og det ligger således til dels til grund for at der er opstået en gråzone mellem bestemmelserne i ÅRL og IFRS på dette område. 6.2 Regnskabsmæssig behandling af goodwill jf. ÅRL (afskrivning) I følgende afsnit vil en beskrivelse af, hvorledes børsnoterede virksomheder regnskabsmæssigt skulle behandle erhvervet goodwill, hvis de ikke var underlagt bekendtgørelserne i IFRS, men udelukkende skulle følge den danske årsregnskabslov. Det er den mulighed virksomheder i regnskabsklasse A, B og C har, hvis de ikke vælger at følge de internationale standarder. Der findes i årsregnskabsloven ingen paragraffer, der alene koncentrerer sig om den regnskabsmæssige behandling af goodwill i årsrapporten. Det blev dog konkluderet i afsnit 5.3 Goodwill som et aktiv?, at goodwill kan defineres som et aktiv, hvorved det også blev konkluderet, at lovgivningen omhandlende Bachelorafhandling Side 27 af 52

31 Regnskabsmæssig behandling af goodwill immaterielle anlægsaktiver skal følges når der tales om goodwill. Bestemmelserne omhandlende immaterielle anlægsaktiver findes i ÅRL 33, 36, 40-43, 53, 58, 59, 78 og 83 (PwC 2011, s. 86). Ifølge ÅRL 33 skal et aktiv indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt (Hasselager, Steffensen 2011, s. 19). Dette er, som nævnt tidligere, muligt når virksomheden har erhvervet sig goodwill ved en virksomhedssammenslutning. Ydermere foreskriver ÅRL 122, stk. 3, at positivt erhvervet goodwill ved en virksomhedsovertagelse, skal behandles som goodwill jf. 43, hvilket igen understøtter, at goodwill er et aktiv og skal behandles derefter (Hasselager, Steffensen 2011, s. 32) Førstegangsindregning af goodwill Aktiver og forpligtelser skal på tidspunktet fra første indregning måles til kostpris (Hasselager, Steffensen 2011, s. 20) Sådan skriver ÅRL 36, hvilket vil sige, at når der tales om goodwill, skal denne, ligesom alle andre aktiver og forpligtelser, indregnes til kostpris ved første indregning. Hvorledes kostprisen opgøres for et aktiv, uddybes i årsregnskabslovens bilag 1 D, nr. 6, hvor ordlyden er således: For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet. (Hasselager, Steffensen 2011, s. 45) Kostprisen af goodwill er således markedsprisen for den overtagede virksomhed, fratrukket dagsværdien af de identificerbare aktiver og forpligtelser på overtagelsestidspunktet, tillagt de omkostninger, der direkte kan henføres til erhvervelsen indtil det tidspunkt hvor aktivet tages i brug jf. ÅRL 40. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal ydermere tillægge de indirekte omkostninger (IPO) (KPMG 2012/13, s. 197) Afskrivning af goodwill Værdien af goodwill skal løbende formindskes med afskrivninger. Der tilsigtes en systematisk afskrivning over brugstiden, hvoraf denne afskrivningsperiode påbegyndes på det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug jf. ÅRL 43 (uanset om det rent faktisk bruges). Afskrivningsperioden for immaterielle aktiver, og derfor også goodwill, må dog aldrig overstige 20 år jf. 43, stk. 3, men overstiger den blot 5 år, skal dette Bachelorafhandling Side 28 af 52

32 Regnskabsmæssig behandling af goodwill begrundes konkret og fyldestgørende jf. 53, stk. 2 pkt. 1, litra c. Det er virksomhedens ledelse der skal afgøre den pågældende afskrivningsperiode (Hasselager, Steffensen 2011, s. 457). Afskrivningerne skal ifølge RV 18 så vidt muligt afspejle det mønster, hvor de økonomiske fordele forventes opnået. Det kan dog være svært med et aktiv som goodwill, at afgøre hvornår, i en konkret tidsperiode, at de økonomiske fordele forventes opnået, hvorved den lineære afskrivningsmetode ofte anvendes. Den lineære afskrivningsmetode indebærer, at aktivets værdi opdeles i et antal lige store dele, som afskrives over brugstiden. Afskrivningerne skal indregnes i resultatopgørelsen. Immaterielle anlægsaktiver, herunder goodwill, må i henhold til ÅRL 41 ikke opskrives, men der er ifølge 42 pligt til at nedskrive disse. Hvert år skal virksomheden således vurdere om der er indikationer på værdiforringelse, ud over det som udtrykkes ved afskrivningerne, og eventuelt nedskrive herefter TDC s opkøb af Onfone og DIR TDC er, som nævnt, en dansk børsnoteret koncern. Denne er underlagt bestemmelserne i IFRS, men der vil her blive vurderet på, hvordan virksomheden skulle håndtere værdiforringelsen af eventuelt erhvervet goodwill, hvis det var den danske ÅRL de skulle følge. I den forbindelse ses på TDC s balances aktivside anno 2011 (se bilag 1) samt note 14 Immaterielle aktiver fra samme år (se bilag 2). I 2011 opkøbte TDC hostingvirksomheden DIR (Kildebogaard 2011) samt teleselskabet Onfone (Kildebogaard 2011). I deres balances aktivside fra 2011 (se bilag 1) kan det aflæses, at virksomheden i alt står noteret for en værdi af de samlede immaterielle aktiver på mio. DKK. Dette beløb svarer til den erhvervede goodwill, de opnåede med opkøbene af virksomhederne Onfone og DIR, men beløbet svarer også til tidligere erhvervet goodwill samt andre immaterielle aktiver som kundeforhold, varemærker, øvrige rettigheder og software m.m. Ser man i note 14 Immaterielle aktiver (se bilag 2), kan man specifikt se, at opkøbene i år 2011 medførte en tilgang på goodwill ved erhvervelse af virksomheder på 247 mio. DKK. Det er altså den merværdi TDC har givet for de to virksomheder tilsammen. Hvis virksomheden fulgte den danske årsregnskabslov, skulle dette beløb indregnes i årsrapporten til kostprisen, så snart aktiver er klart til brug, hvilket antages at være med det samme virksomhedssammenslutningen har fundet sted. Herefter skal beløbet afskrives over brugstiden, hvilket maksimalt må være 20 år. I og med at TDC aflægger regnskab efter IFRS er den erhvervet goodwill opgjort ud fra en ubestemmelig levetid, hvilket understreges af nedenstående: Bachelorafhandling Side 29 af 52

33 Regnskabsmæssig behandling af goodwill Den regnskabsmæssige værdi af goodwill og varemærker med ubestemmelig brugstid testes for værdiforringelse en gang årligt (Holtug, Hansen 2012, s. 108) Da ubestemmelig levetid/brugstid ikke er en mulighed ifølge ÅRL, må en konkret brugstid derfor baseres på et skøn. Dette skøn er baseret på egne tanker, og fastsættes til 15 år for den samlede erhvervede goodwill. Brugstiden for den erhvervede goodwill er formentlig ikke den samme, set i forhold til at der er tale om to overtagende virksomheder, men dette ses der her bort fra. Brugstiden på 15 år er måske højt sat, men valget faldt herpå, bl.a. pga. at virksomheden Onfone skal køre videre under eget navn (Kildebogaard 2011), hvilket alt andet lige må forlænge brugstiden på den goodwill TDC har erhvervet sig herfra. Dette antages også for at være tilstrækkelig begrundelse for at overskride en brugstid på 5 år. Det kommer sig desuden ikke helt så nøje, hvilken brugstid der bliver valgt, da det i bund og grund er for at illustrere hvorledes man værdiforringer goodwill jf. ÅRL. Det antages yderligere, at mønstret for værdiforringelsen ikke kan identificeres, og derfor skal den erhvervede goodwill afskrives i henhold til den lineære metode, hvilket også er det mest sete i Danmark. Afskrivningsperiode/levetid Værdi af erhvervet goodwill Afskrivnig pr. år 15 år 247 mio. DKK 16,47 mio. DKK År Værdi primo Afskrivning Værdi ultimo ,47 230, ,53 16,47 214, ,07 16,47 197, ,60 16,47 181, ,13 16,47 164, ,67 16,47 148, ,20 16,47 131, ,73 16,47 115, ,27 16,47 98, ,80 16,47 82, ,33 16,47 65, ,87 16,47 49, ,40 16,47 32, ,93 16,47 16, ,47 16,47 0,00 Figur 3 - Afskrivning af erhvervet goodwill (TDC) (Egen tilvirkning) Bachelorafhandling Side 30 af 52

34 Regnskabsmæssig behandling af goodwill Her ses det, hvorledes værdien, på 247 mio. DKK, af den goodwill, som TDC erhvervede sig efter de 15 år, er gået i 0, og derfor ikke skaber værdi på papiret for virksomheden længere. 6.3 Regnskabsmæssig behandling af goodwill jf. IFRS (nedskrivning) I dette afsnit vil den regnskabsmæssige behandling af goodwill i henhold til IFRS blive behandlet. I de internationale standarder bliver immaterielle anlægsaktiver som udgangspunkt behandlet i IAS 38. Der er definitionen på et immaterielt aktiv, at det er identificerbart (Nielsen, Deloitte 2009, s. 207). Det blev dog slået fast i afsnit 5. Goodwill, at goodwill er et uidentificerbart immaterielt aktiv, og går derfor ikke under standarden IAS 38. Derimod behandles goodwill i IFRS 3 Virksomhedssammenslutning Førstegangsindregning af goodwill IFRS 3 kræver, ligesom ÅRL, at den overtagende virksomhed, ved en virksomhedssammenslutning, indregner den erhvervede goodwill. Goodwill skal indregnes som et aktiv i balancen på overtagelsestidspunktet, og måles ved første indregning som betalt vederlag (kostpris) fratrukket dagsværdien af overtagne aktiver og forpligtelser (Nielsen, Deloitte 2009, s. 46) Nedskrivning af goodwill Efter første indregning måles goodwill stadigvæk til kostpris. Goodwill må ifølge IFRS 3 ikke afskrives, som er en pligt jf. ÅRL. I stedet skal den mindst én gang årligt nedskrivningstestes, for at få et indblik i, om der er forekommet værdiforringelse, og om den tidligere erhvervede goodwill derfor skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi efter IAS 36 Værdiforringelse af aktiver (Nielsen, Deloitte 2009, s. 195). Kort fortalt er en nedskrivningstest en form for kontrol af et aktivs værdi. Mindst én gang årligt skal der vurderes og dokumenteres, om der er indikationer på nedskrivningsbehov for virksomhedens aktiver. Indikatorerne kan både være interne og eksterne og skal som minimum indeholde disse: Eksterne indikatorer - Et aktivs dagsværdi er faldet væsentligt mere end det fald, der må forventes med tiden eller ved normal anvendelse. Bachelorafhandling Side 31 af 52

35 Regnskabsmæssig behandling af goodwill - Der er eller vil i den nærmeste fremtid ske en udvikling indenfor teknologien, økonomien, juraen eller markedsmæssigt inden for det område, som virksomheden operer på eller hvor det pågældende aktiv anvendes. - Markedsrenter eller andre markedsbaserede afkastmål er steget i regnskabsåret og det er sandsynligt at disse stigninger har påvirket virksomhedens diskonteringsfaktor, der er anvendt ved beregning af genindvindingsværdien. - Den regnskabsmæssige værdi af virksomhedens nettoaktiver (den indre værdi) er større end virksomhedens samlede markedsværdi. Interne faktorer - Der foreligger dokumentation på ukurans eller fysisk beskadigelse på et aktiv - Et aktiv anvendes ikke - Anvendelsen af et aktiv er ændret eller vil fremover blive ændret væsentligt med en negativ økonomisk virkning for virksomheden. Disse ændringer kan bl.a. indeholde planer or omstrukturering, afhændelse eller ophør for et forretningsområde, hvor aktivet kan henføres. - Der foreligger dokumentation fra den interne rapportering, der indikerer at et aktivs ydeevne er eller forventes at blive lavere end forventet. (Jacobsen, Koch-Hansen 2010, s. 458) Selve testen udføres ved at aktivets genindvindingsværdi beregnes (dagsværdien fratrukket salgsomkostninger og kapitalværdi) (Nielsen, Deloitte 2009, s 196). Hvis genindvindingsværdien af aktiver er lavere end den regnskabsmæssige værdi, vil det skulle medføre en nedskrivning til genindvindingsværdien. Hvis genindvindingsværdien modsat er højere end den regnskabsmæssige værdi skal tidligere foretagne nedskrivninger tilbageføres dog kan nedskrivningerne maksimalt tilbageføres op til den regnskabsmæssige værdi, som aktivet ville have haft, hvis nedskrivningerne ikke var foretaget (Nielsen, Deloitte 2009, s. 199) Foruden den årlige test, skal der endvidere foretages nedskrivningstest, hvis der i løbet af perioden er indikationer på værdifald, som eksempelvis kan være fra ovenstående liste (Nielsen, Deloitte 2009, s. 199). Nedskrivningerne skal, ligesom afskrivningerne jf. ÅRL, indregnes i resultatopgørelsen. I henhold til overstående kan goodwill jf. IFRS i realiteten figurere i regnskabet under hele virksomhedens levetid. Dette er muligt, da goodwill vurderes til at kunne have ubestemmelig levetid, og der er derfor ikke nogen tidsfrist for hvornår værdien af goodwill skal være i nul, hvilket ikke er muligt jf. ÅRL. Bachelorafhandling Side 32 af 52

36 Regnskabsmæssig behandling af goodwill TDC s opkøb af Onfone og DIR Ligesom ovenfor med den danske årsregnskabslov, vil en behandling af, hvorledes TDC skal indføre den erhvervede goodwill i deres regnskab i forbindelse med opkøbene af virksomhederne Onfone og DIR, og hvorledes de skal nedskrive på denne jf. IFRS, finde sted. Der ses her desuden direkte i TDC s balance anno 2011 (se bilag 1) samt note 14 Immaterielle aktiver fra samme år (se bilag 2), da virksomheden allerede følger IFRS, og det burde derfor kunne udledes hvorledes man bør gøre direkte herfra. I henhold til IFRS 3 skal goodwill, ligesom ÅRL foreskriver, indregnes som et aktiv i balancen. I dette eksempel hvor vi ser på IFRS, skal der dog ikke laves planer om afskrivninger af de 247 mio. DKK, som er den værdi den erhvervede goodwill har, men i stedet skal TDC, som beskrevet ovenfor, lave mindst én årlig nedskrivningstest, og eventuelle reguleringer skal føres i resultatopgørelsen. I note 14 Immaterielle aktiver (se bilag 2) kan det aflæses, at der i år 2011 ikke var nedskrivninger på goodwill (dette ses ved Nedskrivninger for værdiforringelse under Goodwill). Ydermere kan det nederst i noten aflæses: Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes for værdiforringelse årligt, samt hvis begivenheder eller ændrede forhold indikerer mulig værdiforringelse. De årlige test for værdiforringelse blev foretaget pr. 1. juli 2011 og pr. 1. juli De årlige test for værdiforringelse i 2012 forventes foretaget pr. 1. oktober 2012 pga. en ændring i koncernens budget og planlægningsproces. Testen pr. 1. juli 2011 påviste ingen værdiforringelse. (Holtug, Hansen 2012, s. 131) Det kan altså konkluderes, at den årlige nedskrivningstest i regnskabssåret 2011 ikke gav indikation på værdiforringelse, og værdien af den erhvervede goodwill fra Onfone og DIR udgør derfor stadigvæk 247 mio. DKK ultimo 2011, hvor den jf. ÅRL udgjorde 230,53 mio. DKK på samme tidspunkt. På den måde er det ikke til at sige hvornår værdien af den erhvervede goodwill jf. IFRS rammer nul, og i realiteten kan goodwill, som nævnt, figurere i virksomhedens regnskab indtil virksomheden ikke eksisterer mere. Det ses der ud over i note 14 Immaterielle aktiver (se bilag 2), at TDC året forinden heller ikke havde nedskrevet på deres tidligere erhvervet goodwill, og der har umiddelbart heller ingen værdiforringelse fundet sted her, hvilket ligger langt fra tankerne om de systematiske afskrivninger jf. ÅRL (Holtug, Hansen 2012, s. 131). Grundet ovenstående, vil der ikke blive forsøgt at lave en forudsigelse for den fremtidige udvikling af TDC s erhvervede goodwill i forbindelse med opkøbene af Onfone og DIR og værdiansættelsen heraf. Det vil Bachelorafhandling Side 33 af 52

37 Opsamling del 2 simpelthen være umuligt, og det antages, at det netop også er derfor IAS 36 foreskriver, at det skal gøres via en årlig test det er simpelthen for svært at sige noget om hvorledes aktivet værdi udvikler sig igennem årene. Således blev begrebsrammen fire første niveauer gennemarbejdet i forhold til goodwill, og der står det femte niveau tilbage, hvor klassifikation kommer på banen. Dette niveau har jeg valgt at udelade, da jeg ikke finder det relevant for afhandlingen, at gennemgå hvorledes kravene, til præsentationen af goodwill, er. Dette er faste krav og derfor indiskutable. 7. Opsamling del 2 Goodwill er en samling uidentificerbare immaterielle anlægsaktiver, hvoraf der fra virksomhedens side forventes en fremtidig økonomisk gevinst. Erhvervet goodwill, som det er pålagt at indregne i årsrapporten, opgøres som udgangspunkt som forskellen mellem kostprisen af den overtagne virksomhed og dagsværdien af de identificerbare aktiver og forpligtelser på overtagelsestidspunktet. Hvorom information om goodwill bør indregnes i årsrapporten, og derved opfylder regnskabsbrugernes informationsbehov og begrebsrammens 4 kvalitetskrav, blev gennemgået i afsnit 5.2. Information om goodwill er helt sikkert relevant for regnskabsbrugerne, da den bl.a. kan være med til at afgøre, hvorom investorerne skal investere i virksomheden eller ej. Samtidig gør kravet om pålidelighed af informationen omhandlende goodwill det klart, hvorfor det kun er erhvervet goodwill, der skal og må indregnes i årsrapporten det er kun erhvervet goodwill man har konkrete tal på, og derfor kan man kun opgøre værdien heraf pålideligt. Det blev der ud over konkluderet at information om goodwill også kunne opfylde kravet om forståelighed, da det blev antaget at informationen vejleder brugerne, og derfor ikke vildleder dem. Til sidst blev sammenlignelighedskravet diskuteret og til dels godkendt. Der er dog nogle stridigheder på dette område, da information om goodwill behandlet jf. ÅRL ikke kan sammenlignes med information om goodwill behandlet jf. IFRS. Dette er en del af problemstillingen, men kravet blev dog antaget som opfyldt. For at opfylde begrebsrammens tredje niveau og samtidig konstatere, om erhvervet goodwill kan defineres som et aktiv eller ej, blev der i afsnit 5.3 set herpå. For at opfylde definitionen på et aktiv skal goodwill således indeholde tre elementer: Bachelorafhandling Side 34 af 52

38 Opsamling del 2 - Det skal være under virksomhedens kontrol, - det skal være et resultat af tidligere begivenheder - og der skal være forventninger om fremtidige økonomiske fordele forbundet hermed. Erhvervet goodwill indeholder alle tre elementer, og derfor blev det konkluderet at goodwill er et aktiv, der skal placeres på balancens aktivside under anlægsaktiver og herunder immaterielle anlægsaktiver. Begrebsrammens fjerde niveau gør op med, hvorledes erhvervet goodwill bør indregnes og måles i årsrapporten, hvorfra sidstnævnte er grunden til, at debatten om goodwill er opstået. Dette fordi de danske bestemmelser omhandlende værdiansættelse af goodwill efter første indregning, er baseret på den gamle internationale lov IAS 22, som foreskrev det samme som ÅRL. Siden er denne dog blevet erstattet af IFRS 3, og der er derfor opstået et hul imellem de to lovgivninger. ÅRL foreskriver systematiske afskrivninger over en maksimumsperiode på 20 år samt en årlig nedskrivningstest, for at kontrollere om der er behov for at nedskrive ud over afskrivningerne. Modsat forbyder IFRS de årlige afskrivninger og kræver kun den årlige nedskrivningstest, hvorom virksomheden subjektivt skal afgøre om der er behov for at nedskrive på den erhvervede goodwill. Der blev i gennemgangen af de to metoder set på et konkret eksempel med virksomheden TDC, der i år 2011 opkøbte virksomhederne Onfone og DIR, hvorfra de erhvervede sig goodwill. Det kunne her ses hvorledes man ved afskrivningerne efter ÅRL sikrede sig, at værdien af goodwill gik i nul, når afskrivningsperioden var slut, hvorimod det ikke var til at sige hvor længe goodwill vil figurere i virksomhedens regnskab, hvis denne fulgte IFRS. I realiteten kunne det figurere i regnskabet gennem hele virksomhedens levetid. Bachelorafhandling Side 35 af 52

39 Hvorfor holde fast i den danske model? 8. Hvorfor holde fast i den danske model? I afhandlingens sidste afsnit af anden del, blev de regnskabsmæssige metoder på, hvorledes goodwill bør førstegangsindregnes, og ikke mindst hvorledes den efterfølgende værdiansættelse/forringelse heraf bør foregå, behandlet. Med dette i baghovedet fortsættes der i afhandlingens tredje del, hvor kernen i problemformuleringen vurderes. Der analyseres og vurderes på, hvorfor der i dansk regnskabspraksis holdes fast i den danske model om systematisk afskrivning af goodwill med en begrænset brugstid på maksimal 20 år frem for at følge de internationale standard om den årlige nedskrivningstest og ubegrænset levetid. 8.1 En konkret sag For at komme svaret på problemformuleringen nærmere, ses der nu på en konkret sag, for derved at finde ud af hvad holdningen i Danmark er til henholdsvis de løbende afskrivninger og de årlige nedskrivningstests. Sagen er fremskaffet igennem KPMG, hvorfor svaret, som den pågældende virksomhed modtog fra Erhvervsstyrelsen, er at finde i bilag 3. Da jeg modtog sagen, var navnet på virksomheden streget over, hvilket har gjort, at den omtalte virksomhed her benævnes Virksomhed X. D. 26. november 2008 modtog Erhvervsstyrelsen (dengang Erhvervs- og selskabsstyrelsen) et brev fra virksomhed X, der anmodede om, at styrelsen skulle tage stilling til, om virksomhed X kunne få tilladelse til at fravige en af årsregnskabslovens almindelige bestemmelser Sagens baggrund Fravigelsen gik ud på, at virksomhed X ikke ville foretage løbende afskrivninger på goodwill, som det er krævet af ÅRL 43. De mente, at det var en nødvendighed at fravige dette krav, for at regnskabet skulle give et mere retvisende billede. Virksomheden ønskede i stedet at foretage årlige nedskrivningstests, som beskrevet i IAS 36 og IAS 38. Baggrunden for dette var, at virksomheden alligevel havde planer om at overgå til IFRS standarder pr. 1. januar 2010, og kunne derfor lige så godt være på forkanten hermed. De mente i den anledning ikke, at systematiske afskrivninger på deres erhvervet goodwill gav et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Bachelorafhandling Side 36 af 52

40 Hvorfor holde fast i den danske model? Hvis virksomhed X havde ret, og nedskrivninger jf. IFRS i dette tilfælde ville give et mere retvisende billede, havde virksomheden jf. ÅRL 11, stk. 3 pligt til at fravige enkeltbestemmelser i loven, her ÅRL 43. Det blev konkluderet fra styrelsens side, at den pågældende virksomhed skulle opfylde kravende i regnskabsklasse B, hvilket egentlig betyder, at virksomheden ikke er en af de virksomheder, der er pålagt at benytte IFRS. Eksemplet er dog medtaget alligevel, da det giver en indikation af hvorledes Erhvervsstyrelsen forholder sig til de årlige nedskrivningstests af goodwill i forhold til de årlige afskrivninger Styrelsens vurdering Styrelsen anerkendte at der var opstået en konflikt mellem årsregnskabsloven og IFRS på dette område, men fastholdte, at hvis en virksomhed endnu ikke fulgte IFRS, men stadig udarbejdede regnskab efter årsregnskabsloven, skulle den naturligvis anvende årsregnskabslovens bestemmelser. De understregede yderligere, at virksomhederne ikke kan følge de internationale standarder på nogle områder og årsregnskabslovens bestemmelser på andre. Styrelsen var yderligere af den opfattelse, at pligten til at fravige enkelte bestemmelser jf. ÅRL 11, stk. 3 kun er gældende i ganske særlige tilfælde, hvilket de ikke mente var tilfældet i en situation omhandlende den regnskabsmæssige behandling af goodwill: Regnskabsmæssig behandling af goodwill kan næppe siges at være noget helt særligt den samme problemstilling vil være aktuel i en meget stor andel af danske virksomheder. Allerede af den grund kan der ikke ske en fravigelse af kravet om afskrivning af goodwill med henvisning til årsregnskabslovens 11, stk. 3. (bilag 3, s. X) Således blev virksomhed X s forespørgsel afvist, og de måtte altså ikke fravige ÅRL 43, for i stedet at følge de internationale standarder, på trods af at virksomheden var af den opfattelse at det gav et bedre retvisende billede Betydning Ovenstående kan indikere to ting. For det første giver det en indikation af, at styrelsen er af den overbevisning, at afskrivning giver et mere retvisende billede set i forhold til de årlige nedskrivningstests, og derfor ikke tillader virksomhed X at Bachelorafhandling Side 37 af 52

41 Hvorfor holde fast i den danske model? fravige ÅRL 43. Dette fordi, at hvis det er rigtigt, som virksomhed X skriver, at nedskrivningstest ville have givet et mere retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat, burde styrelsen jo egentlig have godkendt forespørgslen fra virksomhed X. Dette igen fordi det retvisende billede er en utrolig vigtig del af årsregnskabsloven, og det er pålagt enhver dansk virksomhed at opfylde kravet herom bedst muligt. For det andet kan ovenstående udtalelse fra erhvervsstyrelsen indikere, at styrelsen også mener, at den regnskabsmæssige behandling af goodwill jf. IFRS giver et mere retvisende billede, men da problemet er aktuelt i mange danske virksomheder, er det ikke muligt at fravige den pågældende danske bestemmelse, da det simpelthen ikke er et enestående tilfælde. Man skal derfor, i denne konkrete sag, være yderst opmærksom på, at styrelsen formentlig også forsøger at skille de to regelsæt fra hinanden, som de også skriver. Dette grundet at hvis man har muligheden for at blande de to regelsæt, kan virksomheder mere subjektivt forme deres eget regnskab og derved virksomhedens situation. På den måde får virksomhederne måske skabt et bedre billede af sig selv i forhold til at skabe et retvisende billede. Dette understøttes igen af, at efter virksomhed X s egen opfattelse, giver afskrivningerne af goodwill et væsentligt forringet billede af koncernens indtjening i forhold til, hvad den årlige nedskrivningstest ville gøre. Det kunne altså herved tyde på, at virksomhed X ønsker at skabe et bedre billede af dem selv, som de altså derfor mener, er mere retvisende. Hvis man dog ser bort fra ovenstående, og holder fast i, at styrelsen er af den opfattelse, at afskrivninger af goodwill er mere retvisende end nedskrivninger, er det uden tvivl med til at forklare hvorfor den danske lov ikke er blevet ændret, således den igen følger de internationale standarder. Det retvisende billede er overskyggende i hele regnskabsaflæggelsen i Danmark, og mener danskerne, at afskrivninger er mere retvisende end de årlige nedskrivningstest, kan dette i sig selv være hele forklaringen på, hvorfor der holdes fast i afskrivningerne. Hvis styrelsen er af den opfattelse, at afskrivninger er mere retvisende end nedskrivninger, er det interessant at se på hvorfor det netop forholder sig således. Der tages derfor nu udgangspunkt i de to værdiforringelsesmetoder, og en kritisk analyse heraf vil blive foretaget. Ved at forholde sig kritisk til metoderne, kan man finde fordelene og ulemperne ved dem hver især, hvilket forhåbentlig er med til at forklare, hvorfor den danske Erhvervsstyrelse finder afskrivningerne mere retvisende end nedskrivningerne. Bachelorafhandling Side 38 af 52

42 Hvorfor holde fast i den danske model? 8.2 Kritik af metoderne De to hovedforskelle mellem værdiansættelsen af goodwill jf. ÅRL og IFRS er afskrivninger vs. nedskrivninger og begrænset brugstid vs. ubegrænset levetid, hvilket også er hovedelementerne i problemformuleringen. Der ses derfor på kritikpunkter der vedrører disse forhold Kritik af ÅRL De to mest fremtrædende punkter, hvorpå ÅRL kan kritiseres i forhold til IFRS, når det angår værdiansættelsen af goodwill, er på valget af afskrivningsmetoden samt på valget af afskrivningsperioden Afskrivningsmetoder Danske virksomheder benytter sig oftest af den lineære afskrivningsmetode, når de afskriver på deres erhvervede goodwill. Man kan i den anledning sætte spørgsmålstegn ved, om det altid er denne metode, der bedst afspejler hvornår de økonomiske fordele forventes opnået, som RV 18 foreskriver at afskrivningsmønstret skal vise. Der tales i den anledning, ud over den lineære metode, ofte om to andre afskrivningsmetoder der kan finde anvendelse, nemlig den progressive og den degressive metode (KPMG 2012/13, s. 220). Ved anvendelse af den progressive metode stiger afskrivningerne over tid, hvilket betyder, at det er små dele af aktivets anskaffelsessum, der afskrives i starten af afskrivningsperioden, hvorefter disse beløb stiger med årene. Som en progressiv metode kan annuitetsmetoden nævnes, hvor de stigende afskrivninger, lagt sammen med forrentningen af pengebindingen i anlægsaktiver udgør en annuitet (Gyldendal 2013). Denne er dog sjældent brugt, da grundlaget for beregningen ikke kan fastlægges med tilstrækkelig sikkerhed, hvilket i denne situation er vigtig. Hvis man i stedet anvender den degressive metode til at afskrive med, er afskrivningerne, modsat den progressive metode, faldende over tid. Der afskrives derfor store dele af aktivets anskaffelsessum i starten af perioden, hvorefter disse beløb bliver formindsket periode for periode. Dette kan bl.a. ses ved saldometoden, hvor en procentsats er afgørende for hvor meget der afskrives med. Værdien af afskrivningerne vil derfor, alt andet lige, falde år for år, idet der skal tages den pågældende procentsats af et mindre beløb, for hver periode der går. Den degressive metode virker umiddelbart som et godt alternativ til den lineære metode i henhold til goodwill. Hvis man igen ser på erhvervede goodwill som en god medarbejderstab, som her er et groft Bachelorafhandling Side 39 af 52

43 Hvorfor holde fast i den danske model? eksempel, kan man forestille sig, at i de første år vil denne medarbejderstab, som en selvfølge, bidrage med økonomiske fordele til virksomheden. Med tiden vil man dog formentlig se, at nogle af disse medarbejdere eksempelvis skifter arbejdsplads, og derfor erstattes af andre i virksomheden. Således erstattes den erhvervede goodwill med internt oparbejdet goodwill, hvilket bør kunne afspejles i afskrivningsmønsteret, da internt oparbejdet goodwill ikke må indregnes. Ergo skal afskrivningsmønsteret i en sådan situation ikke være lineært men degressivt udviklende. Et andet eksempel hvorpå afskrivningsmønsteret kunne afspejles bedre end ved den lineære metode, er hvis man taler om et brand, der knytter sig til et bestemt produkt, som den pågældende virksomhed har erhvervet sig ved en virksomhedssammenslutning. Alt efter hvor produktet, og derved brandet, befinder sig i den såkaldte PLC-kurve 1, bevirker hvornår de økonomiske fordele opnås (Kotler, Kotler 2009, s. 490). Her kan man igen trække på eksemplet med TDC s opkøb af teleselskabet Onfone. I år 2010 var Onfone det første danske teleselskab, der introducerede samlede mobilpakker med fast taletid, fri sms/mms og en fast data i hver måned (Onfone 2013). Da TDC opkøbte virksomheden i maj 2011, opkøbte de således også et stærkt brand, hvor de var kendt for netop disse mobilpakker. Siden introduktionen af de samlede mobilpakker, har mange konkurrenter dog fulgt i Onfones fodspor, hvilket er konsekvenserne af at være i på et hurtigt udviklende marked. I og med at mange nu kunne udbyde produktet, var det, alt andet lige, blevet rykket længere hen i PLC-kurven, da TDC overtog virksomheden. Eksemplet viser dog, hvorledes TDC formodentlig ikke burde afskrive denne goodwill via den lineære metode, da indtjeningen sandsynligvis vil følge produktets og derved brandets livscyklus i PLC-kurven. Grunden til at virksomheder alligevel vælger den lineære metode, når de skal afskrive på deres erhvervede goodwill, ligger sandsynligvis i, at det ikke er muligt pålideligt at begrunde, hvorfor en anden metode bør vælges frem for denne. Der er altså formentlig simpelthen ikke noget bedre alternativ, når der er tale om en størrelse som goodwill, der er så uhåndgribelig, som det er, og det er derfor svært præcist at opgøre, hvornår de økonomiske fordele tilfalder virksomheden over brugstiden. Det synes dog lidt som en vag grund til, således at afvige loven om at afskrivningsmønsteret, der skal afspejle forbrugsmønsteret, og derved bare tage den lette vej udenom problemet ved at vælge den lineære metode. Dette er dog realiteten i mange danske virksomheder. Hvis man følger IFRS er dette ikke et problem, da der ikke på forhånd skal opgives et mønster på, hvorledes værdiforringelsen finder sted. Mønsteret på værdiforringelsen kommer til syne som tiden går. 1 Product Life Cycle (PLC) kurven består traditionelt af 4 faser: Introduktion, vækst, modning og nedgang, som hver især er identificeret på baggrund af salgets størrelse og udvikling Bachelorafhandling Side 40 af 52

44 Hvorfor holde fast i den danske model? Afskrivningsperioden Ud over kritikken af afskrivningsmetoden, kan det også komme på tale, hvorledes en afskrivningsperiode vælges, altså brugstiden, således det giver det mest retvisende billede af en virksomheds goodwill. Hvis den erhvervede goodwill knytter sig til et konkret forhold, er det utvivlsomt lettere at fastsætte brugstiden, og derved hvor lang en periode der skal afskrives over, end hvis det ikke tilknytter sig et konkret forhold. Hvis goodwill eksempelvis knytter sig til et enkelt produkt, er det en selvfølge, at brugstiden på goodwill svarer til produktets levetid. Omvendt er det svært at forudse hvor lang en periode erhvervet goodwill skal afskrives over, hvis det knytter sig til et forhold, der ikke har en levetid på samme måde som eksempelvis et produkt. Igen vil dette problem ikke opstå, hvis man følger de internationale standarder, idet der ikke skal fastsættes nogen brugstid. Ovenstående eksempler taler begge umiddelbart for, at der ikke er belæg for at bruge fremgangsmåde jf. ÅRL i behandlingen af goodwill i forhold til IFRS. Dette, da hovedpunkterne jf. ÅRL på området ikke opfylder lovens generelle krav: Afskrivningerne er ofte ikke pålidelig over den anførte brugstid i og med, at den oftest brugte lineære metode tit ikke afspejler forbrugsmønsteret på den pågældende goodwill, og efter nogle år er det ikke til at sige om afskrivningsperioden afspejler den rigtige brugstid af aktivet længere. Grundet disse faktorer, gives der alt i alt således ikke et fuldstændig retvisende billede af, hvorledes virksomhedens situation på balancedagen ser ud. Det skal dog nævnes, at der selvfølgelig også er love, som går ind og regulerer for bl.a. usikkerheden, der forbinder sig med om der afskrives nok i løbet af brugstiden. ÅRL 43 påkræver nedskrivning hvis eksempelvis ovenstående problemer kommer på tale, men dette efterlader én med spørgsmålet om, hvorfor nedskrivningerne i sig selv ikke er nok? Kritik af IFRS IFRS kan på dette område kritiseres for tre essentielle ting: Usikkerheden omkring subjektive skøn, usikkerheden i henhold til store udsving og til sidst usikkerheden ved at erhvervet goodwill erstattes af internt oparbejdet goodwill. Bachelorafhandling Side 41 af 52

45 Hvorfor holde fast i den danske model? Usikkerheden omkring subjektive skøn En ulempe ved at skulle lave den årlige nedskrivningstest og evt. nedskrive, hvis der er indikationer herfor jf. IFRS er, at der er en stor usikkerhed forbundet med at værdiforringe sin goodwill ved hjælp af denne metode. Nedskrivningerne baserer sig, som nævnt, på subjektive skøn fra virksomhedens side, set i forhold til at de skal bedømme, om der er belæg for at skulle nedskrive. Det vil formentlig være svært for virksomheden at være neutrale i disse skøn, når det gælder om at forværre eller forbedre virksomhedens resultat. Selvom afskrivninger jf. ÅRL også er baseret på nogle skøn, så er man i sidste ende, ved denne metode, dog sikker på at værdien går i nul. Dette er ikke tilfældet ved den årlige nedskrivningstest, hvorfor der her ses en vis usikkerhed forbundet med pålideligheden af værdien af den anførte goodwill Store udsving Et andet vigtigt element, at trække ind i diskussionen, er at der nemt kan opstå store udsving i, hvor meget der nedskrives hvert år. Der kan nogle år foretages store nedskrivninger på den erhvervede goodwill, hvor der andre år ingen nedskrivninger finder sted. Dette virker umiddelbart ikke hensigtsmæssigt for virksomhederne, hvis man i stedet kan formindske udsvingene ved at fordele forringelsesværdien over flere år og derved mindske risikoen for store værditab. Samtidig gør virksomhedernes frihed, i form af deres subjektive skøn, det muligt at flytte nedskrivningerne til senere år, hvis dette anses for mere hensigtsmæssigt. Dette er ikke lovligt og er på ingen måde med til at give et retvisende billede. Denne usikkerhed er man også til dels garderet overfor ud fra bestemmelserne i ÅRL. Her er man sikker på, at der er værdiforringelse periode for periode, og man ved også hvor meget værdien falder på den erhvervede goodwill. Det er kun hvis der er behov for en nedskrivning, at man ikke er garderet imod denne usikkerhed. Man må dog formode, at der yderst sjældent vil forekomme så store udsving i beløbet af værdiforringelsen, hvis ÅRL følges frem for, hvis det er de internationale standarder, der er grundstene for ens udarbejdelse af årsrapporten. Selvom det altså ikke virker hensigtsmæssigt, at nedskrive pga. de store udsving, er det dog sandsynligvis med til at skabe et bedre retvisende billede af virksomhedens situation på balancedagen. Med dette mener der, at man altid har de nyeste tal der for hver periode bliver vurderet og eventuelt reguleret via nedskrivninger. Bachelorafhandling Side 42 af 52

46 Hvorfor holde fast i den danske model? Erhvervet goodwill erstattes af internt oparbejdet goodwill Til sidst kan det blive et problem, når man følger IFRS, at erhvervet goodwill, som nævnt, med tiden kan blive erstattet af internt oparbejdet goodwill. Dette må ikke indregnes i balancen, og der skal derfor tages hensyn hertil. Ved anvendelse af nedskrivninger kan man, som nævnt ovenfor, let komme ud for, som man også kan se i TDC s balance og note 14 (se bilag 1 og 2), at en virksomheds goodwill ikke har undergået værdiforringelse, hvortil der derfor ikke nedskrives. Dette kan dog ligeså godt være et udtryk for, at den internt oparbejdede goodwill har overtaget noget af den erhvervede goodwills plads. Dette må egentlig ikke komme til udtryk i regnskabet, og kan derved være med til at misvise regnskabsbrugerne. At internt oparbejdet goodwill med tiden kan erstatte den erhvervede goodwill, er selvfølgelig også noget der kan forekomme i en virksomhed, der benytter sig af bestemmelserne i ÅRL. Her er der dog igen den sikkerhed, at der er sat en brugstid, og før eller siden vil den pågældende goodwill altså ikke mere have værdi på papiret. Man er derfor bedre sikret imod, at en erstatning fra erhvervet til internt oparbejdet goodwill ikke finder sted, og levetiden derved ikke forlænges som følge heraf. Det kan således konkluderes, at når man behandler goodwill ud fra IFRS standarder, er der meget usikkerhed forbundet hermed, hvoraf de tre ovenstående usikkerheder alle formindskes ved brugen af ÅRL. Dette er med sikkerhed med i overvejelserne når det debatteres hvorom årsregnskabsloven skal ændres, og ligger formentlig også til grund for hvorfor der endnu ikke er sket en ændring. Hvorfor IASB alligevel har valgt at ændre afskrivningerne til den årlige nedskrivningstest, er sandsynligvis fordi, at det er den metode, der giver det mest retvisende billede af, hvorledes den reelle værdi af goodwill ser ud på balancedagen, hvilket er en essentiel faktor i den værdibaserede regnskabsteori. Dette fordi der år for år vurderes mere konkret på værdien af goodwill, og beløbet for værdiforringelse skal derfor ikke forudsiges flere år i forvejen, som det ses jf. den gamle standard IAS 22 og den danske årsregnskabslov. For at den regnskabsmæssige behandling af goodwill jf. IFRS er den mest retvisende, er det dog vigtigt at pointere, at virksomheden er neutral i sine skøn, forholder sig realistisk i forhold til ovenstående kritikpunkter og generelt overholder begrebsrammens kvalitetskrav, således usikkerheden holdes på et minimum. Det kan ud fra ovenstående således tyde på, at det i Danmark har en enorm stor betydning, hvorom der er usikkerhed forbundet med værdiforringelsen af goodwill. Dette fordi man hellere vil fremvise tal der måske Bachelorafhandling Side 43 af 52

47 Hvorfor holde fast i den danske model? ikke er helt så præcise på balancedagen, og derved holder lidt fast i den præstationsorienterede regnskabsteori, for derved at sikre sig at usikkerheden omkring tallene minimeres og pålideligheden højnes. For at finde ud af hvorfor der ligger denne mentalitet i danskerne, ses der på det gamle forsigtighedsprincip, som førhen havde en rigtig stor betydning i dansk regnskabspraksis, samt det nyere krav om neutralitet, der bl.a. skal sikre at pålidelighed opretholdes jf. afsnit Pålidelighed. 8.3 Forsigtighedsprincippet og neutralitet I årsregnskabsloven af 1981 foreskriver 26 stk. 3, at: 3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således: a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, b) at der tages hensyn til alle forudseelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdet, og c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste. (Hasselager, Runge Johansen 1987, s. 21) Som det angår ovenfor, var forsigtighedsprincippet altså et af de grundlæggende principper i dansk regnskabsaflæggelse, før den nye lov i 2001 indtog den tidligere lovs plads. Som navnet antyder, gik princippet i alt sin enkelthed ud på, at virksomhederne skulle være forsigtige omkring deres værdiansættelser. De måtte således ikke give et ubegrundet optimistisk billede af virksomhedens situation til regnskabsbrugerne. Virksomhederne måtte i den forbindelse, ikke registrere en indtægt før den var konstateret, men modsat skulle de medtage en omkostning allerede, når denne kunne forventes (Hasselager, Runge Johansen 1987, s. 220). Dette indikerer således, at man i Danmark i lang tid har været vant til, at man ikke måtte være for overoptimistiske, da det ikke giver et retvisende billede, hvilket netop kan være konsekvenserne ved usikkerhederne, når IFRS følges i værdiforringelsen af goodwill. Forsigtighedsprincippet blev dog afskaffet, da den nye ÅRL af 2001 blev indført, hvilket var en konsekvens af tilpasningen til de internationale standarder, hvorfor regnskabet ikke længere skulle opgøres forsigtigt, men relevant og pålideligt. Spørgsmålet er således, om man har været klar til denne omvæltning i dansk regnskabspraksis? Bachelorafhandling Side 44 af 52

48 Hvorfor holde fast i den danske model? Fra forsigtighedsprincippet til neutralitet Neutralitetskravet, som kort blev nævnt i afsnit 3.2.2, hvor kvalitetskravet pålidelighed blev gennemgået, har siden 2001 gjort op med princippet om forsigtighed (Hasselager, Steffensen 2011, s. 220). Neutralitetskravet skal i store træk forhindre det samme som forsigtighedsprincippet førhen gjorde. Herunder at anvendt regnskabspraksis og skønnet over værdier ikke må være påvirket af ledelsens ønsker om, hvorfor f.eks. virksomhedens resultat bør være eller af ønsker om at vise en positiv egenkapital (Hasselager, Steffensen 2011, s. 219). Ergo må virksomhedernes stadig ikke være for optimistiske i deres værdiansættelse. Ligesom ved forsigtighedsprincippet må omkostninger ikke udskydes, for eventuelt at indregne dem på et senere tidspunkt, hvis man forventer en større indtjening der. Omvendt må omkostninger heller ikke indregnes for tidligt, eksempelvis i perioder hvor indtjeningen er særlig stor. Sidstnævnte er en forskel fra forsigtighedsprincippet, hvor man hellere måtte indregne for mange omkostninger end for lidt. Det nye krav om neutralitet må dog antages som det mest retvisende, da det hverken får regnskabet til at tage sig værre eller bedre ud end det reelt er Forsigtigheds betydning i dag Hvis det antages, at forsigtighedsprincippet stadig i dag er yderst aktuelt i dansk regnskabspraksis, da dette tidligere var en vigtig forudsætning, og samtidig lever videre igennem kravet om neutralitet, som igen er en del af det at opretholde pålideligheden, så er det med stor sandsynlighed grunden til at lovene i ÅRL om afskrivninger og en begrænset brugstid på immaterielle aktiver, herunder goodwill fastholdes. Hvis virksomhederne har muligheden for kun at lave den årlige nedskrivningstest, kan det, som nævnt, let komme på tale hvorom de bliver for overoptimistiske i deres vurderinger, hvilket strider mod kravet om neutralitet. Dette sker fordi virksomhederne selv bestemmer, om der skal nedskrives eller ej det er som nævnt et subjektivt skøn, og dermed er det utrolig svært at holde disse skøn neutrale. Det kan derfor diskuteres, om nedskrivningerne på den måde er pålidelig information, eller om det faktisk er en måde for virksomheden at forme deres årsrapport, ud fra hvad de ønsker at vise til omverdenen. Hvis dette er tilfældet, kan man igen se tilbage på at hvis informationen ikke neutrale, så er de ikke pålidelige, og så vil det heller ikke være med til at give et retvisende billede, hvorfor generalklausulen i ÅRL ikke er opfyldt, hvilket er alfa omega i dansk regnskabsaflæggelse. Da det retvisende billede dog ikke er en del af IFRS og forsigtighedsprincippet ikke har haft så stor betydning udenfor Danmark, så vægtes ovenstående heller ikke så højt. Bachelorafhandling Side 45 af 52

49 Opsamling del 3 Hvis man der ud over ser på at det måske kunne være en mulighed at afskaffe den begrænsede brugstid på maksimum 20 år, når der jf. ÅRL skal afskrives på den erhvervede goodwill, så vil dette også have konsekvenser på pålideligheden. For det første kan der igen opstå overoptimisme, men samtidig forholder det sig også således, at jo længere en afskrivningsperiode des lavere afskrivninger, og derfor en mindre negativ påvirkning på virksomhedens resultat for hvert enkelt år. Dette vil, sammenholdt med den kritik der blev givet i afsnit Kritik af ÅRL omhandlende afskrivningsperioden, formodentlig ikke give et retvisende billede på længere sigt, og det vil derfor medføre, at virksomhederne bliver tvunget til at nedskrive mere jf. 42. Hvis den begrænsede brugstid på 20 år afskaffes kan man derfor ligeså godt afskaffe afskrivningerne og kun gennemføre nedskrivningerne, som det foreskrives i IFRS, da det er dette der efter min mening alligevel vil ske på længere sigt hvis den begrænsede brugstid udvides eller afskaffes. At forsigtighedsprincippet stadig ligger i det at aflægge regnskab i Danmark understøttes yderligere af ÅRL 41, der foreskriver at immaterielle aktiver ikke må opskrives. Således er det stadig vigtigt, ikke at være for overoptimistiske, og man må derfor hellere have afskrevet lidt for meget på sit aktiv på det pågældende tidspunkt, end at det skal være muligt at trække det tilbage. 9. Opsamling del 3 Afhandlingens tredje del havde til formål konkret at opklare hvorfor der i dansk regnskabspraksis holdes fast i afskrivninger over en begrænset brugstid, hvorfor man ikke alene kan nedskrive over en ubegrænset levetid på erhvervet goodwill. I den forbindelse blev der set på en konkret sag fra Erhvervsstyrelsen fra Virksomhed X anmodede Erhvervsstyrelsen om at fravige kravet om løbende afskrivninger på goodwill, for i stedet at foretage årlige nedskrivningstests, som IFRS foreskriver. Dette da de mente, at dette gav et bedre retvisende billede af virksomhedens situation, og alligevel havde planer om at overgå til de internationale standarder i år Styrelsen afviste virksomhed X s forespørgsel, hvilket kunne indikere at de var af den opfattelse, at de løbende afskrivninger giver et mere retvisende billede set i forhold til de årlige nedskrivningstests. For at finde ud af hvorfor der eventuelt er en opfattelse i Danmark af, at afskrivning af goodwill er mere retvisende end nedskrivninger blev værdiforringelsesmetoderne jf. ÅRL og IFRS kritiseret. Bachelorafhandling Side 46 af 52

50 Opsamling del 3 ÅRL kan kritiseres for to essentielle forhold. Først og fremmest kan afskrivningsmetoden, som ofte er lineær, kritiseres for ikke at give det mest retvisende billede af den erhvervede goodwills brugstid. Dette fordi det antages, at de økonomiske fordele, der forventes opnået, sandsynligvis ikke altid vil tilkomme virksomheden i en lineær strøm. Hvorfor det alligevel sjældent ses at hverken den progressive eller degressive metode benyttes, skyldes sandsynligvis, at der ofte ikke er pålidelig belæg for at benytte disse, frem for den lineære afskrivningsmetode. Ud over afskrivningsmetoden kan valget af afskrivningsperioden også kritiseres. Det kan være svært at fastsætte, hvor længe erhvervet goodwill vil have indflydelse på virksomhedens drift, og det er derfor svært at sætte denne periode fast på forhånd. Det synes derfor at den regnskabsmæssige behandling af goodwill jf. ÅRL ofte ikke giver et retvisende billede af virksomhedens situation på balancedagen. Disse to forhold er ikke et problem når der nedskrivningstestes jf. IFRS, da mønstret for værdiforringelsen ikke skal bestemmes flere og i forvejen og der er ikke et krav om at forudsige aktivets brugstid. I kritikken af IFRS blev der fremsat tre essentielle forhold. For det første er der en usikkerhed omkring de subjektive skøn, der er en vigtig del af det at nedskrivningsteste. Det kan være yderst besværligt for virksomheden at forholde sig subjektive i disse skøn, da det kan både forværre og forbedre virksomhedens resultat. For det andet kan der opstå store udsving i nedskrivningerne, da der let kan forekomme år, hvor der overhovedet ikke nedskrives, hvorefter store nedskrivninger kan blive nødvendige på et senere tidspunkt. Dette er igen en stor usikkerhed, da det kan få fatale følger i de år, hvor de store nedskrivninger finder sted. Til sidst er der ved denne metode en stor sandsynlighed for, at erhvervet goodwill med tiden vil blive erstattet af internt oparbejdet goodwill, hvilket ikke må være at se i årsrapporten, da internt oparbejdet goodwill ikke må indregnes. Derved er det usikkert, om det reelt er den erhvervede goodwill, man kan se i årsrapporten, eller om det er internt oparbejdet goodwill, der med tiden har overtaget noget af pladsen. Alle tre forhold i kritikken af IFRS er altså med til at skabe usikkerhed i regnskabsaflæggelse, hvor denne usikkerhed formindskes ved bruges af ÅRL. Det tyder derfor på, at det retvisende billede i dansk regi kræver at der ikke er denne usikkerhed. For at finde grunden til, at der med danske øjne ikke må være usikkerheder i værdiansættelsen af goodwill, blev det gamle forsigtighedsprincip taget op. Dette var et af grundprincipperne i årsregnskabsloven af 1981, og viser sig, at ligge dybt i dansk regnskabspraksis. Siden afskaffelsen af den gamle årsregnskabslov har kravet om neutralitet gjort op med forsigtighedsprincippet, men betydningen heraf er stadig helt essentiel. Bachelorafhandling Side 47 af 52

51 Konklusion 10. Konklusion Formålet med denne afhandling var, ud fra kritisk analyse og vurdering, at finde frem til hvorfor der i dansk regnskabspraksis er et krav om afskrivninger og en begrænsning, der lyder på en maksimumsbrugstid af goodwill på 20 år, hvorfor man ikke alene kan nedskrivningsteste goodwill med en ubestemmelig levetid, hvilket foreskrives i IFRS. For at finde svaret herpå og skabe et fundament for afhandlingen blev der i første del redegjort for, hvorledes regnskabsteori igennem de sidste årtier har udviklet sig. I Danmark var årsregnskabsloven af 1981 bygget op omkring den præstationsorienterede regnskabsteori, hvor det er virksomhedens indtjening og dermed præstation der er det vigtigste, hvorfor fokus ligger på resultatopgørelsen. Dette blev dog ændret i 2001, hvor den nye årsregnskabslov (ÅRL) blev indført. Denne var bygget op omkring den formueorienterede teori, hvilket betød, at virksomhedens værdi på balancedagen nu blev sat i højsædet, hvilket gjorde at hovedfokus ligger på balancen. At hovedfokus ligger på balancen har medført at immaterielle aktiver, herunder goodwill har fået en større betydning i virksomhedernes regnskaber. Når danske virksomheder skal udarbejde deres årsrapporter, er der nogle helt grundlæggende krav til dette. Først og fremmest er der generalklausulen, som skal sikre at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens situation. Ud over generalklausulen stilles der også visse kvalitetskrav, der skal sikre, at oplysningerne der gives i årsrapporten er relevante, pålidelige, forståelige og sammenlignelige. Goodwill er et af de mest uhåndgribelige aktiver, som nutidens virksomheder kan være i besiddelse af. Det er et uidentificerbart immaterielt aktiv, der i sig selv ikke selvstændigt generere pengestrømme, men som man dog forventer fremtidige økonomiske fordele ved, hvorfor man som virksomhed er villig til at betale ekstra for disse ved opkøb af en anden virksomhed. Erhvervet goodwill er det eneste goodwill, der må indregnes i årsrapporten, og opgøres som forskellen mellem kostpris for den overtagende virksomhed og dagsværdien af de identificerbare aktiver og forpligtelser. Goodwill antages at opfylde begrebsrammens kvalitetskrav på overtagelsestidspunktet, men i og med at der i Danmark er to regelsæt gældende kan sammenligneligheden diskuteres, da netop afhandlingens problemstilling gør, at goodwill i en virksomhed der følger IFRS ikke kan sammenholdes med goodwill i en virksomhed der følger ÅRL. ÅRL foreskriver, at goodwill skal afskrives systematisk over en periode på maksimum 20 år samt at denne en gang årlig skal nedskrivningstestes, for at kontrollere om der er behov for yderligere værdigforringelse. IFRS forbyder modsat afskrivninger på goodwill, og kræver i stedet kun den årlige nedskrivningstest, Bachelorafhandling Side 48 af 52

52 Konklusion hvorfor virksomhederne subjektivt skal afgøre, om der er sket værdiforringelse. Dette betyder, at følges IFRS s standarder, kan den erhvervede goodwill i realiteten figurere i regnskabet i hele virksomhedens levetid, hvilket ikke er muligt ved anvendelse af ÅRL, da værdien af den erhvervede goodwill i sidste ende her vil ramme nul. For at finde det konkrete svar på, hvorfor der i dansk regnskabspraksis holdes fast i de systematiske afskrivninger, blev en konkret sag fra Erhvervsstyrelsen taget op. Dette fordi den kan indikere, hvad holdningen i Danmark er til kun at udarbejde den årlige nedskrivningstest af erhvervet goodwill. Virksomhed X ønsker at benytte sig af de internationale standarder, når de skal værdiforringe deres goodwill, da de er af den overbevisning, at det giver et bedre retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Erhvervsstyrelsen afviser dog forespørgslen, og dette kan netop indikere, at man i Danmark er af den holdning, at afskrivningerne giver et mere retvisende billede end de årlige nedskrivningstest. For yderligere at komme frem til baggrunden for denne holdning, blev der taget udgangspunkt i fordele og ulemper ved de to værdiforringelsesmetoder. Her viste det sig, at afskrivninger over en begrænset brugstid jf. ÅRL ofte ikke er pålidelige over den anførte brugstid, da den ofte brugte lineære afskrivningsmetode ikke altid afspejler forbrugsmønsteret på aktiver, og efter en rum tid, er det ikke sikkert at afskrivningsperioden afspejler den rigtige brugstid længere. Således gives der ofte ikke et fuldstændig retvisende billede af den pågældende goodwill på balancedagen. Omvendt viste denne analyse også, at nedskrivninger jf. IFRS medfører en masse usikkerhed i form af subjektive skøn, store udsving i nedskrivningsbeløbet og det faktum, at erhvervet goodwill let kan erstattes af internt oparbejdet goodwill, som ikke er tilladt at indregne i årsrapporten. At IASB alligevel har valgt at ændre proceduren fra afskrivninger til nedskrivninger skyldes formodentligt at denne metode giver det mest retvisende billede af hvorledes værdien af goodwill er på balancedagen, da man ikke skal forudsige flere essentielle faktorer på forhånd, som er tilfældet ved afskrivningerne. Dette er også med til at underbygge den formueorienterede regnskabsteori. At det i Danmark nedprioriteres hvorom værdiforringelsen giver det mest retvisende billede på selve balancedagen, må derfor skyldes de store usikkerheder der er forbundet med kun at nedskrivningsteste, hvor især subjektiviteten har betydning, hvorfor pålideligheden af informationen mindskes. Grunden til at dette har en stor betydning ligger langt tilbage i det at føre regnskab i Danmark. Forsigtighedsprincippet var i årsregnskabsloven af 1981 et af de grundlæggende principper i dansk regnskabsaflæggelse, hvorfor man ikke måtte være for overoptimistisk i sine værdiansættelser. Netop Bachelorafhandling Side 49 af 52

53 Perspektivering dette kan let forekomme, når virksomhederne subjektivt skal afgøre, om der er behov for nedskrivninger, da det kan betyde at virksomhedens resultat enten forværres eller forbedres. Forsigtighedsprincippet blev afskaffet sammen med den nye ÅRL af 2001, men det nye krav om neutralitet har i Danmark overtaget det gamle princips plads, hvilket betyder at det i Danmark stadig ses som et brud på generalklausulen, hvis neutraliteten ikke opretholdes, hvilket ikke i samme grad er mulig, hvis ÅRL ændres således der ikke er et krav om at afskrive på sin erhvervede goodwill over en maksimumsperiode på 20 år. 11. Perspektivering Selvom det nu i over 8 år har været pålagt børsnoterede virksomheder, indenfor EU, at aflægge regnskab efter de internationale standarder udstedt af IASB, er diskussionen omhandlende goodwill, og den bedste måde at værdiforringe dette aktiv efter overtagelsestidspunktet stadig aktuelt, og dette ikke kun i Danmark. Den europæiske regnskabsorganisation EFRAG og den italienske standardudsteder OIC har i 2012 iværksat en fælles undersøgelse af, om standarden IAS 36 af 2004, som er den standard der indebærer at goodwill ikke må afskrives, men underkastes den årlige nedskrivningstest, sikrer god regnskabsinformation (FSR 2012). I den anledning er der blevet udsendt et spørgeskema, der består af fem dele, der hver især retter sig mod forskellige interessenter: Del 1: Regnskabsbrugerne Del 2: Standardudsteder og lovgivere Del 3: Regnskabsaflæggere Del 4: Revisorer Del 5. Akademikere Hvorom der med god regnskabsinformation hentydes til de samme forhold, som der sættes spørgsmålstegn ved i Danmark er ikke til at sige, men det kan altså konkluderes, at det ikke kun er i dansk regnskabspraksis, at man forholder sig kritisk til de internationale standarder. Det bliver derfor spændende at se, hvad denne undersøgelse kommer til at vise, når svarene kommer og ikke mindst se, hvad der yderligere vil ske på dette område i fremtiden. Bachelorafhandling Side 50 af 52

54 Litteraturliste Litteraturliste ELLING, J.O., Årsrapporten : teori og regulering. Kbh.: Gjellerup. ELLING, J.O., Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv. 3. udgave edn. Kbh.: FSR. ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN and FORENINGEN AF STATSAUTORISEREDE REVISORER, Regnskabsrådets rapport om revision af årsregnskabsloven. Kbh.: Forlaget Thomson Information A/S (ITID A/S). FSR, EFRAC og OIC undersøger virkning af standard om goodwill. ersoeger%20virkningerne%20af%20standard%20om%20goodwill edn. KBH: FSR. GYLDENDAL, 2013-last update, Gyldendal - Den store danske [Homepage of Gyldendal], [Online]. Available: ng [04/02, 2013]. HASSELAGER, O. and RUNGE JOHANSEN, A., Årsregnskabsloven af 1981 med kommentarer. 2. reviderede udgave edn. Kbh.: Gad. HASSELAGER, O. and STEFFENSEN, H., Årsrapporten : kommentarer til årsregnskabsloven. 6. udgave / Henrik Steffensen... et al. edn. Kbh.: Karnov Group. HOLTUG, L. and HANSEN, J., TDC koncernårsrapport København: PwC. JACOBSEN, A. and KOCH-HANSEN, M., IFRS 2010 : standarder og fortolkningsbidrag på dansk. 1. udgave edn. Kbh.: Magnus Informatik. KILDEBOGAARD, J., TDC Hosting køber DIR edn. Valby: Version 2. KILDEBOGAARD, J., TDC køber Onfone for 300 millioner. edn. Valby: Version 2. KOTLER, P. and KOTLER, P., Marketing management. Harlow, England: Pearson/Prentice Hall. KPMG, 2012/13. Indsigt i årsregnskabsloven : KPMG's praktiske guide til forståelse af loven. 6. udgave edn. Frederiksberg: KPMG. NIELSEN, S. and DELOITTE, IFRS : introduktion til de internationale regnskabsstandarder. 3. udgave edn. Kbh.: Deloitte. ONFONE, 2013-last update, Om Onfone [Homepage of Onfone], [Online]. Available: [04/03, 2013]. PWC, Regnskabshåndbogen. Kbh.: PwC. Bachelorafhandling Side 51 af 52

55 Litteraturliste WENNEBERG, S.B., Socialkonstruktivisme : positioner, problemer og perspektiver. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Love og standarder IFRS 3 Virksomhedssammenslutning IAS 36 Værdiforringelse af aktiver IAS 38 Immaterielle aktiver IFRS bekendtgørelse 4 Indregning og måling samt visse oplysningskrav ÅRL 11 Grundlæggende krav til årsrapporten, retvisende billede ÅRL 12 Grundlæggende krav til årsrapporten, kvalitetskrav ÅRL 13 Grundlæggende krav til årsrapporten, grundlæggende forudsætninger ÅRL 33 Indregning og måling, generelle bestemmelser ÅRL 36 Indregning og måling, generelle bestemmelser ÅRL 40 Indregning og måling, anlægsaktiver ÅRL 41 Indregning og måling, anlægsaktiver ÅRL 42 Indregning og måling, anlægsaktiver ÅRL 43 Indregning og måling, anlægsaktiver ÅRL 53 Oplysninger, noteoplysninger, anvendt regnskabspraksis ÅRL 122 Koncernregnskabets indhold, virksomhedsovertagelse ÅRL 137 Organisationer til udstedelse af regnskabsstandarder m.v. RV 18 Årsregnskabsloven af Bachelorafhandling Side 52 af 52

56 Bilag 1 - Balances aktivside fra TDC s koncernårsrapport anno 2011 Bilag 1 - Balances aktivside fra TDC s koncernårsrapport anno 2011 Bachelorafhandling Side I af IX

57 Bilag 2 - Note 14 Immaterielle aktiver fra TDC s koncernårsrapport anno 2011 Bilag 2 - Note 14 Immaterielle aktiver fra TDC s koncernårsrapport anno 2011 Bachelorafhandling Side II af IX

58 Bilag 2 - Note 14 Immaterielle aktiver fra TDC s koncernårsrapport anno 2011 Bachelorafhandling Side III af IX

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU EKSEMPLER PÅ LEDELSESPÅTEGNING PÅ ÅRSRAPPORTER. 1) Klasse B og C. Årsregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven 2) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven. Pengestrømsopgørelse

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating

Læs mere

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte Indhold: Standarden i hovedtræk Hvornår skal aktiver klassificeres som disponible for salg Regnskabsmæssig behandling af aktiver disponible for salg Hvornår skal betragtes som ophørt i resultatopgørelsen

Læs mere

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændringer kan opdeles i områderne ændring i regnskabspraksis og ændring af regnskabsmæssige skøn. Herudover kan der være ændringer som følge af fejl.

Læs mere

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU.

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU. FORTROLIGT Bestyrelsen for DONG Energy A/S Sendt pr. digital post Dato 8. februar 2016 J.nr. 2015-3568 Udtalelse vedrørende anvendelse af et supplerende resultatmål Business performance i årsrapporten

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Regnskabskrav til klasse A-virksomheder

Regnskabskrav til klasse A-virksomheder 18. oktober 2016 /JANNIL Sag 2016-11207 Regnskabskrav til klasse A-virksomheder Formålet med nærværende notat er at beskrive Erhvervsstyrelsens opfattelse af en række regnskabsmæssige problemstillinger

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

MCS Invest Fond 1 K/S

MCS Invest Fond 1 K/S Navervej 16 C, 7000 Fredericia CVR-nr. 36 46 46 90 Årsrapport for perioden 1. januar til 31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 08/06 2018 Henrik

Læs mere

HIGH CLASS RACING ApS

HIGH CLASS RACING ApS HIGH CLASS RACING ApS Følfodvej 3 9310 Vodskov Årsrapport 1. juli 2016-30. juni 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/12/2017 Søren Fjorback Dirigent

Læs mere

Regnskabskrav til klasse A-virksomheder version 1.1 (opdateret notat)

Regnskabskrav til klasse A-virksomheder version 1.1 (opdateret notat) 6. marts 2017 /JANNIL Sag 2016-11207 Regnskabskrav til klasse A-virksomheder version 1.1 (opdateret notat) Formålet med nærværende notat er at beskrive Erhvervsstyrelsens opfattelse af en række regnskabsmæssige

Læs mere

CØP A/S. Klosteralleen Ringsted. Årsrapport 1. maj april 2018

CØP A/S. Klosteralleen Ringsted. Årsrapport 1. maj april 2018 CØP A/S Klosteralleen 6 4100 Ringsted Årsrapport 1. maj 2017-30. april 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 02/10/2018 Carsten Øhauge Pedersen Dirigent

Læs mere

KAB-Holding15 ApS CVR-nr Billedvej Nordhavn. Årsrapport 2015/16

KAB-Holding15 ApS CVR-nr Billedvej Nordhavn. Årsrapport 2015/16 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk KAB-Holding15 ApS CVR-nr. 37351431

Læs mere

CFH Holding ApS Skovagervej Charlottenlund CVR-nr Årsrapport 2016

CFH Holding ApS Skovagervej Charlottenlund CVR-nr Årsrapport 2016 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk CFH Holding ApS Skovagervej 6

Læs mere

FISKER+ UDLEJNING ApS

FISKER+ UDLEJNING ApS FISKER+ UDLEJNING ApS Årsrapport 4. december 2012-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16/05/2014 Anders Fisker Jørgensen Dirigent Side 2

Læs mere

TORBEN HOLME NIELSEN ApS

TORBEN HOLME NIELSEN ApS TORBEN HOLME NIELSEN ApS Damgårdsvej 24 2930 Klampenborg Årsrapport 1. oktober 2016-30. september 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/02/2018 Karina

Læs mere

Undervisningsnotat til lektion 7:

Undervisningsnotat til lektion 7: HD-R, 5. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnotat til lektion 7: Immaterielle anlægsaktiver Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i reglerne den nye årsregnskabslov og regnskabsvejledninger

Læs mere

Forbehold - eksempler

Forbehold - eksempler Forbehold - eksempler Væsentlige fejl og mangler (uenighed med ledelsen) Uenighed med ledelsen fortsat drift Ledelsen har aflagt regnskabet under forudsætning om fortsat drift. Som omtalt i årsregnskabets

Læs mere

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2014 Lars B. Petersen Dirigent Side 2

Læs mere

Kapital 31/8 ApS. Sødalsparken 18, 8220 Brabrand. Årsrapport for 2016/17. (regnskabsår 28/ /8 2017) CVR-nr

Kapital 31/8 ApS. Sødalsparken 18, 8220 Brabrand. Årsrapport for 2016/17. (regnskabsår 28/ /8 2017) CVR-nr Kapital 31/8 ApS Sødalsparken 18, 8220 Brabrand CVR-nr. 37 77 72 85 Årsrapport for 2016/17 (regnskabsår 28/4 2016 31/8 2017) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Skovby Invest A/S Frichsvej 43, 8464 Galten CVR-nr

Skovby Invest A/S Frichsvej 43, 8464 Galten CVR-nr Frichsvej 43, 8464 Galten CVR-nr. 17 79 20 08 Årsrapport for regnskabsåret 01.09.16-31.08.17 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 17.01.18 Johannes Tyge Petersen Dirigent STATSAUTORISERET

Læs mere

Oluf Nielsen Fonden Stadion Allé Aarhus C CVR-nr Årsregnskab 2018

Oluf Nielsen Fonden Stadion Allé Aarhus C CVR-nr Årsregnskab 2018 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Værkmestergade 2 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk Oluf Nielsen Fonden Stadion Allé

Læs mere

Thomsen 2016 Holding ApS

Thomsen 2016 Holding ApS Thomsen 2016 Holding ApS Skæring Skolevej 157 8250 Egå Årsrapport 1. juli 2015-30. juni 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/11/2016 Klaus Kimose Thomsen

Læs mere

DLJ Holding ApS Årsrapport for 2013

DLJ Holding ApS Årsrapport for 2013 DLJ Holding ApS Årsrapport for 2013 (regnskabsår 1/7-31/12) CVR-nr. 31 18 25 73 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 11/06 2014 Jesper Schou Jørgensen Dirigent

Læs mere

LN ADVOKATER ADVOKATANPARTSSELSKAB

LN ADVOKATER ADVOKATANPARTSSELSKAB LN ADVOKATER ADVOKATANPARTSSELSKAB Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17/05/2016

Læs mere

DWF ApS c/o Dynamicweb Software A/S Bjørnholms Allé Viby J CVR-nr Årsrapport

DWF ApS c/o Dynamicweb Software A/S Bjørnholms Allé Viby J CVR-nr Årsrapport Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk DWF ApS c/o Dynamicweb Software A/S

Læs mere

MATADOR EJENDOMME APS

MATADOR EJENDOMME APS Tlf: 76 97 37 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab vejen@bdo.dk Ådalen 13 A, 1. www.bdo.dk DK-6600 Vejen CVR-nr. 20 22 26 7020222670 MATADOR EJENDOMME APS ÅRSRAPPORT Årsrapport 2012 Årsrapporten

Læs mere

Nye regler i årsregnskabsloven praktisk fortolkning Revisorevent v/ statsautoriseret revisor Kim Larsen

Nye regler i årsregnskabsloven praktisk fortolkning Revisorevent v/ statsautoriseret revisor Kim Larsen Nye regler i årsregnskabsloven praktisk fortolkning Revisorevent 2017 v/ statsautoriseret revisor Kim Larsen EMNER - FORTOLKNING NY ÅRL KLASSE B Oplysning om tilvalg fra højere klasse hvornår? Oplysning

Læs mere

SAVH STATSAUT. REVISIONS ApS

SAVH STATSAUT. REVISIONS ApS SAVH STATSAUT. REVISIONS ApS Ringstedvej 71 4000 Roskilde Årsrapport 1. juli 2017-30. juni 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14/12/2018 Michael Hansen

Læs mere

IA Invest ApS. Årsrapport for 2016/17

IA Invest ApS. Årsrapport for 2016/17 IA Invest ApS Vestervangen 6, Skt Klemens, 5260 Odense S Årsrapport for 2016/17 (regnskabsår 1/7-30/6) CVR-nr. 32 83 91 34 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Financial Outsourcing ApS

Financial Outsourcing ApS Financial Outsourcing ApS Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg Årsrapport 1. januar 2018-31. december 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/05/2019

Læs mere

Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper

Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper HA, 3. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper Valdemar Nygaard Love, bekendtgørelser, standards og vejledninger m.v.,

Læs mere

C. Nielsen Holding ApS Ravnsøvej Risskov. CVR-nr: ÅRSRAPPORT 1. januar december 2016

C. Nielsen Holding ApS Ravnsøvej Risskov. CVR-nr: ÅRSRAPPORT 1. januar december 2016 Ravnsøvej 52 8240 Risskov CVR-nr: 29 31 50 00 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2016 (11. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, den 15. februar 2017 Dirigent, Claus Loldrup Nielsen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

WIIO ApS. Sankt Peders Vej 6, st 2900 Hellerup. Årsrapport 1. januar december 2017

WIIO ApS. Sankt Peders Vej 6, st 2900 Hellerup. Årsrapport 1. januar december 2017 WIIO ApS Sankt Peders Vej 6, st 2900 Hellerup Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/06/2018 Madis Lember Dirigent

Læs mere

R INVEST APS. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 28. juni René Bak CVR-NR.

R INVEST APS. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 28. juni René Bak CVR-NR. Tlf: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 R INVEST APS ÅRSRAPPORT Årsrapport 2012 Årsrapporten

Læs mere

SANVIG HOLDING APS BIRMAVEJ 46, 2300 KØBENHAVN S 1. JANUAR DECEMBER 2017

SANVIG HOLDING APS BIRMAVEJ 46, 2300 KØBENHAVN S 1. JANUAR DECEMBER 2017 Tlf.: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 SANVIG HOLDING APS BIRMAVEJ 46, 2300 KØBENHAVN S

Læs mere

DANSKE SHARE INVEST III ApS

DANSKE SHARE INVEST III ApS DANSKE SHARE INVEST III ApS Værkmestergade 25, 14 8000 Aarhus C Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10/05/2016

Læs mere

Roskilde Vækst IVS. Landlystvej Fredericia. Årsrapport 21. november december 2017

Roskilde Vækst IVS. Landlystvej Fredericia. Årsrapport 21. november december 2017 Roskilde Vækst IVS Landlystvej 1 7000 Fredericia Årsrapport 21. november 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21/06/2018 Poul-Erik Filtenborg

Læs mere

ESMAs fokusområder 2014

ESMAs fokusområder 2014 ESMAs fokusområder 2014 Det europæiske værdipapirtilsyn (ESMA) har udsendt en meddelelse (Public Statement), hvori der er redegjort for fokusområderne for de europæiske tilsynsmyndigheders regnskabskontrol

Læs mere

Jørgensen og Andersen Ejendomme ApS CVR-nr Hvidovregade 25 B 2650 Hvidovre. Årsrapport 2015/16. Dirigent

Jørgensen og Andersen Ejendomme ApS CVR-nr Hvidovregade 25 B 2650 Hvidovre. Årsrapport 2015/16. Dirigent Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Jørgensen og Andersen Ejendomme

Læs mere

Anpartsselskabet af 30. januar 2015

Anpartsselskabet af 30. januar 2015 Anpartsselskabet af 30. januar 2015 Snaptunvej 11, Glud 7130 Juelsminde CVR-nr. 36 50 38 90 Årsrapport for 2015/16 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 04/11

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Foreningen Ådalen Retræte Gl. Viborgvej 400 Randers NV CVR-nr Årsrapport 2018

Foreningen Ådalen Retræte Gl. Viborgvej 400 Randers NV CVR-nr Årsrapport 2018 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89414141 Telefax 89414243 www.deloitte.dk Foreningen Ådalen Retræte Gl. Viborgvej

Læs mere

Anonym På Bakken ApS Indholdsfortegnelse Side Virksomhedsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Ledelsesberetning 4 A

Anonym På Bakken ApS Indholdsfortegnelse Side Virksomhedsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Ledelsesberetning 4 A Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Anonym På Bakken ApS CVR-nr. 34624313

Læs mere

Paradigme 3 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven godkendt revisor alene. Standarderne. for offentlig

Paradigme 3 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven godkendt revisor alene. Standarderne. for offentlig Paradigme 3 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven godkendt revisor alene Standarderne for offentlig Vejledning til paradigmet Dette paradigme (paradigme 3) tager udgangspunkt i en situation, hvor: 1)

Læs mere

LNM Holding ApS. Smallegade 34, 1. tv Frederiksberg. CVR. nr.: ÅRSRAPPORT 1. januar 2017 til 31. december 2017

LNM Holding ApS. Smallegade 34, 1. tv Frederiksberg. CVR. nr.: ÅRSRAPPORT 1. januar 2017 til 31. december 2017 Smallegade 34, 1. tv. 2000 Frederiksberg CVR. nr.: 32769691 ÅRSRAPPORT 1. januar 2017 til 31. december 2017 Godkendt på selskabets generalforsamling, den / 2018 Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger

Læs mere

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Indholdsfortegnelse SIDE Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 5. Selskabets hovedaktivitet 6. Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 7. Resultatopgørelse

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Årsrapport Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, Esbjerg

Årsrapport Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, Esbjerg Årsrapport 2012 PHINI Invest ApS Mådevej 15 6700 Esbjerg CVR nr. 32833543 Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, 2. 6700 Esbjerg Fremlagt og godkendt på den

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

GIKI HOLDING ApS. Amaliegade København K. Årsrapport 1. januar december 2017

GIKI HOLDING ApS. Amaliegade København K. Årsrapport 1. januar december 2017 GIKI HOLDING ApS Amaliegade 33 1256 København K Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/05/2018 Peter Lambert Dirigent

Læs mere

IAS 21. Omhandler. Valutaomregning. Tilhørende IFRIC/SIC

IAS 21. Omhandler. Valutaomregning. Tilhørende IFRIC/SIC IAS 21 Omhandler Tilhørende IFRIC/SIC Valutaomregning IFRIC 16, Regnskabsmæssig afdækning af valutarisikoen i en investering i en udenlandsk enhed IFRIC 22, Valutakursomregning af forudbetalinger SIC 7,

Læs mere

Paradigme 2 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven både godkendt revisor og Rigsrevisionen. Standarderne. for offentlig

Paradigme 2 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven både godkendt revisor og Rigsrevisionen. Standarderne. for offentlig Paradigme 2 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven både godkendt revisor og Rigsrevisionen Standarderne for offentlig Vejledning til paradigmet Dette paradigme (paradigme 2) tager udgangspunkt i en situation,

Læs mere

KLAUS MØLLER HOLDING ApS Vinkelvej Viborg CVR-nr Årsrapport 2018

KLAUS MØLLER HOLDING ApS Vinkelvej Viborg CVR-nr Årsrapport 2018 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk KLAUS MØLLER HOLDING ApS Vinkelvej

Læs mere

Kami Vejen ApS Strandvejen Kolding CVR-nr Årsrapport 2018

Kami Vejen ApS Strandvejen Kolding CVR-nr Årsrapport 2018 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Kami Vejen ApS Strandvejen 7 6000 Kolding CVR-nr. 39173115

Læs mere

ÅRSRAPPORT. 1. januar december 2016 COHEBO HOLDING APS. Møllelodden Dragør. CVR-nr regnskabsår

ÅRSRAPPORT. 1. januar december 2016 COHEBO HOLDING APS. Møllelodden Dragør. CVR-nr regnskabsår ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2016 COHEBO HOLDING APS Møllelodden 1 2791 Dragør CVR-nr. 33 14 62 72 6. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling 11.

Læs mere

OBTON SOLENERGI ROMA KOMPLEMENTARANPARTSSELSKAB

OBTON SOLENERGI ROMA KOMPLEMENTARANPARTSSELSKAB OBTON SOLENERGI ROMA KOMPLEMENTARANPARTSSELSKAB Silkeborgvej 2 8000 Aarhus C Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Læs mere

HH Agro Holding ApS Hornum Søvej Støvring CVR-nr Årsrapport 2016

HH Agro Holding ApS Hornum Søvej Støvring CVR-nr Årsrapport 2016 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Gøteborgvej 18 9200 Aalborg SV Telefon 98 79 60 00 Telefax 98 79 60 01 www.deloitte.dk HH Agro Holding ApS Hornum Søvej 19 9530 Støvring

Læs mere

CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING ØRSTEDSVEJ 10, 8660 SKANDERBORG 2014/15

CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING ØRSTEDSVEJ 10, 8660 SKANDERBORG 2014/15 Tlf.: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING

Læs mere

REK Berlin Investor Holding ApS Gl. Torv 2, Nyborg CVR-nr Årsrapport 2018

REK Berlin Investor Holding ApS Gl. Torv 2, Nyborg CVR-nr Årsrapport 2018 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 14 66 00 Telefax 63 14 66 12 www.deloitte.dk REK Berlin Investor Holding ApS Gl. Torv

Læs mere

APRIL 2019 De væsentligste ændringer til årsregnskabsloven FOR VIRKSOMHEDER I REGNSKABSKLASSE B TRÆDER I KRAFT I PERIODEN

APRIL 2019 De væsentligste ændringer til årsregnskabsloven FOR VIRKSOMHEDER I REGNSKABSKLASSE B TRÆDER I KRAFT I PERIODEN APRIL 2019 De væsentligste ændringer til årsregnskabsloven FOR VIRKSOMHEDER I REGNSKABSKLASSE B TRÆDER I KRAFT I PERIODEN 2018 2020 Nye regler for virksomheder i regnskabsklasse B Årsregnskabsloven er

Læs mere

Aktieselskabet af 18. maj 1993 under frivillig likvidation Maglemosevej 51 C 2920 Charlottenlund CVR-nr Årsrapport

Aktieselskabet af 18. maj 1993 under frivillig likvidation Maglemosevej 51 C 2920 Charlottenlund CVR-nr Årsrapport Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Aktieselskabet af 18. maj 1993 under frivillig likvidation

Læs mere

Frandsens Invest ApS Lindevej Esbjerg V CVR-nr Årsrapport

Frandsens Invest ApS Lindevej Esbjerg V CVR-nr Årsrapport Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Dokken 8 Postbox 200 6701 Esbjerg Telefon 79 12 84 44 Telefax 79 12 84 55 www.deloitte.dk Frandsens Invest ApS Lindevej 8 6710 Esbjerg

Læs mere

RISIKA ApS. Bredgade 33C 1260 København K. Årsrapport 1. juli december 2017

RISIKA ApS. Bredgade 33C 1260 København K. Årsrapport 1. juli december 2017 RISIKA ApS Bredgade 33C 1260 København K Årsrapport 1. juli 2016-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/05/2018 Nicolai Rasmussen Dirigent

Læs mere

Asset Opportunities A/S Søndergade 66 D, 2. th Aarhus C CVR-nr Årsrapport 2018

Asset Opportunities A/S Søndergade 66 D, 2. th Aarhus C CVR-nr Årsrapport 2018 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89 20 70 00 Telefax 89 20 70 05 www.deloitte.dk Asset Opportunities A/S Søndergade 66 D, 2. th.

Læs mere

SU II ApS. Årsrapport for Langelinie 27, 5230 Odense M. CVR-nr

SU II ApS. Årsrapport for Langelinie 27, 5230 Odense M. CVR-nr SU II ApS Langelinie 27, 5230 Odense M Årsrapport for 2017 CVR-nr. 25 56 90 83 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18/05 2018 Sune Uhrenholt Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

AROS ADMINISTRATOR ApS

AROS ADMINISTRATOR ApS AROS ADMINISTRATOR ApS Terp Skovvej 111 8270 Højbjerg Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10/05/2018 Palle Neistskov

Læs mere

HOLDINGSELSKABET HK ApS

HOLDINGSELSKABET HK ApS HOLDINGSELSKABET HK ApS Skovbrynet 8 8000 Aarhus C Årsrapport 1. oktober 2016-30. september 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/02/2018 Henrik Axel

Læs mere

- Uafklarede forhold vedrørende virksomhedssammenslutninger

- Uafklarede forhold vedrørende virksomhedssammenslutninger Ny årsregnskabslov tema 13 31. maj 2017 - Audit & Assurance Årsregnskabsloven - Uafklarede forhold vedrørende virksomhedssammenslutninger Årsregnskabsloven 2015 Folketinget vedtog i maj 2015 en række væsentlige

Læs mere

acti-chem Finans ApS Birkemose Allé Kolding CVR-nr Årsrapport 2017

acti-chem Finans ApS Birkemose Allé Kolding CVR-nr Årsrapport 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk acti-chem Finans ApS Birkemose

Læs mere

Nordic Mentor ApS Gistrupparken Gistrup CVR-nr Årsrapport 2016

Nordic Mentor ApS Gistrupparken Gistrup CVR-nr Årsrapport 2016 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Gøteborgvej 18 9200 Aalborg SV Telefon 98 79 60 00 Telefax 98 79 60 01 www.deloitte.dk Nordic Mentor ApS Gistrupparken 38 9260 Gistrup

Læs mere

Eggert Eggert ApS Klarinetvej Horsens CVR-nr Årsrapport

Eggert Eggert ApS Klarinetvej Horsens CVR-nr Årsrapport Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Eggert Eggert ApS Klarinetvej 10 8700 Horsens CVR-nr.

Læs mere

Marianne Hvid Holding ApS

Marianne Hvid Holding ApS Marianne Hvid Holding ApS Kongevej 72, st. 6400 Sønderborg CVR-nr. 36 46 67 82 Årsrapport for 2016 Opstillet uden revision eller review Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

MK EJENDOMME 10 IVS. Møllegærdet Kolding. Årsrapport 1. juli juni 2017

MK EJENDOMME 10 IVS. Møllegærdet Kolding. Årsrapport 1. juli juni 2017 MK EJENDOMME 10 IVS Møllegærdet 1 6000 Kolding Årsrapport 1. juli 2016-30. juni 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/10/2017 Morten Korsgaard Dirigent

Læs mere

Neopost Danmark A/S Årsrapport 2016/17 Annual report 2016/17 Årsregnskab 1. februar 2016-31. januar 2017 Financial statements for the period 1 February 2016-31 January 2017 Noter Notes to the financial

Læs mere

EPISERVER DENMARK ApS

EPISERVER DENMARK ApS EPISERVER DENMARK ApS Njalsgade 23, 1 2300 København S Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26/04/2018 Mark Duffell

Læs mere

Thomas Pedersen, Viborg ApS Broparken 11, 2. th Viborg CVR-nr Årsrapport 2017

Thomas Pedersen, Viborg ApS Broparken 11, 2. th Viborg CVR-nr Årsrapport 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk Thomas Pedersen, Viborg ApS Broparken

Læs mere

HOLDINGSELSKABET JPE AF 1/ APS BRASSØVEJ 14, 8600 SILKEBORG 1. OKTOBER SEPTEMBER 2018

HOLDINGSELSKABET JPE AF 1/ APS BRASSØVEJ 14, 8600 SILKEBORG 1. OKTOBER SEPTEMBER 2018 BDO Statsau Papirfabrikk DK-8600 20222670 HOLDINGSELSKABET JPE AF 1/10 2017 APS BRASSØVEJ 14, 8600 SILKEBORG ÅRSRAPPORT Års 1. OKTOBER 2017-30. SEPTEMBER 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets

Læs mere

Dansk-Kinesisk Kultur Innovation ApS Trafikcenter Alle 12, 4200 Slagelse CVR-nr

Dansk-Kinesisk Kultur Innovation ApS Trafikcenter Alle 12, 4200 Slagelse CVR-nr Trafikcenter Alle 12, 4200 Slagelse CVR-nr. 38 33 01 95 Årsrapport for regnskabsåret 12.01.17-30.09.17 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 14.03.18 Carsten Nissen Dirigent STATSAUTORISERET

Læs mere

BENT DALL HADERSLEV HOLDING ApS

BENT DALL HADERSLEV HOLDING ApS BENT DALL HADERSLEV HOLDING ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 22/02/2013 Bent Dall Dirigent Side 2 af 15

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere

HANUEL HOLDING APS SANDAGERVEJ 10, 7400 HERNING 1. JANUAR DECEMBER 2016

HANUEL HOLDING APS SANDAGERVEJ 10, 7400 HERNING 1. JANUAR DECEMBER 2016 Tlf.: 96 26 38 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab herning@bdo.dk Birk Centerpark 30 www.bdo.dk DK-7400 Herning CVR-nr. 20 22 26 7020222670 HANUEL HOLDING APS SANDAGERVEJ 10, 7400 HERNING ÅRSRAPPORT

Læs mere

GK AGIO ApS. Årsrapport for CVR-nr Stensballe Strandvej Horsens

GK AGIO ApS. Årsrapport for CVR-nr Stensballe Strandvej Horsens GK AGIO ApS Stensballe Strandvej 195 8700 Horsens CVR-nr. 26 73 91 95 Årsrapport for 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 15/03 2016 Gert Kristiansen Dirigent

Læs mere

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2016/17

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2016/17 Palægade 3, 4. th. 1261 København K CVR-nr. 32478786 Årsrapport 2016/17 8. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28. februar 2018 Johnny Hast Hansen

Læs mere

ApS Komplementarselskabet City of Newcastle Gydevang 39-41, Allerød CVR-nr Årsrapport 2017

ApS Komplementarselskabet City of Newcastle Gydevang 39-41, Allerød CVR-nr Årsrapport 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk ApS Komplementarselskabet City

Læs mere

Svend Gønges Torv 6-10 ApS

Svend Gønges Torv 6-10 ApS Svend Gønges Torv 6-10 ApS Kolding Åpark 1, 1 6000 Kolding Årsrapport 27. november 2015-31. december 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 22/06/2017 Ole

Læs mere

4audit rådgivning ApS. Årsrapport 2015/16

4audit rådgivning ApS. Årsrapport 2015/16 Goldschmidtsvænget 6 5230 Odense M CVR-nr. 34054657 Årsrapport 2015/16 5. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 6. december 2016 Johnny Hast Hansen

Læs mere

SHEIKH HOLDING ApS Strandvejen 415 B 2930 Klampenborg CVR-nr Årsrapport 2017

SHEIKH HOLDING ApS Strandvejen 415 B 2930 Klampenborg CVR-nr Årsrapport 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk SHEIKH HOLDING ApS Strandvejen 415

Læs mere

LOGOCARE INVEST ApS. Krogsbøllevej Roskilde. Årsrapport 1. juli juni 2017

LOGOCARE INVEST ApS. Krogsbøllevej Roskilde. Årsrapport 1. juli juni 2017 LOGOCARE INVEST ApS Krogsbøllevej 1 4000 Roskilde Årsrapport 1. juli 2016-30. juni 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/12/2017 John Holm Dirigent Side

Læs mere

Kapitel 1 Pligt til at udarbejde halvårsrapport. gældsinstrumenter, der er optaget til handel i Grønland eller på et reguleret marked i et EU/EØS

Kapitel 1 Pligt til at udarbejde halvårsrapport. gældsinstrumenter, der er optaget til handel i Grønland eller på et reguleret marked i et EU/EØS UDKAST Bekendtgørelse for Grønland om udarbejdelse af delårsrapporter for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og hvor virksomheden er omfattet af årsregnskabsloven

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

EXTERN KOMMUNIKATION A/S Sorthøj 79, st. th Aalborg CVR-nr Årsrapport 2016

EXTERN KOMMUNIKATION A/S Sorthøj 79, st. th Aalborg CVR-nr Årsrapport 2016 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Gøteborgvej 18 9200 Aalborg SV Telefon 98 79 60 00 Telefax 98 79 60 01 www.deloitte.dk EXTERN KOMMUNIKATION A/S Sorthøj 79, st. th. 9000

Læs mere

ABC Bilimport & Eksport ApS. Årsrapport 1. januar december 2017

ABC Bilimport & Eksport ApS. Årsrapport 1. januar december 2017 Lergravsvej 60 2300 København S CVR-nr. 36049189 Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 4. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 6. februar

Læs mere

VPK Fond I K/S. Årsrapport for Rugaards Skovvej 36, c/o Jon Erik Risvig, DK Ry 24/ CVR-nr

VPK Fond I K/S. Årsrapport for Rugaards Skovvej 36, c/o Jon Erik Risvig, DK Ry 24/ CVR-nr Rugaards Skovvej 36, c/o Jon Erik Risvig, DK- 8680 Ry CVR-nr. 37 67 01 62 Årsrapport for 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24/4-2019 Klaus Bülow Davidsen

Læs mere

Liljeborg Ejendomme Roskilde Havn ApS Vestagervej 17, 2900 Hellerup CVR-nr

Liljeborg Ejendomme Roskilde Havn ApS Vestagervej 17, 2900 Hellerup CVR-nr Liljeborg Ejendomme Roskilde Havn ApS Vestagervej 17, 2900 Hellerup CVR-nr. 37 25 73 03 Årsrapport for 2017 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 22.03.18 Kenneth Chaim Daudt Dirigent

Læs mere

B&MG ApS Marienlystvej Silkeborg CVR-nr Årsrapport

B&MG ApS Marienlystvej Silkeborg CVR-nr Årsrapport Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk B&MG ApS Marienlystvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

SKÆLSKØR BOLIG A/S under frivillig likvidation Bag Haverne Køge CVR-nr Årsrapport 2017

SKÆLSKØR BOLIG A/S under frivillig likvidation Bag Haverne Køge CVR-nr Årsrapport 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Telefon 58 55 82 00 Telefax 58 55 82 01 www.deloitte.dk SKÆLSKØR BOLIG A/S under frivillig likvidation

Læs mere

RUDBÆK HOLDING ApS. Damhavevej Odense S. Årsrapport 1. januar december 2017

RUDBÆK HOLDING ApS. Damhavevej Odense S. Årsrapport 1. januar december 2017 RUDBÆK HOLDING ApS Damhavevej 55 5260 Odense S Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 15/06/2018 Jan Rudbæk Larsen

Læs mere

Holdingselskabet af 7/ ApS Vilvordevej 51, 2920 Charlottenlund CVR-nr

Holdingselskabet af 7/ ApS Vilvordevej 51, 2920 Charlottenlund CVR-nr Vilvordevej 51, 2920 Charlottenlund CVR-nr. 33 24 25 30 Årsrapport for 2016 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 03.04.17 Thomas Kofoed Nielsen Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Læs mere

NORDSTRAND HUSE ApS. H.C. Lumbyes Gade København Ø. Årsrapport 1. januar december 2017

NORDSTRAND HUSE ApS. H.C. Lumbyes Gade København Ø. Årsrapport 1. januar december 2017 NORDSTRAND HUSE ApS H.C. Lumbyes Gade 51 2100 København Ø Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2018 Jesper

Læs mere