Årsregnskabsloven ændres

Transkript

1 Årsregnskabsloven ændres Artiklen er skrevet af registreret revisor Bjarne Aalbæk fra Faglig Afdeling a/s. FagligAfdeling.dk leverer gratis nyheder til revisionsbranchen inden for regnskab, revision, kvalitetsstyring, erklæringer og revisorlovgivningen. Der er fremsat lovforslag om ændring af årsregnskabsloven. Forslaget indfører de væsentligste ændringer siden loven trådte i kraft i Vi kigger på reglerne for klasse B. Hvorfor ændring? EU har vedtaget et nyt regnskabsdirektiv. Dette skal vi implementere i Danmark. Dvs. en række af ændringerne, kan vi ikke selv vælge. Hovedårsagen til et nyt direktiv, er at det bliver nemmere at drive virksomhed i EU, dvs. lempeligere regnskabsregler. Dette medfører en lempelse af virksomhedens administrative byrder. Størrelsesgrænser Størrelsesgrænserne ændres i opadgående retning. Der er tale om følgende ændring af størrelsesgrænserne, hvor både de eksisterende og de nye størrelsesgrænser er vist: Mio kr. Mikro Klasse B Koncern Klasse C mellem Ny Ny Ny Ny Omsætning 5, Balancesum 2, Derudover sker der en række tilpasninger til IFRS, således at der ikke vil være ét regelsæt for børsnoterede selskab, og et andet regelsæt for de andre virksomheder. Antal ansatte Artiklens påstande er under forudsætning af, at årsregnskabsloven veltages i den nuværende form. Ændringer vil kunne forekomme. Men årsregnskabsloven har været i en ordentlig høringsfase, og lovforslaget kan overordnet forventes vedtaget i den nuværende form. Vi påregner at udsende artikler løbende, som beskriver de gældende regler. Disse vil derfor beskrive eventuelle vedtagne ændringer til lovforslagets fremsættelse. Indsendelsesfrist Der var i høringsperioden tale om en forlængelse af indsendelsesfristerne, således at disse blev 6 måneder. Det var meningen at dette skulle gælde for regnskabsår der slutter den 1. juli 2015 eller senere. Dvs. det ville gælde kalenderårsregnskabet Dette er ikke medtaget i lovforslaget. Der er således fortsat tale om 5 måneder. Til omsætningen skal virksomhederne som noget nyt medtage visse andre indtægter medtages til størrelsesgrænserne ved opgørelsen af 1) selskabets klasse, 2) koncernregnskabspligten og 3) mulighederne for fravalg af revision. Der er tale om indtægter fra investeringsvirksomhed, fx positive værdireguleringer af selskabers ejendom, hvor ejendomme indregnes til dagsværdi, og hvor regulering af dagsværdi kommer over resultatopgørelsen ( 38). Der er også tale om at man skal medregne finansielle indtægter (bl.a. indre værdi). Indtægter fra investeringsvirksomhed og finansielle indtægter skal mindst svarer til nettoomsætningen, for at de skal indregnes. Der skal medregnes indtægter, men ikke omkostningerne. Dvs. positiv regulering af dagsværdi på ejendom skal medregnes. Men en

2 negativ regulering skal ikke. Og en positiv indtægt af kapitalandele i tilknyttede virksomheder skal medregnes. Men en negativ skal ikke medregnes. Det er ikke nettotallet der skal indregnes. Der må nemlig efter 13, punkt 8 ikke ske modregning. Det er bruttotallet der skal indregnes. Dvs. hvis man har et datterselskab som er blevet mere værd, og et andet som er blevet mindre værd (og de indregnes til den indre værdi), skal dét datterselskab med den positive værdiregulering, medtages. Men de nye størrelsesgrænser, vil ca. 95% af virksomhederne være omfattet af klasse B. Ca. 5 % af virksomhederne vil være omfattet af klasse C. Der er nogle få i klasse D. Bemærk, at investeringsindtægter og finansielle indtægter kun anvendes som tillæg til størrelsesgrænserne. I regnskabet skal de ikke indregnes i omsætningen. Der er således ikke tale om en ny definition af omsætning, der er blot tale om en ny beregningsmetode til størrelsesgrænserne. Eksempler på indtægter der skal medtages: Dagsværdregulering af investeringsejendomme Realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme Positiv regulering for indre værdi, hvis indre værdis metode anvendes. Udbytte fra datter- og associerede virksomheder, hvis kostpris anvendes. Positiv regulering af aktiebeholdninger Positiv regulering af obligationsbeholdninger Indtægter fra renteindtægter fra tilknyttede virksomheder. Andre finansielle indtægter Ledelsespåtegningen Der skal være en ledelsespåtegning i regnskabet. Dette gælder kun virksomheder med mere end én person i ledelsen, og kun virksomheder i klasse B og C. Dvs. virksomheder med kun én person i ledelsen kan undlade en ledelsesberetning. Der er tale om en mulighed. Så selvom der kun er én person i ledelsen, kan man altså have en ledelsespåtegning. Hvis der ikke er nogen ledelsespåtegning, skal der gives erklæring i ledelsesberetningen om disse forhold: Er årsregnskabet ikke revideret, skal ledelsen erklære, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne herfor. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal ledelsen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger (fx holistisk regnskab eller medarbejderglæderegnskab). Hvis årsregnskabet er revideret, skal det i tilknytning oplyses, hvis generalforsamlingen har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. Ledelsesberetning bliver pligtig, se mere nedenfor. Hvis der ikke er nogen ledelsespåtegning, er indberetning af årsregnskabet et udtryk for at ledelsen har godkendt regnskabet. Dvs. at indsender indestår for dirigentens godkendelse, og denne indestår for ledelsens godkendelse. Og dét kommer vi til at se nogle sager på i fremtiden. Altså hvor revisor har indberettet regnskabet til Erhvervsstyrelsens registre, men hvor ledelsen efterfølgende påstår at han/hun aldrig har godkendt regnskabet. Så det er med at have dirigentens godkendelse på regnskab/generalforsamlingsreferat. Mikrovirksomheder Der indføres en ny type virksomheder, mikrovirksomheder, som får mulighed for at vælge nogle lempeligere krav. Mikrovirksomheder er meget små virksomheder som ikke i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider 2 af størrelsesgrænserne: 2,7 mio. kr. balance, 5,4 mio. kr. omsætning og 10 ansatte. Virksomheder der udelukkende beskæftiger sig med investeringsvirksomhed, kan ikke anvende reglerne for mikrovirksomheder. Disse kaldes investeringsvirksomheder. Undtagelserne for mikrovirksomheder heller ikke gælder for virksomheder, der er forbundet med investeringsvirksomheder, som har

3 fast kapital, såfremt de forbundne virksomheder alene har til formål at erhverve fuldt indbetalte kapitalandele, der er udstedt af disse investeringsvirksomheder. Dette er møntet på ejere af investeringsvirksomheder, såfremt ejerne kun har til formål at være ejere og modtage fx udbytte. Definitionen af investeringsvirksomheder findes i EU s regnskabsdirektiv artikel 2, punkt 14: virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med at anbringe deres midler i forskellige former for værdipapirer og fast ejendom eller i andre aktiver alene med det formål at fordele investeringsrisikoen og at lade deres selskabsdeltagere drage fordel af resultaterne af forvaltningen af deres aktiver. En virksomhed, der på balancetidspunktet, besidder afledte finansielle instrumenter, kan heller ikke anvende reglerne for mikrovirksomheder. Virksomheder som ejer mere end 20% i andre virksomheder, kan ikke benytte reglerne om mikrovirksomheder. Den korrekte betegnelse er virksomheder der besidder kapitalandele, og udøver betydelig indflydelse på en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse, men der er en formodningsreglen om at dette sker ved ejerskab på 20%. Mikrovirksomheder kan undlade at give følgende oplysninger: 1. Oplysninger om anvendt regnskabspraksis. 2. Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet. 3. Oplysninger om visse særlige poster, jf. 67 a, nr. 1 og (ny note, se nedenfor) 4. Oplysninger om antal heltidsbeskæftigede (ny note). Hvis man anvender en eller flere af undtagelserne, skal oplyse dette i noterne. Mikrovirksomheder skal til gengæld (hvis de vælger at benytte en eller flere af de lempeligere krav) vælge årsregnskabslovens mest simple målemetode, som er kostpris. Det betyder, at mikrovirksomheder ikke må følge følgende regnskabspraksis: Reguleringer af finansielle aktiver mv. til dagsværdi efter årsregnskabslovens 37. Finansielle aktiver og forpligtelser skal derfor altid indregnes til kostpris. Reguleringer af investeringsejendomme til dagsværdi via resultatopgørelsen (og dermed undlade afskrivning) efter årsregnskabslovens 38. Investeringsejendomme i mikrovirksomheder som anvender de lempeligere krav, skal derfor altid indregnes til kostpris. Der skal dermed altid afskrives på investeringsejendomme. De almindelige regler om opskrivninger af aktiver via egenkapitalen og en tilsvarende bunden reserve må fortsat godt benyttes. Bemærk, at disse virksomheder kun kan vælge at anvende lempeligere regler. De behøver ikke anvende de lempeligere regler. Og dermed bliver de heller ikke nødvendigvis pligtige til at følge årsregnskabslovens straf i form af kostpris. Hvis man er mikrovirksomhed og har valgt at benytte en eller flere undtagelser, gælder årsregnskabsloven 11, stykke 2 og 3 ikke for dem. 11 stykke 2 er reglerne om at de skal give noter om fx usikkerhed. 11 stykke 3 er reglerne om at de skal fravige årsregnskabsloven og beskrive dette, hvis årsregnskabsloven ikke giver et retvisende billede. Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter og omkostninger ophæves. Skemaerne indeholder ikke længere nogen mulighed for at klassificere disse særskilt. Ekstraordinært udbytte og udbytte Hvis en virksomhed har udbetalt ekstraordinært udbytte, skal dette præsenteres i tilknytning til resultatdisponeringen. Dette kan ske som en ren oplysning, fx: Virksomheden har i regnskabsårets løb udbetalt ekstraordinært udbytte med kr. Derudover forsvinder gældsmuligheden for ordinært udbytte, således at udbytte alene kan placeres som en post under egenkapitalen. Definition af kortfristede aktiver Der etableres en ny definition af kortfristede aktiver:

4 Et aktiv skal klassificeres som kortfristet, hvis det opfylder et af følgende kriterier: a) Det forventes realiseret, eller det besiddes med salg eller forbrug for øje, som led i virksomhedens normale driftscyklus. b) Det besiddes primært med handel for øje. c) Det forventes realiseret inden for 12 måneder efter balancedagen. d) Det er i form af likvider, medmindre det er underlagt en begrænsning, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter balancedagen. Alle andre aktiver er langfristede. Virksomheden skal stadig klassificere tilgodehavender under omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb særskilt som langfristede, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne. Afskrivning på immaterielle aktiver I dag må immaterielle aktiver afskrives over max 20 år. Dette ophæves, og der kan fremover afskrives over brugstiden. Også hvis denne er fx 50 år. I særlige tilfælde, hvor en virksomhed ikke er i stand til pålideligt at skønne over brugstiden for goodwill og udviklingsomkostninger, skal denne antages at være 10 år. Dvs. man kan ikke forestille sig uendelige afskrivninger. I så fald afskrives over 10 år. Opskrivning af immaterielle aktiver Fremover kan immaterielle aktiver opskrives. Det kender vi ikke fra tidligere. Immaterielle anlægsaktiver kan dog alene opskrives, hvis de handles på et aktivt marked. Dette vil gælde eksempelvis CO2-kvoter, fiskekvoter og lignende kvoter, der handles på et aktivt marked, dvs. en form for børs. Et aktivt marked defineres som et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger. I givet fald skal opskrivningen indregnes på egenkapitalen, reguleret for udskudt skat. Afskrivning på opskrivning Det er specificeret i årsregnskabsloven, at der skal ske afskrivninger på opskrivninger. Afskrivning på opskrivninger påvirker frem over reserven for opskrivning, således at denne skal reduceres med afskrivning på opskrivningen. Modposten bliver frie reserver. Denne ændring sker ikke over resultatdisponeringen, men direkte på egenkapitalen. Nedskrivning på immaterielle kan ikke tilbageføres I dag skal der foretages nedskrivning af materielle aktiver til en lavere genvindingsværdi. Når den lavere værdi ikke kan opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består, skal de tilbageføres. Det betyder, at hvis f.eks. en bygning har været nedskrevet som følge af generel nedgang i ejendomspriserne, skal nedskrivningen tilbageføres, når ejendomspriserne igen stiger. Nedskrivning på goodwill kan dog fremover aldrig tilbageføres heller ikke selvom begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. Nedskrivning på flere aktiver målt sammen, skal fremover først ske på goodwill, og dernæst fordeles systematisk på andre aktiver. Og nedskrivningen kan som sagt ikke tilbageføres. Afskrivning på ejendomme Det er specificeret at der skal foretages en opdeling af materielle anlægsaktiver i deres væsentlige bestanddele med henblik på særskilt afskrivning. Det følger af substansprincippet og hensynet bag systematiske afskrivninger. En bygning skal eksempelvis opdeles i tag, tekniske installationer, vinduer m.v. Denne opdeling i bestanddele skal alene foretages, hvis der er tale om væsentlige elementer med væsentligt forskellig brugstid. Opskrivning Sker der ændring af anvendt regnskabspraksis, således at der fremover sker opskrivning, skal der normalt ske tilpasning af sammenligningstal. Dette krav fjernes, således at der ikke skal ske tilpasning af sammenligningstal.

5 Det er kun ved førstegangsopskrivning, at der ikke skal ske tilpasning af sammenligningstal. Alle andre ændringer af anvendt regnskabspraksis kræver tilpasning af sammenligningstal. Restværdi Det forslås at reglen om, at restværdi skal måles til værdien på tidspunktet for brugstidens begyndelse, udgår. Det betyder, at restværdien fremover skal revurderes løbende, ligesom det i dag sker med afskrivningsperioden. Det vil typisk være relevant for visse væsentlige aktiver, hvor der på grund af udsving i konjunkturer samt løbende inflation sker betydelige ændringer i den forventede restværdi. Ved opgørelsen af restværdien kan der tages højde for inflation frem til balancedagen, hvorimod der ikke kan tages højde for forventet fremtidig inflation. Bestemmelsen kan eksempelvis være relevant for ejendomme, hvorimod det som følge af en væsentlighedsbetragtning typisk ikke vil være relevant at foretage en revurdering af restværdien for så vidt angår produktionsmaskiner, biler og lignende aktiver. Det må i øvrigt antages, at restværdien for alle aktiver, der forbruges, som eksempelvis bygninger og maskiner, ved første indregning vil være betydeligt lavere end kostprisen. Fastsættelsen af en meget høj restværdi eller særlig lang levetid for eksempelvis en bygning vil ofte blive anset som et forsøg på at omgå kravet om løbende afskrivninger. Hvis en virksomhed vurderer, at den har en bygning med en særlig lang levetid eller en særlig stor restværdi, vil der være særlige krav til dokumentationen, som skal begrunde, hvorfor netop dette aktiv har en særlig lang levetid eller en særlig stor restværdi. Ingen opskrivning af varelager I dag kan varelager opskrives til genanskaffelsesværdi. Andre omsætningsaktiver (som ikke er omfattet af 37 og 38) kan opskrives til dagsværdi. Disse muligheder fjernes, og fremover skal alle omsætningsaktiver indregnes til kostpris og nedskrives, hvis nettorealisationsværdien er lavere. Måling af finansielle aktiver Finansielle aktiver eller forpligtelser som normalt skal måles til amortiseret kostpris, kan fremover måles til dagsværdi, hvis de er effektivt sikret af et sikringsinstrument, der skal måles til dagsværdi. Modregning igangværende arbejder Det er i fremtiden ikke tilladt at modregne varebeholdninger og forudbetalinger for samme. Og det samme gør sig gældende for igangværende arbejder og forudbetalinger for samme. Det vil sige at man fremover skal indregne igangværende arbejder brutto under aktiver. Og forudbetalinger for igangværende arbejder brutto under passiverne. Overtagelse virksomhed måles til dagsværdi Det er nu specificeret, at ved virksomhedsovertagelse (bl.a. køb af aktivitet) i klasse B, finder anvendelse. Disse omhandler bl.a. at den overtagne virksomheder skal indregnes til dagsværdi. Unoterede portefølje-kapitalandele til kostpris I dag skal unoterede aktier, hvor man ejer under 20%, måles til dagsværdi. Dette skal testes ud fra 3 metoder: Om kapitalandelenes dagsværdi kan konstateres på et velfungerende marked. Findes der ikke et velfungerende marked, skal man gå videre til næste punkt. Markedets salgsværdier på aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele, på et velfungerende marked. Findes der ikke et velfungerende marked for bestanddele, skal man gå videre til næste punkt. Tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante kapitalværdi. Hvis denne tilnærmede salgsværdi ikke kan beregnes, skal kostpris benyttes. Fremover kan man hoppe direkte til kostpris. Dette er blot en mulighed, og man kan således også anvende dagsværdi. Investeringsaktiver til dagsværdi En virksomheds investeringsaktiver kan efter gældende lov måles til dagsværdi over resultatopgørelsen, hvis det er virksomhedens hovedaktivitet. Fremover behøver investeringsaktiviteten ikke være hovedaktivitet. Dvs. en revisionsvirksomheds investeringsejendom, kan måles til dagsværdi over resultatopgørelsen.

6 Muligheden for alle andre aktiviteter end ejendomme fjernes. Fremover kan ingen andre aktiver end ejendomme måles til dagsværdi over resultatopgørelsen, uanset om det er investeringsaktivitet og uanset om der er tale om hovedaktivitet. Hensættelser til omstrukturering I dag skal der indregnes forpligtelse til omstrukturering, hvis ledelsen blot har truffet beslutning herom. Virksomheden skal fremover være forpligtet til omstrukturering på balancedagen, dvs. der skal indgået omstruktureringsplan, som er meldt ud til relevante parter. Ændringen får betydning for omstruktureringer, der gennemføres omkring balancedagen. Omstruktureringsplanen skal omfatte: Det forretningsområde eller den del af virksomheden, der er omfattet De væsentligste berørte forretningssteder Det omtrentlige antal medarbejdere, virksomheden skal godtgøre i forbindelse med eventuel fratræden De omkostninger, virksomheden skal afholde Tidsrummet for planens gennemførelse. Fundamentale fejl I dag skal fundamentale fejl (de som gør at regnskabet som helhed ikke er retvisende) rettes over egenkapitalen. Alle andre fejl, skal rettes over resultatopgørelsen. I fremtiden ændres reglen om fundamentale fejl, således at alle væsentlige fejl skal rettes over egenkapitalen. Uvæsentlige fejl skal rettes over resultatopgørelsen. Nye noter Noter skal fremover være i rækkefølge, således at de skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resultatopgørelsen og balancen, de vedrører. Modregning mellem indtægter/omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, hvis værdi er effektivt sikret af andre aktiver og forpligtelser (fx debitorer som er sikret via valutakontrakter) og indtægter/omkostninger, der hidrører fra sikringsdispositionerne, skal fremover oplyses i noterne. Opskriver virksomheden anlægsaktiver, (bortset fra 37 og 38), skal man oplyse hvilken værdi, som ville have været indregnet, hvis opskrivning ikke havde været foretaget. I givet fald skal Reserve for opskrivning" under egenkapitalen oplyse: a) Størrelsen primo regnskabsåret, b) tilgang i løbet af regnskabsåret, c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger, d) årets afskrivninger, e) afgang i løbet af regnskabsåret og f) størrelsen ultimo regnskabsåret. Virksomheden skal fremover oplyse om de centrale forudsætninger, som er anvendt ved beregningen, hvis aktiver eller forpligtelser indregnes til dagsværdi efter 37 og 38, og målingen til dagsværdi ikke sker på grundlag af observationer på et aktivt marked. Det betyder f.eks. for investeringsejendomme, som måles til dagsværdi efter en DCF-model, at der skal oplyses om f.eks. diskonteringsrente, forventet inflation, tomgang i ejendommen m.v. En DCF-model er en beregningsmodel til tilbagediskontering af forventede fremtidige pengestrømme. Det skal også oplyses, hvorledes der tages højde for forventet inflation, ændringer i huslejeniveau, vedligehold m.v. IFRS 13 kan anvendes som vejledning. Oplysningerne kan gives samlet for en kategori eller en gruppe af aktiver, hvis de centrale forudsætninger for dagsværdiberegningen i kategorien henholdsvis gruppen af aktiver ikke afviger væsentligt indbyrdes. For afledte finansielle instrumenter, som løbende måles til dagsværdi, skal der oplyses om omfanget og karakteren af instrumenterne, samt væsentlige betingelser, som kan få betydning for beløbet, tidspunktet og sikkerheden for fremtidige pengestrømme. Oplysningerne i kan gives samlet for ensartede afledte finansielle instrumenter. Der skal oplyses op koncerngoodwill eller koncernbadwill, som opstår som følge af første indregning til indre værdi. Sikkerhedsstillelser, pant og andre forpligtelser over for tilknyttede henholdsvis associerede virksomheder skal oplyses særskilt.

7 Der er kommet 3 nye notekrav, som kræver oplysning af 1) særlige resultatposter, 2) nedskrivning på anlægsaktiver og 3) tilbageførsel af samme. Derudover er 2 eksisterende notekrav skrevet ned i en ny paragraf 67a, som er formuleret: Virksomheden skal oplyse om størrelsen og arten af indtægtseller omkostningsposter, som er særlige på grund af deres størrelse eller art. Der skal herunder gives oplysning om årets 1) tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver, 2) nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger, 3) nedskrivninger på anlægsaktiver og 4) tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver. Virksomheden skal fremover angive det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Dette er et tidligere krav der nu kommer igen. Virksomheden skal noteoplyse navn og hjemsted for den modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab for den mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Virksomheder skal i dag oplyse tilgodehavender hos ledelsen. Dette udvides fra kapitalselskaber til også at omfatte andre virksomheder, fx AMBA, I/S og K/S. Der skal i fremtiden også for hver kategori oplyses om nedskrivninger på indregnede beløb, og om der er givet afkald, herunder delvist afkald, på indregnede beløb. Noter der udgår Noten der beskriver hvilke tilknyttede og associerede virksomheder man ejer, samt disse virksomheders egenkapital og resultat, ophæves. Dette skal ses i sammenhæng med igangsættelsen af ejerregisteret. Der skal i dag oplyses om tilgodehavender hos ledelsen. Der er i fremtiden ikke noget krav om oplysning af moderselskabers ledelsesmedlemmer samt oplysning om tilgodehavender hos ledelsesmedlemmers nærtstående og moderselskabers ledelsesmedlemmers nærtstående. Noten om kapital udgår. Efter denne skal man i dag oplyse om aktieselskabers antal aktier og deres pålydende værdi. For anpartsselskaber skal man kun oplyse, hvis kapitalen omfatter flere anpartsklasser. Der skal oplyses stiftelsesomkostninger. Og der skal gives en række oplysninger om egne kapitalandele. Disse noter ophæves som sagt (oplysninger om egne kapitalandele flyttes til ledelsesberetningen). Egenkapitalopgørelsen, som nogle har præsenteret som en note, udgår. Eventualforpligtelser, herunder leasing-, kautions og garantiforpligtelser samt andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen, skal fremover oplyses samlet, og ikke for hver kategori. Ledelsesberetningen Ledelsesberetningen skal beskrive virksomhedens væsentligste aktiviteter og redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. Der er ikke længere nogen muligheder for at undlade denne. Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den i ledelsesberetningen oplyse: 1) antal og pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen, 2) antal og pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen, der er erhvervet henholdsvis afhændet i regnskabsåret, samt størrelsen af den samlede købesum henholdsvis salgssum og 3) årsager til erhvervelser af egne kapitalandele i regnskabsåret. Anvendt regnskabspraksis: Følgende A og B udgår af krav om beskrivelse i anvendt regnskabspraksis: a) For finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til kapitalværdi eller amortiseret kostpris, skal forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses. b) For investeringsaktiver og biologiske aktiver, der måles til dagsværdi efter 38, skal forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses. Til gengæld skal man oplyse de værdiansættelsesmodeller og -teknikker, som er anvendt ved opgørelsen af dagsværdien, når aktiver

8 eller forpligtelser måles til dagsværdi, og dagsværdien ikke måles på grundlag af observationer på et aktivt marked. Det er fx gældende for en ejendom som måles til dagsværdi på baggrund af en afkastbaseret model. Eller en produktionsmaskine, som opskrives til en højere dagsværdi. Man skal fremover altid begrunde afskrivningsperioden for goodwill. Indregningsmetoderne og målegrundlag anvendt ved virksomhedssammenslutninger skal fremover oplyses i anvendt regnskabspraksis. Pro rata for fælles-ledede afskaffes Hvis man ejer en joint venture (oftest et I/S) som er fælles ledet, kan man efter de nuværende regler indregne den pågældende fælles ledede virksomhed i årsregnskabet efter, kostpris, kostpris med opskrivninger, indre værdis metode eller ved pro-ratakonsolidering. Vi finder reglerne i årsregnskabsloven 34. Det er en forudsætning for pro-rata konsolidering at virksomheden hæfter ubegrænset for den fælles ledede virksomheds forpligtelser. Pro-rata konsolidering foregår ved at man indregner en andel (fx via 50% ejerskab) af omsætningen i sin egen omsætning. Og 50% af omkostningerne i sine egne omkostninger. Osv. Dvs. man indregner sin andel af den ejede virksomheds omsætning, omkostninger, aktiver osv. på den samme linje i sit eget regnskab. Man kan også sige at pro-rata konsolidering er en linje-for-linje konsolidering. Der skal indregnes efter ejer-virksomhedens regnskabspraksis. Man kan også bruge pro-rata-konsolidering i et koncernregnskab. Her skal der være tale om en fælles ledet virksomhed, men det er uanset om der er begrænset eller ubegrænset hæftelse for den fælles ledede virksomheds forpligtelser. Det vil ikke længere være muligt at benytte pro-rata-konsolidering i virksomhedens egen regnskab. Muligheden for at benytte pro-ratakonsolidering i koncernregnskabet opretholdes uændret. Bemærk at der alligevel fortsat er visse muligheder for at anvende en pro-rata-lignende metode i regnskabet, hvis man kan argumentere for, at den fællesledede virksomhed anses som joint operations (driftsfællesskab) efter IFRS 11. Andele i et driftsfællesskab skal efter IFRS indregnes efter den økonomiske interesse i projektet i såvel års- som koncernregnskabet. Dette vil ofte svare til pro-ratakonsolidering. Reglerne om at pro-rata som udgangspunkt ikke længere er tillagt i årsregnskabet, medfører at man ikke længere kan indregne på hver linje. I stedet må man indregne andelen af nettoresultatet i moders resultatopgørelse hvis indre værdi anvendes. Eller der sker slet ingen indregning, hvis kostpris anvendes. Under aktiverne indregnes virksomhedens andel af egenkapitalen i den fælles ledede virksomhed, hvis indre værdis metode anvendes. Eller kostpris, hvis denne regnskabspraksis er valgt. Noten om, hvilke virksomheden man ejer, afskaffes. Mere om dette under noter. Husk i noten om eventualforpligtelser at beskrive den samlede hæftelse. Selvom der kun er indregnes kostprisen under aktiver, kan virksomheden sagtens hæfte for hele datters gæld. Skal der laves koncernregnskab? Selvom koncernregnskab behandles i en anden artikel, vil vi nævne her, at årsregnskabsloven fremover giver mulighed for at foretage elimineringer, når det skal opgøres om der skal laves koncernregnskab. Hvis man fortsat ikke laver elimineringer, forhøjes størrelsesgrænserne 44/89/50 med yderligere 20%. Konsekvenser Erhvervsstyrelsen forventer at ca virksomheder rykker ned i regnskabsklasse. Det er ca. 350 fra klasse C stor til C mellem og ca fra klasse C mellem til klasse B. Da størrelsesgrænser mellem klasse C og klasse B samtidig er grænserne for udarbejdelse af koncernregnskab, og da de fleste klasse C er ejet af et selskab med bestemmende indflydelse, vil lovforslaget også have den konsekvens, at en række virksomheder fremover kan undlade at udarbejde koncernregnskab. Derudover vil reglerne om eliminering eller 20% forhøjelse af størrelsesgrænserne, også have den konsekvens, at nogle kan undlade koncernregnskab.

9 Erhvervsstyrelsen forventer også, at ca virksomheder vil kunne benytte reglerne for mikrovirksomheder. Erhvervsstyrelsen venter at ca. 70 % benytter sig af lempelserne. Styrelsen forventer at de lempede regler om mikrovirksomheder vil lette for 85 mio. kr. Det er Erhvervsstyrelsens forventning, at lempelserne indeholdt i lovforslaget samlet set vil medføre en besparelse for erhvervslivet på ca. 300 mio. kr. Den mulige besparelse af lempelserne er opgjort til 800 mio. kr., men styrelsen forventer, at udnyttelsesgraden for de enkelte lempelsesmuligheder ligger mellem 20 og 70 %. Ca virksomheder at blive påvirket af de nye skrappere krav til CSR-rapportering. Disse er virksomheder i klasse C. Ændringstidspunkt Loven kommer til at gælde for regnskabsår der starter 1. januar 2016 eller senere. Dvs regnskabet, hvis man har kalenderår. Eller hvis man har balancedato den Førtidsimplementering: Der er mulighed for anvendelse tidligere. Dette skal i givet fald ske systematisk og konsekvent. Dvs. man kan ikke vælge en enkelt lovændring nu, og resten senere. Hvis der sker tidligere anvendelse, skal hele loven tages i anvendelse på det tidligere tidspunkt. Lovforslaget skal vedtages før der kan blive tale om førtidsimplementering. Dvs. man må ikke anvendes lovens krav, før vedtagelse. Anvendt litteratur. Lovforslag om ændring af årsregnskabsloven L117 Årsregnskabsloven