8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM"

Transkript

1 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på udviklingstendenser i sygdomsmønsteret. Det gælder i regionen som helhed, i kommunerne og i forskellige grupper af befolkningen. I dette kapitel beskrives ændringer i forekomsten af en række almindelige kroniske sygdomme. For det første for hver enkelt sygdom i regionen som helhed. Kan der iagttages tydelige udviklingstendenser? Dernæst beskrives udviklingen i den samlede sygdomsforekomst i kommunerne på baggrund af en rangordning af de 19 kommuner. Er forskellene i den samlede sygdomsforekomst, der kan iagttages mellem kommunerne i 2006, 2010 og 2013, stabile eller sker der forskydninger i kommunernes indbyrdes placering som følge af forskelle i udviklingen i sygdomsmønsteret? Herefter beskrives udviklingen i hver enkelt kommunes sygdomsprofil. Den sidste del af kapitlet drejer sig om udviklingen i multisygdom i regionen som helhed og i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau samt i hver enkelt kommune. Kroniske sygdomme i Hvordan har du det? Hvordan har du det? 2013 indeholder oplysninger om forekomsten af 18 kroniske sygdomme. Der er imidlertid ikke fuldt sammenlignelige oplysninger om alle sygdomme i Hvordan har du det? 2006, 2010 og I 2010 og 2013 er der stillet separate spørgsmål om forekomsten af slidgigt og leddegigt. I 2006 blev der spurgt om slidgigt og leddegigt i ét spørgsmål. Af hensyn til sammenligneligheden er slidgigt og leddegigt i det følgende slået sammen til én sygdom i 2010 og Det gælder også i sammenligningsrapportens øvrige kapitler. I 2013 er spørgsmålene vedrørende psykiske lidelser ændret i forhold til 2006 og Oplysningerne er derfor ikke sammenlignelige, og udviklingen i psykiske lidelser beskrives ikke i sammenligningsbindet. Beskrivelsen af udviklingen i sygdomsmønsteret omfatter derfor 15 kroniske sygdomme. De syv potentielt livstruende sygdomme er: Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger (KOL) De otte ikke-livstruende sygdomme er: Astma Slidgigt/leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, andre rygsygdomme Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær Rapporteringen af de kroniske sygdomme bygger på svarpersonernes egne oplysninger. Besvarelserne afspejler derfor deltagernes egen sygdomsopfattelse. Denne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med en lægelig vurdering. Ved hver sygdom er der spurgt, om man har sygdommen nu eller om man har haft den tidligere. Hvis man har haft den tidligere, er der spurgt til, om man fortsat har eftervirkninger af sygdommen. I det følgende er aktuel sygdom og eftervirkninger slået sammen. Der skelnes således mellem personer, der ikke har sygdommen, og personer, der har sygdommen/har eftervirkninger af sygdommen. Forekomsten af 15 kroniske sygdomme Der er generelt sket en forøgelse i forekomsten af kronisk sygdom Der var en signifikant stigning i forekomsten af otte ud af 15 sygdomme. Se figur 8.1.S. Størst er stigningen ved forhøjet blodtryk, hvor forekomsten er steget fra 14 % til 20 %, slidgigt/leddegigt, som er steget fra 19 % til 22 % og allergi, som er steget fra 17 % til 19 %. De 15 sygdomme kan inddeles i syv potentielt livstruende kroniske sygdomme og otte ikke-livstruende kroniske sygdomme. 120

2 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM FIGUR 8.1.S FIGUR Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Midtjylland (aktuel sygdom og eftervirkninger). Dette er mastertekst Udviklingen og Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,7-0,2-0, , ,8 Blodprop i hjertet ,2 0,2-0, , ,0 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,4 0-0, , , ,6 0, ,9 1,2 0, , ,6 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,1 0 Astma , , Slidgigt, leddegigt , Knogleskørhed ,3 0, ,3 Diskusprolaps, rygsygdom ,3 0, Migræne, hyppig hovedpine ,6-0, Tinnitus ,9 0, Grå stær ,1 0, ,4 Tal markeret med fed = signifikant flere/færre REGION MIDTJYLLAND 121

3 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Stigningen i forekomsten af følgende sygdomme er statistisk signifikant: Forhøjet blodtryk * * * * Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed * Tinnitus * Grå stær Man bemærker, at der blandt de otte sygdomme både er potentielt livstruende og ikke-livstruende sygdomme, livsstilsbetingede og miljøbetingede sygdomme samt aldersrelaterede sygdomme. Der er med andre ord ikke nogen klar tendens i retning af, at det er en bestemt kategori af sygdomme, der bliver hyppigere Ved seks af de otte sygdomme var der også en om end forholdsvis beskeden stigning i forekomsten fra 2010 til Ved sygdomme markeret med * i ovenstående liste var stigningen ligeledes statistisk signifikant fra 2010 til En uddybende analyse viser, at ændringer i befolkningens alders- og kønsfordeling fra 2006 til 2013 kun forklarer en mindre del af den øgede sygdomsforekomst (ikke vist) mest ved grå stær og slidgigt/leddegigt, mindst ved kræft. Ved allergi ville man ved en uændret alderssammensætning af befolkningen have haft en større forøgelse end den, der faktisk har fundet sted. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forøgelsen i den rapporterede forekomst af sygdom både kan skyldes, at der er sket en forøgelse af sygeligheden, at en større andel af sygdomstilfældene diagnosticeres, fx som følge af en mere intensiv diagnosticeringsindsats i almen praksis eller på hospitalerne, eller at flere med en given sygdom overlever eller kommer over sygdommen, men har eftervirkninger. Det er derfor ikke muligt at konkludere, at forøgelsen af sygdomsforekomsten også har ført til en forøgelse af sygdomsbyrden, forstået som en større forekomst af kroniske sygdomme, der afstedkommer dødsfald og forringet livskvalitet og funktionsevne. Det vil kræve yderligere analyser at afgøre det. Uanset hvad, der ligger bag væksten i antallet af kendte sygdomme hos borgerne øget sygelighed, øget diagnosticering eller øget overlevelse og bedre behandlingsresultater afspejler tallene en voksende efterspørgsel efter sundhedsvæsnets ydelser. Rangordning af kommunerne efter sygdomsforekomst Der er foretaget en rangordning af kommunerne i forhold til forekomsten af kroniske sygdomme i 2006, 2010 og Beregningen er foretaget ud fra de 15 sygdomme, der er sammenlignelige oplysninger om i de tre år. De enkelte kommuners placering på rangstigen for 2013 afviger derfor fra 0 til 5 trin fra rangordningen i bind 1, som er baseret på 18 sygdomme. Rangordningen er lavet således: Først er der foretaget en rangordning af kommunerne for hver sygdom fra laveste forekomst (rang nr. 1) til højeste forekomst (rang nr. 15). Dernæst er den enkelte kommunes placering på rangstigen for samtlige sygdomme lagt sammen, og kommunerne er sorteret efter stigende rangsum. En placering i toppen af tabellen er ensbetydende med en lavere sygdomsforekomst end i de øvrige kommuner, mens en placering i bunden af tabellen er ensbetydende med en større sygdomsforekomst. Kommunernes placering på rangstigen for sygdomsforekomst i 2006, 2010 og 2013 ses i figur 8.2.S Der er sket en del ændringer i kommunernes placering på rangstigen i 2006 og To kommuner har bevæget sig fem eller flere placeringer op ad rangstigen: Aarhus Norddjurs Fire kommuner har bevæget sig fem eller flere placeringer ned ad rangstigen: Viborg Horsens Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Den største forandring er sket i Aarhus, som er gået fra en placering som nr. 12 til nr. 1. Det er ikke et udtryk for, at der er sket et fald i forekomsten af kroniske sygdomme i Aarhus, blot er sygdomsforekomsten steget mere i de fleste andre kommuner (se næste afsnit). Den næststørste forandring er sket i Horsens og Viborg, der begge er rykket ni pladser ned ad rangstigen Ændringerne i kommunernes placering på rangstigen har været mindre fra 2010 til

4 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM FIGUR 8.2.S Kommunernes rangorden i forhold til sygdomsbelastning i 2006, 2010 og Rangordningen er baseret på forekomsten af de 15 kroniske sygdomme, der er sammenlignelige oplysninger om for de tre år Rang 2006 Rang 2010 Rang 2013 Mindste sygdomsforekomst 1 Viborg 1 Aarhus 1 Aarhus 2 Odder 2 Skanderborg 2 Favrskov 3 Ringkøbing-Skjern 3 Hedensted 3 Silkeborg 4 Hedensted 4 Viborg 4 Odder 5 Silkeborg 5 Odder 5 Holstebro 6 Favrskov 6 Favrskov 6 Skanderborg 7 Skanderborg 7 Ringkøbing-Skjern 7 Herning 8 Holstebro 8 Ikast-Brande 8 Hedensted 9 Horsens 9 Holstebro 9 Ringkøbing-Skjern 10 Ikast-Brande 10 Herning 10 Viborg 11 Herning 11 Struer 11 Norddjurs 12 Aarhus 12 Silkeborg 12 Randers 13 Skive 13 Samsø 13 Struer 14 Struer 14 Norddjurs 14 Samsø 15 Syddjurs 15 Horsens 15 Syddjurs 16 Randers 16 Lemvig 16 Ikast-Brande 17 Norddjurs 17 Syddjurs 17 Skive 18 Samsø 18 Skive 18 Horsens Største sygdomsforekomst 19 Lemvig 19 Randers 19 Lemvig To kommuner har bevæget sig fem eller flere placeringer op ad rangstigen: Silkeborg Randers Tre kommuner har bevæget sig fem eller flere placeringer ned ad rangstigen: Viborg Ikast-Brande Hedensted Den største forandring er sket i Silkeborg, der har bevæget sig fra en placering som nr. 12 til nr. 3. Næststørste forandring er sket i Ikast-Brande, der er rykket otte placeringer ned ad rangstigen og Randers, der er rykket syv placeringer opad. Generelt er der en betydelig grad af stabilitet i kommunernes placering på rangstigen over sygdomsforekomst. Det kan beskrives ved hjælp af korrelationskoefficienten mellem rangordenen for henholdsvis 2006/2013 og 2010/2013. Korrelationskoefficienten kan antage værdier mellem 1 (perfekt positiv korrelation) og -1 (perfekt negativ korrelation). Korrelationskoefficienten mellem rangordenen i 2006 og 2013 er 0,56, hvilket indikerer en moderat til stærk sammenhæng. Korrelationskoefficienten mellem rangordenen i 2010 og 2013 er 0,68, hvilket indikerer en stærk sammenhæng. REGION MIDTJYLLAND 123

5 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Sygdomsprofiler for kommunerne Der er generelt sket en forøgelse af sygdomsforekomsten i kommunerne Der er sket en statistisk signifikant forøgelse af forekomsten af en eller flere sygdomme i alle 19 kommuner, jf. figur 8.3.S-8.21.S. I alt er sygdomsforekomsten steget i 73 tilfælde ud af 285 mulige (19 kommuner x 15 kroniske sygdomme) svarende til 25 % af de mulige tilfælde. I tre tilfælde er der en signifikant lavere forekomst af en sygdom i 2013 sammenlignet med Horsens er den kommune, hvor der er sket en forøgelse i forekomsten af flest sygdomme. Her forekommer syv af de 15 kroniske sygdomme hyppigere. I Struer er seks sygdomme blevet hyppigere. I seks kommuner er fem sygdomme blevet hyppigere: Herning, Odder, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Syddjurs og Viborg. I de resterende 11 kommuner er mellem en og fire sygdomme blevet hyppigere. Der er en øget forekomst ved 12 af de 15 kroniske sygdomme. Forekomsten er uændret i alle kommuner ved blodprop i hjertet, astma og kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger. Især er forekomsten af forhøjet blodtryk forøget. I 17 kommuner rapporteres der en signifikant højere forekomst af forhøjet blodtryk. Kun i Aarhus og på Samsø er der ikke sket nogen forøgelse. og knogleskørhed forekommer hyppigere i ni kommuner. og slidgigt/leddegigt forekommer hyppigere i otte kommuner. forekommer hyppigere i syv kommuner. Grå stær forekommer hyppigere i seks kommuner. De resterende fem sygdomme forekommer hyppigere i mellem en og fire kommuner Der er sket en statistisk signifikant forøgelse af en eller flere sygdomme i 12 kommuner. I alt er sygdomsforekomsten steget i 20 tilfælde ud af 285 mulige. I ét tilfælde er forekomsten faldet. Der er en øget forekomst ved 13 ud af de 15 kroniske sygdomme. Forekomsten er uændret i alle kommuner ved hjerneblødning/blodprop i hjernen og astma. 124

6 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM FIGUR 8.3.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Favrskov Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen og Favrskov Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,9-0,5-0, , ,4 Blodprop i hjertet ,9 0,1-0, , ,8 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,3 0,9-0, , , , ,5 0, , ,1 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,9-0,5 Astma , Slidgigt, leddegigt ,2-0, Knogleskørhed ,5-0, ,5 Diskusprolaps, rygsygdom ,6-1, Migræne, hyppig hovedpine ,5-1, Tinnitus ,3 0, Grå stær ,6 0, , ,7 REGION MIDTJYLLAND 125

7 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.4.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Hedensted Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen og Hedensted Forhøjet blodtryk Hjertekrampe ,7-0,4-1, , ,0 Blodprop i hjertet ,3 0,7 0, , ,6 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,2 0,4 0, , , , ,3-0,4 0, , ,7 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,6 0,4 Astma , , Slidgigt, leddegigt , Knogleskørhed ,3-0, , ,6 Diskusprolaps, rygsygdom , Migræne, hyppig hovedpine , Tinnitus , Grå stær , , ,0 126

8 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM FIGUR 8.5.S Forekomsten FIGUR af kroniske sygdomme i Herning Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Dette er mastertekst og Herning Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,3 0,9 0, , ,4 Blodprop i hjertet ,2 0,1-0, , ,2 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,2-0,2-0, , , ,5 1,1 0, , ,4 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,7-1,6-2 Astma ,5-0, Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed ,6 1, , ,7 Diskusprolaps, rygsygdom , Migræne, hyppig hovedpine ,4 1, Tinnitus ,8-1, Grå stær , ,4 REGION MIDTJYLLAND 127

9 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.6.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Holstebro Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen og Holstebro Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,9 0,8-0, , ,1 Blodprop i hjertet ,9 0,3-0, , ,6 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,1-0,3-0, , , ,3 1, ,8 0,5 0, , ,8 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,3-0,2 Astma ,2-0, , Slidgigt, leddegigt ,9-1, Knogleskørhed ,2 0, , ,3 Diskusprolaps, rygsygdom ,4-0, Migræne, hyppig hovedpine ,3-0, Tinnitus ,1 1, Grå stær ,3 0, ,7 128

10 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM FIGUR 8.7.S Forekomsten FIGUR af kroniske sygdomme i Horsens Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Dette er mastertekst og Horsens Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,7 1,4-0, ,3 Blodprop i hjertet ,2 0,3-0, , ,9 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,4-0,8-0, , , , ,8 2 0, , ,6 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger , Astma , Slidgigt, leddegigt , Knogleskørhed ,2 0, , ,3 Diskusprolaps, rygsygdom ,8-0, Migræne, hyppig hovedpine ,1 0, Tinnitus Grå stær ,2 0, , ,0 REGION MIDTJYLLAND 129

11 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.8.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Ikast-Brande Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen og Ikast-Brande Forhøjet blodtryk Hjertekrampe ,2 0,4 1, , ,8 Blodprop i hjertet ,1 0,5-0, , ,6 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,4-0,4 0, , , ,6 0, ,4 0, , ,6 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,1-0,5 Astma ,1-0, , Slidgigt, leddegigt ,9 1, Knogleskørhed , ,7 Diskusprolaps, rygsygdom Migræne, hyppig hovedpine ,3-0, Tinnitus , Grå stær ,6 0, ,3 130

12 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM FIGUR 8.9.S Forekomsten FIGUR af kroniske sygdomme i Lemvig Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Dette er mastertekst og Lemvig Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,2-0,3-0, , Blodprop i hjertet ,6 0,3-0, , ,4 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,1 0,2 0, , , , , , ,2 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger , Astma ,4-0, ,1-0, Slidgigt, leddegigt , Knogleskørhed ,4 0, ,0 Diskusprolaps, rygsygdom ,5 0, Migræne, hyppig hovedpine ,4-2, Tinnitus Grå stær ,8 0, ,4 REGION MIDTJYLLAND 131

13 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.10.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Norddjurs Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen og Norddjurs Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,9 0-0, , ,9 Blodprop i hjertet ,5 0,7-0, , ,8 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,7 0,6-0, , , ,5-0, , ,0 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,2 0,8 Astma ,8-1, ,1 0, Slidgigt, leddegigt , Knogleskørhed , , ,5 Diskusprolaps, rygsygdom ,3 1, Migræne, hyppig hovedpine ,5-0, Tinnitus ,8-0, Grå stær ,9 0,7 132

14 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM FIGUR 8.11.S Forekomsten FIGUR af kroniske sygdomme i Odder Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Dette er mastertekst og Odder Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,9-0,3-0, , ,3 Blodprop i hjertet ,4 0,5 0, , ,0 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,5 0,1-0, , , , ,3-0, ,7 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,8-0,1 Astma ,6 0, Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed ,5 1,2-0, , ,3 Diskusprolaps, rygsygdom ,9 0, Migræne, hyppig hovedpine , Tinnitus ,4 0, Grå stær ,6 0, REGION MIDTJYLLAND 133

15 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.12.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Randers Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen og Randers Forhøjet blodtryk Hjertekrampe ,8-0,5-0, , ,3 Blodprop i hjertet ,0-0,4-0, , ,4 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,8-0,2 0, , , ,8-0, ,5 1,5 0, , ,0 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,2 0,4 Astma ,1-1, , Slidgigt, leddegigt , Knogleskørhed ,6 0, ,5 Diskusprolaps, rygsygdom ,7-2, Migræne, hyppig hovedpine , Tinnitus ,6 0, Grå stær ,5-1,

16 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM FIGUR 8.13.S Forekomsten FIGUR af kroniske sygdomme i Ringkøbing-Skjern Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Dette er mastertekst og Ringkøbing-Skjern Forhøjet blodtryk Hjertekrampe ,0 0,4-0, , ,5 Blodprop i hjertet ,5 0, , ,7 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,5 0,5-0, , ,3-1, ,9 0,6 0, , ,3 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,7 0,2 Astma ,7-0, , Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed ,9 1,3 0, , ,6 Diskusprolaps, rygsygdom Migræne, hyppig hovedpine ,3-1, Tinnitus Grå stær ,6 0, ,7 REGION MIDTJYLLAND 135

17 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.14.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Samsø Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen og Samsø Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,4-0,5 0, , ,9 Blodprop i hjertet ,0 0-1, , ,0 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,6 0,6 0, , , ,6 1, ,6 0,5-0, , ,1 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,1-0,6 Astma ,6 1, , Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed ,3-0,2 0, , ,5 Diskusprolaps, rygsygdom , Migræne, hyppig hovedpine ,3-1, Tinnitus , Grå stær ,

18 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM FIGUR 8.15.S Forekomsten FIGUR af kroniske sygdomme i Silkeborg Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Dette er mastertekst og Silkeborg Forhøjet blodtryk Hjertekrampe ,5-0,3-0, , ,8 Blodprop i hjertet ,7 1,1 0, , ,6 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,3-0,2-0, , , ,9 0, , ,0 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,7-1,2 Astma ,1 0, , Slidgigt, leddegigt , Knogleskørhed , ,3 Diskusprolaps, rygsygdom ,6-0, Migræne, hyppig hovedpine ,5-4, Tinnitus ,8-0, Grå stær , ,5 REGION MIDTJYLLAND 137

19 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.16.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Skanderborg Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen og Skanderborg Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,2-0,1 0, , ,3 Blodprop i hjertet ,9 0, , ,7 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,2 0-0, , , , ,1 0, , ,3 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,2-0,9 Astma ,5 1, , Slidgigt, leddegigt , Knogleskørhed ,8 0, , ,9 Diskusprolaps, rygsygdom ,6 0, Migræne, hyppig hovedpine ,2 0, Tinnitus Grå stær , ,

20 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM FIGUR 8.17.S Forekomsten FIGUR af kroniske sygdomme i Skive Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Dette er mastertekst og Skive Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,8-0,2-0, , ,0 Blodprop i hjertet ,8 0,6 0, , ,1 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,6 0,4-0, , , ,4 0, ,5 1,3 0, , ,2 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,5 0, Astma ,8 0, , Slidgigt, leddegigt , Knogleskørhed , , ,2 Diskusprolaps, rygsygdom , Migræne, hyppig hovedpine ,9-0, Tinnitus ,7 0, Grå stær ,4-0,4 REGION MIDTJYLLAND 139

21 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.18.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Struer Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen og Struer Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,3-0,9-0, , ,2 Blodprop i hjertet ,6 0,4 0, , ,2 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,8 0, , , ,4 0, , ,0 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,7 Astma ,2-0, ,3-0, Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed , , ,8 Diskusprolaps, rygsygdom , Migræne, hyppig hovedpine ,6 1, Tinnitus ,9-0, Grå stær ,9 1, , ,6 140

22 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM FIGUR 8.19.S Forekomsten FIGUR af kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Dette er mastertekst og Syddjurs Forhøjet blodtryk , Hjertekrampe ,1 0,1 0, , ,0 Blodprop i hjertet ,9-0,3-1, , ,2 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,6-0,3-0, , , , ,7 0, ,0 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,6-0,1 Astma , ,6 0, Slidgigt, leddegigt , Knogleskørhed ,9 0, , ,3 Diskusprolaps, rygsygdom , Migræne, hyppig hovedpine , Tinnitus Grå stær ,8 0,2-0, ,6 REGION MIDTJYLLAND 141

23 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.20.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Viborg Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen og Viborg Forhøjet blodtryk Hjertekrampe ,9 0,6 0, , ,3 Blodprop i hjertet ,1 0,4 0, , ,7 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,0 1,2 0, , , ,6 1, ,0 0,6-0, , ,4 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,4 1,4 Astma ,9 0, , Slidgigt, leddegigt , Knogleskørhed , ,8 Diskusprolaps, rygsygdom ,2 1, Migræne, hyppig hovedpine , Tinnitus , Grå stær , ,8 142

24 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM FIGUR 8.21.S Forekomsten FIGUR af kroniske sygdomme i Aarhus Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Dette er mastertekst og Aarhus Forhøjet blodtryk ,8-0, Hjertekrampe ,1-1,2-0, , ,3 Blodprop i hjertet ,7-0,2-0, , ,9 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,0-0,4-0, , , , ,3 1, , ,8 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ,4 0,7 Astma ,3 0, , Slidgigt, leddegigt ,5-0, Knogleskørhed ,8 0, ,6 Diskusprolaps, rygsygdom ,3-0, Migræne, hyppig hovedpine ,3 0, Tinnitus Grå stær ,9 0,8 0, , ,0 REGION MIDTJYLLAND 143

25 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.22.S Forekomsten Master af kroniske sygdomme og multisygdom i den voksne befolkning i 2006, 2010 og 2013 Pct Multisygdom 30 %, 34 %, 35 % Signifikant større/mindre end i 2006 Signifikant større/mindre end i Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Note: Omfatter 15 kroniske sygdomme og eftervirkninger af disse 144

26 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Multisygdom Multisygdom kan defineres som det, at en person har to eller flere kroniske sygdomme samtidigt (1). Mange mennesker med kronisk sygdom er multisyge. Figur 8.22.S viser andelen med og uden kronisk sygdom i den voksne befolkning i 2006, 2010 og Andelen af borgere med multisygdom er øget i løbet af perioden. Opgørelsen omfatter de 18 kroniske sygdomme, der indgår i Hvordan har du det? Der er medregnet aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Fra 2006 til 2013 er andelen med multisygdom (to eller flere kroniske sygdomme hos samme person) øget fra 30 % til 35 %. Stigningen er statistisk signifikant. En uddybende analyse viser, at kun en mindre del af denne stigning forklares af ændringer i befolkningens alderssammensætning fra 2006 til 2013 (ikke vist). Der er sket en stigning i andelen, der har to til tre kroniske sygdomme fra 24 % til 27 % og fire eller flere kroniske sygdomme fra 6 % til 8 %. Ændringerne er statistisk signifikante Fra 2010 til 2013 er andelen med multisygdom øget fra 34 % til 35 %. Stigningen er statistisk signifikant. Der er sket en forøgelse i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme fra 7 % til 8 %. Stigningen er statistisk signifikant. REGION MIDTJYLLAND 145

27 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.23.S Multisygdom - køn, alder og uddannelse. Udviklingen og År Pct Alle , Køn Mand , Kvinde Alder , ,6-0, , , Uddannelsesniveau Lavt Middel , Højt ,

28 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Multisygdom - køn, alder og uddannelsesniveau Multisygdom. Figur 8.23.S viser udviklingen i andelen med multisygdom i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau. Andelen med multisygdom er steget i de fleste grupper siden Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom for den voksne befolkning som helhed på 6 %. Der er sket en statistisk signifikant forøgelse blandt følgende grupper: Kvinder og mænd Personer i alderen år Personer med lavt, middelhøjt og højt uddannelsesniveau Stigningen har været størst blandt personer i alderen år (9 %) og blandt de lavtuddannede (8 %) Der er sket en stigning i forekomsten af multisygdom på 1,6 % i den voksne befolkning under ét. Der er sket en statistisk signifikant stigning blandt følgende grupper: Kvinder Personer i alderen år Personer med lavt, middelhøjt og højt uddannelsesniveau Stigningen har været størst hos lavtuddannede (3 %) og personer i alderen år (3 %). REGION MIDTJYLLAND 147

29 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.24.S Andel med fire eller flere kroniske sygdomme - køn, alder og uddannelse. Udviklingen og År Pct Alle , Køn Mand ,1 0, Kvinde Alder ,2-0, ,5 0, , ,9 1, , Uddannelsesniveau Lavt , Middel ,2 1, Højt ,8 0,2 148

30 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Fire eller flere sygdomme - køn, alder og uddannelsesniveau Figur 8.24.S viser udviklingen i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau. Også her er der sket en stigning siden Der har været en stigning på 2 % i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme. Stigningen er statistisk signifikant. Der er sket en statistisk signifikant stigning blandt følgende grupper: Kvinder og mænd Personer i alderen år Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau Der har været en stigning på 0,8 % i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme. Stigningen er statistisk signifikant. Der er sket en statistisk signifikant stigning blandt følgende grupper: Kvinder Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau REGION MIDTJYLLAND 149

31 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.25.S Multisygdom - kommuner. Udviklingen og Samsø Ikast-Brande Odder Skanderborg Hedensted , Horsens , Herning , Viborg , Holstebro , Struer , Ringkøbing-Skjern , Aarhus , Syddjurs , Lemvig , Randers , Silkeborg , Skive , Norddjurs , Favrskov ,6-0, Region Midtjylland ,

32 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Multisygdom - kommuner Figur 8.25.S viser udviklingen i andelen med multisygdom opdelt på kommuner Der er sket en signifikant stigning i andelen med multisygdom i 15 af de 19 kommuner. Det drejer sig om: Ikast-Brande Odder Skanderborg Hedensted Horsens Herning Viborg Holstebro Struer Ringkøbing-Skjern Aarhus Syddjurs Randers Silkeborg Skive Der er kun én kommune, hvor forekomsten af multisygdom er steget signifikant, nemlig: Ikast-Brande REGION MIDTJYLLAND 151

33 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 8.26.S Fire eller flere kroniske sygdomme - kommuner. Udviklingen og Ringkøbing-Skjern Skanderborg , Hedensted ,3 1, Horsens , Viborg ,5 Lemvig ,8 1, Struer ,5 1, Samsø ,0 0, Herning ,8 0,8 Aarhus ,6 0, Norddjurs ,1 0, Skive ,3 0, Holstebro ,1 0, Ikast-Brande , Odder ,7-0, Silkeborg ,3-0,2 Favrskov ,1-0,5 Randers ,5-0, Syddjurs ,6-0, Region Midtjylland ,0 0,

34 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Fire eller flere kroniske sygdomme Figur 8.26.S viser udviklingen i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme opdelt på kommuner Der er sket en stigning i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme i otte af de 19 kommuner. Det drejer sig om: Ringkøbing-Skjern Skanderborg Hedensted Horsens Viborg Herning Silkeborg Randers I de resterende 11 kommuner er der ingen statistisk signifikante ændringer Der er en generel tendens til en lille stigning i andelen med fire eller flere kroniske sygdomme i kommunerne. Der er dog kun to kommuner, hvor stigningen er statistisk signifikant: Ringkøbing-Skjern Skanderborg REGION MIDTJYLLAND 153

35 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Sammenfatning Kronisk sygdom. Der er generelt sket en forøgelse i forekomsten af kronisk sygdom. Der er sammenlignelige oplysninger om 15 kroniske sygdomme i 2006, 2010 og Fra 2006 til 2013 skete der en stigning i forekomsten af 8 ud af 15 sygdomme. Ved 6 af de 8 sygdomme var der også en lille stigning i forekomsten fra 2010 til Den øgede sygdomsforekomst skyldes kun i mindre grad ændringer i befolkningens aldersfordeling. Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi. Der er sket en forøgelse af sygdomsforekomsten i samtlige 19 kommuner fra 2006 til 2013 og i 2010 til 2013 i 12 kommuner. Fra 2006 til 2013 blev forhøjet blodtryk hyppigere i 17 kommuner. og knogleskørhed i ni kommuner. og slidgigt/leddegigt i otte kommuner. i syv kommuner. Grå stær i seks kommuner. Ved tre sygdomme er forekomsten uændret i samtlige kommuner: blodprop i hjertet, kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger samt astma. Der er foretaget en rangordning af kommunerne i forhold til forekomsten af kroniske sygdomme i 2006, 2010 og Generelt er der en forholdsvis høj grad af stabilitet i kommunernes placering på rangstigen over sygdomsforekomst. Der er dog sket en del ændringer i flere kommuners placering på rangstigen. Fra 2006 til 2013 er den største forandring sket i Aarhus, som er gået fra en placering som nr. 12 til nr. 1, det vil sige fra en placering med en relativt høj til en relativt lav sygdomsforekomst. Fra 2010 til 2013 er den største forandring sket i Silkeborg, der har bevæget sig fra en placering som nr. 12 til nr. 3. Multisygdom. Der er sket en stigning i andelen, der har to eller flere kroniske sygdomme fra 2006 til 2013 og fra 2010 til Det gælder både personer med to eller tre kroniske sygdomme og personer med fire eller flere kroniske sygdomme. Stigningen har været stort set lige stor blandt mænd og kvinder. I forhold til uddannelsesniveau har stigningen været størst hos de lavtuddannede. I forhold til alder har stigningen været størst blandt den ældre del af befolkningen. Der har været en stigning i andelen med multisygdom i hovedparten af kommunerne fra 2006 til Ikast- Brande er den eneste kommune, hvor andelen med multisygdom er steget fra 2010 til

36 KAPITEL 8 KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Referencer 1. Fortin M et al. Prevalence of multimorbidity among adults in family practice. Ann Fam Med 2005; 3(3): 2. REGION MIDTJYLLAND 155

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder: Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er

Læs mere

6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser,

6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser, SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 6. OVERVÆGT I år 2000 valgte WHO at betegne den stadigt stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi (1). En global undersøgelse af udviklingen i Body

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner overvægt - rettelser til hovedrapport og sammenligningsbind voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre

5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 5. KOST Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand (1,2). En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold

Læs mere

Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59

Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59 Helårlige Nøgletal 2013-2014 Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer Koncernøkonomi, maj 2015 Side 1 af 59 Indhold Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær behandling fra 2013-2014, i procent...3

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED I kapitel 7 i hovedbindet beskrives befolkningens fysiske og mentale sundhed i Region Midtjylland ud fra tre vinkler: Oplevelsen

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

Udvalget for Sundhed og Socialservice

Udvalget for Sundhed og Socialservice REFERAT Udvalget for Sundhed og Socialservice Møde nr.: 4. Mødedato: Mødevarighed: 15.30-18.45 Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 SS Generel orientering om Sund By

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND Beskæftigelsesregion De nye ledighedstal for december 2010 Næsten uændret ledighed i december 2010 I steg ledigheden med 205 personer fra december 2009 til december 2010. Det er en stigning på kun 0,6%

Læs mere

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske 4. januar 2008 Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Færre små og mellemstore virksomheder i region midtjylland forventer vækst og flere ansatte nu end i august måned 2007.

Læs mere

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom.

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. 15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. Temagruppen for økonomi og opfølgning har af Sundhedsstyregruppen

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

AMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland

AMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland AMK-Midt-Nord September 2016 Status på unge Midtjylland September 2016 Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser Tabel. 1. Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser, jun. 15 - jun. 16.

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR udarbejdet i september 2010 SAMMENFATNING STATUS FOR SYGEFRAVÆR Juni 2010 1. Hvad er omfanget af det langvarige sygefravær i Midtjylland? Antallet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet

Forbrugsvariationsprojektet KD-net 22.01.2016 Forbrugsvariationsprojektet Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis.

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis. Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Resultat af lægedækningshøring 2014

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2016

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2016 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 VIborg Tel. +45 7841 0000 Sunspl@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

Ny vækst uden nye jobs

Ny vækst uden nye jobs 19. marts 2010 Ny vækst uden nye jobs Erhvervskonjunkturer. Krisen har ikke sluppet sit tag i Midtjyllands virksomheder, men der er større optimisme at spore, idet flere virksomheder end tidligere udtrykker

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 7. december 2010 Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 Erhvervskonjunkturer. Her på tærsklen til 2011 ser virksomhedslederne i Region Midtjylland tegn på mere gunstige tider. Man skal næsten tilbage til

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

" # % $# '()* &+ '(), * &#

 # % $# '()* &+ '(), * &# ! " # $ % $# & '()* &+ '(), * &# (! %!, -.( ", -. /, 0 / ) 1 23 Antal nye virksomheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark 2006 8.848 3.510

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

2013 jan-apr. Jobrotation Udvikling og resultater januar -april 2013

2013 jan-apr. Jobrotation Udvikling og resultater januar -april 2013 2013 jan-apr. Jobrotation Udvikling og resultater januar -april 2013 Udgivet juni 2013 Jobrotation i Midtjylland januar-april 2013 Status I løbet af de første fire måneder i 2013 har i alt 1.558 ledige

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

2013-2014. Halvårlige Nøgletal. Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Steffan Vinther Hansen Miriam Mogensen Koncernøkonomi, august 2014

2013-2014. Halvårlige Nøgletal. Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Steffan Vinther Hansen Miriam Mogensen Koncernøkonomi, august 2014 Halvårlige Nøgletal 2013-2014 Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer Steffan Vinther Hansen Miriam Mogensen Koncernøkonomi, august 2014 Side 1 af 59 Indhold Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

Bilag 4: Nøgletal for bustransport 2008

Bilag 4: Nøgletal for bustransport 2008 Bilag 4: Nøgletal for bustransport 2008 Version 5. januar 2009 Indholdsfortegnelse 1 Befolkning og pendling... 2 Tabel 1.1. Indbyggere og befolkningstæthed. 2008...2 Tabel 1.2. Befolkningsfremskrivning

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 7: 23. marts

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 7: 23. marts Århus 19. marts 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 7: 23. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.04 med arkene Str any og weighted Alle tabeller og tegninger

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Vi indgår i projektet med to behandlerstillinger à 1920 timer om året til en timesats på 250 kr. i Herefter årligt indekseret med 1,04 pct.

Vi indgår i projektet med to behandlerstillinger à 1920 timer om året til en timesats på 250 kr. i Herefter årligt indekseret med 1,04 pct. Partnerskabserklæring fra Randers Kommune Randers Kommune er medunderskriver på ansøgningen fra projekt BRUS Børn og unge i Vi indgår i projektet med to behandlerstillinger à 1920 timer om året til en

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland 2. juni 2009 Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland Offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland. Offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland er blandt andet tilbud fra

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Oversigt over kommunernes samarbejde m. frivillige organisationer om palliativ indsats Kommuner Samarbejder m. frivillige organisationer

Læs mere

Sikrede er en betegnelse for en borger, der er tilmeldt en praktiserende læge.

Sikrede er en betegnelse for en borger, der er tilmeldt en praktiserende læge. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årlig lægedækningshøring 2016 Der skal ifølge overenskomsten om almen praksis foretages

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2011

Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2011 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2011 Patientunderlag I 2011 var 3358 patienter visteret til specialtandpleje i 17 af regionens 18 kommuner. Dette er en stigning på 29 % i forhold til 2009.

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2006 LEDIGHEDSFALD PÅ % I MIDTJYLLAND PÅ ET ÅR I den midtjyske beskæftigelsesregion fortsætter det rekordlave ledighedsniveau med kun 26.149

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2014

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2014 Notat Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 VIborg Tel. +45 7841 0000 Sunspl@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Scenarier for en ny kulturaftale.

Scenarier for en ny kulturaftale. Scenarier for en ny kulturaftale. I forbindelse med drøftelsen af, hvordan en kulturaftale skal se ud for perioden efter 2016 for kommunerne i Kulturring Østjylland har den administrative styregruppe i

Læs mere

NØGLETAL - FAVRSKOV KOMMUNE

NØGLETAL - FAVRSKOV KOMMUNE NØGLETAL - FAVRSKOV KOMMUNE Areal (km2) 540 Befolkning 46.894 Kommunens andel af regionens befolkning 3,7 Befolkningstæthed 86 Andel af 0 15 årige 23,6 Andel af 15 24 årige 8,9 Andel af 25 64 årige 8,9

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere