OBM2820, Villestofte Skovvej Øst, Pårup. - Arkæologisk udgravning af en gård samt et hegnsforløb fra fra romersk jernalder (0-350 e.kr.).

Transkript

1 OBM2820, Villestofte Skovvej Øst, Pårup. - Arkæologisk udgravning af en gård samt et hegnsforløb fra fra romersk jernalder (0-350 e.kr.). Af arkæolog Michael Lundø Jakobsen og museumsinspektør Mads Runge. Arkæologisk rapport nr. 198,

2 Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 3 Undersøgelsens perspektiver Landskabet...11 Andre fortidsminder i området Udgravningens data Udgravningsmetode Dataliste Litteratur Tidstavle... 16

3 Indledning Forud for byggemodning forundersøgte Odense Bys Museer et areal på m2. I forundersøgelsen fremkom der spor efter forhistorisk bebyggelse i form af treskibede huse, kulturlag samt et dødishul med kulturindslag. Ved udgravningen blev der registreret fire treskibede huse samt et større kulturlag fra ældre romersk jernalder. På baggrund af det keramiske materiale dateres huse såvel som kulturlag til ældre romersk jernalder. Derforuden blev der undersøgt et mindre dødishul med kulturindslag fra samme periode og muligvis ældre perioder (yngre bronzeeller ældre jernalder). I forbindelse med udgravningen fremkom spredte kogestensgruber fra perioden yngre bronze- eller ældre jernalder samt en løsfunden, fladehugget dolk fra ældre senneolitikum. Forundersøgelsen blev forestået af mag. art. Jakob Bonde og den efterfølgende udgravning af cand. mag. Michael Lundø Jakobsen. Foruden udgravningslederen deltog også stud. mag. Jeanette Skaarup og Nikolaj W. Kristensen. Ansvarlig museumsinspektør er Mads T. Runge. Bygherre er Odense Kommune. Kultur, Plan & Byg. Odense Slot. Nørregade 36-38, pb Odense C Udgravningens forhistorie På arealer i den eksisterende del af Villestofte-kvarteret nord og nordvest for det her udlagte areal var registreret massive spor efter forhistorisk aktivitet i tilknytning til allerede udførte entrepriser. Museet undersøgte i 2006 en større bebyggelse bestående af treskibede huse og brandgrave fra perioden yngre romersk jernalder (OBM3946). Lokaliteten ligger kun 400 m mod nord, og det var dermed et centralt spørgsmål i forundersøgelsen og den efterfølgende udgravning at fastslå, hvordan det berørte område forholdte sig til denne og ovennævnte lokaliteter. 2

4 Udgravningens hovedresultater I alt blev der undersøgt omkring m2 af det samlede areal på m2, hvilket svarer til ca. 10 %. På baggrund af forundersøgelsen blev et område på m2 indstillet til regulær udgravning. Inden for det undersøgte areal betragtes lokaliteten for totalt udgravet. Ved undersøgelsen blev der i alt registreret 353 anlæg, der kan opdeles i: Fire treskibede konstruktioner, der kunne opdeles i to regulære langhuse og to økonomibygninger. På baggrund af huskronologien kan husene ikke dateres nærmere end ældre jernalder, men keramik fra gruber og det nærliggende kulturlag dateres til ældre romersk jernalder. Et hegnsforløb, der kan dateres til yngre romersk eller ældre germansk jernalder ud fra hegnstypen. En brønd, der ud fra oldsager dateres til ældre jernalder og som sådan betragtes som samtidig med bebyggelsen. 150 stolpehuller hvoraf flere indgår i de treskibede konstruktioner. De resterende stolper kunne ikke tilknyttes erkendbare konstruktioner, og kan som sådan ikke dateres nærmere end oldtid. Især i den østlige del af udgravningsområdet - i felt DR, FM og FU - fremstod flere af stolperne med tegl og de anses alle som værende fra nyere tid. 63 gruber, hvoraf flere har en primær funktion som materialetagningsgrube, men er sekundært fyldt op med kulturjord og kulturaffald, der kan dateres til ældre jernalder. Gruber af usikker funktion kan også med forbehold antages at have haft en primær funktion som materialetagningsgrube og vil som sådan også kunne være helt eller delvis samtidig med bebyggelsen. Gruber der ikke er undersøgt, kan ikke dateres nærmere end oldtid, men flere kan også antages at være helt eller delvis samtidige med bebyggelsen. Flere af gruberne er dog fra nyere tid og indeholdt tegl. Fire koge- og kogestensgruber, der generelt dateres til bronze- eller jernalder, men størstedelen vil kunne dateres til yngre bronze- eller ældre jernalder (Henriksen 1999). 38 udgravningstekniske anlæg, der udgøres af søgegrøfter og felter til den arkæologiske udgravning. To agerrener fra resterne af de middelalderlige agersystemer. Disse kan ikke dateres nærmere end historisk tid. De resterende anlæg udgøres enten af naturfænomener, udgåede anlæg eller af anlæg af en tydelig moderne karakter. 3

5 Fig. 1. Udgravningsoversigt over OBM2820. Figur: Michael Lundø Jakobsen Der blev i alt hjemtaget 228 fund, hvoraf langt størstedelen udgøres af keramik og knogle fra kulturlag MR/NE. Der fremkom enkelte fine fund, der kort vil blive omtalt nedenfor. Umiddelbart syd for kulturlag MR fremkom en fladehugget flintdolk (Type II), der dateres til stenalderens sidste afsnit kaldet Senneolitikum eller Dolktid ( f.kr.). De fladehuggede redskaber fra netop denne periode viser det ypperste inden for det stenalderlige flintarbejde, og det er ikke en tilfældighed, at netop disse pragtgenstande også tit forekommer i gravene. Det er også fra disse århundreder, at der kendes flere flintminer, hvorfra man har hentet den førsteklasses råvare, der var en væsentlig forudsætning for at fremstille i hvert fald de flotteste af flintdolkene. Fig. 2. Flintdolk fundet i forbindelse med undersøgelsen. Foto: Jørgen Nielsen, Odense Bys Museer. 4

6 Fra kulturlag NY stammer blandt andet ornamenteret keramik i form af x102, x134, x142, x150, x154 og x184 og x197. Keramikken synes overvejende at kunne dateres til ældre romersk jernalder (ca e.kr). I kulturlaget fremkom også dele af en slibesten (x194) samt fragmenter af en slaggeklump eller avlsten (x85), der ud fra konteksten ligeledes dateres til ældre romersk jernalder. I et stolpehul (JF) til et langhus (K3) fremkom et næsten intakt miniaturekar (x47), der kan dateres til ældre jernalder og antagelig ældre romersk jernalder. Nedenstående gennemgås resultaterne fra undersøgelsen opstillet inden for de arkæologiske perioder. Senneolitikum. Til denne periode henføres den løsfundne flintdolk (x69). Flintdolken er fundet meget tæt på kulturlag NC og LR, men tænkes ikke at tilhøre dette. Det kan dog overvejes, om der er tale om en bevidst nedlæggelse i forbindelse med vådområdet. Yngre bronze- eller ældre jernalder. Til denne periode henføres som ovennævnt størstedelen af koge- eller kogestensgruberne og antagelig også flere af gruberne, der ikke kan dateres nærmere end oldtid eller bronze- eller jernalder. Funktionen af gruberne synes overvejende som materialetagningsgruber, der sekundært er opfyldt med affald fra bopladsens aktiviteter. Grube NF tolkes som værende en grube med hydroteknisk funktion - enten i form af drikkebrønd eller produktionsanlæg. Der fremkom et stykke træ i bunden af brønden, der var tydeligt tilhugget. Hvorvidt der har været tale om en brøndkonstruktion er usikker, da der ikke fandtes yderligere træstykker i brønden. Keramik fra anlægget kunne ikke dateres nærmere end ældre jernalder, men brønden antages med forbehold af være samtidig med bebyggelsen fra lokaliteten. Fig. 3. Profil af affaldsgrube, hvor de forskellige farvenuancer i fylden repræsenterer flere opfyldningsfaser. Gruben indeholdt keramik og en smule knogle. Foto: Nikolaj W. Kristensen. 5

7 Til denne periode henføres de fire treskibede konstruktioner på lokaliteten (K1-K4). Dateringen er foretaget på baggrund af hustypologien, samt keramikken fra det tilstødende kulturlag med de usikkerheder det nu medfører. De treskibede huse er opbygget af to parallelle rækker af tagbærende stolper, der er centralt placeret ned gennem husets længdeakse. Fig. 4. Rekonstruktionsforslag til jernalderhusets udvikling igennem ældre jernalder (ca. 500 f.kr. til 300 e.kr.). Til venstre i figuren ses de arkæologiske vidnesbyrd i form af stolpehuller og til højre rekonstruktionsforslag til husene. Langhusene består af fire sæt tagbærende stolper og økonomibygningerne af tre sæt tagbærende stolper. Den oprindelige længde på husene kendes ikke, da der ikke var bevaret noget gavlforløb til nogen af konstruktionerne. Målt på de tagbærende stolper er langhusene 10 m og økonomibygningerne 5-6 m lange. Til K3 kunne der udskilles enkelte mulige indgangs- eller vægstolper, og husbredden kunne her anslås til ca. 5 m - se fig. 4 og fig. 5. I forbindelse med K3 fremkom et miniaturekar (x47) i en væg- eller indgangsstolpe (JF), der tolkes som et led i den jernalderlige husoffertradition, der især er tydelig i århundrederne omkring Kristi fødsel (Carlie 2004). Hvorvidt anlæg LP ligeledes skal tillægges en rituel tolkning er usikker. Der kan være tale om en mindre deponering af brændte knogler og bopladskeramik, der ikke er ualmindeligt i forbindelse med bopladsoffergruber (Hansen 2006). 6

8 Ingen af konstruktionerne kunne med sikkerhed knyttes sammen, ligesom der heller ikke kunne observeres nogen intern stratigrafi. Det foreslås dog, med forbehold, at der er tale om to gårdsenheder bestående af et langhus og en økonomibygning. Hvorvidt der er tale om to faser af den samme gård er usikker, ligesom det heller ikke kan afgøres om gårdsenheden har bestået af to parallelle konstruktioner, repræsenteret ved henholdsvis K4 og K1 samt K3 og K2, eller om gårdsenheden har bestået af to konstruktioner, der står vinkelret på hinanden, repræsenteret ved K4 og K2 eller K3 og K1. Uanset hvilken tolkning der vælges, er afstanden fra langhus til økonomibygning omkring 6 m. Bebyggelsen begynder umiddelbart ved overgangen til kote 16 over DNN, og det må formodes at bebyggelsen har fortsat ind under det nuværende Villestofte på det flade plateau. Fig. 5. En gårdsenhed i to faser på OBM2830, bestående af et langhus og en mindre økonomibygning. Sadeltagskonstruktionen er markeret ved grå raster. Figur Michael Lundø Jakobsen. Foruden de treskibede konstruktioner henføres kulturlagene på lokaliteten også til denne periode. Det drejer sig om MS, LR, MR og NE. Kulturlaget indeholdt en mængde skår og spredte knoglefragmenter. Keramikken kunne overvejende dateres til ældre romersk jernalder. Kulturlaget synes at knytte sig til de mindre lavninger og det lille dødishul LR. Selve kulturlagene og de registrerede lavninger starter på midten mellem kote 15 og 16 over DNN og kan følges over store dele af den sydlige del af udgravningsfeltet, der ligger mellem kote 14 og 15. 7

9 I LR kunne der udskilles tydelige lag med kulturpåvirkning samt tørvestrukturer, og det blev besluttet at udtage en pollenserie til nærmere analyse - se fig. 6. Pollenserien blev udtaget af Renée Enevold fra Moesgaard Museums Naturvidenskabelige afdeling (Jf. OBM 2820 (FHM 4296/481) Villestofte Skovvej Øst. Pollenanalyse af jordprøver fra to kulturpåvirkede lag). I pollenserien blev det besluttet at få to prøver (x9 og x11) nærmere undersøgt. Fig. 6. Profilbillede af det gennemgravede dødishul. Nederst ses de mørke tørveaflejringer og herover de lysgrå lag med kulturpåvirkning i form af keramik og enkelte knoglefragmenter. Foto: Nikolaj W. Kristensen. De to prøver, der blev nærmere undersøgt, viste begge et meget åbent landskab med en ganske spredt bevoksning af træer og buske. Den menneskelige påvirkning sås tydeligt i pollendiagrammet i form af dyrkning af overvejende byg og lidt rug. Dette stemmer også godt overens med spredte fund af byg i fylden fra de tagbærende stolper (Jf. Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra OBM 2820, Villestofte Skovvej Øst (FHM 4296/481). Derudover kunne der også udskilles forskellige græsarter, mælkebøtter og lancetvejbred, der tyder på overdrevsarealer eller braklægningsarealer til græsning af husdyr (Enevold 2007). Foruden den ovennævnte menneskelige påvirkning sås også planter, der oftest forbindes med våd- eller fugtigbund, hvilket understreger registreringen af de mange lokale, fugtige lavninger, der blev registreret ved undersøgelsen. Fig. 7. Cichorie-type pollen, der blandt andet dækker over mælkebøtten, der er tegn på overdrevs og braklægningsarealer. Foto: Reneé Enevold. 8

10 Yngre romersk eller ældre germansk jernalder. Til denne periode henregnes sadeltagshegnet K5. Hegnsmaterialet på OBM2820 er relativt fragmentarisk, og det er kun muligt at komme med enkelte konstruktionsmæssige generaliseringer. Der synes at være tale om hegnsforløb bestående af tre rækker af stolper; det såkaldte sadeltagshegn (jf. Det Sønderjyske Landbrugshistorie s. 222 ff.). Sadeltagskonstruktionen betyder, at der er tale om en form for tagdækket hegn, der blandt andet har kunnet bruges til opstalding af dyr, arbejdsplads, opbevaringsområde eller lignende. Den ydre række af stolper er i flere tilfælde lavt sat, hvilket antyder en funktion som hegnsstolper, medens den indre række af stolper er dybere sat, og dermed formodentlig har haft en tagbærende funktion. Det er ikke altid at billedet er så tydeligt, og i flere tilfælde var de indre stolper ikke væsentligt dybere end de ydre stolper. Konstruktionen er ført udskilt i beretningsfasen, hvorfor tolkningen skal tages med de fornødne forbehold. Lignende hegn blev også udskilt på OBM3946 (nord for lokaliteten), og det er muligt, at der også på OBM2820 kan ses rester af den yngre romertidige bebyggelse, der blev registreret ved OBM3946. Middelalder eller Efterreformatorisk tid. Til middelalderen eller efterreformatorisk tid henføres agerrenerne, der kunne registreres flere steder over det undersøgte område. Nyere tid. Fra nyere tid stammer fundamentet af en nedrevet gård og flere af de recente anlæg i den østlige del af udgravningsfeltet samt flere af drængrøfterne og vandeller kloakledningerne. Fig. 8. Miniaturelerkar fundet i et stolpehul til et af langhusene. Foto: Jørgen Nielsen, Odense Bys Museer. 9

11 Undersøgelsens perspektiver Inden for det undersøgte areal kunne der udskilles tydelige bebyggelsesspor i form af en gårdsenhed i to faser. Gårdsenhederne dateres til ældre romersk jernalder ud fra den jyske huskronologi samt det tilstødende kulturlag, der formodes at være helt eller delvist samtidig med bebyggelsen fra ældre romersk jernalder. Fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder stammer et dårligt bevaret hegnsforløb af sadeltagstypen. Både bebyggelsen fra ældre og yngre romersk eller ældre germansk jernalder formodes at have fortsat mod nord ind under det nuværende Villestofte, og det kan heller ikke afvises, at bebyggelsen har været del af en større bebyggelse bestående af OBM3946 og OBM2820. I det mindste er der samtidig bebyggelse fra både ældre og yngre romersk jernalder på begge lokaliteter. Bebyggelsen tolkes som en vanlig agrar bebyggelse, hvor økonomien overvejende har baseret sig på landbrug i form af dyrkning af korn (rug, byg) og husdyrhold. Hvorvidt det enkelte fund af hør peger på en selvstændig dyrkning er usikkert, da der også kan være tale om ukrudt. Bebyggelsen fra OBM2820 og OBM3946 kan dermed være samtidig med nedlæggelsen af krigsbytteofferet fra Villestofte, der er fundet omkring 1,5 km mod nordøst. Nedlæggelsen kan dermed være foretaget i udkanten af bebyggelsens ressourceområde, hvor der ses meget markante afgrænsninger i landskabet i form af Ryds- og Stavids å (Henriksen og Jensen 2007). Den fladehuggede dolk viser, at området også er blevet udnyttet i senneolitikum, og ved OBM3941, der ligger ca. 700 m mod vest, blev der også fundet kulturlag fra yngre stenalder samt forarbejdet til en fladehugget pil fra senneolitikum eller ældre bronzealder. Lokalitetens placering på grænsen til et større plateau med adgang til overdrevs eller vådbundsarealer vil ligeledes stemme fint overens med stenalderpladsernes foretrukne placering i landskabet. Fra middelalder eller nyere tid fandtes agerrener placeret med meters mellemrum over det meste af udgravningsfeltet. Agerrenernes nordnordøst-sydsydvest orientering modsvarer nogenlunde matrikelskellene på højkantskort fra midten af 1800-tallet. 10

12 Landskabet Landskabet omkring Villestofte er stærkt påvirket af smeltevandet fra slutningen af den sidste istid, der har skåret mere eller mindre dybe tunneldale og smeltevandsdale resulterende i det landskab, der ses i dag. Villestofte området er præget af Stavids Å og Ryds Å, der har skabt et naturligt næs, der mod nord, syd, øst og vest afgrænses af å-løbene - se fig. 8. Tydeligst er det ved selve Ryds Å, hvor man indenfor en afstand på kun 150 m, går fra 20 m over Dansk Normal Nul (DNN) til bare 4 m over DNN ved selve åen. Samme kraftige fald ses også flere steder ved Stavids Å. Selve næsset er relativt plant og kun let kuperet med enkelte bakkeknolde. Lokaliteter ligger på m koten (over DNN). Undergrunden består overvejende af ler eller let sandet ler, men flere steder på lokaliteten sås områder, hvor undergrunden bestod af smeltevandsaflejret sand, der flere steder havde kraftige mangan- og jernudfældninger. På OBM2820 blev der undersøgt et mindre dødishul, der er skabt af en isblok fra istiden, der over tid er smeltet og dermed har dannet et lokalt vandhul. I dødishullet sås tydelige kulturlag og der blev udtaget prøver til en pollenserie, der kan give et indtryk af landskabets lokale vegetationsbillede omkring ældre jernalder. De to prøver, der blev nærmere undersøgt, viste begge et meget åbent landskab med en ganske spredt bevoksning af træer og buske. Den menneskelige påvirkning sås tydeligt i pollendiagrammet i form af dyrkning af overvejende byg og lidt rug. Derudover kunne der også udskilles forskellige græsarter, mælkebøtter og lancetvejbred, der tyder på overdrevsarealer eller braklægningsarealer til græsning af husdyr. Foruden den ovennævnte menneskelige påvirkning sås også planter, der oftest forbindes med våd- eller fugtigbund, hvilket understreger formodningen om de mange lokale, fugtige lavninger, der blev registreret ved undersøgelserne. Fig. 8. Højkantskort fra 1800-tallet over Villestofteområdet. Med ses de arkæologiske undersøgelser. Figur: Michael Lundø Jakobsen. 11

13 Andre fortidsminder i området På arealer i den eksisterende del af Villestofte-kvarteret nord og nordvest for det her udlagte areal var registreret massive spor efter forhistorisk aktivitet i tilknytning til allerede udførte entrepriser. Det drejer sig om lokaliteter spredt i tid fra ældre stenalder, yngre stenalder, bronzealder, jernalder og vikingetid. Særligt fremhæves bør to bopladser fra hhv. stenalder og jernalder SB.nr og SB.nr samt et mindre våbenofferfund fra yngre romersk jernalder SB.nr Derforuden havde museet, i 2006, undersøgt en større bebyggelse bestående af treskibede huse og brandgrave fra perioden yngre romersk jernalder (OBM3946). Fig. 9. Oversigtskort over museets undersøgelser i Villestofte. Omtalte lokaliteter er markeret med relevante OBM-numre. Figur Michael Lundø Jakobsen Med resultaterne fra nærværende gravning og senere gravninger fra 2007 begynder der at danner sig et mere og mere nuanceret billede af den forhistoriske bebyggelse, og det er håbet at ny undersøgelse kan være med til at underbygge billedet yderligere. 12

14 Udgravningens data Nedenstående gennemgåes hovedtrækkene i den administrative sagsgang : Bygherre, Odense Kommune kontakter Odense Bys Museer mhp iværksættelsen af evt. forundersægelse (Museumslovens 25, 26) : Fremsendte tilbud om arkæologisk forundersøgelse accepteres af byherre (Museumslovens 26, stk. 2) : Dele af området for forundersøgelsen frigives og i alt m2 indstilles til egentlig undersøgelse (jf. Museumslovens 27) : Fremsendte tilbud om arkæologisk undersøgelse accepteres af bygherre (Museumslovens 27) : Området for undersøgelserne frigives (jf. Museumslovens 27) : Fremsendelse af faktura for forundersøgelsen (jf. Museumslovens 26, stk. 2) : Fremsendelse af a conto-regning for undersøgelsen til bygherre (Museumslovens 27) : Der afventer udgifter til naturvidenskab og sagen er derfor ikke afsluttet regnskabsmæssigt. Udgravningsmetode Muldafrømningen blev foretaget med en gravemaskine påmonteret en 2,5 m. bred skovl. Alle anlæg blev streget op med skovl, markeret med en gul pind og herefter anlægsnummereret. Anlæg der ikke umiddelbart kunne afskrives som recente har fået en beskrivelse i forhold til fyld og størrelse i fladen. Der blev udarbejdet en fyldbeskrivelsesnøgle til brug ved beskrivelse af fyldfarve og karakter. I konstruktionerne blev samtlige tagbærende stolper snittet med skovl og tegnet i profil i 1:20. Ved bevarede væg- gavl- eller indgangsstolper blev et udvalg snittet og ligeledes tegnet i profil i 1:20. Der blev som udgangspunkt udtaget floteringsprøver fra samtlige tagbærende stolper. Jordprøverne til flotering varierede fra 4-10 l alt efter størrelsen på de tagbærende stolper. Udskillelsen af de to gårdsanlæg er gjort på baggrund af husenes orientering og skal dermed tages med forbehold, da en modsat orientering med økonomibygning liggende vinkelret på langhuset kan være lige så troværdig. Mindre gruber blev snittet med skovl og enkelte tegnet eller fotograferet i profil. Brønde blev snittet med maskine, men den meget våde undergrund gjorde at brøndene hurtigt skred sammen og kun lod sig dokumenterer via foto. Der udtoges vådprøver til makrofossilanalyser fra vandførende anlæg samt det store dødishul. Agerrene blev konsekvent tømt, hvor der kunne tænkes at være forhistoriske lag. Efter oprensningen af det udlagte krydsprofil i det lille vandhul, blev profilerne renset af og tegnet/fotoregistreret. Kulturlaget trak meget hurtigt vand og efter den megen nedbør i perioden var hullet snart fyldt med vand, og hullet blev tydeligt afmærket med bolschebånd og landmålerstokke da dybden nåede næsten 2 m. 13

15 Allerede fra udgravningens start var det planen, at der skulle udtages en pollenserie i det lille dødishul med de fossile kulturlag. Dette blev dog næsten umuliggjort af den megen nedbør og indtrængende vand. Problemet blev dog løst ved at grave den nordvestlige kvadrant væk på den anden side af den udstukne krydsbalk. Dette gav desuden en god mulighed for at registrere eventuelle oldsager, da lagene blev gravet i 5 cm tynde lag. Lagdelingen på denne side af profilet korresponderer fint med det modstående profil, og da der hurtigt trak vand ind, og på baggrund af den overhængende fare for sammenstyrtning, blev det besluttet ikke at tegne dette profil men blot fotodokumentere det så vidt muligt. Inden profilet skred sammen lykkedes det cand. mag. Renée Enevold fra Moesgårds Naturvidenskabelige afdeling at udtage en pollenserie til senere analyse - jf. resultatafsnittet. Da kulturlagene synes meget ens i fyld og udseende samt fund, blev koncentrationen lagt omkring NE/MR og der blev her udlagt et krydsprofil af kvadratmeterfelter, der blev gravet med skovl og de enkelte lag holdt hver for sig. Fylden er vådsoldet i 7 mm net og ved den mulige brandgrav blev et 4 mm net brugt. De resterende kulturlag i det indstillede område blev gravet med maskine eller skovl. Soldestation opstillet ved vandhullet. Her oversprøjtes den opgravede jord med vand så eventuelle oldsager bliver vasket frem. Foto: Michael Lundø Jakobsen. Samtlige fund fra stolpehuller er x-nummereret og hjemtaget, med mindre der var tale om meget små stykker. I så fald er tilstedeværelsen og en eventuel datering af keramikken blot anført i anlægsbeskrivelsen. Fra gruber med meget keramik er kun karakteristiske og nærmere daterbare skår hjemtaget. Alle knogler er indsamlet og knoglerne er vejet på WEDO Digi2000 der vejer ned til 1 gram. Fra kulturlaget er samtlige fund hjemtaget. Knogler er vejet med en WEDO 2000 digital vægt der vejer ned til 1 gr. 14

16 Opmåling blev foretaget med GPS af typen Trimble 5700 i system 34 Jylland/Fyn af cand. mag. Lisbeth Poulsen og Allan Larsen. GPS en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Dataliste Lokalitetens journalnummer er OBM2820 Villestofte Skovvej Øst, Pårup sogn. Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Litteratur Carlie, Anne 2004: Forntida byggnadskult. Tradition och regionalitet i södra Skandinavien. (Riksantikvarieämbetet. Arkeologiska undersökningar. Skrifter 57.) Stockholm O. Ethelberg et. al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Hansen, Jesper 2006: Offertradition og religion i ældre jernalder i Sydskandinavien. Kuml Henriksen, Mogens Bo 1999: Bål i lange baner - om brugen af kogegruber i yngre bronzealder og ældre jernalder. Fynske minder 1999, s Henriksen, Mogens Bo & Xenia Pauli Jensen. Krigsbytteofferfundet fra Villestofte - et lille fund med store perspektiver. Fynske Minder 2007, s

17 Tidstavle 16