Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Formanden bød velkommen og orienterede om mindre ændringer i dagsordenen.

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Aftagerpanel for matematik og datalogi REFERAT 3. NOVEMBER 2014 Forum Aftagerpanel for matematik og datalogi Mødedato: 3. november 2014, kl Sted: Institut for de matematiske fag Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Formanden bød velkommen og orienterede om mindre ændringer i dagsordenen. 2. Præsentation af Institut for de matematiske fag Institutleder Erik Kjær Pedersens præsentation gav ikke anledning til kommentarer eller spørgsmål DIR hb@science.ku.dk 3. Godkendelse af referat fra mødet den 27. maj 2014 Referatet blev godkendt. 4. Orientering siden sidst a. Opfølgningsskema b. Virksomhedsprojekter c. Studiefremdriftsreformen Der blev orienteret om, at der har kørt en særlig proces for bacheloruddannelsen i matematik. Studieleder Ernst Hansen orienterede om, at både anvendt matematik og statistik gøres obligatoriske på uddannelsen. d. Mødedato i efteråret 2015 Det planlagte møde i efteråret 2015 falder sammen med et møde i SCIENCE Ledelsesteam, og der fremsendes derfor et forslag til en ny mødedato til panelet. e. Nyt vedr. bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it SCIENCE har indstillet til KU, at uddannelsen skal nedlægges, og denne anbefaling er blevet fulgt. f. Oktobertal De aktuelle optagelsestal er ikke klar, men vil blive eftersendt til panelet. g. Orientering om status på dekanatets forslag til fusion mellem Institut for Matematiske Fag og Datalogisk Institut Der blev orienteret om forslaget på det ekstraordinære møde den 21. oktober, hvor der kom en række kommentarer. Der er dags dato høringsfrist for forslaget. Herefter træffes beslutning. Aftagerpanelet vil blive informeret om beslutningen hurtigst muligt.

2 SIDE 2 AF 5 5. Opfølgning på ekstraordinært møde den 21. oktober om revisionen af studieordningerne for 2015/16 Studieleder Torben Mogensen orienterede om hvad der blev talt om angående bacheloruddannelsen i datalogi, herunder, at den plan der blev præsenteret for aftagerne i store træk bliver gennemført.. Studieleder Andrzej Filinski redegjorde for en ny semesterstruktur, samt den opdaterede kompetenceprofil på kandidatuddannelsen i datalogi. 6. Orientering om institutionsakkreditering og dimensionering Prodekan Henrik Bush redegjorde for udvikling fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering, samt at det er denne akkreditering, der giver universitetet ret til at udbyde uddannelser. Et aftagerpanelmedlem spurgte til, om der reelt er risiko for at miste retten til dette, hvortil Henrik Busch svarede, at der er risiko for eksempelvis at få en betinget akkreditering, og at universitetet derfor ikke skal tage det for givet at opnå denne akkreditering, men at der er en kvalitetssikringsramme, som fakultetet skal leve op til, herunder afholdelsen af aftagerpanelmøder. Henrik Busch redegjorde for den fælles kvalitetssikringspolitik og SCIENCE s kvalitetssikringssystem, hvor kvalitet og relevans er afgørende i alle led, samt at det skal være en del af kultuen på fakultetet. Et medlem af panelet stillede spørgsmål om, hvorvidt institutionsakkreditering erstatter den tidligere uddannelsesakkreditering, hvortil Henrik Busch svarede, at denne nye kvalitetssikring erstatter den tidligere uddannelsesakkreditering. Henrik Busch redegjorde herefter for de fem akkrediteringskriterier. Et medlem af panelet stillede spørgsmål til det kvantitative behov for antallet af kandidater indenfor hver uddannelse, hvortil Henrik Busch svarede, at der løbende er en revurdering af behovet for arbejdskraft indenfor hver enkelt uddannelse. Hertil svarede panelmedlemmet, at aftagerpanelet primært kan udtale sig om det kvalitative indhold, men ikke nødvendigvis om det kvantitative. Et medlem af panelet spurgte om, hvordan de studerende involveres i kvalitetssikringen, hvortil Henrik Busch fremhævede kursusevalueringer, hvor den enkelte studerende spørges om kvalitet og relevans, samt pointerede, at studenterorganisationerne er involveret og opfordres til at engagere sig i kvaliteten af undervisningen og brugen af evaluering. Et panelmedlem spurgte om der er nogle udenlandske universiteter involveret i institutionsakkrediteringen, hvortil Henrik Busch svarede at institutionsakkrediteringen er nationalt fokuseret, men at der har været kritik af dette, og at det klart er en svaghed ved systemet, men at fakultetet på andre måder prøver at samarbejde med udenlandske universiteter. Hertil tilføjede studieleder Torben Mogensen, at der er repræsentanter fra andre nordiske lande i akkrediteringspanelerne. Et andet panelmedlem spurgte til, om fakultetet, som følge af at være underlagt institutionsakkreditering og ikke uddannelsesakkreditering, kan oprette de uddannelser fakultetet ønsker, hvortil Henrik Busch svarede, at dette i princippet er tilfældet, men at det skal være fornuftigt, og at fakultetet skal kunne stå på mål for det, samt at der vil være en prækvalificering med ministeriet angående nye uddannelser, hvor der skal gøres rede for relevansen af uddannelsen.

3 SIDE 3 AF 5 Henrik Busch fortsatte med at redegøre for planerne angående dimensionering af bachelor- og kandidatuddannelserne, og implementeringen af den centrale neddimensioneringsmodel. Henrik Busch forklarede indledningsvis, at dimensioneringen ikke betyder lige så meget for uddannelserne på SCIENCE som for andre fakulteters, men at der dog sker reduktion på enkelte uddannelser. Der blev redegjort for, at dimensioneringen fastlægges ved at der ses på, om der indenfor uddannelsesgrupper er overledighed, hvorefter det i så fald pålægges at nedskære på antallet af kandidater, der må uddannes indenfor hver uddannelse, eller grupper af uddannelser, hvilket vil resultere i en nedjustering af optaget på visse bachelor- og kandidatuddannelser. Henrik Busch pointerede, at der i den uddannelsesgruppe, der benævnes øvrige uddannelser, er tre uddannelser fra SCIENCE, men at dette giver en skævvridning på nogle af disse uddannelser, såsom geologi, idet det er hensigten, at denne uddannelse skal reduceres med 30 %, på trods af, at der ikke er relativ stor ledighed. Fremadrettet forventer olieindustrien et øget behov for kandidater.. Panelets formand Pia Rønhøj pointerede herefter, at opgaven ikke er at diskutere fornuften i dimensioneringen, eftersom den kommer til at ske, uanset hvad panelet mener, men at opgaven i stedet er at finde ud af, hvordan dimensioneringen gennemføres mest fornuftigt. Et medlem af panelet problematiserede, at det ikke er muligt at måle ledigheden blandt internationale studerende, men at disse alligevel tæller med i statistikken, mens et andet panelmedlem pointerede, at der kan være en sammenhæng mellem ledigheden og SU-systemet, eftersom folk der bliver færdiguddannet uden en studiegæld ikke har den samme trang til at få et job med det samme. Et internt medlem af panelet problematiserede ligeledes udfordringen omkring, at der er langsigtede konsekvenser af tiltagene. 7. Orientering om turnusakkreditering af bachelor- og kandidatuddannelserne i datalogi Prodekan Grete Bertelsen forklarede, at der blev orienteret om dette på sidste møde, og at der kort tid derefter var besøg af akkrediteringspanelet, der bl.a. spurgte ind til SLÅR (studielederens årlige redegørelse), Stud/vip ratio, frafaldet og uddannelse af instruktorer. Grete Bertelsen redegjorde i forlængelse heraf for, at hun er optimistisk overfor en ny akkreditering af uddannelserne, hvilket Institutleder på Datalogisk Institut Martin Zakariasen og Viceinstitutleder på Datalogisk Institut Kenny Erleben gav hende ret i. Studieleder Andrzej Filinski pointerede, at de fleste spørgsmål omhandlede bacheloruddannelsen, men at kompetenceprofilen på kandidatuddannelsen også blev drøftet. Kompetenceprofilen er relativt ambitiøs og minder om en Ph.D. beskrivelse, hvilket aftagerpanelet netop pointerede på mødet 27. maj.. 8. Tema om dimensionering: Orientering om regeringens udspil vedr. Dimensionering på de videregående uddannelser. Diskussion af hvor mange kandidater vi bør uddanne indenfor de uddannelser, som panelet repræsenterer, samt hvilke jobmuligheder kandidaterne har v. prodekan Grete Bertelsen

4 SIDE 4 AF 5 Gruppe 1 Studieleder Ernst Hansen fremhævede indledningsvis, at der vil være mange af de samme pointer på alle uddannelserne, og at behovet for flere kandidater også vokser i virksomhederne, hvis der uddannes nok kandidater. I forhold til kandidatuddannelsen i statistik fremhævede Grete Bertelsen, at medicinalindustrien (Novo og Lundbeck) ikke mener, at fakultetet producerer nok kandidater. Ernst Hansen redegjorde for, at statistikerne har en komparativ fordel i forhold til mange andre, og dermed vil kunne udkonkurrere mange andre kandidater. Et medlem af panelet mente dog, at offentlige arbejdsgivere, i kraft af konkurrencen på løn, vil være tilbøjelige til at ansætte andre, billigere kandidater, selvom der er højere efterspørgsel på statistikere. Grete Bertelsen spurgte panelmedlemmerne hvad fakultetet kan vi gøre bedre mht. jobparathed, hvortil en af aftagerne fremhævede virksomhedsprojekter, der kan give kandidaterne en føling med erhvervslivet, gerne ned på bachelorniveau. Studieleder Ernst Hansen pointerede i den forbindelse, at aftagerne nok ikke har set så mange statistikstuderende i virksomhedsprojekter, eftersom der stadig er et relativt lille antal studerende. Et andet medlem af panelet bakkede op og nævnte, at det har en positiv effekt på kandidater, at de har været ude i en virksomhed, og at der er interesse for alle de forskellige muligheder, der eksisterer, herunder både erhvevs phd ere, virksomhedsprojekter specialesamarbejder. På kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik vil der i 2018 blive uddannet omkring 40 kandidater. Der blev stillet spørgsmål til panelet om hvorvidt der er arbejde til alle dem, hvortil panelmedlemmerne svarede, at det er svært at sige, men at det, der gør kandidaterne egnede er den anvendte del, og det at have tingene under huden, som mange får under et studiejob. Ernst Hansen pointerede i forlængelse heraf, at det i forbindelse med studiefremdriftsreformen bliver en udfordring at have et studiejob, hvortil Grete Bertelsen pointerede, at det derfor anbefales, at de studerende højest har studiejob i timer om ugen. Panelmedlemmerne svarede, at de sagtens kan bruge studerende til spændende opgaver i timer om ugen. Ernst Hansen redegjorde for, at der på kandidatuddannelsen i matematikøkonomi uddannes godt 20 kandidater hvert år, men at dette tal formentlig øges på sigt. Det blev nævnt som en udfordring, at det er en diffus jobbeskrivelse, og at kandidaterne får de samme stillinger som statistikere og aktuarer. Hertil svarede et medlem af panelet, at der er behov for dem i liv og pension, hvis de kan mere økonomi og modellering. I forhold til kandidatuddannelsen i matematik fremhævede et panelmedlem, at der ikke uddannes nok af disse til gymnasiet, og at de kandidater, som gymnasierne har mulighed for at ansætte ikke er dygtige nok, hvilket giver en forstærket effekt, da gymnasierne skal levere dygtige folk til universiteterne. Det blev pointeret, at nogle kandidater kun ønsker

5 SIDE 5 AF 5 at undervise på C-niveau, da de ikke føler sig fagligt stærke nok til at undervise på A og B niveau. Erik Kjær Pedersen pointerede i forbindelse med diskussionen af matematikernes jobmarked, at mange matematikere før i tiden blev ansat i gymnasiet, men at mange matematikere nu får job i private virksomheder, og at ansættelserne i gymnasiet derfor ikke længere er så attraktive. Herefter blev det diskuteret hvad der kan gøres for at få dygtige matematikere tilbage i gymnasiet. En nedbringelse af frafaldet blev nævnt som en mulighed, så der bliver uddannet flere kandidater. Et medlem af panelet nævnte, at to-fagskandidater giver langt større fleksibilitet for gymnasiet. Gruppe 2 Det blev fremhævet, at 30 års statistik har vist meget lav ledighed for dataloger uddannet fra KU. Det blev desuden pointeret, at prognoser fra ITEK, der er et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation, angiver, at der kommer til at mangle omkring 4000 med tunge IT-kompetencer i 2020, og at prognoserne viser, at der vil blive sendt flere IT-opgaver ud af landet end omvendt. Det vurderes, at datalagers arbejdssituation er robust overfor konjunkturændringer, da ledighed rammer IT-folk med kort uddannelse før de længere uddannede. Det største problem er altså at få uddannet nok kandidater til at dække behovet, og der er ikke risiko for at få overledighed selv ved en væsentligt større produktion. Et problem, der skal tages fat om er, hvordan man får flere til at søge de fagligt tunge IT-uddannelser. Her skal der arbejdes både med markedsføring og på at forbedre fagligheden helt ned i folkeskolen. I forhold til kandidaters erhvervsparathed blev det fremhævet, at det ikke anses som et væsentligt problem sammenlignet med underproduktion af kandidater, dog ser aftagere gerne, at kandidaterne har prøvet at arbejde ved siden af studiet, hvilket bliver sværere efter studiefremdriftsreformen. Alternativer er virksomhedsprojekter og realistiske cases under studiet, så længe dette ikke går ud over det teoretiske fundament. 9. Evt. Panelet udtrykte ønske om, at der til næste møde tales om virksomhedsprojekter, herunder hvordan der skabes et bedre samarbejde mellem studerende og virksomhederne.