Sognekirken på internettet

Transkript

1 Sognekirken på internettet - en undersøgelse af hvordan man opbygger et brugervenligt website til en kirke ud fra teorier om brugervenligt webdesign og kommunikation på internettet Af Anne Marie Tang Lisberg 25. juni 2004 Vejleder: Lis Susanne Holm Speciale, cand.it. - IT i Virksomhedens Tekstproduktion Syddansk Universitet i Kolding, Engstien 1, 6000 Kolding

2 Abstract Title of the thesis: Sognekirken på internettet - en undersøgelse af hvordan man opbygger et brugervenligt website til en kirke ud fra teorier om brugervenligt webdesign og kommunikation på internettet Writer: Anne Marie Tang Lisberg Study director: Lis Susanne Holm Date of publication: 25 th June 2004 Place of publication: University of Southern Denmark, Kolding The overall purpose of this thesis is to find out how to build the best possible and most userfriendly website for a parish church, by applying modern communication theory and usability theory. In this thesis the theoretical tools used to obtain knowledge and understanding of how to build the best possible and most user-friendly website for a parish church are partly based on existing communication models, and partly on theories and principles recommended by usability experts. Throughout the thesis Alderslyst Church in Silkeborg, Denmark, is used as an example. The overall conclusion is that none of the existing communication models are able to illustrate the communication situation on the Internet adequately. The communication model developed in this thesis is deemed able to do so, as it fulfils the five demands that are presented for such a model. Furthermore, it is concluded that it is possible to build a user-friendly website for a church if the nine usability principles presented in this thesis is kept in mind during the design process. It is concluded that if a website meets the demands of the nine principles it will be user-friendly. In part 1, the communication situation on the Internet and the term web communication is discussed. Next, a new communication model is developed, as the existing communication models are deemed inadequate to illustrate the communication situation on the Internet in a precise way. Furthermore, a special model for the presentation of texts on websites is selected ( the web-adapted news triangle ), as are nine usability principles from the literature on the subject. Finally, special segmentation criteria for the description and analysis of a website s user groups are selected. I

3 In part 2, the communication situation for a parish church is analysed in accordance with the elements of the communication model developed in part 1. Furthermore, the user group of the website is described generally and statements are made to describe and analyse the five apparent user groups in accordance with the segmentation criteria selected in part 1. Finally, a pilot study of the websites of five randomly selected churches is carried out to see whether these websites meet the demands of the nine usability principles selected in part 1. Part 3 consists of a presentation and description of the application a website for Alderslyst Church. In this description special attention is paid to examples portraying how the texts are presented in accordance with the web-adapted news triangle. Furthermore, one example for each of the nine selected usability principles is selected to illustrate how the website meets the demands of each of these principles. In part 4 a user survey is carried out by means of an interactive questionnaire. The primary objective with this survey is to test whether the users of Alderslyst Church s website find the website user-friendly. A secondary objective with the survey is to see whether the statements made in part 2 about the five user groups correspond with the results of the survey. The survey concludes that the users of Alderslyst Church s website generally find it user-friendly, as 65% of the respondents answer only positively to any of the 18 usability questions. II

4 Forord Min interesse for kommunikation via internettet er dels opstået i forbindelse med mit studiejob som webmaster for Alderslyst Kirke i Silkeborg og dels gennem undervisningen i forskellige fag på cand.it.-uddannelsen IT i virksomhedens tekstproduktion ved Syddansk Universitet i Kolding. Gennem de første måneder som webmaster for Alderslyst Kirke blev jeg opmærksom på, at et stort antal sognekirker, deriblandt Alderslyst, havde websites, hvor linkteksterne enten var mærkelige, tilfældige udtryk eller benyttede det intetsigende klik her. Dette har betydet, at jeg har fået en stigende interesse for at finde ud af, hvordan man opbygger et brugervenligt website til en kirke, som tilgodeser brugernes behov bedst muligt. Da jeg overtog jobbet som webmaster for Alderslyst Kirkes website i december 2002, havde det eksisteret i et par år og var ikke umiddelbart logisk at finde rundt på og havde i det hele taget et simpelt og uprofessionelt design. Alderslyst Kirkes menighedsråd besluttede i foråret 2003, at det var nødvendigt med et redesign af kirkens website, for at bringe det op på en standard, som både kirken og brugerne kunne være tjent med. Som webmaster har jeg stået for alt teknisk og teoretisk arbejde med opbygningen af det nye website. I foråret/sommeren 2003 blev der således afholdt flere møder mellem IT/bladudvalget under menighedsrådet og undertegnede, hvorunder det blandt andet blev diskuteret og besluttet, hvilke overordnede dele sitet skulle indeholde, hvordan det skulle struktureres, samt hvilket indhold websitet skulle have. Derudover udarbejdede jeg flere forslag til selve designet samt opsætning af tekster til sitet. Jeg vil sige tak til Alderslyst Kirke i Silkeborg, som har givet mig tilladelse til at bruge deres website som gennemgående eksempel i mit speciale. III

5 INDHOLDSFORTEGNELSE TABELOVERSIGT... IX FIGUROVERSIGT... X BILAGSOVERSIGT... XI KAPITEL 1: INDLEDNING Udgangspunkt Problemstilling Problemformulering Metode Del 1 Teoretisk grundlag Del 2 Analyse Del 3 Udarbejdelse og beskrivelse af applikation Del 4 Afprøvning af teori i praksis gennem en brugerundersøgelse Afgrænsning Ordforklaring... 6 KAPITEL 2: KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN PÅ INTERNETTET Den Danske Folkekirkes kommunikationssituation på internettet Den enkelte sognekirkes kommunikationssituation på internettet Web-kommunikation Opsummering KAPITEL 3: KOMMUNIKATIONSTEORI Almen kommunikationsteori Transmissionsparadigmet Lasswells kommunikationsmodel Shannon og Weavers kommunikationsmodel Andre kommunikationsmodeller Interaktionsparadigmet Kotlers kommunikationsmodel IV

6 Osgood og Schramms cirkulære kommunikationsmodel Andre kommunikationsmodeller Teori om kommunikation på internettet Valg af model for kommunikation på internettet En kommunikationsmodel for interaktive medier Forslag til en model for kommunikation på internettet Opsummering KAPITEL 4: TEKSTER PÅ WEBSITES Opstilling af tekster på websites Skærmtræet og den web-tilpassede nyhedstrekant Skærmtræet Den web-tilpassede nyhedstrekant Tekstens byggeklodser Opsummering KAPITEL 5: BRUGERVENLIGT DESIGN OG BRUGERVENLIGT WEBDESIGN Brugervenligt design Definition af brugervenlighed Brugervenlighedens fem komponenter Ti principper for brugervenligt design Brugervenligt webdesign Kriterier for brugervenligt webdesign Teorier om brugervenlighed på websites Valg af principper for brugervenligt webdesign Navngiv ud fra brugernes synspunkt Det vigtigste skal være først og størst Vær konsistent Skriv oprettelses-/opdateringsdato på hver side og/eller et tydeligt sted på websitet Efterlign det velkendte Hav download-tiden in mente under designet Tilbyd alternative navigationsmuligheder Navigationen skal vise brugeren hvor han er, har været og kan komme hen Adskil mening og præsentation Opsummering V

7 KAPITEL 6: DEFINITION AF BRUGERE AF ET WEBSITE Find frem til formålet med websitet; find dernæst frem til indholdet og målgruppen Segmentering Segmentering i traditionel forstand Nyere former for segmentering Metodisk fremgangsmåde ved traditionel markedssegmentering Valg af segmenteringskriterier til beskrivelse og analyse af målgrupper for Alderslyst Kirkes website Opsummering KAPITEL 7: ANALYSE AF KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN FOR ALDERSLYST KIRKES WEBSITE Afsender Website Informationssøgning Informationer Interaktiv funktion + selektion og fordybelse Bruger Støj Delkonklusion KAPITEL 8: ANALYSE AF MÅLGRUPPER FOR ALDERSLYST KIRKES WEBSITE Formålsparagraf for Alderslyst Kirkes website Opdeling af brugerne i målgrupper ud fra emner i formålsparagraffen Overordnet beskrivelse af brugerne Beskrivelse og analyse af brugere - første primære formål Beskrivelse og analyse af brugere - andet primære formål Beskrivelse og analyse af brugere - tredje primære formål Beskrivelse og analyse af brugere - første sekundære formål Beskrivelse og analyse af brugere - andet sekundære formål Fem målgrupper for Alderslyst Kirkes website Målgruppernes generelle krav til brugervenligheden Delkonklusion VI

8 KAPITEL 9: PILOTUNDERSØGELSE Præsentation af pointsystem til vurdering af websites Valg af websites til pilotundersøgelsen Undersøgelse af Undersøgelse af Undersøgelse af Undersøgelse af Undersøgelse af Konklusion på pilotundersøgelsen KAPITEL 10: ALDERSLYST KIRKES WEBSITE Opbygning af tekster Eksempler fra Alderslyst Kirkes website Eksempel Eksempel Eksempel Overholdelse af brugervenlighedsprincipper Eksempler fra Alderslyst kirkes website Eksempel 4: Navngiv ud fra brugernes synspunkt Eksempel 5: Det vigtigste skal være først og størst Eksempel 6: Vær konsistent Eksempel 7: Skriv oprettelses-/opdateringsdato på hver side og/eller et tydeligt sted på websitet Eksempel 8: Efterlign det velkendte Eksempel 9: Hav download-tiden in mente under designet Eksempel 10: Tilbyd alternative navigationsmuligheder Eksempel 11: Navigationen skal vise brugeren, hvor han er, har været og kan komme hen Eksempel 12: Adskil mening og præsentation Delkonklusion KAPITEL 11: BRUGERUNDERSØGELSE Teori om brugerundersøgelser Formulering af spørgsmål til et spørgeskema Hvem skal man spørge? Databehandling Formålet med brugerundersøgelsen VII

9 11.3 Valg af spørgsmål til brugerundersøgelsen Fordelingsspørgsmål Spørgsmål til brugervenligheden Resultat af brugerundersøgelsen Be-/afkræftelse af hypoteser om målgrupperne fra kapitel Be-/afkræftelse af hypoteser overordnet Be-/afkræftelse af hypoteser målgruppe Tilfredshed med brugervenligheden Delkonklusion KAPITEL 12: AFRUNDING Konklusion Perspektivering LITTERATURLISTE BILAG VIII

10 Tabeloversigt Tabel 1: Sammenligning af brugervenlighedskomponenter Side 37 Tabel 2: Maksimal filstørrelse for en reaktionstid/download-tid på henholdsvis et sekund og ti sekunder Side 44 Tabel 3: Geo-demografiske karakteristika Side 50 Tabel 4: Psykografiske og opførselskarakteristika Side 51 Tabel 5: Valgte segmenteringskriterier for brugere af Alderslyst Kirkes website Side 52 Tabel 6: Oversigt over Alderslyst Kirkes fem målgrupper Side 66 Tabel 7: Samlet bedømmelse af Side 71 Tabel 8: Samlet bedømmelse af Side 74 Tabel 9: Samlet bedømmelse af Side 76 Tabel 10: Samlet bedømmelse af Side 79 Tabel 11: Samlet bedømmelse af Side 81 Tabel 12: Samlet bedømmelse af Alderslyst Kirkes website ( Side 89 Tabel 13: Be-/afkræftelse af hypoteser om målgruppe 1-5 Side 105 IX

11 Figuroversigt Figur 1: The Lasswell Formula Side 15 Figur 2: Shannon og Weavers kommunikationsmodel Side 16 Figur 3: Kotlers kommunikationsmodel Side 18 Figur 4: Osgood og Schramms cirkulære kommunikationsmodel Side 20 Figur 5: En kommunikationsmodel for interaktive medier Side 22 Figur 6: Forslag til kommunikationsmodel for internettet Side 23 Figur 7: Skærmtræet Side 29 Figur 8: Den videnskabelige artikel, nyhedstrekanten og den web-tilpassede nyhedstrekant Side 30 Figur 9: Pointskala til klassificering af websites Side 68 X

12 Bilagsoversigt Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Jordan (1998) og Nielsens (1993) ti principper for brugervenligt design (5 sider) Screenshots af websites til pilotundersøgelsen (11 sider) Eksempeltekster og screenshots af Alderslyst Kirkes website (15 sider) Udskrift af det interaktive spørgeskema (7 sider) Sammentælling af resultater af brugerundersøgelsen alle svar (4 sider) Sammentælling af resultater, målgruppe 1 (4 sider) Sammentælling af resultater, målgruppe 2 (4 sider) Sammentælling af resultater, målgruppe 3 (4 sider) Sammentælling af resultater, målgruppe 4 (4 sider) Sammentælling af resultater, målgruppe 5 (4 sider) Oversigt over brugere der har svaret negativt på et eller flere brugervenlighedsspørgsmål (1 side) XI

13 SPECIALETS STRUKTUR Indledning Kapitel 1: Indledning Del 1 Teoretisk grundlag Hvilke teorier og metoder findes der inden for webdesign og kommunikation på internettet? Hvordan er disse teoriers anvendelighed til udarbejdelse af et godt website til en kirke? Kapitel 2: Kommunikationssituationen på internettet Kapitel 3: Kommunikationsteori Kapitel 4: Tekst på websites Kapitel 5: Brugervenligt design og brugervenligt webdesign Kapitel 6: Definition af brugere af et website Del 2 Analyse Hvilke målgrupper er der til en kirkes website? Hvilke informationsbehov har de forskellige målgrupper? Hvilke krav stiller målgrupperne til websitets brugervenlighed? Kapitel 7: Analyse af kommunikationssituationen for Alderslyst Kirke Kapitel 8: Analyse af målgrupper for Alderslyst Kirkes website Kapitel 9: Pilotundersøgelse Del 3 Udarbejdelse og beskrivelse af applikation Kapitel 10: Alderslyst Kirkes nye website Del 4 Afprøvning af teori i praksis gennem en brugerundersøgelse Kapitel 11: Brugerundersøgelse Afrunding Kapitel 12: Afrunding 1

14 Kapitel 1: Indledning Kapitel 1: Indledning Flere og flere mennesker bruger internettet. De fleste af os kender til frustrationen over at komme ind på et website, hvor det er umuligt at finde de oplysninger, man leder efter. Resultatet af en sådan oplevelse bliver, at man enten tager telefonen og ringer til virksomheden eller organisationen for at få svar på sit spørgsmål, eller man finder et andet website, hvor det er enkelt, hurtigt og let at finde det, man leder efter. Det er blandt andet sådanne oplevelser, der har skærpet min interesse for kommunikation via websites. Man kan gentagne gange spørge sig selv: Hvorfor har de ikke de oplysninger, jeg leder efter?. Min erfaring fra mit studiejob som webmaster har lært mig, at oplysningerne ofte findes på websitet - de findes bare ikke der, hvor de fleste brugere rent faktisk leder efter dem. 1.1 Udgangspunkt Mange kirker føler sig i dag nødsaget til at være synlige på internettet, idet det er en prisbillig måde at informere om de mange arrangementer og tilbud, de fleste kirker har til borgerne i sognet. De fleste kirker udgiver et kirkeblad, hvori der også findes en arrangementskalender, men da dette måske i nogle tilfælde forveksles med en reklame eller ikke fanger interessen, smider folk det i skraldespanden. En bedre måde at fange folks interesse på kan i stedet være at udnytte de muligheder, internettet giver for formidling af information, idet det her er folk selv, der opsøger kirken, når de har tid og lyst til det. At kirken er til stede på internettet skulle altså gerne give borgerne i sognet en merværdi i form af den information, de søger, når de søger den. De fleste kirker ved dog ikke, hvorfor de er på nettet de er der, fordi nabokirkerne er der. 1.2 Problemstilling Ifølge eksperter i webdesign gør mange virksomheder sig ikke klart, hvad de vil med deres website, og de har ikke lagt en strategi for, hvorfor de vil på nettet. Dette bevirker, at websitets design ikke er brugervenligt samt at det kan virke grimt og kedeligt. Grundene hertil er mange, men en grund kunne være at der ikke er penge til at få et professionelt webdesignfirma til at designe kirkens website. I stedet kender man en, der har lidt erfaring med Microsoft FrontPage og som derfor gladeligt påtager sig at designe virksomhedens hjemmeside. En sådan person har ofte ikke det teoretiske grundlag, der skal til for at designe 2

15 Kapitel 1: Indledning en brugervenlig og logisk navigationsstruktur, hvorfor navigationen bliver ulogisk og usammenhængende, links til diverse informationer får mærkelige navne, som brugerne ikke forstår og derfor ikke kan finde rundt i. (Jensen et al. 2001) Det er sandsynligt, at det samme gør sig gældende, når et menighedsråd beslutter, at deres kirke skal på nettet. Min hypotese er derfor, at man ved hjælp af moderne kommunikationsteori og teorier og metoder inden for webdesign kan udarbejde det optimale website for en kirke til dennes menighed. 1.3 Problemformulering Hovedspørgsmål: Hvordan udarbejder man, ud fra teorier om brugervenligt webdesign og kommunikation på internettet, det bedst mulige og mest brugervenlige website til en kirke? For at besvare dette spørgsmål fyldestgørende vil jeg endvidere komme ind på følgende fem punkter: Hvilke teorier og metoder findes der inden for webdesign og kommunikation på internettet? Hvordan er disse teoriers anvendelighed til udarbejdelse af et godt website til en kirke? Hvilke målgrupper er der til en kirkes website? Hvilke informationsbehov har de forskellige målgrupper? Hvilke krav stiller målgrupperne til websitets brugervenlighed? Som udgangspunkt ønsker jeg at undersøge, hvordan man udarbejder det bedst mulige og mest brugervenlige website til en sognekirke. For at besvare dette spørgsmål fyldestgørende har jeg valgt at belyse de relevante kommunikationsteorier og principper for brugervenligt webdesign, som er beskrevet i den eksisterende litteratur om disse emner. For også at få en mere praktisk tilgang til emnet har jeg valgt at foretage en pilotundersøgelse af fem sognekirkers websites, som skal vise hvorvidt de fem websites overholder de brugervenlighedsprincipper, der omtales i litteraturen. Af samme grund vil jeg ud fra de i opgaven udvalgte teorier og principper udarbejde og ved hjælp af eksempler beskrive Alderslyst Kirkes website. Til slut vil jeg afprøve, om de valgte teorier og principper virker efter hensigten, idet jeg vil spørge brugerne, om de mener, at websitet er brugervenligt. Dette vil ske ved hjælp af et interaktivt spørgeskema, som via et link har været at finde på i en periode på 5 uger, hvor brugerne af Alderslyst Kirkes 3

16 Kapitel 1: Indledning website har haft mulighed for at besvare det. Alt dette skulle gerne lede mig frem til et svar på hovedspørgsmålet i problemformuleringen. 1.4 Metode Dette afsnit har til formål at introducere læseren til den metode og fremgangsmåde, jeg har valgt for at besvare spørgsmålene i problemformuleringen. Opgaven er delt op i fire dele. Del 1 er overvejende teoretisk, idet jeg her præsenterer, diskuterer og udvælger den teori, jeg senere anvender til analysen. I del 2 foretages en analyse dels af kommunikationssituationen for et kirke-website og dels af målgrupperne for samme ud fra den i del 1 valgte teori. Endvidere foretages der i del 2 også en pilotundersøgelse af fem kirkers websites, som bygger på de i del 1 udvalgte principper for brugervenligt webdesign. I del 3 udarbejdes der, ud fra de i del 1 valgte teorier og principper, et website til Alderslyst Kirke, som beskrives ved hjælp af eksempler. I del 4 afprøves teorierne i praksis gennem en brugerundersøgelse. Brugerundersøgelsen vil bestå af et interaktivt spørgeskema, og resultaterne af undersøgelsen diskuteres. Til sidst afsluttes med en konklusion og perspektivering Del 1 Teoretisk grundlag I del 1 (kapitel 2-6) forholder jeg mig kritisk til teoriområderne, idet jeg diskuterer og sammenholder en række relevante teorier indenfor kommunikation på internettet, brugervenlighed og segmentering. I hvert kapitel udvælges de teorier, der tilsammen danner de teoretiske rammer for dette speciale. Del 1 består af 5 kapitler. I kapitel 2 karakteriseres og beskrives kommunikationssituationen på internettet for folkekirken som sådan samt for den enkelte sognekirke. Endvidere defineres begrebet web-kommunikation. Med udgangspunkt i eksisterende kommunikationsmodeller under transmissionsparadigmet og interaktionsparadigmet udarbejder jeg i kapitel 3 mit eget forslag til en model for kommunikationssituationen på internettet. I kapitel 4 diskuteres forskellige teorier for, hvordan tekster på websites bør stilles op, for at de bliver lette for brugerne at læse på skærmen. I kapitel 5 diskuteres brugervenligt design og brugervenligt webdesign, og der udvælges relevante principper for brugervenligt webdesign. I kapitel 6 diskuteres det, hvordan man ved hjælp af websitets formålsparagraf kan finde frem til målgruppen for et website. Desuden udvælges segmenteringskriterier der synes relevante for 4

17 Kapitel 1: Indledning senere at beskrive og analysere Alderslyst Kirkes websites brugere (herunder primært målgruppen) generelt og de brugergrupper, der benytter de enkelte dele af websitet Del 2 Analyse I del 2 (kapitel 7-9) anvendes den valgte teori fra del 1 til en analyse af kommunikationssituationen for Alderslyst Kirkes website samt en analyse af målgrupperne for Alderslyst Kirkes website. Endvidere foretages der, med udgangspunkt i de udvalgte brugervenlighedsprincipper, en pilotundersøgelse af fem tilfældigt udvalgte kirkers websites. Del 2 består af 3 kapitler. I kapitel 7 analyseres kommunikationssituationen for Alderslyst Kirkes website ud fra elementerne i min egen kommunikationsmodel. I kapitel 8 beskrives og analyseres Alderslyst Kirkes websites målgrupper først ud fra sitets formålsparagraf. Dernæst anvendes segmenteringskriterierne, der blev valgt i kapitel 6, til at beskrive og analysere målgrupperne og disses informationsbehov. I kapitel 9 foretages en pilotundersøgelse af fem kirkers websites på baggrund af de brugervenlighedsprincipper, der blev valgt i kapitel 5. De fem websites vurderes ud fra en pointskala lavet til formålet Del 3 Udarbejdelse og beskrivelse af applikation I del 3 (kapitel 10) beskrives og diskuteres opbygningen af Alderslyst Kirkes website, dels ud fra den valgte teori om opsætning af tekster på websites, og dels ud fra de overvejelser jeg har gjort mig under designet af sitet for så vidt muligt at overholde de udvalgte brugervenlighedsprincipper Del 4 Afprøvning af teori i praksis gennem en brugerundersøgelse I del 4 (kapitel 11) beskrives og diskuteres først teori om brugerundersøgelser og spørgeskemaer. Herefter udvælges de spørgsmål, der vil blive stillet i brugerundersøgelsen. Endelig diskuteres resultatet af brugerundersøgelsen på baggrunde af de indkomne svar. 1.5 Afgrænsning I dette speciale har jeg valgt primært at koncentrere mig om kommunikationssituationen på internettet, målgruppesammensætning samt hvilke principper, der bør tænkes ind i designet af et website for at sikre brugervenligheden. Jeg vil derfor ikke komme ind på den nærmere 5

18 Kapitel 1: Indledning formulering af teksterne, men kun på hvordan de visuelt bør bygges op og se ud, for at de er lette for brugeren at læse på skærmen. 1.6 Ordforklaring I dette speciale anvendes en række ord som ikke nødvendigvis er kendte for alle, hvorfor jeg ønsker at forklare dem. -internet substantiv <et; -tet, -tets ingen pluralis>. Ifølge Den Danske Netordbog, der findes på adressen og som vedligeholdes af Center for Leksikografi ved Handelshøjskolen i Århus, godkender Dansk Sprognævn ikke stavemåden Internet, hvorfor jeg i mit speciale har valgt at skrive internet med lille, hvis ordet ikke er det første i en sætning. -website substantiv <et; -t, -s, -ne>. Ifølge Den Danske Netordbog, der findes på adressen og som vedligeholdes af Center for Leksikografi ved Handelshøjskolen i Århus, er sprogbrugen usikker, idet man finder næsten lige mange eksempler med en website som med et website. I mit speciale har jeg valgt at skrive et website. I spørgsmålene i brugerundersøgelsen i del 4 vil jeg dog bruge ordet hjemmeside i stedet for website, da dette ord ser ud til at have vundet større indpas i de fleste danskeres bevidsthed end det engelskklingende website. -stylesheet. Stylesheet oversættes på dansk til typografiark. Stylesheets, hvis filformat er *.css, gør det nemt at formatere flere dokumenter vha. en enkelt fil og vil i fremtiden, efterhånden som de forskellige browsere understøtter det, kunne erstatte en masse Htmlkodning. I mit speciale vil jeg fortrinsvist anvende ordet stylesheet, men ordene typografiark og css vil blive anvendt lidt i flæng som synonym for dette. -bruger, segment, målgruppe og segmenteringskriterium. Disse fire ord er nært beslægtede men afviger dog fra hinanden. Brugere (af et website) er det af ordene, der i sin fortolkning har den bredeste betydning. Ordet segment har en lidt smallere betydning, mens målgruppe er den mest afgrænsede beskrivelse. Således vil ordet bruger kunne benyttes om alle, der benytter et website. Disse brugere vil formodentlig kunne opdeles i segmenter, men alle brugere og segmenter er ikke nødvendigvis en del af websitets målgruppe(r). En anden relation fremkommer ved anvendelse af segmenteringskriterier. Disse kriterier kan benyttes til at beskrive og analysere både brugere, segmenter og målgrupper. Således forsøges 6

19 Kapitel 1: Indledning målgruppen ofte beskrevet og analyseret udfra segmenteringskriterier så som alder, bopæl, uddannelse mv. 7

20 SPECIALETS STRUKTUR Indledning Kapitel 1: Indledning Del 1 Teoretisk grundlag Hvilke teorier og metoder findes der inden for webdesign og kommunikation på internettet? Hvordan er disse teoriers anvendelighed til udarbejdelse af et godt website til en kirke? Kapitel 2: Kommunikationssituationen på internettet Kapitel 3: Kommunikationsteori Kapitel 4: Tekst på websites Kapitel 5: Brugervenligt design og brugervenligt webdesign Kapitel 6: Definition af brugere af et website Del 2 Analyse Hvilke målgrupper er der til en kirkes website? Hvilke informationsbehov har de forskellige målgrupper? Hvilke krav stiller målgrupperne til websitets brugervenlighed? Kapitel 7: Analyse af kommunikationssituationen for Alderslyst Kirke Kapitel 8: Analyse af målgrupper for Alderslyst Kirkes website Kapitel 9: Pilotundersøgelse Del 3 Udarbejdelse og beskrivelse af applikation Kapitel 10: Alderslyst Kirkes nye website Del 4 Afprøvning af teori i praksis gennem en brugerundersøgelse Kapitel 11: Brugerundersøgelse Afrunding Kapitel 12: Afrunding 8

21 Del 1 - Teoretisk grundlag Kapitel 2: Kommunikationssituationen på internettet Kapitel 2: Kommunikationssituationen på internettet Før jeg begynder at beskrive og diskutere diverse teorier til brug i dette speciale, er det relevant for læseren at vide, hvordan kommunikationssituationen på internettet tager sig ud for Den Danske Folkekirke, samt hvordan denne tager sig ud for den enkelte kirke i det enkelte sogn. Dette sker for at sætte læseren ind i, hvilken situation kirken er i, når den skal kommunikere via et website. Det vil ligeledes være nødvendigt at beskrive begrebet webkommunikation og nævne hvilke faktorer, der indgår i dette begreb før en egentlig diskussion og beskrivelse af teori. Denne beskrivelse laves, for at jeg senere kan udvælge relevant teori i forhold til emnet web-kommunikation for en kirke. I det følgende vil jeg først beskrive Den Danske Folkekirkes kommunikationssituation på internettet. Dernæst vil jeg beskrive den enkelte sognekirkes kommunikationssituation på internettet, og endelig vil jeg beskrive, hvad web-kommunikation er, samt hvad dette begreb dækker over. 2.1 Den Danske Folkekirkes kommunikationssituation på internettet Den danske folkekirke er, ligesom de fleste danske virksomheder og organisationer i dag, til stede på internettet. Denne tilstedeværelse gør det muligt for folkekirken at informere om sig selv som organisation generelt og derved udbrede kendskabet til folkekirken som organisation og institution i det danske samfund. Gennem websitet får folkekirken en ny afsenderrolle ny i den forstand, at kirken i forvejen har flere afsenderroller i form af diverse former for trykte publikationer. Disse afsenderroller vil dog ikke blive diskuteret her, da det ligger uden for specialets emne. Rollen som afsender af et website kan være svær at definere, da internettet som medie er så nyt. Men hvem er folkekirken som afsender? Folkekirken er en institution i det danske samfund, og den har eksisteret i flere hundrede år, og man kan dermed sige, at den er og altid har været en del af den danske kultur. I løbet af det 20. århundrede er kirkens indflydelse dog dalet betydeligt, og nu til dags taler og skriver man i pressen meget om tomme kirker og om, hvorvidt det er nødvendigt, at en præst tror på Gud. Ved at være tilstede på internettet kan folkekirken forsøge at følge med tiden og måske ad den vej vinde en mere fremtrædende plads i danskernes bevidsthed. Folkekirkens web-tilstedeværelse lader sig vanskeligt sammenligne med en virksomheds web-tilstedeværelse, da folkekirken efter min mening ikke på samme måde skal sælge et produkt eller en service, men derimod er et tilbud til borgerne, som de kan vælge at benytte eller ej. Det man nok bedst kan sammenligne folkekirkens web- 9

22 Del 1 - Teoretisk grundlag Kapitel 2: Kommunikationssituationen på internettet tilstedeværelse med, er de offentlige instansers web-tilstedeværelse, idet disse heller ikke skal promovere sig selv på internettet på samme måde, som virksomheder skal og gør. Folkekirkens web-tilstedeværelse skiller sig dog ud fra de offentlige instansers webtilstedeværelse, idet forholdet mellem den enkelte borger og folkekirken ikke er underlagt love og regler, men derimod er kendetegnet af frivillighed. En person er ikke tvunget til at være medlem af folkekirken, på samme måde som han/hun for eksempel er tvunget til at være tilmeldt folkeregisteret og betale skat til stat, amt og kommune. 2.2 Den enkelte sognekirkes kommunikationssituation på internettet Hvis den lokale sognekirke er tilstede på internettet, hvad flertallet efterhånden er, får den herigennem en mulighed for at informere om for eksempel gudstjenester, diverse arrangementer, kontaktmuligheder og den enkelte kirke eller sogns historie samt eventuelle særlige udsmykninger eller arkitektur. Idet en sognekirke opretter et website, får den en ny afsenderrolle ny i den forstand, at den som regel i forvejen er afsender af et trykt husstandsomdelt kirkeblad. Men hvem er sognekirken som afsender på internettet? I den fysiske verden er den enkelte sognekirke den lokale kirke for de folk, der bor i kirkens sogn, og dermed er den folkekirkens lokale repræsentant. Det samme vil i høj grad være tilfældet i cyberspace, og derfor bør sognekirkens website være et sted, hvor man primært kan finde oplysninger om kommende gudstjenester, koncerter og andre arrangementer i kirken, men også om, hvordan man kommer i kontakt med kirken og dens ansatte. Sekundært kan man eventuelt tilbyde information om kunst og udsmykning af kirken og sognehuset samt kirkens historie. Som for Folkekirkens web-tilstedeværelse gælder det også for sognekirkens webtilstedeværelse, at den ikke kan sammenlignes med en virksomheds web-tilstedeværelse, idet sognekirken ikke skal sælge en vare eller en service til folk, men derimod er et frivilligt tilbud, som borgerne i sognet kan vælge til eller fra. Det skal understreges, at der her er tale om sognekirken som et sted, hvor folk kan gå til en bred vifte af arrangementer og ikke som den myndighed, den også optræder som ved registreringer af fødsler, dødsfald og lignende. Som afsender står den enkelte kirke, og dermed også Alderslyst Kirke, altså i den situation, at den via sit website skal have kommunikeret ud til borgerne i sognet, at den har en mængde tilbud, hvilke aldersgrupper de henvender sig til, samt hvornår de finder sted, pris osv. 10

23 Del 1 - Teoretisk grundlag Kapitel 2: Kommunikationssituationen på internettet I mange år (før internettet blev hvermandseje) har denne kommunikation foregået gennem det lokale kirkeblad. Kommunikationen gennem kirkebladet vil dog sandsynligvis fortsætte i hvert fald en del år endnu, da der stadig er folk, der ikke har adgang til internettet. Men i fremtiden vil kommunikation via internettet blive mere og mere vigtig, og dermed bliver det også mere og mere vigtigt, at sognekirkens web-tilstedeværelse virker professionel og brugervenlig og dermed troværdig. Derfor vil det også i højere grad være nødvendigt, at de mennesker, der vedligeholder den enkelte kirkes website, forstår, hvad web-kommunikation indebærer, og hvor vigtig den er, for at modtagerne forstår budskabet og til stadighed bliver ved med at vende tilbage for at søge (og finde) mere information på kirkens website. 2.3 Web-kommunikation Web-kommunikation er et nyt begreb, der først i de senere år er begyndt at blive beskrevet i litteraturen. Til forskel fra traditionelle massemedier er det på internettet muligt at have en tovejskommunikation med modtagerne. Internettet åbner mulighed for, at modtageren selv kan ændre på kommunikationens form og indhold. Dette afhænger dog af, hvor avanceret det enkelte website er. Modtageren får mulighed for at indgå i et samspil med mediet og dermed afsenderen for eksempel i form af eller ved at anvende de muligheder, der eventuelt er for at tilpasse indholdet således, at det dækker den enkeltes personlige behov. Modtageren kan ligeledes selv bestemme, hvornår han eller hun vil modtage information, fra hvem og hvor længe. Det er muligt for modtageren aktivt at vælge at blive eksponeret for et website, men dermed er der også mulighed for, at modtageren aktivt fravælger et website. Finder modtageren ikke det, han søger ét sted, er der rig mulighed for at lede videre, og ved hjælp af søgemaskiner er det altid muligt at finde noget for enhver smag, og man finder hurtigt ud af, at informationen fortsætter i en uendelighed. (Andresen 1997, Appel & Borup 2001, Rosenmeier 2002) Som det fremgår af ovenstående beskrivelse, er web-kommunikation ikke blot kommunikationen i sig selv, altså selve teksten. Det er lige så meget alt det, der er udenom teksten; hvordan teksten er bygget op, hvordan den ser ud på skærmen, overskrifternes farve, om der er links til andre tekster, hvordan navigationen fungerer, hvorvidt websitet virker ordnet eller rodet, om de farver, der er brugt, passer sammen og er anvendt konsekvent for blot at nævne nogle eksempler. Det vil sige, at web-kommunikation omfatter alle de faktorer, der gør, at et budskab kan komme fra afsenderen via et website på internettet til modtageren og i nogle tilfælde tilbage til afsenderen eller videre til andre modtagere. Web-kommunikation omfatter dermed i store træk følgende faktorer: kommunikationssituationen, formålet med 11

24 Del 1 - Teoretisk grundlag Kapitel 2: Kommunikationssituationen på internettet websitet, opbygningen af den enkelte web-tekst samt rammen om det hele, nemlig navigationen på websitet og det overordnede design på websitet. Kommunikationssituationen på internettet skiller sig ud fra kommunikationssituationen i alle andre medier, idet det som nævnt er modtageren, eller brugeren, der suverænt bestemmer, hvilke websites han eller hun vil besøge samt hvor meget af sitets indhold, han eller hun vil se. Læseforholdene ved skærmen har stor indflydelse på brugerens tålmodighed med den enkelte tekst. Forskning viser, at læsning på en skærm er ca. 25% langsommere end læsning på papir, hvilket betyder, at hvis kommunikationen på internettet skal være vellykket, skal teksterne være opbygget således, at der tages højde for kommunikationssituationen (Nielsen 2001). På grund af kommunikationssituationen på internettet skal tekster på websites opbygges på en ganske bestemt måde. Web-tekster skal tilpasses kommunikationssituationen og derfor leve op til en række krav. Disse krav omfatter blandt andet, at teksten skal have en overskrift, der kan tiltrække læseren, og som ikke kan misforstås. Derudover er det vigtigt at dele teksten op i mindre afsnit med underoverskrifter, så den bliver overskuelig. Alle disse krav til tekstopbygningen uddybes yderligere og understøttes af teorier i kapitel 4 Tekster på websites. Navigationen og det overordnede design er også en vigtig del at et website. Med hensyn til navigationen er det vigtigt, at den ikke optager for megen plads i forhold til selve indholdet, som jo er det, brugeren er interesseret i (Nielsen 2001). Navigationen skal være logisk opbygget og navnene på menuer og andre links skal være indlysende og selvforklarende (Borges et al. 1998, Nielsen 2001, Veen 2000). Selve designet skal afspejle den organisation eller virksomhed der ejer websitet. Dette gøres primært i farvevalget, men også i valg af skrifttype og gennem den sprogbrug der anvendes på sitet. Inden man begynder opbygningen af et website, er det vigtigt at få defineret websitets formål præcist og dermed få formuleret en form for formålsparagraf, således at man har noget at forholde sig til gennem designprocessen. Når man vil formulere formålet med et website, er det vigtigt, at man først og fremmest finder ud af, hvad man som organisation eller virksomhed skal bruge websitet til. Herefter kan man ved hjælp af nogle sætninger formulere, hvilke primære og sekundere formål websitet skal opfylde. (Jensen et al. 2001) Dette uddybes yderligere i kapitel 8. 12

25 Del 1 - Teoretisk grundlag Kapitel 2: Kommunikationssituationen på internettet 2.4 Opsummering I dette kapitel blev det slået fast, at folkekirken, i kraft af dens web-tilstedeværelse, har fået en ny afsenderrolle. Det viste sig, at denne afsenderrolle på nogle punkter kunne sammenlignes med de offentlige instansers web-tilstedeværelse, idet det er karakteristisk for begge afsendere, at de ikke på kommerciel vis skal promovere sig selv for at sælge en vare eller en service. Dog blev det slået fast, at folkekirkens web-tilstedeværelse skiller sig ud fra de offentlige instansers ved ikke at være underlagt regler og love, men derimod at folkekirkens forhold til den enkelte er præget af frivillighed. Endvidere blev den enkelte sognekirkes afsenderrolle diskuteret, og det viste sig, at som afsender kunne sognekirken på sin vis sammenlignes med en kommune, idet de begge findes i borgerens lokalområde, og begge har en række tilbud til borgerne. Igen viste det sig dog, at sognekirken skilte sig ud fra kommunen, idet kommunens tilbud til borgerne er underlagt love og regler, mens sognekirkens tilbud slet og ret er frivillige tilbud, som ikke er underlagt nogen regler. Til sidst blev begrebet web-kommunikation beskrevet lige som de væsentlige faktorer som webkommunikation består af kommunikationssituationen, formålet med websitet, opbygningen af den enkelte web-tekst samt rammen om det hele, nemlig navigationen på websitet og det overordnede design på websitet blev beskrevet. 13

26 Del 1 - Teoretisk grundlag Kapitel 3: Kommunikationsteori Kapitel 3: Kommunikationsteori Kommunikation er et bredt begreb, og derfor er det nødvendigt at indsnævre dets betydning til kun at omfatte det, der er relevant i forbindelse med dette speciale, nemlig kommunikation på internettet via websites. I de følgende afsnit vil jeg præsentere transmissionsparadigmet og interaktionsparadigmet samt komme ind på nogle få vigtige og meget kendte teorier inden for de to paradigmer. Efter en diskussion af fordele og ulemper ved disse teoriers anvendelse i forbindelse med kommunikation via websites vil jeg udvælge og beskrive den kommunikationsmodel, som jeg mener er mest velegnet til dette formål. Denne indsnævrende beskrivelse af kommunikationsmodeller sker, for at jeg kan udvælge den bedst egnede model til brug for analysen senere i denne opgave. 3.1 Almen kommunikationsteori Inden for den moderne kommunikationsteori findes der to grundlæggende paradigmer: transmissionsparadigmet og interaktionsparadigmet. Begrebet paradigme skal her opfattes som et videnskabssociologisk begreb, der betegner alle de problemstillinger, samt teorier og metoder til analyse af disse problemstillinger, som kendetegner en bestemt videnskabelig skole eller forskningstradition (Frandsen et al s. 64). I de følgende afsnit vil disse to paradigmer kort blive beskrevet, derudover vil jeg, under behandlingen af hvert af de to paradigmer, komme ind på vigtige teorier og/eller modeller under hvert paradigme Transmissionsparadigmet Under transmissionsparadigmet anses kommunikation for at være en passiv proces, nærmere bestemt som en transmission af et budskab fra en afsender til en modtager samt som en afgrænset handling, der har en begyndelse og en afslutning. Kommunikationen anses endvidere for at have en form for effekt. Hvis denne effekt udebliver eller viser sig at være en anden end den tilsigtede fra afsenderside, tales der om en kommunikationsfejl. Der er fokus på, hvordan afsender og modtager henholdsvis indkoder og afkoder budskabet, samt på hvilke medier, der bedst overfører budskabet, således at det afkodes korrekt og afføder den tilsigtede effekt. De teorier, der hører under transmissionsparadigmet, kaldes ofte for transmissionseller transportteorier. Kort sagt drejer det sig om funktionalitet og effektivitet, og kommunikationen anses som lineær og sekventiel. (Fiske 1990, Frandsen et al. 2002, Thorlacius 2002) 14

27 Del 1 - Teoretisk grundlag Kapitel 3: Kommunikationsteori Med hensyn til formålet opfattes kommunikation som et middel til at overføre informationer fra én bevidsthed til en anden med henblik på at: Give modtageren informationer om en begivenhed eller en tilstand i verden Skabe forståelse mellem afsender og modtager Påvirke modtageren til at gøre noget bestemt. (Frandsen et al. 2002) Afsenderen opfattes som den aktive part, hvorfra kommunikationen udgår. Modtageren opfattes som den passive part, der blot tager imod. Indenfor transmissionsparadigmet er der en tendens til at teksten opfattes som en stimulus, der er beregnet til at fremkalde en respons hos modtageren. Teksten anses for at have betydning i sig selv inden den bliver modtaget og interpreteret af modtageren. Hvis teksten formidles af et medium, opfattes mediet som en neutral instans, der ikke bidrager til budskabet. Konteksten inddrages normalt ikke i teorierne under transmissionsparadigmet. Under transmissionsparadigmet har man en rationel eller kognitiv (bevidsthedsorienteret) tilgang til studiet af kommunikation. (Frandsen et al. 2002) Lasswells kommunikationsmodel Medieforskeren Harold D. Lasswell udviklede i 1948 en model, også kaldet The Lasswell Formula, som er specielt tilpasset massekommunikation. For at forstå massekommunikation er det nødvendigt at studere alle fem stadier/elementer i modellen, eller rettere sagt; det er vigtigt, at afsenderen stiller sig selv disse spørgsmål, når han/hun står overfor et stykke konkret kommunikation ofte i form af en tekst (Wille 1982, Henriksen 2001, Frandsen et al. 2002): Hvem Kommunikator Siger hvad Meddelelse I hvilken kanal Medium Til hvem Modtager Med hvilken effekt? Effekt Figur 1: The Lasswell Formula. Kilde: Windahl & McQuail 1979 s. 16; Wille 1982 s. 42; Fiske 1990 s. 30; McQuail & Windahl 1993 s ; Berger 1995 s. 13; Henriksen 2001 s. 19; Frandsen et al s. 69. I modellen fokuseres der meget på, hvilken effekt det afsendte budskab har på modtageren. Det var Lasswells teori, at hvis man ændrede ét af elementerne, ville effekten blive en anden. (Fiske 1990) Denne model er dog ikke velegnet til at beskrive kommunikation på internettet via websites af tre grunde: for det første fremstilles modtageren som passiv og vedkommende modtager blot det, der udsendes af afsender. For det andet levner modellen her ikke plads til, at modtageren kan give afsenderen feedback, som det jo er tilfældet på internettet, idet der næsten altid er 15

28 Del 1 - Teoretisk grundlag Kapitel 3: Kommunikationsteori mulighed for at tage kontakt til afsenderen pr . For det tredje viser modellen ikke, at brugeren på internettet selv vælger den information han/hun vil se. Jeg vil derfor ikke anvende denne model i min analyse Shannon og Weavers kommunikationsmodel Claude E. Shannon og Warner Weaver udviklede i 1949 en matematisk kommunikationsmodel, der fokuserer på overførselen af et budskab fra en afsender til en modtager. Modellen blev udviklet under 2. Verdenskrig for Bell Laboratories i USA og koncentrerer sig om at udnytte kommunikationskanalerne bedst muligt. De kanaler Shannon og Weaver beskæftigede sig med, var telefonkabler og radiobølger. Deres model kan bruges til at finde ud af, hvordan man sender den størst mulige mængde information gennem en given kanal og til at måle en given kanals kapacitet som informationsbærer. (Fiske 1990, McQuail & Windahl 1993) Shannon og Weaver identificerer selv tre niveauer hvorpå der kan opstå problemer i overførslen af information: Niveau A: Tekniske problemer hvor præcist overføres kommunikationens symboler? Niveau B: Semantiske problemer hvor præcist svarer de overførte symboler til den ønskede betydning? Niveau C: Effektivitetsproblemer hvor effektivt påvirker den modtagne betydning til den ønskede handling? (Fiske 1990, Heath & Bryant 2000, Frandsen et al. 2002) Informationskilde Afsendeenhed Signal Modtaget signal Bestemmelsessted Modtageenhed budskab budskab Støjkilde Figur 2: Shannon og Weavers kommunikationsmodel. Kilde: Windahl & McQuail 1979 s. 18; Fiske 1990 s. 7; McQuail & Windahl 1993 s. 17; Andresen 1997 s. 50; Heath & Bryant 2000 s. 64; Henriksen 2001 s. 23; Frandsen et al s. 70. I Shannon og Weavers model fokuseres altså mere på, hvorvidt den oprindelige betydning af det afsendte budskab bliver overført præcist til modtageren via mediet i forhold til Lasswells model, der koncentrer sig om, hvilken effekt budskabet har på modtageren. Shannon og Weavers model er dog heller ikke direkte anvendelig med hensyn til kommunikation via websites, for også her er modtageren fremstillet som passiv og modellen 16

29 Del 1 - Teoretisk grundlag Kapitel 3: Kommunikationsteori giver ikke plads til, at der kan komme feedback fra modtageren til afsenderen. Endvidere viser modellen ikke, at brugeren selv vælger sin information. Derfor vil jeg ikke bruge denne model i min analyse Andre kommunikationsmodeller Ud over de to ovennævnte modeller, der er meget kendte, findes der inden for transmissionsparadigmet en række andre modeller, som er mere eller mindre kendte, men som alle bygger på princippet om lineær envejskommunikation fra afsender til modtager. Herunder kan blandt andet nævnes Newcombs model, ABX systemet fra 1953, Gorge Gerbners generelle model fra 1956, Westley og McLeans model, det udvidede ABX system, fra 1957, David Berlos S-M-C-R model fra 1960, samt Roman Jakobsons model ligeledes fra 1960, som indeholder seks kommunikationsfaktorer og seks kommunikative funktioner. (Windahl & McQuail 1979, Fiske 1990, McQuail & Windahl 1993, Henriksen 2001) Der er heller ingen af disse modeller, der er direkte anvendelige ved kommunikation via websites. De fleste af modellerne er lige så lineære som Lasswells og Shannon og Weavers modeller og giver ikke plads for feedback. Westley og McLeans udvidede ABX system tager som den eneste højde for, at der kan komme feedback fra modtageren, men den er alligevel ikke egnet til at afbillede kommunikation, sådan som den foregår via et website, idet modtageren ikke selv kan bestemme præcist hvad han vil se samt rækkefølgen af den information, han modtager. Det står hermed klart, at der ikke er nogen af de gængse modeller inden for transmissionsparadigmet der kan overføres direkte til kommunikation på internettet Interaktionsparadigmet Under interaktionsparadigmet opfattes kommunikation ikke blot som én, men som flere handlinger, som udfolder sig mellem afsenderen og modtageren af et budskab. Det handler om afsenderens produktion og modtagerens reception, og om hvordan henholdsvis afsender og modtager fortolker et budskab. Interaktionsparadigmet er altså ikke kun afsenderorienteret, men inddrager derimod begge parter i kommunikationen. Modtageren anses som en aktiv deltager i kommunikationsprocessen. Misforståelser anses ikke nødvendigvis som kommunikationsfejl, men regnes nærmere for at bero på kulturelle forskelle mellem afsender og modtager. (Fiske 1990, Frandsen et al. 2002) Kommunikationsmodellerne under interaktionsparadigmet kendetegnes ofte af cirkler og spiraler, hvorved man prøver at vise det dynamiske i kommunikationen. Formålet med 17