Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue!"

Transkript

1 Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue! Nanna Bøndergaard Butters, cand.mag. Integrationsvejleder Blågård Skole, BUF, København At blive anerkendt og brugt i forhold til ens barns læring i skolen I forbindelse med en forældreworkshop på Blågård Skole i 2010, hvor forældrene blev bedt om at fortælle om deres oplevelser og erfaringer med skole-hjemsamarbejdet, fortalte en far, at hans dreng lige havde haft et undervisningsforløb om H.C. Andersen, og han tilføjede, hvis jeg bare havde vidst det, så havde jeg kørt en tur i weekenden og vist dem Den lille havfrue på Langelinie. Rigtig mange forældre vil gerne støtte deres børn i den læring der foregår i skolen, men mange oplever også, at blive udfordret på tålmodighed og viden, når de skal hjælpe med lektier, eller forsøge at få barnet til at fortælle om hvad de har lavet i skolen i dag?. Faren i eksemplet her, har pakistansk baggrund og man kunne blive overrasket over, at han både kender H.C. Andersen, Den lille havfrue, og havde lyst til at tage sine børn med på weekendtur til Langelinie. Hans udsagn er interessant, fordi det på mange måder udfordrer forestillinger om tosprogede forældre som ressourcesvage og ikke interesserede i deres børns læring og skolegang 1. Udsagnet rokker ved diskurser præget af stereotypier, og peger frem mod en forståelse af, at tosprogede forældre har lige så forskellige forudsætninger for at støtte deres barns læreprocesser som danske forældre. Forældre møder skolen med forskellige forudsætninger, sprogligt, uddannelsesmæssigt, kulturelt, religiøst, socialt etc. I virkeligheden er det en simplificering alene at beskrive denne far med kategorien tosproget, måske taler han også flydende engelsk og er derfor flersproget, derudover kan han formentlig puttes ind i en række andre kategorier, måske er han håndværker eller akademiker, troende eller ikke-troende, mand, men feminist, vegetar og netflix bruger. Ser vi på forældrene på denne måde, er der ikke noget dem og os. Vi er alle forskelligt forskellige 2. Undervisningen og samarbejdet med hjemmene skal rumme denne mangfoldighed af forskellighed, og man må som lærer være nysgerrig på, hvordan de erfaringer som elever og forældre har, kan danne basis for og bruges i 1 LehmKuhl, Mirjam. Som har en anden hudfarve havde jeg nær sagt ik. Københavns Universitet, humanistisk fakultet, 2004, s. 107, 2 Sen, Amartya. Identitet og vold. Informations forlag 2007, s. 33 1

2 elevernes læreprocesser. Engelsk forskning peger på, at det er muligt at forbedre alle elevers skolefaglige præstationer og reducere den faglige ulighed i skolen ved hjælp af skolehjemsamarbejde, der er tilrettelagt således at alle forældre kan yde samme støtte til deres børns skolegang og at man gennem dette kan reducere forskellene mellem eleverne med ca. 30 % 3. Farens udsagn kan tolkes som en beklagelse over ikke at opleve, at de ressourcer han har, bliver anerkendt og brugt i forhold til hans barns læring i skolen. I tråd med dette udtrykte andre forældre til samme workshop at: det er godt når lærere er nysgerrige på deres elever og spørger til deres liv forældres viden om deres barn skal anerkendes og barnets viden om sig selv skal anerkendes til skole-hjemsamtalen burde lærerne spørge til, hvad forældrene har at fortælle, der har betydning for lærernes forståelse af barnet som elev der skal skabes en fælles forståelse mellem forældre og lærere af, hvad skolens opgave er, hvad skolens projekt er. Det er tydeligt at forældrene oplever at være i besiddelse af viden, der i højere grad kan anvendes til at styrke elevernes læreprocesser, ligesom de peger på, at elevernes viden om dem selv også skal anerkendes. Kom i gang med at bruge ressourcerne Forældrenes udsagn blev efterfølgende præsenteret for ledelse og lærere på skolen. Det gav anledning til at overveje hvordan lærernes planlægning af samarbejdet med forældre kunne finde sted. Efterfølgende afprøvede flere årgange nye måder at afholde forældremøder på, hvor præsentationer af årsplaner og envejskommunikation blev kasseret til fordel for læringsaktiviteter, der konkretiserede undervisningen og som elever og forældre sammen deltog i med efterfølgende dialog om processen. Der blev fx arrangere co-operative læringsforløb til forældremøder, fotomaraton for forældre, hvor forældres fotos efterfølgende blev analyseret af elever, læringscafeer hvor forældre og elever sammen løste matematiske opgaver etc. Man håbede med disse nye møder, at forældre, elever og skole i langt højere grad fik en fælles forståelse af, hvad eleverne laver i skolen, samt hvordan de lærer. Skolen var således i gang med at undersøge og udvikle på samarbejdet med hjemmene da den i 2011 blev koblet på projektet. Projektets mål var at sætte fokus på, hvordan alle forældres ressourcer kan blive af betydning for elevernes læreprocesser, herunder, 3 Nordahl, Thomas. Hjem og Skole, Hvordan skaber man et bedre samarbejde. Hans Reitzels Forlag 2008, s

3 hvordan forældre, der ikke behersker skolens forskellige fagsprog alligevel kan blive en ressource i forhold til indlæring af centrale faglige begreber og genrer fra undervisningen? Hvordan konkretiseres undervisningen for forældrene også selvom de ikke fysisk er til stede på skolen? Og hvordan kan dette understøtte at forældrene både kan få indsigt i og blive en ressource for den læring, der foregår i skolen? Projektets mål og delspørgsmål lå godt i tråd med de spørgsmål og refleksioner forældrenes svar på workshoppen havde givet anledning til blandt lærerne, og med den udvikling man ønskede på skolen. Forældreinddragelse på skema Selvom skolen således var godt på vej, var det stadig spredt fægtning, privat og individuelt, hvordan hvert enkelt årgangsteam udviklede på området. Det som projektet i særlig grad har bidraget til, har været en systematik for, hvordan lærerne i den didaktiske planlægning inddrager forældrene og de flersproglige ressourcer som en reel ressource for elevernes læring. Som et led i projektet blev lærerne i de tre klasser, der deltog i projektet, introduceret for et skema, der skulle hjælpe dem med at sætte både faglige og sproglige mål for undervisningsforløbene, samt sikre at forældrene blev inddraget i forløbet på måder, der bidrog til opfyldelsen af målene. SKEMA: Undervisningsindhold Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Fastholdelse Efterbehandling Evaluering Lærerne arbejdede herefter med skemaerne, beskrev hvordan de ville arbejde med de faglige og sproglige mål, og diskuterede hvilke tiltag/handlinger som skulle sættes i værk, hvor forældrene kunne støtte op om lærerprocesserne i skolen. 3

4 Sproglige mål og talelektier Skemaets fokus på de sproglige mål understøtter lærernes arbejde med at tænke i, at al læring også er sproglæring 4. Når der er sat sproglige mål, og eleverne er undervist i dem og har brugt dem, kan forældre tænkes ind, som samtalepartnere der giver eleverne mulighed for, at knytte deres hverdagserfaringer og hverdagssprog sammen med faglige undersøgelser og skolens fagsprog. Det er dette punkt, der i skemaet figurerer som tiltag/handling hvordan kan forældrene støtte op og i hvad. Tiltag/handlingerne blev tænkt i form af familieopgaver eller fagunderstøttende talelektier, som elever og forældre sammen skulle løse hjemme. Gennem dette punkt opfordres der til at forældrene, eller en betydningsfuld voksen, medvirker til at aktivere elevernes erfaringer gennem samtale om det eleverne er ved at lære. Gennem talelektierne får eleverne mulighed for på det sprog, der tales i hjemmet at reflektere over det de har lært i skolen, få nye og andre perspektiver på det lærte og at afprøve fagord i mundtlig tale. Hermed udvides den radius hvori eleverne bruger fagsproget 5. Lærerne planlægger helt konkret, hvad forældrene skal tale med deres børn om. Samtalen mellem forældre og elev skal tilrettelægges som en del af undervisningen af eleverne og organiseres således at dialogen efterfølgende kan bruges i undervisningen til at reflektere, perspektivere og udvide det faglige stof, der behandles. Opgaver, der kan tales om Under lærernes udfyldelse af skemaerne blev der talt om, hvilken slags opgaver, der kunne stilles, således at man undgik at opgaverne var sprogligt, socialt, kulturelt og etnisk sorterende, men derimod sikrede at alle forældres ressourcer kom i spil. Der blev talt om, at opgaverne skal tydeliggøre at hjemmene og forældrene kan være en ressource i forhold til den viden eleverne kan bringe med ind i undervisningen og at det skal fremgå tydeligt, at de svar som familien frembringer anerkendes og inddrages som noget berigende og positivt i undervisningen. Alle forældre, uanset baggrund skal kunne løse opgaverne. Opgaverne skal derfor bestå af autentiske spørgsmål 6, der ikke på forhånd er rigtige eller forkerte svar på. 4 Gibbons, Pauline. Læring gennem samtale lærer/elev- interaktioner med andetsprogselever. Unge pædagoger nr Ulla Kofoed: Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag, Dysthe, Olga. Det flerstemmige klasserum. Århus: forlaget Klim,

5 I 2. klasse, der havde et forløb om havets dyr og fagbegreberne fødekæde og livsbetingelser, lavede lærerne bl.a. en opgave til talelektien, hvor eleverne skulle tale med forældrene om, hvad fra havet familien spiste. Da talen på et efterfølgende forældremøde faldt på, hvordan man brugte familiernes medbragte svar og overvejelser i undervisningen om begreberne fødekæde og livsbetingelser, sagde en mor: Jamen, hvad så når man ikke spiser fisk, men kun tang? Så kan de svar familien finder jo ikke bruges. Moren har delvist ret, idet tang ikke spiser andre dyr, men lærerne kunne så pege på, hvordan svaret tang netop kan give anledning til at tale om begrebet fødekæde, idet tang i nogle tilfælde vil være første led i fødekæden. Spørgsmål nr. 1 kunne godt være formuleret endnu mere åbent, fx som spiser I hjemme noget fra havet? eller kender I dyr, der lever i havet?, således at der også var taget højde for, at nogle familier kunne være vegetarer. Dette for at illustrere, hvor vigtigt det er, at opgaverne gennemtænkes og er åbne. Har man om demokrati i Danmark, kan opgaven fx være at tale hjemme om demokrati og hvilke andre styreformer familien kender, og komme med eksempler på, hvor forskellige styreformer findes/kommer til udtryk. Her er det vigtigt at det ikke er en konkurrence om hvem, der kan komme med flest eksempler, men at opgaven er tænkt sådan at elevernes læring om demokrati understøttes af samtalen med forældrene. Ligeledes er det vigtigt at opgaven forberedes i undervisningen. Det kan ikke være en forventning og forudsætning for at løse opgaven, at forældrene kender definitioner af demokrati eller andre styreformer. Det er ikke forældrene, der skal undervise eleverne i, hvad demokrati er. Eleverne skal være undervist i, hvad demokrati er inden, således at de kan forklare begrebet for forældrene og elever og forældre sammen kan undersøge begrebet i forhold til deres livserfaringer. Talelektierne skal bidrage til sproglig stilladsering og alle forældres ressourcer skal kunne komme i spil, således at der gives lige muligheder til forældrene for at støtte elevernes læring jvf. de tidligere nævnte engelske undersøgelser. Manglende skolesprog eller flersprogligt repertoire? Af projektets mål fremgår det, at forældres manglende skolesprog og danskkundskaber ofte betragtes som en hæmsko i forhold til forældrenes muligheder for at blive en ressource for elevernes læring. På Blågård skole er ca. 60% af eleverne kategoriseret som tosprogede elever og der tales mindst 42 forskellige sprog. Mange af eleverne og forældrene bruger mere end to sprog, nogle anvender disse på lige fod, andre forstår passivt flere sprog. Det er en præmis og en kæmpe ressource at flertallet af elever og forældre på Blågård Skole er flersprogede. Det kan diskuteres hvornår nogle præcist kan defineres som værende flersproget 7, men i forhold til at fremhæve og anvende forældre og elevers sproglige ressourcer giver det mening at anvende begrebet 7 Haugen, Einer. Blessings of Babel, Bilingualism and language planning, problems and pleasures. Contributions to the Sociology of Language , s,13.. 5

6 flersprogede. Det var et klart ønske fra skolen, at den sproglige og kulturelle diversitet skulle omtales og bruges som en ressource, hvilket gik godt i hak med at det var et klart mål for Forældre som ressource projektet at den sproglige diversitet skulle vendes til noget fagligt skærpende. Svar på flere sprog Besvarelserne af talelektierne har bl.a. givet anledning til at der i forskellige klasser blev talt om, hvad fisk, personkarakteristik, kommunikation, medier, fantasi, siderne på en trekant, gaver, det gode og det onde, procent, rabat og fradrag hedder på andre sprog. Eleverne har talt om emnerne på de sprog det faldt mest naturligt i familierne. Eleverne har på den måde haft mulighed for at bruge flere sprog i tilegnelsen af viden og koble semantiske tråde fra tidligere erfaringer til de faglige begreber. I nogle klasser har lærerne endvidere bedt eleverne om at undersøge hvad fagord og begreber hedder på flere sprog. Elever, hvis forældre taler arabisk, er kommet tilbage med svar på kinesisk, tysk og somali, fordi de enten har været nysgerrige på, hvad ordene hed på netop disse sprog, eller fordi deres ældre søskende eller venner taler netop disse sprog. Nogle undervisningsforløb har bevidst anvendt mangfoldigheden af sproglige ressourcer til at åbne for metasproglige overvejelser, hvor udtale, stavemåder, sætningskonstruktioner og ordsprog på forskellige sprog sammenlignes. Fx førte et forløb om ordsprog i 9. klasse til metasproglige overvejelser. Eleverne havde været hjemme og tale med forældrene om ordsprog på forskellige sprog og kom tilbage med ordsprog på engelsk, dansk, somali, arabisk, urdu, fransk, og tysk. Eleverne sammenlignede ligheder og diskuterede forskelle. De fandt bl.a. at det arabiske ordsprog En løgn kan gå fra Bagdad til Konstantinopel, mens sandheden leder efter sine sandaler har ligheder med ordsproget En fjer bliver hurtigt til fem høns, ved dets fokus på, hvor hurtig sladder går, men samtidig adskiller sig, ved at være løgn fra starten af, hvor fjeren derimod bliver til fem høns. 6

7 Ikke ét, men mange kulturelle tilhørsforhold Når man arbejder med inddragelse af forældre skal man være opmærksom på ikke at pådutte eleverne bestemte sprog eller kulturer de skal hjem og undersøge. I stedet skal der skabes åbne og legale muligheder for, at elevers og forældres mangfoldige erfaringsverdener kan komme i spil i undervisningen. Dette er vigtigt fordi man på denne måde undgår at pådutte, eller sågar spærre eleverne inde i ensidige kulturelle identiteter. Eleverne tilbydes i stedet åbninger i forhold til deres identitet, således at de hver især løbende kan definere deres kulturelle og sproglige tilhørsforhold. Dette giver eleverne muligheder for kontinuerligt at forhandle sig frem til nye identiteter, hvorved det undgås at fastfryse eleverne i bestemte identiteter 8. Derudover bliver elevernes faglige nysgerrighed og undersøgelser heller ikke afgrænset af ét bestemt tilhørsforhold og deres faglige og sproglige undersøgelser begrænses ikke af ét tilhørsforhold. Fx anvender eleverne ofte også deres sproglige repertoire fra sprog de undervises i, i skolen som fransk, tysk og engelsk, eller har været nysgerrige på klassekammeraters sprog og har derfor undersøgt dem ved hjælp af venners forældre. Helt centralt er det også, at elevers og forældres erfaringsverdner ikke bare kommer til at fungere som kulturel repræsentation af de eksotiske andre, der ser verden anderledes end den hvide europærer, eller som kulturelle kommentatorer. Det er positivt at det flerkulturelle ikke fejres med temauger eller i særskilte perioder i undervisningen, men at det i stedet betragtes og anvendes som en konstant ressource, der kan bruges til at perspektivere, nuancere og diskutere de faglige emner, det materiale og de begreber som klassen præsenteres for gennem undervisningen. Hvordan bliver talelektier til videnskabelse? Det helt centrale er, hvordan elevernes medbragte erfaringer og viden kvalificeres og bearbejdes i undervisningen, i forhold til de faglige mål. Kun hvis læreren formår at bringe elevernes erfaringer i spil i forhold til den faglige videnskabelse og dannelse af eleverne er de interessante i et videnstilegnelsesperspektiv 9. 8 Butters, B. Nanna & Bøndergaard, T. Jette: At gøre kultur i skolen Interkulturel praksis i historieundervisningen. Akademisk forlag 2010, s Kofoed, Ulla, Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag. 2010, s. 26 ff,. Kofoed, Ulla. At knytte elevernes læring tæt sammen med skole-hjemsamarbejdet, I: Aamodt, S og Hauge, A.-M. (red.): Læring og trivsel skaber vi sammen. Om samarbejde med forældre i et flerkulturelt perspektiv, Oslo: Gyldendal Akademisk Buchardt, Mette & Fabrin, Liv. Interkulturel didaktik. Gyldendals Lærerbibliotek, 2012, s

8 Punktet Fastholdelse i skemaet er derfor vigtigt. Det sikrer at lærerne tænker i, hvordan den viden eleverne frembringer via talelektierne anvendes i undervisningen. I nedenstående eksempel, fra en 2. klasse, anvendes den viden eleverne har fået ved at tale med deres forældre om, hvad kommunikation er, og hvilke medier de kender derhjemme, til en klassesamtale og gruppearbejde om: Hvornår man bruger kommunikation? Kan kommunikation gå galt? Hvilke medier kender eleverne Sammenligninger af hvad ordene hedder på forskellige sprog. Sammenfald og forskelle. Metasproglige overvejelser i forhold til begreberne kommunikation og medier på forskellige sprog: Undervisningens indhold Præsentation af skolens profil. Fx gennem temadag på årgangen. Interviewe børn fra de andre klasser, der har prøvet at arbejde med nogle af de ting der via profiltanken er obligatoriske for de enkelte årgange. Lave en fælles præsentation, som eleverne kan vise hjemme, når de skal forklare deres forældre om profilskolen Mål for faget At eleverne kender til skolens profil. Sproglige mål Forstå begreberne kommunikat ion og medier. Tiltag/handling hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Hjemmeopgaverne kører 2 gange. Første hjemmeopgave: Tal med dine forældre om hvad kommunikation er. Hvilke medier kender I derhjemme? Hvad hedder kommunikation og medie på et andet sprog. Anden hjemmeopgave eller indslag til elev/forældreaften på skolen: (tilhørende evalueringen) Forklar dine forældre om skolens profil. Fastholdelse Hvordan samles elevernes erfaringer op? Hvornår bruger vi kommunikation? Kan kommunikation gå galt (og hvorfor)? Alle de medier vi kender op at hænge i klassen synliggørelse. Sammenligning af hvad ordene hedder på forskellige sprog. Er der sammenfald/noget der ligner hinanden? Evaluering Kan eleverne bruge begreberne kommunikation og medier, når de skal forklare deres forældre om skolens profil? 8

9 Konkretisering og fælles oplevelser Det gode ved familieopgaver eller talelektier er, at samtidig med at forældrenes livserfaringer og ressourcer anvendes til at understøtte elevernes læreprocesser, så får forældrene via opgaverne indblik i de læringsforløb som eleverne er igennem. Det kan med fordel yderligere understøttes af, at forældrene inviteres til at deltage i læreprocesserne fx på forældremøder, hvor undervisningsaktiviteter konkretiseres for forældrene, eller til undervisning, hvor eleverne evaluerer på, fremlægger eller viser produkter fra undervisningen. I skemaet ovenfor fremgår det fx at lærerne har tænkt i en elev/forældreaften, hvor emnet er skolens profil og den ene af talelektierne er knyttet an til denne aften. Lærerne tænker på denne måde i at organisere fælles oplevelser, hvor forældre og elever sammen behandler et fagligt emne. Et andet eksempel kunne være at et forløb om demokrati afsluttes med at forældre deltog i elevfremlæggelser, hvor den viden eleverne havde tilegnet sig gennem deres samtaler i hjemmene indgik. Endelig kan elevprodukter og logbog også bruges i forbindelse med at konkretisere undervisningsforløb og elevlæring for forældrene. Fx kunne der som afslutning på forløbet om demokrati udgives en lille bog, hvor eleverne beskriver deres læring om demokrati i Danmark. I en sådan bog kunne de eksempler på, hvor demokrati og andre styreformer findes/kommer til udtryk som klassen i løbet af undervisningsforløbet har fundet frem til, indgå for at understøtte og perspektivere elevernes læring om demokrati i Danmark. Dette kunne også fremgå af elevlogbøger, der kunne indgå som materiale i skole-hjemsamtaler. Fra projekt til hverdagspraksis Som tidligere nævnt var der allerede lærere på skolen, der arbejdede med forældreinddragelse i forhold til elevernes læring, samt sporadiske forsøg på at anvende de flersproglige ressourcer ind i undervisningen. Det centrale spørgsmål har derfor været, hvorledes arbejdet med bevidst flersproget undervisning og anvendelse af forældrenes ressourcer går fra at være enkeltstående begivenheder til en generel praksis. Som en del af projektet havde det pædagogiske personale på skolen en temadag, hvor emnet forældre som ressource blev behandlet. Der blev fortalt om teorierne bag, tidligere forskning på området og de aktioner som havde fundet sted i de tre deltagende klasser i projektet. Det pædagogiske personale blev herefter præsenteret for skemaerne og fik tid til at gå i gang med at udfylde dem, så de selv kunne komme i gang med at lave deres egne aktioner i klasserne. Lærerne i de tre projektklasser fungerede i denne proces som vejledere. Skemaerne har været en kæmpe støtte i forhold til at komme i gang med systematisk at tænke i sproglige mål og forældreinddragelse. Da lærerne i projektet første gang blev præsenteret for 9

10 skemaerne og havde arbejdet med dem, kom en af dem tilbage og sagde Er det bare det? Jeg troede det ville være svært. Nu bliver jeg næsten lidt flov over at jeg ikke selv har tænkt det tidligere. Lærerens udsagn er ikke enkeltstående og flere af lærerne har udtalt sig om, at de både synes det er nemt, sjovt og giver fagligt mening at arbejde på denne måde. Entusiasmen hos de lærere, der deltog i projektet og de gode historier om, hvordan stort set alle elever kommer tilbage med fagligt relevant input har gjort mange af skolens øvrige lærere nysgerrige på projektet. Derudover har skemaet bidraget til at overskueliggøre og systematisere den sproglige målsætning og forældreinddragelse. Selvom lærerne på skolen har intentioner om at videreføre de gode erfaringer, er det en udfordring i hverdagen at fastholde hinanden på, at det er sådan vi gør! Skolevirkeligheden, reform og nye arbejdstider rammer også Blågård Skole. Ledelsens opbakning og kontinuerlige italesættelse af de flersprogede forældre som en ressource for elevernes læreprocesser er en forudsætning for at de gode erfaringer fra projektet implementeres som hverdagspraksis på skolen. Erfaringerne med at det er godt at skabe en systematik for, hvordan der sættes sproglige mål, organiseres flersproget undervisning og arbejdes med talelektier har ført ledelsen til at fremsætte forslag om, at det skal være et krav at alle lærerårgangsteams skal beskrive i årsplaner, hvordan forældrene tænkes ind som ressource i forhold til elevernes læring. Håbet er at denne systematik sikrer at alle forældre til stadighed vil blive opfattet og brugt som en ressource for elevernes læring. Forhåbentlig betyder det at forældre på skolen i fremtiden føler sig anerkendt, oplever at de flersproglige ressourcer styrker læringen, og får mulighed for at understøtte deres børns læring fx ved at køre en weekendtur med ungerne for at vise dem den lille havfrue. 10

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser

Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Workshop Kolding 2014 V/ Nanna Bøndergaard Butters Cand. mag., Integrationsvejleder Blågård Skole Forældrenes

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Forældre som ressource for børns læring

Forældre som ressource for børns læring Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl. 9.00-16.00 Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail: uk@ucc.dk Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Forældresamarbejde med fokus på børns læring

Forældresamarbejde med fokus på børns læring Forældresamarbejde med fokus på børns læring Temadag: Styrk sproget gennem fokus på sprog og faglighed samt forældreinddragelse Vejle, den 3. februar 2014 Marta Padovan-Özdemir Ph.D.-studerende Institut

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail:

Forældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail: Forældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum 2016 Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail: Uk@ucc.dk Forældresamarbejdet - som en kulturel selvfølgelighed Birthe Ravn Forældremøder er værdiløse!

Læs mere

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd Workshop Gråzonesprog Hvordan kan vi aktivere og udnytte kursisternes sproglige og faglige viden, og inddrage flersproglige resurser

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

At knytte elevernes læring tæt sammen med skolehjemsamarbejdet Af Ulla Kofoed

At knytte elevernes læring tæt sammen med skolehjemsamarbejdet Af Ulla Kofoed Kapittel 7 At knytte elevernes læring tæt sammen med skolehjemsamarbejdet Af Ulla Kofoed In: Sigrun Aamodt og An-Magritt Hauge (red.): Snakk med oss! Samarbeid mellom foreldre, barnhage og skole i et flerkulturelt

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC

Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC Lillebælt Læreruddannelsen på Fyn Uddrag fra oplæg- fotos

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent Kulturel og sproglig mangfoldighed er en ressource i klassen Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent 46 At undervise elever med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Forældreinklusion i skolen

Forældreinklusion i skolen Forældreinklusion i skolen Susanne Hvilshøj, lektor ved University College Lillebælt Når arbejdet i projekt præsenteres, spørger lærere, lærerstuderende og skoleledere rigtig tit, om alle forældre uanset

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet

Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring Maria Neumann Larsen, lektor, Videreuddannelsen, Programmet Inklusion og Integration, Professionshøjskolen UCC Hvordan mon det er at være forældre

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

To sprog én udfordring

To sprog én udfordring To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over 2.000 lærere om

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Krudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13

Krudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Krudtuglen 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed.

Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Målet for undervisningsforløbet er følgende: o At opnå kendskab til samtalerollerne; taler og lytter. o At eleverne opnår en forståelse af og kunne anvende

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

af Tove Rasmussen, konsulent og evaluator.

af Tove Rasmussen, konsulent og evaluator. 12 gode råd til underviseren i den mangfoldige klasse af Tove Rasmussen, konsulent og evaluator. I udviklingsprojektet Den mangfoldige klasse på SOSU C 1 er formuleret 12 gode råd til underviseren i den

Læs mere