Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue!"

Transkript

1 Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue! Nanna Bøndergaard Butters, cand.mag. Integrationsvejleder Blågård Skole, BUF, København At blive anerkendt og brugt i forhold til ens barns læring i skolen I forbindelse med en forældreworkshop på Blågård Skole i 2010, hvor forældrene blev bedt om at fortælle om deres oplevelser og erfaringer med skole-hjemsamarbejdet, fortalte en far, at hans dreng lige havde haft et undervisningsforløb om H.C. Andersen, og han tilføjede, hvis jeg bare havde vidst det, så havde jeg kørt en tur i weekenden og vist dem Den lille havfrue på Langelinie. Rigtig mange forældre vil gerne støtte deres børn i den læring der foregår i skolen, men mange oplever også, at blive udfordret på tålmodighed og viden, når de skal hjælpe med lektier, eller forsøge at få barnet til at fortælle om hvad de har lavet i skolen i dag?. Faren i eksemplet her, har pakistansk baggrund og man kunne blive overrasket over, at han både kender H.C. Andersen, Den lille havfrue, og havde lyst til at tage sine børn med på weekendtur til Langelinie. Hans udsagn er interessant, fordi det på mange måder udfordrer forestillinger om tosprogede forældre som ressourcesvage og ikke interesserede i deres børns læring og skolegang 1. Udsagnet rokker ved diskurser præget af stereotypier, og peger frem mod en forståelse af, at tosprogede forældre har lige så forskellige forudsætninger for at støtte deres barns læreprocesser som danske forældre. Forældre møder skolen med forskellige forudsætninger, sprogligt, uddannelsesmæssigt, kulturelt, religiøst, socialt etc. I virkeligheden er det en simplificering alene at beskrive denne far med kategorien tosproget, måske taler han også flydende engelsk og er derfor flersproget, derudover kan han formentlig puttes ind i en række andre kategorier, måske er han håndværker eller akademiker, troende eller ikke-troende, mand, men feminist, vegetar og netflix bruger. Ser vi på forældrene på denne måde, er der ikke noget dem og os. Vi er alle forskelligt forskellige 2. Undervisningen og samarbejdet med hjemmene skal rumme denne mangfoldighed af forskellighed, og man må som lærer være nysgerrig på, hvordan de erfaringer som elever og forældre har, kan danne basis for og bruges i 1 LehmKuhl, Mirjam. Som har en anden hudfarve havde jeg nær sagt ik. Københavns Universitet, humanistisk fakultet, 2004, s. 107, 2 Sen, Amartya. Identitet og vold. Informations forlag 2007, s. 33 1

2 elevernes læreprocesser. Engelsk forskning peger på, at det er muligt at forbedre alle elevers skolefaglige præstationer og reducere den faglige ulighed i skolen ved hjælp af skolehjemsamarbejde, der er tilrettelagt således at alle forældre kan yde samme støtte til deres børns skolegang og at man gennem dette kan reducere forskellene mellem eleverne med ca. 30 % 3. Farens udsagn kan tolkes som en beklagelse over ikke at opleve, at de ressourcer han har, bliver anerkendt og brugt i forhold til hans barns læring i skolen. I tråd med dette udtrykte andre forældre til samme workshop at: det er godt når lærere er nysgerrige på deres elever og spørger til deres liv forældres viden om deres barn skal anerkendes og barnets viden om sig selv skal anerkendes til skole-hjemsamtalen burde lærerne spørge til, hvad forældrene har at fortælle, der har betydning for lærernes forståelse af barnet som elev der skal skabes en fælles forståelse mellem forældre og lærere af, hvad skolens opgave er, hvad skolens projekt er. Det er tydeligt at forældrene oplever at være i besiddelse af viden, der i højere grad kan anvendes til at styrke elevernes læreprocesser, ligesom de peger på, at elevernes viden om dem selv også skal anerkendes. Kom i gang med at bruge ressourcerne Forældrenes udsagn blev efterfølgende præsenteret for ledelse og lærere på skolen. Det gav anledning til at overveje hvordan lærernes planlægning af samarbejdet med forældre kunne finde sted. Efterfølgende afprøvede flere årgange nye måder at afholde forældremøder på, hvor præsentationer af årsplaner og envejskommunikation blev kasseret til fordel for læringsaktiviteter, der konkretiserede undervisningen og som elever og forældre sammen deltog i med efterfølgende dialog om processen. Der blev fx arrangere co-operative læringsforløb til forældremøder, fotomaraton for forældre, hvor forældres fotos efterfølgende blev analyseret af elever, læringscafeer hvor forældre og elever sammen løste matematiske opgaver etc. Man håbede med disse nye møder, at forældre, elever og skole i langt højere grad fik en fælles forståelse af, hvad eleverne laver i skolen, samt hvordan de lærer. Skolen var således i gang med at undersøge og udvikle på samarbejdet med hjemmene da den i 2011 blev koblet på projektet. Projektets mål var at sætte fokus på, hvordan alle forældres ressourcer kan blive af betydning for elevernes læreprocesser, herunder, 3 Nordahl, Thomas. Hjem og Skole, Hvordan skaber man et bedre samarbejde. Hans Reitzels Forlag 2008, s

3 hvordan forældre, der ikke behersker skolens forskellige fagsprog alligevel kan blive en ressource i forhold til indlæring af centrale faglige begreber og genrer fra undervisningen? Hvordan konkretiseres undervisningen for forældrene også selvom de ikke fysisk er til stede på skolen? Og hvordan kan dette understøtte at forældrene både kan få indsigt i og blive en ressource for den læring, der foregår i skolen? Projektets mål og delspørgsmål lå godt i tråd med de spørgsmål og refleksioner forældrenes svar på workshoppen havde givet anledning til blandt lærerne, og med den udvikling man ønskede på skolen. Forældreinddragelse på skema Selvom skolen således var godt på vej, var det stadig spredt fægtning, privat og individuelt, hvordan hvert enkelt årgangsteam udviklede på området. Det som projektet i særlig grad har bidraget til, har været en systematik for, hvordan lærerne i den didaktiske planlægning inddrager forældrene og de flersproglige ressourcer som en reel ressource for elevernes læring. Som et led i projektet blev lærerne i de tre klasser, der deltog i projektet, introduceret for et skema, der skulle hjælpe dem med at sætte både faglige og sproglige mål for undervisningsforløbene, samt sikre at forældrene blev inddraget i forløbet på måder, der bidrog til opfyldelsen af målene. SKEMA: Undervisningsindhold Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Fastholdelse Efterbehandling Evaluering Lærerne arbejdede herefter med skemaerne, beskrev hvordan de ville arbejde med de faglige og sproglige mål, og diskuterede hvilke tiltag/handlinger som skulle sættes i værk, hvor forældrene kunne støtte op om lærerprocesserne i skolen. 3

4 Sproglige mål og talelektier Skemaets fokus på de sproglige mål understøtter lærernes arbejde med at tænke i, at al læring også er sproglæring 4. Når der er sat sproglige mål, og eleverne er undervist i dem og har brugt dem, kan forældre tænkes ind, som samtalepartnere der giver eleverne mulighed for, at knytte deres hverdagserfaringer og hverdagssprog sammen med faglige undersøgelser og skolens fagsprog. Det er dette punkt, der i skemaet figurerer som tiltag/handling hvordan kan forældrene støtte op og i hvad. Tiltag/handlingerne blev tænkt i form af familieopgaver eller fagunderstøttende talelektier, som elever og forældre sammen skulle løse hjemme. Gennem dette punkt opfordres der til at forældrene, eller en betydningsfuld voksen, medvirker til at aktivere elevernes erfaringer gennem samtale om det eleverne er ved at lære. Gennem talelektierne får eleverne mulighed for på det sprog, der tales i hjemmet at reflektere over det de har lært i skolen, få nye og andre perspektiver på det lærte og at afprøve fagord i mundtlig tale. Hermed udvides den radius hvori eleverne bruger fagsproget 5. Lærerne planlægger helt konkret, hvad forældrene skal tale med deres børn om. Samtalen mellem forældre og elev skal tilrettelægges som en del af undervisningen af eleverne og organiseres således at dialogen efterfølgende kan bruges i undervisningen til at reflektere, perspektivere og udvide det faglige stof, der behandles. Opgaver, der kan tales om Under lærernes udfyldelse af skemaerne blev der talt om, hvilken slags opgaver, der kunne stilles, således at man undgik at opgaverne var sprogligt, socialt, kulturelt og etnisk sorterende, men derimod sikrede at alle forældres ressourcer kom i spil. Der blev talt om, at opgaverne skal tydeliggøre at hjemmene og forældrene kan være en ressource i forhold til den viden eleverne kan bringe med ind i undervisningen og at det skal fremgå tydeligt, at de svar som familien frembringer anerkendes og inddrages som noget berigende og positivt i undervisningen. Alle forældre, uanset baggrund skal kunne løse opgaverne. Opgaverne skal derfor bestå af autentiske spørgsmål 6, der ikke på forhånd er rigtige eller forkerte svar på. 4 Gibbons, Pauline. Læring gennem samtale lærer/elev- interaktioner med andetsprogselever. Unge pædagoger nr Ulla Kofoed: Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag, Dysthe, Olga. Det flerstemmige klasserum. Århus: forlaget Klim,

5 I 2. klasse, der havde et forløb om havets dyr og fagbegreberne fødekæde og livsbetingelser, lavede lærerne bl.a. en opgave til talelektien, hvor eleverne skulle tale med forældrene om, hvad fra havet familien spiste. Da talen på et efterfølgende forældremøde faldt på, hvordan man brugte familiernes medbragte svar og overvejelser i undervisningen om begreberne fødekæde og livsbetingelser, sagde en mor: Jamen, hvad så når man ikke spiser fisk, men kun tang? Så kan de svar familien finder jo ikke bruges. Moren har delvist ret, idet tang ikke spiser andre dyr, men lærerne kunne så pege på, hvordan svaret tang netop kan give anledning til at tale om begrebet fødekæde, idet tang i nogle tilfælde vil være første led i fødekæden. Spørgsmål nr. 1 kunne godt være formuleret endnu mere åbent, fx som spiser I hjemme noget fra havet? eller kender I dyr, der lever i havet?, således at der også var taget højde for, at nogle familier kunne være vegetarer. Dette for at illustrere, hvor vigtigt det er, at opgaverne gennemtænkes og er åbne. Har man om demokrati i Danmark, kan opgaven fx være at tale hjemme om demokrati og hvilke andre styreformer familien kender, og komme med eksempler på, hvor forskellige styreformer findes/kommer til udtryk. Her er det vigtigt at det ikke er en konkurrence om hvem, der kan komme med flest eksempler, men at opgaven er tænkt sådan at elevernes læring om demokrati understøttes af samtalen med forældrene. Ligeledes er det vigtigt at opgaven forberedes i undervisningen. Det kan ikke være en forventning og forudsætning for at løse opgaven, at forældrene kender definitioner af demokrati eller andre styreformer. Det er ikke forældrene, der skal undervise eleverne i, hvad demokrati er. Eleverne skal være undervist i, hvad demokrati er inden, således at de kan forklare begrebet for forældrene og elever og forældre sammen kan undersøge begrebet i forhold til deres livserfaringer. Talelektierne skal bidrage til sproglig stilladsering og alle forældres ressourcer skal kunne komme i spil, således at der gives lige muligheder til forældrene for at støtte elevernes læring jvf. de tidligere nævnte engelske undersøgelser. Manglende skolesprog eller flersprogligt repertoire? Af projektets mål fremgår det, at forældres manglende skolesprog og danskkundskaber ofte betragtes som en hæmsko i forhold til forældrenes muligheder for at blive en ressource for elevernes læring. På Blågård skole er ca. 60% af eleverne kategoriseret som tosprogede elever og der tales mindst 42 forskellige sprog. Mange af eleverne og forældrene bruger mere end to sprog, nogle anvender disse på lige fod, andre forstår passivt flere sprog. Det er en præmis og en kæmpe ressource at flertallet af elever og forældre på Blågård Skole er flersprogede. Det kan diskuteres hvornår nogle præcist kan defineres som værende flersproget 7, men i forhold til at fremhæve og anvende forældre og elevers sproglige ressourcer giver det mening at anvende begrebet 7 Haugen, Einer. Blessings of Babel, Bilingualism and language planning, problems and pleasures. Contributions to the Sociology of Language , s,13.. 5

6 flersprogede. Det var et klart ønske fra skolen, at den sproglige og kulturelle diversitet skulle omtales og bruges som en ressource, hvilket gik godt i hak med at det var et klart mål for Forældre som ressource projektet at den sproglige diversitet skulle vendes til noget fagligt skærpende. Svar på flere sprog Besvarelserne af talelektierne har bl.a. givet anledning til at der i forskellige klasser blev talt om, hvad fisk, personkarakteristik, kommunikation, medier, fantasi, siderne på en trekant, gaver, det gode og det onde, procent, rabat og fradrag hedder på andre sprog. Eleverne har talt om emnerne på de sprog det faldt mest naturligt i familierne. Eleverne har på den måde haft mulighed for at bruge flere sprog i tilegnelsen af viden og koble semantiske tråde fra tidligere erfaringer til de faglige begreber. I nogle klasser har lærerne endvidere bedt eleverne om at undersøge hvad fagord og begreber hedder på flere sprog. Elever, hvis forældre taler arabisk, er kommet tilbage med svar på kinesisk, tysk og somali, fordi de enten har været nysgerrige på, hvad ordene hed på netop disse sprog, eller fordi deres ældre søskende eller venner taler netop disse sprog. Nogle undervisningsforløb har bevidst anvendt mangfoldigheden af sproglige ressourcer til at åbne for metasproglige overvejelser, hvor udtale, stavemåder, sætningskonstruktioner og ordsprog på forskellige sprog sammenlignes. Fx førte et forløb om ordsprog i 9. klasse til metasproglige overvejelser. Eleverne havde været hjemme og tale med forældrene om ordsprog på forskellige sprog og kom tilbage med ordsprog på engelsk, dansk, somali, arabisk, urdu, fransk, og tysk. Eleverne sammenlignede ligheder og diskuterede forskelle. De fandt bl.a. at det arabiske ordsprog En løgn kan gå fra Bagdad til Konstantinopel, mens sandheden leder efter sine sandaler har ligheder med ordsproget En fjer bliver hurtigt til fem høns, ved dets fokus på, hvor hurtig sladder går, men samtidig adskiller sig, ved at være løgn fra starten af, hvor fjeren derimod bliver til fem høns. 6

7 Ikke ét, men mange kulturelle tilhørsforhold Når man arbejder med inddragelse af forældre skal man være opmærksom på ikke at pådutte eleverne bestemte sprog eller kulturer de skal hjem og undersøge. I stedet skal der skabes åbne og legale muligheder for, at elevers og forældres mangfoldige erfaringsverdener kan komme i spil i undervisningen. Dette er vigtigt fordi man på denne måde undgår at pådutte, eller sågar spærre eleverne inde i ensidige kulturelle identiteter. Eleverne tilbydes i stedet åbninger i forhold til deres identitet, således at de hver især løbende kan definere deres kulturelle og sproglige tilhørsforhold. Dette giver eleverne muligheder for kontinuerligt at forhandle sig frem til nye identiteter, hvorved det undgås at fastfryse eleverne i bestemte identiteter 8. Derudover bliver elevernes faglige nysgerrighed og undersøgelser heller ikke afgrænset af ét bestemt tilhørsforhold og deres faglige og sproglige undersøgelser begrænses ikke af ét tilhørsforhold. Fx anvender eleverne ofte også deres sproglige repertoire fra sprog de undervises i, i skolen som fransk, tysk og engelsk, eller har været nysgerrige på klassekammeraters sprog og har derfor undersøgt dem ved hjælp af venners forældre. Helt centralt er det også, at elevers og forældres erfaringsverdner ikke bare kommer til at fungere som kulturel repræsentation af de eksotiske andre, der ser verden anderledes end den hvide europærer, eller som kulturelle kommentatorer. Det er positivt at det flerkulturelle ikke fejres med temauger eller i særskilte perioder i undervisningen, men at det i stedet betragtes og anvendes som en konstant ressource, der kan bruges til at perspektivere, nuancere og diskutere de faglige emner, det materiale og de begreber som klassen præsenteres for gennem undervisningen. Hvordan bliver talelektier til videnskabelse? Det helt centrale er, hvordan elevernes medbragte erfaringer og viden kvalificeres og bearbejdes i undervisningen, i forhold til de faglige mål. Kun hvis læreren formår at bringe elevernes erfaringer i spil i forhold til den faglige videnskabelse og dannelse af eleverne er de interessante i et videnstilegnelsesperspektiv 9. 8 Butters, B. Nanna & Bøndergaard, T. Jette: At gøre kultur i skolen Interkulturel praksis i historieundervisningen. Akademisk forlag 2010, s Kofoed, Ulla, Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag. 2010, s. 26 ff,. Kofoed, Ulla. At knytte elevernes læring tæt sammen med skole-hjemsamarbejdet, I: Aamodt, S og Hauge, A.-M. (red.): Læring og trivsel skaber vi sammen. Om samarbejde med forældre i et flerkulturelt perspektiv, Oslo: Gyldendal Akademisk Buchardt, Mette & Fabrin, Liv. Interkulturel didaktik. Gyldendals Lærerbibliotek, 2012, s

8 Punktet Fastholdelse i skemaet er derfor vigtigt. Det sikrer at lærerne tænker i, hvordan den viden eleverne frembringer via talelektierne anvendes i undervisningen. I nedenstående eksempel, fra en 2. klasse, anvendes den viden eleverne har fået ved at tale med deres forældre om, hvad kommunikation er, og hvilke medier de kender derhjemme, til en klassesamtale og gruppearbejde om: Hvornår man bruger kommunikation? Kan kommunikation gå galt? Hvilke medier kender eleverne Sammenligninger af hvad ordene hedder på forskellige sprog. Sammenfald og forskelle. Metasproglige overvejelser i forhold til begreberne kommunikation og medier på forskellige sprog: Undervisningens indhold Præsentation af skolens profil. Fx gennem temadag på årgangen. Interviewe børn fra de andre klasser, der har prøvet at arbejde med nogle af de ting der via profiltanken er obligatoriske for de enkelte årgange. Lave en fælles præsentation, som eleverne kan vise hjemme, når de skal forklare deres forældre om profilskolen Mål for faget At eleverne kender til skolens profil. Sproglige mål Forstå begreberne kommunikat ion og medier. Tiltag/handling hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Hjemmeopgaverne kører 2 gange. Første hjemmeopgave: Tal med dine forældre om hvad kommunikation er. Hvilke medier kender I derhjemme? Hvad hedder kommunikation og medie på et andet sprog. Anden hjemmeopgave eller indslag til elev/forældreaften på skolen: (tilhørende evalueringen) Forklar dine forældre om skolens profil. Fastholdelse Hvordan samles elevernes erfaringer op? Hvornår bruger vi kommunikation? Kan kommunikation gå galt (og hvorfor)? Alle de medier vi kender op at hænge i klassen synliggørelse. Sammenligning af hvad ordene hedder på forskellige sprog. Er der sammenfald/noget der ligner hinanden? Evaluering Kan eleverne bruge begreberne kommunikation og medier, når de skal forklare deres forældre om skolens profil? 8

9 Konkretisering og fælles oplevelser Det gode ved familieopgaver eller talelektier er, at samtidig med at forældrenes livserfaringer og ressourcer anvendes til at understøtte elevernes læreprocesser, så får forældrene via opgaverne indblik i de læringsforløb som eleverne er igennem. Det kan med fordel yderligere understøttes af, at forældrene inviteres til at deltage i læreprocesserne fx på forældremøder, hvor undervisningsaktiviteter konkretiseres for forældrene, eller til undervisning, hvor eleverne evaluerer på, fremlægger eller viser produkter fra undervisningen. I skemaet ovenfor fremgår det fx at lærerne har tænkt i en elev/forældreaften, hvor emnet er skolens profil og den ene af talelektierne er knyttet an til denne aften. Lærerne tænker på denne måde i at organisere fælles oplevelser, hvor forældre og elever sammen behandler et fagligt emne. Et andet eksempel kunne være at et forløb om demokrati afsluttes med at forældre deltog i elevfremlæggelser, hvor den viden eleverne havde tilegnet sig gennem deres samtaler i hjemmene indgik. Endelig kan elevprodukter og logbog også bruges i forbindelse med at konkretisere undervisningsforløb og elevlæring for forældrene. Fx kunne der som afslutning på forløbet om demokrati udgives en lille bog, hvor eleverne beskriver deres læring om demokrati i Danmark. I en sådan bog kunne de eksempler på, hvor demokrati og andre styreformer findes/kommer til udtryk som klassen i løbet af undervisningsforløbet har fundet frem til, indgå for at understøtte og perspektivere elevernes læring om demokrati i Danmark. Dette kunne også fremgå af elevlogbøger, der kunne indgå som materiale i skole-hjemsamtaler. Fra projekt til hverdagspraksis Som tidligere nævnt var der allerede lærere på skolen, der arbejdede med forældreinddragelse i forhold til elevernes læring, samt sporadiske forsøg på at anvende de flersproglige ressourcer ind i undervisningen. Det centrale spørgsmål har derfor været, hvorledes arbejdet med bevidst flersproget undervisning og anvendelse af forældrenes ressourcer går fra at være enkeltstående begivenheder til en generel praksis. Som en del af projektet havde det pædagogiske personale på skolen en temadag, hvor emnet forældre som ressource blev behandlet. Der blev fortalt om teorierne bag, tidligere forskning på området og de aktioner som havde fundet sted i de tre deltagende klasser i projektet. Det pædagogiske personale blev herefter præsenteret for skemaerne og fik tid til at gå i gang med at udfylde dem, så de selv kunne komme i gang med at lave deres egne aktioner i klasserne. Lærerne i de tre projektklasser fungerede i denne proces som vejledere. Skemaerne har været en kæmpe støtte i forhold til at komme i gang med systematisk at tænke i sproglige mål og forældreinddragelse. Da lærerne i projektet første gang blev præsenteret for 9

10 skemaerne og havde arbejdet med dem, kom en af dem tilbage og sagde Er det bare det? Jeg troede det ville være svært. Nu bliver jeg næsten lidt flov over at jeg ikke selv har tænkt det tidligere. Lærerens udsagn er ikke enkeltstående og flere af lærerne har udtalt sig om, at de både synes det er nemt, sjovt og giver fagligt mening at arbejde på denne måde. Entusiasmen hos de lærere, der deltog i projektet og de gode historier om, hvordan stort set alle elever kommer tilbage med fagligt relevant input har gjort mange af skolens øvrige lærere nysgerrige på projektet. Derudover har skemaet bidraget til at overskueliggøre og systematisere den sproglige målsætning og forældreinddragelse. Selvom lærerne på skolen har intentioner om at videreføre de gode erfaringer, er det en udfordring i hverdagen at fastholde hinanden på, at det er sådan vi gør! Skolevirkeligheden, reform og nye arbejdstider rammer også Blågård Skole. Ledelsens opbakning og kontinuerlige italesættelse af de flersprogede forældre som en ressource for elevernes læreprocesser er en forudsætning for at de gode erfaringer fra projektet implementeres som hverdagspraksis på skolen. Erfaringerne med at det er godt at skabe en systematik for, hvordan der sættes sproglige mål, organiseres flersproget undervisning og arbejdes med talelektier har ført ledelsen til at fremsætte forslag om, at det skal være et krav at alle lærerårgangsteams skal beskrive i årsplaner, hvordan forældrene tænkes ind som ressource i forhold til elevernes læring. Håbet er at denne systematik sikrer at alle forældre til stadighed vil blive opfattet og brugt som en ressource for elevernes læring. Forhåbentlig betyder det at forældre på skolen i fremtiden føler sig anerkendt, oplever at de flersproglige ressourcer styrker læringen, og får mulighed for at understøtte deres børns læring fx ved at køre en weekendtur med ungerne for at vise dem den lille havfrue. 10

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forældre som ressource for børns læring

Forældre som ressource for børns læring Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl. 9.00-16.00 Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail: uk@ucc.dk Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet

Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring Maria Neumann Larsen, lektor, Videreuddannelsen, Programmet Inklusion og Integration, Professionshøjskolen UCC Hvordan mon det er at være forældre

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet

Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Solveig Gaarsmand, cand.mag., fhv. konsulent i Skole og Forældre Forældre i skole Skole-hjem samarbejde er obligatorisk i den danske folkeskole.

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.

Læs mere

SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil

SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil SELV-EVALUERING Gitte Jørgensen Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil Forord Vi har igennem de sidste par år haft fokus på begrebet LIVSSTIL, som vi mener kan fungere som et samlet begreb for de kompetencer,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere