Anlæg og. Drift. kryds. Udført: MWE/EG. Kontrolleret:

Transkript

1 Vejdirektoratet Anlæg og Drift H05011 Rampeombygning, 65 Kolding S Signalanlæg, Tankedalsvej. Rampek kryds Trafikteknisk beskrivelse 4993not001, Rev. 2, Udført: MWE/EG Kontrolleret:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Trafikbelastning Geometri og afmærkning Østkryds Vestkryds Signalopstilling Østkrydset Vestkrydset Signalmateriel Funktionsbeskrivelse Signalprogrammer Styrediagrammer Særlige funktioner Fælles præferencestilling Gensidige bindinger af skift mellem faser Fælles grønstart i hovedretningen Kun stop i ét anlæg for hovedretningstrafik Trafikstyret udrømning mellem anlæggene Venstresvingsfase før tværfase Afbrydelse af tilstrømning ved risiko for blokering Tidlig anmeldelse for venstresvingende mod ramperne Tidligt grønt i 2. kryds ved tæt indsvingende trafik Tømning af rampe til vestkryds ved kø Detektorer Gensidige påvirkninger mellem anlæggene... 14

3 Side 1 1. Indledning For at afhjælpe kødannelser på motorvejsfrakørslen i det østlige rampekryds (herefter kaldet østkrydset) i tilslutningsanlæg 65, Kolding S signalreguleres dette rampekryds. Det vestlige rampekryds (herefter kaldet vestkrydset) er signalreguleret i forvejen og der ændres ikke i den geometriske udformning af dette kryds. Afstanden mellem de to rampekryds er kun 185 meter fra krydsmidte til krydsmidte. Det er således vigtigt, at signalstyringen i de to kryds tilrettelægges i indbyrdes sammenhæng, så man undgår uhensigtsmæssige signalskift og ophobning af trafik på broen mellem anlæggene. Samtidig med at østkrydset signalreguleres foretages der derfor de nødvendige tilpasninger af detektering og styring i vestkrydset. Endvidere tilpasses signalopstilling og signalmateriel, så de to anlæg fremstår ensartede. Den overførte vej, Tankedalsvej, er motortrafikvej og cyklister er således ikke tilladt. Den tilladte hastighed på Tankedalsvej er lokalt skiltet ned til 70 km/t frem imod tilslutningsanlægget.

4 Side 2 2. Trafikbelastning For østkrydset foreligger følgende grundlag: Notat fra nctrafik dateret 22. februar Trafikbelastning morgen og eftermiddag for henholdsvis år 2012 (manuel tælling) samt fremskrivning til år For vestkrydset foreligger trafikdata som fremgår af dokumentationen for signalanlægget. Dokumentationen er udarbejdet i år Trafiktallene stammer fra en manuel tælling foretaget i år I projekteringen af signalreguleringen er trafikken fremskrevet til år 2015.

5 Side 3 3. Geometri og afmærkning 3.1 Østkryds Østkrydset ombygges, som det fremgår af tegning H , signalopstillingsplan. De væsentligste ændringer i geometri og afmærkning er beskrevet herunder. Venstresvingssporet for vestgående trafik på broen mellem krydsene forlænges baglæns igennem østkrydset, så venstresvingsbanen begynder allerede i krydsets østlige tilfart. Herved kan venstresvingende adskilles fra de ligeudkørende tidligere, hvilket giver en bedre udnyttelse af grøntiden. Den største trafikstrøm fra øst er højresvinget mod motorvejen. Denne føres uden om signalreguleringen, idet der etableres en højresvingsshunt. Højresvingende trafik fra frakørselsrampen mod øst føres fortsat uden om krydset i et shuntspor. Afmærkningsmæssigt udlægges højresvingsshunten som primærsporet på frakørselsrampen, mens venstre-/ligeudsporet afgrænses med bred punkteret linje. Der etableres en delehelle mellem ligeudkørende og venstresvingende fra vest for placering af de nødvendige signaler til separatregulering af den venstresvingende trafikstrøm. Ved enden af frakørselsrampen, etableres hjørnerne med lille eller ingen afrunding for at tydeliggøre, at der ikke må svinges til højre ind på eller ud fra rampen. Vognbaner i tilfarterne på Tankedalsvej afmærkes med vognbanepile som vist på signalopstillingsplanen. R14.4 i den venstre vognbane i østkrydsets østlige tilfart suppleres med tavle C 11.2, venstresving forbudt på signalmasten på midterhellen på Tankedalsvej (mast nr. 5). 3.2 Vestkryds Krydsets geometri og afmærkning ændres ikke. Geometri og afmærkning fremgår af tegning H , signalopstillingsplan.

6 Side 4 4. Signalopstilling Signalopstilling for de to rampekryds fremgår af signalopstillingsplanerne, hhv. tegning nr. H for østkrydset og tegning nr. H for vestkrydset. 4.1 Østkrydset For trafik fra øst, signalgruppe C2L, opsættes 2 lavtsiddende og 2 højtsiddende lanterner. Lanternerne placeres foran krydset ca. 5 m efter stoplinjen. For ligeudkørende trafik fra vest, signalgruppe C1L, opsættes 3 lavsiddende lanterner ved stoplinjen og i nogen afstand efter denne. Desuden etableres 1 højtsiddende lanterne i højre vejside. De to lavtsiddende lanterner i højre vejside opsættes, så den forreste set på afstand skygger for den bageste. For venstresvingende trafik fra vest, signalgruppe C1V, opsættes 2 lavtsiddende lanterner foran krydset og 1 i krydsets fjerne venstre hjørne. Lanternen på skillehellen til højre for venstresvingssporet opsættes ved siden af og på samme signalmast som den lavtsiddende lanterne for ligeudtrafik. Det bemærkes, at afstanden fra stoplinjen herved bliver ca. 10 m. Det samlede signalbillede for trafik fra vest fremstår således svækket i forhold til signalbilledet for samme trafikretning i vestkrydset. For trafik fra rampen, signalgruppe D1, opsættes 2 lavtsiddende og 1 højtsiddende lanterne. Lanternerne placeres foran krydset ca. 5 m. efter stoplinjen. 4.2 Vestkrydset Signalopstillingen i vestkrydset tilpasses efter de samme principper som for østkrydset. Således nedtages de højtsiddende lanterner for trafik fra øst på skillehellen mellem ligeudspor og venstresvingsspor, signalgrupperne A1L og A1V, så det samlede signalbillede for trafik fra øst fremstår svækket i forhold til signalbilledet for samme trafikretning i østkrydset. Endvidere opsættes en supplerende lanterne for venstresvingende trafik fra øst, signalgruppe A1V, i krydsets fjerne venstre hjørne. Stoplinjesignaler for signalgrupperne A1L og B1H findes ikke pga. kørsel med vingetransporter, og dette ændres ikke.

7 Side Signalmateriel Signallanterner i vestkrydset udskiftes med lanterner af samme type, som leveres til østkrydset, for at sikre ensartede lystekniske egenskaber og fremtræden i øvrigt i de to kryds.

8 Side 6 5. Funktionsbeskrivelse I forbindelse med etableringen af signalanlæg i østkrydset må signalstyringen i vestkrydset ændres, så de to anlæg tilpasses til hinanden. Derfor opsættes der nyt styreapparat i vestkrydset samtidig med, at anlægget i østkrydset etableres, og styreapparaterne i de to anlæg indrettes med de nødvendige gensidige funktioner for en hensigtsmæssig fælles styring. Med en krydsafstand på 185 m er det vigtigt at opretholde en indbyrdes sammenhæng mellem anlæggene. Der lægges således for begge køreretninger på Tankedalsvej vægt på, at: Biler, der holder for rødt ved det første kryds, normalt ikke ser signalerne ved det andet kryds gå til grønt inden de selv får grønt. Biler, der har været standset ved det første kryds, normalt ikke også bliver standset ved det andet kryds. Biler, der har forlænget grønt ved det første kryds, normalt har mulighed for ligeledes at forlænge grønt ved det andet kryds. Den nuværende rød hvile -drift i vestkrydset omlægges til præferencedrift, svarende til østkrydset, og hovedretningsprioriteringsfunktionen udgår. Vestkrydset er endvidere i dag indrettet med trafikstyret forlængelse af mellemtider. Dette ændres til faste mellemtider, som er gjort større end nuværende minimumstider. Mellemtider for begge anlæg fremgår af mellemtidsmatrix, tegning nr. H Signalprogrammer Anlæggene indrettes begge med et trafikstyret program, der som udgangspunkt er i drift i alle trafiksituationer. Programmet skal findes i 3 ens udgaver, hvis tidsindstillinger let kan modificeres og tages i brug, hvis forskellige trafiksituationer kræver det. Desuden forsynes anlæggene med et tidsstyret reserveprogram. Signalprogrammernes tidsindstillinger fremgår af signalgruppeplanerne, tegning nr. H , blad 1 og 2. Omløbstiden er fælles for krydsene, og største omløbstid er valgt til 100 sek., svarende til hvad der er gældende i vestkrydset i dag. Det forventes, at vestkrydset med disse indstillinger vil være belastet til tæt ved kapacitetsgrænsen, mens der vil være god reservekapacitet i østkrydset. I de trafikstyrede programmer styres tidsudmålingen af anlæggenes detektorer, se afsnit 6, ved hjælp af de funktioner, der er defineret i detektorfunktionsskemaerne, tegning nr. H , blad 1 og 2.

9 Side 7 Endvidere styres anlæggene hver for sig og indbyrdes ved hjælp af en række r særlige funktioner: Fælles præferencestilling Gensidige bindinger af skift mellem faser Fælles grønstart i hovedretningen Kun stop i ét anlæg for hovedretningstrafik Trafikstyret t udrømning mellem anlæggene Venstresvin ngsfase før tværfase Afbrydelse af tilstrømning ved risiko for blokering Tidlig anmeldelse for venstresving gende mod ramperne Tidligt grønt i 2. kryds ved tæt indsvingende trafik Tømning af f rampe til vestkryds ved kø Den fælles præference og fælles start af hovedretningsgrønt binder anlæggene til at følges ad, hvis begge skifter. Det betyder også, at det af anlæggene, der i det enkelte omløb o har det største samlede grøntidsbehov,, er bestemmende for omløbstideno n. Det er derfor sær- For at sikre præcise grøntidsafslutninger benyttes lange detektorspoler i passende afstand fra stoplinjerne i alle spor. Der foretages f ligt vigtigt, at tidsudmålingerne ikke bliver unødvendigt rigelige. endvidere i forbindelse med ibrugtagningen og i den første driftstid en tilpasning t af indstillingerne for tidsudmåling, detektorerr og indbyrdes bindinger. 5.2 Styrediagrammerr Styrediagrammerne for de to anlæg fremgår af samt af tegningg nr. H : nedenstående figur Signalanlæg, Tankedalsvej. Rampekryds ÅF - HANSENN & HENNEBERG\...\ \4993not001-Rev2-Trafikteknisk beskrivelse.docx Rev. 2,

10 Side 8 Overordnet set gennemløbes tilstandene i styrediagrammerne for hvert anlæg i den angivne rækkefølge, men overspringes, hvis de tilhørende signalgrupper ikke er anmeldt. Kun anmeldte grupper får grønt og kun så længe, der forlænges af de tilknyttede detektorer eller medforlænges af andre grupper. Medforlængelse opretholdes, så længe en anden - ikke fjendtlig - gruppe forhindrer skift til en anmeldt fjendtlig gruppe hørende til en efterfølgende tilstand. I tillæg til medforlængelsen skal fratidsforlængelse på A1L forlænge A1V og fratidsforlængelse på C1L skal forlænge C1V, så venstresvingsgrønt for en køreretning ikke afsluttes før ligeudgrønt ved skift til tværretning. I tillæg hertil påvirker anlæggene hinanden, se afsnit Særlige funktioner Fælles præferencestilling Anlæggene har præference med grønt for ligeudkørende trafik på Tankedalsvej. Præferencestillingen er fælles for de to anlæg Gensidige bindinger af skift mellem faser I præferencestillingen kan hvert af anlæggene skifte frit i overensstemmelse med sit styrediagram, så længe der ikke er anmeldt sekundær trafik i det andet anlæg. Det enkelte anlæg kan således skifte til venstresvingsfasen og tilbage til præferencestillingen eller til tværfasen og tilbage til præferencestillingen, ligesom det kan skifte først til venstresvingsfasen og derefter til tværfasen, hvorefter det vender tilbage til præferencestillingen. I vestkrydset kan tværfasen være reduceret og kun indeholde højresving fra rampen. Skift i det ene anlæg vil imidlertid lægge bindinger på skiftemulighederne i det andet anlæg som følger: Når det ene anlæg er skiftet til venstresvingsfasen og der fortsat er grønt for venstresvinget, kan også det andet anlæg skifte til venstresvingsfasen. - Hvis der herefter ikke er anmeldelse for tværtrafik, vil begge anlæg fra denne stilling gå tilbage til præferencestillingen uafhængigt af hinanden. - Hvis der derimod også er anmeldelse for tværtrafik i blot det ene anlæg, vil begge anlæg skifte fra venstresvingsfasen til tværfasen. Tværfaserne i de to anlæg fastholder derefter hinanden til forlængelsen er ophørt i begge anlæg, sådan at anlæggene skifter tilbage til hovedretningen samtidigt. Når det ene anlæg er skiftet til venstresvingsfasen og der anmeldes for tværtrafik, men ikke for venstresving, i det andet anlæg,

11 Side 9 vil begge anlæg skifte til tværfasen. Tværfaserne i de to anlæg fastholder derefter hinanden som beskrevet ovenfor. Når det ene anlæg er skiftet til tværfasen og der fortsat er grønt for tværfasen, kan også det andet anlæg skifte til tværfasen, og tværfaserne fastholder derefter hinanden som beskrevet ovenfor. Anmeldt venstresvingstrafik vil derimod først blive afviklet, når begge anlæg igen er nået til præferencestillingen. For vestkrydset gælder i tillæg hertil: Når anlægget i dette kryds skifter fra venstresvingsfasen til tværfasen, kan skiftet - dersom venstresvingende fra øst forlænger mere end ligeudkørende fra øst - ske gennem den reducerede tværfase, hvor kun højresving fra rampen er indeholdt. Den fulde tværfase kan imidlertid ikke udelades, når det andet anlæg ikke er i præferencestilling - højresvingende trafik fra rampen skal i den situation tillige anmelde for venstresving fra rampen Fælles grønstart i hovedretningen Når tværfaserne i de to anlæg anmelder og fastholder hinanden som beskrevet i afsnit 5.3.2, sikres det, at grønt i hovedretningen tændes samtidigt i begge kryds. Formålet hermed er at undgå, at en trafikant, der holder for rødt ved det første kryds, foretager for tidlig start, fordi signalerne ved det andet kryds går til grønt. Fælles grønstart kan dog fraviges, når der svinger tæt trafik ind fra sideretningen, se afsnit Kun stop i ét anlæg for hovedretningstrafik Minimumsgrønt i den korte hovedretning i et anlæg (A2 respektive C2L) skal give forlængelse i lang hovedretning (C1L respektive A1L) i det andet anlæg, hvis der har været belægning på langspolen (D6 respektive D107/D108) under rødt. Forlængelsen skal være lang nok til, at første startende bil kan nå det følgende anlægs 130 m detektor. Dette vil normalt sikre, at biler på Tankedalsvej, der er standset for rødt ved første kryds, ikke også standses ved det andet kryds Trafikstyret udrømning mellem anlæggene Forlængelse af grønt i den korte hovedretning i et anlæg (A2 respektive C2L) som følge af belægning på langspolen (D6 respektive D107/D108) skal give forlængelse i lang hovedretning (C1L respektive A1L) i det andet anlæg. Forlængelsen skal være lang nok til, at en bil på langspolen kan nå det følgende anlægs 130 m detektor.

12 Side 10 Dette vil sikre, at de fleste biler, der har givet anledning til grøntidsforlængelse i det første kryds, også forlænger grønt i det andet kryds, til dette er passeret Venstresvingsfase før tværfase Dersom et anlæg har indledt skift fra præferencestillingen på grund af en sideretningsanmeldelse (B1 respektive D1), skal venstresvinget (A1V respektive C1V) indkobles inden sideretningen, såfremt det anmeldes, mens der fortsat er grønt i A1L respektive C1L, og der ikke er gået mere end en for hvert anlæg indstillelig tid efter at grønt i A2 respektive C2L er afsluttet (tidsforslag 12 sek.). Venstresvinget kan således komme med i den første del af en igangværende udrømning mellem krydsene Afbrydelse af tilstrømning ved risiko for blokering Hvis der i et af venstresvingssporene opstår kø, der når tilbage til det første kryds, vil der kunne opstå blokering. Der indrettes derfor køregistrering ved begyndelsen af de to venstresvingsspor. Funktionen findes i vestkrydset i dag og etableres tilsvarende i østkrydset. Der registreres belægningsgrad hvert sekund på D7 i vestkrydset og på D109 i østkrydset. Den målte belægningsgrad udjævnes løbende, idet ny belægningsgrad indregnes i det gamle resultat med en udjævningskoefficient, som sættes til ½ ved stigende værdi og til ¼ ved faldende værdi. Der meldes kø, når den udjævnede belægning gennem 4 sek. har været større end 75 %, og der afmeldes igen, når den udjævnede belægning gennem 4 sek. har været mindre end 50 %. Udjævningskoefficienterne, grænseværdierne og antallet af sekunder skal være parametre, der kan justeres ved idriftsættelse. Ved kø ophører grøntiden for A2 og C2L respektive hurtigst muligt, idet forlængelse af maxgrønt afbrydes. Det bemærkes, at kødetektorerne tillige anvendes til tidlig anmeldelse for venstresvingende i det andet kryds, se afsnit Tidlig anmeldelse for venstresvingende mod ramperne Anmeldelse for venstresving sker ved venstresvingssporenes begyndelse. I vestkrydset findes en kødetektor i østkrydsets venstresvingsspor (D7). Denne spole skal anvendes til at anmelde for venstresving i østkrydset. Spolens nuværende funktion - afbrydelse af A2-grønt ved kødannelse for at undgå blokering af vestkrydset - opretholdes som udgangspunkt, se afsnit 5.3.7, selv om det forventes, at funktionen ikke eller kun sjældent vil komme i anvendelse. For den modsatte køreretning etableres i vestkrydsets venstresvingsspor en tilsvarende spole (D109), også udført til køregistre-

13 Side 11 ring. Spolen anvendes dels til anmeldelse for venstresving i vestkrydset og dels til afbrydelse af grønt i C1L ved kø for at modvirke blokering i østkrydset Tidligt grønt i 2. kryds ved tæt indsvingende trafik Som beskrevet i afsnit og indrettes der bindinger mellem anlæggene, som sikrer, at alle signaler for hovedretningen i de to anlæg normalt går til grønt samtidig, sådan at en holdende trafikant ved den første stoplinje ikke forledes til at køre frem i utide. Dersom en tæt trafikstrøm svinger fra rampen ind foran en sådan trafikant, er risikoen for opstart i utide imidlertid minimal, og samtidig kan det være hensigtsmæssigt at tænde grønt ved anlæg nr. 2 for at afvikle denne indsvingende trafik. Funktionen er kun relevant i situationer, hvor der er tæt trafik fra den ene rampe, men ikke fra den anden. Der indrettes derfor en særlig detekteringsfunktion, der ophæver bindingen mellem tværfaserne i de to kryds: Der foretages i hvert kryds en tælling af biler, der svinger til venstre fra rampen. I vestkrydset etableres en separat tællespole, D13, der passeres af venstresvingende biler fra rampen. I østkrydset anvendes stoplinjespolen på rampen, D115, til tællingen. Når der er grønt for rampetrafikken tælles antallet af biler, der kører tættere på den foregående end en indstillelig værdi (forslag 2,5 sek.). Hvis antallet overstiger et indstilleligt antal (forslag 6 biler) inden for et indstilleligt tidsrum (forslag 14 sek.), afbrydes fastholdelsen af tværgrønt i det andet kryds, sådan at dette får mulighed for at skifte hurtigere til grønt i hovedretningen, hvis egen forlængelse af tværgrønt ophører Tømning af rampe til vestkryds ved kø Der er i dag en funktion i vestkrydset, der opprioriterer rampetrafikken, hvis der registreres kødannelser på rampen. Denne funktion bevares: Der registreres belægningsgrad hvert sekund på D10 i vestkrydset. Den målte belægningsgrad udjævnes løbende, idet ny belægningsgrad indregnes i det gamle resultat med en udjævningskoefficient, som sættes til ½ ved stigende værdi og til ¼ ved faldende værdi. Der meldes kø, når den udjævnede belægning gennem 4 sek. har været større end 75 %, og der afmeldes igen, når den udjævnede belægning gennem 4 sek. har været mindre end 50 %. Udjævningskoefficienterne, grænseværdierne og antallet af sekunder skal være parametre, der kan justeres ved idriftsættelse.

14 Side 12 Ved kø indkobles tværfase i begge kryds hurtigst muligt, idet forlængelse af maxgrønt i hovedretning og venstresvingsfase afbrydes, ligesom ikke påbegyndt venstresvingsfase overspringes.

15 Side Detektorer Det nuværende anlæg i vestkrydset styres ved hjælp af et antal detektorspoler samt en videodetektor på broen over motorvejen. Detektorsystemet ændres på enkelte punkter, og der etableres detektering for østkrydset på tilsvarende måde. Detektorplaceringer fremgår af tegning nr. H , og funktionerne af detektorfunktionsskemaerne, tegning nr. H , blad 1 og 2. Vestkrydset Stoplinjedetektorerne for ligeudtrafik på Tankedalsvej, signalgrupperne A1L og A2, udgår som en konsekvens af, at anlæggets styring ændres fra rød hvile til præference. Endvidere udgår 200 m - detektoren på Tankedalsvej vest, da hovedretningsprioritering udgår. Der suppleres med en tælledetektor efter stoplinjen for trafik fra rampen, signalgruppe B1, se afsnit Øvrige detektorer anvendes fortsat. Østkrydset For trafik fra øst etableres detektorer i ca. samme afstande foran østkrydset som de eksisterende detektorer i vestkrydset for trafik fra vest, dvs. ca. 130 m, 85 m samt m. For ligeudtrafik fra vest etableres detektorer i ca. 130 m, 85 m (brodæk) og m. For venstresvingende trafik fra vest etableres detektorer i ca. 60 m (brodæk) og 0-25 m, den sidste opdelt på en langspole og en stoplinjespole. For trafik fra rampen etableres detektorer i ca. 70 m og 0-25 m, den sidste opdelt på en langspole og en stoplinjespole. Detektorer på brodækket må som udgangspunkt ikke etableres i vejbanen. Den nøjagtige funktion skal indrettes efter den valgte detektortype.

16 Side Gensidige påvirkninger mellem anlæggene Anlæggene skal overføre impulser til hinanden til brug for de beskrevne funktioner. Alle impulser overføres redundant i to uafhængige kabler for høj driftsikkerhed. Bortfald af forbindelsen må ikke hindre anlæggenes selvstændige og uafhængige funktion. De enkelte overførte impulser i hver retning skal kunne slås fra og til gennem styreapparaternes fjernbetjening. Overførte impulser forventes at omfatte følgende: Et anlæg i præferencestilling tillader det andet anlæg at skifte frit. Et anlæg på vej til eller i venstresvingsgrønt tillader skift til venstresving i det andet anlæg. Et anlæg på vej til eller i venstresvingsgrønt tillader skift til tværretning i det andet anlæg (og vil selv gå til tværretning, da anmeldelse overføres). Et anlæg på vej til eller i tværgrønt tillader skift til tværretning i det andet anlæg (men ikke skift til venstresving). Et anlæg på vej til eller i tværgrønt fastholder det andet anlæg i tværgrønt, dersom dette er anmeldt eller under udmåling. Tælling af tilstrækkeligt mange indsvingende fra rampen fjerner denne fastholdelse. Anmeldelse for tværretning i et anlæg anmelder for tværretning i det andet anlæg, såfremt dette ikke er i præferencestilling. B1H anmelder B1, når anlægget i østkrydset ikke er i præferencestilling. Impuls på kødetektoren D7 i vestkrydset anmelder for venstresving i østkrydset. Impuls på kødetektoren D109 i østkrydset anmelder for venstresving i vestkrydset. Der overføres forlængelsesimpulser fra vestkrydset til østkrydset, når: - Der er minimumsgrønt i A2 og langspolen D6 har været belagt under rødt. - Der er forlængelse af grøntid på A2 og langspolen D6 er belagt. De to impulser skal give anledning til forlængelse af C1L med individuelt indstillelige forlængelsestider. Der overføres forlængelsesimpulser fra østkrydset til vestkrydset, når: - Der er minimumsgrønt i C2L og mindst en af langspolerne D107 eller D108 har været belagt under rødt. - Der er forlængelse af grøntid på C2L og mindst en af langspolerne D107 eller D108 er belagt. De to impulser skal give anledning til forlængelse af A1L med individuelt indstillelige forlængelsestider.