Status Status

Transkript

1 Status Status 6 6

2 . Forord. Indholdsfortegnelse For tredje år i træk udgiver Naturfonden en status, som sammenfatter og informerer om de vigtigste aktiviteter i vores naturområder. Ligesom de foregående år er udarbejdelsen af hæftet sket i tæt samarbejde med vores 7 naturråd, universiteterne samt værdifulde input fra lokale ornitologers overvågning af fuglelivet i nogle af vores store, fuglerige områder. 6 var ikke et mindre begivenhedsrigt år end de foregående for Naturfonden. Medierne skrev især noget om: Elgene i Lille Vildmose, som kom ud i Mellemområdet og kunne følges af publikum og ikke mindst de mange fotografer, som skulle have billeder i kassen af de første danske vildtlevende elge. Vildmosecentrets hjemmeside giver desuden mulighed for at følge elgene på skærmen via GPShalsbånd. Miraklet ved Filsø, som stadig trækker nye overskrifter for udviklingen blandt sjældne vandplanter. De mange arrangerede og guidede ture til Gyldensteen Strand, som samtidig oplever rekordmange fugle i Engsøen. Citizen scienceprojekterne Naturtjek og Opdag Havet, som vokser hastigt i borgernes opmærksomhed, og som giver vis af naturindtastninger blandt andet som følge af aktiv og opfindsom PR, som endog omfattede reklamer på mælkekartoner. GPSmærkning af kongeørneunger som kan følges online på KUs hjemmeside. Nye udsigtstårne på Ovstrup Hede, ved Filsø, og i Vaserne, der har trukket mange nye besøgende til områderne. De mange frivilligprojekter. Største arrangement var med 8 deltagere i Lille Vildmose primo oktober, hvor elgene og Bonderøven trak folk af huse. En mindre synlig indsats var fondens store satsning på forskningsansøgninger fra alle danske universiteter i et forsøg på at målrette projekter til innovativ naturforvaltning for biodiversitet samt borgerinddragelse. Efter afholdelse af en stor workshop med deltagelse af over 6 af landets fremmeste naturforskere, som agerede bestyrelse for en dag, har Naturfonden modtaget mere end 7 kvalificerede ansøgninger de fleste som samarbejdsprojekter mellem universiteterne. Med årets udgang bliver de bedste projekter udvalgt, så de allerede i 7 kan igangsættes. Naturfonden har store forhåbninger om resultaterne af denne satsning. Også i år skal der lyde en stor tak til alle naturråd og frivillige, som stiller op til rådgivning, formidling, guidning og natur og landskabspleje på stort set alle vore ejendomme. I Naturfonden er vi glade og taknemmelige over den store opbakning, vi møder. Det skaber en lokal ramme med indhold og kvalitet, som Naturfonden ikke selv kan udfylde. Med ønske om en glædelig jul og et godt nyt år. Anders Skov direktør. Indledning. Forord. Indholdsfortegnelse.3 Fondens Naturområder. Et tilbageblik på 6. Aktiviteter i naturområderne. Vejlerne. Filsø.3 Lille Vildmose. Gudenåengene.5 Gyldensteen Strand.6 Hulsig Hede og Pælens Mile.7 Ovstrup Hede.8 Æbelø.9 Snarup Mose. Vaserne. Vitsø Nor. Ølundgård 3. Monitering 3. Fuglene ved Filsø 3. Status for overvågningen ved Filsø 3.3 Fuglene ved Vejlerne 3. Fuglene i Lille Vildmose 3.5 Status for Projekt Kongeørn 3.6 Basismonitering i Lille Vildmose 3.7 Fuglene ved Gyldensteen 3.8 Udviklingen i Gyldensteen kystlagune 3.9 Fuglene ved Ølundgård. Bilag. Oversigt over KUs studenterprojekter på ejendommene. Oversigt over SDUs studenterprojekter på ejendommene.3 Afrapportering KU. Afrapportering SDU.5 Oversigt over besøgende i naturområderne.6 Oversigt over udarbejdede rapporter Forsidefoto: Vejlerne i efterårsdragt. Foto: Henrik Haaning Nielsen 3

3 .3 Fondens Naturområder. Et tilbageblik på 6 APRIL Forskerworkshop afholdt i Fredericia for landets 6 fremmeste naturforskere som opstart på Naturfondens nye forskningssatsning. JULI Filsø Den. juli. var der indvielse af ny flot bro over pansergraven samt Langoddetårnet.. Bjerget Midtsjælland, km syd for Sorø. Blegmosen Djursland, 5 km nord for Rønde 3. 3 Filsø Vestjylland, km vest for Varde. Gudenåengene, Kronjylland syd for Randers og nord for Langå 5. 5 Gyldensteen Strand Nordfyn, km øst for Bogense 6. 6 Hulsig & Råbjerg Hede, samt Råbjerg Mose Henholdvis 7, og 3 km syd for Skagen 7. 7 Kallø Grå Lolland, 8 km nord for Sakskøbing 8. 8 Kåsegård Bornholm, 3 km vest for Nexø 9. 9 Lille Vildmose Himmerland, 38 km sydøst for Aalborg. Mjels Sø Als, km syd for Nordborg. Mågerodde Mors, 3 km vest for Nykøbing Mors. Ovstrup Hede Vestjylland, 5 km nord for Herning 3. Rågø og Rågø Kalv Lolland, 8 km nord for Nakskov. Snarup Mose Sydfyn, 5 km syd for Egeskov Slot 3 5. Sundbakkerne Sydfyn, km nord for Faaborg 6. Vaserne Nordsjælland, km nord for København 7. Vejlerne, Thy og Han Herred km vest for Fjerritslev 8. Vilsted Sø Himmerland, 8 km syd for Løgstør 9. Vitsø Nor Ærø, km syd for Søby. Æbelø Nordfyn, 5 km øst for Bogense. Ølundgård Nordfyn, km nord for Odense Thisted.. Ringkøbing. Esbjerg 7 8. Herning Kolding. Sønderborg. 6. Frederikshavn Rønne.. Aalborg 9. Randers Aarhus. 5 Slagelse.. Odense 5. Svendborg Nakskov 8. Nykøbing Falster 6. København MAJ Ovstruptårnet. maj. Indvielse af Ovstruptårnet på Ovstrup Hede. Vejlernes dag. maj. Fremvisning af driftsbygninger og bemanding af fugletårne med guidning. Folkemøde om natur Første møde var en success med 5.5 fremmødte og godt vejr i Hirtshals. JUNI Lille Vildmose De første fem elge slippes ud i Mellemområdet. Hvilke har medført en stigning af besøgende på omkring 75%. Vaserne Den. juni var der indvielse af faciliteter I Vaserne, herunder Vasetårnet, Vaseskjulet og en ny formidlingsbro. AUGUST Vejlerne Renovering af plancher i alle tårne i Vejlerne. Råbjerg Mose LIFE projektet er afsluttet. Rydning af træer og buske på rimmer og dobber samt udvidet høslæt og græsning for hedepletvinge. SEPTEMBER Fælles Naturrådsmøde Fælles naturrådsmøde i Randers 7. september OKTOBER Vejlerne Indvejning af kreaturer på Bygholmengen i Vejlerne efter et næringsfuldt ophold. I gennemsnit tog hver ko 87 kg på i vægt! Gyldensteen Strand Ny handicapvenlig sti og udsigt tilgængelig nord for Eriksholm NOVEMBER Gyldensteen Strand Stenudstilling etableret i Tærskeladen fremvises på guidede ture. Wilhjelmkonference Fokus på naturens genopretning ha. 5 ha. 5 ha > ha Område med flere adskilte ejendomme 5

4 . Vejlerne af Christian Hjorth, Vejlernes Naturråd Denne beretning har som i de øvrige år fokus på fuglene, forvaltningen og formidlingen på Vejlerne og omtaler Naturrådets anbefalinger til Fondsbestyrelsen. Samlet set blev 6 et rigtig godt år, hvor der var meget at glæde sig over. Fuglene I forhold til året før var vejrforholdene mere gunstige for fuglene. Mange af de populære og iøjnefaldende arter kvitterede med pæne forekomster. Engryle og brushane holder skansen, mens sortternens manglende ynglesucces er noget bekymrende. Tal for trækfuglene indgår nu i de årlige afrapporteringer til Naturrådet, som Avifauna Consult og DCE leverer. Bortset fra et par arter er der fremgang for alle rastende arter i Vejlerne. Tal for de rastende fugle viser, at Vejlerne er den 3. bedste lokalitet for rastende svømmeænder i Danmark. Her er den rette vandstand på Bygholmengen forår og efterår helt afgørende for de flotte forekomster. En række af Vejlernes sjældne ynglefugle indgår i udpegningsgrundlaget for områdets status som fuglebeskyttelsesområde. Bygholmengen er kerneområdet for udpegningsarterne klyde, engryle, brushane og havterne. Det forklarer Naturrådet stærke fokus på den rette forvaltning af Bygholmengen året igennem, både hvad vandstandsforhold og græsning angår. Naturrådet er helt opmærksom på, at den optimale forvaltning af alle fuglearter rummer både udfordringer og dilemmaer. Det, der gavner den ene art, kan være en hæmsko for en anden arts trivsel. Forvaltning I en længere årrække har det været svært at skaffe dyr nok til den nødvendige afgræsning af Bygholmengen. Men siden er græsningen på Bygholmengen blevet optimeret ikke mindst takket være driftslederens fokus på vigtigheden af en optimal afgræsning. I år med 5 flere kreaturer end sidste år og med ca. 6 % flere kreaturer end i. Alle kreaturerne på Bygholminddæmningen blev vejet ved ankomst i foråret og igen til oktober, da de blev taget af. De ugødede enge producerede ca. 5 tons tilvækst på kreaturerne. Det giver genlyd hos dyreholderne! Bygholmengen er i år opdelt i flere hegnsfelter, så græsningstrykket bliver bedre fordelt og græsningssæsonen gjort længere. Flere hundrede hektar er omlagt til økologi og græsses nu af økologiske besætninger. Denne udvikling ventes at forsætte i 7. Resultat Det er mange år siden, at engen er blevet græsset så optimalt som i år. Dyr er bedre naturplejere end tunge maskiner. Samme positive tendens tegner sig for Vejlernes øvrige græsningsarealer, hvor nye arealer er taget ind til afgræsning. Lund Fjord sydøst: Den nye græsning tegner rigtig godt. Engen er ved at tage form og åbner sig op mod Lund Fjord. Øst for Han Vejle på østsiden af kanalen: Den nyetablerede græsning har allerede skabt nogle fine enge. Pyt Odde/Holm Tange: Nogle af de få arealer på Vejlerne, der ikke er inddæmmet, bliver nu plejet med græsning (start sidste år). Det har allerede givet rigtig gode resultater. Glombak Vest: En samarbejdsaftale med nabolodsejerne om græsning med deres skotske højlandskvæg skaber nye, spændende lyslommer i rørskoven. Rørhøsten i Vejlerne blev efter mange års pause genoptaget i 5 med henblik på at forny og bevare rørskoven. Der er indgået en femårig aftale med et hollandsk firma om årlig høst af ca. 7 ha i områder, der i driftsplanen er udpeget til rørhøst. Høsten foregår i næsten samme område hvert år. Naturrådet følger udviklingen i de høstede områder for at se, om de forventede positive effekter opnås. Naturrådet har anbefalet en række tiltag i Vejlerne, som enten er under overvejelse, under planlægning eller er gennemført: En elektrisk pumpe ved Centralslusen, så der kan opnås gunstige og stabile vandstandsforhold på Bygholmengen til gavn for fuglene og kreaturernes græsning. Bedre struktur med etablering af grøblerender på engene ved Vesløs/Arup Vejler til gavn for ynglende vadefugle. (Kommunen er positiv og vil tænke det ind i LIFE Rigkildeprojektet.) Etablering af underløb i dæmningen mellem Bygholm nord og Selbjerg Vejle til sikring af optimale vandstande i de to vandområder, bl.a. af hensyn til den sårbare sortterne. (Under gennemførelse.) Køb af højjord på Skårup Odde af hensyn til de kreaturer, der skal afgræsse dette noget våde, men meget værdifulde delområde (køb er igangsat). Naturrådet har anbefalet, at Naturfonden hos et universitet eller et konsulentfirma bestiller en udredning af, hvordan Natura planen og vandmiljøplanen for Vejlerne spiller sammen med driftsplanen fra 9, og hvor der i udredningen peges på dilemmaer og behov for indsatser i forhold fugle og naturtyper. Formidling De fleste af publikumsfaciliteterne på Vejlerne er efterhånden af ældre dato. Nødvendige vedligeholdelsesarbejder er igangsat, bl.a. udskiftning af gangbroen ved Han Vejle, og må forventes at fortsætte de kommende år. Vejlernes Dag blev gennemført for andet år den. maj. Trods det noget triste vejr forløb dagen meget fint. De frivillige guider gav de ca. besøgende mange fine oplevelser bl.a. med blåhalse, skægmejser, traner og havørne. Naturrådet glæder sig over et fint samarbejde med fondens ansatte, de mange frivillige omkring Vejlerne, guiderne på Vejlernes dag og de frivillige naturplejere, der slår øer og holme med le og skaber blå bånd, hvor dyr og maskiner må give op. Blåhals i sangflugt er meget synlig i Vejlerne om foråret foto: Henrik Haaning Nielsen Køerne feder den! Den lille 6hjulede med det nye slåningsaggregat Lelauget efter endt slåning. foto: Henrik Haaning Nielsen 6 7

5 . Filsø af Svend Bichel, Naturråd Filsø Vand giver liv. Vand giver biodiversitet. Vand giver variation. Vand giver oplevelser. Vand giver udsigter. Vand giver praktiske udfordringer. Vand giver publikum. Alle ovennævnte elementer er Filsøs genskabelse et udpræget bevis for. Det drejer sig om livet i selve søen, de nære omgivelser bestående af søbredderne, rigkæret og pilekrattet samt engene og de fjernere omgivelser med udsigtspunkterne. Rygterne om Miraklet ved Filsø har spredt sig langt ud over landets grænser, hvilket kan ses på bl.a. besøg fra Engelske Royal Society for Protection of Birds samt en række højtstående forskere fra Japanske Ecosystem Conservation Society. Søen I projektets fjerde år er udviklingen i Søndersø og Mellemsø fortsat i gunstig retning. Det mørke farvestof fra den rådnende stub, som de foregående år har reduceret lysgennemtrængningen i vandet, så grønalgeeksplosionen er udeblevet, har i år af naturlige årsager været noget reduceret. Det har medført enkelte peaks af grønalger i solrige perioder, men uden nævneværdige gener, da andre faktorer, som fiskefaunaen, er blevet styrket, samt at der fjernes ca. dobbelt så meget fosfor gennem Henne Mølle å som der tilføres. Fisk I flyttede vi en stor mængde aborrer fra Fiddesø til Filsø. Disse har med stor succes nu gennemført to ynglesæsoner, hvilket har medført, at vi ser en stærk aborrepopulation i alle aldre. Skallerne, som aborrerne gerne skulle holde nede, er forholdsvis talrige i ældre aldersgrupper, men meget fåtallige i yngre generationer, hvilket viser, at aborrerne holder dem nede. Ved prøvefiskeriet er antallet af aborrer dobbelt så stort som antallet af skaller i de yngste årgange. De større skaller skulle gerne præderes af gedderne, som trives godt, men som af uforklarlige grunde mangler en hel generation, hvilket kan være bekymrende og vil blive overvåget. Successen med udsætning af aborre er helt Resultat af hedepleje foto: Svend Bichel Indvielse af Langoddetårnet Odder kan opleves fra fugletårnene foto: Karin Gustausen essentiel for søens fortsatte gunstige udvikling, da rovfiskene skal holde skallerne nede, så disse ikke holder dyreplanktonnet nede. Det er nemlig dyreplanktonnet, der sørger for at æde grønalgerne, så vi ikke får grønkålssuppe i søen. Ved arbejder med sikring af Dæmningsvejen, har det vist sig, at ålepopulationen er i fin vækst med de største ål i Søndersø og mindre i Mellemsø. Planter Fokusarterne krybende søpryd, strandbo, vandpeberbækarve, krybende ranunkel, vandportulak og nålesumpstrå har nu alle fundet deres foretrukne voksesteder langs de bølgeeksponerede østlige kyster af såvel Søndersø som Mellemsø. Korsarve er eftersøgt, men endnu ikke fundet det bliver den nok. Som noget nyt er der, efter fundet af smalbladet pindsvineknop, nu registreret hele syv arter af pindsvineknop samt meget store koncentrationer af vandaks i det vindstille område mod nordvest i Mellemsø. Vores udfordring består i at tilrettelægge græsningen, så vi forhindrer den høje bredvegetation i at dominere og beskytte de sårbare bestande af bl.a. krybende søpryd m.fl. mod nedtrampning af kreaturerne. Fokus er på at få det fulde udbytte af kombinationen af bølgeeksponering og græsning. Området vest for Møllers Hus vil vi lade urørt, såvel hvad angår kystlinjen som den bagvedliggende træ og buskbevoksning. Eneste undtagelse, er fjernelse af de invasive arter, glansbladet hæg og gyvel. Øerne forsøger vi med forskellige plejemetoder (afgræsning med får eller kvæg, afbrænding, slåning) at friholde for tilgroning, mens vi registrerer effekterne. To specialestuderende fra København har forelagt os en skitse til et projekt til tilbageføring af Henne Å til de gamle slyngninger nordvest for Langes Plantage. Spændende projekt, med en lang række åbne spørgsmål, som kræver ganske meget forundersøgelse for eventuelt at kunne blive til virkelighed. Heden Her i efteråret er Varde Kommune som plejemyndighed gået i gang med at rydde heden vest for Kirkebyvad for opvækst af bjergfyr, birk og bævreasp. Hedeområdet øst for Petersholm, som vi fik ryddet sidste år, tegner godt. Områderne med lyng vest for Porsemosevej, som blev slået af tækkemand i 5, tegner ligeledes meget fint. Igen i år har høsten af lynghonning ved Porsmosevej været fin. Markerne i Petersholminddæmningen bruges flittigt af krondyrene døgnet rundt og i mindre grad af gæs. Afgrøderne er nu fortrinsvis græs, som bliver slået på forskellige tidspunkter. En rigtig positiv sideeffekt af at undlade roer er, at vores sydlige naboer ikke har kunnet nedlægge tilnærmelsesvis det samme uhørte antal kronhjorte, som de foregående år, mens vi stadig ser samme antal som tidligere fra Petersholmtårnet. Publikum De besøgende strømmer fortsat til Filsø, hvor vi selv og vores formidlingssamarbejdspartnere, NaturKultur Varde og Merete Vigen Kultur og naturformidling har haft travlt med guidning i området. Det er blevet til op mod 5 guidede ture, offentlige og bestilte, til fods, på cykel og i bus. Begejstringen er fortsat meget stor over det genskabte område. Som noget nyt er der fra 6 indgået en aftale med Varde Kommune om at sende kommunens 6. klasser Ud i Naturen med naturvejleder. Naturfonden har oprettet en grejbank for børnene og stiller tørvejrslokaler og toiletfaciliteter til rådighed. Fra næste år udvides tilbuddet med en egentlig naturskole. 8 9

6 .3 Lille Vildmose af Peter F. Møller, Naturråd Lille Vildmose Lille Vildmoseområdet omfatter næsten 77 ha, hvoraf de ca. 5 ha ejes af Aage V. Jensen Naturfond og det øvrige areal af Lille Vildmose Naturfond og en række private lodsejere. Naturrådet for Lille Vildmose er også rådgivende for Lille Vildmose Naturfonds arealer i området. Naturgenopretning Naturgenopretningen i Lille Vildmoseområdet er fortsat med uformindsket styrke i 6 både i skovområderne og i Mellemområdet, dvs. arealerne mellem Tofte Mose i syd og Høstemark Skov og Mose i nord. Naturgenopretningen er en udmøntning af Fondens grønne driftsplaner, en virkeliggørelse af fredningens målsætninger samt en gennemførelse af et storstilet EUprojekt (LIFE+) for genoprettelse af højmoser i Europa. Arbejdet foregår i samarbejde med bl.a. Naturstyrelsen og Aalborg og Mariagerfjord Kommuner. Indsatsen i 6 har omfattet bl.a. Udsætning af krondyr fra Høstemark og Tofte skove i det ha store, 3 km lange og ½ meter høje vildthegn omkring Mellemområdet. De fem unge, svenske elge, som siden sidst i 5 har gået i et mindre tilpasningshegn, er blevet lukket ind i det store hegn i området. Dyrene har det godt og forventes på længere sigt at spille en afgørende rolle som træopvækstædere og dynamikskabere i området. Hegnet er konstrueret således, at det holder elge og krondyr inde, men tillader passage af mindre pattedyr. Dyrene kan følges via følgende link: Fortsat afvikling (rydning) af især plantet og selvsået sitkagran til fordel for løvskov. Vådområdegendannelse er fortsat i Tofte og Høstemark Skove. Tilkastning eller bundhævning af grøfter i den nordlige og centrale del af Tofteområdet, således at vandstanden er steget, og afstrømningen i overvejende grad kan følge naturlige render og lejer fra før afvandingen. Færdiggørelse af dæmningsanlæg langs nordøstranden af Tofte Mose har stabiliseret forholdene i området og vil forbedre de hydrologiske forhold. Birkesø, der blev afvandet i 7tallet, er efter anlæg af dæmninger og omlægning af vejsystemer stort set klar til at genopstå som sø. Projektets afslutning er desværre sat midlertidigt i bero, mens der ventes på, Naturklagenævnets afgørelser. Pavillonen, som skal formidle Birkesø, er på plads og afventer kun plancher/skilte. Nu venter vi blot på noget vand i søen. Overvågning og forskning Naturudviklingen i Lille Vildmoseområdet følges gennem en løbende overvågning af fuglelivet, på grundlag af et stort basismoniteringsprogram og gennem en række forskningsprojekter, der udføres af ansatte og studerende på især København, Aarhus og Aalborg Universiteter. Årets resultater er beskrevet under afsnittet Monitering. Områdets caretakere har igen i år ydet en stor indsats med at indsamle viden om fuglene! Naturrådet følger udviklingen nøje. Formidling Naturformidling og befolkningens mulighed for at opleve området har høj prioritet, men under skyldigt hensyn til naturværdierne. Der er både af AVJNF, Lille Vildmosecenteret og som led i LIFEprojektet blevet etableret en række publikumsfaciliteter, bl.a. tårne, plankestier og informationstavler, som fortsat udbygges. Faciliteterne er generelt meget velbesøgte, beklageligvis også af hærværksfolk, der har hærget i brandtårnet to og i rovfugletårnet én gang. Udsætningen af elgene i Mellemområdet har uden tvivl også været med til at øge besøgstallet i området. Lille Vildmosecenteret står for et omfattende program af gode og velbesøgte ture. Derudover er der i 6 i AVJNFregi gennemført 5 faglige ekskursioner for studerende og andre med særlig interesse i Lille Vildmoses natur og fondens arbejde for at sikre og forbedre den. En lang række oplysninger, rapporter og artikler m.v. er tilgængelige via AVJNFs hjemmeside. En af Mellemområdets unge tyre Foto: Jan Skriver I 6 har rådet været særligt engageret i: LIFEprojektet for naturgenopretningen af mosen i Mellemområdet. Udmøntning af forvaltningsplanen for elg og krondyr i Mellemområdet. Undersøgelse af fødegrundlaget for hjorte o.a. store planteædere i området. Naturovervågningen (moniteringen) og forskningen i området. Placering og udformning af tårne, stier og andre formidlingsanlæg. Mulighederne for naturpleje med ild på udvalgte områder. Yderligere info: AVJNF: Lifeprojektet: Lille Vildmosecentret: Følg Elgene: lillevildmose.dk/gpstrackingforside/ Genskabelsen af naturlig hydrologi i Tofte

7 . Gudenåengene Af Lars TomPetersen, Naturråd Gudenåengene Fondens arealer i Gudenåengene ved Randers ligger bynært, hvilket medfører, at de sammenhængende stisystemer bliver benyttet flittigt af alle typer af brugere. Lystfiskere, hundeluftere, mountainbikere, motionister, ornitologer, vandrere og fotografer færdes her sammen med alle dem, der bare går eller cykler en tur langs åen. Det gør ifølge de opsatte tællere Gudenåengene til nogle af de mest besøgte af fondens arealer mere end 5. besøgende om året. Alt dette sker for det meste uden de store problemer. Der har dog været en del tilfælde af ulovligt fiskeri især i Hornbæk Enge, og løse hunde giver også, som mange andre steder, problemer. Det veludbyggede stisystem giver mange mennesker mulighed for gode naturoplevelser. Mange ellers sky fugle, som grågås og krikand, kan her opleves på ganske tæt hold. Fuglene har indstillet sig på, at så længe folk holder sig til stierne, så er ikke farligt. Tårne og andre faciliteter Stisystemerne er nu fuldt udbygget i Vorup og Hornbæk Enge. Randers Kommune står for vedligeholdelsen. Stibroen på motorvejen, som fonden har finansieret, har været en stor succes. Rigtig mange mennesker benytter muligheden for at lave en rundtur i de to engområder. Randers Kommune har besluttet ikke at gennemføre den ellers påtænkte asfaltering af stien på diget ved Hornbæk Enge. Det er bl.a. sket efter indsigelser fra flere foreninger og beboere/lodsejere i området. I stedet føres den allerede nu asfalterede sti fra Langå til Stevnstrup ud til cykelstien på landevejen ved Fladbro. Med kommunens nye projekt Byen til Vandet foreligger der nu forslag om en vej gennem den østlige del af Vorup Enge. Der er tale om langsigtede planer med henblik på at løse de trafikproblemer, man mener at have omkring Randers Bro. De grønne foreninger har lavet indsigelser mod denne vejforbindelse, som vil indebære, at fondens arealer i Vorup Enge vil blive udsat for en høj støjbelastning fra biltrafik fra østsiden. Omkring Vorup Enge har fonden placeret tre tårne, som besøges flittigt. Den bynære beliggenhed medfører desværre også, at der jævnligt begås hærværk. I sommeren 6 fik flere af tårnene smadret vinduespartier. I naturcentertårnet er der af samme grund indført nataflåsning af den øverste del af tårnet. Der overvejes løsningsmuligheder for at begrænse hærværket. Driften Afgræsning af engarealerne er ved at være i stabile rammer i alle tre områder. Der er løbende eksperimenteret med forskellige græssere i de ofte meget våde og bløde enge. Fonden har nu et godt og stabilt samarbejde med en række dyreholdere. I naturrådet diskuterer vi løbende driften og niveauet for græsning og slåning i de forskellige dele af engene. I Vorup Enge har vi fortsat overvejelser om, hvilke andre dyr, der kan supplere bisonokserne i den store indhegning med henblik på at opnå en bedre græsning. På den kunstige ø i Hornbæk Enge er vegetationen i år blevet maskinelt slået, da der var kraftig opblomstring af bjørneklo. Der er fra naturrådet ønske om, at der i perioder bliver græsset med får, som i forvejen bliver benyttet på diget øst for Hornbæk Enge. Naturen I 6 har den faste gruppe af ornitologer lavet ugentlige tællinger af fuglene i Vorup Enge. I Vorup Enge har vi dermed et meget stort datamateriale fra til 6, hvor der er lavet intensive optællinger i 8 ud af 3 år. Der er desuden i 6 lavet ynglefugletællinger i alle tre engsøer. Randers Kommune har lønnet observatørerne, og optællingerne kommer til at indgå i den bog om Gudenåengene, som er under forberedelse. For mange fuglearter er bestandene stabile i området. Nogle få arter er dog efter de første års opblomstring i tilbagegang. Det gælder f.eks. i Hornbæk Enge for gråstrubet lappedykker og troldand. Begge arter har været oppe på 5 par i Hornbæk Enge. Disse udsving er dog ikke overraskende og kendt fra andre nyetablerede søer. På den kunstige ø i Hornbæk Enge har kun ganske få fugle ynglet i 6. Det skyldes bl.a. meget høj vegetation, men også prædation. En ræv er blevet set på øen i yngletiden og mink huserer sandsynligvis også. Det har bl.a. medført, at fjordternerne, som ellers har ynglet stabilt på øen med op til par, i år opgav allerede kort efter ankomst sidst i april. I stedet ynglede nogle få par på mudderbanker i Hornbæk Enge lige vest for motorvejen, men sandsynligvis uden succes, da dette sted er meget påvirket af højvande. Rede af pungmejse i piletræ Foto: Lars TomPetersen Knarand yngler i alle tre engsøer, og arten har her en af sine største bestande i landet. Også atlingand er i år konstateret sikkert ynglende i Hornbæk Enge. Blandt småfuglene skal et par specialiteter fremhæves. Blåhals er de seneste år blevet fundet med enkelte fugle hvert år. I 6 er bestanden imidlertid eksploderet med i alt 6 syngende fugle. I Østjylland er Randersområdet kerneområde for arten, som er genindvandret til Danmark inden for de seneste 5 år. En anden nyere indvandret art er pungmejsen. Den har været i stærk tilbagegang i landet de senere år, og der er kun ganske få ynglefund hvert år. Randers er kerneområde, og i år blev der gjort redefund i bisonindhegningen i Vorup Enge, og senere sås en familieflok regelmæssigt ved østtårnet. Der er i 6 lavet botaniske undersøgelser i Vorup Enge, men resultaterne af disse foreligger endnu ikke. Skolebørn i Vorup Enge. Foto: Lars TomPetersen Slåning af høj vegetation på øen i Hornbæk Enge. Foto: Lars TomPetersen Naturskoletårnet Fra indvielsen af den nye båd Lappedykkeren 3

8 .5 Gyldensteen Strand Af Kurt Due Johansen, Naturråd Gyldensteen Strand Stadig et hav af besøgende Efter åbningen af Gyldensteen Strand i, har der været titusindvis af besøgende i området. At det ikke blot var nyhedens interesse, kan ses med egne øjne af de, der kommer regelmæssigt i området. Der er simpelthen altid mennesker i området. Flest naturligvis på dage med godt vejr, men selv på dage med rusk og regn er der mennesker i området. Udviklingen af Kystlagunen Kystlagunens udvikling følges af biologer og biologistuderende fra Syddansk Universitet. De følger bl.a. indvandringen og udviklingen i arter og antal inden for planter og dyr, se bl.a. Aage V. Jensen Naturfonds hjemmeside. Man skulle tro, at når man åbnede op for havet ved at fjerne diger og vandet så fossede ind, ville udviklingen være ens for alle uddigninger. Iagttagelser fra 6 i uddigningen (66 hektar) på den største ø i Odense Fjord, Vigelsø, viser imidlertid, at der kan være store forskelle. I Kystlagunen på Gyldensteen er det stadig hovedsagelig alger, der vokser, hvorimod der på Vigelsø også er tale om flere hektar med blomsterplanten almindelig havgræs.... Og udviklingen af Engsøen Er udbredelsen af blomsterplanter i Kystlagunen ikke rigtig kommet i gang, er den overvældende i Engsøen. Søens bund og overflade et stort set dækket af et tæppe af blomsterplanter, bl.a. arter af vandranunkel. Denne kæmpeforekomst af vandplanter har betydet, at Engsøen på Gyldensteen har været Fyns vigtigste rasteplads for svømmeænder i efteråret 6, især krikand, skeand, spidsand og pibeand se i årsberetningens afsnit for Monitering. Svømmeænderne æder simpelthen af planterne eller de dyr der findes her. Rapport over fuglelivet 6 I foråret 6 udgav Kurt Due Johansen, en rapport over fuglelivet 5, som er resultatet af hans og Jens Bækkelunds optællinger af fuglene én gang om ugen i de år. Rapporten kan ses på Naturfondens hjemmeside og belyser den enestående udvikling, der er sket i fuglelivet. Rapporten slår fast, at bortset fra få ynglende spurvefuglearter, såsom sanglærke og fouragerende gæs, især grågås og blisgås, er der udelukkende tale om, at fuglelivet er gået frem. Det konkluderes, at Gyldensteen Strand har udviklet sig til at være en toplokalitet for fugle på Fyn og for den sags skyld i hele landet. Begyndende registreringer flora og fauna i Gyldensteen Strand Vi mangler rigtig mange data på andre organismegrupper end fuglene i Gyldensteen Strandområdet. Vi startede dog op med lidt registreringer af biller (Palle Jørum) og lyslokning af natsommerfugle (Torben Lykke Rasmussen) i foråret og sommeren 6. Det er vores agt at fortsætte registreringerne i de kommende år. Andre spændende tiltag på Gyldensteen Strand Et så stort område som Gyldensteen Strand genererer naturligvis utrolig mange spændende tiltag. Her skal blot nævnes i flæng: Frivilliggruppen er nu oppe på 8 personer, og der er hver søndag i de fire sommermåneder åbent hus i laden, information, guidning og/eller foredrag for de besøgende, Digereparation er udført ud for Gyldensteens gamle godskontor på grund af sætningsskader, Ryddet opvoksende rødel mellem Kragelund Kanal og Reservatet, Opsat teleskopkikkert på udsigten fra Langø pumpestation, Anlagt sti og udsigtshøj med rampe for folk med handicap nord for Tærskeladen, Tilledt tagvand fra Tærskeladen til det lille undervisningsvandhul nord for laden og ikke mindst Stensamlingen fra Æbelø er hentet fra Nordfyns Museum og indrettet i Tærskeladen. Brunalger er den mest synlige plantevækst i den genskabte Kystlagune, her Blæretang (Fucus vesiculosus). Foto: Kurt Due Johansen Palle Jørum bestemmer biller i Langø Plantage Foto: Kurt Due Johansen Baggrundsfoto: Viggo Lind 5

9 .6 Hulsig Hede og Råbjerg Mose Hulsig Hede og Pælens Mile Efter gennemførelsen af Naturstyrelsens omfattende naturplejeprojekt LIFEREWETDUNE på fondens arealer i 5 er der ikke foretaget nye plejetiltag i dette område i 6. af Knud Pedersen, Naturråd Hulsig Efter Naturfondens ønske om en markering af arealerne i forhold til offentligheden har Naturrådet foreslået et forløb til et vandrespor gennem området samt placering af en rasteplads med shelter, borde, bænke og informationstavler. Afgræsningen af de tidligere dyrkede marker nord for Hulsig er blevet fortsat i 6 og ca. 5 stk. Herefordkvæg har været på græs hele sommeren. Græsningsfennerne har igen i år været et meget vigtigt voksested for tusindvis af orkideer af de 3 arter bakkegøgelilje, purpurgøgeurt og plettet gøgeurt. Bestanden af orkideer er ikke blevet optalt i 6, men indtrykket er at planterne fortsat trives særdeles fint på de naturplejede arealer. Bestanden af purpurgøgeurt skønnedes således at være større end tidligere år. Efter Naturrådets anbefaling er en gammel kunstgrav til ræv i en klit midt i området blevet fjernet. Det har medført større tryghed for bestanden af viber, lærker og andre jordrugende fuglearter på de fugtige græsningsfenner. I den vestlige del af Pælens Mile er en gammel sitkaplantage kaldet Flyverskoven blevet fældet og fliset. Dette har styrket oplevelsen af områdets uforstyrrede og storslåede natur og landskabsmæssige værdi betydeligt. Naturrådet arbejder med et forslag til en natursti for at gøre området lettere tilgængeligt for besøgende. Der er også foretaget rydning af en mindre nåletræsbevoksning i den sydøstlige del af Pælens Kærtidsel ved Pælens Mile Foto: Eigil Torp Olesen Mile, hvor en tilgrænsende tidligere græsmark har udviklet sig til et fint fugthedeområde med kærtidsler. Pælens Mile har hele sommeren været opholdssted for den unge kongeørn Tofte, som blev gpsmærket i Tofte Skov i 5. Dette dokumenterer på fornem vis, at Naturfondens naturbeskyttede arealer er attraktive opholdssteder for den lille danske bestand af kongeørn. Råbjerg Hede Der er gennemført naturpleje i den vestlige del af området, hvor der dels er fældet uønsket fyrreskov og dels foretaget kontrolleret afbrænding af et mindre areal med stor opvækst af nåletræer. Opvækst af fyrretræer er en voksende udfordring, og der er en tæt dialog med Frederikshavn Kommune for at få løst problemet. Råbjerg Mose Naturstyrelsens omfattende Lifeprojekt for Råbjerg Mose er afsluttet på selve Naturfondens arealer i 6. Naturrådet anbefaler, at de nyligt ryddede arealer fremover kommer i afgræsning med Gallowaykvæg, som er særligt velegnede til pleje af denne naturtype. I 6 er arealerne ved Store Rød blevet afgræsset af ca. 5 Herefordkvæg. Områder med lysesiv, som kreaturerne undgår, er slået mekanisk og biomassen blev fjernet. De igangværende initiativer for forbedring af adgangsforholdene med lille Pplads ved Blæsbjergvej, sti med spang over grøfter og udsigtsplatform med information om rimmer og dobber er påbegyndt. Kristian Knudsen har i 5 gennemført en registrering af natsværmere på Naturfondens arealer i Råbjerg Mose. Med 39 arter er resultatet overraskende positivt og dokumenterer at forekomsten af natsværmere er mere artsrig end i Lille Vildmose. Planten djævelsbid som er værtsplante for larverne af den rødlistede dagsommerfugl hedepletvinge er registreret i pæne bede tæt ved Store Rød, og forventningerne til en etablering af hedepletvinge på Naturfondens arealer er positive. Plettet Gøgeurt, hvid form, Hulsig Hede Foto: Eigil Torp Olesen 6 Fældet nåletræsplantage ved Pælens Mile. Baggrundsfoto: Eigil Torp Olesen 7

10 .7 Ovstrup Hede Af Ole Olesen, Naturråd Ovstrup Naturpleje Et større angreb af barkbiller truer med at slå alle nåletræer ud i løbet af få år. Mens træerne stadig giver ly arbejdes der med at konvertere sygdomsramte områder med nåletræer til mindre nyplantninger med egnskarakteristiske træer og buske. En plan for den kunstigt gravede Hedesø mod øst er lagt. Projektet vil forøge både skønhed, landskabelig tilpasning, naturlighed og biodiversiteten i hedesøen. I Eldoradoområdet arbejdes med et projekt til at omdanne en gravet grøft til et vandløb med et snoet forløb gennem området, et projekt som også giver mere våd hede, som ønsket i Natura planerne. Det nye Ovstruptårn. Foto: Carl S. Johnsen Ulv krydser heden Foto: Carl S. Johnsen Lille Blåpil Foto: Ole Olesen Anlæg I maj måned indviedes det nye udsigtstårn og det har allerede vist sig som en stor succes. Mere end mennesker har været i tårnet de først 5 måneder. To nye spange over Røjen Bæk er etableret. I sydvest har spangen til formål at give adgang for Herning Kommunes Naturskole ved Ørre Hede. Den anden forbedrer adgangen fra åhuset til fondens sø på den anden side af vandløbet. Begge falder fint ind i landskabet. Ved Åhuset er en del af driftsbygningen blevet delvis ryddet og isoleret til brug som opholds og møderum. Insekter I 6 registreres natsommerfugle på Ovstrup hede. I skrivende stund er registreret ca. 355 arter. Der mangler dog en hel del efterårsarter. Endelig rapportering forventes sidst på året. I Eldoradoområdet blev der i foråret fundet en ret stor bestand af guldsmeden lille blåpil, som indtil 8 blev anset som uddød i Danmark. Arten kendes nu fra en snes lokaliteter i Midtjylland. Pattedyr Ovstrup Hede har en meget varieret bestand af pattedyr. Hare, og egern forekommer. Bæveren er stadig i området ved Røjen Bæk, og der ses jævnligt et nyfældet træ. Ræv ynglede bl.a. i en grav på heden og fik minimum hvalpe. Ulv er blevet iagttaget d. 6. maj, hvor en stor han krydsede heden fra syd mod nord, og blev set og fotograferet fra udsigtstårnet. Senere er der også berettet om andre iagttagelser af arten i området af mindst to individer. Odder er set i Røjen Bæk i februar måned. Mårhund er blevet set løbe over Bindstowvej øst for Ppladsen i oktober for første gang, ligesom der er fundet spor af arten ved Jætten. Skovmår ynglede også i 6 i opsat redekasse. Krondyr har stadig en stor bestand i området, selv om de sikkert pga. flere besøgende og dermed mere forstyrrelse i området er presset noget sydpå til et område uden for Fondens arealer. Tidlig morgen og sen aften er der store chancer for at se pæne rudler på heden. Fra 6 er reguleringen af krondyr igen taget hjem og ikke længere lejet ud. Naturrådet bifaldet dette ikke mindst fordi, det har givet mulighed for en mere målrettet afskydning og dermed reducering af antal dyr, som imødekommer naboer, der døjer med markskader. I slutningen af 6 blev der afholdt tre jagter, hvor næsten alle naboer deltog på deres ejendomme. På første jagt blev i alt nedlagt 36 dyr, heraf på Fondens arealer. Dådyr trives stadig godt på området, men bestanden vurderes at være stagnerende efter år med forholdsvis stor øgning i antal dyr. Rådyr ser derimod ud til stadig at være presset, sikkert af de store antal Krondyr og Dådyr. Arten ses nu mest i udkanten af området og i Røjen Bækområdet og i stadig mindre antal på heden. Nyt spang over Røjen Bæk Foto: Ole Olesen 8 9

11 .8 Æbelø Af Kurt Due Johansen, Naturråd Gyldensteen Strand Eghjorten på Æbelø Der findes i dag ikke mere en fastlevende bestand af Europas største bille, eghjort, i Danmark. Æbelø var det sidst kendte levested for arten, og den sidste iagttagelse fra Æbelø er fra 95. Bortset fra ganske få enkeltfund af eghjorte andre steder i landet efter 95, udgør 95 skæringsdatoen for eghjortens forsvinden fra Danmark. Besøg Interessen for øens særegne geologi og skovens udvikling mod mere og mere urørthed er stadig stor. I oktober var HedeDanmarks Region Syd og deres ERFAgruppe fra Landwirtschaftskammer Niedersachsen på ekskursion. Spørgsmålene var mange og på et par timers vandring på øen kom gruppen vidt omkring på mange måder! Det er Naturstyrelsens plan at genudsætte eghjort flere steder i landet, herunder Æbelø. Det er allerede sket et par steder på styrelsens egne arealer, fx er der siden 3 udsat eghjort i Dyrehaven ved København. Første skridt på Æbelø er etableringen af en såkaldt pyramide, som består af nedgravede egetræspæle med smuld imellem. Det er meningen, at eghjortene skal kunne yngle her, foruden ved de store egetræer der findes på øen. Der er endnu ikke udsat eghjortelarver eller voksne dyr på Æbelø. Det er velkendt, at eghjorten tidligere var almindelig på Æbelø. F.eks. fortælles det, at en konservator fra Odense sendte en kasse med cigarer til skytten på Æbelø, og fik den tomme kasse retur med døde eghjorte! At der er noget om snakken fremgår af en kasse med præparerede eghjorte, som dyrlæge Bent Lindhardt, Morud, i efteråret forærede Aage V. Jensen Naturfond. Det ses af etiketterne placeret under Eghjortene, at dyrene er samlet på Æbelø i 87 erne. Samlingen rummer dyr. Eghjortesamlingen med dyr samlet på Æbelø, som Bent Lindhardt donerede til Aage V. Jensen Naturfond i efteråret 6. Foto: Kurt Due Johansen Driften Vestfløjen på Æbeløgård er nedrevet. Facaderne på gården er renoveret og vinduerne er kittet og har fået en omgang maling. Gården fremstår meget flot! Æbeløgård er sammen med jagten på dåvildt og muflon blevet udlejet i en femårig periode. Per Abild, som har været opsynsmand i mange år, herunder boet en årrække på øen, ophører arbejdet for Naturfonden med udgangen af januar 7, men har indgået samarbejde med den nye jagtlejer. Fondens tilsyn på øen overgår til Jens Bækkelund. Publikum Der kommer fortsat rigtig mange besøgende til Æbelø hen over sommeren hvert år. Flere og flere søger om tilladelse til primitiv overnatning, hvilket har fået fond Friluftshuset på Eilinge inden oprydningen. en til at forbyde bål og brug af åben ild. Det har vist sig, at selvom fonden lagde brænde frem til de besøgende, så hentede flere og flere dødt ved i skovene, som blev brugt som brænde. Dette er stik mod fredningens hensigt, hvorfor åben ild nu er blevet forbudt. Havørnene Havørnen fik i år atter to unger på vingerne, men en af ungerne blev fundet forkommen på øen senere på sommeren med en skadet vinge formodentlig forårsaget af et sammenstød med en gren under flyveøvelserne. På trods af indsamling og placering på plejestation ved Vejle, lykkedes det aldrig at få fuglen til at flyve, hvorfor den måtte aflives med hjælp af dyrlæge og Projekt Ørn i DOF. Eilinge Øen Eilinge blev købt i, 5 år efter Æbelø, som en forlængelse af ejerskabet til de øvrige småøer i vadehavet syd for Æbelø. Her ejer Naturfonden de nordlige 7 ha af øen med høslættede enge, strandenge og et fritidshus, som har stået tomt i en årrække. I sommeren 6 indgik fonden en aftale om hus og have med Flyvesandets Efterskole, som ønskede at benytte øen i deres undervisning. Forstander Pavia Jacobsen fortæller: Vi startede på vores intro (elevernes rystesammentur) at lave første overnatning på Ejlinge, hvor også det stod på store oprydninger indvendigt og udvendigt. Skolen fik genetableret området, så vi kunne komme ind i have og gårdhave. Der blev klargjort til teltpladser og efterfølgende har der været aktiviteter med kajakker og fiskeri kystnært rettet imod de naturfaglige hold. Den erhvervsrettede klasse har været forbi flere gange og fået kalket på to af husets sider, hvor det trængte mest, og i foråret får de andre sider en omgang. Vi har allerede haft meget glæde af lejemålet. Baggrundsfoto: Viggo Lind

12 .9 Snarup Mose. Vaserne Af Kurt Due Johansen, Naturråd Gyldensteen Strand Snarup Mose er truet af næringsstofbelastning I Snarup Mose findes et fattigkær med en lille højmoserest. Det rummer en lang række spændende planter og dyr. Kæret er dog truet af tilgroning med vedplanter. Tilgroning med vedplanter er en stor trussel mod fattigkæret, da det både skygger for de lyskrævende planter, forøger fordampning og tiltrækker luftbåren kvælstof. I efteråret 6 har en meget aktiv fuglekigger fjernet tusindvis af småtræer fra fattigkæret i Snarup Mose og dermed sparet fonden for arbejdet. Spændende sommerfugle i mosen Snarup mose har i mange år været kendt som en vigtig sommerfuglelokalitet. Nogle arter er dog desværre allerede forsvundet, mens der heldigvis stadig er nogle af de mere spændende arter tilbage i mosen. Det gælder f.eks. moseperlemorssommerfugl og kejserkåbe. Grøn Driftsplan for Snarup Mose og Laadne Lung I efteråret 6 er en grøn driftsplan for Snarup Mose og Laadne Lung påbegyndt, som beskriver de lang og kortsigtede udviklingsmål for skovområderne. Driftsplanen indeholder bl.a. en plan for beskyttelse af naturværdierne og en plan for omstilling til naturnær skovdrift. Naturfonden har fået hjælp til kortlægning af biodiversiteten og forslag til forvaltning fra eksperter på et møde afholdt i 5. Målet er at opnå naturnære tilstande med så stor naturlig variation og biodiversitet som muligt. Den endelige plan forventes færdig i starten af 7. Fjernede træer i højmosepartiet. Foto: Kurt Due Johansen Soldug spreder sig i skrabet. Foto: Kurt Due Johansen En af Naturfondens mindste (5 ha) men mest besøgte naturområder er Vaserne, som ligger ved Furesøens nordvestlige bred. Områdets store naturvariation i nær tilknytning til byerne Birkerød og Holte tiltrækker altid mange brugere ud over de mange, som benytter områdets fine gennemgående cykelstier. Samarbejdet mellem Rudersdal Kommune, Fugleværnsfonden og Naturfonden nåede en milepæl en smuk forsommerdag, søndag den. juni 6, hvor vi i fælleskab indviede flere attraktive faciliteter for publikum. Kommunen lagde ud om morgenen med at indvie Danmarks formodentlig længste træbro på 7 meter som en del af Christian Winthers Sti fra Holte Roklub til Vaserne. Herefter gik processionen videre til høslætsengen i Vaserne, hvor Fugleværnsfonden var vært med kaffe over bål og taler til indvielse af Vaseskjulet og formidlingsbroen begge beliggende ved Olsens Sø og i nærheden af Naturrum Vaserne. Fra første start var folk reelt forbløffede over den spændende nye udsigt, som med sine særlige envejsglas tillader enestående næroplevelser af søen og dyrelivet uden at forstyrre! Formidlingsbroen giver sammen med det nyindrettet skur og grejbank ved Naturrummet flere og bedre undervisningsmuligheder. Alle faciliteter er finansieret af Naturfonden, men administreres af Fugleværnsfonden. Vasetårnet på indvielsesdagen Dagen afsluttedes med millionprojektet Vasetårnet, hvor de mange besøgende indtog øl og pølsehorn, mens borgmester Jens Ive og direktør Anders Skov indviede det nye tårn. En 5 meter lang rampe over en bundløs sump giver adgang for alle til tårnet med sine to etager til den smukkeste udsigt de vildvoksende ellesumpe, rørskovene og Furesøens vande. Ved samme lejlighed var det også en indvielse af store indsatser for naturpleje, nye cykelattraktive belægninger på stier, nye bænke, kaffepletter samt skilte og information i området. Kongebregne i Laadne Lung 3

13 . Vitsø Nor. Ølundgård Af Kurt Due Johansen, Naturråd Gyldensteen Strand Af Kurt Due Johansen, Naturråd Gyldensteen Strand Vitsø Nor, et område i stadig forvandling Vitsø Nor blev forvandlet fra dyrkede marker til en ca. 5 hektar stor sø omgivet af lige så store enge i årene. Det er klart at fortiden som dyrkede marker sætter sit præg på området efter forvandlingen til en prægtig sø med enge. Området er dynamisk, men områdets sandede karaktér betyder tilsyneladende, at næringsstofferne hurtigt udvaskes af jorden og at floraen udvikler sig hurtigt. Stor bestand af MajGøgeurt Området var tidligere en meget vigtig plantelokalitet, bl.a. med den sjældne orkidé Mygblomst (Liparis loeselii). Den er desværre forsvundet. Derimod har orkidéen Maj Gøgeurt (Dactylorhiza majalis) bredt sig til området og der var i 6 5 % flere blomstrende eksemplarer (ca. 6) end 5. Gravning af vandhuller Der vil blive gravet en hel perlerække af vandhuller på nordsiden af søen i Vitsø Nor. Det er håbet at hullerne vil gavne sjældne paddearter som klokkefrø og strandtudse. Engene omkring Vitsø Nor naturplejes af kvægracen Skotsk Højland. Foto: Kurt Due Johansen Bedre pleje end tidligere Det er Naturfondes indtryk, at områdets plejetilstand generelt er forbedret betydeligt, bl.a. ved at der nu er flere kreaturer på græs i noret. Desuden suppleres afgræsningen med høslæt. Det er dog en udfordring i området, at træarten RødEl breder sig ud på engene. Naturfonden har pt. græsningen (5 ha) i udbud og forventer at der indkommer bud fra 5 forskellige dyreholdere. Der skal indgås ny aftale om, hvem der skal stå for græsningen de kommende 5 år. Ølund fuglenes fristed ved Odense Fjord Ølundgård, som ligger lige syd for herregården Hofmansgave på vestsiden af Odense Fjord er på 58 hektar. Ølundgårdområdet er først og fremmest et fugleområde, som er meget velbesøgt. Den nære beliggenhed til Odense gør, at der dagligt er besøgende her. Ølundområdet rummer trods tilbagegange meget pæne bestande af vadefugle. Derudover er tilstedeværelsen af alle vore danske lappedykkerarter værd at nævne. I år sås op til 3 nordiske lappedykkere i yngletiden, herunder de to af dem endda i parring. Måske bliver det en kommende ynglefugleart? I træktiden er Ølundområdet den vigtigste fuglelokalitet ved hele Odense Fjord. Der ses bl.a. store antal af gæs, svømmeænder og vadefugle, se senere. Registrering af grøn frø Området omkring Odense Fjord er relativ fattig på paddearter på grund af de store opdyrkninger og afvandinger. Ved Ølund findes nu skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander. De seneste par år er der også registreret grøn frø. Arten har muligvis bredt sig og dens kraftige stemme kan nu høres majjuni. Tidligere må her have været f.eks. grønbroget tudse og strandtudse, og Ølundgård indbyder med nye levestederne for arterne. Ølundområdet er andet end fugle. På de lidt tørrere arealer på den vestlige del af Lammesø hersker der overdrevslignende tilstande, med bl.a. EngBrandbæger (Jacobaea vulgaris). På overdrevet fløj der i år hundredvis af dagsommerfugle. Foto: Kurt Due Johansen Naturplejen Naturplejen i området foregår med kreaturer. Naturplejen er vigtig, da det for fuglene er vigtigt med et lavt græsdække. Græsningstrykket har været noget vigende de sidste par år, selv om det er et par erfarne dyreholdere/naturplejere der står for afgræsningen. Det er en målsætning at få optimeret naturplejen i de kommende år. Vitsø Nor set fra øst mod vest. Foto: Viggo Lind Ølundgård set fra syd mod nord. Foto: Viggo Lind 5

14 3. Fuglene ved Filsø Denne status er foreløbig. En mere gennemgribende bearbejdning af optællingsdata sker først i løbet af foråret i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 6. Årsrapporterne fra tidligere år kan findes på Aage V. Jensen Naturfonds hjemmeside og på DOF Sydvestjyllands hjemmeside. Filsø optælles efter et fastlagt program. Tællingerne udføres af Filsøgruppen, en gruppe af frivillige medlemmer af DOF Sydvestjylland. Ud over disse tællinger suppleres visse af beregningerne med data fra DOFbasen. Antallet af observationer i DOFbasen afspejler ornitologers besøg ved søen. Af hensyn til sammenligneligheden er kun tallene fra årenes første måneder benyttet. Antal observationer i DOFbasen I årets første måneder er der i noteret 6953, i 5 noteret, og i 6 noteret 63 observationer. Man kan sammenligne med en anden sø i DOF Sydvestjyllands område, Sneum Digesø, som både er artsrig og desuden ligger bynært umiddelbart syd for Esbjerg. Her er der for 6 i samme periode indtastet 85 observationer i DOFbasen. Ynglepar/territoriepar Egentlige ynglefugletællinger er ikke en del af moniteringsprogrammet på Filsø. Men ynglefugle, som er på udpegningsgrundlaget (N) overvåges. Desuden observeres enkelte andre arter (jfr. årsrapporterne). På positivsiden noterer vi os, at tranerne optræder med 3 territoriepar, hvoraf de to har fået én unge hver. Vi har forsøgt at kortlægge udparrede grågæs og desuden vibeterritorier. Vi fandt her par grågæs samt 8 par viber. Af Jens Rye Larsen, Naturråd Filsø Ynglepar Kilde: DOFbasen samt Filsøgruppen 5 6 Nordisk Lappedykker Rørdrum Havørn Rørhøg Sorthovedet måge Fjordterne 8 6 Sandterne Trane 3 Klyde Natravn??? Blåhals 5?? Rødrygget tornskade Skarv 7 8 Bemærkninger: Nordisk Lappedykker er ikke set i ynglesæsonen. Havørnene flyttede tilbage til Vrøgum, hvor de byggede ny rede. Resultatet var unger, begge hanner, som blev ringmærket den 3. juni, og som med mellemrum træffes ved Filsø. Sandternerne indfandt sig igen i år, men ynglede ikke på trods af, at deres ø var blevet ryddet for høj bevoksning. Antallet af klyder er uændret. Skarverne ynglede med 8 par. Arten har brugt søen en del til overnatning og rast typisk 3 individer. Men i månedsskiftet oktober/november er der talt op til 75 skarver. Blåhals er ikke eftersøgt i 5 og 6, men tallet fra holder formentlig stadig. Sorthovedet måge er ny ynglefugl på Filsø. Hedehøg, plettet rørvagtel og tinksmed er på udpegningsgrundlaget som ynglefugle, men de har ikke ynglet i en årrække. Rastefugle/Trækfugle I tabellen for de rastende fugle benyttes begrebet årssum. Dette tal fremkommer ved at addere tallet for hver enkelt af Filsøgruppens månedstællinger. Tallet er derfor ikke udtryk for antallet af individer, men for artens økologiske rolle. Kilde er Filsøgruppen. Årssum for rastende fugle Kilde: Filsøgruppen 5 6 Grågås Kortnæbbet Gås 95 6 Bramgås Sangsvane Pibesvane Hjejle Pomeransfugl Gråand Pibeand Krikand Taffeland Troldand Hvinand Bemærkninger: Kortnæbbet Gås har tilsyneladende fremgang, men her driller tallene lidt. Arten er blevet meget mere ustabil end tidligere, hvor den havde en af sine faste rastepladser på trækket. På Filsø har vi sommetider overnatninger eller rast med tal op til ca. 5. Bramgås er helt klart den mest talrige gåseart. Grågås optræder både som rastefugl og ynglefugl. Dertil kommer, at der jævnligt ses blisgås. Sjældne fugle 6 Der er ikke registreret SUarter (arter, som skal godkendes af DOFs Sjældenhedsudvalg) i 6, men følgende arter kategoriseres som sjældne: steppehøg, hvidbrynet løvsanger, sandterne og hvidvinget terne. Fiskeørn, skarv, og isfugl fotograferet ved Filsø 6. Foto: Karin Gustausen 6 7